Russisk naturmedicin. Artikel fra Helsenyt.

Transkript

1 Artikel fra Helsenyt. Russisk naturmedicin Et historisk tilbageblik på den russiske folkemedicin af V. J. Brøndegaard, forfatteren til det store firebindsværk "Folk og flora" om dansk folkemedicin. Folke- eller naturmedicinen er som bekendt meget ældre end vor vestlige verdens skolemedicin. I Asien kan adskillige af dens lægemidler, som næsten alle blev (bliver) hentet fra naturens eget apotek, litterært følges ca år tilbage. Naturmedicinen bygger på erfaringer gjort under "forsøg" med mennesker og ikke med dyr - en ganske væsentlig forskel. Ingen kan og vil benægte, at den "rigtige" - medicin gjorde store fremskridt og har reddet mange menneskeliv. Men det må samtidig understreges, at en lang række af nutidens terapeutika stammer fra naturmedicinen og blot fik videnskabens blå stempel. Alene historisk er konflikten mellem skole- og naturmedicinen derfor en absurd situation. Medens det f. eks. ville være helt utænkeligt, at vores Ugeskrift for Læger seriøst omtalte dokumenterede positive virkninger af gamle "husråd", har man i Sovjetunionen et langt mere afslappet forhold til naturmedicinen. Dens terapi og resultater undersøges i lægevidenskabelige institutter; finder man blandt dem noget værdifuldt, bliver det publiceret, diskuteret og anbefalet på højeste medicinske niveau. Man sender ekspeditioner til det vældige riges afsides egne for at samle oplysninger om de planter, der gennem århundreder blev benyttet af lokale naturlæger. Disse selvlærde mænd har ingen akademisk uddannelse, men til gengæld en omfattende praktisk viden om naturens helbredende mekanismer og substanser. Deres praksis var og er i høj grad betinget af positive resultater, for i modsat fald kan de ikke forvente et honorar. Den officielle russiske medicins holdning til naturlægerne har altid været præget af stor tolerance. Mange læger indrømmede åbenlyst, at deres selvlærde kolleger var dygtigere på visse felter og rådede patienterne til at konsultere dem, når de ikke selv kunne opnå positive resultater. De blev ikke opfattet som økonomiske konkurrenter, fordi lægekunsten i Rusland altid blev betragtet mere som et idealistisk kald end som et forretningsmæssigt erhverv. I afsides distrikter var de rigtige læger ofte lige så fattige som deres patienter. Efter revolutionen 1917 forsvandt størsteparten af de helbredere, som mest brugte mystiske ritualer. Men de anerkendte og dygtige naturlæger fik lov at fortsætte. Selv om Sovjetunionen nu har flere akademiske læger pr. indbygger end noget andet land, mistede naturmedicinen ikke sin prestige, ja oplevede endda en renæssance. Det skyldes ganske enkelt, at den farmaceutiske industri er statsejet og privat lægepraksis forbudt. Farmaceuter og læger har derfor ingen personlig grund til at modarbejde brugen af urter og andre naturlægemidler. Disse bliver tværtimod videnskabelig undersøgt, de bedste anvendt også i den officielle lægepraksis, som aldrig påberåber sig at have "patent" på helbredelse.

2 Den vesteuropæiske lægevidenskab hæfter sig først og fremmest ved, at naturmedicinens præparater ikke blev afprøvet farmakologisk og klinisk. Men rent bortset fra, at der faktisk foregik en afprøvning gennem mange slægtled, turde det være mere "uvidenskabeligt" på forhånd at nedvurdere disse midler i stedet for omhyggeligt at undersøge deres tilskrevne virkninger. Naturlægerne har utvivlsomt i løbet af århundreder eller årtusinder gjort opdagelser, den moderne lægevidenskab stadig søger efter, og som kunne komme hele menneskeheden til gode. Uden videre at benægte en ting, blot fordi den ikke er baseret på moderne undersøgelsesmetoder, er ikke alene snæversynet, men næsten barbarisk. Et sovjetisk apotek har tilsyneladende kun få lægemidler på lager. Det skyldes, at man ikke fører nogen duplikater. I stedet for hundrede præparater, alle indeholdende ascorbinsyre, sælges kun ét, nemlig det man anser for bedst. Og da ingen apoteker skal kunne svare sig økonomisk, prøver man ikke at få folk til at købe en masse komplet overflødige præparater. Der foreligger mange bøger om den russiske folkemedicin, men alle på russisk og udgivet af regeringen. For nylig udkom imidlertid en bog herom på et vestligt sprog: "Russian Folk Medicine" af Paul M. Kourennoff (forlaget W. M. Allen, London & New York 1970, 213 sider). Forfatteren stammer fra syv generationers naturmedicinske praktikanter, morfaderen var en berømt naturlæge i Uralbjergene. Kourennoff forlod Rusland kort efter revolutionen, rejste omkring i Asien, indsamlede talrige andre folkemedicinske data og bor nu i Californien. For første gang får vi altså her kendskab til, hvad de dygtigste russiske naturlæger har benyttet og stadig bruger. Da det sikkert interesserer mange af dette blads lærere, anføres nedenfor nogle hos os velkendte planters anvendelse. Bogen gengiver også naturlægernes diætforskrifter og nævner talrige eksempler på "mirakuløse" helbredelser opnået med naturens egne midler. Agermåne: Håraffald: hovedbunden indgnides med 4 dele løgsaft, 6 dele stærkt afkog af agermåner og 1 del cognac. Agurk: Forstoppelse: friske uskrællede agurker skæres i tynde skiver og overhældes med honning tilsat peberrodsaft. Nydt tre gange daglig til måltiderne stimulerer det tarmfunktionen. Røde rindende øjne: omslag med rå revne kartofler, æbler og agurker. - Fregner: bades to gange daglig med alkoholisk udtræk af agurkefrø. Betonie. Dekokt drikkes for at stille indre og ydre blødninger. Birk. Gigt, reuma: dekokt af friske blade i badevand (også for astma). Birkeknopper lægges lagvis i smør, krukken lukkes lufttæt og stilles i et døgn i varm ovn, indholdet moses gennem en fin sigte og tilsættes en knivspids kamfer; det syge sted indgnides med salven. - Tarmluft: birkeknopte. - Forkølelse (især vinterforkølelse): birkesaft drikkes. Blåbær. Gigtpatienter skulle spise mange blåbær og dagligt indtage en spiseskefuld (spiseskefuld) alkoholisk udtræk af buskens unge skud og blade. - Astma, sukkersyge: te af

3 bladene. - Forkølelse: en spiseskefuld bærsaft blandet med samme kvantum honning 3-5 gange daglig, renser åndedrætsvejene for opsamlet slim. - Se Nælde. Brunelle. Dekokt af den tørrede urt til hårvask mod skæl. Bukkeblad. Hæmorroider: te af lige dele bukkeblad, malurt og gul ensian (Gentiana lutea), 1 spiseskefuld 1-2 gange daglig. Bynke. Gulsot: ½ teskefuld pulv. rødder i klar suppe to gange daglig. - Unormal menses: vandafkog af rødderne, ½ kopfuld to-fem gange daglig. Eg. Diarré: dekokt af pulv. bark, 1 spiseskefuld tre gange daglig. - Leukorroe (hvidt udflåd): udskylning med varmt barkafkog; også til badning af eksemer. - Fodsved: barkte i fodbadevand; sokkerne skylles heri efter vask; hver morgen drysses tør pulveriseret bark i sokkerne. Engkarse. Angina pectoris: afkog af hvidtjørnbær æbleroseblade og engkarse. Fyr. Åreforkalkning: alkoholisk udtræk, dråber i varmt vand tre gange daglig før måltiderne. - Gigt, reuma: pose med fyrrenåle bindes om syge lemmer. - Astma: indånde damp fra vand, hvori koger, fyrrenåle og -kogler. - Lungebetændelse: harpiks spises. - Vitamin C- mangel: varm te af nålene, indtil fem kopper daglig. - Leukorroe (hvidt udflåd): udskylning med fyrrenåleudtræk. - Eksemer bades med barkafkog. Følfod. Halsbrand: friske blade lægges på brystet og skiftes hyppigt. - Sveddrivende te af to dele hindbær, to dele følfodblade og en del merian. Gulerod. Hæmorroider: rå revne gulerødder til hvert måltid. - Hævelser pålægges revne gulerødder, omslaget skiftes tre gange daglig, patienten skal også daglig drikke to glas gulerodssaft. - Tyktarmsbetændelse (colitis): et glas gulerodssaft daglig. - Leversygdomme: tre dele gulerod-, to dele rødbede- og en del sellerisaft, indtil tre kopper daglig. - Galdesten: to dele gulerod-, en del rødbede- og en del agurkesaft. - Forkølelse: gulerodssaft drikkes; en spiseskefuld saft blandet med vandopløst honning tages 6 gange daglig. - Indvoldsorm: store portioner gulerodssaft drikkes. Havre. Forstoppelse: afkog af kernerne drikkes til hvert måltid. - Dekokt af stråene til badning for nervøse lidelser. - Se Kvikgræs. Hindbær. Sveddrivende te af bladene. Hjertespand. Nervøsitet, hjertebanken: udtræk af to dele hjertespand, 1 del baldrianrod og en del kommenfrø, ½ glas tre gange daglig. - Tuberkulose: te af lige dele hjertespand og cikorierødder, et vinglas tre gange daglig.

4 Hvidkål. Forstoppelse: ½ glas kålsaft før hvert måltid. - Mavesår: frisk kålsaft, 4-5 glas pr. dag og ingen anden væske mindst en uge. Hvidtjørn. Dysenteri: udtræk af bær uden kerner, samme for alle hjertelidelser og mod for højt blodtryk, en kopfuld før måltiderne. - Se Engkarse. Hyld. Unormal vandladning, "svag blære": udtræk af bærrene. - Blodig opkastning: koldt udtræk af hyldeblade og padderok, lille slurk af og til. - Eksemer: dekokt af lige dele hyldeblomster og røllike, en kopfuld daglig. Hør. Nyresten: kogte hørfrø, ½ glas af pulpen hver anden time to på hinanden følgende dage. - Blæresten: hørfrøolie indtages i stigende dosis 2-4 uger. - Vattersot: varmt hørfrøafkog, ½ glas hver anden time i 6-8 dage. - Ørepine: mælk med hørfrøolie indsprøjtes. Jordbær. Leverlidelser: vandudtræk af stængler og blade, 2-3 kopper daglig. - Forkølelse: te af vilde jordbærblade. - Leukorroe (hvidt udflåd): dekokt af vilde jordbærrødder, to-tre kopper daglig. Kamille. Tyktarmsbetændelse o. a. mavelidelser: dekokt af lige dele kamilleblomster, salvie og sorthoved-knopurt (Centaurea nigra), en spiseskefuld hver anden time. Kartoffel. Åreforkalkning: saft eller pulp af rå uskrællede kartofler tages før måltiderne. - Astma: dampen fra kogte kartofler indåndes. - Hæmorroider: stikpille af rå kartoffel. - For højt blodtryk: dekokt af kartoffelskræller, 1-2 kopper daglig. - Mavesår: en kopfuld saft eller pulp af rå uskrællede kartofler tre gange daglig før måltiderne; se Agurk. - Vorter gnides med overskåret kartoffel. - Rynker: ansigtet dækkes en time med rå revne kartofler (uden skræl). Katost. Mandelbetændelse: dekokt af lige dele katost og kongelys til gurgling hver time. - Se Salvie. Kirsebær. Åreforkalkning: patienterne blev rådet til i sæsonen at spise halvandet kilo kirsebær daglig og langsomt drikke 5-6 glas frisk mælk. - Forstoppelse: afkog af tørrede kirsebær eller æbler. - Blærelidelser: varm te af majsplantens støvfang og tørrede kirsebærstilke. Dysenteri: rødvinsudtræk af friske bær, et vinglasfuld tre gange daglig. Kommen. Nervelidelser: frøafkog i varmt badevand. - Fordøjelsesbesvær, tarmluft: dekokt af lige dele kommen, kamilleblomster og Grøn mynte (Mentha viridus), en kop tre gange daglig; eller: 6 dele fennikelfrø, 2 dele kommen og 2 dele merian, ½ kop indtil 6 gange daglig. Kongelys. Hæmorroider: varmt dekokt af blomsterne drikkes, 2-4 gange daglig. - Se Katost.

5 Kornblomst. Urindrivende: dekokt af 3 dele melbærrisblade., 1 del kornblomst (blomsterne) og 1 del lakridsrod, en spiseskefuld 3-4 gange daglig minutter før måltiderne; eller: 4 dele enebær, 3 dele løvetandrod og 3 dele kornblomst. Kvikgræs. Nervøsitet: te af en del kamilleblomster, to dele lægestokrose, to dele lakridsrod, to dele kvikgræs og to dele. havre, 1 spiseskefuld To-tre gange daglig. - Urindrivende: dekokt af 2 dele enebær, 2 dele padderod og 1 del kvikgræs, 1 spiseskefuld to-fire gange daglig før måltiderne. Lind. Diarré: lindeblomstte. - Vattersot: under en uges faste drikkes kun lindebladte. Sveddrivende- lige dele lindeblade og hindbær (frugten). - Gurgling for halsonde: udtræk af 1 del lindeblomster og 2 dele egebark, eller: 2 dele lindeblomst og 3 dele kamilleblomst. Løvetand. Nyrelidelser: løvetandte. - Alm. styrkende ("foryngende") : koldtvandsudtræk af løvetand-, nælde-, røllike-, vejbred- og skræppeblade drikkes jævnligt dagen igennem nogle uger. - Fordøjelsesfremmende, appetitvækkende: te af 2 dele malurt, 2 dele røllike og 1 del løvetandrod, 1 spiseskefuld minutter før måltiderne. Malurt. Diarré: varmt udtræk drikkes. Tarmluft: malurtte hver morgen, eller lille portion tørret og pulv. malurt til hvert måltid. Mynte. Hjertestyrkende: kopfuld te af pebermynte eller Grøn mynte (Mentha viridis) ½ time før morgenmåltidet en måned eller to. Mavesår: afkog af lige dele pebermynte, gul ensian (Gentiana lutea) og salvie med lidt kanel, to glas pr. dag mellem måltiderne. Nælde. Astma: et glas nældete drikkes 2-5 gange daglig gennem længere tid. - Vattersot: vanddekokt af roden, to kopper daglig. - Sårlægende: flaske fyldes med friske nældeblade og alkohol, stilles (tilproppet) i solen to uger, hermed bades rifter o. a. små sår. - Blod i urinen: koldt dekokt af bladene, en kopfuld to gange daglig, morgen og aften. - Nældete til hårvækststimulerende badning. - Tonikum: udtræk af 3 dele nældeblade og 7 dele blåbær (frugt), ½ kop tre gange dagl. - Fordøjelsesfremmende: 3 dele frangulabark, 2 dele nældeblade og 1 del røllike kogt minutter i vand, 1/8-1/2 kop om aftenen. - Se Løvetand. Padderok. Galde- og blæresten: udtræk af agerpadderok blandet med samme kvantum tyk kogt rødbedemos. - Unormal menses: padderokte. - Urindrivende: dekokt af lige dele padderok og birkeblade, 3/4 kop tre gange daglig. Padderokte blev ofte anvendt til badning af sår, bylder osv. Se Hyld. Peberrod. Gigt, reuma: indgnidning med lige dele peberrodsaft og paraffinolie før sengetid. - Astma: frisk reven peberrod og saften af 2-3 citroner, ½ teskefuld morgen og eftermiddag; der må ikke drikkes noget den næste halve time. - Leversygdomme: reven peberrod blandet med et glas varm (ikke kogt) mælk renser leveren i løbet af nogle døgn. - Søvnløshed: omslag med reven peberrod på begge lægge. - Forkølelse: hvidvins-udtræk af tørret peberrod, eller lige dele peberrodsaft og honning seks gange daglig. - Bronkitis:

6 peberrodsaft og lind honning, to spiseskefuld før måltiderne og sengetid. - Mod træthed, appetitløshed: suppeskefuld reven peberrod fulgt af et glas kogt vand fem gange dagl. mellem måltiderne nogle dage i træk. - Bihulebetændelse: gennem længere tid frisk reven peberrod med citronsaft, ½ teskefuld morgen og eftermiddag, derefter mindst en halv time hverken vådt eller tørt. Pelargonium (stueplanten). Blødninger: dekokt af roden, for indre blødninger en kopfuld hver time, udvortes bades med afkoget, eksemer med afkog af bladene. Persille. Vattersot: 1 kg hakket persille overhældes med en liter upasteuriseret mælk, anbringes i varm ovn, hvor mælken langsomt fordamper (må ikke koge) til halvdelen er tilbage, denne rest sies fra; 2 spiseskefuld hver time dagen igennem; virker stærkt urindrivende, og kuren kan ikke tages oftere end to-tre gange pr. uge. Pil. Forstoppelse: te af tørret pilebark til alle måltider. - Hoste: pilebarkte med grapefrugtsaft drikkes meget varm. - Se Lind. Pileurt. Hæmorroider: varm te af ferskenbladet pileurt 3-5 gange daglig. - Gulsot: dekokt af slangeurt (Polygonum bistorta), 2-3 kopper daglig. -- Mavestyrkende: dekokt af en del vejpileurt (roden) og 2 dele "knuder" på elletræ, ½-1 kop 3-4 gange daglig; eller: 4 dele slangeurtrod og 1 del tormentilrod, eller: lige dele slangeurtrod og kvæsurtrod (Sanguisorba officinalis), eller: lige dele slangeurtrod og skræpperod. Rødbede. - Leverlidelser: daglig en kopfuld rødbedesaft, evt. med peberrodsaft, i nogle uger, se Gulerod. - Blære- og galdesten: indtil 3 kopper frisk rødbedesaft daglig gennem flere måneder. - Iskias: indtil 3 kopper frisk rødbedesaft daglig. - Mandelbetændelse: gurgling med saften. - Skønhedscreme: friskreven rødbede med sur fløde, skal tørre ind, fjernes derefter med varmt vand. - Polypper: gurgling med frisk rødbedesaft. Røllike: Kræft. to dele røllikesaft, en del skarntydesaft og to dele gulerodssaft, en spiseskefuld daglig fulgt af mælk. - Leukorroe (hvidt udflåd): afkog, to-tre kopper -daglig. - Mavestyrkende: afkog af 3 dele malurt og 1 del røllike., evt. også løvetandrod. Salvie. - Salviete mod forkølelse. - Halsonde: gurgling med afkog af lige dele salvieblade, katostblomster og egebark. Selleri. Gigt, reuma- 1/4 kg selleri med rod koges langsomt i en liter vand; når halvdelen er fordampet, sies resten fra, denne deles i tre portioner, som tages varm dagen igennem. - Se Gulerod. Sennep: Diabetes: 1 teskefuld sennepsfrø tages tre gange daglig: - Mavekatar: sennepsfrø taget med vand før morgenmåltidet, tyve dage i stigende dosis indtil 20 frø, derefter aftrapning de næste 19 dage. - Bihulebetændelse: panden gnides dagligt med sennepspulver blandet med to spiseskefuld vegetabilsk olie.

7 Solbær. Polypper: gurgling med bærsaften, denne også som kosttilskud, bladdekokt drikkes, 1 glas tre gange dagl. før måltiderne. - Influenza: solbærrom blandet med varmt vand, en kopfuld om aftenen, før man går i seng, en time senere endnu en kopfuld, om morgenen en halv kop. - Indvoldsorm: græskarkerner knuses med solbærsaft til tyk pulp, halvdelen spises om morgenen og intet andet, resten ½ time senere. Solsikke. - Denne plante tilskrives megen lægekraft. 15 dråber dekokt af lige dele frø og blade tre gange daglig for nervøsitet, bronkitis, laryngitis (betændelse i strubehovedet) og lungelidelser. Podagra: vodkaudtræk af stængler og blade fortyndes med vand, tages tre gange daglig, samme til varmt omslag om natten. Stedmoderblomst. Kræft: mulige cancerknuder i hals og mund gurgles med stærkt udtræk af blomsterne; også til vaginaludskylning mod livmoderkræft, som tyk pulp til omslag på alle cancerlignende sår og hævelser. - Lungebetændelse: afkog drikkes for at løsne slim til ophostning. (Det er de små vilde stedmoderblomster). Stokrose: Forkølelse: ved første symptomer lavement med varmt bladdekokt tilsat vegetabilsk olie. - Lungebetændelse: daglig to kopper varmt rodafkog. - Kløe: afvaskning med lunkent dekokt af ½ kg klid og 3 spiseskefuld stokroserod i 4 liter vand. - Se Kvikgræs. Svaleurt. Kræft: afkog, et glas to gange daglig (morgen og aften). - Hæmorroider: te af tørrede plante, 3-5 kopper daglig. Syre. Hæmorroider: afkog drikkes meget varmt. Tang (alger). Åreforkalkning og struma: spises dagligt som kosttilskud. Tomat. Gigt, reuma: patienterne blev rådet til at spise en del rå tomater. - Leversygdomme: lige dele dildlage og frisk tomatsaft, ½ kop tre gange dagl. efter måltiderne. - Kløe: indgnidning med frisk tomatsaft. - Rynker: ansigtet gnides med overskåret tomat. Turnips. Hoste, bronkitis: frisk saft kogt med honning. Ulvefod. Alkoholisme: fyldt glas varmt dekokt drikkes, derefter et glas vodka; bevirker hurtigt en smertefuld opkastning, men kuren gentages straks efter, nu med mere drastisk effekt. Patienten vil herefter i lange tider ikke kunne drikke spiritus uden straks at kaste op. Vejbred. Forstoppelse: lancetbladet vejbred (hele planten) kogt i lidt vand, teen drikkes kold, daglig en måned. - Tarmluft: frø af lancetbladet vejbred lægges i vand, bulner ud og danner en tyk masse; en teskefuld om morgenen før måltidet. - Sterilitet (kvindens): udtræk af lancetbladet vejbreds frø drikkes. - Blodig urin: koldt dekokt af stor vejbred, en kop morgen og aften. - Se Løvetand.

8 Viol, marts. Kræft: i stedet for stedmoderblomst, s. d. - Tarmluft: varmtvandsudtræk af bladene, to kopper daglig før eller til måltiderne. - Mandelbetændelse: gurgling med dekokt af blomsterne. Planten skulle kunne læge alle svælglidelser. - Leukorroe (hvidt udflåd): daglig udskylning med te af tørret viol, skulle også beskytte mod livmoderkræft. Æble. Langvarig diarre: et stort skrællet æble spises hver anden time, ingen anden næring og drik et døgn. - Mavekatar (også kronisk) : to grønne, uskrællede, revne æbler spist om morgenen straks efter tilberedningen, kernehus og frø må ikke komme med. De næste 4-5 timer intet andet. Ærenpris. Unormal menses: dekokt af tørret lægeærenpris, to spiseskefuld tre gange daglig. Sygdoms-nøgle: Alkoholisme: ulvefod. Angina pectoris: engkarse. Appetitvækkende: løvetand, peberrod. Astma: birk, blåbær, fyr, kartoffel, nælde, peberrod. Bihulebetændelse: peberrod, sennep. Blodtryk, for højt: hvidtjørn, kartoffel. Blærelidelser, -sten: hør, kirsebær, padderok, rødbede. Blødninger: betonie, pelargonium. Bronkitis: peberrod, solsikke, turnips. Diarré: eg, lind, malurt, æble. Dysenteri: hvidtjørn, kirsebær. Eksemer: eg, fyr, hyld, pelargonium. Fodsved: eg. Fordøjelsen, fremmer: kommen, løvetand, nælde. Forkølelse: hoste: birk, blåbær, gulerod, jordbær, malurt, peberrod, pil, salvie, stokrose, turnips Forstoppelse: agurk, havre, kål, kirsebær, pil, rose, vejbred. Galdesten: agurk, gulerod, padderok, rødbede. Gigt, reuma: birk, blåbær, fyr, peberrod, selleri, tomat. Gulsot: bynke, pileurt. Håraffald: agermåne, nælde. Halsonde: følfod. Hjertestyrkende: mynte. Hjertelidelser: