Sekretariatschef Susanne Nielsen

Transkript

1 Bidragsforhøjelse. Klagerne har i deres to ejendomme tre lån, som er optaget i 2009 og 2010 hos det indklagede realkreditinstitut. Ifølge låne- og pantsætningsaftalerne/pantebrevet samt Långuiden pr. november 2015 kunne bidrag og beregningsprincipper fastsættes og ændres af instituttet. Instituttet forhøjede pr. 1. oktober 2013 bidraget på to af lånene fra 0,8 pct. til 1,85 pct. p.a. og på det tredje lån fra 0,6856 pct. til 1,1464 pct. Pr. 1. januar 2015 steg bidraget på lån 3 til 1,25 pct. p.a. I februar 2016 varslede instituttet bidragsforhøjelse på ny, således at satserne pr. 1. juli 2016 ville stige til henholdsvis 2,25 pct. for to af lånene og til 1,6568 pct. for det tredje af lånene. Klagerne fremsendte i marts 2016 en klage til instituttet over den voldsomme stigning i bidragsforhøjelserne. Instituttet redegjorde for baggrunden for og hjemlen til bidragsforhøjelserne, som blev fastholdt. Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle frafalde forhøjelsen pr. juli 2016 af bidragssatserne på deres lån. Instituttet påstod frifindelse. Klagerne havde anfægtet instituttets bidragsforhøjelser med henvisning til, at begrundelsen for bidragsforhøjelserne var uholdbare og underkendt af Basel-komitéen i forhold til fremtidige kapitalkrav, at forhøjelserne var urimelige, at forhøjelserne måtte anses for vilkårlige og dermed i strid med reglerne om god skik, og at den oprindelige låneaftale ikke indeholdt en angivelse af de forhold, der kunne udløse en ændring, kun at bidrag og beregningsprincipper kunne ændres af instituttet. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kræve en særlig dokumentation for de begrundelser, som instituttet havde anført som årsag til bidragsforhøjelserne, og at der heller ikke på anden måde var grundlag for at kræve en efterprøvelse af disse. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at Basel-komitéen i den refererede artikel havde udtalt, at børsnoteringen ikke måtte øge de overordnede kapitalkrav markant, idet det ud fra redegørelserne på instituttets hjemmeside samt de danske myndigheders håndtering af instituttets bidragsforhøjelser måtte antages ikke at være sket. Ud fra niveauet for tilsvarende lån og belåningsgrader i branchen fandt Nævnet, at bidragsforhøjelserne ikke kunne anses for åbenbart urimelige. Nævnet fandt endvidere, at de ikke kunne anses for vilkårlige, idet de var foretaget ensartet for kunder og lån. Låne- og pantsætningsaftalerne indeholdt ikke direkte en angivelse af de forhold, der kunne udløse en ændring af bidrag. Kravet herom, som fremgik af reglerne om god skik, var imødekommet ved, at Långuiden indeholdt en sådan oversigt, idet den til enhver tid gældende Långuide var en integreret del af aftalegrundlaget. Som følge af det anførte blev realkreditinstituttet frifundet. K E N D E L S E afsagt den 2. december 2016 JOURNAL NR.: T INSTITUT: Totalkredit A/S KLAGEEMNE: Bidragsforhøjelse. DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 4. november 2016 SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN: Henrik Waaben (formand) Bent Olufsen Morten B. Pedersen Lars K. Madsen Anne Vibeke Ellegaard Povlsen

2 SAGENS OMSTÆNDIGHEDER: Klagerne har to ejendomme, hvori der indestår lån til det indklagede realkreditinstitut. Indklagede har således i 2009 og i 2010 ydet tilpasningslån F3 på oprindelig kr. og kr. i ejendom 1 og tilpasningslån på oprindelig kr. i ejendom 2. Af de for lånene i ejendom 1 udstedte låne- og pantsætningsaftaler fremgår følgende af de særlige bestemmelser: Vilkår for lånet For lånet gælder de af (indklagedes) bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen. Henvisningen til vedtægterne i Justitsministeriets pantebrevsformular B skal forstås som en henvisning til bestemmelser fastsat af (indklagedes) bestyrelse med hjemmel i (indklagedes) vedtægter. Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede Almindelige forretningsbestemmelser i Långuiden samt Særlige bestemmelser i nærværende låne- og pantsætningsaftale. Bidrag Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af (indklagede) Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet. Bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter (indklagedes) beslutning. Meddelelse herom vil i såfald blive givet til debitor med mindst 3 måneders varsel forud for en termin. (Indklagede) kan desuden fastsætte specielle bidragssatser og/eller beregningsprincipper for særlige lån eller grupper af lån. Meddelelse om ændringer i bidrag og/eller beregningsprincipperne herfor kan gives i en terminsopkrævning. Ændres bidraget, ændres terminsydelsen i forhold hertil. Tilsvarende bestemmelser fremgår af de særlige bestemmelser i pantebrevet for lånet i ejendom 2. Indklagede varslede den 27. maj 2013 bidragsforhøjelser på klagernes tre lån med virkning fra den 1. oktober For lånene på kr. og kr. indebar det en forhøjelse af den årlige bidragssats fra 0,80 pct. til 1,85 pct., medens bidraget på lånet på kr. blev forhøjet fra 0,6856 pct. til 1,1464 pct. p.a. Den 28. august 2014 varslede indklagede for lånet på kr. bidragsforhøjelse til 1,25 pct. p.a. gældende fra 1. januar

3 Indklagede fremsendte den 26. januar 2015 en bekræftelse til klagerne på en refinansieringsaftale vedrørende ændring af refinansieringsprofilen på lånet på kr. til F5. Tilsvarende aftaler blev den 9. juli 2015 fremsendt vedrørende lånene på kr. og kr. Indklagedes Långuide pr. 6. november 2015 indeholder følgende afsnit om bidrag: Bidrag Bidragets størrelse og beregningsmetode fastsættes i forbindelse med ydelse af lånet. Bidraget beregnes som en procentsats af lånets restgæld (dvs. af kontantrestgælden for kontantlån og af obligationsrestgælden ved obligationslån). Betalingen sker forholdsmæssigt som en del af lånets terminsydelse. Bidragssatsen ved lånets udbetaling er afhængig af den belånte ejendom, afdragsprofil, låntype, lånets hovedstol og belåningsinterval ( lånets prioritetsstilling i forhold til den kontante låneværdi for ejendommen). Belåningsintervallet fastlægges via en værdiansættelse af ejendommen ved lånoptagelsen. Værdiansættelse foretages af (indklagede) på den af (indklagede) valgte måde. Belåningsintervallet fastlægges på ny ved en efterfølgende omlægning af lånet, gældsovertagelse eller relaksation. Bidragssatsen ændres ikke som følge af ordinære afdrag eller ved ændring af lånets prioritetsstilling som følge af f.eks. en indfrielse af foranstående lån. Ændring af bidrag, gebyrer og andet vederlag (herunder kursskæring). Bidrag, gebyrer og andet vederlag er variable. Lånets bidrag og beregningsmetoden for bidrag kan således ændres i lånets løbetid, eksempelvis så bidraget beregnes og eventuelt løbende reguleres på grundlag af flere eller andre forhold end ved lånets udbetaling, herunder låntagerspecifikke forhold. (Indklagede) kan endvidere ændre eller indføre nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) i eksisterende låneforhold. Ændringer af bidrag og beregningsmetoden for bidraget samt ændring eller indførelse af nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) kan i eksisterende låneforhold være begrundet i aktuelle eller forventede omkostningsmæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, risikomæssige, konkurrencemæssige, forretningsmæssige eller lignende forhold samt låntagerspecifikke forhold. Du kan nedenfor se eksempler på sådanne forhold. Listen er ikke udtømmende. a) Ændringer i lovgivning, retspraksis og myndighedspraksis, b) Ændringer i krav og forventninger fra ratingbureauer og investorer, herunder krav og forventninger af betydning for prissætningen på obligationerne bag (indklagedes) udlån, c) Omkostningsudviklingen, eksempelvis som følge af * øgede omkostninger til fremskaffelse af kapital, ændrede krav til kapitalgrundlag, kapitalberedskab, likviditet eller solvens, 3

4 øgede skatter eller afgifter, øgede distributionsomkostninger eller generelle garantiordninger, d) Øgede tab eller risiko for tab, nedskrivninger eller hensættelser til tab, e) Behov for ændringer i sammensætningen af (indklagedes) låneportefølje, eksempelvis en reduktion af mængden af lån med variabel rente f) Behov for at motivere (indklagedes) kunder til at vælge udvalgte produkter, eksempelvis lån med afdrag, g) Øgede risici, herunder operationelle risici, h) Faldende ejendomspriser eller strukturelle udviklinger i ejendomsmarkedet, i) Administrative forhold eller behov for bedre udnyttelse af (indklagedes) kapacitet og ressourcer, j) Øvrige forhold, som indebærer behov for øget indtjening eller en ændret prisstruktur, k) Låntagers betalingsmisligholdelse, l) Ændringer i låntagerspecifikke forudsætninger, herunder låntagers økonomiske forhold eller sammensætningen, omfanget eller rentabiliteten af låntagers engagement med (indklagede) eller m) Ændringer i den pantsatte ejendoms belåningsgrad, værdifasthed eller omsættelighed. Ændringer vedrørende bidrag samt væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag meddeles individuelt til låntager med 3 måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Ændringer begrundet i udefrakommende forhold, som (indklagede) ikke har indflydelse på, kan dog ske uden varsel. Øvrige ændringer, herunder ændringer vedrørende gebyrer eller morarente samt mindre væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag annonceres med 3 måneders varsel i (indklagedes) prisblad, som er tilgængeligt på (indklagedes hjemmeside) Indklagede varslede den 4. februar 2016 bidragsforhøjelse over for klagerne vedrørende alle tre lån: Den 1. juli 2016 forhøjer (indklagede) bidragssatserne. Det gør vi, fordi (indklagede) skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold. Både krav og forventninger er steget kraftigt siden finanskrisens start og stiger stadig. Derfor skal vi i (indklagede) øge indtjeningen. På den måde kan vi lægge tilstrækkeligt til side som sikkerhed for de lån, vi yder, tiltrække kapital i markedet på bedst mulige vilkår og dække omkostningerne til forrentning af denne kapital. Det er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne. Dit lån i (indklagede) har ikke fast rente i hele løbetiden og er uden afdrag. Hvis I vælger et lån med fast rente og med afdrag, falder jeres bidragssats til den laveste i (indklagede) Det skyldes, at myndighederne kræver, at færre boligejere vælger lån med variabel rente og lån uden afdrag. Se, hvad forhøjelsen koster dig Låntype Tilpasningslån (F5) variabel rente Restgæld pr. 1. juli 2016 i kr ,00 Nuværende årlig bidragssats i pct. 1,8500 Ny årlig bidragssats fra 1. juli 2016 i pct. 2,2500 Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 208,00 I betaler den nye bidragssats første gang 1. oktober Desuden ændrer din rente sig ved næste rentetilpasning. Derfor ændrer din samlede betaling sig også. 4

5 Se, hvad forhøjelsen koster dig Låntype Tilpasningslån (F5) variabel rente Restgæld pr. 1. juli 2016 i kr ,21 Nuværende årlig bidragssats i pct. 1,8500 Ny årlig bidragssats fra 1. juli 2016 i pct. 2,2500 Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 224,33 I betaler den nye bidragssats første gang 1. oktober Desuden ændrer din rente sig ved næste rentetilpasning. Derfor ændrer din samlede betaling sig også Se, hvad forhøjelsen koster dig Låntype Tilpasningslån (F3) variabel rente Restgæld pr. 1. juli 2016 i kr ,00 Nuværende årlig bidragssats i pct. 1,2500 Ny årlig bidragssats fra 1. juli 2016 i pct. 1,6568 Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 2.000,43 I betaler den nye bidragssats første gang 1. oktober Desuden ændrer din rente sig ved næste rentetilpasning. Derfor ændrer din samlede betaling sig også. Klagerne sendte den 3. marts 2016 en klage til indklagede over bidragsforhøjelserne: Hermed vil vi gerne indgive en klage i.f.t. den voldsomme stigning i bidragssatsen, som vi har fået brev om vil træde i kraft pr Vi mener, at det er fuldstændigt utilstedeligt med disse fortløbende prisstigninger, og især den seneste, som udgør et rigtigt stort beløb i vores daglige økonomi. Gennem de sidste år er vores budget næsten hvert år blevet belastet af en betragtelig forhøjelse af bidragssatsen, så vi nu er oppe på at skulle betale i nærheden af kr alene i bidrag. Så kan man jo selv regne ud, hvad det bliver til i løbet af 30 år, alene på administration, over 1 million kr. (for at låne omkring 2,4 millioner kr.). Det lyder jo skingrende vanvittigt. I år udgør bidragsstigningen næsten kr , heraf kr på Så sent som i oktober 2013 steg bidragssatsen med nogenlunde det samme drastiske beløb, kr pr. kvartal, altså blev det allerede dengang til kr mere pr. år, alene på, og i januar 2015 fik den så lige et hak mere, dog ikke helt i samme størrelsesorden. Vi mener ikke, at disse voldsomme stigninger er berettigede, da vi overhovedet ikke på noget tidspunkt er blevet gjort opmærksom på, at der var så stor en risiko forbundet i.f.t. bidragssatsen hverken I eller banken har gjort os opmærksomme på dette, så det burde være ulovligt, at man på den måde kan lægge folks økonomi i ruiner med et slag. Der burde være et loft over, hvor meget man kan stige i bidrag, så det ikke altid er os, der sidder hårdest i det, det går mest ud over. Men nej, det er der ikke, så vi kan bare betale ved kasse 1, og vi har ikke store muligheder for at handle på det, for det koster for meget at omlægge, for der er stadig henh. 2 og 4 år til rentetilpasning. Vi var sidste år også så dumme at lave vores lån på om til det mere fornuftige F5 lån i stedet for henh. F1 og F3, men ak og ve så sidder vi da rigtigt i suppedasen (for pludselig er bidragssatsen vokset til hele 2,25%). Ja, det hele er godt nok afdragsfrit, men vi har ikke umiddelbart økonomi til at betale astronomiske indfrielsesomkostninger og tage et fastforrentet lån i stedet. Da vi i forvejen er meget pressede økonomisk, og den ene af os er ramt af kritisk sygdom, sidder vi afmægtigt fast i denne økonomiske spændetrøje fra jeres side. Vi har ikke store muligheder for at øge vores indtjening så dramatisk. I hvert fald ikke pt. Denne enorme stigning koster på det daglige budget, som vi næsten ikke kan stramme mere op på dvs. dette sker på familiens og især børnenes bekostning, 5

6 da det nu er børnenes fritidsinteresser, fødselsdagsfester og øvrige oplevelser, der må skæres på. I stedet for at tage på sommerferie, må vi slå et telt op i baghaven (hvilket måske ikke ligefrem er den fedeste ferie for børn på 10 og 13 år). Børnenes konfirmationsfester må vi seriøst overveje at droppe for overhovedet at have en have at slå teltet op i sommerferien. Vi har efter vores bedste overbevisning ikke haft nogen mulighed for at vide, at I ville ændre vores betingelser for lånet så drastisk, og det har I i den grad gjort en hel del gange, men denne gang flyder bægeret simpelthen over, og vi kan ikke bære mere og flere af jeres utallige prisstigninger på bidrag. Vi håber, at I vil tage vores klage alvorligt, da jeres seneste tiltag har stor indvirkning på vores daglige liv og levned og vores liv med vores børn. Indklagede besvarede den 13. marts 2016 klagernes henvendelse: Bidragssatserne forhøjes på alle eksisterende og nye lån og derfor også dine lån, uanset hvornår refinansieringsperioden udløber. Derfor fastholder vi, at bidragsforhøjelsen er gældende for dit lån. Vil du høre mere om dine muligheder for at indfri lånet, kan du kontakte din rådgiver. Helt overordnet forhøjer vi bidragssatserne for alle eksisterende og nye lån i (indklagede), fordi bidragene er vores primære indtjeningskilde. En øget indtjening over de kommende år sikrer, at (det koncernforbundne realkreditinstitut/indklagede) fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne. For via en øget indtjening formår vi både at honorere myndighedernes nuværende krav og ruste os til de nye, markant højere krav, vi ved, er på vej. Børsnotering betyder lavere forhøjelse af bidragssatserne Som du måske har hørt, planlægger (det koncernforbundne realkreditinstitut) en børsnotering. Børsnoteringen tilfører os en del ekstra kapital og det har den klare fordel for vores kunder, at vi forhøjer bidragssatserne markant mindre pr. 1. juli i år, end vi havde været tvunget til uden en børsnotering. Bidragssatsen er ikke den samme på alle realkreditlån Låntypen har stor betydning for, hvilken bidragssats du betaler. For myndighederne har stillet nye krav til, hvordan vores lånebestand er sammensat. Vi skal blandt andet sikre, at flere kunder vælger at afdrage på deres lån og vælger lån med fast rente og det gælder især de lån, som har en høj belåningsgrad. Derfor får lån, som har variabel rente og afdragsfrihed i stedet for fast rente og afdrag, de højeste bidragssatser. Og derfor har lån med fast rente og afdrag fortsat de laveste bidragssatser. Betingelser for forhøjelse af bidragssatser Vi har gennemført forhøjelsen i overensstemmelse med lånedokumentationen. Muligheden for at ændre bidrag fremgår af din låneaftale (pantebrevet) og de almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån, som i dag står i (indklagedes) Långuide. Den finder du bl.a. på (indklagedes hjemmeside) Klagerne indbragte efterfølgende en sag for Realkreditankenævnet. PARTERNES PÅSTANDE: Klagerne påstår indklagede tilpligtet at frafalde forhøjelsen pr. 1. juli 2016 af bidragssatserne på deres lån. Indklagede påstår frifindelse. 6

7 KLAGERNES FREMSTILLING: Klagerne anfører, at indklagede har foretaget urimelige forhøjelser af bidragssatser på grundlag af uholdbare argumenter. Baselkomitéen har afvist, at det koncernforbundne realkreditinstitut/indklagede kunne begrunde behovet for yderligere kapital i forhold til fremtidige Basel krav. Det koncernforbundne realkreditinstitut/indklagede påstår, at der kan komme nye krav fra EU, EBA eller danske myndigheder. Det er ren spekulation og ikke et holdbart argument, som retfærdiggør så kraftige og gentagne stigninger i bidragssatserne. Desuden har indklagede derved handlet i strid mod god markedsføringsskik for finansielle virksomheder. Af bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder 6, stk. 3, fremgår det, at vilkår om ændringer i løbende kundeforhold af renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag skal være klart fremhævet i aftalen og skal indeholde en angivelse af de forhold, der kan udløse en ændring, og må ikke give den finansielle virksomhed en vilkårlig adgang til at foretage ændringer. Det koncernforbundne realkreditinstituts/indklagedes argumenter om nye krav holder ikke i henhold til god skik bekendtgørelsens 6, stk. 3, hvorfor det virker som en vilkårlig adgang til at foretage ændringer. I øvrigt indeholder den oprindelige låneaftale ingen angivelse af de forhold, der kan udløse en ændring, kun at bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter indklagedes beslutning. INDKLAGEDES FREMSTILLING: Indklagede oplyser følgende vedrørende ejendom 1: Klagerne fik den 3. november 2009 på grundlag af lånetilbud af den 29. oktober 2009 udbetalt et 30-årigt tilpasningslån (F3) på kr. Lånet blev etableret med indledende afdragsfrihed frem til den 30. juni Bidraget på lånet blev fastsat til 0,70 pct. ud fra et belåningsinterval på pct. på baggrund af en belåningsvurdering på kr. I forbindelse med refinansieringen den 1. oktober 2015 blev lånets profil ændret til tilpasningslån (F5) fortsat med afdragsfrihed frem til den 30. juni Bidraget blev fastsat til 1,85 pct. ud fra et belåningsinterval på pct. 7

8 Lånet refinansieres næste gang den 30. september Samlet set er bidraget i perioden forhøjet således: Pr. den 1. april 2012 til 0,80 pct., pr. den 1. oktober 2013 til 1,85 pct. og pr. den 1. juli 2016 til 2,25 pct. Klagerne fik den 24. februar 2010 udbetalt endnu et lån et 30- årigt tilpasningslån (F1) på kr. Lånet blev etableret med indledende afdragsfrihed frem til den 31. december Bidraget på lånet blev fastsat til 0,70 pct. ud fra et belåningsinterval på pct. på baggrund af en belåningsvurdering på kr. I forbindelse med refinansieringen den 1. oktober 2015 blev lånets profil ændret til tilpasningslån (F5) med afdragsfrihed frem til den 30. september Bidraget blev fastsat til 1,85 pct. ud fra et belåningsinterval på pct. Lånet refinansieres næste gang den 1. oktober Samlet set er bidraget i perioden forhøjet således: Pr. den 1. april 2012 til 0,80 pct., pr. den 1. oktober 2013 til 1,85 pct. og pr. den 1. juli 2016 til 2,25 pct. Indklagede oplyser følgende vedrørende ejendom 2: Klagerne fik den 4. maj 2009 på grundlag af lånetilbud af den 29. april 2009 udbetalt et 30-årigt tilpasningslån (F3) på kr. Lånet blev etableret med indledende afdragsfrihed frem til den 30. marts Bidraget på lånet blev fastsat til 0,5856 pct. ud fra et belåningsinterval på pct. på baggrund af en belåningsvurdering på kr. I forbindelse med refinansieringen den 1. oktober 2015 blev lånets profil ændret til tilpasningslån (F5) med uændret periode med afdragsfrihed. Bidraget blev fastsat til 1,25 pct. ud fra et belåningsinterval på pct. Lånet refinansieres næste gang den 31. marts Samlet set er bidraget i perioden forhøjet således: Pr. den 1. april 2012 til 0,6856 pct., pr. den 1. oktober 2013 til 1,1464 pct., pr. den 1. januar 2015 til 1,25 pct. og pr. den 1. juli 2016 til 1,6568 pct. 8

9 Gennemførsel af bidragsforhøjelsen i 2016 Med virkning fra 1. juli 2016 har indklagede forhøjet bidragssatserne på alle eksisterende og nye lån til private kunder. Derfor har alle privatkunder med lån hos indklagede modtaget et brev med oplysning om, hvad forhøjelsen betyder for netop deres lån. Brevet indeholder en begrundelse for forhøjelsen. Derudover har indklagede på sin hjemmeside offentliggjort en redegørelse for bidragsforhøjelsen: Begrundelseskrav Det danske realkreditsystem har en række unikke kendetegn. Et af dem er, at du som låntager uanset om du er boligejer eller erhvervsdrivende igennem hele lånets løbetid er beskyttet mod en pludselig opsigelse af dit lån. Den beskyttelse har du ikke på dit banklån. Banker kan nemlig frit og uden varsel til enhver tid kræve, at du betaler dit lån tilbage. Det kan vi som realkreditinstitut ikke, så længe du betaler dine ydelser. Med andre ord forpligter realkreditinstitutter sig ved udbetaling af et lån til at låne pengene ud og ikke pludselig kræve dem tilbagebetalt i hele den periode, der er aftalt. Og da løbetiden ofte er 30 år, betyder det, at realkreditinstitutter har uopsigelige forpligtelser, der løber i årtier. Øget krav om polstring. Over så lang en periode kan kapitalkrav og omkostninger ved realkreditudlån ændre sig markant. Derfor kan et realkreditinstitut forhøje bidragssatserne, som er realkreditinstituttets pris for at yde og administrere lån. Bidragssatserne kan også forhøjes på de lån, der allerede er udbetalt. Og det er det, (indklagede) gør, når vi hæver bidragssatserne på (indklagede-lån) pr. 1. juli Men vi kan ikke bare hæve bidragssatserne vilkårligt, for alle realkreditinstitutter skal kunne begrunde, hvorfor de forhøjer bidragssatserne. Det er fast anerkendt i lovgivningen om god skik for finansielle virksomheder og i talrige afgørelser fra Realkreditankenævnet at man forhøjer bidragssatserne, når man kan begrunde det. (Indklagedes) mulighed for at hæve bidragssatserne er udførligt beskrevet i låneaftalerne og i (indklagedes) Almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån, som står i den LånGuide, man modtager, når man får et (indklagede-lån) Hvorfor stiger bidragssatserne i (indklagede) pr. 1. juli 2016? I det brev, alle kunder i (indklagede) har modtaget, begrunder vi forhøjelsen med, at kapitalkravene fra danske og internationale myndigheder til realkreditinstitutter er steget og fortsat stiger. De stigende kapitalkrav betyder, at (realkreditkoncernen) som (indklagede) er en del af skal stille mere og mere kapital som sikkerhed for de lån, vi har ydet og fortsat yder til danske boligejere og erhvervsdrivende. Når myndighedernes krav stiger, øger investorerne og ratingbureauerne (tilsammen kaldet markedet ) samtidig deres forventninger til (realkreditkoncernens) kapitalgrundlag. Jo større tiltro investorer og ratingbureauer har til (det koncernforbundne realkreditinstitut), jo lavere bliver renten på lånet. Vores kunder har derfor direkte fordel af, at både investorer og ratingbureauer har stærk tiltro til (det koncernforbundne realkreditinstitut) Derfor er det så afgørende, at vi lever op til markedets forventninger. 9

10 Kendte og ukendte krav i sigte. Konkret medfører de øgede krav, at (realkreditkoncernen) ved indgangen til 2019 skal have ca. 70 mia. kr. i egentlig kernekapital (den regnskabsmæssige egenkapital fratrukket hybrid kernekapital og en række solvensmæssige fradrag). Dette kapitalmål er fastsat på baggrund af de allerede kendte og vedtagne kapitalkrav fra danske og internationale myndigheder. Forhøjelsen af bidragssatserne pr. 1. juli 2016 har først og fremmest til formål at øge sandsynligheden for, at (realkreditkoncernen) kan leve op til dette kapitalmål. Vi har i dag en egentlig kernekapital på 60,5 mia. kr. Den skal øges med knap 10 mia. kr. i årene Forhøjelsen af bidragssatserne øger (realkreditkoncernens) indtjening og betyder dermed, at vi kan lægge mere til side hvert år i bestræbelserne på at nå 70 mia. kr. inden udgangen af Desuden øger forhøjelsen af bidragssatserne sandsynligheden for, at (realkreditkoncernen) kan honorere de fremtidige, endnu ikke vedtagne kapitalkrav, som der i disse år arbejdes på hos internationale myndigheder. Vi kender ikke det konkrete omfang af kravene endnu men vi ved, at kapitalkravet efter 2019 er højere end de 70 mia. kr. Selv i minimumsversioner vil de krav, der arbejdes på, være en betydelig udfordring for (realkreditkoncernen) Lige nu er vores bedste estimat, at det er nødvendigt at øge den egentlige kernekapital med yderligere 15 mia. kr. altså ud over de 70 mia. kr. når de nye krav får effekt. Estimatet er forsigtigt og svarer til det niveau, man allerede nu har pålagt de fire største banker i Sverige. Og det er ikke usandsynligt, at kravet bliver højere. Børsnotering er nødvendig Derfor søger (realkreditkoncernen) en børsnotering. Dels får vi tilført kapital i forbindelse med selve børsnoteringen, dels får vi efterfølgende, som børsnoteret koncern, adgang til at hente yderligere kapital efter behov. For at gennemføre en børsnotering skal vi have en bedre indtjening end i dag det vil fremtidige aktionærer kræve, og det er forhøjelsen af bidragssatserne med til at sikre. Og det er værd at bemærke, at forhøjelsen af bidragssatserne er langt mindre, end den ville være uden en børsnotering. Forhøjelsen af bidragssatserne på (indklagedes) udlån til privatkunder står ikke alene. De suppleres af markante besparelser i (realkreditkoncernen) og andre tiltag, der bidraget til at effektivisere koncernen. Baggrunden for indklagedes forhøjelse af bidragssatsen er yderligere uddybet i en redegørelse, som også er tilgængelig på indklagedes hjemmeside. Hjemmel til bidragsforhøjelse Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klagerne og indklagede udgøres af henholdsvis låne- og pantsætningsaftalerne og pantebrevet fra 2009/2010. Disse suppleres af indklagedes Långuide fra varslingstidspunktet, der er godkendt af indklagedes bestyrelse. Såvel låne- og pantsætningsaftalerne og pantebrevet som Långuiden indeholder bestemmelser om fastsættelsen af bidraget, herunder at det i lånets løbetid kan ændres af indklagede. Anbringender Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende, 10

11 at at der er hjemmel i låneaftalerne til at forhøje bidragssatsen, de gennemførte bidragsforhøjelser er sket ensartet for alle kunder med samme låntyper, at de skete forhøjelser af bidragssatserne er i overensstemmelse med aftalegrundlaget samt varslet og begrundet i overensstemmelse med reglerne om god skik, at at forhøjelserne af bidragssatserne ikke er vilkårlige eller urimelige, og der derfor ikke er grundlag for at tilsidesætte de foretagne forhøjelser af bidragssatserne. OPLYSNINGER M.V. FRA NÆVNSSEKRETARIATET: Reglerne om god skik, nu bekendtgørelse nr. 332 af 7. april 2016, indeholder blandt andet følgende regler: 7. Stk. 3. Vilkår i boligkreditaftalen om ændringer af renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag skal være klart fremhævet i aftalen, og skal indeholde en angivelse af de forhold, der kan udløse en ændring, og må ikke give virksomheden en vilkårlig adgang til at foretage ændringer. ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER: Klagerne anfægter indklagedes bidragsforhøjelser med henvisning til, a) at indklagedes begrundelse for bidragsforhøjelserne er uholdbare og underkendt af Basel-komitéen i forhold til fremtidige kapitalkrav, b) at bidragsforhøjelserne er urimelige, c) at bidragsforhøjelserne må anses for vilkårlige og dermed i strid med reglerne om god skik, og d) at den oprindelige låneaftale ikke indeholder en angivelse af de forhold, der kan udløse en ændring, kun at bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter indklagedes beslutning. Ad a. Nævnet finder, at der ikke er grundlag for at kræve en særlig dokumentation for de begrundelser, som indklagede har anført som årsag til bidragsforhøjelserne, og at der heller ikke på anden måde er grundlag for at kræve en efterprøvelse af disse. Det kan ikke føre til et andet resultat, at Basel-komitéen i den refererede artikel har udtalt, at børsnoteringen ikke må øge de overordnede kapitalkrav markant, idet det ud fra redegørelserne på indklagede hjemmeside samt de danske myndigheders håndtering af indklagedes bidragsforhøjelser må antages ikke at være sket. 11

12 Ad b og c. Ud fra niveauet for tilsvarende lån og belåningsgrader i branchen finder Nævnet, at bidragsforhøjelserne ikke kan anses for åbenbart urimelige. Nævnet finder endvidere, at de ikke kan anses for vilkårlige, idet de er foretaget ensartet for kunder og lån. Ad d. Låne- og pantsætningsaftalerne indeholder ikke direkte en angivelse af de forhold, der kan udløse en ændring af bidrag. Kravet herom, som fremgår af reglerne om god skik, er imødekommet ved, at Långuiden indeholder en sådan oversigt, idet den til enhver tid gældende Långuide er en integreret del af aftalegrundlaget. Som følge af det anførte b e s t e m m e s Indklagede, Totalkredit A/S, frifindes. Henrik Waaben / Susanne Nielsen 12