Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan : Målsætning. Krop, sanser og bevægelse 2.2: 2.3: 3.1og 3.2 Alsidig personlig udvikling

Transkript

1 Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6-årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslæringsprojektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/vidensbaseret) Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 1.1: Gudme Børnehus 1.2: : Bøge-, Birke-, Maxi- og vuggestueteamet 1.4: Aktiv børn 1.5: Både 0-2 årige og 3-6 årige 2.1: Målsætning Målsætning i Aktive børn i Dagtilbud At udvikle læringsmiljøer, der skaber mere bevægelse, styrker børnenes motoriske færdigheder og øger kropsbevidstheden blandt børnene Krop, sanser og bevægelse At alle børn får mulighed for at udforske og eksperimentere med mangfoldige måder at bruge kroppen på At alle børn får mulighed for at opleve krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så de bliver fortrolige med kroppen, kropslige fornemmelser, kroppens funktioner og mangfoldige bevægelsesmuligheder. 2.2: 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale udvikling Kommunikation og sprog Krop, sanser og bevægelse Natur, udeliv og science Kulturelle, æstetik og fællesskaber 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte 2.3: 3.1og 3.2 Alsidig personlig udvikling I de pædagogiske tilgange og tiltag med målsætningen arbejdes der tillige med: Børnene får mulighed for at udfolde, udforske og erfare sig selv og hinanden på både kendte og nye måder Dette kommer til udtryk ved, at børnene bliver bevidste omkring, hvad de kan med deres krop (hvor deres egen styrker er, og hvor de skal øve sig). De bliver bevidste ift. forskel og forskeligheder på egen / andres kropslige Side 1 af 7

2 læreplanstemaer. færdigheder Sociale udvikling I de pædagogiske tilgange og tiltag med målsætningen arbejdes der tillige med: Børnenes trivsel og oplevelse at høre til i sociale fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource Børnene får mulighed for at udvikle empati og relationer, der bidrager til demokratisk dannelse Dette kommer til udtryk ved, at børnene øver sig, og oplever / får motoriske samt sansemæssige erfaringer i større og mindre børnefællesskaber. De understøttes i at få øje på, hvad deres venner mestrer af kropslige færdigheder, og hvordan de evt. kan gøre brug af og eller understøtte disse i fællesskabet Kommunikation og sprog I de pædagogiske tilgange og tiltag med målsætningen arbejdes der tillige med: Børnene får mulighed for at udvikle sprog, der bidrager til at de kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden Børnene gradvist udvikler sprog, så de opnår erfaringer med at sprogliggøre tanker, behov og ideer Dette kommer til udtryk ved, at lege, aktiviteter, kroppens funktioner samt bevægelser understøttes sprogligt via italesættelse af det der er på spil, eller skal ske. Børnene inviteres via dialogen til at komme til udtryk verbalt ift. egne oplevelse af det fysiske og sansemæssige samspil, leg og aktivitet 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet Inddeling af de opretholdende faktorer i de 4.1: Kontekstuelle perspektiv Vi voksne får ikke udfordret vores egen kropslighed (ex. kun gør de lege/aktiviteter, vi ønsker samt har det bedst med, og sætter kollega til lege/aktiviteter, vi har det mindre godt med) Manglende prioritering fra personalet ift. elementerne i Aktive børn i Dagtilbud blandt andre tiltag Aktive børn i Dagtilbud bliver et projekt som Side 2 af 7

3 tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. stopper igen, og tiltag smuldre over tid tilbage til vante/gamle praksis og vaner Manglende selvledelse for personaler og ledelse ift. at hole gryden i kog For mange bolde i luften vi vil for meget Vi får ikke udnyttet vores fysiske faciliteter ude/inde Vi får ikke skabt foranderlige læring og lege miljøer, hvor udgangspunktet er grundlag og fundamentet i Aktive børn i Dagtilbud Vi ikke får skabt en pædagogisk praksis, der lever op til målsætning og de fem gazellehop Aktørperspektiv Børnene udviser modstand på at være fysisk aktiv og være i ro (det er ikke sjovt at have høj puls / lav puls) Børnene udviser modstand på at være ude (det er kedeligt at være ude) Individ perspektiv Vi voksnes fysiske skavanker kan hindre at være fysisk aktiv deltagende Manglende forældre prioritering og opbakning ift. øget bevægelses og udeaktiviteter, samt hvad det kalder på at børnene har med af tøj og fodtøj Forældrene har en oplevelse af, at det er synd for børnene at de skal være så meget ude i al slags vejr Flere familier og børn der er ikke er fysisk aktive i hjemmet, og kan komme til at opleve sig udfordret ift. fokus og de mange fysiske aktiviteter Overvægtige børn 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 5.1: Italesættelse og bevidstgørelse for børnene ift. hvor og hvornår de har medbestemmelse og medindflydelse Indvitere børnenes input ind i selv aktiviteten og eller via børnemøder Tilgængelige og synlige legeredskaber som børnene selv kan vælge imellem (motorik reol i Birkeafd., muskelrum og depot i maxiafd., puderum og Kastanjestuen i Bøgeafd., grupperum og gangareal vuggestuen) 5.2: De 45 minutters vokseninitierede og voksenstyrede aktiviteter, hvor alle børn deltager dækkes ind i formiddags lege og aktiviteter Der er diversitet i lege og aktiviteter i dagen og Side 3 af 7

4 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? ugen (skal kunne ses i ugeplanlægningen) Hvert team ansvarlig for en stund på dagen, hvor der arbejdes med høj puls Samling tænkes der bevægelse med høj/lav intensitet ind Samling og formiddagsaktiviteter skal tænkes, planlægges som en helhed Tur dag tænkes der primært bevægelsesaktiviteter ind Vi går på skift i hallen 1 x ugentlig, dog har Vuggestuen i stedet morgenløb hver dag. På Citta slow dag vil der være morgenløb, og der planlægges en bevægelsesaktivitet (hvert team er ansvarlig på skift, Bøge, Maxi, vuggest. og Birke) Aktivitetsspande skal primært indeholde bevægelse og sanseaktiviteter (Morten og G.K. ansvarlige) Ipads benyttes til aktiviteter der understøtter Aktive børn i Dagtilbud (bevægelse, yoga, historiefortælling) Legeplads skal være foranderlighed (legepladsudvalg ansvarlige) Foranderlig lege og læringsmiljøer i gangareal skal ske min. en gang i kvartalet (hvert team ansvarlig for gang i egen afdeling) Skamler i grupperum skubbes ind under borde, når der stoles ned om morgenen og når de ikke bruges, så der frigives plads på gulvet Reol i stillerum i Birkeafd. (Birketeam ansvarlig), puderum og Kastanjestuen (Bøgeteam ansvarlig, depot samt muskelrum (Maxi team ansvarlig), grupperum i vuggestuen samt gangareal (vuggestueteam ansvarlig) skal indeholde motorikting som inspiration og motivation til sanse og bevægelseslege Ugens billeder på Børneintra og evt. gruppetavler skal hovedvægten omhandle Aktive børn i Dagtilbud På planlægningsmødet på teammøder en gang mdr. tjekkes der op på, om vi opfylder gazellehop, og at kommende aktiviteter besluttes med udgangspunkt i gazellehop 6.1: Vi italesætter og opfordre forældre til at deres barn har tøj og fodtøj, der muliggør deltagelse i aktiviteterne Vi italesætter for forældre, hvilke aktiviteter fra Aktive børn i Dagtilbud, de kunne gøre derhjemme ift. at understøtte deres barns trivsel og udvikling Forældre inviteres til deltagels i praksis, og på den Side 4 af 7

5 måde kan skabe sig kendskab til aktiviteter, der kunne gøres hjemme 6.2: Ugens billeder på Børneintra og evt. gruppe tavle skal hovedvægten omhandle Aktive børn i Dagtilbud Hvert team laver hvert kvartal 3-6 lamineret til fællesudstilling ex. skrumlet som synliggørelse og inspirationer for børn, forældre og omverdenen ift. Aktive børn i dagtilbud (hvert team er ansvarlig på skift, Bøge, Maxi, vuggest. og Birke) Børnenes og gruppens øvepunkter bringes i spil ift. mål i Aktive børn i Dagtilbud 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? 7.1: Vi guider (foran, bagved og ved siden af) og tager udgangspunkt i barnets zone for nærmeste udvikling, så alle børn oplever at kunne mestre, og samtidig udfordres i egen udviklingszone for at skubbe til næste zone Vi iscenesætter konteksten fysisk og relationelt (hvor, med hvem og hvordan), således alle børn inkluderes aktivt i et fællesskab 8.1: Rum og læringsmiljøer EVA Rum og læring Charlotte og Susanne Ringsmose Læringsmiljøer i Aktive børn i Dagtilbud Uddannelsesforløb Aktive børn i Dagtilbud Idebank på Børneintra Aktive børn i Dagtilbud Motorik og Bevægelse Anne Brodersen og Bente Pedersen Gudme Børnehus og videns og erfaringsgrundlag J 9.1: Børn og voksne der sammen er fysiske aktive og i ro (min 45 min om dagen) Børn der efterspørger at være ude Børn der efterspøger aktiviteter de præsenteres for via Aktive børn i Dagtilbud Læringsmiljøer der forandrer sig ude og inde ud over de aftalte 4 x årligt, så oplevelsesværdien for børnene øges Børn og voksne er mere ude Børn og voksne er mere langtidsfriske Børn og voksne er mere udholdende ift. høj intensitet /puls Børn og voksne der udfordrer egen kropslighed Børn og voksne der leger grundlege Flere børn og voksne der har velstimulerede Side 5 af 7

6 Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? primære sanser, sund motorik og bevægelse Voksne der i højere grad forfølger børnenes initiativer, og optagetheder, ift. bevægelse Hvert team er ansvarlige ift. at indsamle iagttagelser ift. tegn På p-møde 2-3 gange årligt indsamles og samles de fire teams iagttagelser, og evt. justeringer gøres Er antal af børn med motoriske og sansemæssige udfordringer reduceret (opgør halvårligt) Er børn og voksne mere langtidsfriske (opgør halvårligt) 9.4: Italesættelse og dialog med børnene ift. hvad den enkelte, og gruppen øver sig på, og hvor de lykkedes Inddragelse af børnenes egne og gruppens øvepunkter 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? 10.1: Marts 2019 Hvilke tegn på læring træder frem for børnene, og ses der progression i denne? Vi ser følgende ift. børnene: Leger flere bevægelseslege, og der ses mere kreative og opfindsomme tilgange til at finde på, lege, og hvad kroppen kan. Tager selv initiativ til at lave motorikbaner. Viser bevægelsesglæde (griner, hviner = legelarm som er okay). Oplever mindre modstand på at komme ud og være ude. Efterspøger lege og aktiviteter med bevægelse, herunder er aktivitetsspande kommet mere i spil Udvikler deres motorik i øget grad, og der ses flere færdigheder som automatiseres ex. gribe/kaste er udviklet øget grad. Øget kropslig bevidsthed omkring det at have høj/lav puls. Ses flere boldlege. Ytrer oftere se hvad jeg kan ift. bevægelsesfærdigheder. Hvilke tegn på læring træder frem dig og dit team, og ses der progression i denne? Vi har øget vores forståelse for betydningen af mere bevægelse i hverdagen for børnene. Side 6 af 7

7 Vi har øget vores forståelse for betydningen af, at være mere fysiske aktive og sammen med i børnenes lege, og som medvirkende til børnenes øget motivation og lyst til deltagelse. Vores repertoire af bevægelsesaktiviteter og lege er øget betydeligt, så vi på den måde kan være mere kreative, fleksible og åbne for andre input til disse i vores samspil med børnene omkring bevægelse. Vi er mere fysisk aktive sammen med børnene og med i deres lege. Vi er blevet bedre til at lade os inspirere af hinanden ift. aktiviteter. Vi er blevet bedre til at koble og skabe øget sammenhænge mellem temaer og læringsfelter for børnene. Hvad skal vi gøre mere af? Udnytte muligheden i at være mere ude i yderstunder ex. mellem kl. 8-9 og efter siesta. Forældre kunne vi med fordel inddrage mere Resultater synliggøres via skriv til forældre 10.3 Overordnede giver de fleste tiltag fortsat mening at forfølge og arbejde videre med, og få tiltag er udladet i fremadrettet tiltag. Særligt de flere synlige og tilgængelige bevægelseslegeredskaber medvirker i øget grad til børnenes selvbestemmelse, og øget bevægelsesaktivitet ex. boldspil, løb, legelarm inde. Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder Side 7 af 7