Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Transkript

1 Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6-årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret) Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 1.1 Børnely Sundet 1.2 Januar marts Eva Grönlie, Lone Mørkeberg Andersen, der har Krabbe gruppen 1.4 Helte yoga årige primært de 4-5. årige. 2.1 i forbindelse med den første kortlægning i Læringsledelse, viste det sig med alt tydelighed, at drengene i Børnely ikke trivedes så godt som pigerne. Drengen synes ikke de aktiviteter der var i børnehaven var spændende, de synes ikke deres relation til de voksen var god, de scorede også lavt i forhold til deres indbyrdes relationer. Efterfølgende har vi lavet observationer af drengene, vi har lavet 3 ting i 3 dage. Dette gjorde vi, da vi er bevidste om, at vi som voksne ikke er nysgerrige nok på drengene, og som følge deraf ikke ved nok om drengene. Noget af det vi så var, at drengenes leg ofte bevæger sig inden for helte universet og at relationerne i drengegruppen, ofte går på tværs af alder og er båret rigtig meget af, at de små ser op til de store. Derfor bliver det vigtigt at de store, der er rollemodeller i drengegruppen har grundlæggende gode værdier og byder positivt ind i relationen. Vi vil tilbyde drengene en ny og anderledes måde at være sammen på, gennem helteyoga. Vi vil tilgodese deres fysiske og aktive behov for bevægelse, og skabe gode forudsætninger for at de lære at regulerer sig mellem de vilde og de rolige lege. Vi vil give børnene mulighed for at opleve at Side 1 af 9

2 være i et empatisk fællesskab uden konkurrence. Vi vil give dem mulighed for at de styrke evnen til at kunne lytte indad til egne følelser, og vi vil forsøge at gøre det muligt for at drengene, at få en oplevelse af at fungere i en samlet gruppe. Samt at støtte drengene i relations dannelser på tværs af grupperne. Vi vil lave et forløb med Helte Yoga for drengene. Hvor vi arbejder med at træne helten i os. Projektet skal støtte op om børnenes selvforståelse og være en måde at talesætte følelser og selvregulering på en måde, der kan omsættes og giver mening for børnene. En børnehelt er en: En god kammerat og tager sig af dem der har brug for hjælp. Hjælper til og deltager i fællesskabet. Kan finde modet til at prøve nyt. Tør bruge sin stemme. Kan træde frem og være stærk når det gælder. Kan komme hel i gennem de udfordringer livet byder. Kan tænke positivt og vende energien for sig selv på en dårlig dag. Kan finde ro og skifte mellem at være vild og rolig. Kan lytte til og respektere andre, når de taler. Tro på sig selv 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling 3.1 Vi vil I dette aktionslæringsprojekt have fokus på: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse 3.2 Side 2 af 9

3 Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. Alsidig personlig udvikling: De skal både kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i. Børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Voksne er vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. At dyrke yoga giver selvindsigt og øget selvværd, tro på sig selv. Evnen til at mærke sig selv, sine følelser og styre sine egene tanker og vælge positivt. Børnene kan gennem yoga blive bedre til opleve at de kan justere egne følelser. Sociale kompetencer: Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som med skabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente. Når vi dyrker helte yoga, laver de øvelser der bygger på betydningen af tillid og samarbejde. Børnene samles om en aktivitet, der bygges op om et fælles tredje, et fælles univers. De laver øvelserne sammen, de venter på tur og får øje på betydningen af det at lykkes sammen. Det i talesættes for børnene, at det er godt og rart at give andre opmærksomhed og omsorg. Sproglig udvikling: Side 3 af 9

4 Børn har behov for at møde voksne mennesker, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. Sproget er en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Balancen i fællesskabet afhænger af børnenes evner til at sige til og fra, og om de har de sproglige forudsætninger for at udtrykke, hvad de mener, og dermed formår at blive forstået af både børn og voksne. I helte yoga arbejdes der med at modtage og honorere kollektive beskeder. At holde fokus på det vi laver og koncentrere opmærksomheden på det der bliver sagt / instrueret. I aktiviteterne lytter vi til musik og rytmer, der er med til at stimulerer hørelsen, og når man arbejder med lydligopmærksomhed arbejder man med grundlaget for sproglig opmærksomhed. Der arbejdes med rim og remser, der understøtter den sproglige udvikling. Der tales om, hvordan i fællesskab om, hvem jeg er og hvem er deres helte og hvad har de lavet siden sidst. Krop og bevægelse: Ved at få erfaring med forskellige former for acceptabel kropslig nærhed bliver børnene bedre i stand til at sætte deres egne kropslige såvel som mentale grænser. Børn har behov for at føle værdi og tryghed også ved deres egen krop og dens reaktioner. Ved at få viden og indsigt i hvordan kroppen fungerer, dens styrke, muligheder, og hvad den betyder for sundhed og velvære, får børnene også mulighed for at få indsigt i sig selv og andre mennesker. En god motorik og velintegrerede sanser Side 4 af 9

5 har afgørende betydning for børnenes indlæringsevner og at bruge kroppen hensigtsmæssigt er fundamentet for indlæring. Helte yoga er et redskab til at styrke sanseintegrationen og motorikken. Der arbejdes helt konkret med forskellige yoga positioner, balance, smidighed, ro, styrke, udholdenhed og frygtløshed. Der arbejdes med åndedrætstræning, der er et redskab til at lære at regulere følelser og der sættes fokus på glæden ved egen krop, at sanse og nyde det den kan. Der arbejdes med tumlelege og vilde lege, der styrker den motoriskeudvikling, balanceevnen og frygtløsheden. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive I vores proces omkring læringsledelse blev det tydeligt for os, at den opretholdende faktor, der var den største udfordring i forhold til drengenes trivsel lå i kontekstperspektivet. Det læringsmiljø vi tilbyder drengene, er præget af: At vi som voksne ikke er nysgerrige nok på drengene. Vi er ikke interesserede nok, i at se hvad det er de fortæller os. Drengene er anderledes end os og det kan genere os. I forhold til drengene har vi en tendens til at handle på vores forudindtagede holdning til drenge som en homogen gruppe. Vi kan have en tendens til at betragte drengene som gruppe og ikke som individer, og vi kan komme til at handle ud fra vores tanker om gruppen, mere end på hvad det enkelte barn fortæller os. Side 5 af 9

6 og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 5.1 Vi introducere dem til nye lege og metoder. Når de har lært øvelserne og kender rutinen i aktiviteten, kan børnene inddrages i valg af øvelser og vi håber, de på sigt vil integrere øvelserne i deres egne lege. 5.2 I månederne januar, februar, marts, laver vi tirsdage i ulige uger og laver en Helteyogaklasse aktivitet for drengene. Struktur på Helteyogaklassen: 1. Startcirkel med forum. Supermand går rundt til den, der har ordet: jeg hedder og 2. Regler. 3. Startritual Heltens mantra med klap + om 4. Leg opvarmning. 5. Centrering Åndedrætsøvelser. 6. stilhedstræning. 7. Heltestavstræning Yogastav med heltens 5 grundfærdigheder styrke balance smidighed / fleksibilitet mod / frygtløshed udholdenhed. 8. Træning i heltens evne til at mærke sig selv. 9. Træning i heltens grundfærdigheder. 10.Træning i heltens særlige evner. 11.Afslapning. 12.Heltens tanketræning. 13. Slutritual sang med fagter + slutmantra. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? Forældrene informeres om projektet på BørneIntra. (aktionslæringsskemaet gøres tilgængeligt) Forældrene bedes finde en heltesten sammen med deres barn, stenene skal dekoreres og der skal navn på, barnet medbringer stenen i børnehaven. Forældrene får ark med yoga stillinger og eksempler på rim og Side 6 af 9

7 remser med hjem, så børnene kan lave øvelserne hjemme og tale med forældrene om dette. Vi kan evt. opfordre forældre til at bruge øvelserne aktivt hjemme, ved specifikke udfordringer med enkelte børn. 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes De voksne er åbne og nærværende og bevare nysgerrigheden på drengenes bidrag. Vi justerer løbende på tiltag og aktiviteter, så alle børn får mulighed for at være aktivt deltagende. Vi arbejder med vores eget engagement og bruger den til at motiverer børnene for deltagelse. Vi anerkender og opmuntre børnene i det de gør godt. Forskningen bag projektet Aktive børn. Lone Svindt: Nærvær i pædagogisk praksis. Karina Helsted: Yoga med børn. Susan Hart: Inklusion, leg, empati. 9.1: At børnene deltager med engagement og glæde. At de i løbet af perioden, kan genkende aktiviteterne, øvelser, rim, remser. At drengene får nye ideer til at lege aktivt og fysisk. At bruge kroppen på nye måder. At der er færre konflikter når drengene leger, i det de gerne skulle blive bedre til at se og mærke egne og andres grænser. At drengene overfører reglerne fra helteyoga til andre lege. At der udvikles nye relationer i drengegruppen. I løbet af perioden filmes Helteyogaklassen. Sidst i perioden laves der grønne observationsskemaer, med fokus på Side 7 af 9

8 videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? drengens samspil og adfærd. Skemaerne udfyldes af alle i børnehaven. Hver yogahelteklasse afsluttes med en runde, hvor man taler med børnene om, hvordan det har været, hvad var bedst, hvad vil de gerne igen. 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder Side 8 af 9

9 Side 9 af 9