ENERGIUDNYTTELSE AF FIBRE I DANMARK
|
|
|
- Magdalene Kjærgaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ENERGIUDNYTTELSE AF FIBRE I DANMARK Chefkonsulent Per Tybirk, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016
2 EMNER Hvor er tabelværdier forskellige? Dansk og hollandsk energivurdering FEso til 10-års service? Afvigende foderstoffer Konklusion 2
3 TABELVÆRDIER - KORRIGERET TIL DANSK TØRSTOF Foderstoffer FEsv/kg FEso/kg Hvede 1,15 1,13 Byg, gns. vår+vinter 1,03 1,03 Majs 1,25 1,22 Sojaskråfoder, afsk. 0,96 0,97 Rapsskråfoder 0,73 0,79 Solsikkeskrå, 18% træ 0,67 0,74 Hvedeklid 0,62 0,68 Palmekage 0,35 0,48 Roepiller, umellaseret 0,44 0,61 Sojaskaller 0,17 0,37 3
4 TABELVÆRDIER - KORRIGERET TIL DANSK TØRSTOF Foderstoffer FEsv/kg FEso/kg EW/kg Hvede 1,15 1,13 1,10 Byg, gns. vår+vinter 1,03 1,03 1,03 Majs 1,25 1,22 1,23 Sojaskråfoder, afsk. 0,96 0,97 0,95 Rapsskråfoder 0,73 0,79 0,73 Solsikkeskrå, 18% træ 0,67 0,74 0,67 Hvedeklid 0,62 0,68 0,70 Palmekage 0,35 0,48 0,90 Roepiller, umellaseret 0,44 0,61 1,03 Sojaskaller 0,17 0,37 0,48 4
5 TABELVÆRDIER - KORRIGERET TIL DANSK TØRSTOF Foderstoffer FEsv/kg FEso/kg EW/kg EWdr/kg Hvede 1,15 1,13 1,10 1,07 Byg, gns. vår+vinter 1,03 1,03 1,03 1,01 Majs 1,25 1,22 1,23 1,20 Sojaskråfoder, afsk. 0,96 0,97 0,95 0,93 Rapsskråfoder 0,73 0,79 0,73 0,76 Solsikkeskrå, 18% træ 0,67 0,74 0,67 0,75 Hvedeklid 0,62 0,68 0,70 0,72 Palmekage 0,35 0,48 0,90 0,97 Roepiller, umellaseret 0,44 0,61 1,03 0,98 Sojaskaller 0,17 0,37 0,48 0,68 5
6 PRINCIP SLAGTESVIN OG SØER Danmark FEso = FEsv for byg FEso = FEsv for typisk sofoder, ca Holland EW = EWdrægtige ved 7% træstof i foderet EWdrægtige = EW + %træstof x 0,007-0,05 Undtagelse roepiller, EWdrægtige = EW 0,
7 DANSK ENERGIVURDERING FEsv og FEso: In vitro-fordøjeligheder, EFOS og EFOSi Fysiologisk energiværdi (ATP-værdi) Foderets potentielle værdi ved fin formaling 6 analyser Kun 5 med I-faktor Nogle få afvigende foderstoffer korrektionsfaktor: Valle, melasse, fedttyper Udvides eventuelt med palmekage, roepiller m.m. Enkelt og kontrollerbart 7
8 8 PRIORITERING I DET DANSKE SYSTEM
9 HOLLANDSK ENERGIVURDERING Nettoenergi Udnyttet til fedtaflejring og vedligehold Tabelværdier med fækale fordøjeligheder I stedet for EFOS Korrektionsligning pr. foderstof for bl.a. træstof Stivelse (to analysemetoder) og sukker I stedet for EFOSi Ileal-FK er for de fleste 100 %, men kartoffelstivelse = 50 % Basisligning + detaljeret ligning Organiske syrer og alkohol Mere kompliceret system end vores Ikke kontrollerbart 9
10 CVB OG SCHOTHORST CVB publicerer tabelværdier for EW og formler CVB formler og tabelværdier er basis (slagtesvin) Schothorst kører eget hemmeligt system Energi til slagtesvin = CVB (stort set) Energi til smågrise, træstofkorrektion ( ) Energi til diegivende, træstofkorrektion (+) Energi til drægtige, træstofkorrektion (++) Gennemsnitlig træstofkorrektion på EW ud fra Franske forsøg Hollandske forsøg Gode tabelværdier er en konkurrencefaktor 10
11 RELATIVE ENERGIVÆRDIER System FEsv FEso EW (søer +vækst) LFK (98-99) Stivelse 100 Sukker 90 FMK FMKso* 77 FMK-roepiller Ford. råprotein Ford. råfedt UTSi Korr. for endogent tab * FMKso = FMK + 18 % af det ufordøjelige med EFOS 11
12 FORSKEL MELLEM SØER OG SLAGTESVIN Holland: Gennemsnitlig korrektion for træstof Energiværdi FMK = 70 % for både søer og slagtesvin Roepiller: høj vurdering for både søer og slagtesvin Danmark: Korrektion af FMK søer fordøjer 18 % af ufordøjet med EFOS Energifaktor FMK 60 % slagtevin 77 % søer 12
13 FORSKEL MELLEM SØER OG SLAGTESVIN Holland: Gennemsnitlig korrektion for træstof Energiværdi FMK = 70 % for både søer og slagtesvin Roepiller: høj vurdering for både søer og slagtesvin Danmark: Korrektion af FMK søer fordøjer 18 % af ufordøjet med EFOS Energifaktor FMK 60 % slagtevin Forskel mellem søer og 77 % søer slagtesvin er faktisk lidt større i Danmark på grund af energifaktorer 13
14 10-ÅRS SERVICEEFTERSYN? Er energifaktorer korrekte efter nyeste viden? Skal søer også korrigeres for energitab, større tarm? Udnyttelse af fibre i forhold til stivelse, generelt Er der foderstoffer, som bliver fejlvurderet i det forenklede danske system? Roepiller Palmekage Sojaskaller Andre? 14
15 ROEPILLER EFOS og EFOSi er OK i forhold til forsøg Det vil sige korrekte beregninger af næringsstoffraktioner Hollandske forsøg Stort set samme værdi af FMK som af stivelse Skyldes delvist, at fibersammensætningen giver bedre energiværdi end gennemsnits FMK Skyldes delvist adfærdseffekt Drægtige søer roligere Restriktivt fodrede slagtesvin har mindre aktivitet, når de lige bliver mætte Nok tvivlsomt ved ad libitum fodrede slagtesvin Stor fordøjelseskanal er spildt ved slagtesvin 15
16 PALMEKAGER Tabelværdi for EFOS og EFOSi 2 analyser for længe siden Meget lavere end fordøjelighed målt på grise Bør genanalyseres Hvis EFOS og EFOSi driller, kan der indføres en korrektionsfaktor 16
17 SOJASKALLER Generel formel til opdeling af kulhydrater i LFK og FMK rammer dårligt for sojaskaller 15 % for meget FMK og 15 % for lidt LFK UTSi bliver for høj FEsv og FEso bliver for lav kan løses enten med korrektionsfaktor eller overrulet EFOSi tabelværdi 17
18 DANSK OG HOLLANDSK ERERGIVURDERINGSSYSTEM Måske bruge hollandsk viden til at forbedre beregninger + rette nogle få tydelige fejl i EFOS-vurdering 18
19 KONKLUSION Vi søger midler til 10-års serviceeftersyn på FEso Grundlæggende beregningsmodel basis EFOS fortsætter! Måske ændre i energifaktorer Måske korrektioner på specielle foderstoffer Vi overvejer en korrektion af FEso for roepiller = FEsokontrol + % roepiller x konstant 19
Fodervurdering på dansk og hollandsk. Ved Per Tybirk
Fodervurdering på dansk og hollandsk Ved Per Tybirk Dansk energivurdering FEsv og FEso: In vitro fordøjeligheder, EFOS og EFOSi Fysiologisk energiværdi (ATP-værdi) Foderets potentielle værdi ved fin formaling
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Utraditionelle råvarer. Boghvede
Utraditionelle råvarer Boghvede Tørstof 87,0 Råprotein (standard) 81 Råprotein 11,5 13,2 Råfedt (reelt ford.) 90 Råfedt 2,5 2,9 Fosfor 45 Råaske 2,4 2,8 Træstof 11,5 13,2 Jodtal 0 Jodtalsprodukt/kg TS
Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Viden, værdi og samspil
Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende
NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE
NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum 21 juni 2016, Billund 22 juni 2016, Aulum SvineRådgivningen 1 Dagsorden Fibre
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Det danske fodervurderingssystem. til svinefoder. Dokumentationsrapport for energi- og proteinvurderingssystem gældende fra 1.
Det danske fodervurderingssystem til svinefoder Dokumentationsrapport for energi- og proteinvurderingssystem gældende fra 1. september 2006 Rapport nr. 30 Dato: Maj 2006 Forfattere: Per Tybirk Anders Bjerring
Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.
Nedenfor findes en oversigt over nogle af de beregninger der foretages i Landsforsøgene af Nordic Field Trial System. NorFor beregninger foretages ikke af Nordic Field Trial System, ønskes specificering
Hvad er et normalt sofoderforbrug?
Hvad er et normalt sofoderforbrug? Temagruppemødet den 25.- 26. maj 2011 Projektleder Thomas Bruun Christensen, VSP Indhold Energi til vedligehold Foderoptagelse ved diegivende søer Effekter på huldtab
Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?
Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso
Pendulbevægelse. Måling af svingningstid: Jacob Nielsen 1
Pendulbevægelse Jacob Nielsen 1 Figuren viser svingningstiden af et pendul i sekunder som funktion af udsvinget i grader. For udsving mindre end 20 grader er svingningstiden med god tilnærmelse konstant.
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk
Fosfor og fytase Ved chefkonsulent Per Tybirk Disposition Hvorfor er fosfor interessant? Fytasetyper og effekt Normforsøg Mangelsymptomer Zink og fytase Analyser i problem besætninger Hvorfor skal grise
Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
ANTONIUS TILLÆG 2012/2013
ANTONIUS TILLÆG 2012/2013 NOTAT NR. 1229 Institution: Videncenter for Svineproduktion FORFATTER: MICHAEL CHRISTIANSEN Udgivet: 19. NOVEMBER 2012 Dyregruppe: Fagområde: Søer, Smågrise og Slagtesvin Produktionsøkonomi
Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Aktuelt nyt om foder
Aktuelt nyt om foder V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen PED og anbefalinger vedr. blodprod. VSP anbefaler udfasning af blodprodukter Husk der kan være blodplasma i mælkeprodukter Hvis fortsat brug stilles
Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin
Fodermøde 2012 Rødekro Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Ved Torben Skov Ancker Produktchef Disposition Smågrise Implementering
KONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016
KONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016 Annette Lykke Voergaard, Innovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt 21. september 2016 INTRODUKTION Hvorfor udføres kontrolrunde af færdigfoder? En stor andel af de danske
Majs på godt og ondt. Årsmøde 2016
Majs på godt og ondt Årsmøde 2016 2 Majs på godt og ondt Resultater af majs 2015 (fodring og fedtprocent) Shredlage majs fup og fakta Kolbemajs og alternative stivelseskilder 3 Resultater fra Sønderjylland
Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent
Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Kirstine Flintholm Jørgensen S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine
SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR
SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR Chefkonsulent Niels Kjeldsen, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 INDHOLD Noget vi ved meget om Noget vi ved noget om Noget vi ved lidt om Noget vi
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring
TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
Hjemmedyrket protein til alle?
Hjemmedyrket protein til alle? Faglig Temadag for frilands- og økologiske svineproducenter Billund d. 20. november 2012 Ved projektchef Else Vils, Videncenter for Svineproduktion Hjemmedyrket protein til
Nyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP
DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP AGENDA DB tjek er et stærkt analyseværktøj fordi det kombinere Produktivitet og Økonomi DB tjek bruges til:
Du passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Den økonomisk bedste slætstrategi
Den økonomisk bedste slætstrategi Fordøjelighedens betydning for foderoptagelse og mælkeproduktion Martin Riis Weisbjerg Forskningscenter Foulum Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet
NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER
NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum 21 juni 2016, Billund 22 juni 2016, Aulum SvineRådgivningen 1 Dagsorden
Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO [email protected]
Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO [email protected] Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det
REGNEARK TIL ANMELDEORDNINGER PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL ANMELDEORDNINGER PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1311 Der er udviklet et regneark med tilhørende vejledning, som kan bruges til at vurdere udvidelses- og ændringsmuligheder ifølge anmeldeordningerne
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1
Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen
Det lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
FODERBLANDINGER SVIN
FODERBLANDINGER SVIN 2015-2016 So Fiber So Die So Die So Enhed So Drægtig So Drægtig So Drægtig Basis So Polt SOFODER Varenavn Die Die Die Enhed Drægtig Drægtig Drægtig Polte FEsv pr. 100 kg FEso 105 106
Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin
Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Andreas Birch, Ø-Vet Christian Fink Hansen, Københavns Universitet Dias 1 Mavesår 2 Mavesår 3 Mavesår 4 Mavesår Årsmøde Ø-Vet, 26/1-2016 Institut for Produktionsdyr
Fodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise!
Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise! Aarhus Universitet 1 Hvorfor dør nyfødte grise? Diagnoser på 718 pattegrise fra 10 USK i 2010 Sult klemt/traume Undervægt/svag
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter
Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund Formål Materialer & metoder Resultater
Fodring af polten Hvad ved vi i dag. Svinerådgiver Henning Bang
Fodring af polten Hvad ved vi i dag Svinerådgiver Henning Bang Poltefodring Fodringen i opvækstperioden er ikke uden betydning for de senere reproduktionsresultater, derfor skal fodringen sikre, at poltene
FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion
FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...
SEGES P/S seges.dk 1
FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring
KORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS
KORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS FODERMØDE 21. 22. JUNI 2016 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ - SVINERÅDGIVNINGEN VI SKAL SE PÅ. Poltene Løbeafdelingen Drægtige Diegivende Fokus er på fælderne og hvor de skjulte
Kort om Palle Jakobsen
Kort om Palle Jakobsen Landbrugsfaglig studenter eksamen Landmandsuddannelsen (Dalum) Driftsleder kvæg / svin / mark HD (A) på Odense Universitet Salgschef ved ØAG i Dronninglund Direktør ved Axel Toft
Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus
Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag
Fodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Korrekt fodring af polte
Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so
Bogstavregning. Formler...74 Reduktion...78 Ligninger...81 Ligninger som løsningsmetode...86. Bogstavregning Side 73
Bogstavregning Formler...7 Reduktion...78 Ligninger...81 Ligninger som løsningsmetode...86 Bogstavregning Side 7 Formler 1: Regn disse opgaver med formler: a: Beregn: y = 5 + når: = b: Beregn: b = 15 a
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER
NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER Niels Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Svinepraksis.dk 19.Januar 2016 HANDLINGSPLAN Altid på baggrund af USK på mindst 20 maver Indeholder: Foderændringer
Fodermøde 2012. Program
Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.
Bogstavregning. Formler... 46 Reduktion... 47 Ligninger... 48. Bogstavregning Side 45
Bogstavregning Formler... 6 Reduktion... 7 Ligninger... 8 Bogstavregning Side I bogstavregning skal du kunne regne med bogstaver og skifte bogstaver ud med tal. Formler En formel er en slags regne-opskrift,
DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ [email protected] [email protected]
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ [email protected] [email protected] DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt
Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal
Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014
Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse
Mollerup Mølle A/S. Østervang 51, 7900 Nykøbing. Mors
2015 Kvægfoder Mollerup Mølle A/S Østervang 51, 7900 Nykøbing Mors 2 Kvægfoderprogram Mollerup Mølles kvægfoderprogram består af en række standard- og optiko blandinger. Optiko blandinger Optiko er skræddersyede
Fra vådfodertank til krybbe
Fra vådfodertank til krybbe Driftsleder Henrik Berg og chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP Disposition Nye forsøg med vådfoder Formalingsgrad af korn Tab af syntetiske aminosyrer Ædetidsstyring Vådfodring
Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden
Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen Seneste nyt fra farestalden! Gefion. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016
Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016 1 Hvad er nyt Nyt om fodring af søer og Der er 2 nye forhold i sofodringen: Nye normer for protein, aminosyrer
Er det lige fedt? 17-06-2015. Disposition
Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Fodringsseminar 18. april 2013, Billund Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet?
Raps til smågrise. Chefforsker Hanne Maribo [email protected]
Raps til smågrise Chefforsker Hanne Maribo [email protected] Disposition Raps effekt på fysiologien Fermenteret raps Fedtkvalitet slagtesvin - 0, 10, 20% rapskage Rapsprojektet lakker mod enden 11 dage endnu!
Når målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
