Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Transkript

1 Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret) Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse 1.1:Skovlinden 1.2: : Alle ansatte i Skovlinden 1.4: Bondegård- hvor kommer tingene fra? 1.5: Alle vuggestuebørn og børnehavebørn 2.1: Vi vil lære børnene noget om, hvor maden kommer fra. 2.2: Vi oplever, at børn mangler viden om, hvor mad kommer fra. De tror, det kommer fra Kvickly! Mange børn er ikke inddraget i processen omkring mad derhjemme. På maddage i dagtilbuddet oplever vi, at børn ikke har basisviden om madvarer og køkkenredskaber. 2.3: Børnene viser os, at de ikke ved, hvor f.eks. leverpostejen kommer fra. Vi vil tilbyde dem at lære det via deres sanser. 3.1: Natur og naturfænomener. Børnene skal gives mulighed for at smage, lugte, sanse, gøre. Og de skal fortælles om sammenhængen mellem maden, dyrene og grøntsagerne gennem dialog, højtlæsning, sange m.m. 3.2: Forståelsen for hvordan ting hænger sammen er en del af børns viden om natur og naturfænomener. Ved at arbejde med maden, har vi fat i basal viden om dyr og natur. Side 1 af 6

2 Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. 4.1: Man køber ting færdiglavet i dag. En travl hverdag gør, at børn ofte ikke bliver inddraget i madlavning i hjemmene. Børnene har al mad med hjemmefra, når de er i dagtilbud, så de gives ikke så stor mulighed for at lære om madlavning i det daglige i dagtilbuddet. I vores pædagogiske praksis prioriterer vi andre pædagogiske aspekter i hverdagen end køkkenhave og dyr. Det er f.eks. social udvikling og emotionel udvikling. 4.2: De to øverste opretholdende faktorer kan ses i et aktørperspektiv. De to nederste i et kontekstperspektiv. 5.1: Børnene inddrages ved, at de vælger f.eks. hvordan de vil tilberede deres æg i æggeværkstedet. Og de vælger i samling hvilke sange, de vil synge om bondegårdsdyr. Vi er i dialog med børnene om emnet bl.a. hver dag i samling. 5.2: Huset skal emme af temaet de tre uger, det varer. Det betyder, at her er tilgængelige bøger om emnet, der synges sange om det, fortælles historier, klippes, tegnes, osv. Alt dette udenfor de deciderede værksteder om formiddagen. Om formiddagen to dage om ugen inddeles alle børn i mindre grupper, som sammen med Side 2 af 6

3 De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? faste voksne går på besøg i tre værksteder. De tre værksteder er: Æggeværksted Bålværksted med grøntsager Leverpostej, boller og smør-værksted. I værkstederne vil en voksen fortælle om emnet og vise billeder, så børnene får viden om f.eks. hvor æg kommer fra. Derudover skal børnene smage, dufte, se, røre og selv være med til at lave mad ud af råvarerne. 6.1: Ved alle køleskabe hænges en planche op, hvor forældrene sammen med deres barn skal notere, hvad madpakken indeholder. Har barnet grøntsager, noget fra ko, høne eller gris med? Desuden informeres forældre på børneintra. 6.2: Ved alle køleskabe hænges en planche op, hvor forældrene sammen med deres barn skal notere, hvad madpakken indeholder. Har barnet grøntsager, noget fra ko, høne eller gris med? Hver dag til samling snakkes om målet og projektet. 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 7.1: Vi organiserer grupperne i værkstederne, så der både er en igangsætter voksen og en to voksne som kan hjælpe børn med at engagere sig i aktiviteten Vi tilpasser aktiviteterne, så alle kan være med. Der vil være noget for de børn, der er meget sproglige og gerne vil høre. Der vil være noget for de børn, der lærer gennem sanserne. I værkstederne gives mulighed for at et barn kan tilbydes noget andet i relation til emnet, hvis det ikke er optaget af f.eks. at lave leverpostej. Så vil der f.eks. være et hjørne, hvor man kan lege med dyr eller en krog hvor man kan se i bøger om dyr. 8.1: Vi arbejder med øje for det enkelte barns nærmeste zone for udvikling. (Vygotsky) Vi arbejder med børns læring i fællesskaber for øje. Børnefællesskaber af Charlotte Højholt 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ Side 3 af 6

4 forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? 9.1: Vi vil lytte til, hvad børnene siger om mad, f.eks. ved madpakkespisning. Hvad fortæller de forældrene? Hvad leger de? Leges der f.eks. madlavning på nye måder nu? 9.2: Det har alle voksne i Skovlinden. 9.3: Martin tager billeder undervejs med fokus på børnenes læring. Vi deler historier med hinanden i beskedbog og med forældre på børneintra, hvor børn giver udtryk for læring i forbindelse med emnet. 9.4: Når de noterer på planche, hvad madpakken indeholder. I snakke i dagligdagen. Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? 10.1: Ja der ses læring hos børn. Eksempler på børns udsagn, som er opsamlet i perioden: Et børnehavebarn peger ud af vinduet og siger til en voksen: Se derude er olieblomster. Den voksne har dagen ført præsenteret børnene for solsikkeolie og fortalt, at det kommer fra en gul blomst. Et børnehavebarn sidder og undersøger de små bondegårdsdyrs, peger på koens yver og siger: Det er der, der kommer fløde ud. I vuggestuen er flere børn meget optagede af pegebøger og finde dyr og mad. Den voksne siger ofte: Kan I huske og nævner det, der er snakket om dagen før eller de dyr/mad, børnene er blevet vist tidligere. Side 4 af 6

5 På vuggestuebørnene gjorde især strudseæggene stort indtryk. Men også børnehavebørn syntes, det var interessant at lære om forskellen på høne og struds. Et barn troede, at leverpostej var lavet af vingummi. Det kom sig af, at den voksne i et af værkstederne havde vist børnene en lever og sagt at den føltes lidt som vingummi, når man rørte ved den Til gengæld havde mange børn efterfølgende styr på, hvor leveren sad på kroppen. Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder 10.2: Forældrene deltog aktivt i at dokumentere dagligt sammen med børnene, hvad der var i madpakken. Herved så forældrene også den læring, der var hos deres barn. Vi skriver de små læringshistorier på forældreintra. Børnene fik ting med hjem, som de havde lavet undervejs og oplevede dermed egen læring synliggjort. De har fulgt med i udstillingsskabet, hvor ting fra temaet har været udstillet. 10.3: De fungerede rigtig godt. Det var et meget veltilrettelagt tema. Det fungerede godt, at de materialer der skulle bruges i de enkelte værksteder, var tilgængelige, når værkstedet startede. Og at der var redksaber nok til alle børn, f.eks. skrælleknive, æggedelere osv. Side 5 af 6

6 Side 6 af 6