Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Transkript

1 Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6-årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret). 1.1: Gudme Børnehus 1.2: : Bøge-, Birke-, Maxi- og vuggestueteamet 1.4: Øget muligheder for børns sprogtilegnelse 1.5: Både 0-2 årige og 3-6 årige Målformulering er inden for temaerne: Kommunikation og sprog Alsidig personlig udvikling Social udvikling 2.1: Ved at arbejde med kompetencepakken sprogstimulering i dagtilbud har vi bl.a. fået følgende opmærksom ift. den pædagogiske praksis som vi med fordel kunne forandre: Styrke vores sproglige læringsmiljøer. Styrke og målrette vores sprogsamspil med børnene. Styrke vores sproglige tilgange, tiltag og aktiviteter. Målet er at skabe At skabe anderledes læringsmiljøer, hvor der arbejdes mere målrettet med sprogstimulerende tilgange samt aktiviteter, og derved skabe øget muligheder for børns sprogtilegnelse. Herunder læringsmiljøer der: Fordrer progression mellem grupperne. Inkluderer ny sprogvurdering Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud. 2.2: 1. Både kortlægning fra T1 og seneste T2 viser, at vi med fordel kan styrke vores læringsmiljøer ift. sprogstimulering, da det er der vores børnehus score lavest, selv om kortlægningen siger følgende: Alle børns vurdering af genkendelse af tal, bogstaver og geometriske figurer og Side 1 af 9

2 kompetenceaktiviteter ligger over gennemsnittet for Østerdalen og Svendborg Kommune (T2). Børnebesvarelser - alle børn Børnebesvarelser - køn Drenges og pigers vurdering af kompetenceaktiviteter har nærmet sig hinanden. Variationen mellem drenges og pigers vurdering er således minimeret fra T1 til T2, dog synes pigerne fortsat bedst om kompetenceaktiviteterne, og klarer sig bedst ift. disse. 2. PLF mødet med Stokkebækskolen gav tillige anledning til, at vi bliver skarpere ift. sprog aktiviteter, sproglige tilgange, og at skabe progression i vores læringsmiljøer, alt efter børnenes udviklingszoner samt mellem grupperne (vug.st, Bøge/Birke- og til maxigruppen). Således at vi muliggøre øget forudsætning for børns sprogtilegnelse. Der blev bl.a. ved sprogvurderingen i 0 kl. sidste år vurderet, at otte elever havde behov for en fokuseret/ særlig indsats. Side 2 af 9

3 3. Den nye sprogvurdering kalder også på, at vi genbesøger vores praksis og viden samt justerer vores læringsmiljøer ift. denne Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 2.3: Vores mål er: At børnene, især dem med et lille sprog får flere mødeøjeblikke med voksne og børn, hvor de øver sig i dialog, samtalens spilleregler, og udvider deres sprogforståelse og sprogbrug. At børnenes samspil og kommunikation med hinanden i leg samt aktivitet styrkes og nuanceres, og lege samt sprogtilegnelse derved udvides. At børnene benytter sig af de tilgængelige sprogstimulerende læringsmiljøer, og på den måde forfiner deres selvvalgte lege / aktiviteter. At børnene genkender tal, bogstaver, geometriske figurer. At børnene benytter sig af, og overholder, samtalens spilleregler. 3.1: Kommunikation og sprog Alsidig personlig udvikling Social udvikling 3.2: Ovenstående læreplanstemaer er valgt, da vores mål ligger inden for disse temaer. Kommunikation og sprog fordi vores mål med at skabe anderledes læringsmiljøer, hvor der arbejdes mere målrettet med sprogstimulerende tilgange samt aktiviteter indebærer, at vi arbejder med alle børn får mulighed for at udvikle sprog, der bidrager til, at de kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. Og at læringsmiljøet understøtter, at alle børn gradvist udvikler sprog, så de opnår erfaringer med at sprogliggøre tanker, behov og ideer til brug i fællesskaber. Alsidig personlig udvikling fordi vores mål med at skabe anderledes læringsmiljøer, hvor der arbejdes mere målrettet med sprogstimulerende tilgange samt aktiviteter indebærer, at vi arbejder med, hvordan børnene hver især udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden. Og at læringsmiljøet understøtter at alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse, også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering. Social udvikling fordi vores mål med at skabe anderledes Side 3 af 9

4 læringsmiljøer, hvor der arbejdes mere målrettet med sprogstimulerende tilgange samt aktiviteter indebærer, at vi arbejder med at skabe sociale handlemuligheder og deltagelsesformer, der foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse, og med at værdsætte forskellighed. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger : Kontekstperspektivet Vi er mindre i sprogsamspil og dialog med de børn, der har et lille sprog, er stille el. tavse. Vi kommer til at have for mange samspil på et for højt niveau, især med børn med et lille sprog. Vi praktiserer for mange monologer frem for dialoger. Vi er ikke differentierende i vores sprogsamspil med børnene. Der er ikke et kollektivt fokus og en bevidst tilgang til børnene blandt os voksne i brug af samtalens spilleregler (lytte, turtagning, øjenkontakt, ikke afbryde). Vi voksne er ikke tæt nok og el. med i børnenes lege ift. at understøtte og udvide sprogsamspil samt børn med et lille sprog. Vi har ikke nok viden ift. at målrette vores sprogsamspil med børn med et lille sprog. Vores sproglige læringsmiljøer er ikke understøttende nok. Vi har meget, vi vil med børnene. Vi får ikke prioriteret tiden til børn med et lille sprog. Vi kommer til at se de mange tiltag og aktiviteter der må gøres med børnene fragmenteret. Kompleksiteten i gruppesammensætning og ift. de enkelte børn kan gøre, at der er og el. må prioriteres mindre tid til sprogarbejdet. Aktør: Børnene har mestringsstrategier og erfaringer med, at de ikke behøver og el. forventes at der responderes og gives svar, og får derved ikke øvet sig i dialog og samtalens spilleregler. Børnene har mestringsstrategier og erfaringer med, at de ikke behøver at respektere samtalens spilleregler. Individ: Børn der kommer fra miljøer, hvor normer og værdier er markant anderledes, og hvor denne Side 4 af 9

5 tilgang bringes i spil i børnehuset. Børn der kommer fra miljøer, hvor samtales spilleregler ikke respekteres, og hvor denne tilgang bringes i spil i børnehuset. Børn der kommer fra miljøer, hvor bevidste sprogsamspil ikke sker, og flere børn starter i børnehuset med et lille sprog, Vi har flere børn, der udviklingsmæssigt endnu ikke har psykiske og kognitive forudsætninger for at mestre sproglige samspil og overholde samtalens spilleregler. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 5.1: Italesættelse og bevidstgørelse for børnene ift. hvor og hvornår de har medbestemmelse og medindflydelse. Invitere børnenes input ind i selv aktiviteter og, eller via børnemøder. Tilgængelige og synligt sprogstimulerende materiale, som børnene selv kan vælge imellem. Biblioteksbesøg hver anden måned i hver gruppe, hvor børnene er medbestemmende i, hvilke bøger, der lånes. 5.2: Retningsgivende tiltag: Vi vil iscenesætte og prioritere flere sproglige samspil med børnene, hvor de opfordres og motiveres til at uddybe et samtaleemne i fiktion, fantasi, el. fakta baserede samtaler (aktivitets- og frokoststunder). Vi vil iscenesætte, bruge mere tid, og derved få flere dialoger med børn med et lille sprog, og stille, el. tavse børn (det aftales og org. i det enkelte team, hvem der gør det og hvornår). Vi vil have flere mødeøjeblikke med åbne spørgsmål, og færre adfærdsregulerende med lukkede spørgsmål (styrkespotte når vi ser det ved hinanden, og minde om når vi kunne ønske os anden praksis). Vi vil være velvillige samtalepartnere, der anstrenger sig for at forstå og fortolke det barnet ytrer, og ift. at barnet forstår det, den voksne ytrer. Vi vil gå på opdagelse og afdække barnets sprog, når vi modtager nye børn ift. at vide, hvilke støttefunktioner, der kan fremme læring på forskellige niveauer i børns læringsfaser (bruge niveauskema og milepæle fra sprogvurderingen). Vi voksne vil lege mere med i børnenes lege, og på deres præmisser (særligt de børn der har et lille sprog), hvor der tages udgangspunkt i at fange Side 5 af 9

6 legens energi og børnenes optagetheder. Derfra tilfører legen nyt, og derved udvide den sproglige del (afgive kontrol, mindre tilskuer til legen ). Vi vil benytte samtalens spilleregler i sproglige samspil med børnene via vores handlinger og kropssprog, frem for italesættelse af regler i den sammenhæng (vente på tur, undgå at der går for lang tid før der man responderer, forvente respons fra den anden, og der tales i flow dvs. man afbryder ikke hinanden, eller taler i munden på hinanden). Vi vil inddrage sprogvurderingen i valg af aktiviteter, der kan understøtte en sproglig forsinkelse. Vi skal have afstemt progression af sprogaktiviteter mellem grupperne (se dokument ift. progression mellem grupperne). Dialogisk læsning skal ske som en rutinestund i alle grupper. Der skal skabes sproggrupper for børn med et lille sprog (her overvejes sammensætning af børn ift. om det kalder på børn med et lille sprog samles, el. det skal være en blanding af børn med lille sprog med mere sprogstærke børn). Bevægelse skal tænkes sammen med sprogstimulerende aktiviteter. Den pædagogiske praksis i hver gruppe skal mere planlægges som en heldhed ex. med overordnede tema, hvor øvrige tiltag skal understøtte dette. Således at aktivitets og læringsstunder bliver mere sammenhængende for børnene (ex. ugens bog, krea, turdag, halbesøg m.m. skal forbindeles for børnene). Specifikke tiltag: Oprydning i vores bøger (hvert team er ansvarlig for dette). Tilgængelige bøger skal placeres på hylder a la på torvet, og udvælges mere specifikt (hvert team er ansvarlig for dette). Ændring af de sproglige læringsmiljøer sammentænkes med ændringer ift. miljøerne i Aktive børn min. hver 3 mdr. (se plan for dette i årsplanlægning). Ugens bog skal være anvendelige til læseleg, og denne læses for og med børn med et lille sprog på andre tidspunkter end i rutinestund ift. gentagelse (brug læseleg.dk). Tal, bogstaver, geometriske figurer skal være synlige og flytbar i alle afdelinger, og i udemiljøet (skal aftales konkret tiltag???). Side 6 af 9

7 Der skal etableres sprogspande a la vores bevægelsesspande, og disse udvikles overtid (aftales konkret hvordan dette kommer i gang). Der skal være flere tilgængelige sprogstimulerende materiale for børnene (aftales konkret hvilke?) Biblioteksbesøg en gang hver måned i hver gruppe ift. at låne nye bøger (hvert team er ansvarlig for dette). Hver anden måneden er der mulighed for sparring med Karin Raunholst ift børn med lille sprog (anden sidste mandag i hver måned). Det materiale Karin bruger ift. understøtte de børn, hun arbejder med, vil vi tillige bruge i vores sprogarbejde med de børn (kontaktpæd. for et barn med lille sprog er ansvarlig herfor). 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 6.1: Forældre: Månedsbrev til forældre, hvor der er særligt fokus på sprogstimulering samt hvad forældrene kan bidrage med er beskrevet. Medbringe ting til ugens bogstav, sprogspande, temaer der arbejdes med m.m. Børn med et lille sprog, som kalder på øget sprogstimulering inviteres og opfordres forældre særligt til at understøtte sproget i hjemmet via vejledning fra personalet og Karin Raunholst. Bogstafetten i gangsættes i Børnene: Gruppens øvepunkter ex. samtalens spilleregler. Inviterer børnene til flere emner, der omhandler det, de tror, tænker, mener, ved og ønsker. Børnene skal inddrages i at låne bøger på biblioteket. Præsentere, muliggøre og tilgængeliggøre forskelligt sprogstimulerende sprogmateriale, som børnene på sigt selv kan benytte sig af i hver afd. 6.2: Samtalens spilleregler synliggøres i billedform. Tilgængeligt sprogstimulerende materiale. 7.1: Vi iscenesætter konteksten fysisk og relationelt (hvor, med hvem og hvordan), således alle børn inkluderes aktivt i et fællesskab. Og vi derigennem kan være tæt på børnenes samspil og guide, hvor der er behov. Side 7 af 9

8 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? 8.1: Sprogstimulering i dagtilbud af af Liv Gjems. Baggrundsmateriale fra Ny sprogvurdering. Metoden Dialogisk læsning af Jette Løntoft, herunder materialet læseleg. Metoden Hit med lyden Evalueringsrapport af Lene Storgaard Brok, Nationalt Videncenter for Læsning, 2016, herunder Hånfonemer, bogstaver kendskab og lyde. Sprogudvikling af Pia Thomsen. Kortlægning og pædagogisk analyse af Thomas Nordal. Sparring med tale, hørekonsulent Karin Raunholst. Gudme Børnehus og videns og erfaringsgrundlag J 9.1: Vi vil se efter tegn på læring med udgangspunkt i vores målformuleringer: Vi ser efter om: Der er færre børn, der vurderes i fokus og særligt fokus i sprogvurdering af børnene. Ved T3 er data styrket ift. genkende geometriske figurer, tal og bogstaver Hvert team er ansvarlige ift. at indsamle iagttagelser ift. tegn. På p-møde 2-3 gange årligt indsamles, og samles de fire teams iagttagelser, og evt. justeringer gøres. Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og 9.4: Italesættelse og dialog med børnene ift. hvad gruppen øver sig på, og hvor og når den lykkedes. 10.1: 10.2: Resultater synliggøres via skriv til forældre 10.3: Side 8 af 9

9 forældre? Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder Side 9 af 9