MOTIVATION FOR UDDANNELSE

Transkript

1 MOTIVATION FOR UDDANNELSE 2015 Fremtidens Faglærte De følgende sider er en opsamling på research, udarbejdet af LO Hovedstaden i forbindelse med projekt Fremtidens Faglærte. Researchen omhandler motivationsfaktorer og barrierer for, at ufaglærte uddanner sig. Der er tale om en delrapport primært henvendt til medarbejdere hos de to deltagende jobcentre: København og Frederiksberg.

2 Motivation for uddannelse P R O J E K T F R E M T I D E N S F A G L Æ R T E Der er mange faktorer, der spiller ind på, om en ufaglært dansker har lyst til at give sig i kast med et uddannelsesløft. I forbindelse med projekt Fremtidens Faglærte har LO Hovedstaden researchet tilgængelig viden på området, og i denne rapport præsenteres researchen. Om Projekt Fremtidens Faglærte Projektet udarbejdes i et samarbejde mellem Jobcenter København, Jobcenter Frederiksberg og LO Hovedstaden. Formålet med projektet er, at være på forkant med behovet for kvalificeret arbejdskraft især indenfor bygge- og anlægsområdet, og at bruge konkret viden om iværksatte og kommende byggeprojekter til målrettet og rettidigt at realkompetencevurdere og uddanne ledige til at matche virksomhedernes behov. Baggrunden for projektet er de kommende store anlægs- og infrastrukturarbejder, som forventes at skabe et større antal arbejdspladser for et bredt udsnit af faggrupper, jf. bl.a. Leo Larsen Ekspertudvalget. Projektet er finansieret af de nu nedlagte Lokale Beskæftigelsesråd i hhv. København og Frederiksberg. Denne rapport om motivation er en del af projektet. LO Hovedstaden, Projekt & Analyse Svend Aukens Plads København S Side 1

3 BAGGRUND Om ufaglærte, uddannelse & arbejdskraftbehovet Vi skal blive bedre til at matche de virksomheder, som skal bygge de store infrastruktur- og anlægsprojekter, og de arbejdsløse, der skal ind på arbejdsmarkedet igen. Vi skal høste det fulde udbytte af de store anlægsprojekter, så vi fastholder og skaber nye job til den danske arbejdsstyrke Sådan sagde daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i kølvandet på den rapport, som det såkaldte Leo Larsen udvalg færdiggjorde i september Allerede i 2020 vil manglen på faglært arbejdskraft overstige personer alene i Region Hovedstaden, og det er ikke muligt at afhjælpe denne mangel på arbejdskraft alene ved at satse på, at nye årgange tager en erhvervsuddannelse. Der er således et samfundsmæssigt behov for at give Danmarks ufaglærte et uddannelsesløft. Herudover er der en individuel fordel for den enkelte ufaglærte, som med et uddannelsesløft kan forbedre sin indkomst og sikre sig bedre på arbejdsmarkedet. I denne rapport fokuseres der på arbejdsløse ufaglærte idet de er målgruppen for projekt Fremtidens Faglærte. For denne gruppe er der endnu højere gevinster at hente ved at tage en erhvervsuddannelse, end der er for deres beskæftigede kolleger, både hvad angår økonomi og sikring af tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er imidlertid en række udfordringer ved ambitionen om at uddanne Danmarks ufaglærte. Fx er det sådan, at 3 ud af 5 ufaglærte mener, at de vil have gavn af en erhvervsuddannelse men, at kun 1 ud af 5 har lyst til at starte på en erhvervsuddannelse. Stort potentiale ufaglærte har dog i høj eller nogen grad lyst til at starte en erhvervsuddannelse. Det svarer til hver 5. ufaglærte i alderen år. Derfor er det opsigtsvækkende, at det årligt kun er ca danskere, der rent faktisk tager rejsen fra ufaglært til faglært. De, der deltager mindst i voksenog efteruddannelse, er netop de kortuddannede og ufaglærte til trods for, at mange i denne gruppe godt kan se fordele ved at uddanne sig. Undersøgelser viser, at ufaglærte faktisk ofte fortryder, at de ikke har fået en uddannelse. Denne fortrydelse er dog langt fra det samme, som at man så påbegynder en uddannelse. Kun 3 % af de personer, der var ufaglærte i 2008 gennemførte i løbet af de næste 4 år en erhvervsuddannelse. Alligevel er gruppen af ufaglærte i Danmark faldet over de seneste år. I 2008 var der over ufaglærte i alderen år til rådighed for arbejdsmarkedet. I 2013 var der under Årsagen er dels, at mange ufaglærte i perioden har forladt arbejdsmarkedet dels, at de yngre årgange, som kommer ind på arbejdsmarkedet, i højere grad har en ungdomsuddannelse. 1 Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft & kvalifikationsbehov Beskæftigelses- og Uddannelsesindsatsen for ledige. Side 2

4 Til trods for mange og forskelligartede uddannelsesmuligheder vælger kun få ufaglærte altså at tage en erhvervsuddannelse. Dette kan der være mange årsager til, og det er disse årsager, vi dykker ned i på de følgende sider. Der er strukturelle årsager såsom beskæftigelsespolitikken, hvor man igennem de seneste mange år har været mere optaget af virksomhedsvendt aktivering og korte kurser end i længerevarende uddannelsesforløb. Disse årsager ligger dog uden for projektets ramme, lige såvel som faktorer såsom socioøkonomisk baggrund, alder og forældres uddannelsesbaggrund gør det. Disse faktorer spiller en rolle, men de er ikke til at bearbejde i dette projekt, hvorfor vi i højere grad har valgt at koncentrere os om individuelle årsager og dermed barrierer, som er til at arbejde med i jobcentrene og a- kasserne. Side 3

5 BARRIERER Mange faktorer kan spille ind, når en arbejdsløs ufaglært ikke oplever lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Der er enkeltstående faktorer, men der er ofte også tale om en kombination af faktorer. I diverse undersøgelse og analyser støder man ofte på følgende barrierer: Manglende kendskab til uddannelsesmuligheder Negative oplevelser med tidligere uddannelse Økonomi Manglende tiltro til egne evner Bekymring over ikke at kunne finde praktikplads Psykiske / sociale problemer Barriererne behøver ikke få knyttet mange ord på, for at man kan forstå essensen i dem. Derfor udfolder vi i det følgende snarere de motivationsfaktorer og mulige indsatser, som knytter sig op på barriererne: MOTIVATIONSFAKTORER Højere indkomst For en beskæftiget ufaglært, som bliver faglært vil den årlige erhvervsindkomst stige med gennemsnitligt kr. Er man ledig og ufaglært, kan man ved at blive faglært og komme i arbejde i gennemsnit øge sin indkomst med dobbelt så meget, altså kr. om året 2. Denne eller lignende information omkring fx livstidsindkomst kan for mange ufaglærte virke motiverende. Undersøgelser viser nemlig, at netop ønsket om at tjene flere penge virker som en gulerod, når ufaglærte overvejer at tage en erhvervsuddannelse. Ligeledes kan bekymringer omkring økonomi mindske lysten til en periode på skolebænken. Målgruppen består af voksne, og mange har børn og bolig og deraf følgende økonomiske forpligtelser. Denne bekymring er selvsagt størst blandt beskæftigede ufaglærte, som kan finde grund til at udskyde et eventuelt uddannelsesforløb ud fra tanken om, at man først skal tjene nok til fx et hus. For ledige ufaglærte er man imidlertid allerede i en svækket økonomisk position med dagpenge eller kontanthjælp. Det siger sig selv, at man som medarbejder i jobcenter eller faglig organisation ikke kan ændre eller bedre målgruppens økonomiske situation. Til gengæld kan man skabe tydelighed og måske mane nogle myter i jorden. En samtale om og tydeliggørelse af de økonomiske konsekvenser ved at tage en erhvervsuddannelse kan således anbefales. Ligeledes kan det være en fordel at tydeliggøre, at et uddannelsesforløb muligvis kan gå hurtigere, end den enkelte forestiller sig priser. Tallene kommer fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd ( Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse ). Måske er de konservativt anslået, en artikel fra Berlingske Tidende samme år anslår, som titlen siger, at faglærte kan tjene kr. mere om året end ufaglærte (beskæftigede) ( Faglærte tjener kr. mere om året end ufaglærte ) Side 4

6 For dele af målgruppen kan det i øvrigt være en fordel at yde støtte til at få styr på privatøkonomien, idet økonomisk rod kan blokere for eventuel interesse i at iværksætte en ændring i form af fx et uddannelsesforløb. Bedre tilknytning til arbejdsmarkedet Motivationen for at tage en uddannelse bliver stærkere, jo mere man oplever risiko for arbejdsløshed. Dette betyder imidlertid ikke, at man automatisk bliver meget motiveret for at tage efteruddannelse, når man er arbejdsløs, hvor risikoen således er indfriet. For samtidig viser undersøgelser nemlig, at det især er kolleger og arbejdsgivere, som giver et godt skub i retning af at uddanne sig. Interessen for at tage en erhvervsuddannelse er dog mærkbart større blandt arbejdsløse end beskæftigede ufaglærte, og der er således for manges vedkommende en spirende interesse, som man kan arbejde videre på i jobcentre. Information om, at man øger sin tilknytning til arbejdsmarkedet, når man har en uddannelse i ryggen, vil også være særdeles relevant at formidle. Ønsket om ikke at returnere til arbejdsløshedskøen er udtalt blandt mange ledige ufaglærte. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udtaler om unge, at de stort set kan halvere deres ledighedsrisiko, hvis de har en faglært uddannelse kontra, hvis de er ufaglærte. Tro på egne evner (God brug af realkompetencevurdering) Det er en udbredt antagelse, at ufaglærte forbinder uddannelse med nederlag og derfor ikke har lyst til at vende tilbage til skolebænken. At de ofte har dårlige erfaringer med i baggagen fra skoletiden, og at de sætter lighedstegn mellem uddannelsessystemet og dårlige oplevelser. Dette er selvfølgelig rigtigt i nogle tilfælde lige såvel som, at svage læse/skrive kundskaber og ordblindhed i nogle tilfælde spiller en negativ rolle hos målgruppen. Men det er ikke en hel sandhed, og det kan ikke bruges som universalforklaring på, at man ikke er blevet faglært. En aktuel rapport fra Evalueringsinstituttet viser, at 69 % af de adspurgte ufaglærte i deres undersøgelse vurderer, at de godt kan klare en erhvervsuddannelse. Og at 90 % vurderer, at de læser udmærket 3. Og en lidt ældre analyse fra Ugebrevet A4 påpeger, at kun 3 ud af 10 ufaglærte angiver, at de aldrig igen vil åbne en bog i håb om at få et eksamensbevis. 4 Der er ingen tvivl om at dårlige skoleerfaringer kan spille negativt ind, men en generaliserende forståelse af målgruppen som skoleforskrækket vil være misvisende. Og ifølge Christian Helms Jørgensen, lektor på RUC, måske ligefrem skadelig: Vi anser dem [ufaglærte] som traumatiserede på grund af dårlige erfaringer i folkeskolen, og så psykologisere vi og gør de ufaglærte til ofre for en sort skole og forkert pædagogik. Den fordom og tendens kan føre til en for omsorgsfuld og formynderisk holdning, der bremser nogle i at gå i gang med uddannelse 5 3 Fra Ufaglært til Faglært, Danmarks Evalueringsinstitut, Ufaglærte vil tilbage på skolebænken, Ugebrevet A4, Ufaglærte vil tilbage på skolebænken, Ugebrevet A4, 2008 Side 5

7 Når dette er sagt, så er det værd at være opmærksom på, at en persons egen vurdering af, om man rent fagligt kan gennemføre en erhvervsuddannelse, spiller en meget stor rolle i sandsynligheden for om man går i gang med en uddannelse. Faktisk er der 9-10 gange så stor sandsynlighed for, at en ufaglært går i gang, hvis han tror på, at han kan. Således er der altså et godt potentiale blandt de ufaglærte, som godt tror på, at de kan, og det er som nævnt størstedelen. Og for de resterende er der god grund til at arbejde anerkendende med deres selvforståelse og støtte dem i at se deres styrker og kompetencer. I denne forbindelse kan realkompetencevurderinger spille en positiv rolle, idet de kan kaste lys på de kompetencer, som den ufaglærte allerede har. 6 Det er ikke for sent Som nævnt i indledningen spiller ufaglærtes alder ind på deres motivation for at tage en uddannelse. Jobcentre og faglige organisationer kan selvsagt ikke gøre noget ved folks alder men man kan godt tage en drøftelse om evt. aldersbetinget modstand. Nogle frygter, at deres alder er en hindring for, at arbejdsgiver vil ansætte dem. Andre frygter, at de vil falde ved siden af i et ungt studiemiljø. Disse bekymringer kan måske mindskes gennem vejledning og information. Synliggørelse af mulighederne En undersøgelse viser, at 69 % af de adspurgte ledige ufaglærte ikke er blevet opfordret til at starte på en erhvervsuddannelse. Endvidere viser samme undersøgelse, at 40 % af de ledige ufaglærte vurderer, at det vil være mere sandsynligt, at de starter på en erhvervsuddannelse, hvis jobcentrene opfordrer til det. 7 Alene dét at vejlede og opfordre målgruppen kan altså forventes at have en vis positiv effekt. Det viser sig nemlig, at manglende viden om mulighederne for erhvervsuddannelser for voksne hæmmer lysten til en erhvervsuddannelse. Omvendt kan vejledning om erhvervsuddannelsesmulighederne for voksne fremme lysten. Som det fremgår af en rapport fra Nationalt Center for Kompetenceudvikling: Hvis man ikke kender til uddannelsesmulighederne, er det svært at være motiveret til at uddanne sig 8 Diagrammet herunder viser svarene fra 888 adspurgte ufaglærte. Spørgsmålet lød: Har du inden for de seneste 5 år modtaget vejledning om uddannelse? Fx på en uddannelsesinstitution, på et jobcenter eller af en uddannelseskonsulent på arbejdspladsen. Tallene er hentet fra Fra Ufaglært til Faglært, 6 Nye Veje Nye Job. Før-fase værksteder, side 22 7 Fra Ufaglært til Faglært, Danmarks Evalueringsinstitut, Når kompetenceudvikling af kortuddannede handler om mere end motivation, side 6 Side 6

8 Danmarks Evalueringsinstitut (Bemærk at både beskæftigede og ledige har indgået i denne undersøgelse) Har modtaget vejledning om erhvervsuddannelser 7 % Har modtaget vejledning om andre typer uddannelser, fx AMU 14 % Har modtaget vejledning om både erhvervsuddannelser og andre typer uddannelser 11 % Har ikke modtaget vejledning 68 % Dit liv din indflydelse I Projekt Nye Veje Nye Job har man arbejdet aktivt med at nedtone myndighedsaspektet til fordel for en faciliterende, inddragende og vejledende tilgang. Dette har man oplevet som en stor succes, og man vurderer, at en væsentlig årsag til forløbets effekt ligger i borgerens ansvarliggørelse for egen læring og udvikling 9. I samtaler med både jobcentre og a-kasser har det også stået frem, at borgerne kan være bange eller nervøse i deres møde med netop jobcentre og a-kasser. Der ligger en vished om, at disse myndigheder kan fratage en ens dagpenge eller kontanthjælp, og at man bliver mødt med krav, som er vigtige at leve op til. I denne forståelse kan man måske snarere mærke kravet om, at man skal søge job end ens eget ønske om rent faktisk at få et job. Her er det selvfølgelig centralt ikke at lave en sådan kodning i forhold til uddannelse, men netop at puste til den ledige ufaglærtes egne drømme og visioner. Udgangspunkt i den enkelte Som det fremgår af de mange forskelligartede barrierer og motivationsfaktorer er ufaglærte ledige selvsagt ikke en homogen gruppe, men en gruppe bestående af mange forskellige livshistorier, præferencer og bevæggrunde for at gå i gang med en uddannelse eller lade være. Derfor skal indsatsen naturligvis tilpasses alt efter, hvem man står over for. I Evalueringsinstituttets rapport Fra Ufaglært til Faglært (2015) arbejder man med 4 kategorier, som man anfører forskellige strategier over for. Her skal man være obs på, at undersøgelsen omhandler både ledige og beskæftigede ufaglærte og at fx procentsatserne kan se anderledes ud, hvis man alene kigger på ledige jf. fx, at motivationen for at tage en erhvervsuddannelse stiger, når man er ledig. De 4 grupper er alligevel et udmærket udgangspunkt at have i baghovedet. De er, som følger: 9 Nye Veje Nye Job. Før-fase værksteder, side 6 Side 7

9 De motiverede De, som både har lyst til en erhvervsuddannelse og skønner, at en sådan vil forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet. Ca. 17 % af de ufaglærte. Denne gruppe er selvsagt nemmere at få i gang med en erhvervsuddannelse end de øvrige. Dog kan de stadig opleve barrierer, som bremser dem i at gå fra tanke til handling. Hos denne gruppe er det hovedsagligt bekymring vedrørende økonomi, som er en barriere. Således er det en god idé at rådgive denne gruppe fx om mulighederne for økonomisk støtte under uddannelse. De passive De, som kun i mindre grad eller slet ikke har lyst til en erhvervsuddannelse. Men som alligevel oplever, at en sådan vil forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet. Ca. 37 % af de ufaglærte. I denne gruppe er respondenterne ofte præget af dårlige erfaringer med uddannelsessystemet, svage faglige forudsætninger og manglende viden om erhvervsuddannelsessystemet. Over for denne gruppe kan det være en fordel at simplificere valg/proces. Fx udtaler en kvinde, som ellers ikke har stor lyst til at tage en uddannelse: Hvis nogen kom og sagde, Prøv at høre, vi har skræddersyet det, og det kan godt hænge sammen og sådan noget, så sprang jeg til i morgen, det er der ikke nogen tvivl om. 10 Ligeledes er det vigtigt i relation til denne gruppe at fremhæve deres kompetencer og muligheder for at få en erhvervsuddannelse. De uinteresserede De, som kun i mindre grad, eller slet ikke har lyst til en erhvervsuddannelse. Og som er uenige i, at en sådan vil forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet. Ca. 24 % af de ufaglærte. Typisk over 45 år og typisk med en pæn indtægt (dvs. typisk ikke ledige) De uafklarede De, som ikke ved, om de har lyst til en erhvervsuddannelse. Og/eller, som ikke ved, om en sådan vil forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet. 10 Fra ufaglært til Faglært, Danmarks Evalueringsinstitut, 2015, side 57 Side 8

10 Ca. 21 % af de ufaglærte Om man vælger at se de ledige ufaglærte via netop disse fire kategorier eller via en anden optik, er ikke det afgørende. Det afgørende er en grundlæggende forståelse af, at målgruppen er forskelligartet, at de enkelte oplever forskellige barrierer og kombinationer af barrierer, og at den vejledende og motiverende indsats selvsagt skal tage højde for forskellighederne. I Jobcenter København oplever man fx, at dagpengemodtagere generelt er nemmere at motivere til uddannelse end kontanthjælpsmodtagere. Man oplever også, at længden på de ufaglærtes ledighed kan have en indvirkning på motivationen. Og der er mange andre faktorer. Den gode individuelle vejledning, hvor den enkelte bliver set, er derfor af allerstørste vigtighed. AFRUNDING Denne rapport om motivationsfaktorer indgår som nævnt i Projekt Fremtidens Faglærte. Anbefalingerne om motivation har til formål at støtte medarbejderne i de involverede jobcentre (København og Frederiksberg) i deres arbejde med at udsøge og realkompetencevurdere arbejdsløse ufaglærte borgere, så de kan blive faglærte. KILDER Side 9

11 Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft- og kvalifikationsbehov. Beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen for ledige Leo Larsen m.fl., 2013 Det dobbelte uddannelsesløft skranter, LO, 2013 Faglærte tjener kr. mere om året end ufaglærte, Berlingske Tidende, 2013 Fra ufaglært til Faglært, Danmarks Evalueringsinstitut, 2015 Fra ufaglært til Faglært Lokalt projekt i Glostrup/Albertslund, 2014 Fynske ledige får smag for byggeriet, Fagbladet 3F, 2014 GVU og EUD for voksne, Danmarks Evalueringsinstitut, 2013 K kræver konkret plan for ufaglærte, Jyske Vestkysten, 2013 Livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet Bind 2 Kortlægning og Analyser, Trepartsudvalget under finansministeriet, 2006 Motiveret til en Erhvervsuddannelse, Håndværksrådet og Undervisningsministeriet Nye Veje Nye Job. Før-fase værksteder, Socialfondsprojekt ved Selandia CEU, 2013 Når kompetenceudvikling af kortuddannede handler om mere end motivation, Nationalt Center for Kompetenceudvikling, 2010 Uddannelsesløft betaler sig. Specielt nu, Arbejderbevægelses Erhvervsråd, 2014 Ufaglærte får mindre efteruddannelse end højtuddannede, Arbejderbevægelses Erhvervsråd, 2012 Ufaglærte vil tilbage på skolebænken, Ugebrevet A4, 2008 Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse, Arbejderbevægelses Erhvervsråd, 2013 Vi skal satse på tillid frem for tvang, Information, 2010 Projekt Fra Ufaglært til Faglært på rekordtid Projekt Kvalificering til nye job Projekt Quickstart Som led i researchen har LO Hovedstaden deltaget i en række netværksmøde, stormøder og konferencer i 2014 & 2015 og drøftet motivation og barrierer for uddannelsesløft med repræsentanter fra flere fagforbund og jobcentre. Side 10