INDSATSER PSYKIATRIOMRÅDET

Transkript

1 INDSATSER PSYKIATRIOMRÅDET I Rammepapiret om fælleskommunale målsætninger for psykiatriområdet er der udpeget en række obligatoriske opgaver (markeret med blåt), som kommunen har forpligtet sig til at arbejde med samt en række forslag til mulige kan indsatser (markeret med lilla). I oversigten nedenfor gives en status på, hvordan Glostrup Kommune arbejder inden for de enkelte målsætninger på nuværende tidspunkt. Det er angivet om indsatsen er implementeret eller vil blive det i løbet af 2015 og 16. Endvidere er der enkelte indsatser, som er beskrevet som afventer, da de kræver en nærmere undersøgelse eller er afhængige af fx Sundhedsaftale 3. Nogle indsatser kræver, at der afsættes midler for at gennemføre indsatsen, dette fremkommer også under den enkelte indsats. INDSATSER SKAL OPGAVER STATUS GLOSTRUP KOMMUNE FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SKAL OPGAVER Mistrivsel og mental sundhed Kommunerne skal sikre, at der er fokus på mistrivsel og mental sundhed5 i jobcentrene med henblik på tidlig opsporing og tidlig indsats i forhold til bl.a. lettere psykiske vanskeligheder eller lidelser hos borgerne. Sårbare unge med dobbeltdiagnoser Kommunerne skal have særlig fokus på psykisk sårbare unge og borgere med dobbeltdiagnoser i arbejdet i kommunens rehabiliteringsteam, eksempelvis ved inddragelse af særlig viden om misbrug. Jobcentret har i sagsbehandlingen fokus på borgere med lettere psykiske vanskeligheder. Borgere vurderes i forhold til om de er i behandling eller ej. Ifald de er i behandling tages der hensyn til deres lidelser i de beskæftigelsesrettede tilbud de får. For borgere, der ikke er i behandling, indhentes typisk en psykiatrisk speciallægeerklæring, hvor der bl.a. anmodes om behandlingsmuligheder. Denne erklæring sendes til egen læge, der iværksætter behandling. Rehabiliteringsteamet er repræsenteret ved sundhedsfaglig koordinator (læge fra socialmedicinsk enhed Frederiksberg Hospital), faglig koordinator fra jobcentret, repræsentanter fra henholdsvis visitation og psykiatri og misbrug. Ved møder hvor der skal behandles en sag for en borger under 25 år er der tillige UU vejleder tilstede. Unge med dobbeltdiagnoser får oftest et ressourceforløb. I ressourceforløb sagsbehandles sagen af en koordinerende sagsbehandler, der er tovholder i sagen i forhold til den tværfaglige indsats dvs. samarbejdet med hospitaler, psykiatri mv. 1

2 Systematisk medicingennemgang Kommunerne skal arbejde for, at der i et samarbejde med almen praksis sker en systematisk medicingennemgang for borgere i botilbud/opgangsbofælleskaber samt borgere eget hjem, som modtager flere lægemidler på én gang. Det er almindelig praksis, at medicinskema medbringes ved alle lægekontakter, hvor der er medarbejdere involveret. Der er ingen faste aftaler om, at den samlede medicinliste gennemgås af egen læge. Af Samarbejdsaftalen mellem Psykiatrisk Center Glostrup og Glostrup Kommune fremgår det, at alle beboere i psykiatrisk behandling som minimum have en årlig medicinstatus. I forbindelse med den årlig medicinstatus samt medicinstatus ved indflytning er psykiateren forpligtet til at indhente informationer om beboerens eventuelle somatiske medicin. I 2014 fik alle beboere på Parkvænget tilbudt gennemgang af deres medicin af en farmaceut betalt af Parkvænget. I 2015 og fremover vil vi sikre, at beboere på Parkvænget, men også beboere på Vestervej og i eget hjem (borgere som modtager Socialpædagogisk Støtte 85) får en systematisk gennemgang af deres medicin. Metoder God sundhedstilstand Kommunerne skal arbejde med metoder, der retter sig mod fastholde en god almen sundhedstilstand for borgere med psykiske vanskeligheder eller lidelser. Eksempelvis kan det ske ved at kommunerne arbejder aktivt med KRAM faktorer og understøtter, at borgere med psykiske lidelser ser deres alment praktiserende læge. Indsatsen skal tage udgangspunkt i borgeren som aktiv medspiller ud fra et recoveryperspektiv og i at forebygge ulighed i sundhed. Med fordel kan indsatsen ske i samarbejde med almen praksis og regionen, der har behandlingsansvaret. Implementeres i 2015 og 2016 Der er i kommunens 85 Socialpædagogiske Støtte fokus på borgerens sundhedstilstand. Derudover etablerer Udførerenheden diverse motionsaktiviteter for borgerne fx cykling, løb og idrætsdage. Endvidere er to medarbejdere ved at uddanne sig til kostvejleder. I 2015 og 2016 sættes der yderligere fokus på motion- og sundhedsprogrammer/metoder, herunder individuel coaching. Det forventes i efteråret at kunne sættes et pilotprojekt i gang, som skal øge fokus på motion og en sundere livstil og dermed få flere borgere med psykiske lidelser til at dyrke motion. Det kræver at der afsættes midler i forhold til ressourcer. Implementeres i 2015 og

3 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SKAL OPGAVER - SÆRLIGT BØRN OG UNGE Retningslinjer mistanke om fødselsdepressioner og støtte til børn med psykiske sårbare forældre Kommunerne skal udarbejde retningslinjer for sundhedstjenestens indsats i forhold til håndtering af mistanke om fødselsdepressioner og støtte til børn og familier hvor forældrene har psykiske vanskeligheder eller lidelser. Samspillet med andre opgaveområder præciseres i retningslinjerne. Sundhedsplejen har siden 2010 arbejdet struktureret med opsporing af efterfødselsreaktioner i forhold til mødre. Når barnet er 2 3 mdr. tilbydes en screening af familien og alt efter resultatet henvises familien til egen læge og/eller yderligere indsats ved sundhedsplejen, tilbud, tilbud og deltagelse i støttende gruppe, samt samtaler i Ejbyhus. I forhold til børn af psykisk syge familier tilbydes en udvidet besøgsprofil frem til barnet er 3 år. Sundhedsplejen har indsats i forhold til tidlig indsats på hospitalerne bl.a. ved samarbejdsmøder med fødesteder og psykiatrien. Hvor der er indsats fra distriktspsykiatri og egen læge(i et vist omfang) og lignede samarbejder sundhedsplejen tæt med disse. Ved behov henvises familien til Ejbyhus, eller der underrettes til familieafsnittet. Der foreligger aktuelt ikke nogen fast procedure for samarbejdet. Men der er fokus på det tværfaglige samarbejde i CFF og i 2016 vil der blive arbejdet med, hvordan evt. retningslinjer og struktur kan styrke samarbejde yderligere. Inklusion af psykisk sårbare børn og unge Kommunerne skal understøtte, at psykisk sårbare børn og unge så vidt muligt inkluderes i de almene tilbud. Dette kan eksempelvis ske ved i højere grad at gøre viden og sparring fra kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning (PPR) og familiecentre tilgængelig for lærere og pædagoger, som til daglig er i kontakt med børn og unge. Endvidere at anvende de eksisterende effektfulde metoder, som Socialstyrelsens nationale handleplan om ADHD og Århus Universitets review, som gennemgår den internationale forskning om inklusion, bl.a. peger på. Inklusionsstrategien Øget inklusion - et fælles ansvar, sætter fokus på en inkluderende praksis med henblik på, at alle børn og unge så vidt muligt forbliver en del af fællesskabet i deres nærmiljø. PPR har ligeledes fokus på inklusion som sin kerneopgave og støtter skolen og dagtilbud i konkrete problematikker. PPR-psykologerne har omlagt en stor del af deres kerneydelser fra undersøgelser til konsulentbistand, og tilbyder således rådgivning, supervision og coaching til lærere, pædagoger og ledelse i skoler og dagtilbud. Handleguiden fokus på børn og unges trivsel er kommunens nye elektroniske portal, som sætter fokus på tidlig opsporing og indsats. Portalens Børnelineal giver et overblik over indsatser og tilbud på forskellige niveauer forebyggende indsatser i de almene tilbud for alle børn og unge, foregribende indsatser i de almene tilbud som er målrettet børn og unge med en særlig risikoprofil og indgribende indsatser for børn og unge, som har alvorlige vanskeligheder. 3

4 Overgang ung til voksen Kommunerne skal bidrage til at sikre en fleksibel overgang fra børne- til voksenområdet for sårbare unge for bl.a. at understøtte de unges job- og uddannelsesmuligheder. Fokus skal være på at bidrage til at sikre et koordineret samarbejde mellem alle relevante parter, herunder internt i kommunen, ungdomsuddannelser, i forhold til familien, regionen og almen praksis. Der er i Glostrup udarbejdet retningslinjerne Fra ung til voksen i forhold til unge, som skal overgå fra børneforanstaltninger til voksenforanstaltninger. Retningslinjerne beskriver arbejdsgange og ansvarsfordeling mellem centrene, således at den unge sikres en god overgang fra barn til voksen. Den ny etablerede ungeenhed skal fungere som én indgang for de unge. Enheden understøtter en samlet og koordineret ungeindsats i forhold til at få de unge i uddannelse og beskæftigelse og har en koordinerende rolle i forhold til øvrige relevante indsatser. FOREBYGGELSE AF (GEN)INDLÆGGELSER SKAL OPGAVER O kr. Metoder - Forebyggelse af tilbagefald Kommunerne skal udvælge og anvende metoder (så vidt muligt evidensbaserede), der mest effektivt bidrager til at forebygge tilbagefald, så unødvendige indlæggelser undgås. Arbejdet med at undgå unødvendige genindlæggelser skal koordineres med regionen og almen praksis. Sammenhængende indsatser ml støtte og beskæftigelse Kommunerne skal sikre sammenhængende indsatser for de borgere, der modtager støtte eller indsatser fra psykiatri-, misbrugs- og beskæftigelsesområdet samtidigt. Udgangspunktet skal så vidt muligt være evidensbaserede modeller. Der bliver i Sundhedsaftale 3 udviklet en metode/model, som Glostrup Kommune vil anvende i forhold til forebyggelse af tilbagefald og genindlæggelse. Glostrup Kommune afventer derfor Sundhedsaftalens udspil. Afhængigt af, hvilken metode/model, som der lægges op til i Sundhedsaftalen kender Glostrup Kommune ikke den økonomiske konsekvens heraf. Afventer i forhold til Sundhedsaftale 3? kr. Alle borgere der har brug for en tværfaglig helhedsorienteret indsats, får tildelt en koordinerende sagsbehandler. Målgruppen er både borgere der er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og som således er vurderet til at have omfattende problemer udover ledighed eks. misbrugere, borgere med psykiatriske lidelser o.a. Udover det, kan en borger få behandlet sin sag i kommunens rehabiliteringsteam og derved få et ressourceforløb og derved en koordinerende sagsbehandler. 4

5 Metoder inddragelse af borgerens netværk Kommunerne skal arbejde med at udvikle og implementere metoder, der systematisk inddrager pårørende, netværk mv. i arbejdet med borgeres forløb og recovery-proces i det omfang borgeren ønsker det. Formålet er, at den enkelte borger får et bredere støttefundament end blot de kommunale tilbud. Eksempelvis kan metoden Åben Dialog eller materialet fra Projekt Pårørende i Psykiatrien anvendes. BORGERENS FORLØB SKAL OPGAVER Implementering af forløbsprogram Kommunerne skal tage stilling til implementering af forløbsprogrammet for mennesker med psykiske lidelser, når det foreligger. Systematisk basisscreening i misbrugsbehandlingen Kommunerne skal sikre, at der foretages systematisk basisscreening for psykiske lidelser i misbrugsbehandlingen således, at der hurtigere i samarbejde med regionen kan sættes et koordineret forløb i gang, der både dækker behandling af en psykisk lidelse og et misbrug. Afdækning og udvælgelse af metode kan med fordel foregå fælleskommunalt og samordningsudvalgsstrukturen kan med fordel anvendes aktivt her. Der er på nuværende tidspunkt ikke en fast metode eller model, som sikrer en systematisk inddragelse af netværket til borgere ned psykiske lidelser. Parkvænget vil i 2015 uddanne personale i metoden Åben Dialog, som er en finsk netværksorienteret behandlingsmodel som har opnået meget gode resultater. Der vil 2015 og 2016 være fokus på om andre personalegrupper også skal uddannes i metoden, ligesom der vil tages stilling til implementering og hvilke konsekvenser det vil have for ressourceanvendelse. Implementeres i 2015 og Der er på landsplan taget initiativ til at der bliver udviklet et generisk forløbsprogram målrettet psykiatrien. Med afsæt i forløbsprogrammet vil de lokale forløbsbeskrivelser skulle indeholde en aftale om samarbejdet mellem den kommunale socialforvaltning, kommunale botilbud, PPR mv. og den regionale psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, herunder i relation til kommunernes muligheder for at få telefonisk rådgivning fra psykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien. Når der er udviklet en model, vil Glostrup Kommune på med afsæt i denne udarbejde et lokalt forløbsprogram. Afventer? kr. Glostrups misbrugere er i behandling i KABS. KABS har en systematiks screening af psykiske lidelser og har også en specifik forløb/behandlingsmulighed i forhold til borgere med psykiske lidelse. Kommunerne har sammen med regionen gennemført et projekt i forhold til behandlingen af misbrugere med psykiske (ikke psykotiske) lidelse. Evaluering af projektet afventes hvorefter koordinering af samarbejdet kan aftales nærmere. Dette samarbejde bliver også en del af Sundhedsaftale 3. 5

6 DOKUMENTATION OG METODE SKAL OPGAVER Systematisk udredning af borger Kommunerne skal sammen med borgere med psykiske vanskeligheder eller lidelser, sikre systematisk udredning af borgernes funktionsniveau forud for afgørelse om indsats til borgeren. En systematisk udredning kan eksempelvis ske via anvendelse af Voksenudredningsmetoden (VUM) eller lignende. Glostrup Kommune har siden 2013 benytte sig af voksenudredningsmetoden (VUM) i forhold til visitering af borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. VUM anvendes under hele sagsbehandlingsprocessen - fra ansøgningstidspunkt til eventuel bevilling og opfølgning. Revisionen har i 2014 konkluderet at det i sammenhæng med det vedtagene serviceniveau bidrager til at højne kvaliteten. Systematisk måling og dokumentation Kommunerne skal arbejde systematisk med at måle og dokumentere resultaterne af deres indsats. Det kan være ved anvendelse af Voksenudredningsmetoden (VUM), Faglige kvalitetsoplysninger (FKO), forandringskompas eller andre redskaber, der understøtter dette. Digitale løsninger til MED Com Kommunerne skal sikre, at der er kommunale digitale løsninger til rådighed, der understøtter MED Com standarder, bl.a. til kommunikation i forbindelse med udskrivning af borgere med psykiske lidelser fra regionens tilbud. Der er i Center for Social Service udarbejdet en rapporterings- og opfølgningsmodel, der skal bruges af de leverandører, som udfører de tilbud og ydelser, som Glostrup Kommunes borgere modtager. Modellen hænger tæt sammen med VUM og de målsætninger, der er sat op i forhold til den enkelte borger. Modellen er i opstartsfasen, men vil i 2015 og 2016 blive anvendt som redskab i alle opfølgninger. Implementeres i 2015 og 2016 Det forventes, det anvendte EKJ system (Elektronisk Klient Journal) understøtter MED-Com. Det vil dog i 2015 blive kortlagt endeligt. Afventer? kr. 6

7 INDSATSER KAN OPGAVER STATUS GLOSTRUP KOMMUNE FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME KAN OPGAVER Rådgivning til virksomheder Kommunerne kan yde rådgivning til virksomheder der ansætter borgere med psykiske lidelser. Rådgivningen skal understøtte, at den enkelte virksomhed kan etablere og opretholde et ansættelsesforhold, herunder formidling af mulighederne for rimelig tilpasning af arbejdspladsen for mennesker med psykiske lidelser. Mentorordningen kan ind tænkes heri. Indsatsen kan varetages i et partnerskab mellem kommune(r) og organisation(er) i civilsamfundet, fx patient- og pårørendeforeninger. Jobcentret yder rådgivning til virksomhederne om tilpasning af arbejdspladser mv. når det skønnes nødvendigt. Mentorordningen anvendes jævnligt i sager, hvor der er brug for en forsigtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet for borgere med stress, angst eller andre lettere psykiske vanskeligheder. FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME KAN OPGAVER Udvikling af tilbud til børn med psykiske forældre Kommunerne kan udvikle og udvide tilbuddene til familier, hvor der er børn af forældre med psykiske lidelser. Barnet får mulighed for at opnå indsigt i den psykiske lidelse, eventuelt som gruppeintervention for børn i sammenlignelige livssituationer. Udviklingsarbejdet kan ske tværkommunalt eller tværsektorielt. Ejbyhus tilbyder ad hoc børnegrupper til børn af forældre med psykiske vanskeligheder. Det overordnede formål er, at give børnene en mulighed for at tale om, hvordan det er at være barn af forældre med psykiske vanskeligheder. Give børnene mulighed for at spejle sig i hinanden og give dem mestringsstrategier i forhold til deres situation. Børnegruppen er et forløb på 10 gange. Henvendelse om deltagelse sker direkte til Ejbyhus. Inden start holdes en visiterende samtale med deltagelse af barn og forælder og til sidst en afsluttende samtale. Gruppen styres af to familieterapeuter, der arbejdes inspireret af den Narrative metode. 7

8 FOREBYGGELSE AF (GEN)INDLÆGGELSER KAN OPGAVER Etablering af udrednings- og observationspladser Kommunerne kan etablere egne eller fælleskommunale udrednings- og observationspladser, der understøtter en sammenhængende proces fra hospital til udskrivning til egen bolig eller botilbud. Etablering bør ske med opmærksomhed på snitfladen til regionens indsatser. Etablering af akuttilbud Kommunerne kan oprette akuttilbud, der har til formål at afværge unødige (gen-) indlæggelser og som kan skabe en sikkerhed for borgere i akut krise. Herudover kan de understøtte borgere i egen bolig, men som akut kan have brug for støtte hele døgnet. På Parkvænget er der to midlertidige pladser, der også kan bruges som udrednings- og observationspladser. En borger, som har fået tildelt en udrednings- og observationsplads vil samtidig kunne modtage Socialpædagogisk Støtte efter 85 under opholdet på Parkvænget. Der har i Vestegnsregi været en nærmere kortlægning af behov og interesse for en fælles oprettelse af et akuttilbud, som bl.a. kan være med til at skabe sikkerhed for borgere i akut krise og dermed være med til at undgå evt. (gen-) indlæggelse. Resultatet blev et forslag om en fælles telefonvagt, som borgere kunne ringe til og få rådgivning. Administrationen vurderer dog, at et meningsfuldt akuttilbud skal indeholde muligheden for at rykke ud til borgerne eller at borgerne har mulighed for at møde op. Derudover kan det konkluderes ud fra et tidligere projekt Islevgaard (et samarbejdsprojekt mellem Haslev og Rødovre), at antallet af borgere som vil benytte telefonvagten vil være begrænset. Da det vurderes at det vil være et begrænset antal Glostrup borgere som vil benytte sig af en telefonvagt vil etablering af et akuttilbud skulle ske i samarbejde med andre kommuner. Derfor skal det først afklares, hvor mange kommuner som ønsker at deltage, herefter kan der laves en businesscase. Afventer? kr. 8

9 BORGERENS FORLØB KAN OPGAVER Ledsagelse til borgere Kommunerne kan tilbyde ledsagelse til borgere, der ikke formår at gennemføre forebyggelses- eller behandlingsforløb på grund af deres psykiske lidelse. Dette tiltag kunne eksempelvis varetages af en støttekontaktperson (servicelovens 99 eller 85) eller af frivillige og kunne fx forankres i lokale tilbud i udsatte boligområder mv. Shared Care projekter med den regionale psykiatri og almen praksis Kommunerne kan bidrage til at understøtte sammenhæng og samarbejde på tværs af sektorer i indsatsen for borgere med psykiske lidelser, ved at indgå i Shared Care projekter med den regionale psykiatri og almen praksis. Fokus for projekterne kan eksempelvis være på den sociale- og beskæftigelsesmæssige indsats for mennesker med fx angst og depression eller styrket samarbejde om brug af/henvisning til kommunale tilbud. Ledsagelse til borgere, der ikke formår at gennemføre forebyggelses- eller behandlingsforløb indgår i Glostrup Kommunes Serviceniveau for borgere med særlige behov. Glostrup Kommune har deltaget i Shared Care projektet, hvor fokus har været at tilbyde sundhedsfremmende aktiviteter til personer med en psykiatrisk diagnose. Målet med projektet er at sætte gang i en række aktiviteter som motion, kompetenceudvikling mv. som både medarbejdere og brugere deltager på lige fod i. Et højdepunkt var cykelløbet fra Vestegnen til Skagen. Shared Care er samarbejdsprojekt, der frem til udgangen af 2014 var finansieret af Region Hovedstadens 50 mio. kr. pulje for udsatte borgere. Glostrup Kommune har indgået en aftale om, at samarbejdet fortsætter og ønsker også fortsat at indgå i projektet i 2016 og frem. Udgifter til projektet forventes at være årligt

10 DOKUMENTATION OG METODE KAN OPGAVER Opkvalificering af ledere og medarbejder i rehabiliteringsmetoder mv Kommunerne kan iværksætte opkvalificering af ledere og medarbejdere i forhold til rehabilitering, recovery, arbejde med metode og evidens mv., således at den kommunale indsats baseres på anerkendte metoder og viden. Dette kan fx ske i samarbejde med almen praksis og den regionale psykiatri for at sikre en fælles opfattelse af begreber som recovery, rehabilitering mv. Parkvænget (og Bakkehuset) vil i 2015 og 2016 uddanne personale i et nyt pædagogisk værktøj/metode KRAP (Kognititiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik). Hensigten med KRAP er at støtte kursisterne i at bibringe de mennesker, de til dagligt arbejder med, en større personlig og social kompetence, så de bedre kan udfolde sig socialt og samfundsmæssigt og herigennem opnå en højere livskvalitet. Et vigtigt element i KRAP er at sætte et positivt og anerkendende fokus på menneskers ressourcer - uden at benægte, at der også kan være tale om svære belastninger og særlige behov. KRAP er teoretisk og metodisk forankret i de kognitive behandlingsformer og i det ressourcefokuserede menneske- og behandlingssyn. Center for Social Service forventer at personalet i Udførerenheden også uddannes i KRAP. Der afsættes midler til uddannelse af personalet i Udførerenheden. Metoder til sammenhængende familieindsats Kommunerne kan arbejde med at udvikle metoder, der understøtter en sammenhængende familieindsats. Implementeres i 2015 og Glostrup Kommune har et tilbud i Ejbyhus om rådgivende samtaler til forældre og børn, herunder forældre med psykiske udfordringer. Der tilbydes op til 10 samtaler. Forældre kan henvende sig direkte til Ejbyhus. Ejbyhus anvender bl.a. dialogredskabet Feedback Informed Treatment (FIT), som sikre at samarbejdet opleves meningsfuldt og effektfuldt. FIT anvendes for at sikre at samarbejdet er nyttigt for familierne, og at måden der arbejdes på passer til familien, samt for at familiekonsulenterne kan udvikle deres arbejde og metode i forhold til den enkelte familie. 10

11 Velfærdsteknologiske løsninger Kommunerne kan arbejde med velfærdsteknologiske løsninger, der understøtter at borgere med psykiske lidelser kan mestre deres liv, herunder velfærdsteknologi der understøtter og forstærker fx tryghed, sociale netværk, mulighed for læring, daglige gøremål, sundhed og aktivitet. Center for Social Service har undersøgt, hvilke mulige teknologiske løsninger, som er bedst egnet til målgruppen og har vurderet, at en app løsning, som fx kan hjælpe borgerne med at mestre sin hverdag ved at holde styr på aftaler, komme i kontakt med sit netværk og behandlingssteder osv., vil kunne være en god løsning for en gruppe af målgruppen. I 2016 vil det blive undersøgt, hvilken app-løsning som vil være bedst egnet i forhold til målgruppens behov. Afventer? kr. 11