MGUS. Diagnostiske kriterier: IgA og IgG MGUS er defineret i 2003 kriterierne fra International Myeloma Working Group (3):
|
|
- Mette Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MGUS Generelt: MGUS (monoklonal gammopathi af ukendt betydning) er en godartet tilstand karakteriseret ved forekomst af M-komponent i serum eller urin uden tegn til myelomatose eller anden malign lymfoproliferativ sygdom. MGUS af IgA, IgG letkæde type har øget risiko for malign transformation til myelomatose, mens IgM MGUS har øget risiko for transformation til malignt lymfom. Prævalensen af MGUS er høj stiger med alderen. Således forekommer MGUS hos mere end 5% af personer over 70 år (1). Hyppigheden er lidt højere blandt mænd end kvinder. Omkring 30% af patienter med MGUS har immunparese (hypammaglobulinemi), mens immunparese ses hos over 90% af myelomatose patienter (2). Monoklonalt frit kappa eller lambda kan påvises i urinen hos omkring en tredjedel af patienter med MGUS (2). En væsentlig problemstilling i videnskabelige studier af MGUS i den kliniske situation er, at proteinelektroforese almindeligvis bestilles hos patienter med symptomer, der tyder på malign hæmatolisk sygdom eller ved uklare symptomer. Hvis en M-komponent påvises myelomatose eller anden lymfoproliferativ sygdom efterfølgende udelukkes, må de symptomer der ledte til bestilling af proteinelektroforesen tilskrives en anden ikke relateret sygdom. MGUS patienter har derfor generelt høj komorbiditet. Vejledningen omhandler primært IgA, IgG letkæde MGUS. Diagnostiske kriterier: IgA IgG MGUS er defineret i 2003 kriterierne fra International Myeloma Working Group (3): M-komponent i serum af IgA/IgG type <30 g/l Klonale plasmaceller i knlemarv <10% Ingen vævsskade jr. ROTI-kriterierne* Intet holdepunkter for anden B-celle sygdom, primær AL-amyloidose, eller let-kæde, tung-kæde eller immunglobulin-associeret vævsbeskadigelse * ROTI-kriterierne se myelomatose retningslinierne
2 Let kæde MGUS er ikke defineret af International Myeloma Working Group. En brugbar definition er skæv ratio af serum frit kappa/lambda forhøjet koncentration af den involverede frie lette kæde uden påviselig tung kæde M-komponent ved immunfixation, fravær af ROTI-kriterier under 10% plasmaceller i knlemarven (4). Behov for udredning: Spørgsmålet om yderligere udredning opstår ofte efter fund af en M- komponent. Det er væsentligt at gøre sig klart, om der er at tale et tilfældigt fund af en M- komponent uden sikre symptomer eller om det kliniske forløb rejser mistanke om myelomatose eller anden alvorlig monoklonal sygdom. Det er vigtigt at være opmærksom på de eventuelle ledsagende sygdomme, der afgav indikation for bestilling af proteinelektroforese. Udredningen er generelt beskrevet i de akutte kræftpakkeforløb. Patienter, der opfylder kriterierne for begrundet mistanke om behandlingskrævende myelomatose eller formodning om ikkebehandlingskrævende myelomatose bør henvises til udredning, udredes som beskrevet i myelomatose retningslinierne. Patienter med stor sandsynlighed for MGUS har serum M-komponent af IgG-type < 15 g/l eller af IgA-type < 10 g/l uden M-komponent i urin uden symptomer eller fund tydende på ROTI. Disse patienter kan umiddelbart klassificeres som MGUS, selvom der ikke foreligger knlemarvsundersøgelse kræver almindeligvis ikke nærmere udredning. De kan primært følges i almen praksis henvises til udredning såfremt, der sker væsentlig ændring i biokemien eller tilkommer nye symptomer. Risiko for malign transformation: Patienter med IgA, IgG let kæde MGUS har øget risiko for udvikling af myelomatose, mens patienter med IgM MGUS har øget risiko for udvikling af malignt lymfom. Risikoen for malign transformation er omkring 1% om året. Der er identificeret en række risikofaktorer for malign transformation til myelomatose: 1. Høj koncentration af M-komponenten (2) 20 års risiko for malign transformation er ved forskellige koncentrationer af M-komponenten: <5 g/l 14% 15 g/l 25% 20 g/l 41% 25 g/l 49% 30 g/l 65% 2. IgA type M-komponent 3. Skæv kappa/lambda ratio (<0,26 eller >1,65) (5) Hazard ratio 3,5 i forhold til patienter med normal ratio. 4. Graden af knlemarvs plasmacytose (6) Patienter med 6-9% plasmaceller har dobbelt risiko for malign transformation i forhold til patienter med 0-5% plasmaceller i knlemarven.
3 Desuden har enkelte studier påvist prnostisk betydning af en række faktorer, som endnu mangler at blive bekræftet i andre studier. Det drejer sig om påvisning af cirkulerende monoklonale plasmaceller i perifert blod, øget knlemarvsangienese høj forekomst af fænotypisk aberrante plasmaceller i knlemarven påvist ved flowcytometri (7). En række faktorer synes ikke at have indflydelse på risikoen for malign transformation, nemlig tilstedeværelse af Bence-Jones proteinuri, immunparese, alder køn. Selvom cytenetiske forandringer ses hos patienter med MGUS, er der ikke fundet prnostisk værdi af disse. Risikostratificering af MGUS patienter: Mayo Klinikkerne har i 2005 foreslået et system til vurdering af MGUS patienters risiko for malign transformation (5). Systemet bygger på kombination af 3 risikofaktorer, nemlig skæv ratio af frit kappa frit lambda i serum (<0,26 eller >1,65), ikke-igg M-komponent høj koncentration af M-komponenten ( 15 g/l). Risikruppe Lav risiko (serum M- protein < 15 g/l, IgG subtype, normal FLC ratio (normal område ) Lav-intermediær risiko (en risikofaktor) Høj-intermediær risiko (to risikofaktorer) Højrisiko (alle 3 risikofaktorer) Relativ risiko 20 års risiko for prression % 20 års risiko justeret for død % Risikostratificerings systemet er ikke valideret i andre studier, det inkluderer patienter med IgM MGUS, men ikke patienter med let kæde MGUS. Det må derfor indtil videre opfattes som vejledende. Patienter med let kæde MGUS har en øget risiko for udvikling af let kæde myelomatose, risikoen for malign transformation er muligvis lavere end for IgA IgG MGUS (4). Follow-up af patienter med MGUS: Risikoen for malign transformation forsvinder ikke med tiden. Formålet med regelmæssig follow-up er at undgå udvikling af irreversibel vævsskade hos patienter med malign transformation. Hyppigheden af follow-up hos den enkelte MGUS patient bygger på en individuel vurdering, der afhænger af risikoen for malign transformation, patientens alder, komorbiditet præferencer. Det nævnte risikostratificerings system kan anvendes
4 vejledende. Generelt anbefales kontrol af koncentrationen af serum M-komponent eller eventuel serum frie lette kæder hver 3.måned det første år efter påvisning af MGUS, derpå hver ½ år eller årligt på ubestemt tid. Sammen med de nævnte prøver bestemmelse af hæmatoliske værdier væsketal, inklusiv serum calcium. Kriterier for genhenvisning til hæmatolisk vurdering: Patienten bør genhenvises til udredning, hvis: 1. Koncentrationen af M-komponenten stiger med mere end 25%, d mindst en absolut stigning på 5 g/l. 2. Hvis patienten udvikler symptomer, der tyder på myelomatose eller anden monoklonal gammopati f.eks. anæmi, hypercalcæmi, knlesymptomer eller nyrepåvirkning. Associerede sygdomme: En lang række sygdomme er beskrevet i forbindelse med MGUS, men det er fortsat uafklaret hvorvidt der er tale om reelle associationer, tilfældige sammenfald af sygdomme, der optræder med stigende alder eller associationer opstået i forbindelse med diagnostiske procedure (8). Andre komplikationer: Patienter med MGUS har øget mortalitet sammenlignet med baggrundsbefolkningen (9). Det skyldes overvejende høj komorbiditet, men malign transformation bidrager så til den øgede mortalitet. Nyere registerbaserede undersøgelser tyder på, at MGUS patienter har øget risiko for osteoporose, frakturer, infektioner, venøse arterielle tromboser (10-11). Referencer: 1. Kyle RA, Therneau TM, Rajkumar SV, Larson DR, Plevak MF, Offord JR, Dispenzieri A, Katzmann JA, Melton LJ 3rd. Prevalence of monoclonal gammopathy of undetermined significance. N Engl J Med 2006; 354: Kyle RA, Therneau TM, Rajkumar SV, Offord JR, Larson DR, Plevak MF, Melton LJ 3rd. A long-term study of prnosis in monoclonal gammopathy of undetermined significance. N Engl J Med 2002; 346: International Myeloma Working Group. Criteria for the classification of monoclonal gammopathies, multiple myeloma and related disorders: a report of the International Myeloma Working Group. Br J Haematol 2003; 121: Dispenzieri A, Katzmann JA, Kyle RA, Larson DR, Melton LJ 3rd, Colby CL, Therneau TM, Clark R, Kumar SK, Bradwell A, Fonseca R, Jelinek DF, Rajkumar SV. Prevalence and risk of prression of light-chain monoclonal gammopathy of undetermined significance: a retrospective population-based cohort study. Lancet 2010; 375:
5 5. Rajkumar SV, Kyle RA, Therneau TM, Melton LJ 3rd, Bradwell AR, Clark RJ, Larson DR, Plevak MF, Dispenzieri A, Katzmann JA. Serum free light chain ratio is an independent risk factor for prression in monoclonal gammopathy of undetermined significance. Blood 2005; 106: Cesana C, Klersy C, Barbarano L, Nosari AM, Crugnola M, Pungolino E, Gargantini L, Granata S, Valentini M, Morra E. Prnostic factors for malignant transformation in monoclonal gammopathy of undetermined significance and smoldering multiple myeloma. J Clin Oncol 2002; 20: Bird J, Behrens J, Westin J, Turesson I, Drayson M, Beetham R, D'Sa S, Soutar R, Waage A, Gulbrandsen N, Gregersen H, Low E; Haemato-oncoly Task Force of the British Committee for Standards in Haematoly, UK Myeloma Forum and Nordic Myeloma Study Group. UK Myeloma Forum (UKMF) and Nordic Myeloma Study Group (NMSG): guidelines for the investigation of newly detected M-proteins and the management of monoclonal gammopathy of undetermined significance (MGUS). Br J Haematol 2009: 147: Bida JP, Kyle RA, Therneau TM, Melton LJ, Plevak MF, Larson DR et al. Disease associations with monoclonal gammopathy of undetermined significance: a population-based study of patients. Mayo Clin Proc 2009; 84: Kristinsson SY, Björkholm M, Andersson TM, Eloranta S, Dickman PW, Goldin LR, Blimark C, Mellqvist UH, Wahlin A, Turesson I, Landgren O. Patterns of survival and causes of death following a diagnosis of monoclonal gammopathy of undetermined significance: a population-based study. Haematolica 2009; 94: Kristinsson SY, Pfeiffer RM, Bjorkholm M, Goldin LR, Schulman S, Blimark C et al. Arterial and venous thrombosis in monoclonal gammopathy of undetermined significance and multiple myeloma: a population-based study. Blood 2010; 115: Kristinsson SY, Tang M, Pfeiffer RM, Björkholm M, Blimark C, Mellqvist UH, Wahlin A, Turesson I, Landgren O. Monoclonal gammopathy of undetermined significance and risk of skeletal fractures: a population-based study. Blood Jul 7. [Epub ahead of print]
Dansk retningslinje for M-komponent analyser GUIDELINES DSKB/DMSG 2012
Dansk retningslinje for M-komponent analyser GUIDELINES DSKB/DMSG 2012 I 2010 nedsatte Dansk Selskab for Klinisk Biokemi (DSKB) og Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG) en arbejdsgruppe, som skulle kigge
Læs mereDiagnostik og opfølgning af MGUS
Diagnostik og opfølgning af MGUS Monoklonal gammopathi af ukendt betydning Retningslinje 2018 fra Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG) Denne retningslinje er udarbejdet af en arbejdsgruppe under DMSG:
Læs mereAnalysis of monoclonal gammopathiesthe role of electrophoretic methods. Jens Bundgaard and Linda Hilsted Rigshospitalet, Copenhagen, Denmark
Analysis of monoclonal gammopathiesthe role of electrophoretic methods Jens Bundgaard and Linda Hilsted Rigshospitalet, Copenhagen, Denmark Equalis usermeeting march 2012 Outline Analysis in Denmark: Overview
Læs mereEn 54 årig værftsarbejder indlægges for første gang med pludselige rygsmerter.
CASE 4 Side 1 af 8 En 54 årig værftsarbejder indlægges for første gang med pludselige rygsmerter. SYGEHISTORIE Patienten var rask indtil for ca. tre måneder siden, hvor han bemærkede en begyndende mathed
Læs mereDen hæmatologiske fællesdatabase
Hvilke personer skal registreres?: Registreringsvejledning: Myelom og MGUS Alle patienter som diagnosticeres med MGUS(fra 2013), solitært myelom, myelomatose eller plasmacelle leukæmi, og som har haft
Læs mereM-komponent 616 H ÆMATOLOGI. Helene Moustgaard & Nielsaage Tøffner Clausen
616 H ÆMATOLOGI M-komponent Helene Moustgaard & Nielsaage Tøffner Clausen Prævalensen af M-komponent i blodet er 1% hos 50+-årige og 3% hos 70+-årige. I de fleste tilfælde er abnormiteten uden klinisk
Læs mereCLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH
Chronisk lymfatisk leukæmi Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- De monoklonale lymfocytter skal udgøre
Læs mereAlarm symptomer på kræft i befolkningen
Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk
Læs mereEt historisk tilbageblik
Et historisk tilbageblik Dette kapitel omhandler myelomatose op gennem tiden fra de første beskrivelser af sygdommens tilstedeværelse i knoglerne i 1844 til samarbejdet i den engelske og nordiske myelomatosegruppe
Læs mereVEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM
Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere
Læs merePOEMS syndrom. Retningslinje udfærdiget i 2013 af Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG)
POEMS syndrom Retningslinje udfærdiget i 2013 af Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG) Retningslinjen er udfærdiget af et DMSG udvalg bestående af: Afdelingslæge Anja Klostergaard, Aarhus Universitetshospital
Læs mereTunge kæder. Lette kæder
37-årig mand tidligere rask. Gennem 3 mdr. smerter i hø-side af thorax (efter slag?) Tiltsgende smerte i ve-oe OE. Rtg-viser lungeinfiltrater og costae-destruktioner. Osteo- lytiske forandringer i calva-
Læs mereMetodesammenligning af p-albumin målt med bromcresol green og s-totalprotein målt med biuretreaktion i forhold til myelomatose patienter.
Metodesammenligning af p-albumin målt med bromcresol green og s-totalprotein målt med biuretreaktion i forhold til myelomatose patienter. Projektet er udarbejdet af Mona Paaske, BN093875. I samarbejde
Læs mereDiagnostik og behandling af myelomatose. Retningslinje 2015 fra Dansk Myelomatose Studiegruppe (DMSG)
Diagnostik og behandling af myelomatose Retningslinje 2015 fra Dansk Myelomatose Studiegruppe (DMSG) Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Indledning... 4 3. Klinisk præsentation... 5 4. Diagnostik...
Læs mereKomorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereMålepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereForstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose
Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser
Læs mereHyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose
Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse
Læs mereMålepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede
Læs mereDansk retningslinje for M-komponent analyser GUIDELINES DSKB/DMSG 2017
Dansk retningslinje for M-komponent analyser GUIDELINES DSKB/DMSG 2017 I 2012 udgav Dansk Selskab for Klinisk Biokemi (DSKB) og Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG) den første danske retningslinje for
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereDe hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært?
De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? Henrik Frederiksen Overlæge, ph.d. Hæmatologisk afd X, OUH henrik.frederiksen@rsyd.dk De hæmatologiske DMCG er - og databaser Hæmatologisk
Læs mereNordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed
Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver
Læs mereHvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen
Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale
Læs mereNyretransplantation i Danmark
Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed
Læs mereLymfoide neoplasier. Mine temaer. Flowcytometri for Yngre Hæmatologer 2017
Michael Boe Møller Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Flowcytometri for Yngre Hæmatologer 2017 Lymfoide neoplasier Mine temaer Baggrund Diagnostik Lymfoid uddifferentiering Applikationer
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereSelective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Læs mereHypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning
Hypo- og hyperthyreose hos voksne - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Stofskiftelidelser hvordan finder vi dem? Symptomer Kold, træt, tyk, træg mave, tør hud, trist Tænk lavt stofskifte
Læs mereInteraktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik
Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mereCLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH
Chronisk lymfatisk leukæmi Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereDMSG rekommandation 2008 for cytogenetisk prognosticering af patienter med nydiagnosticeret myelomatose
DMSG rekommandation 2008 for cytogenetisk prognosticering af patienter med nydiagnosticeret myelomatose Overordnet beskrivelse (lægmandsbeskrivelse): Myelomatose er en alvorlig form for knoglemarvkræft,
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereUdfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt
Udfordringen i almen praksis Høstakken og den Diagnostiske tragt Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft Det begynder i almen praksis! 90% af alle kræftpatienter præsenterer symptomer Maksimalt
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU
Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 120 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: SUU m.fl. Samråd A-B om lungekræftbehandling
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mereDatafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk
Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mere8 Konsensus om medicinsk behandling
DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereMålepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret
Læs mereNår patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?
Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Case En 58 årig mand kommer
Læs mereSundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt. Resumé
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Xolair (omalizumab)
Læs mereHelle Møller Søndergaard, cand.psych. aut.
Resultater fra en deskriptiv undersøgelse af patientpopulationen ved det specialiserede ADHD-team for voksne, Regionspsykiatrien Vest 2010-2011 Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut. Opmærksomhed Planlægning,
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereDSG Årsberetning 2015. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Sarkom Gruppe (DSG)
DSG Årsberetning 2015 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Sarkom Gruppe (DSG) 1 Indholdsfortegnelse Titelark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Rapportudarbejdelse og medlemmer... 3 Bestyrelse
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer
Læs mereTroels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev
Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt
Læs mereSpecialeansøgning for IM: hæmatologi
Specialeansøgning for IM: hæmatologi Offentlig: SOR ID: Geografisk lokalitet: Placering og erfaring Aktuel volumen for funktionen Forventet volumen for Område Funktion Regionsfunktioner Ønskes funktionen
Læs mereOverdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse
Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker
Læs mereBlod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod".
Blod i afføringen Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod". Forekomst I den almindelige befolkning observerer 20% blod i afføringen i løbet af et
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereDSKB efterårsmøde 6. november 2015
DSKB efterårsmøde 6. november 2015 Søren Ladefoged overlæge, dr.med. ph.d. Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereCase 1: Normal KM LST
Case 1: Normal KM LST Åbn Infinicyt File: open: Case 1_Normal BM LST.fcs Lav populationstræ udvid med nucleated cells, leukocytes osv på CD45/SSC plottet Fjern eosinofile Gate neutrophils Hvor mange %?
Læs mereUdredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereSocial position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs merePatient- information
Patientinformation Denne patient information er en vejledning, som kan bruges under behandlingsperioden. Den er tænkt som et supplement til den information, der gives af lægen eller sygeplejersken. Behandlingen
Læs mereDiagnosticering. sygeplejerske info om myelomatose
Diagnosticering I dette kapitel redegøres for symptomerne ved myelomatose. Diagnostiske undersøgelser som blodprøver, urinundersøgelser, knoglemarvs- og radiologiske undersøgelser gennemgås, ligesom differentialdiagnoser
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereInformation om pakkeforløb for prostatakræft
Information om pakkeforløb for prostatakræft Der er mistanke om kræft i prostata hvis: Rektaleksploration giver mistanke om kræft(hård, assymetrisk) Prostataspecifikt antigen(psa( overstiger den aldersspecifikke
Læs mereMONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET
Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,
Læs mereMonitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013
Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Baggrund Denne rapport beskriver dødeligheden blandt mennesker med psykiatrisk sygdom i Syddanmark
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM. Læger i hoveduddannelsesstilling i almen medicin (almen blok) Pædiatrisk afdeling. Roskilde Sygehus
UDDANNELSESPROGRAM Læger i hoveduddannelsesstilling i almen medicin (almen blok) Pædiatrisk afdeling Roskilde Sygehus Kære kollega. Velkommen til Børneafdelingen. Vi håber, at du vil blive glad for at
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mere15-04-2016 BLØDNINGSFORSTYRRELSER CASES BLØDNINGSFORSTYRRELSER
CASES 15 årig pige henvender sig i konsultationen med sin mor. Moren er bekymret over, at datteren ikke har fået menstruation (menarche). Pigen er normalt udviklet. Hun dyrker en del sport. Er sund og
Læs mereEpidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel
Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv
Læs mereAnalyser/metoder til undersøgelse af immundefekter
Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige
Læs mereved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital
18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18
Læs merePatienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
Læs merePræsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende
Læs mereEPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?
Læs mereRetsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag
Læs mereBehandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Læs mereSLE og Nyreinvolvering
SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000
Læs mere7. semester Bachelorprojekt, Bioanalytikeruddannelsen, Metropol. Metodevalidering af P- M-komponent; arb.k.(0,1), på Capillarys 2.
7. semester Bachelorprojekt, Bioanalytikeruddannelsen, Metropol Metodevalidering af P- M-komponent; arb.k.(0,1), på Capillarys 2. Skrevet af: Jesper Østrup Nielsen 29.10.1984 Vejledere: Conni Jølving,
Læs mereVejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.
Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Læs mereFri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet
Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Jeg tåler ikke mælk men er det proteinerne eller mælkesukkeret, der er skurken? Betina Hjorth, Rådgivningschef,
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan
Læs mere