Forslag til ny økonomimodel på folkeskoleområdet

Transkript

1 Forslag til ny økonomimodel på folkeskoleområdet Børn, Unge og Læring, september 2019.

2 Indhold 1. Indledning 3 2. Hvad tildeles der økonomi ud fra? 4 3. Basisudgifter pr. klasse 6 4. Kompensations- og udligningsmodel 6 5. Elevtal, børnetal og sociodemografi 8 6. Andre økonomitildelinger 9 2

3 1. Indledning På folkeskoleområdet i Halsnæs Kommune har der været anvendt en økonomimodel siden 2016, som baserer sig på en elevtalstildeling med en sociodemografisk faktor. Den eksisterende økonomimodel giver en række udfordringer. Dels giver elevtalstildelingen ikke mulighed for at regulere på politiske serviceniveauer direkte i modellen, dels har en række budgetvedtagelser siden 2016 medført mange knopskydninger på økonomimodellen, som gør den meget kompleks at arbejde videre med. De politiske serviceniveauer, som Byrådet typisk behandler ved budgettet kan eksempelvis vedrøre klassekvotienter, undervisningstimetal for lærerne, åbningstid i SFO mm. Disse serviceniveauer indgår ikke i den eksisterende økonomimodel. Det har medført, at administrationen har opdateret i tidligere økonomimodel på skoleområdet for at kunne lave beregningen af effekten ved at ændre på serviceniveauet og dernæst overført effekten til gældende økonomimodel med et beløb pr. elev. Dette vurderes ikke hensigtsmæssigt i forhold til brugen af ressourcer i administrationen samt den usikkerhed det medfører at opdatere 2 økonomimodeller parallelt med større risiko for fejl i modellerne. Derudover giver den eksisterende økonomimodel ikke et klart overblik over, hvad baggrunden er for den økonomiske ramme, man som folkeskole har til rådighed. Dette giver ikke en hensigtsmæssig gennemsigtighed og overblik for ledelser, administrationer, skolebestyrelser og MED-udvalg. Siden 2016 er der vedtaget 3 budgetter med større ændringer på skoleområdet, som har omfattet bl.a. et skoleforlig med 25 punkter, flere skolestrukturændringer og en række reduktioner og effektiviseringer. Hertil kommer genåbninger af budgettet med andre ændringer på området. Det har betydet, at der i den eksisterende økonomimodel er en række henvisninger til hjælpeark og beregninger, som gør sammenhængene komplekse, overblikket vanskeliggøres og risikoen for fejl i arbejdet med økonomidellen forøges. På den baggrund har administrationen igangsat et arbejde med at udarbejde en ny økonomimodel for skoleområdet, der har til hensigt: - At skabe et gennemskueligt økonomisk grundlag for skolerne, der sikrer optimale rammer for planlægningen af skoleåret - At skabe en enkelt økonomisk model, der forenkler overblikket og sammenhængene i flere års økonomiske beslutninger og budgetlægninger - At skabe en økonomisk model, der sikrer overensstemmelse med de politiske serviceniveauer og skaber større sikkerhed i budgetlægningsmaterialet til Byrådet En arbejdsgruppe bestående af skolelederrepræsentanter og medarbejdere fra administrationen har på den baggrund udarbejdet forslag til en ny økonomimodel for folkeskolerne til politisk behandling og udsendelse i høring i Hoved-MED og skolebestyrelser. Den nye økonomimodel forventes vedtaget ved udgangen af 2019, således at den kan være gældende fra skoleåret 2020/21. 3

4 2. Hvad tildeles der økonomi ud fra? På folkeskoleområdet er der vedtaget en række politiske serviceniveauer gennem årene. Dertil kommer en række lovpligtige opgaver på skolerne, som er udgiftsdrivende. Disse parametre vurderes hensigtsmæssige at fremgå direkte som økonomiske tildelinger i den nye økonomimodel. Det omfatter følgende for folkeskolerne: Parameter Tildeling Definition Undervisning Andel lærere i uuv kl. 20 Procent af timer varetages af faggruppen Andel pæd. i uuv kl. 80 Procent af timer varetages af faggruppen Andel lærere i uuv kl. 50 Procent af timer varetages af faggruppen Andel pæd. uuv kl. 50 Procent af timer varetages af faggruppen Fagundervisning 750 Timer om året pr. fuldtidsårsnorm Understøttende undervisning Timer om året pr. fuldtidsårsnorm Gennemsnit 772,5 Timer om året pr. fuldtidsårsnorm Klassekvotient 21,5 Gennemsnitligt antal elever pr. klasse Ressourcecenter Kr. pr. elev med sociodemografisk faktor Pædagogisk Læringscenter 500 Kr. pr. elev Holddeling Kr. pr. elev Pædagoger i indskolingen Kr. pr. elev i indskolingen (0.-3. klasse) Ordblindetiltag Kr. pr. hold (3.-6. klasse) Inklusionspædagog Kr. pr. folkeskole SSP Kr. fordeles efter elevtal Vikartildeling 8 Procent af lønsum til al undervisning Driftsmidler Kr. pr. elev Administrative udgifter 200 Kr. pr. elev Kompensationsprocent 50 % af midler til klasser større end 21,5 tildeles skolen SFO og SFO-klub Børnetid Timer pr. fuldtidsansat Belastningsgrad SFO 16 Tilmeldte børn pr. ansat Ydertimer 15 Timer ugentligt med 2 ansatte (kl. 6-8 og 16-17) Vikar 8 Procent af lønsum Materialer og ture SFO Kr. pr. tilmeldt barn Belastningsgrad SFO-klub 22 Tilmeldte børn pr. ansat med en grundtildeling Materiale og ture SFO-klub Kr. pr. tilmeldt barn Andel 65/35 Procent pædagoger/medhjælpere pædagoger/medhjælpere Sommerferielukning Kr. tildelt til skole med ferieåbent SFO og SFO-klub Grundtildeling SFO-klub Kr. pr. skole. Langtidssygdom Kr. pr. elev Tildelingsmetoden er ensartet i ovenstående tabel fx er den hidtige tildeling til pædagoger i 4

5 indskolingen på 3,75 timer pr. klasse omregnet til kr. pr. elev i indskolingen. Det medfører, at indskolinger med større klasser vil få tildelt til flere pædagogtimer. Generelt er tildelingerne som udgangspunkt gjort elevtalsbaserede. Dette skal ses i sammenhæng med den kompensations- og udligningsmodel, der er udarbejdet. På folkeskolerne er der derudover følgende områder, hvor der er en specifik fastsat økonomisk model, som ikke foreslås ændret i den nye økonomimodel. Parameter Definition Ledelse Økonomisk tildeling ud fra 80 % elevtal, 10 % sociodemografi og 10 % specialtilbud Administrativt personale Økonomisk tildeling ud fra 80 % elevtal, 10 % sociodemografi og 10 % specialtilbud Teknisk service Afventer proces fra Ejendomme. Tildeles midlertidigt på nuværende udgiftsniveau. Dansk som andetsprog Grundtildeling pr. skole + tildeling pr. elev Vedligeholdelse Beløb pr. skole Herudover gives der specifikke økonomiske tildelinger til etablerede specialtilbud på folkeskolerne. Parameter Tildeling Definition Basetilbud Kr. pr. plads (pt. 34 pladser) NÆS-klasse Kr. pr. klasse (pt. 2 klasser) Inklusionsklasser - indskoling Kr. til indskolingsgruppe Inklusionsklasser kl Kr. pr. klasse Inklusion SFO Kr. pr. barn Inklusion SFO-klub Kr. pr. barn Inkluderende dagbehandling Kr. pr. skole (3 skoler) Økonomitildelingerne til folkeskolerne baserer sig derudover på en gennemsnitlig tildeling pr. medarbejder fordelt på faggrupper. Tildelingerne indeholder alle udgifter inkl. pension og særlig feriegodtgørelse. Følgende gennemsnitslønninger er de gældende: Faggruppe Lærere Pædagoger Medhjælpere Vægtet gennemsnit Teknisk service Faglige ledere Skolesekretærer Gennemsnitsløn kr kr kr kr kr kr kr. 5

6 3. Basisudgifter pr. klasse I den nye økonomimodel foreslås at tildele økonomien ud fra den præcise udgift, der er til at drive en klasse. Udgiften pr. klasse varierer afhængig af klassetrin. Dette skyldes dels det samlede antal undervisningstimer stiger henover klassetrinene, dels at andelen af understøttende undervisningstimer generelt er faldende henover klassetrinene. Dertil kommer, at der er en væsentlig højere andel af de understøttende undervisningstimer, der varetages af lærere i klasse end på de øvrige klassetrin. Herunder fremgår en oversigt over udgifterne pr. klasse til basisudgiften forstået som en lærer eller pædagog pr. klasse i de enkelte undervisningstimer. Klassetrin UVtimer UUVtimer Samlet tid UV-timer pr. lærer (750) UUV timer pr. læ/pæd (1.019) Lærerløn Elevpauser Pædagogløn ,80 0, ,00 0, ,04 0, , ,16 0, ,24 0, ,24 0, ,24 0, ,32 0, ,32 0, I alt Herudover kommer de specifikke økonomiske tildelinger, der er til fx pædagoger i indskoling, holddeling og inklusion. 4. Kompensations- og udligningsmodel Skolestrukturen i Halsnæs Kommune har været igennem en række forandringer over de seneste år. En prioritering af lokale skoler betyder en opdeling af tidligere større distriktsskoler. Det har betydet, at der har været afsat midler til implementering af skoler med mindre klassekvotienter i form af afsættelse af midler til matrikelgaranti og ekstra klasser. Denne tildelingsform har vist sig uhensigtsmæssig, idet den kompenserer enkelte skoler på de nye årgange og derfor ikke tager højde for tilsvarende udfordringer med lave klassekvotienter på andre årgange og andre skoler. På den baggrund foreslås at lave en ny form for udligning af økonomien på tværs af skolerne, således at alle skoler i deres grundtildeling sikres at have midler til at drive de klasser, som skolerne er nødsaget til at oprette ud fra elevtal og det fastsatte serviceniveau på den gennemsnitlige klassekvotient på pt. 21,5 elever pr. klasse. I kompensationsmodellen anvendes derudover beregningsmæssigt et klasseloft på 27 elever, således at elev nummer 28 udløser klassetildeling nummer 2 og elev nummer 55 udløser klassetildeling nummer 3. Niveauet er fastsat for at økonomitildelingen tilnærmer sig den politisk vedtagne gennemsnitligt klassekvotient på 21,5 mest muligt. 6

7 Udligningsmodellen tager sit afsæt i det indskrevne elevtal og udregner, hvor mange klasser den enkelte skole skal oprette på hver årgang. Hvis der eksempelvis er 61 elever på en årgang, så svarer det til, at der kan oprettes 2,84 klasser med en klassekvotient på 21,5 elever. Årgangen skal kompenseres med en økonomisk tildeling på 0,16 klasser for at kunne oprette 3 klasser. Modsat vil der på en årgang med 46 elever være en tildeling til 2,14 klasser med en klassekvotient på 21,5 elever. Her fratrækkes årgangen en økonomisk tildeling svarende til 0,07 klasser, således at skolen bevarer halvdelen af den ressource, der er tildelt udover grundudgiften til at drive klassen. Herudover er grundtanken i modellen, at der er kompensation til de store klasser via tildelingen til holdtimer, pædagoger i indskolingen, pædagogisk læringscenter og i øvrigt til undervisningsmaterialer, som tildeles efter antal elever. Ved evt. ændringer i klassekvotienten ved budgetvedtagelser ændres grundlaget for udligningsmodellen, som så vil skulle tilrettes. Udligningsmodellen giver følgende omfordeling af midler på tværs af skolerne for skoleårene 2020/21 til 2023/24 ud fra et fremskrevet elevtal ud fra befolkningsprognosen og de kendte privatskoleandele. Samlet effekt i 2020/21 Magleblik Ølsted Frederiksværk Melby Hundested I alt I alt Samlet effekt i 2021/22 Magleblik Ølsted Frederiksværk Melby Hundested I alt I alt Samlet effekt i 2022/23 Magleblik Ølsted Frederiksværk Melby Hundested I alt I alt Samlet effekt i 2023/24 Magleblik Ølsted Frederiksværk Melby Hundested I alt I alt Finansieringen af udgiften til kompensation fra 3,8 til 5,5 mio. kr. årligt sker indenfor den allerede afsatte ramme til matrikelgaranti og ekstra klasser ved de gennemførte skoledelinger. Der skal hvert år følges op på ovenstående tal ud fra en opdateret befolkningsprognose og privatskoleandel. 7

8 5. Elevtal, børnetal og sociodemografi Økonomien til skolerne herunder SFO og SFO-klub tildeles en gang årligt i starten af marts for det kommende skoleår opgjort i 5/12 og 7/12. Økonomien på skoledelen tildeles på baggrund af det fremskrevne elevtal for kommende skoleår opgjort pr. 1. marts. Dermed fastholdes eksisterende procedure, hvor skolernes administrationer har fremskrevet elevtal til kommende skoleår ved udgangen af februar. Økonomien på SFO og SFO-klubdelen tildeles ligeledes på baggrund af det fremskrevne elevtal for kommende skoleår i henholdsvis indskoling og mellemtrin. Dette elevtal sammenholdes med den dækningsgrad, der har været i SFO og SFO-klub i løbet af det igangværende skoleår opgjort fra 1. august til og med 1. marts. Dækningsgraden udgøres af andelen af børn i fx indskolingen som er tilmeldt SFO. I skoleåret 2018/19 var der 81,2 % af indskolingsbørnene, der var tilmeldt SFO, mens 45,2 % af mellemtrinsbørnene var tilmeldt SFO-klub. Hvert andet år indhentes opdateret udtræk på sociodemografien fra Danmarks Statistik opdelt på skoledistrikter. Udtrækket forholder sig til familiernes sociodemografi i distriktet ud fra 6 kriterier: - Barn af enlige forældre - Herkomst - Uddannelsesniveau for familien - Arbejdsmarkedstilknytning for familien - Indkomstniveau for familien - Andel af indkomsterstattende ydelser for familien Når en elev i distriktet opfylder 3 eller flere af ovenstående kriterier, så vægter eleven som sociodemografisk udfordret. Det er andelen af disse elever, der er udslagsgivende for den sociodemografiske faktor i det enkelte skoledistrikt. Det sociodemografiske udtræk anvendes til sammen med elevtallet at fordele midlerne til ressourcecentrene på skolerne. Det er fra ressourcecentrene at der tildeles støtte og andre tiltag til børn med særlige behov lokalt på den enkelte skole. Det vurderes hensigtsmæssigt med et objektiv kriterie som sociodemografi, som basis for fordeling af midlerne, idet behovene for støtte mm. er forskellige i skoledistrikterne. Konkret tildeles økonomien til ressourcecentrene ved at gange elevtallet i det enkelte skoledistrikt med den sociodemografiske faktor. Denne er yderligere ganget med 2, for at den skal have en mærkbar effekt, idet sociodemografien i denne model udelukkende anvendes på ét parameter. 8

9 6. Andre økonomitildelinger Uover den økonomiske tildeling til skolerne, så er der 3 puljer på fællesområdet, som på forskellig vis tildeles til skolerne: - Kompetenceudvikling - Læringsunderstøttende aktiviteter - Digitale læremidler. Ved kompetenceudviklingsforløb som fx linjefag, så kompenseres skolerne i tid for at en medarbejder er afsted på uddannelse og evt. også forberedelse hertil. Denne type af tildeling finansieres fra en central kompetenceudviklingspulje på skoleområdet, som Børn, Unge og Læring administrerer. Det indgår derfor ikke i tildelingsmodellen. Der er afsat ressource på ca. 1,1 mio. kr. årligt til digitale læremidler. Det er skolernes PLCstyregruppe, der administrerer puljen. Evt. merforbrug på digitale læremidler skal betales af skolernes budgetter. Der er afsat ressource på ca. 0,8 mio. kr. årligt til læringsunderstøttende aktiviteter herunder indkøb af bøger til de pædagogiske læringscentre. 9