Haveterapi og Alnarp

Transkript

1 Klosterhaven i Vitskøl Kloster Foto: Michael Damsgaard Haveterapi og Alnarp Af: Torben Risberg Hansen (skrevet 2008, redigeret 2015) I denne artikel, vil jeg svare på følgende spørgsmål: Hvad er haveterapi egentlig? Hvordan virker den? Hvilken effekt har haveterapi? Hvorfor er er det svenske landbrugsuniversitets have i Alnarp et forbillede. Jeg vil forsøge at besvare spørgsmål. Jeg vil starte med Et historisk vue: Det, at naturen kan virke healende, har man vidst længe. Medicinmænd og shamaner har brugt denne viden siden jæger-/samlersamfundets tid (er år gammel 1 ). Første eksempel på brug af haveterapi henføres til det gamle Ægypten, hvor stressede faraoer fik ordineret havevandringer af deres læger! I der gamle Persien og i middelalderen (klostrene) var der haver, der virkede som en lise for sjælen. F.eks. ved vi, at middelaldermunke byggede deres hospitaler i naturskønne områder, for at patienterne kunne komme sig hurtigt (Stigsdotter og Grahn 2002). I nyere tid kom haveterapi fra USA (der findes terapihaver i Michigan og Texas). Traumatiserede hjemvendte soldater fra 2. verdenskrig blev sat til forskellige former for arbejde. De viste sig, at dem der arbejde i haverne kom sig hurtigere end dem, der ikke gjorde det! Idéen med at lave haveterapi spredte sig til Canada, Japan og flere steder i Europa. I efteråret 2002 startede det svenske landbrugsuniversitet en forsøgshave op i Alnarp, der ligger nord for Malmø. 1 Michael Harner: Shamanens vej side 52. Bogan Michel Harner har været professor i Antropologi.

2 I 2007 tager planer og tegningerne til Terapihaven Nacadia (som et projekt under Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet) i Arboretet (i Hørsholm) form. I november 2011 indvies Nacadia. Kort om Alnarps terapihave Hortonomen ph.d. Lis Sørensen (ikke at forveksle med den kendte sanger med samme navn) ridser følgende fakta op i DepressionsTidende (december 2005): Have på m2 anlagt nær Malmø i 2003 Haven er anlagt i en tidligere frugtplantage Drives af Sveriges Landbrugsuniversitet i Alnarp Benyttes af forskere, som undersøger hvordan natur og parker påvirker livskvaliteten og helbredet Indeholder alle basiskaraktererne for grønne områder Det faste team består af haveterapeuter og gartnere Psyko- og fysioterapeut er tilknyttet to dage om ugen Alle patienter er tilknyttet en læge Patienter henvises af hospitaler, forsikringsselskaber og socialforvaltninger Forløbet betales af Forsikringskassen, den svenske pendant til "Sygesikringen" Behandler overvejende "udbrændte" patienter (udmattelsesdepression) Tilbyder et 12-ugers behandlingsforløb (halvdags) forår, sommer og efterår 70 % af patienterne vender tilbage til arbejdsmarkedet eller uddannelse Sørensen 2005 Alnarp-havens teoretiske ståsted Inden for haveterapi er der 3 forskellige skoler. Disse skoler kaldes for The Healing Garden school Horticultural 2 Therapy School The Cognitive School Forskellen på de 3 tilgange er ultrakort, at The Healing Garden school opfatter havens design/indhold som healende. Heroverfor står The Horticultural Therapy School, der slår på, at det er det man gør i haven/altså aktiviteten, der gør en forskel. Endelig advokerer The Cognitive School for, at haven med dens former, farver, lugte m.m. + dens tilbud om aktivitet, kan give en person et mere positivt syn på sig selv og sine muligheder. (Stigsdotter og Grahn 2002, s. 63). Det unikke ved haven i Alnarp er ifølge forskerne, at alle 3 tilgange afspejles i havens udformning (Stigsdotter og Grahn 2003, s. 39). 2 Ordet horticulture kommer af det latinske hortus (have) og cultura (kultur). Horticulture er en form for havedyrkelse, der står i modsætning til agronomi (landbrugsvidenskab).

3 Ulrika A. Stigsdotter, der er leder Terapihaven Nacadia, har stået for følgende forslag til Alnarp-havens udformning: Tankegangen er, at en have skal indeholde mange basiskarakterer, hvis den skal fungere som terapihave. Disse basiskarakterer/ rum bliver beskrevet på denne måde: 1. Serene (det rolige; lyden af vand og dyr) 2. Wild (det vilde; det uberørte og mystiske) 3. Rich in Species (det artsrige; at se liv) 4. Space (rum for tanke og vederkvægelse; en verden uden støj og krav) 5. The Common (fælleden, engen; den åbne grønne plads til socialt samvær) 6. The Pleasure Garden (lysthaven; det indhegnede trygge rum, hvor børn/voksne kan lege) 7. Festive (Festen; Tivoli og Dyrehavsbakken)

4 8. Kultur (kulturen; den historiske plads, skulpturen) De af os der har været i Alnarp-haven ved, at den langt fra ser ud, som beskrevet her. Blandt andet mangler de træer, der skal indramme haven. De er ikke plantet eller vokset op! Herudover kan man undre sig over, når man ønsker lyden af vand m.v. at haven ligger i nærheden af en motorvej! Alnarps pædagogiske design Et er havens udformning, noget andet er, hvad der sker i den. For at illustrere den proces, som deltagerne 3 gennemgår i haven, har professor Grahn lavet følgende illustration: (Stigsdotter og Grahn 2002) Ifølge Stigsdotter og Grahn så påvirkes vores oplevelser i terapihaven af vores livssituation og vores mentale power (Stigsdotter og Grahn 2002). Når en deltager starter eller har det rigtigt skidt, dvs. når de er i bunden af pyramiden (directed inwards involvement), så har de behov for at være sig selv i støttende omgivelser. Deres overskud strækker sig højst til at gå omkring, plukke blomster eller samle træ i den nærmeste skov. Den mentale power er stort set på et nulpunkt. Når de får det bedre, så går de over til emotional participation. De åbner sig nu mere op, vender sig mere ud mod verdenen og begynder at snakke lidt med andre, der er i projektet. Dog på en sådan måde, at de ikke kan/ønsker at deltage i noget mere organiseret. 3 I Alnarp har man valgt at kalde de henviste deltagere. Grunden til at man ikke kalder dem patienter, selv om de kommer fra forskellige dele af det svenske sundhedssystem, skyldes at man har ønsker at styrke deres image af sig selv som non-patients (Stigsdotter og Grahn 2003). Problemet med Alnarps forståelse af deltagelse (participation) er, at de ikke definerer ordet.

5 Forsætter vi op på næste trin i pyramiden, så når vi til active participation. Nu kan deltageren indgår i en gruppe og har mental power til at give og at dele. Kan f.eks. lave en middag til alle eller hjælpe med at lave et blomsterbed. Når vi når til toppen af pyramiden, så har personerne opnået outgoing involvement. Deres mentale power er nu så stærk at de kan lede en gruppe og tage kreative, selvstændige initiativer. De er således i stand til at afslutte deres haveterapiforløb. Deltagernes oplevelse af et Alnarp-forløb Da vi nu har hørt om 2 forskers mening om, hvad der sker i terapihaven, så kunne det være interessant at vide, hvad et forløb i Alnarp-haven har givet deltagerne. Her er hvad Clara Ossiansson konkludere på sit materiale: At haverehabiliteringen i Alnarp hjalp patienterne med udbrændthedssyndrom, fremgår tydeligt af, at samtlige udspurgte oplevede, at deres helbredstilstand blev forbedret af rehabiliteringen, i visse tilfælde meget betydeligt. Nogen mener, at de ikke var kommet videre uden Alnarp. Symptomer som er karakteristiske for udbrændthedssyndromet såsom træthed, søvnbesvær, smerter (værk), nedsat hukommelse og koncentration samt nedtrykthed blev formindsket hos flere udspurgte og flere udviste en vægttab. Andre forandringer, som er svær at måle, som et større selvkendskab, en styrket selvkundskab og en anden tankegang beskrives som gennemgående med den følge, at de har sænket kravene til sig selv. Det har desuden resulteret i at de er blevet mere opmærksomme og accepterer kroppens begrænsninger, prioriterer anderledes og sætter velbefindet i højsædet. Endvidere har rehabiliteringen givet et mere konstruktiv tænkemåde og håb på fremtiden. Yderligere er en af konsekvenserne en bedre struktur på tilværelsen som f.eks. hvordan man planlægger sin dag og at man får gjort det, som man sætter sig for. Samtidig giver disse forandringer forbedrede forudsætninger til både fysisk og psykisk velbefindende og at skabe en holdbar situation på arbejdet samt på livets andre områder. Ossiansson s. 11. Min oversættelse fra svensk Spørgsmålet er nu, om de positive effekter der er beskrevet her, holder i længden. Det gør de i det store hele, mener Clara Ossiansson. Hun skriver: Langtidseffekter: En stor del af de positive effekter som blev opnået ved haveterapien holdt sig forsat en tid efter. Alle de udspurgte berettede ved interviewet, et år efter rehabiliteringen i Alnarp, at de havde det bedre end før de var startet der. De beskrev øget livsglæde, udholdenhed, forbedret søvn og havde et håb om at blive helt frisk. Frem for alt var det tydeligt at de udspurgte havde et nye tankesæt med sig og det perspektiv på livet, som de tilegnede sig under rehabiliteringen. Desuden var de nu klar over at det var vigtigt at være i haven og naturen med den følge, at de tilbragte mere tid i sådanne miljøer efter rehabilitering inden de gjorde før. De mente at haven og naturen har en healende virkning og de udnytter det både i det forebyggende og behandlingsmæssige sigte. Dette øger forudsætningerne til en god langtidseffekt ved haverehabiliteringen. Ossiansson s. 15 Min oversættelse fra svensk

6 Næste spørgsmål må så være, hvad det er for nogle faktorer som gør, at haveterapien virker selv v efter at folk er kommet tilbage til dagligdagen igen. Her er de faktorer, som Clara Ossiansson er nået frem til: Haven indbyder til fysisk aktivitet Haven stimulerer sanserne Mennesker i krise oplever haven som kravløs (hvilket de kan have bruge for, da de kommer fra miljøer med megen aktivitet og stress) Haven gør noget ved vores tidsperspektiv (det nytter ikke at skynde på naturen. Planterne følger en bestemt rytme fra de er sået og til de er udvokset) Oplevelser i naturen er afstressende Haven åbner for forskellige sindsstemninger (- og kan derfor medvirke til følelsesmæssig healing) Haven inspirerer til kreativ skaben Haven give én en følelse af at være nødvendig Havearbejde opleves som meningsfyldt Haven giver rum for eksistentielle tanker Litteratur: Shamanens vej Michael Harner. Bogan 1990 Afslapning i haven modvirker stress Hanne Hauerslev Arbejdsmiljø 04, 2006 Haveterapi - et supplement i behandlingen af depression. Lis Sørensen. DepressionsTidende, 8. årgang, nr. 4, december 2005 Experiencing a garden: A healing garden for people suffering from burnout diseases. Ulrika Stigsdotter og Patrik Grahn. Journal of Therapeutic Horticulture (2003) 14: What makes a garden a healing garden? Ulrika Stigsdotter og Patrik Grahn. Journal of Therapeutic Horticulture (2002) 13: Hur kan rehabiliteringsträdgården hjälpa partienter med utmattningssyndrom? Clara Ossiansson. Examensarbete,termin 10, Ht-04 Läkarutbildningen, Lunds Universitet