Sporer i ensilage og mælk

Transkript

1 Sporer i ensilage og mælk Dorte Bossen, Dansk Kvæg

2 Sporer i ensilage og mælk V/ Dorte Bossen, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed Introduktion Anaerobe sporer i mælken kan give anledning til spild i osteproduktionen. Derfor fjernes sporer i mælken dels ved centrifugering og samtidig hæmmes sporernes udvikling ved nitratbehandling. Nitratbehandling af mælken er imidlertid i strid med Arla Foods (og tidligere MD Foods) kvalitetspolitik. Derfor har mejeriet iværksat forskellige tiltag for at reducere leverandørmælkens sporeindhold. Blandt andet begyndte MD Foods i 18 at måle og informere producenterne om leverandørmælkens sporeindhold. Formålet med målingerne var at forberede producenterne på et kommende kvalitetskrav til mælkens sporeindhold. Sporer i ensilagen er den primære kilde til sporer i gødning og mælk. Samtidig med mejeriernes tiltag blev der derfor i rådgivningen sat fokus på mulighederne for at undgå sporer i ensilagen. Blandt andet er der informeret massivt om ensileringsteknik, god ensileringspraksis og virkningen af forskellige ensileringsmidler. Der er også skabt mulighed for at måle ph og sporeindhold i ensilage. Den information giver mælkeproducenterne mulighed for at vurdere ensileringsforhold m.v. i forhold til ensilagekvaliteten. Det giver også producenten mulighed for at planlægge anvendelsen af forskellige ensilagepartier mest hensigtsmæssigt. Bilaget her viser status på udviklingen i ensilagens sporeindhold fra 1 til. Desuden vises resultater fra en undersøgelse af variationen i sporeindhold indenfor samme ensilageparti, samt udvalgte resultater fra en masteropgave fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole om sporer. Opgaven belyser blandt andet sammenhængen mellem sporeindholdet i ensilage, udfodret foder og gødning. Status på mejeriernes planer om afregning af mælk efter sporeindhold Pr. 1. oktober 2002 vil leverandører af mælk til Arla Foods i Danmark blive afregnet efter mælkens indhold af sporer efter skalaen vist i tabel 1. Ved den kommende ensileringssæson er det derfor vigtigt, at al vores viden om at lave god ensilage med lavt sporeindhold sættes i arbejde. Tabel 1. Afregningsmodel for sporer i mælk gældende fra 1. oktober Sporer i mælken (antal pr. liter) Tillæg / Fradrag (øre pr. kg mælk) < > I begyndelsen af januar 2002 udsendte Arla Foods forslag til en ny fælles afregningsmodel for svenske og danske leverandører. I Sverige har man allerede i dag en afregningsmodel, der omfatter sporer. Danmark har hidtil kun haft den fiktive afregningmodel til at synliggøre en mulig kommende konsekvens af højt sporeindhold i mælken. Den viste afregningsmodel for sporer i mælk (tabel 1) bliver justeret og tilpasset, så der også bliver fælles afregningsregler for sporer i mælk i den fælles dansk-svenske afregningsmodel som træder i kraft pr. 1. oktober Status på mælkens indhold af sporer Det har ikke været muligt at skaffe data til at belyse dette område, før bilaget skulle trykkes. Status på ensilagens indhold af sporer Figur 1 viser indholdet af sporer i forskellige typer ensilage for årene 1, og

3 Generelt viser figuren at Andelen af prøver med forhøjet sporeindhold er faldet tydeligt i byg- og hvedehelsæd, hvor der tidligere har været en stor andel af prøver med højt sporeindhold. Der i var stort set samme andel af prøver med forhøjet indhold af sporer i alle typer helsæd og grønbyg (1-24% prøver med mere end 200 sporer pr. g tørstof). I majsensilage er det kun ca. % af prøverne, der har forhøjet sporeindhold. Der fortsat i efterslæt og grønrug, er en stor andel prøver (46-4%) med forhøjet sporeindhold, fordi de almindeligvis ensileres med en forholdsvis lav tørstofprocent. Der er stor forskel mellem år, for nogle ensilagetyper (f.eks. græsensilage), mens forskellen mellem år for andre ensilagetyper (f.eks. bygærtehelsæd og kløvergræs) er meget lille. Af ensilagen fra år er der indtil videre lavet sporeanalyser på ca ensilageprøver. Det er mindre end halvt så mange som de foregående to år. Med krav om lavt sporeindhold i mælken fra 1. oktober 2002 er kendskab til ensilagens sporeindhold vigtigt, for at planlægge anvendelsen af ensilagen. Det gælder på den ene side om, at færrest mulige sporer bringes ind på foderbordet. Skal køerne nødvendigvis have ensilage med højt sporeindhold, gælder det måske i høj grad om at mindske den periode, de skal have sådan en type ensilage. Samtidig gælder det om at være særlig grundig med malkehygiejnen i den pågældende periode. UK-undersøgelse Baggrund og formål Anaerobe sporer i ensilagen stammer primært fra kontaminering af den høstede afgrøde med jord. Hvis der ikke er optimale ensileringsforhold, opformeres smørsyrebakterier i ensilagen, hvilket kan øge indholdet af anaerobe sporer kraftigt. Det målte sporeindhold i ensilagen afhænger til en vis grad af, hvornår prøven udtages, i forhold til hvornår afgrøden er ensileret. Derfor bør prøver til sporeanalyse tidligst udtages 4-6 uger efter ensileringsdatoen. Alligevel kan der være stor variation i sporeindholdet målt i samme ensilageparti. For at øge kendskabet til sporernes fordeling i et ensilageparti, blev der i løbet af vinteren / udtaget prøver af 25 partier af byg- og hvedehelsæd fra det sønderjyske område. Man ville undersøge følgende: Om sporeindholdet varierede, afhængig af hvor i partiet ensilageprøven var udtaget. Hvor mange prøver der skal tages for at få et godt billede af ensilagens sporeindhold. Hvor i ensilagepartiet det er bedst at udtage prøver. Gennemførelse Der blev udtaget 4 prøver i hvert ensilageparti som vist i figur 2. Hver prøve blev splittet op i to delprøver. Den ene bestod af ensilage fra de øverste 25 cm af partiet, mens den anden bestod af ensilage, som lå dybere end 5 cm nede i partiet. Delprøverne 1, 3, 5 og blev samlet til en prøve (mærket Ø), som repræsenterede ensilage fra partiets øverste lag. De øvrige 4 delprøver (2, 4, 6 og 8) blev mærket med A, B, C og D og blev indsendt til laboratoriet hver for sig. Det spyd der blev anvendt til prøveudtagning, blev sprittet af mellem hver prøveudtagning for at undgå overslæbning af sporer fra én prøve til den næste. Prøverne A, B, C og D var i hvert af de 25 ensilagepartier udtaget forskellige men kendte steder i forhold til kanten af ensilagepartiet. Prøverne kunne derfor inddeles, efter om de var taget i kanten af ensilagepartiet (K) eller fra midten af ensilagepartiet (M). Kantprøver var udtaget i de yderste 20% af ensilagepartiet, mens midtprøver var udtaget i de øvrige 60% af ensilagepartiet (se figur 3). Prøverne blev opbevaret i køleskab, indtil de blev sendt til Steins Laboratorium A/S. Prøverne blev analyseret for tørstof, ph, sporer samt mælke- og smørsyre. De blev også analyseret for eddike- og propionsyre, men på grund af en forkert forbehandling på laboratoriet var disse analyseresultater ikke troværdige. I alt blev 125 prøver analyseret. På et udleveret skema blev der for hvert ensilageparti noteret længde og bredde samt en angivelse af, hvor i partiet de enkelte prøver var udtaget. Der blev endvidere samlet information om ensileringsteknik

4 Hypoteser Ensilage fra de øverste lag er ikke så hårdt presset sammen som i de dybere lag. Det kan påvirke ensileringsprocessen, så mælkesyredannelsen bliver mindre i de øverste lag til fordel for en højere smørsyredannelse. Øget smørsyredannelse vil give forhøjet indhold af smørsyrebakterier, der er ensbetydende med øget antal anaerobe sporer. Derfor kan der være forskel på indholdet af sporer i ensilage, afhængig af om det stammer fra det øverste lag eller fra dybere lag af et parti. På samme måde er ensilage, der ligger i kanten af et ensilageparti til tider ikke presset så hårdt sammen, som ensilagen i midten. Derfor kan der være forskel på indholdet af sporer i ensilage, afhængig af om det stammer fra kanten eller fra midten af ensilagepartier. Resultater Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel mellem sporeindholdet i prøve Ø og det gennemsnitlige sporeindhold målt i prøverne A, B, C og D. Der kunne altså ikke påvises en forskel i sporeindholdet mellem ensilage fra toppen af et parti og ensilage fra de dybere lag. Resultater fra prøve Ø er ikke taget med i de øvrige statistiske analyser. Der blev heller ikke fundet statistisk sikker forskel i sporeindholdet mellem prøver udtaget henholdsvis i kanten og midt i ensilagepartierne. Undersøgelsen viste statistisk sikker sammenhæng mellem ensilagens indhold af sporer og indholdet af henholdsvis tørstof og mælkesyre. Korrelationen mellem sporer og henholdsvis tørstof og mælkesyreindhold var 30% og 31% af variationen i ensilagens sporeindhold. Der var tendens til en sammenhæng mellem ensilagens indhold af sporer og indholdet af ph, men der kunne ikke påvises en sikker sammenhæng mellem ensilagens indhold af sporer og indholdet af smørsyre. De to sidstnævnte sammenhænge er kendt fra ensileringsforsøg. Når de ikke kan eftervises her, skyldes det sandsynligvis for få prøver. Diskussion og konklusion På baggrund af undersøgelsens resultater kan man ikke udpege bestemte steder i et ensilageparti (øvre lag versus dybere lag, kant versus midt) som værende specielt velegnede, når der skal udtages en repræsentativ ensilageprøve til sporeanalyse. Variationen mellem prøver indikerer dog, at det vil være fornuftigt at udtage og indsende 2-3 prøver pr. stak til kvalitetsanalyse. MPN-metoden, der står for Most Probable Number, er den metode, der anvendes til bestemmelse af sporeindholdet i ensilage. Det er grundlæggende en kvalitativ metode. Ved sporemåling på ensilage udtrækkes først sporer fra 25 g ensilage i 225 ml væske. Væsken podes på et vækstmedie i et reagensglas (rør). Vækstmediet er selektivt for nogle ganske få typer af smørsyrebakterier. Reagensglasset lukkes efterfølgende med en parafinprop, og varmebehandles (80 C i minutter), hvorved alle vegetative celler bliver dræbt og parafinproppen tætnes for iltdiffusion. Efter inkubering ved 3 C i 4 døgn registreres aktiviteten i glassene. Den udtrykkes ved gasudvikling, der viser sig ved, at parafinproppen forskubbes i reagensglasset. Er der aktivitet skyldes det vækst af smørsyrebakterier, der er tilført glasset som anaerobe sporer. Ved inkubering af flere rør med forskellige fortyndinger af ensilagesaft kan metoden anvendes til kvantitativ måling af sporer i den oprindelig opløsning. Metodens præcision afhænger i høj grad af, hvor mange fortyndinger man laver og af antal rør pr. fortynding. Ved analyse for sporeindhold i ensilage podes 3 rør med 1 ml af en -1 fortynding og 3 rør med 0,1 ml af en -1 fortynding. Resultatet af metoden aflæses i en MPN-tabel. Detektionsgrænsen er sporer pr 0 g ensilage svarende til ca. 200 sporer pr. g tørstof. Tabel 2 viser de målte resultater samt tilhørende 0% konfidensinterval. Desuden ses MPN, det mest sandsynlige antal sporer i prøven ved et givent analyseresultat samt det resultat, der præsenteres på udskriften til landmanden

5 Det fremgår af konfidensintervallerne i tabel 3, at MPN-metoden ikke er udpræget præcis til kvantitativ analyse for sporeindhold. Det er dog den bedste metode, der findes til kvantitativ analyse for sporeindhold. Tabel 2. Beregnet indhold af sporer pr. gram tørstof Målt resultat Beregnet Sporer pr. 0 g våd 0% konfidensinterval Det mest sandsynlige 35% tørstof ensilage resultat (MPN) < < < < < < < < < < < < < < > > > Kendskab til ensilagens indhold af mælkesyre og smørsyre, samt ph og eventuelt ammoniaktal kan være en hjælp ved tolkningen af resultater fra sporeanalyser. Ved en mindre vellykket ensilering når mælkesyrebakterierne ikke at skabe tilstrækkelig lav ph til at hæmme væksten af smørsyrebakterier. Ensilagen er derfor kendetegnet ved et forhøjet indhold af smørsyre og et lavt indhold af mælkesyre, og det giver en højere ph-værdi. Når ph ikke bliver tilstrækkeligt lav, kan proteolytiske bakterier nedbryde protein i ensilagen under dannelse af ammoniak. Derfor vil ammoniaktallet også være en indikator for ensilagekvaliteten. Tabel 3 viser, hvordan man kan anvende kendskab til mælkesyre, smørsyre, ph-værdi og ammoniaktal som en hjælp ved tolkning af sporeanalyserne. Ensilagens indhold af mælkesyre kan nu måles ved NIR-metoden. Analyse for mælkesyre kommer med stor sandsynlighed med i kvalitetsanalyserne fra næste ensileringssæson. I tabel 3 er der er ikke sat grænseværdier på, hvad der betragtes lavt og højt ved en given ensilagetype. Det vil vi arbejde videre med i den kommende sæson, når vi får flere analyseresultater at arbejde med. Tabel 3. Oversigt til hjælp ved tolkning af det målte sporeindhold i ensilage Sporer i ensilage ph Smørsyre Mælkesyre Ammoniaktal Passende Passende Tyder på: Mindre vellykket ensilering. Vellykket ensilering. Vellykket ensilering Mindre vellykket ensilering. Der er stor sandsynlighed for højt sporeindhold i hele ensilagepartiet Der forekommer tilfældigt fordelte lommer i ensilagen med højt indhold af sporer Det kan forekomme tilfældigt fordelte lommer i ensilagen med højt indhold af sporer Der er stor sandsynlighed for, at der opstår højt sporeindhold i hele ensilagepartiet

6 Masterprojekt Baggrund og formål Ovennævnte resultater udgjorde en del af et masterprojekt (Jensen, ), sammen med en undersøgelse af sammenhænge mellem indholdet af sporer i de enkelte anvendte fodermidler, det udfodrede foder, i gødningen og i mælken. I det følgende vises udvalgte resultater fra projektet, dog er resultater omkring mælkens indhold ikke medtaget. En del af formålet med projektet var at undersøge om Afdækning af ensilagen mellem udtagninger, udtagningsteknikken eller henstand i mixervogn havde betydning for sporeindholdet i den samlede foderration. Sporer kan opformeres i køernes fordøjelseskanal. Data Til den del af undersøgelsen er der anvendt data fra af de ovennævnte 25 ejendomme i det sønderjyske område. Der blev målt sporeindhold i alle anvendte fodermidler til køerne, i det udfodrede foder samt i gødningsprøver fra % af køerne. Resultater Der blev fundet et højt indhold sporer i ensilage og roeaffald, men ikke i nogle af de øvrige anvendte fodermidler. Indholdet af sporer i fodermidler angives på analysecertifikatet pr. g tørstof. Undervejs i køernes fordøjelseskanal fordøjes omkring 5% af rationens totale tørstofindhold. Sporerne anses for at være ufordøjelige. For at kunne sammenligne sporeindhold målt i henholdsvis foder og gødning blev analyseresultaterne indledningsvis omregnet til et totalt sporeindhold i en foderration og et totalt indhold af sporer i 30 kg gødning svarende til en dags produktion. Der knytter sig en stor usikkerhed til de beregnede værdier, i henhold til usikkerheden på sporemålingen vist i tabel 3. Analysen viste, at mængde af sporer i gødningen i gennemsnit var 0 gange højere end mængden af sporer i det udfodrede foder. Med den usikkerhed, der er på den enkelte måling af sporeindhold i foder og gødning samt den forholdsvis sparsomme datamængde, kan undersøgelsens resultater dog hverken be- eller afkræfte muligheden for, at der sker en mindre opformering af sporer i køernes fordøjelseskanal. Kilder Jensen, Tina. H.;. Anaerobe sporer i ensilage, gødning og mælk. Speciale fra Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed, Sektion for Genetik og Mikrobiologi, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole. 146 pp - 6 -

7 Majsensilage t 80 Middel Ærtehelsæd 1 14 t Hvedehelsæd Bygærtehelsæd Byghelsæd Grønbyg Grønrug Efterslæt Græsensilage Kløvergræsensilage % % 20% 30% 40% 50% 60% 0% 80% 0% 0% Figur 1. Oversigt over fordelingen af ensilageprøver efter det målte sporeindhold i årene 1, og

8 1 3 0 cm A 2 B 4 25 cm 1 5 C 6 D 8 5 cm cm Figur 2. Skematisk oversigt over ensilageparti og udtagning af ensilageprøver til UKundersøgelsen. K K K K M M K K K K Figur 3. Oversigt over inddelingen af et ensilageparti. Skillelinjen mellem K og M går hele vejen rundt ved 20% af ensilagepartiets længde og bredde og ligger altså ikke lige langt fra kanten målt i meter. Prøver udtaget i det grå område (K) kaldes Kantprøver. Prøver udtaget i det hvide område (M) kaldes Midtprøver