Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 2 2. SAMMENFATNING 2 3. RAMMER Politiske målsætninger for klubområdet Budget

Transkript

1 Udgave til behandling på Økonomiudvalgets møde den 16. april 2008

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 2 2. SAMMENFATNING 2 3. RAMMER Politiske målsætninger for klubområdet Budget Lovgivning 5 4. KLUBOMRÅDET I DAG Geografiske forskelle i struktur og serviceniveau for fritidsklubber Geografiske forskelle i struktur og serviceniveau for ungdoms-klubber 8 5. MÅL OG INTENTIONER 8 6. BESKRIVELSE AF MODELLER FOR DEN FREMTIDIGE STRUKTUR OG ORGANISERING AF TILBUDDENE Organiseringsformer Modeller Model 1: Eksisterende model Model 2: Områdeledelse Model 3: Kombinationsmodel BESKRIVELSE AF KLUBSTRUKTUR UD FRA MODEL Sammenlægning af fritids- og ungdomsklubber i nye områdeklubber Etablering af nye fritidsklubber Cityklubber LEDELSESKOMPETENCER SERVICENIVEAU RESSOURCETILDELINGSMODEL KONSEKVENSER AF MODEL 3 24 Bilag 26 1

3 1. Indledning Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune besluttede på udvalgsmødet den 27. februar 2007 at igangsætte en struktur- og organisationsanalyse på klubområdet. Baggrunden for igangsættelsen af analysen er, at Sammenlægningsudvalget for Viborg Kommune med vedtagelsen af budget 2007 besluttede, at en harmonisering af klubområdet skal udbygges og tilpasses de lokale behov og ske successivt efterhånden, som der kan frigives ressourcer til området. Struktur- og organisationsanalysen er udarbejdet af en styregruppe med reference til børne- og ungdomsdirektøren og en projektgruppe, der har forestået udarbejdelsen af det konkrete materiale. Den 17. april 2007 blev Børne- og Ungdomsudvalget forelagt en foreløbig rapport, der beskriver den eksisterende struktur (model 1) og det eksisterende serviceniveau på klubområdet samt yderligere to modeller (model 2 og 3) for den fremtidige struktur og organisation. På baggrund af rapporten vedtog Børne- og Ungdomsudvalget at arbejde videre med det mål, at der gives et fritidstilbud i hvert skoledistrikt. Med vedtagelsen af budget 2008 har Viborg Byråd bevilget yderligere 2 mio. kr. i 2008, 1 mio. kr. i 2009 og 2 mio. kr. i 2010 til en udbygning af fritidsklubtilbuddet for børn i 4. til 6. klasse i alle kommunens skoledistrikter. Der tilføres således 5 mio. kr. til fritidsklubområdet over en treårsperiode. Ovenstående byrådsbeslutning er indarbejdet i modellerne for den fremtidige struktur og organisation på klubområdet, som opstilles i denne rapport. Ligeledes har projekt- og styregruppen indarbejdet input fra det lederseminar, som Børne- og Ungdomsforvaltningen har afholdt for klublederne den 27. og 28. november 2007 og fra dialogmødet den 17. januar 2008 med klubområdets interessenter. På møde i Børne- og Ungdomsudvalget den 8. januar 2008 blev 1. del af denne rapport (afsnit 3-6) drøftet. Det blev vedtaget på mødet, at forvaltningen udarbejder konkrete forslag ud fra model 3 med særskilte ordninger, hvor der er skoler under 150 elever. I 2. del af rapporten (afsnit 7-11) beskrives, hvordan model 3 kan udmøntes i praksis. Der fremsættes her forslag til ændringer af klubstrukturen, forslag til serviceniveauet, og der beskrives forslag til en ny ressourcetildelingsmodel for klubområdet. Forslagene koncentrerer sig om fritidsklubområdet og i mindre grad om ungdomsklubområdet. Her er der kun medtaget de justeringer, som anses for nødvendige i forhold til fritidsklubtilbudet. 2. Sammenfatning I afsnit 2 sammenfattes de væsentligste ændringer af struktur, organisering og serviceniveau på klubområdet, der foreslås i denne rapport. Forslaget tager udgangspunkt i de allerede vedtagne politiske beslutninger, jf. afsnit 1, herunder en række mål og intentioner for den fremtidige organisation og struktur, som Børne- og Ungdomsudvalget vedtog på udvalgsmødet den 11. december 2007, jf. afsnit 5. På baggrund af disse beslutninger forslås følgende ændringer på klubområdet: Der etableres nye fritidsklubtilbud i tilknytning til de skoledistrikter, som ikke har fritidsklubtilbud i dag 2

4 Udbygningen af fritidsklubområdet finansieres dels ved den vedtagne merbevilling til klubområdet på 5 mio. kr. over en treårs periode, og dels ved en harmonisering af serviceniveauet, der medfører en omfordeling af ressourcer mellem klubberne. De stillingsmæssige konsekvenser heraf er belyst i afsnit 11 Fritidsklubtilbudene udvides gradvist med 4. klasse i 2008, 5. klasse i 2009 og 6. klasse i 2010 med mulighed for, at den enkelte klub kan udbygges i en hurtigere takt, såfremt der er ledige pladser Ledelsesstrukturen ændres for både fritidsklubber og ungdomsklubber med fokus på at frigøre ressourcer til det pædagogiske arbejde. Ændringer af ledelsesstrukturen betyder bl.a., at der sker en sammenlægning af en række eksisterende klubber i større enheder Serviceniveauet harmoniseres i forhold til aldersgrupper, åbningstimer og forældrebetaling for både fritidsklubber og ungdomsklubber Der foretages en analyse af både økonomi, struktur og organisering efter 1 år. Forvaltningen kan, hvis der opstår en utilsigtet og uforudset uholdbar situation for en klub, bemyndiges til at kunne foretage den nødvendige justering. Der forslås ingen ændringer af hverken struktur, organisering eller serviceniveau for ungdomsklubber i ungdomsskoleregi. Ligeledes er fritids- og ungdomsklubber klubber, der er etableret som frivillige foreninger, ikke omfattet af ændringer. Som anført ovenfor i afsnit 1 tager rapportens forslag til den fremtidige struktur og organisering udgangspunkt i model 3, der blev vedtaget af Børne- og Ungdomsudvalget den 8. januar Model 3 indebærer, at der sker en sammenlægning af klubberne i Viborg by og Hald Ege i en række områdeklubber. Denne klubtype kendes i dag fra Fritidsenheden, der udgør en områdeklub for Bjerringbro/Rødkærsbro. Efter model 3 drives de mindre fritidsklubber som SFOklubber efter folkeskoleloven. I skoledistrikter, hvor der er skoler under 150 elever etableres udvidede SFO-klubber, der indgår i et samlet 0-18 års tilbud i sammenhæng med dagtilbud og skole. Udvidede SFO-klubber etableres i Klejtrup (Brattingsborg skolen), Ulbjerg og Sparkær. Der opstilles i afsnit 7.1 to alternative forslag til sammenlægning af fritids- og ungdomsklubber i nye områdeklubber med følgende klubinddeling: Forslag A Områdeklub 1: Klubben Søndergaard (Viborg), Klubben Hald Ege (Hald Ege) og Klubben Lyngvej (Viborg) Områdeklub 2: Fritidsklubben Takken (Viborg), Klub Valhalla (Viborg) og Klub Vest (Viborg) Områdeklub 3: Fritidsgården (Viborg), Klubben Toftegaard (Viborg), Sted1 (Viborg)* Områdeklub 4 - Fritidsenheden: Medborgerhuset (Rødkærsbro), Ungdommens Hus (Bjerringbro) og Fristedet (Bjerringbro) *) er fortsat en selvstændig klub, men indgår i det faglige netværk i denne områdeklub Forslag B Områdeklub 1: Klubben Søndergaard (Viborg), Klubben Hald Ege (Hald Ege), Klubben Lyngvej (Viborg) og Fritidsklubben Takken (Viborg) Områdeklub 2: Klub Valhalla (Viborg), Klub Vest (Viborg), Fritidsgården (Viborg) og Klubben Toftegaard Områdeklub 3 - Fritidsenheden: Medborgerhuset (Rødkærsbro), Ungdommens Hus (Bjerringbro) og Fristedet (Bjerringbro) - Sted1 (Viborg)* 3

5 *) er fortsat en selvstændig klub, men indgår i det faglige netværk i denne områdeklub Den nuværende normering på klubområdet er 87,4 stillinger. Som konsekvens af udbygningen af fritidsklubområdet, er den fremtidige stillingsnormering efter forslag A 96,43 stillinger i 2008, 96,03 stillinger i 2009 og 98,94 stillinger i I forslag B er stillingsantallet i alle tre år 1,5 stilling mindre (1 enhedslederstilling og ½ administrativ stilling), idet der er en områdeklub mindre. Herved frigøres kr. til en pulje vedr. børn med særlige behov. I forhold til den nuværende stillingsnormering for SFO-klubber betyder udbygningen af dette område, at der tilføres 14,60 stillinger fra 2008 til Der foreslås i rapportens afsnit 9 følgende serviceniveau på klubområdet: Aldersgrupper/klassetrin Fritidsklubtilbudene omfatter 4. til 6. klasse. Der gives mulighed for at give dispensation til, at børn fra 7. klasse kan fortsætte i et fritidsklubtilbud ud fra en generel vurdering i den enkelte klub og ud fra en konkret vurdering af det enkelte barn. Klubben beholder til denne opgave forældrebetalingen. Antal åbningsuger og åbningstid Fritidsklubber efter dagtilbudsloven har åbent timer om året svarende til 26 timer om ugen i 47 åbningsuger pr. år. SFO-klubber har åbent 960 timer om året svarende til 20 timer om ugen i 48 åbningsuger pr. år. Serviceniveauet forudsætter daglig åbningstid i ugens 5 dage i fritidsklubberne. Ønsker en bestyrelse eller ledelse en anden fordeling, kan der søges dispensation herfor. Ungdomsklubber efter dagtilbudsloven har åbent 440 timer om året svarende til 10 timer om ugen i 44 uger pr. år. City-klubberne Sted1 (dagåbent) og Ungdommens Hus (dag- og aftenåbent) har en årsnorm på 1536 timer, svarende til en åbningstid på 32 timer pr. uge i 48 uger pr. år. Forældrebetaling Forældreforældrebetalingen differentieres mellem klubber efter dagtilbudsloven og klubber efter folkeskoleloven, så forældrebetalingen følger den ugentlige åbningstid. Forældrebetalingen er 420 kr. pr. måned i fritidsklubber og 323 kr. pr. måned i SFO-klubber. Ungdomsklubber er kontingentfrie 3. Rammer 3.1 Politiske målsætninger for klubområdet De politiske målsætninger for klubområdet fremgår af Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i øjnene, der blev vedtaget af Viborg Byråd den 28. august Det vil sige, at klubområdet er omfattet af Viborg Kommunes børnesyn, en række tværgående temaer for politikområderne under Børne- og Ungdomsudvalget samt den sammenhængende børnepolitik for 4

6 truede børn og unge. Endvidere udpeger Børne- og Ungdomspolitikken en række målsætninger og indsatsområder, der specifikt gælder for klubområdet. Budget Budgettet for fritids- og ungdomsklubberne i budgetperioden 2008 til 2011 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1. Budget for fritids- og ungdomsklubber (2007 p/l) Politikområde Klubber Budgetudvidelse Skoler Ungdomsskoler Politisk organisation Folkeoplysning og idrætsanlæg Bruttobudget i alt Indtægter (forældrebetaling) Nettobudget i alt Det ses af tabel 1, at der er et samlet nettobudget til fritids- og ungdomsklubberne på 32,829 mio. kr. i 2008 stigende til 35,829 mio. kr. i Viborg Byråd har med vedtagelsen af budget bevilget 5 mio. kr. til en gradvis udvidelse af fritidsklubtilbudet i perioden 2008 til Merbevillingen, som tilføres med 2 mio. kr. i 2008, 1 mio. kr. i 2009 og 2 mio. kr. i 2010, er indarbejdet i ovenstående budget. Det skal bemærkes, at fritids- og ungdomsklubbernes budgetter i dag er placeret under fem forskellige politikområder. 1 Budget under Kulturudvalget, som anvendes til støtte af fritids- og ungdomsklubber, der er etableret som frivillige foreninger, er ikke medtaget i budgettet ovenfor, idet struktur- og organisationsanalysen er afgrænset til at omfatte de kommunale fritids- og ungdomsklubtilbud. 3.2 Lovgivning Fritids- og ungdomsklubberne er i øjeblikket etableret efter fire forskellige lovgrundlag. Hovedparten af fritidsklubberne er etableret efter dagtilbudsloven, mens juniorklubber i tilknytning til SFO er er etableret efter folkeskoleloven. Ungdomsklubberne er etableret efter fire forskellige lovgrundlag henholdsvis dagtilbudsloven, folkeskoleloven, ungdomsskoleloven og folkeoplysningsloven. 1 Fritids- og ungdomsklubber efter dagtilbudsloven er budgetmæssigt placeret under politikområdet klubber, mens fritidsklubber efter folkeskoleloven er placeret under politikområdet SFO er. Ungdomsklubber efter ungdomsskoleloven er placeret under politikområdet ungdomsskoler samt politikområdet folkeoplysning og idrætsanlæg. Endvidere er enkelte juniorklubber budgetmæssigt placeret på politikområdet folkeoplysning og idrætsanlæg. Computer Clubhouse er placeret under politikområdet politisk organisation. Under Fritidsenheden er placeret budget på kr. til rengøringsenhed, som ikke vedrører klubområdet. 5

7 De forskellige regelsæt giver mulighed for at integrere klubtilbudene på tværs af forskellige regelsæt og rammer. Derved er det også muligt at benytte de praktiske løsningsmodeller, der passer bedst til de lokale forhold. Selvom lovgrundlaget for klubvirksomheden er forskelligt, ændres formål og indhold i klubarbejdet ikke væsentligt, idet alle klubber er omfattet af Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i øjnene. Det er imidlertid ikke alle klubber, der er omfattet af de målsætninger og indsatsområder, der specifikt gælder for politikområdet klubber, idet nogle klubbudgetter er placeret under andre politikområder, jf. afsnit 3.2. Det kan derfor overvejes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at omplacere disse klubbudgetter til politikområdet klubber. 6

8 4. Klubområdet i dag Klubområdet i Viborg Kommune omfatter 30 kommunale institutionstilbud herunder 11 fritidsklubber, 9 fritids- og ungdomsklubber og 10 ungdomsklubber. Desuden giver Kommunen tilskud til fem fritidsklubber og otte ungdomsklubber, der er oprettet som private foreninger efter folkeoplysningsloven. Nedenfor ses et kort over klubbernes geografiske placering: 7

9 4.1 Geografiske forskelle i struktur og serviceniveau for fritidsklubber De mest veludbyggede fritidsklubtilbud er etableret efter dagtilbudsloven og er beliggende i Viborg by, Løgstrup, Hald Ege, Bruunshåb, Rødkærsbro og Bjerringbro. Disse klubber har typisk flere åbningsdage (åbent alle hverdage), en længere ugentlig åbningstid (ca timer) og de dækker en bredere aldersgruppe (10-13 år, dvs. 4. til 7. klasse). I kommunens vestlige og nordøstlige område er der primært tale om mindre fritidsklubber efter folkeskoleloven, som fungerer som en overbygning til eksisterende skolefritidsordninger. Heraf er det kun klubberne i Karup og Frederiks, som har åbent fem dage om ugen. Ellers gælder det generelt for fritidsklubberne i kommunens vestlige og nordøstlige område, at de har åbent 2-3 dage om ugen, og at de dækker aldersgrupperne 9-12 (3. til 5. klasse) og år (4. til 6. klasse). Den ugentlige åbningstid kan variere fra 6 til 12 timer om ugen. De kommunale fritidsklubber er suppleret af en række mindre klubber, der er oprettet som private foreninger efter folkeoplysningsloven. Disse klubber, som er beliggende i Mammen, Bjerringbro, Mønsted og Tastum, har en begrænset åbningstid med typisk én ugentlig åbningsdag. 4.2 Geografiske forskelle i struktur og serviceniveau for ungdoms-klubber På ungdomsklubområdet er de mest veludbyggede klubber ligeledes etableret efter dagtilbudsloven og beliggende i Viborg by, Løgstrup, Hald Ege, Rødkærsbro og Bjerringbro. I forhold til de øvrige ungdomsklubber er disse klubber større både med hensyn til medlemstal, personalenormering og budget. De har derfor ofte flere aktivitetsmuligheder og har generelt flere åbningsaftener om ugen (varierer dog fra to til fem aftener) og en længere ugentlig åbningstid. Tilbudene dækker primært aldersgruppen år. I kommunens vestlige område er der etableret fem ungdomsklubber i tilknytning til ungdomsskoler. Disse klubber dækker aldersgruppen år og har typisk to åbningsaftener om ugen. Desuden er der én klub i Karup efter folkeoplysningsloven. I kommunens nordøstlige område er alle ungdomsklubber oprettet som private foreninger efter folkeoplysningsloven. Disse klubber dækker typisk aldersgruppen år og har typisk én åbningsaften om ugen. Yderligere sammenligning af struktur og serviceniveau for de enkelte fritids- og ungdomsklubber kan ses af bilag 1: Sammenligning af struktur- og serviceniveau for fritidsklubber og ungdomsklubber. 5. Mål og intentioner Der identificeres i dette afsnit en række forslag til mål og intentioner for struktur- og organisationsanalysen på baggrund af dels de politiske vedtagne beslutninger og dels den eksisterende viden om klubområdet. Mål og intentioner for struktur- og organisationsanalysen skal først og fremmest sikre implementeringen af de politiske beslutninger vedr. klubområdet herunder: at en harmonisering af klubområdet skal udbygges og tilpasses de lokale behov og ske successivt efterhånden, som der kan frigives ressourcer til området. 8

10 at der er bevilget yderligere 2 mio. kr. i 2008, 1 mio. kr. i 2009 og 2 mio. kr. i 2010 til en udbygning af fritidsklubtilbuddet for børn i 4. til 6. klasse i alle Kommunens skoledistrikter. Fastlæggelsen af mål og intentioner for den fremtidige organisering og struktur kan yderligere foregå ud fra følgende perspektiver: Det pædagogiske perspektiv Det fagprofessionelle perspektiv Det økonomiske perspektiv Det geografiske perspektiv Det pædagogiske perspektiv I det pædagogiske perspektiv er det væsentligt, at klubstrukturen og organiseringen understøtter klubbernes muligheder for at have fokus på de nære og tætte relationer til børn og unge og en tæt kontakt til deres forældre. Derfor er det væsentligt, at strukturen skaber helhed i og sammenhæng mellem de fritidstilbud, der findes til børn og unge på forskellige alderstrin. Strukturen skal også medvirke til, at børn og unge med særlige behov kan tilgodeses med et tilbud, som matcher deres behov. Det fagprofessionelle perspektiv I det fagprofessionelle perspektiv er det væsentligt, at organiseringen og strukturen understøtter et pædagogisk miljø, der giver mulighed for gensidig inspiration, vidensdeling og kompetenceudvikling. Disse muligheder kan være vanskelige at skabe i klubber, hvor det kun er muligt at beskæftige få eller evt. ingen fuldtidsstillinger. De seneste års forskning i ledelse viser også, at ledelse bør opprioriteres, og at det er vigtigt, at ledelse opfattes som en profession og ikke blot som en del af en pædagogs arbejdsopgaver. Ofte komme de administrative opgaver til at fylde meget, hvorved lederen ikke har mulighed for at prioritere den pædagogiske ledelse, som er den vigtigste ledelsesopgave. Det økonomiske perspektiv Ud fra et økonomisk perspektiv er det målet at løse opgaverne på det højest mulige kvalitative niveau i forhold til den besluttede økonomiske ramme. Driftsudgifterne til en lille klub vil være højere alene af den grund, at der er nogle basisomkostninger, som ikke udelukkende er afhængige af medlemstallet. Det gælder bl.a. udgifter til ledelse, administration, det tekniske serviceområde og bygninger. Såfremt der skabes mere hensigtsmæssige klubstørrelser, frigøres resurser til udvikling af det samlede klubområde. Det geografiske perspektiv De enkelte geografiske områders størrelse og befolkningsunderlag er også et perspektiv i fastsættelsen af en hensigtsmæssig struktur og organisation. Områder af kommunen er tyndt befolket, hvilket betyder, at der er langt til nærmeste tilbud og dermed også forskellig efterspørgsel efter tilbud. Ud fra det geografiske perspektiv kan det overvejes, om man i visse situationer skal fravige de ideelle mål for klubstørrelser. Alternativt kan der etableres fælles ledelse for flere klubber, eller klubtilbud kan forankres i eksisterende lokale tilbud fx skole, SFO eller ungdomsskole, så nogle af uhensigtsmæssighederne ved små klubtilbud undgås. 9

11 På baggrund af ovennævnte perspektiver er der vedtaget nedenstående mål for den fremtidige struktur og organisation på klubområdet. Målene er godkendt af Børne- og Ungdomsudvalget på udvalgsmødet den 11. december Fritidsklubber Mål for struktur Det er målet, at sikre klasses elever et fritidstilbud, som matcher deres behov implementere fritidsklubtilbud i hele kommunen over 3 år, med minimum 4. klasse i skoleåret 2008/2009 sikre klubvirksomheden pædagogisk og økonomisk bæredygtighed sikre en naturlig overgang fra SFO til fritidsklub udnytte pædagogiske uudnyttede reserver fra andre pædagogiske tilbud for at skabe attraktive stillinger med kvalificeret arbejdskraft og mindske sårbarheden ved ændringer eller naturlige forstyrrelser Mål for organisering Det er målet, at de enkelte klubber organiseres i en for området naturlig sammenhæng og i et for området hensigtsmæssigt fællesskab de ledelsesmæssige resurser i højest mulig omfang anvendes på de pædagogiske processer og personaleudvikling allerede eksisterende ekspertise udnyttes til løsning af de nødvendige administrative opgaver de fysiske rammer giver mulighed for at imødekomme aldersgruppens behov for aktivite- 10

12 Ungdomsklubber Mål for struktur Det er målet, at ungdomsklubtilbudet gradvist udbygges i takt med de økonomiske muligheder, så der i tilknytning til overbygningsskoler eller deres nærområder er et tilbud indtil da søges inden for de eksisterende rammer etableret ungdomsklubtilbud i tilknytning til Ungdomsskolens virksomhed i lokalområder, der ikke i dag har klubtilbud ungdomsklubtilbudets struktur er fleksibelt og kan tilpasses nye opgaver, som en foranderlig ungdomskultur medfører ungdomsklubvirksomheden kan udøves uden for en fysisk matrikel, fx som en forlagt eller sundhedsfremmende aktivitet sikre ungdomsklubvirksomheden pædagogisk og økonomisk bæredygtighed sikre en naturlig overgang fra fritidsklub til ungdomsklub udnytte pædagogiske uudnyttede reserver fra andre pædagogiske tilbud for at skabe attraktive stillinger med kvalificeret arbejdskraft og mindske sårbarheden ved ændringer Mål for organisering Det er målet, at de enkelte ungdomsklubber organiseres i en for området naturlig sammenhæng og i et for området hensigtsmæssigt fællesskab og tager hensyn til infrastrukturen og dens muligheder og begrænsninger de ledelsesmæssige resurser i højest mulig omfang anvendes på de pædagogiske processer og personaleudvikling allerede eksisterende ekspertise udnyttes til løsning af de nødvendige administrative opgaver de fysiske rammer giver mulighed for at imødekomme aldersgruppens behov for aktivitet 6. Beskrivelse af modeller for den fremtidige struktur og organisering af tilbuddene I afsnit 6 beskrives de tre modeller, som analysen har opstillet for den fremtidige struktur og organisering på klubområdet. 6.1 Organiseringsformer I de modeller, som opstilles, arbejdes der i alt med fire klubtyper, som er kendetegnet ved forskellige organiseringsformer se nedenstående tabel 2. 11

13 Tabel 2. Organiseringsformer Type Lov Ledelse Bestyrelse Reference til Omfang Bemærkninger Traditionel klub Lov om 1 leder dagtilbud 1 souschef Områdeklub Lov om 1 område leder dagtilbud X antal daglige ledere SFO-klub 1 SFO-leder Skolebestyrelse evt. klubafd.- leder Distriktsklub/USFO Ja Hvis interesse Ja Folkeskoleloven Folkeskoleloven SFO-leder Evt. klubafd.leder Skolebestyrelse Klubafdelingsleder Skolechef/klubafdelingsleder Fritidsklub og/eller Ungdomsklub Fritidsklub og/eller Ungdomsklub Skoleinspektør Fritidsklub Skoleinspektør Fritidsklub og/eller Ungdomsklub Kan kræve forsøgsaftale m. BUPL Indgår i landsbytilbud 0-18 år Traditionel klub: Hovedparten af de nuværende fritids- og ungdomsklubber i Viborg Kommune er kendetegnet ved, at lovgrundlaget er dagtilbudsloven. De ledes af en leder og en souschef med reference til en afdelingsleder for klubområdet i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Denne organiseringsform kan derfor betegnes som en traditionel klub. Områdeklub: En områdeklub drives ligeledes efter dagtilbudsloven. Denne organiseringsform kendes i dag fra Bjerringbro/Rødkærsbro, hvor der er ansat én områdeleder for Fritidsenheden, der både omfatter Medborgerhuset i Rødkærsbro (fritidsklub), Fristedet Enggården i Bjerringbro (fritidsklub) og Ungdommens Hus i Bjerringbro (ungdomsklub). Hver af disse tre afdelinger har en daglig leder, men ikke en souschef. Områdeledelse vil både kunne foregå med reference til en afdelingsleder for klubområdet eller med direkte reference til skolechefen. SFO-klub: En SFO-klub er en fritidsklub, der er drives som skolefritidsordning efter folkeskoleloven. SFO-klubben ledes enten af SFO-lederen med reference til skoleinspektøren eller af en klubafdelingsleder, der refererer til SFO-lederen. Denne organiseringsform kendes også i dag fra Viborg Kommunes juniorklubber. Distriktsklub: En distriktsklub er kendetegnet ved, at den indgår i et samlet 0-18 års tilbud i sammenhæng med øvrige lokale tilbud til børn og unge fx daginstitutioner, skoler eller ungdomsskoler. Distriktsklubber kan etableres i tilknytning til de skoledistrikter, hvor der ikke er befolkningsunderlag til at etablere en selvstændig klub eller klubafdeling. Dermed vil der ikke være mulighed for ansættelse af en klubleder. Ledelsen varetages i stedet af en skoleinspektør, SFO-leder eller ledere af andre kommunale tilbud i området. Lovgrundlaget for fritidsklubtilbuddet vil være folkeskoleloven, mens et evt. ungdomsklubtilbud kan drives efter ungdomsskoleloven. Distriktsklubber kan også benævnes som en udvidet SFO-klub (USFO-klub). 6.2 Modeller Nedenfor præsenteres tre modeller, der kombinerer forskellige ledelsesmodeller og klubstrukturer. For hver model beskrives også, hvordan løsningen af de administrative opgaver kan organiseres, idet mulighederne herfor vil variere alt afhængigt af både ledelsesmodel og klubstruktur. 12

14 Alle tre modeller indeholder desuden et forslag til, hvordan den vedtagne udvidelse af fritidsklubområdet, kan indarbejdes i klubstrukturen. Det gælder for alle tre modeller, at ungdomsskolen indenfor den eksisterende ramme kan supplere med ungdomsklubtilbud i områder, hvor der ikke er kommunale ungdomsklubtilbud i dag, og hvor der samtidigt er et behov Model 1: Eksisterende model Model 1 er illustreret i nedenstående organisationsdiagram figur 1. Modellen svarer til den ledelsesmodel og klubstruktur, som anvendes i Viborg Kommune i dag. Figur 1 Skolechef Bestyrelse (alle klubtyper) Klubafdelingsleder Skoleleder Ungdomsskoleinspektør Klubleder 1-xx (traditionel klub) Enhedsleder (områdeklub, forsøg) SFO-klubleder (SFO-klub) Ungdomsklubleder (ungdomsskoleklub) Daglig leder klub 1 Daglig leder klub 2 Daglig leder klub 3 Ledelsesmodel I model 1 har en klubafdelingsleder ansvaret for klubområdets overordnede økonomi og ansvaret for, at de politiske målsætninger for klubområdet efterleves. Klubafdelingslederen refererer til skolechefen. De enkelte klubledere refererer direkte til klubafdelingslederen i forvaltningen. SFO-klublederne refererer ikke direkte til klubafdelingslederen, men i stedet til en SFO-leder eller en skoleinspektør. SFO-klublederne vil indgå i et samarbejde og ledelsesnetværk med det øvrige klubområde, hvilket bl.a. indebærer, at SFO-klublederne deltager i klubledermøder, lederseminarer m.v. En tilsvarende model gælder for ungdomsskoleklubber. Der kan være tilknyttet bestyrelser til alle klubtyper. Bestyrelsesformen varierer dog alt afhængigt af lovgrundlaget. 13

15 Klubstruktur Klubstrukturen i model 1 består både af traditionelle klubber (herunder også Løgstrup og Møllehøj), en områdeklub (Fritidsenheden) og en række SFO-klubber, hvilket svarer til den eksisterende struktur i Viborg Kommune. Fritidsklubtilbuddet udbygges med SFO-klubber i de skoledistrikter, hvor der ikke er fritidsklubtilbud i dag. Der foretages ikke yderligere ændringer i klubstrukturen. Administrative opgaver De traditionelle klubber varetager selv løsningen af administrative opgaver. Områdeklubben Fritidsenheden har et fællessekretariat, mens SFO-klubber og ungdomsskoleklubber anvender hhv. skolernes og ungdomsskolernes sekretariater Model 2: Områdeledelse I model 2 indføres en ny organiseringsform i form af områdeledelse, der både medfører ændringer i ledelsesstrukturen og klubstrukturen jf. figur 2. Figur 2 Bestyrelse (alle områder) Skolechef Områdeleder V Områdeleder Ø Områdeleder N Sekretariat (i hvert område) Daglig leder klub 1 (områdeklub) Afd. A Afd. B Ledelsesmodel Daglig leder klub 2 (områdeklub) Afd. A Afd. B I model 2 opdeles klubområdet i tre geografiske områder: øst, vest og nord. Hvert område har en områdeleder med ansvar for det pågældende områdes budgetoverholdelse og områdets efterlevelse af de politisk vedtagne målsætninger for klubområdet. Områdelederen har herunder ansvaret for områdets drift, udvikling og personaleledelse. Områdelederne refererer til skolechefen i Børne- og Ungdomsforvaltningen, der varetager administrationen af eventuelle centrale puljer på klubområdet. I denne ledelsesmodel har de enkelte klubber en daglig leder, men ingen souschef. Der vil være tilknyttet bestyrelser til hvert område. 14

16 I model 2 kan områdelederne alternativt referere til en klubafdelingsleder i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Klubafdelingslederen vil have ansvaret for klubområdets overordnede økonomi og ansvaret for, at de politiske målsætninger for klubområdet efterleves. Endvidere vil klubafdelingslederen have ansvaret for administrationen af eventuelle central puljer. Områdelederne vil fortsat have budget- og personaleansvar i forhold til områdets klubber. Klubstruktur I model 2 drives samtlige klubtilbud som områdeklubber efter dagtilbudsloven. Mindre klubber etableres som afdelinger i forhold til større klubber (områdeklubber) med henblik på at sikre pædagogisk og økonomisk bæredygtighed. Dette vil bl.a. indebære, at flere af de nuværende juniorklubber fremover vil fungere som afdelinger i tilknytning til en større klub. I model 2 udbygges fritidsklubtilbuddet ligeledes i de skoledistrikter, hvor der ikke er fritidsklubtilbud i dag. Disse nye tilbud etableres ligeledes som afdelinger i tilknytning til en større klub. Administrative opgaver Der etableres på sigt et fællessekretariat for hvert af de tre områder, som varetager de administrative opgaver inden for området Model 3: Kombinationsmodel I model 3 indføres en organiseringsmodel, der kombinerer de første to modeller, jf. figur 3. Figur 3 Bestyrelse (alle klubtyper) Skolechef Klubafdelingsleder Skoleleder Ungdomsskoleinspektør Sekretariat (i hver områdeklub eller på en af skolerne) Leder 1-xx (områdeklub) SFO-klubleder 1-xx (SFO-klub) SFO-klubleder 1-xx (USFO 3 år 14 år) Ungdomsklubleder 1-xx (Ungdomsskoleklub) Daglig leder klub 1 Daglig leder klub 2 = fagligt netværk 15

17 Ledelsesmodel I model 3 har en klubafdelingsleder ansvaret for klubområdets overordnede økonomi og ansvaret for, at de politiske målsætninger for klubområdet efterleves. Ansvaret for administrationen af eventuelle centrale puljer ligger desuden hos klubafdelingslederen i samarbejde med øvrige ledere på klubområdet. Klubafdelingslederen refererer til skolechefen. Ledere af områdeklubber har reference til klubafdelingslederen svarende til Fritidsenheden i Bjerringbro. Ledere af distriktsklubber (USFO-klubber), SFO-klubber og ungdomsskoleklubber refererer ikke direkte til klubafdelingslederen, men de vil indgå i et samarbejde og ledelsesnetværk med det øvrige klubområde, hvilket bl.a. indebærer deltagelse i klubledermøder, lederseminarer m.v. Der kan være tilknyttet bestyrelser til alle klubtyper. Bestyrelsesformen varierer dog alt afhængigt af lovgrundlaget. For SFO-klubber er det obligatorisk, at skolebestyrelsen fungerer som bestyrelse. For klubber efter dagtilbudsloven er der mulighed for at oprette forældrebestyrelser, såfremt forældrene ønsker dette. Klubstruktur I model 3 sker en sammenlægning af eksisterende traditionelle klubber efter dagtilbudsloven i større enheder (områdeklubber) under en enhedsleder. De mindre klubber drives enten som SFO-klubber eller som distriktsklubber (USFO-klubber) alt afhængigt af de lokale behov for klubtilbud. Ligesom i model 1 etableres fritidsklubtilbud i form af SFO-klubber i tilknytning til de skoledistrikter, hvor der ikke er fritidsklubtilbud i dag. Ligeledes vil de nuværende juniorklubber efter folkeskoleloven fortsat blive drevet som SFO-klubber. I de skoledistrikter, hvor der ikke er befolkningsunderlag for etablering eller fastholdelse af en selvstændig klub eller klubafdeling, etableres distriktsklubber (USFO-klubber). Administrative opgaver Skolernes sekretariater varetager administrative opgaver for distriktsklubber og SFO-klubber. Der kan etableres fællessekretariater i de nye områdeklubber, eller områdeklubberne kan alternativt købe sig til løsningen af administrative opgaver, fx på en nærliggende skole. 7. Beskrivelse af klubstruktur ud fra model 3 På møde i Børne- og Ungdomsudvalget den 8. januar 2008 blev det besluttet, at der skal udarbejdes konkrete forslag ud fra model 3. I afsnit 7 beskrives, hvorledes model 3 kan udmøntes i praksis i form af en ny klubstruktur. Den tildelte merbevilling på 5 mio. kr. til klubområdet kan ikke alene finansiere udbygningen af fritidsklubområdet, så der fremover er klubber i tilknytning til alle skoledistrikter. For at sikre dette mål vil det være nødvendigt at frigøre ressourcer fra det øvrige klubområde. Frigørelsen af ressourcer kan ske ved ændringer af ledelsesstrukturen, klubsammenlægninger og justeringer/harmoniseringer af serviceniveauet. 16

18 I model 3 sker der derfor en sammenlægning af eksisterende traditionelle klubber efter dagtilbudsloven i større enheder (områdeklubber). Det betyder mere konkret, at der foreslås en sammenlægning af fritids- og ungdomsklubberne i Viborg by og Hald Ege i et antal områdeklubber. I Bjerringbro/Rødkærsbro er klubberne allerede samlet i områdeklubben Fritidsenheden. I overensstemmelse med målsætningerne for struktur- og organisationsanalysen foreslås ikke etablering af nye ungdomsklubber. De eksisterende ungdomsklubber vil imidlertid indgå i den strukturændring, som foreslås i form af nye områdeklubber. Ligeledes vil ungdomsklubområdet blive omfattet af en harmonisering. Der forslås ikke ændringer af struktur, organisering eller serviceniveau for ungdomsklubber i ungdomsskoleregi. Ligeledes vil klubber for børn og unge, der er etableret som frivillige foreninger, ikke blive omfattet af ændringer. Disse klubber vil fortsat kunne søge tilskud efter folkeoplysningsloven. 7.1 Sammenlægning af fritids- og ungdomsklubber i nye områdeklubber Der forslås en fremtidig struktur, hvor der vil være fire (forslag A) eller tre (forslag B) områdeklubber: Børne- og Ungdomsudvalget vil på mødet den 5. februar tage stilling disse to forslag. Forslag A - fire områdeklubber Områdeklub 1: Klubben Søndergaard (Viborg), Klubben Hald Ege (Hald Ege) og Klubben Lyngvej (Viborg) Områdeklub 2: Fritidsklubben Takken (Viborg), Klub Valhalla (Viborg) og Klub Vest (Viborg) Områdeklub 3: Fritidsgården (Viborg), Klubben Toftegaard (Viborg), *) Områdeklub 4 - Fritidsenheden: Medborgerhuset (Rødkærsbro), Ungdommens Hus (Bjerringbro) og Fristedet (Bjerringbro) * Sted1 (Viborg) er fortsat en selvstændig klub, men indgår i det faglige netværk i denne områdeklub Forslag B tre områdeklubber På dialogmøde den 17. januar 2008 blev der gjort opmærksom på, at det vil være uhensigtsmæssigt at placere Fritidsklubben Takken og Klubben Søndergaard i hver sin områdeklub, da de har et tæt samarbejde. På foranledning heraf er der opstillet et forslag B. I forslag B forsøges desuden at frigøre yderligere ressourcer til det pædagogiske arbejde på klubområdet. Det forslås derfor, at der i stedet etableres to nye områdeklubber, der hver består af fire klubber. Herved reduceres udgifterne til enhedsledelse med kr., som foreslås overført til en pulje for børn med særlige behov, og som tildeles efter konkret vurdering. Områdeklub 1: Klubben Søndergaard (Viborg), Klubben Hald Ege (Hald Ege), Klubben Lyngvej (Viborg) og Fritidsklubben Takken (Viborg) Områdeklub 2: Klub Valhalla (Viborg), Klub Vest (Viborg), Fritidsgården (Viborg) og Klubben Toftegaard Områdeklub 3 - Fritidsenheden: Medborgerhuset (Rødkærsbro), Ungdommens Hus (Bjerringbro) og Fristedet (Bjerringbro) *) * Sted1 (Viborg) er fortsat en selvstændig klub, men indgår i det faglige netværk i denne områdeklub 17

19 Sted1 er både i forslag A og B en selvstændig klub, men vil have mulighed for at skabe faglig sparring og udvikling i samarbejde med andre klubber. I forslag B er muligheden for et samarbejde med den anden Cityklub Ungdommens Hus, der har samme målgruppe, jf. afsnit 7.3. I både forslag A og B fortsætter fritids- og ungdomsklubben i Løgstrup som hidtil og Kværnen i Bruunshåb som hidtil under dagtilbudsloven. Der skal aftales nærmere vilkår for de ledelsesmæssige referencer med den faglige organisation. Lederne vil desuden indgå i ledelsesnetværket for klubområdet og deltage i ledermøder, seminarer m.v. Fordele og udfordringer ved en sammenlægning af klubber i områdeklubber (både forslag A og B) er opsummeret nedenfor: Fordelene ved en sammenlægning er, at: Klubvirksomheden sikres større pædagogisk og økonomisk bæredygtighed Sårbarheden ved ændringer i børnetal og efterspørgslen mindskes. Desuden mindskes sårbarheden ved naturlige forstyrrelser som fx sygdom, barsel m.v. Der kan frigøres ressourcer til pædagogisk ledelse ved at administrative opgaver løses af lederen af områdeklubben og dennes sekretariat. Daglige ledere vil derved primært varetage den pædagogiske ledelse Der vil være en bedre ressourceanvendelse i forhold til materialer, lokaler, busser, vikarer, indkøb og uddannelsesmidler Der skabes en enhedsstørrelse, hvor der i kraft af flere medarbejdere kan skabes synergi i forhold til fælles opgaver fx o udvikle en mere effektiv og målrettet indsats overfor sårbare/truede unge o skabe mulighed for et tættere samarbejde på tværs af skoledistrikter o samarbejde i teams omkring aktiviteter for børn og unge o arbejde med fælles kompetenceudvikling for personalet/bedre mulighed for videreuddannelse Der kan oprettes flere fuldtidsstillinger og derved skabes bedre muligheder for at fastholde personale, øge kompetenceudviklingen og udvikle institutionerne fagligt Udfordringerne ved en sammenlægning er, at: Få den økonomiske ramme for de enkelte afdelinger tilpasset behovene Tilpasse aktivitetsmuligheder og personaledækning i forhold til den tildelte økonomiske ramme Få skabt det naturlige pædagogiske og ledelsesmæssige fællesskab i den enkelte områdeklub og på tværs af hele klubområdet Yde gensidig hjælp og sparring i planlægningen af udmøntningen af de politiske mål og i løsningen af fælles problemstillinger i området Etablere fælles bestyrelser, MED-udvalg m.v. 7.2 Etablering af nye fritidsklubber Målet om, at der skal etableres et klubtilbud i alle skoledistrikter, medfører, at der forslås etableret nye fritidsklubber i tilknytning til følgende skoler: Stoholm Sparkær Vridsted Mønsted Hammershøj 18

20 Brattingsborg Løvel (afdeling) Disse nye klubber udvides gradvist fra 4. til 6. klasse i perioden 2008 til De eksisterende juniorklubber i Frederiks, Karup, Ørum, Møldrup, Skals, Ulbjerg og Rødding udvides i samme takt. Ovennævnte klubber fungerer alle som SFO-klubber efter folkeskoleloven. I Brattingsborg, Ulbjerg og Sparkær foreslås, at der etableres USFO-klubber, dvs. at disse klubber kan indgå i et 3-18 års tilbud i sammenhæng med den lokale skole, SFO og dagtilbud. Fordelene ved at etablere klubberne som SFO-klubber er, at: Der opnås pædagogisk og økonomisk bæredygtighed ved at tilbuddene ledelsesmæssigt og personalemæssigt kobles op på en eksisterende SFO-ordning Der bliver en naturlig overgang fra SFO til fritidsklub Det bliver muligt at skabe mere attraktive stillinger med kvalificeret arbejdskraft, og sårbarheden ved naturlige forstyrrelser som sygdom og barsel mindskes Klubberne organiseres i en for området naturlig sammenhæng og hensigtsmæssigt fællesskab, idet den hører under skolen Den allerede eksisterende administrative ekspertise på skolen kan anvendes til løsning af administrative opgaver, hvormed SFO-klublederen primært kan anvende den tildelte ledelsestid til pædagogisk ledelse Udfordringen ved at etablere klubberne som SFO-klubber er, at: Målrette aktiviteterne/tilbudet til aldersgruppen, selvom det er i samme organisation som SFO for de mindre børn Sikre fysiske rammer, der matcher aldersgruppens aktiviteter Sikre tilstrækkelig dynamik i en lille målgruppe 7.3 Cityklubber Der er to City-klubber i Viborg kommune Sted1 i Viborg (selvstændig klub, men samarbejdsmæssigt tilknyttet en områdeklub) og Ungdommens Hus i Bjerringbro (under Fritidsenheden). City-klubberne er et ungdomsklubtilbud for alle unge mellem 13 og 18 år, der har behov for sociale relationer, støtte og vejledning i eftermiddagstimerne. Formålet er at skabe et attraktivt tilbud for unge i Viborg Kommune, som også styrker det forebyggende arbejde med unge, der ikke benytter andre fritidstilbud. Cityklubberne giver de unge mulighed for at dyrke deres interesser og ønsker under trygge og demokratiske rammer, hvor personalet kan støtte dem i deres personlige udvikling. 8. Ledelseskompetencer I afsnit 8 uddybes de ledelseskompetencer, der vil være hos de forskellige ledere på klubområdet. Klubområdet ledes af en klubafdelingsleder i forvaltningen, der refererer til skolechefen. 19

21 I forhold til SFO-klubber og USFO-klubber vil SFO-lederen have ledelsesansvaret. SFOlederen refererer til skoleinspektøren, og der er således ikke ledelsesmæssig reference til klubafdelingslederen. Ledere af områdeklubber og øvrige klubber efter dagtilbudsloven refererer direkte til klubafdelingslederen. I områdeklubberne vil der være et antal daglige ledere, der refererer til lederen af områdeklubben. Ledelseskompetencerne i områdeklubben vil som udgangspunkt have følgende fordeling: Ledere af områdeklubber: Områdelederne: Afstemmer struktur og pædagogisk niveau efter gældende lovgivning, overordnede kommunale målsætninger og de faktiske muligheder Ansvar for områdeklubbens drift, økonomi, udvikling og personaleledelse for de daglige ledere Deltager i ledermøder og sundhedsfremmende grupper mv. Analyserer og prioriterer de pædagogiske opgaver Igangsætter og skaber rammerne for den overordnede udvikling for personalet i klubberne og implementering af kompetencerne Temamøder og personaleweekender lign. Har helikopter perspektivet og strategiplanlægning Planlægger og afholder MED- udvalgsmøder og fælles personalemøder, Medvirker ved rundbordssamtaler Deltager i tværfagligt samarbejde med relevante forvaltninger Afholder og følger op på MUS med de dagligleder Ansætter og afskediger de daglige ledere Ansvar for arbejdsmiljøhåndbog, APV opfølgning, beredskabsplaner mv. Sekretær for områdebestyrelsen. Ansvaret for de administrative opgaver er områdelederens. Løsning af de administrative opgaver foregår i områdeklubber eller købes på en skole eller lign. Daglige ledere i områdeklubber: Ansvar for den enkelte klubs daglige drift, herunder arbejdets planlægning, justeringer af planer osv. Ansvar for ansættelse og afskedigelse af personale i et koordineret samarbejde med ormådelederen Personaleledelse, herunder MUS-samtaler og opfølgning herpå Sikrer udnyttelse af klubbens tildelte økonomisk ressourcer optimalt Igangsætter og skaber rammerne for pædagogisk udvikling i klubben samt pædagogisk dokumentation Medvirker i udarbejdelse af overordnede planer for områdeklubben Planlægning og afvikling af personalemøder Har det daglige samarbejde med forældrene, herunder også samarbejdet med et evt. forældreråd Har ansvaret for vedligeholdelse af de bygningsmæssige rammer Medvirker evt. i områdeklubbens bestyrelsesmøder efter aftale Udarbejder indberetninger til og samarbejder med områdelederen Deltager i ledernetværk Deltager i lokale samarbejdsfora: SSP skole o. lign. 20

22 Deltager i arbejdsmiljø opgaver APV miljøhåndbog lign. Vedligeholder klubbens hjemmeside 9. Serviceniveau I overensstemmelse med Byrådets beslutning om, at en harmonisering af klubområdet skal udbygges og tilpasses de lokale behov forslås nedenfor, at der sker en harmonisering af klubbernes serviceniveau pr. 1. august Harmoniseringen af serviceniveauet omfatter klubbernes aldersmæssige målgrupper, antal åbningsuger/åbningstid og forældrebetalingen. Aldersgrupper/klassetrin Med vedtagelsen af budget 2008 har Viborg Byråd besluttet, at fritidsklubtilbudene fremover omfatter 4. til 6. klasse. Harmoniseringen betyder, at klubberne i Viborgområdet ikke længere tilbyder fritidsklubtilbud til børn i 7. klasse. Der gives mulighed for at give dispensation til, at børn fra 7. klasse kan fortsætte i et fritidsklubtilbud ud fra en generel vurdering i den enkelte klub og ud fra en konkret vurdering af det enkelte barn. Klubben beholder til denne opgave forældrebetalingen Pt. omfatter Overlund Skoles SFO klasse. Det forslås derfor, at Klub Toftegaard har 3. til 6. klasse som målgruppe, indtil de praktiske muligheder er til stede for, at Overlund Skoles SFO kan omfatte klasse. Det forslås, at nye SFO-klubber udvides gradvist med 4. klasse i 2008, 5. klasse i 2009 og 6. klasse i Såfremt der i et skoledistrikt viser sig at være en lav dækningsgrad, således at der er ledige pladser, vil der være mulighed for, at den enkelte klub kan udbygges i en hurtigere takt. Eksisterende SFO-klubber udvides efter samme principper. Med harmoniseringen af målgruppen for ungdomsskoletilbuddet er målgruppen for ungdomsklubberne ligeledes harmoniseret, således at ungdomsklubtilbuddet gælder 7. klasse til 18 år. Antal åbningsuger og åbningstid Fritidsklubber efter dagtilbudsloven har åbent timer om året svarende til 26 timer om ugen i 47 åbningsuger pr. år. Harmoniseringen betyder, at åbningstiden sænkes for flertallet er klubberne, der i dag har åbent fra 26,5 timer til 31,5 timer om ugen. SFO-klubber har åbent 960 timer om året svarende til 20 timer om ugen i 48 åbningsuger pr. år. SFO-klubber følger således antallet af åbningsuger i de almindelige skolefritidsordninger. Harmoniseringen betyder, at en række af de eksisterende klubber får en markant længere åbningstid, mens åbningstiden for klubberne i Frederiks og Karup reduceres med 0,75 time. 21

23 Ungdomsklubber efter dagtilbudsloven har åbent 440 timer om året svarende til 10 timer om ugen i 44 uger pr. år. Harmoniseringen betyder, at alle klubber reduceres med 0,5 time pr. uge med undtagelse af Løgstrup Fritidscenter, som får en øget åbningstid. City-klubberne Sted1 (dagåbent) og Ungdommens Hus (dag- og aftenåbent) har en årsnorm på 1536 timer, svarende til en åbningstid på 32 timer pr. uge i 48 uger pr. år. Ledelsen og bestyrelsen for de enkelte klubber aftaler åbningstidens placering alt efter de lokale behov. Serviceniveauet forudsætter daglig åbningstid i ugens 5 dage i fritidsklubberne. Ønsker en bestyrelse eller ledelse en anden fordeling, kan der søges dispensation herfor Planlægning af evt. lukkeuger i sommerferien koordineres med dagtilbud og skoler. I områdeklubber kan ledelsen og bestyrelsen yderligere beslutte, hvor ungdomsklubtilbudene geografisk placeres under hensyntagen til de lokale behov. Forældrebetaling Der foreslås en harmonisering af forældrebetalingen, dog således at der er en differentiering mellem klubber efter dagtilbudsloven og klubber efter folkeskoleloven, så forældrebetalingen følger den ugentlige åbningstid. Forældrebetalingen foreslås fremover være 420 kr. pr. måned i fritidsklubber og 323 kr. pr. måned i SFO-klubber. Harmoniseringen betyder, at forældrebetalingen fastsættes til det niveau, som anvendes for klubberne i Viborg by i dag på 420 kr. om måneden i 11 måneder, dvs kr. pr. år. For SFO klubber er den årlige betaling kr. pr. år. Det foreslås, at ungdomsklubber er kontingentfrie Både fritids- og ungdomsklubber har mulighed for at opkræve betaling for særlige aktiviteter og materialer inden for de lovgivningsmæssige rammer og bestyrelsernes principper. 10. Ressourcetildelingsmodel I afsnit 10 fremsættes forslag til en ny ressourcetildelingsmodel, som indarbejder det beskrevne serviceniveau, jf. afsnit 9. Der foreslås en ressourcetildelingsmodel, hvor hver klub får tildelt en stillingsnormering på baggrund af antallet af årige og årige i det enkelte skoledistrikt og en forventet dækningsgrad for skoledistriktet. Dækningsgraden udtrykker, hvor stor en andel af aldersgruppen, der forventes at være tilmeldt en klub. Antallet af stillinger beregnes ud fra det forventede antal tilmeldte, antal åbningstimer pr. år og ud fra en belastningsgrad. En belastningsgrad på 25 svarer til, at der skal være en pædagogtime til rådighed pr. 25 børn/unge for hver åbningstime. I fritids- og ungdomsklubber vil belastningsgraden ofte være mindre i praksis, da det ikke er alle børn og unge, som benytter tilbuddene hver dag. 22

24 Klubberne tildeles desuden et antal timer pr. uge til daglig ledelse. SFO-klubber tildeles fem timer pr. uge samt fem minutter pr. barn pr. uge udover 40 børn. Fritids- og ungdomsklubber får samme tildeling til daglig ledelse til hver afdeling/klub, som har en daglig leder. Områdeklubber får desuden en lederstilling samt en halv stilling til administrative opgaver. Områdeklubben skal ikke nødvendigvis ansætte en person til administrative opgaver, da ydelsen kan købes andre steder fx af andre klubber eller skoler. I ressourcetildelingsmodellen indgår følgende parametre: Parametre Antallet af årige og årige Dækningsgrader Åbningstimer pr. år Ressource-beregningsmodel Forklaring Fra Viborg Kommunes befolkningsprognose. - Fritidsklubber: 79 % (Medborgerhuset 45 %, Fristedet 25 %) - SFO-klubber: 50 % - Ungdomsklubber 30 % - SFO-klubber opgraderes gradvist med 30 %, 40 % og 50 % i 2008 til 2010 Fritidsklubber: 26 timer pr. uge i 47 uger (1.222 timer) SFO-klubber: 20 timer pr. uge i 48 uger (960 timer) Ungdomsklubber: 10 timer pr. uge i 44 uger (440 timer) City-klubber: 32 timer pr. uge i 48 uger (1536) Beregnes et antal stillinger efter en belastningsgrad på 25 for fritidsklubber og 35 for ungdomsklubber Stillingsantallet er inkl. rengøring. Stillingsantallet er udgangspunktet for lønsumsberegningen, hvor der anvendes en gennemsnitsløn på kr. For klubberne er stillingsantallet kun vejledende, idet der anvendes lønsumsstyring. Daglig ledelse Enhedsledelse Administration - SFO-klubber: 5 timer pr. uge + 5 min. pr. barn pr. uge udover 40 børn - Områdeklubber: som SFO-klubber pr. afdeling/daglig leder - Områdeklubber: tildeles 1 stilling til en leder samt ½ stilling til administrative opgaver Kværnen og Løgstrup Fritidscenter sidestilles med SFO-klubber i ressourcetildelingen. Dog tildeles 10 timer ekstra til daglig ledelse, idet der både fritidsklubtilbud og ungdomsklubtilbud. Normbeløb til aktivitetsafhængige udgifter kr. pr. barn pr. år Evaluering Klubområdet er ikke pt. omfattet af den mængdereguleringsmodel, som er vedtaget for andre budgetområder i Viborg Kommune. Derfor reguleres klubbudgetterne ikke i budgetåret eller fra det ene år til det andet som følge af ændrede medlemstal. 23

25 Det foreslås, at der foretages en analyse af både økonomi, struktur og organisering efter 1 år. Forvaltningen kan, hvis der opstår en utilsigtet og uforudset uholdbar situation for en klub, bemyndiges til at kunne foretage den nødvendige justering. 11. Konsekvenser af model 3 I forhold til det ovenfor beskrevne serviceniveau (jf. afsnit 9) og ressourcetildelingsmodel (jf. afsnit 10) er de stillingsmæssige konsekvenser af de to forslag beskrevet nedenfor. Forslag A fire områdeklubber Nuværende Normering Difference Normering Difference Normering Difference normering Områdeklub 1 23,17 19,30-3,87 18,70-4,47 19,16-4,01 Områdeklub 2 16,83 17,72 0,89 17,35 0,52 16,91 0,08 Områdeklub 3 23,01 21,36-1,65 20,86-2,15 20,73-2,28 Områdeklub 4 9,87 11,84 1,97 11,58 1,71 11,50 1,63 Løgstrup Fritidscenter 3,60 5,68 2,08 5,50 1,90 5,77 2,17 Kværnen 5,75 4,69-1,06 4,74-1,01 5,11-0,64 SFO-klubber 5,17 15,85 10,68 17,29 12,12 19,77 14,60 Total 87,40 96,43 9,03 96,03 8,63 98,94 11,54 * Normeringen for 2008 svarer til den nye normering pr. 1. august 2008 ** Normeringen for områdeklub 2 er eksklusiv Sted1 Forslag B tre områdeklubber Nuværende Normering Difference Normering Difference Normering Difference normering Områdeklub 1 31,88 27,52-4,36 26,60-5,28 27,03-4,85 Områdeklub 2 31,13 29,35-1,78 28,82-2,31 28,27-2,86 Områdeklub 3 9,87 11,84 1,97 11,58 1,71 11,50 1,63 Løgstrup Fritidscenter 3,60 5,68 2,08 5,50 1,90 5,77 2,17 Kværnen 5,75 4,69-1,06 4,74-1,01 5,11-0,64 SFO-klubber 5,17 15,85 10,68 17,29 12,12 19,77 14,60 Total 87,40 94,93 7,53 94,53 7,13 97,44 10,04 * Normeringen for 2008 svarer til den nye normering pr. 1. august 2008 ** Normeringen for områdeklub 3 er eksklusiv Sted1 Det ses, at den nuværende normering er 87,4 stillinger. I forslag A stiger stillingsnormeringen til 96,43 stillinger i 2008, 96,03 stillinger i 2009 og 98,94 stillinger i I forslag B er stillingsantallet i alle tre år 1,5 stilling mindre (1 enhedslederstilling og ½ administrativ stilling), idet der er en områdeklub mindre. Herved frigøres kr. til en pulje vedr. børn med særlige behov. Det ses af begge tabeller, at stillingsantallet reduceres i klubberne i Viborgområdet, dvs. i de nye områdeklubber og Kværnen i Bruunshåb. Reduceringen sker dels som følge af harmoniseringen af serviceniveauet og dels som følge af, at der anvendes samme ressourcetildelingsmodel til alle klubber. Fritidsenheden (områdeklub 4 i forslag A og områdeklub 3 i forslag B) og Løgstrup Fritidscenter tilføres flere stillinger. 24

26 I forhold til den nuværende normering for SFO-klubber på 5,17 stillinger betyder udbygningen af dette område, at normeringen er 15,85 stillinger i 2008, 17,29 stillinger i 2009 og 19,77 stillinger i Der tilføres således i alt 14,60 stillinger til SFO-klubberne. De stillingsmæssige konsekvenser af forslag A og forslag B for de enkelte klubber kan ses i bilag 2 til rapporten. I tilknytning til dette bilag skal der gøres opmærksom på, at ændringer i stillingsnormeringen for områdeklubber skal ses for områdeklubben som helhed. Det vil således være op til områdeklubbens ledelse at afgøre, hvordan de enkelte klubber (afdelinger) er normeret. For klubberne er stillingsantallet kun vejledende, idet der anvendes lønsumsstyring. 25

27 26