NOTAT. Forslag til økonomimodel, der understøtter øget inklusion på skolerne

Transkript

1 NOTAT 2. januar 2013 Sagsbehandler: ANGU Dok.nr.: 2012/ Skoleafdelingen Forslag til økonomimodel, der understøtter øget inklusion på skolerne Kommunernes Landsforening og regeringen har aftalt, at 96% af skoleeleverne i 2015 skal være inkluderet i den almene undervisning, og at eksklusionsgraden til udvidede specialundervisningstilbud dermed skal reduceres til 4%. Frederiksberg Kommune har med budget 2013 tilsluttet sig denne målsætning jf. budgetaftalen: Den inkluderende folkeskole Forligspartierne er enige om, at flere børn skal inkluderes i den almene undervisning. Målet er, at 96 pct. af folkeskolens elever undervises i et alment undervisningstilbud. Der skal derfor udvikles en sammenhængende strategi for inklusion, som vil rumme mål for konkrete nye undervisningstiltag, udvikling af støttefunktioner som PPR og AKTlærere samt efteruddannelse for lærere og pædagoger. I sektorstrategien for folkeskolen samt i sektorplanen 2013 for børn og unge i folkeskolen er ligeledes anført, at der skal udarbejdes en samlet strategi for inklusionsindsatsen i folkeskolen med en økonomi- og incitamentsstruktur, der understøtter inklusion. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra skoleafdelingen og økonomi og analyse i Børne- og Ungeområdet, og arbejdsgruppen har på baggrund af analyser og drøftelser med skoleledelserne udarbejdet et forslag til en økonomimodel. Nuværende model I den nuværende budgetmodel finansieres specialtilbuddene (specialklasserækker og specialskoler) som en del af den generelle rammestyring. Budgettet til specialklasserækkerne på folkeskolerne (A-sporet på Lindevangskolen, C-sporet på Søndermarkskolen, Læsekompetencecenteret på Skolen på La Cours Vej og Ungegrupperne på Tre Falke Skolen) er en del af den samlede budgetramme til folkeskolerne. På folkeskoleområdet korrigeres budgettet for udviklingen i antal folkeskoleelever, antal klasser og skoler, samt antal privatskoleelever. Udover den samlede budgetramme til folkeskolerne tildeles der budget til de kommunale specialskoler (Skolen ved Nordens Plads og Christianskolen) og til køb af specialunder-

2 visningspladser i regionale tilbud. Dette budget justeres i overensstemmelse med udviklingen i Frederiksberg Kommunes befolkningsprognoses forventede antal 6-19 årige. Specialtilbuddene (bortset fra Læsekompetencecenteret på Skolen på La Cours Vej) tildeles personalenormering ud fra de besluttede ressourceudmeldingsmodeller til specialtilbud i Bilag til Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Skolevæsen. Den nuværende budgetmodel indebærer, at de skoler, hvis elever visiteres til specialtilbuddene, ikke oplever nogen økonomisk belastning som følge heraf. Tilsvarende oplever skolerne heller ikke at få tildelt særlige ressourcer, hvis en elev udsluses fra et specialtilbud til almenområdet, eller hvis skolerne vil organisere en inkluderende indsats med henblik på, at færre børn ekskluderes til specialtilbud. I dag anvendes størstedelen af specialundervisningsressourcerne i Frederiksberg Kommune til enten den forebyggende indsats på skolerne med indsatser i forhold til det enkelte barn, der for det meste ikke har et omfang på mere end 6 timer ugentligt, eller til eksklusion til specialtilbud. Der anvendes meget få ressourcer til den mellemliggende inkluderende indsats på skolerne af et omfang på 7 eller flere ugentlige timer. Forslag til ny økonomimodel Hovedprincippet i den nye økonomimodel er en pengene følger barnet -model. Modellen indebærer at den økonomiske pulje som udgangspunkt fordeles ud til skolerne efter nærmere definerede retningslinjer. Skolerne kan for de tildelte midler iværksætte inkluderende indsatser, således at der forventeligt vil blive visiteret færre elever til specialtilbuddene i de kommende år. For de elever, der bliver visiteret til specialtilbud, skal skolerne betale en nærmere defineret takst til specialtilbuddene. Den nye økonomimodel indeholder følgende delelementer, som alle vil blive nærmere gennemgået efterfølgende: Definition af den økonomiske pulje til fordeling Definition af kriterier for fordeling af økonomisk pulje Beregning af takster for køb af pladser på specialtilbud Visitationsproces Afregningsperiode Definition af den økonomiske pulje til fordeling Udgangspunktet for opgørelsen af den økonomiske pulje, der i den nye økonomimodel skal fordeles til skolerne, har været en identifikation af budgettet for samtlige specialundervisningstilbud, som kommunen benytter i skoleåret 2012/13. Dvs. budgettet til specialklasserækkerne, de kommunale specialskoler og til specialundervisningspladser, som tilkøbes uden for kommunen. 2

3 Størrelsen på den økonomiske pulje til fordeling kan spænde fra alle udgifter til samtlige tilbud, altså det samlede budget, og til kun de elevtalsafhængige udgifter på udvalgte tilbud. Det er arbejdsgruppens vurdering, at det vil være uhensigtsmæssigt hvis alle udgifter til samtlige tilbud indgår i den nye økonomimodel. Dette skyldes, at elevgruppen for en række af tilbuddene har så store udfordringer, at det ikke umiddelbart er realistisk at inkludere disse i almenområdet. Disse tilbud bør derfor holdes ude af en tildelingsmodel, da den enkelte skole har ringe mulighed for at styre, hvilke elever der visiteres til disse tilbud. Det drejer sig om følgende tilbud: Christianskolen, spor 1 og 3 på Skolen ved Nordens Plads, særlige foranstaltninger på Skolen ved Nordens Plads, regionale specialundervisningstilbud og tilbud i andre kommuner. Herudover er læsekompetencecenteret på Skolen på La Cours Vej ikke taget med i det nuværende forslag, da tilbuddet er under opbygning. Dette tilbud forventes på sigt at indgå i den nye økonomimodel. Ovenstående betyder, at følgende tilbud foreslås omfattet af en ny økonomimodel: A- sporet på Lindevangskolen, C-sporet på Søndermarkskolen, Ungegrupperne på Tre Falke Skolen, samt spor 2 på Skolen ved Nordens Plads. Det vurderes, at det for disse tilbud er realistisk, at en del af eleverne kan inkluderes i almenområdet, og at den enkelte skole har en reel mulighed for at gøre en indsats i forhold hertil. For de nævnte tilbud, som foreslås omfattet af økonomimodellen, er der taget udgangspunkt i driftsbudgetterne for Herefter er det beregnet, hvor stor en del de elevtalsafhængige udgifter udgør heraf. De elevtalsafhængige udgifter omfatter budgettet til lærerpersonale, og for spor 2 på Skolen ved Nordens Plads også budgettet til pædagoger, samt det elevtalsafhængige rådighedsbeløb. Med denne beregning holdes de faste udgifter ude af den økonomiske pulje, dvs. udgifter til ejendomsdrift, ledelse, administration osv. Argumentet for dette er, at de faste udgifter er grundudgifter som skal afholdes uafhængigt af, om det enkelte tilbuds elevtal stiger eller falder. På den baggrund er den økonomiske pulje opgjort som budgettet til de elevtalsafhængige udgifter på A-sporet på Lindevangskolen, C-sporet på Søndermarkskolen, Ungegrupperne på Tre Falke Skolen, samt spor 2 på Skolen ved Nordens Plads. Den samlede økonomiske pulje udgør med udgangspunkt i driftsbudgetterne for ,2 mio. kr. 3

4 Tabel 1. Beregning af ramme Udgifter i mio.kr. Budget 2013 (2013-priser) Udvalgte tilbud Kun elevtalsafh. A-sporet (Lindevangskolen) 6,8 C-sporet (Søndermarkskolen) 6,7 Læseklasserne (Skolen La Cours Vej) Ungegrupperne (Tre Falke Skolen) 3,7 Christianskolen Spor 1 (Skolen ved Nordens Plads) Spor 2 (Skolen ved Nordens Plads) 22,0 Spor 3 (Skolen ved Nordens Plads) Særlige foranstaltninger (Skolen ved Nordens Plads) Køb af specialundervisningspladser i andre kommuner (3.08) Køb af pladser i regionale tilbud (3.07) Udgifter i alt 39,2 Definition af kriterier for fordeling af økonomisk pulje Andele af det samlede børnetal Udgangspunktet for fordelingen af den økonomiske pulje til skolerne er antallet af 6 15 årige med folkeregisteradresse i den enkelte skoles distrikt opgjort pr. 5. september Tabel 2. Andele af 6-15 årige børn pr. 5/ fordelt på skoledistrikter Børn i distrikt i alt Andel i alt Lindevangskolen ,16 Ny Hollænderskolen ,13 Skolen på Duevej 775 0,09 Skolen på Nyelandsvej ,13 Skolen på la Cours Vej 888 0,10 Skolen ved Bülowsvej ,15 Skolen ved Søerne 834 0,10 Søndermarkskolen ,14 I alt ,00 Frederiksberg Ny Skole og Tre Falke Skolen fremgår ikke af ovenstående tabel. Det skyldes at Frederiksberg Ny Skole er en skole der bliver bygget op nedefra og derfor til det kommende skoleår 2013/14 kun har et defineret skoledistrikt for klassetrin, og at Tre Falke Skolen som kommunens overbygningsskole ikke har et selvstændigt skoledistrikt. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at de to skoler tildeles et nærmere defineret 4

5 fast beløb fra den økonomiske pulje, således at disse skoler også sikres mulighed for at kunne iværksætte inkluderende indsatser. Socioøkonomiske kriterier Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut KREVI udarbejdede i 2011 en rapport om ekskluderende specialundervisning. Formålet med rapporten var bl.a. at kortlægge hvilke børn, der modtager ekskluderende specialundervisning og et af analysens hovedresultater er, at social baggrund har markant betydning for sandsynligheden for, om børn får ekskluderende specialundervisning i løbet af deres skoletid. Særligt børn af forældre med lave indkomster og lav uddannelse har en øget sandsynlighed for at komme til at modtage ekskluderende specialundervisning. De lokale erfaringer er ligeledes, at der er en tydelig social slagside fsva. visiteringer til udvidet specialundervisning. Med baggrund i resultaterne fra KREVI-rapporten foreslår arbejdsgruppen, at uddannelsniveau og indkomstniveau indgår som et af kriterierne for fordeling af den økonomiske pulje og arbejdsgruppen har derfor arbejdet med dataudtræk fra Danmarks Statistik. Udtrækket viser den sociale baggrund for de 6 15 årige børn i de enkelte skoledistrikter og indeholder oplysninger om børnenes herkomst og familietype samt familiens tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau og samlet indkomst. Første kolonne i nedenstående tabel 3 viser skoledistriktets relative andel af børn fra hjem med et lavt uddannelsesniveau ud af det samlede antal i Frederiksberg Kommune defineret ved, at højeste uddannelse enten er grundskole, almengymnasial, erhvervsgymnasial eller uoplyst. Anden kolonne viser børn fra hjem med lavt indkomstniveau, defineret ved husstandsindkomster under ,- årligt. Tabel 3. Andel af børn fra familier med lavt uddannelses og indkomstniveau fordelt på skoledistrikter Uddannelsesniveau Indkomstniveau Lindevangskolen 0,19 0,25 Ny Hollænderskolen 0,11 0,11 Skolen på Duevej 0,09 0,06 Skolen på Nyelandsvej 0,14 0,13 Skolen på la Cours Vej 0,13 0,14 Skolen ved Bülowsvej 0,13 0,11 Skolen ved Søerne 0,08 0,06 Søndermarkskolen 0,14 0,14 I alt 1,00 1,00 Tabellen illustrerer relativet store forskelle i forhold til det samlede antal børn i enkelte skoledistrikter. Nogle distrikter har således en relativt stor byrde i forhold til de socio- 5

6 økonomiske faktorer. Således har eksempelvis Lindevangskolen 16 % af det samlede antal 6 15 årige børn i Frederiksberg Kommune, mens distriktet har 25 % af børn fra familier med indkomster under ,- årligt. Privatskoleelever I Frederiksberg Kommune er den samlede andel af privatskoleelever 23 %. Privatskoleandelen på de enkelte skoler varierer fra 13 % og op til 31 %. Arbejdsgruppen har derfor lavet beregninger på de enkelte skolers andele af 6 15 årige børn fordelt på skoledistrikter excl. privatskoleelever. Ligeledes er der lavet beregninger på de enkelte skolers andele af de laveste socioøkonomiske faktorer på baggrund af dataudtræk excl. privatskoleelever. Tabel 4. Andele excl. privatskoleelever Børn i distrikt i alt, excl. privatskoleelever Andel i alt Uddannelses-niveau Indkomstniveau Lindevangskolen ,16 0,20 0,26 Ny Hollænderskolen 869 0,13 0,10 0,11 Skolen på Duevej 684 0,10 0,09 0,05 Skolen på Nyelandsvej 927 0,13 0,14 0,14 Skolen på la Cours Vej 755 0,11 0,14 0,15 Skolen ved Bülowsvej ,15 0,12 0,10 Skolen ved Søerne 633 0,09 0,08 0,07 Søndermarkskolen 860 0,13 0,14 0,13 I alt ,00 1,00 1,00 Tabellen viser, at det for halvdelen af skolerne ikke har betydning for skolens andel af det samlede børnetal om børnetallet opgøres med eller uden privatskoleelever, samt at opgørelsen uden privatskoleelever medfører, at andelen for to skoler stiger med 0,01 og tilsvarende falder andelen for to skoler med 0,01. Ligeledes er der for de socioøkonomiske faktorer kun tale om udsving på +/- 0,01. Der er derfor ikke taget højde for andelen af privatskoleelever i den foreslåede model. Kriterier for fordeling af økonomisk pulje Udover ovennævnte kriterier kan der defineres en række øvrige kriterier for fordeling af den økonomiske pulje. Arbejdsgruppen finder det mest hensigtsmæssigt, at den nye økonomimodel kun arbejder med kriterier, der kan forventes at gøre en forskel i forhold til de enkelte skolers muligheder for at inkludere flere elever i almenområdet. I den foreslåede nye økonomimodel er det derfor kun andel af det samlede børnetal og de socioøkonomiske faktorer uddannelses- og indkomstniveau, der indgår som kriterier for fordeling af den økonomiske pulje. 6

7 På baggrund af den store forskel der er i de enkelte skolers andel af de socioøkonomiske faktorer foreslår arbejdsgruppen, at skolernes andel af de definerede socioøkonomiske faktorer vægter med 75 % og skolernes andel af det samlede børnetal vægter 25 % ved fordeling af den økonomiske pulje. Tabel 5. Andele ved vægtning 75/25 og 50/50 Model 37,5 % indkomstniv. + 37,5 % udd.niv + 25 % andel dist.børn (= den anbefalede model) Model 25 % indkomstniv % udd.niv + 50 % andel dist.børn Lindevangskolen 0,21 0,19 Ny Hollænderskolen 0,12 0,12 Skolen på Duevej 0,08 0,08 Skolen på Nyelandsvej 0,13 0,13 Skolen på la Cours Vej 0,13 0,12 Skolen ved Bülowsvej 0,13 0,14 Skolen ved Søerne 0,08 0,08 Søndermarkskolen 0,14 0,14 I alt 1,00 1,00 Beregning af takster for køb af pladser på specialtilbud Arbejdsgruppen har beregnet takster for køb af pladser på de specialtilbud, der er omfattet af økonomimodellen. De beregnede takster dækker de elevtalsafhængige personaleudgifter samt det elevtalsafhængige rådighedsbeløb. De elevtalsafhængige lærerpersonaleudgifter er beregnet på baggrund af de ressourceudmeldingsmodeller til specialtilbud, der fremgår af Bilag til Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Skolevæsen. I taksten for spor 2 på Skolen ved Nordens Plads indgår også den pædagognormering, der fremgår af ressourceudmeldingsmodellen. Der er beregnet takster for indskoling, mellemtrin og udskoling for de omfattede tilbud. Tabel 6. Takster for specialtilbud Takster for specialtilbud Takst i t.kr. (2013) Heraf personaleudg. A-sporet (Indskoling) A-sporet (4.-7. klasse) C-sporet (Indskoling) C-sporet (4.-7. klasse) Tre Falke Skolen (Ungegrupperne) Skolen ved Nordens Plads, spor 2 (Indskoling) Skolen ved Nordens Plads, spor 2 (Mellemtrin) Skolen ved Nordens Plads, spor 2 (Udskoling)

8 Der er i de ovennævnte ressourceudmeldingsmodeller til specialtilbud angivet en max. holdstørrelse for de enkelte specialtilbud og taksterne er beregnet ud fra den maksimale holdstørrelse. F.eks. er A-sporet på Lindevangskolen angivet med en max. holdstørrelse på 7 elever og taksterne til A-sporet er beregnet ud fra, at der er 7 elever på hvert hold. Specialtilbuddene kan have hold med et lavere elevtal end det maksimale og eleverne på disse hold udløser det samme antal undervisningstimer, som hvis der var det maksimale antal elever. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der fra den økonomiske pulje afsættes en pulje på 1,5 mio. kr. der kan sikre, at specialtilbuddene tildeles ressourcer svarende til det serviceniveau, der er angivet i ressourcetildelingsmodellerne, også ved holdstørrelser under det maksimale. Udslusningstakst Når det ved en revisitation besluttes, at en elev skal udsluses fra et specialtilbud til almenområdet sker det ofte, at eleven udsluses til en anden skole end distriktsskolen. Ved udslusning fra A-sporet på Lindevangskolen eller C-sporet på Søndermarkskolen er det ofte også et ønske fra forældrene, at eleven kan blive gående på samme skole. Der vil oftest være behov for en særlig tilrettelagt indsats i forbindelse med en udslusning til almenområdet og arbejdsgruppen foreslår derfor, at der fastsættes en udslusningstakst svarende til halvdelen af de beregnede takster, dog max kr., i det første år efter revisitation til almenområdet. Visitationsproces Der henvises til sag om Ændring af visitationsprocedure, der behandles på Undervisningsudvalgets møde den 21. januar Afregningsperiode Det foreslås, at afregningen skolerne imellem sker med udgangspunkt i elevtallet som opgøres den 5. september. Dette tidspunkt er valgt, da elevtallet i begyndelsen af skoleåret giver det mest retvisende billede af elevernes fordeling på skolerne set over hele skoleåret. Hvis en elev fra Ny Hollænderskolens distrikt den 5. september 2013 er indskrevet på Skolen ved Nordens Plads, skal Ny Hollænderskolen betale for denne elev i hele skoleåret 2013/2014 på baggrund af de fastsatte takster. Hvis eleven i stedet visiteres til et specialtilbud på Skolen ved Nordens Plads efter den 5. september, vil denne elev først udløse betaling til Skolen ved Nordens Plads i det efterfølgende skoleår 2014/2015. Der vil dog fortsat være incitament til så vidt muligt at inkludere eleven i normaltilbuddet, da eleven må forventes at skulle gå på specialtilbuddet i de efterfølgende år. Det skal her understreges, at langt de fleste visitationer foretages umiddelbart inden skoleårets start, hvormed der normalt ikke sker de store udsving i elevtallet i løbet af året i forhold til det faktiske elevtal den 5. september. Derudover er visitationsudvalget garant for, at der ikke spekuleres i at flytte børn til andre tilbud på bestemte tider af året, ligesom visitationsudvalget er garant for, at børn omvendt ikke fastholdes i almentilbuddet, hvis et specialtilbud er påkrævet. 8

9 Fordelen ved et enkelt afregningstidspunkt om året er, at det giver skolerne mulighed for at fastlægge personalestammen for et helt år frem i tiden. Såfremt der indføres to årlige afregningstidspunkter, vil det give et lidt mere præcist billede af, hvor børnene er indskrevet, men det vil samtidig give mere usikkerhed i forhold til skolernes mulighed for at kunne fastholde en uændret personalestamme i løbet af skoleåret. Fordele og ulemper ved de to afregningsmetoder er opstillet i tabellen nedenfor: Tabel 7. Fordele og ulemper ved henholdsvis årlig og halvårlig afregning Afregning én gang årligt Afregning to gange årligt Fordele Skolen har mulighed for at planlægge personalestammen for et helt år ad gangen Administrativt enkelt Mest præcist elevgrundlag i forhold til eventuelle visitationer i løbet af skoleåret Ulemper Ikke helt præcist elevgrundlag. Dog visiteres de fleste elever forud for skoleårets start Økonomien ændres to gange årligt, hvilket besværliggør skolens mulighed for at planlægge personalestammen Administrativt mere besværligt Arbejdsgruppen foreslår, at der sker en årlig afregning mellem skolerne på baggrund af elevtallet pr. 5. september. Sammenfatning af ny økonomimodel Nedenstående følger en kort, opsamlende beskrivelse af den nye økonomimodel: Den økonomiske ramme for den nye økonomimodel er opgjort som budgettet til de elevtalsafhængige udgifter på de udvalgte tilbud A-sporet på Lindevangskolen, C-sporet på Søndermarkskolen, Ungegrupperne på Tre Falke Skolen og spor 2 på Skolen ved Nordens Plads. Fra den økonomiske ramme reserveres 1,5 mio. kr. til pulje til opfyldning ved holdstørrelser under max., samt et nærmere defineret beløb til Frederiksberg Ny Skole og Tre Falke Skolen. Den resterende del af den økonomiske ramme fordeles til skolerne ud fra kriterierne andel af det samlede antal 6 15 årige børn i distriktet og andel af de definerede socioøkonomiske faktorer, hvor de socioøkonomiske faktorer vægter 75 % og andel af det samlede børnetal vægter 25 %. Skolerne kan for de tildelte midler iværksætte inkluderende indsatser, således at der forventeligt vil blive visiteret færre elever til specialtilbuddene i de kommende år. For de elever, der bliver visiteret til specialtilbud omfattet af den nye økonomimodel, skal skolerne betale den beregnede takst. 9

10 Der sker en årlig afregning mellem skolerne på baggrund af elevtallet pr. 5. september. Bilag 1 viser en beregning af fordeling af den økonomiske pulje på baggrund af elevtallet pr. 5. september 2011, samt en beregning af de enkelte skolers udgifter på baggrund af de visiterede elever pr. 5. september 2012 og de beregnede takster. Differencen mellem de faktiske udgifter på baggrund af de visiterede elever pr. 5. september 2012 og den økonomiske pulje beror på, at den økonomiske pulje er beregnet på baggrund af planlægningstallene i foråret 2012, og at det faktiske elevtal pr. 5. september 2012 er mindre end planlægningstallene. Overgangsordning for indførelse af ny økonomimodel Af hensyn til skolernes mulighed for gradvist at tilpasse sig den foreslåede model, er det vigtigt at skolerne sikres en form for overgangsordning. Det skyldes først og fremmest, at hovedparten af de elever, der allerede i dag modtager specialundervisning, vil skulle fortsætte i det eksisterende undervisningstilbud. Skolernes mulighed for at påvirke antallet af elever, der er visiteret til specialtilbud, er således begrænset ved modellens indførelse. Det kan i den forbindelse nævnes, at den betalingsberettigede skole ikke i alle tilfælde har haft indflydelse på, hvilke distriktselever, der er blevet visiteret til et specialtilbud, fx fordi visitation kan være sket inden skolestart. Det er imidlertid et vilkår, der gælder for alle skoler. Da skolernes mulighed for at påvirke antallet af visiterede elever er begrænset i starten, men gradvist øges, foreslås en overgangsordning, hvor effekten af den foreslåede model indføres gradvist over en 4-årig periode. En skole som står til at enten få eller afgive kr. i forhold til skolens nuværende økonomi, vil således påvirkes med kr. i det første år, kr. i det andet år, kr. i det tredje år og først derefter med den fulde virkning på kr. Da overgangsordningen gælder uanset om en skole står til at vinde eller tabe på den nye økonomimodel, kan overgangsordningen siges at være en form for omfordeling fra de skoler, der allerede i dag i stort omfang inkluderer børnene i almenundervisningen, til de skoler, der i særlig grad har brug for en omstillingsperiode i forhold til at inkludere flere børn i almenundervisningen. Med den foreslåede model og den foreslåede overgangsordning, vil hovedparten af skolerne have økonomisk fordel af ændringen i det første år, mens to skoler som udgangspunkt vil opleve et økonomisk tab ved modellens indførelse. Det drejer sig om Skolen på Duevej og Skolen på La Cours Vej. På baggrund af indmeldingerne fra skolelederne er der generelt ønske om, at ingen skoler skal opleve et økonomisk tab ved modellens indførelse. Overgangsordningen skal 10

11 således medvirke til, at der ikke er skoler der belastes økonomisk af modellen i det første år. Det kan nævnes, at både Skolen på Duevej og Skolen på La Cours Vej har flere distriktselever, som er visiteret til specialtilbud, men som efter det første år vil være gået ud af 9. klasse, og dermed ikke længere vil medføre en udgift for skolen. Ud over den generelle overgangsordning, hvor modellens virkning gradvist indfases over fire år, og ud over den særlige kompensation til de to skoler i det første år, tilføres skolerne midler til at komme godt fra start i forhold til at få etableret metoder og arbejdsgange til en målrettet inklusionsindsats. Finansieringen af den målrettede inklusionsindsats sker indenfor rammerne af den foreslåede overgangsordning. Dette er muligt, da modellen som nævnt betyder, at hovedparten af skolerne skal tilføres midler. Da de skoler der skal tilføres midler ligeledes skal afvente den fulde indfasning af modellen, frigives der midler som følge af overgangsordningen. De midler der bliver tilbage som følge af overgangsordningen, vil blive fordelt på skolerne til en særlig inklusionsindsats. Alle skoler sikres et minimumsbeløb til denne indsats. Evaluering Arbejdsgruppen foreslår, at der primo 2016 udarbejdes en evaluering af den nye økonomimodel. Primært i forhold til om modellen har haft den ønskede effekt i forhold til en øget inklusion i almenområdet og i forhold til om de beskrevne kriterier for fordeling af den økonomiske pulje til skolerne passer til den virkelighed, der er i Frederiksberg Kommune. Evalueringen kan dermed danne baggrund for beslutninger om eventuelle justeringer af økonomimodellen, inden den implementeres fuldt ud med virkning fra 1. august

12 Bilag 1 Økonomimodel Visiterede elever pr. 5. september 2012 Tilbud 2012 A-Gruppen C-sporet SNP spor 2 TFS Skoledistrikt ind mellem ind mellem ind mellem ud Ud I alt Lindevangskolen Søndermarkskolen Skolen på Duevej Skolen ved Bülowsvej Skolen på la Cours Vej Skolen på Nyelandsvej Ny Hollænderskolen Skolen ved Søerne I alt Difference ift. Faktiske udgifter Udgifter 5/ Foreslået model Difference foreslået model Lindevangskolen 6.926, ,81 714,81 Ny Hollænderskolen 3.218, , ,14 Skolen på Duevej 3.476, ,25-662,75 Skolen på Nyelandsvej 4.620, ,77 350,77 Skolen på la Cours Vej 6.393, , ,68 Skolen ved Bülowsvej 3.691, , ,95 Skolen ved Søerne 1.192, , ,80 Søndermarkskolen 4.862, ,96 274,96 Frederiksberg Ny Skole 400,00 400,00 Tre Falke Skolen 200,00 200,00 Lærernormeringspulje 1.500, ,00 I alt , ,00