Forskningstilknytning. PhD-studerende Charlotte Jonasson PhD-studerende Louise Hvitved Kvalitetschef Niels Nygaard

Transkript

1 Forskningstilknytning PhD-studerende Charlotte Jonasson PhD-studerende Louise Hvitved Kvalitetschef Niels Nygaard

2 Præsentation Teknisk Skole Silkeborg Præsentation Charlotte og Louise Skolens overvejelser i.f.m. deltagelse i forskningsprojekterne. Præsentation af de to forskningsprojekter Indflydelse på pædagogisk praksis Bi effekter ved tilknytning af forskning Oplæg

3 Forskningsprojekterne

4 Hvorfor blive? En undersøgelse af fastholdelsesprocesser i hverdagslivet på en dansk teknisk skole

5 Spørgsmål/problemstilling: Fastholdelse frem for frafald Hvordan udvikles fastholdelsesprocesser i interaktionen mellem skole-deltagere og de strukturelle arrangementer af krav om fastholdelse og fagligt højt niveau? Hvordan forhandles divergerende bekymringer, formål og opfattelser af fastholdelse mellem deltagerne I en teknisk skole-hverdag, og hvilke konsekvenser har det for elevers fastholdelse?

6 Metode Feltstudie á ca. 1 år ved Teknisk Skole Silkeborg Grundforløb: Vognmalere, mad til mennesker, strøm, styring, IT. Elever, lærere, ledere, coach Garantiskole, skolepraktik, skolehjem, produktionsskole Deltagerobservation, interview, indsamling af dokumenter Drøftelser af resultater med elever (face book), lærere, ledere (seminarer) Teoretisk tilgang: hverdagspraksis, forhandlinger

7 Resultat 1)Politiske krav og læreres beslutninger Lærerne udvikler vidt forskellige, og i nogle tilfælde passive eller selekterende undervisningstilgange til eleverne. Det gør de som beslutninger ift. de politiske krav om at fastholde flere elever, men også samtidig højne det erhvervsfaglige niveau. Modsætningsfyldte institutionelle krav og individuelle læreres beslutninger skaber positive, men også negative undervisningstilgange, som kan påvirke elevernes fastholdelse.

8 Resultat 2 Fravær fra og i undervisning Elevfravær, der ofte ses som førende til frafald, udvikles som en proces, hvor elevers fravær fra undervisning påvirker elevernes fravær i selve undervisningen - og omvendt. Nogle former for fravær, og deltagelse, anerkendes som konstruktive i forhold til elevernes faglige udvikling og fastholdelse. Fravær og deltagelses konsekvenser er vigtige at inddrage

9 Resultat 3 Divergerende opfattelser af engagement Lærere og elever udtrykker divergerende opfattelser af, hvad eleverne skal engagere sig i. Nogle lærere forventer primært, at eleverne engagerer sig i eksempelvis at møde til tiden og udvise interesse for faget. Nogle elever ønsker primært at engagere sig i at opnå konkrete færdigheder og kunnen med henblik på deres efterfølgende praktik og job. Nogle elever oplever manglende anerkendelse af deres måde at engagere sig i skolen. Det har negative konsekvenser for deres fortsatte fastholdelse.

10 Resultat 4 Grænser mellem skole-særlige og arbejdspladslignende aktiviteters relevans Deltagerne i skolen deler et fælles ønske om at engagere sig i de praktiske aktiviteter i køkkenet eller værkstedet. Der er imidlertid ikke enighed om, hvorfor og hvilke aktiviteter er relevante Aktiviteternes relevans defineres forskelligt som henholdsvis skole-særlig, eller som arbejdspladslignende Grænserne mellem hvad der primært er relevant i en skolesammenhæng, og hvad der primært er relevant i en arbejdspladssammenhæng udfordres og forhandles mellem deltagerne i skolen.

11 Hvem kan blive fastholdt? En undersøgelse af faglighed og elevattituder Louise Hvitved Ph.d.-stipendiat på IUP/Aarhus Universitet

12 Problemformulering: Hvordan formidler lærerne den passende elevattitude til eleverne i undervisningen? Hvilke krav forventes eleverne i erhvervsuddannelserne at leve op til, og hvilke konsekvenser har det for eleverne ikke at indfri kravene?

13 Antagelser Eleverne er gode til gennemskue, hvad der forventes af dem, men de kan ikke gennemskue konsekvenserne af ikke at indfri de krav, der stilles til dem. Elever der udviser den rette attitude opnår i større udstrækning læreres anerkendelse og praktikpladser fremfor elever, der ikke besidder den rette attitude.

14 Social baggrund I erhvervsskolerne er eleverne bedst stillet, hvis de kommer fra hjem, hvor en af forældrene er faglærte. Få elever fra akademikerhjem vælger erhvervsuddannelserne.

15 Empiri Videoobservationer af en uges undervisning på hhv. gf og hf på følgende tre uddannelser: bygningsmaler-, mekaniker- og frisøruddannelsen. Korte interviews med lærerne før observationerne og videointerviews med de observerede lærere efter observationerne. Interviews med fire elever fra hvert af de observerede hold.

16 Bygningsmaleruddannelsen Nogle krav formulerer lærerne eksplicit til eleverne fx, at de skal aflevere opgaver til tiden, at de skal medbringe relevante kompendier, og at de ikke skal kaste maling efter hinanden. Andre krav formidles ikke nemlig, at de skal signalere engagement, punktlighed, energi, pertentlighed og vilje til at yde sit ypperste.

17 Frisøruddannelsen På frisøruddannelsen er lærerne meget eksplicitte omkring, hvilke krav som eleverne skal leve op til. Eleverne skal møde til tiden, kæmpe for at forbedre deres faglige udgangspunkt, gøre meget ud af deres hår, tøj og makeup. Være synlig, selvsikker og snaksaglig. På trods af de eksplicitte krav, er det ikke alle elever, der kan indfri kravene.

18 Mekanikeruddannelsen På mekanikeruddannelsen er lærerne eksplicitte om nogle af kravene til eleverne, de omfatter fx at møde til tiden, holde af at reparere rustne biler, være klædt i arbejdstøj, kunne skille ting ad og kunne samle dem igen i den rigtige rækkefølge. Andre krav formidles ikke men er påkrævet, eleverne skal kunne tåle en hård tone, udvise en form for maskulinitet og være selvdisciplinerede.

19 Sammenfatning EUD forventes at kunne fastholde eleverne. På trods af, at der på de fleste EUD ikke er adgangsbegrænsning, er der en række krav, som eleverne skal kunne indfri, men som ikke alle formår. Fx er det afgørende, at en elev kan skaffe sig en praktikplads. I denne sammenhæng hjælper det, hvis en elev har den rette attitude. Det vil være positivt, hvis lærerne i undervisningen bidrager til, at eleverne erhverver sig den rette attitude.

20 Hvordan har skolen udnyttet deltagelsen i forskningsprojektet og forskernes viden til udvikling af pædagogisk praksis. Niels Nygaard

21 Fokuspunkter i udvikling af Fastholdelsesarbejdet flyttes ind i undervisningsrummet. Ændret praksis i kompetenceafklaring Mere håndværk mindre teori Synlig struktur for elever og lærere. Kort snor til de elever der ikke er motiveret for uddannelse. pædagogisk praksis

22 Forløbet Organisering af samarbejdet mellem forskere og skolen. Samarbejdet mellem forskere og ledere/lærere/elever

23 Bi effekter ved projektet Hvordan har Teknisk Skole Silkeborg profiteret af at forskere gående. Hvordan har forskerne profiteret af at være tilknyttet Teknisk Skole Silkeborg

24 Spørgsmål?

25 Workshop Fokuser på jeres nuværende pædagogiske praksis og stil spørgsmålet. Hvordan ville jeg udnytte de præsenterede forskningsmæssige resultater til udvikling af den pædagogiske praksis på min skole?

26 Workshop Hvilken problemstilling kunne efter din mening danne baggrund for et kommende PhD-projekt. Forskningsmæssige fokus Fordele og ulemper ved at have forskere løbende rundt på skolen.