Udsatte børn & unge. En budgetanalyse

Transkript

1 Udsatte børn & unge En budgetanalyse En gennemgang af områdets organisation, sagsgange og serviceniveau sammenholdt med den økonomiske udvikling på området. 2014

2 Rapporten er udarbejdet i løbet af 2013 af nedenstående arbejdsgruppe: Lisbeth Munkager, Funktionsleder, Familierådgivningen Mikkel Elkjær, Områdeleder, Økonomiservice Sigurd Eidsmo, Økonomikonsulent, Økonomiservice Vibe Jørger Jensen, Økonomikonsulent, Økonomiservice Thomas L. Jørgensen, Økonomikonsulent, Økonomi og Planlægning 1

3 Indhold 1 Indledning og konklusion Indledning Resumé Allerede iværksatte tiltag Anbefalinger Faglige anbefalinger Forslag til analyser af området Anbefalinger til tiltag inden for økonomistyring Anbefalinger til sikring af kvaliteten Anbefalinger til justering af budget Rapportens opbygning Organisering Introduktion til det specialiserede børneområde: Organisation af myndigheden Familierådgivning Organisation af udførerområdet Opsamling organisation Sagsgange Behandling af underretninger Visitation Eksempel på sagsforløb Opsamling sagsgange Serviceniveau Politiske målsætninger Formål Målgrupper: Mål for den sammenhængende børne- og ungepolitik Kvalitetsstandarder Opsamling serviceniveau Statistik på sager og ydelser Antal sager i familierådgivningen Ankesager Underretninger Forebyggende foranstaltninger Foranstaltninger opgjort efter servicelovens paragraffer

4 5.6 Udviklingen i antallet af anbragte børn og unge opgjort på anbringelsesform Opsamling statistik Økonomi Økonomisk organisering Den økonomiske udvikling Udvikling i udgifter og mængder på delområder Opsamling økonomi Benchmark Udgiftsniveau, udgiftsbehov og udvikling Udvikling i udgiftsniveau Foranstaltninger Sammenligning med de 5 mest sammenlignelige kommuner i landet og regionen Opsamling benchmark Nye tiltag Inklusionsprojekt Inklusion Fælles sprog fælles metode Familiedialog Projekt: Forebyggende indsats i lokalt skoledistrikt med tilhørende institutioner Opsamling Nye tiltag Bilag 1 Delegationsoversigt Bilag 2 Kvalitetstandarder for området udsatte børn og unge Liste over figurer og tabeller i rapporten Figur 1-1 Udgiftsbudget Udsatte børn og unge Figur 2-1 Organisationsdiagram, Udsatte Børn og Unge Figur 4-1 Eksempel på kvalitetsstandard - døgnanbringelse Figur 6-1 Udgiftsudvikling , døgnpleje, forebyggende og døgninstitutioner Figur 6-2: Døgnpleje, udvikling i bruttoudgifter og børnetal Figur 6-3: Forebyggende foranstaltninger, udvikling i bruttoudgifter og børnetal Figur 6-4: Døgninstitutioner, udvikling i bruttoudgifter og børnetal Figur 6-5: Gennemsnitlig bruttoudgift pr. barn Figur 7-1 Udviklingen i udgiftsniveau pr årig (pl 2013) Figur 7-2 Udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov pr årig (indeks) Figur 7-3 Foranstaltningers andel af de samlede udgifter Regnskab Figur 7-4 Fordelingen af udgifterne på anbringelsestyper - Regnskab Figur 7-5 Antallet af anbragte børn i 2010 pr årige i Figur 7-6 Anbragte fordelt på anbringelsestype i Tabel 5-1 Antal psykosociale sager i 2013 fordelt på teams Tabel 5-2 Antal handicap sager i

5 Tabel 5-3 Antal sager i Helsingør Kommune sammenholdt med Dansk Socialrådgiverforenings anbefalinger Tabel 5-4 Udvikling i antallet af underretninger Tabel 5-5 Udviklingen i antallet af forebyggende foranstaltninger Tabel 5-6 Udviklingen i antallet af foranstaltninger efter 41, merudgiftsydelser til forældre med et handicappet barn Tabel 5-7 Udviklingen i antallet af foranstaltninger efter 42, ydelser til tabt arbejdsfortjeneste til forældre med et handicappet barn Tabel 5-8 Udviklingen i antallet af foranstaltninger efter 52, anbringelser af børn unge i døgnbehandling Tabel 5-9 Udviklingen i antal børn og unge anbragt i døgnpleje ( 52) Tabel 5-10 Udviklingen i antallet børn og unge anbragt på døgninstitutioner ( 52) Tabel 6-1 Udviklingen i budget og regnskab for totalramme Tabel 6-2 Oversigt over regnskab og budget (i 2013 priser) Tabel 7-1 Oversigt over udgiftsniveau og udgiftsudvikling for området sårbare børn og unge 40 Tabel 7-2 Samlet reduktion ved nedbringelse af gns. udgift pr årig Tabel 7-3 Sammenligning med de 5 mest sammenlignelige kommuner i hele landet Tabel 7-4 Sammenligning med de 5 mest sammenlignelige kommuner i regionen Tabel 7-5 Reduktion ved nedbringelse af gns. udgift pr årig Tabel 7-6 Beregnet udgiftsbehov i de 5 mest sammenlignelige kommuner i hele landet Tabel 7-7 Beregnet udgiftsbehov i de 5 mest sammenlignelige kommuner i regionen

6 1 Indledning og konklusion 1.1 Indledning Helsingør Kommune har i lighed med andre kommuner oplevet stigende udgifter til opgaven med at behandle, vejlede og støtte udsatte børn og unge. Budgettet til opgaven ligger på budgetområde 517 og udgør i ,1 mio. kr. i bruttoudgifter og 22,3 mio. kr. i indtægter. Udgiftsbudgettet på området i 2014 er som angivet nedenfor i Figur 1-1 Figur 1-1 Udgiftsbudget Udsatte børn og unge 2014 Handicapydelser Tilsynshonorarer 683 Sikrede afdelinger Døgninstitutioner, egne Døgnpleje Døgninstitutioner, eksterne (handicap) Forebyggende foranstaltninger I perioden 2007 til 2013 har der kun været en marginal stigning i bruttodriftsudgiften på området fra 199 mio. kr. i 2007 til 200 mio. i 2013 (2013-priser), men fra 2008 og frem til 2012 har der årligt været et merforbrug. En del af merforbruget kan tilskrives en gradvis reduktion af det statslige tilskud til dyre enkeltsager. Dette har fra 2007 og frem til 2013 betydet 15 mio. kr. mindre i tilskud (i 2013 priser). I 2013 er budgettet overholdt. Fra 2007 til 2013 har udgiftsstigningen på Døgnpleje og Forebyggende foranstaltninger været på henholdsvis 8% og 35%. Samtidig er udgiften til Eksterne døgninstitutioner faldet med 47%. Der har med andre ord været en prioritering i forhold til fokus på forebyggelse og herunder udvidelse af egne interne tilbud: Pige-, Drenge- og Familiebaserne samt fokus på anbringelse i eget internt regi og alternativt i plejefamilie. Ligeledes er der i 2012 og 2013 fokus på placering af unge i eget værelse med mulighed for støtte 24 timer i døgnet som alternativ til anbringelse. Hovedparten af landets kommuner har i perioden oplevet stigninger i udgifterne på området. Nogle kommuner har dog i 2010 knækket kurven, således at de har haft faldende 5

7 udgifter på området, men den samlede udvikling på landsplan er stadig stigende. Helsingør har haft et lignende knæk i kurven fra 2010 til 2011, men herefter er udgiften steget igen fra 2011 til 2012, mens kurven er knækket på ny i I 2013 er udgiftskurven som nævnt knækket. Det er vigtigt, at Helsingør fastholder dette knæk, så udgifter ikke igen begynder at stige. Både for at undgå pres på kassebeholdningen og for at sikre at vi holder os indenfor servicedriftsrammen. Denne analyse er iværksat med det formål at orientere det nye Børne- og Uddannelsesudvalg om området, herunder den økonomiske udvikling og hvordan Helsingør Kommune ligger i forhold til andre kommuner. Undervejs vil der blive peget områder, hvor der kan foretages justeringer og ændringer, i organiseringen af arbejdet, visiteringen og serviceniveauet. 1.2 Resumé Området for udsatte børn og unge er organiseret efter en BUM-model med Familierådgivningen som myndighed og flere udførerenheder med Antoniehus, Margaretagården, Baserne og Familiehuset som de største. Visitation til udførerenhederne sker i Familierådgivningen og visitationsretten afhænger af typen og omfanget af ydelse. Flere af ydelserne kan de enkelte rådgivere selv visitere til, mens andre skal igennem diverse visitationsfora. Det er altid Centerchefen for BUF (Børn, Unge og Familier), der tager den endelig beslutning om anbringelser udenfor kommunen på døgninstitution eller opholdssted. En del administrative opgaver i Familierådgivningen varetages af et administrativt team. Dette medfører større sikkerhed i det administrative arbejde og i økonomiopfølgningen, men mindsker måske rådgivernes indblik i de økonomiske konsekvenser af deres beslutninger. Med undtagelse af døgnbehandlingsinstitutionerne har området været ikke-rammestyret frem til budget 2012, hvor hele området (med en enkelt mindre undtagelse) overgik til at være rammestyret. Udførerområdet er fra maj 2013 organiseret under en enkelt totalramme. Der foregår løbende økonomiopfølgning på området i samarbejde med ØS, og økonomien tages med i betragtning ved visitation. Ledelsen i Familierådgivningen savner dog et pålideligt værktøj til den daglige økonomiopfølgning på sagsstedet. Ved visitation vælges som udgangspunkt en løsning i eget regi, hvis en sådan findes. De eksterne foranstaltninger er oftest dyrere end de interne, ligesom de interne er langt de mest fleksible. Hvis der er behov for eksterne tilbud indhentes som udgangspunkt 3 tilbud. Området har siden 2008 været præget af budgetoverskridelser, og har i 2013 fået overført et merforbrug på ca. 19 mio. kr. fra Området har haft stigende udgifter og faldende indtægter siden 2007, hvilket har betydet en nettoudgiftsstigning på 16 mio. kr. fra 2007 til En udvikling, der også ses i sammenlignelige kommuner og på landsplan. Budgettet har været korrigeret en del gange siden 2007 og er senest blevet opjusteret med ca. brutto 13 og netto 11 mio. kr. i 2013 for at imødekomme de vanskeligheder området har haft med at holde budgettet på baggrund af et voksende antal sager og faldende indtægter. Det voksende antal sager og anbringelser ses også i denne analyse. Dog med et skift fra anbringelser i eksterne døgninstitutioner (faldet fra 20 i 2007 til 9 i 2013) til anbringelser i familiepleje (steget fra 64 i 2007 til 80 i 2013). I forhold til landsgennemsnittet er der dog 6

8 stadig et potentiale for endnu hyppigere anvendelse af familiepleje ved anbringelse. Derudover ses der en stigning i antallet af forebyggende foranstaltninger fra 288 sager i 2007 til 425 i Denne stigning er sket på baggrund af en bevidst prioritering. Antallet af underretninger er ligeledes stigende og er i perioden fra 2007 til 2012 steget fra 411 til 700, men er faldet igen til 622 i 2013 sandsynligvis på baggrund af en aktiv indsats for at sikre at borgerens henvendelser kommer rette sted hen. Det voksende antal underretninger og sager medfører et øget pres på Familierådgivningen, hvor antallet af handicapsager pr. rådgivere ligger lige over det anbefalede niveau fra Dansk Socialrådgiverforening. I forhold til de psykosociale sager ligger niveauet inden for den anbefalede ramme. Sammenlignes der med andre kommuner har Helsingør Kommune et relativt højt udgiftsniveau. Det ses også, at kommunens beregnede udgiftsbehov er højere end i de andre kommuner og at Helsingør Kommune faktiske udgifter er 4 pct. over det beregnede. Dermed er der et potentiale for at reducere de samlede udgifter med ca. 4 pct. (svarende til 7,2 mio. kr. i 2012), hvis den gennemsnitlige udgift pr årige nedbringes til at være lig det beregnede udgiftsbehov ligesom der er et potentiale for at reducere de samlede udgifter med ca. 7,4 pct. (svarende til 13,5 mio. kr.) hvis den gennemsnitlige udgift pr årige og dermed serviceniveauet nedbringes til at være lig landsgennemsnittet. 1.3 Allerede iværksatte tiltag Familierådgivningen har iværksat nedenstående tiltag i forhold til at sikre effektiv drift sideløbende med den udvikling som er på området og som er iværksat i forhold til kommunens overordnede børn- og ungepolitik, vision og strategi på børneområde, samt den vedtagne fremsatte inklusionsplan Inklusion Månedlige budgetmøder mellem familierådgivning og ØS Fremsat ønske om månedlig budgetopgørelse for hvert sagssted Ud over dette har Familierådgivningen i 2012 og 2013 arbejdet på at komme på fuld omdrejningshøjde i forhold til: Implementering af DUBU og OPUS og Kunne mestre LØFT (løsningsfokuseret tilgang) i praksis samt facilitere netværksmøder med familie, netværk og samarbejdspartnere. En forudsætning for inklusionsprojektets Fælles sprog og metode Etablering af forebyggende indsats med afdeling Nordvestskolen med tilhørende institutioner. Udviklet og implementeret børnelinealen, en forudsætning for inklusionsprojektets Fælles sprog og metode Udviklet visitationsmøder til drøftelsesmøder med fokus på, hvordan kan vi erstatte eksterne tilbud med egne tilbud som er mindre omkostningsfulde og mere fleksible. Besluttet at alle eksterne anbringelser (minus familiepleje) og kontaktpersonsordninger afgøres af Centerchef. Informeret normalområdet i forhold til anvendelse af underretninger 7

9 1.4 Anbefalinger På bagrund af denne budgetanalyse har Center for Børn, Unge og Familier samt Center for Økonomi og Styring en række anbefalinger, der vurderes at kunne sikre området for udsatte børn og unges økonomi og give ledelsen af området de nødvendige redskaber til at sikre budgetoverholdelse de kommende år. Anbefalingerne gennemgås i det følgende opdelt i en række kategorier: Faglige anbefalinger Forslag til analyser af området Anbefalinger til tiltag inden for økonomistyring Anbefalinger til sikring af kvaliteten Anbefalinger til justering af budget Faglige anbefalinger 1. Der fokuseres på - sideløbende med områdets skal-opgaver - at arbejde med forebyggende indsatser til børn, unge, forældre, skoler og institutioner hvor bekymringerne for børnenes adfærd ligger på børnelinealens skala 6 8. Således at børn som er i faldende trivsel sikres øget trivsel. 2. At der arbejdes for at flest mulige børn og unge kan modtage støtte i normalområdets regi og uden for servicelovens foranstaltninger Forslag til analyser af området 1. Der iværksættes en undersøgelse af de opgaver som tilgår Familierådgivningen med henblik på at det kun er de opgaver, som skal løses i Familierådgivningen, som bliver løst i Familierådgivningen. 2. Opgøre antal underretninger, som fører til 50 undersøgelse og antal 50 undersøgelser, der fører til foranstaltninger og derefter analysere de underretninger, som umiddelbart lukkes efter partshøring eller efter 50. Undersøgelsen skal bidrage til tydelighed i forhold til daginstitutioner og skoler om, hvad der falder indenfor og udenfor underretningspligten Anbefalinger til tiltag inden for økonomistyring 1. At Familierådgivningen sikres pålidelige økonomital både i forhold til det samlede forbrug og i forhold til forbrug hos de enkelte rådgivere Anbefalinger til sikring af kvaliteten 1. At der afsættes ressourcer til ansættelse af socialrådgivere, som betjener dagtilbud og skoler i hele kommunen. Rådgivere som kan medvirke til at udbrede LØFT som en metode, hvor konkrete løsninger gives tidligt, på en klar og omsættelig måde, således at forældre og netværk formår at bidrage til de forandringer der ønskes skabt for at sikre barnets/den unges trivsel. Målet er at foranstaltninger efter Serviceloven erstattes af løsninger i familien og dennes private netværk. Vi har i øjeblikket et forsøg med 2 socialrådgivere i afdeling Nordvest og på daginstitutioner i distriktet. 8

10 1.4.5 Anbefalinger til justering af budget 1. I budget er der forudsat uændret budget dog korrigeret for generelle besparelser på 1,2 i mio. kr. i 2014, 2,9 mio. kr. i 2015, 4,6 mio. kr. i 2016 og 6,4 mio. kr. i At der kigges på om serviceniveauet kan nedjusteres med henblik på at fastholde sidste års positive økonomiske udvikling samt at frigive midler til opnormering af normalområdet og til den øgede forbyggende indsats. Nedjustering af serviceniveau er en politisk beslutning. 3. At der fortsat arbejdes på at opprioritere anbringelse i familiepleje fremfor de dyre døgninstitutioner og opholdssteder. 4. Helsingør Kommunes nettodriftsudgifter til området ligger i % over det beregnede udgiftsbehov og over landsgennemsnittet og regionsgennemsnittet med henholdsvis 7% og 13%. I forhold til gennemsnittet de 5 kommuner, som vi er mest sammenlignelige med i hele landet ligger Helsingør Kommune 9% over. Det anbefales, at serviceniveauet sænkes, så budgettet kan nedjusteres til landsgennemsnittet. Det vil betyde en nedjustering af budgettet med 7 pct. svarende til ca. 13 mio. kr. Nedjustering anbefales gradvist indført i takt med nedjustering af serviceniveau. Af ovenstående skønnes det vigtigst at sikre økonomistyringen på området gennem et velfungerende dispositionsregnskab, der inddrager forbruget pr. rådgiver som en del af den daglige styring for at bevidstgøre rådgiverne om de økonomiske konsekvenser af deres beslutninger samt at en undersøgelse af nedjustering af serviceniveau og budgettet iværksættes herunder at brugen af familiepleje opprioriteres. 1.5 Rapportens opbygning Denne rapport starter med en gennemgang af organiseringen af området med fokus på hvilke enheder området råder over samt hvilke opgaver de varetager. Dernæst gennemgås sagsgange på området, hvor det beskrives hvilke sagsgange, der er i en sag, som munder ud i en anbringelse samt hvem der træffer de udslagsgivende beslutninger. I dette afsnit findes også en gennemgang af økonomistyringen på området og hvordan økonomien tænkes ind i beslutningsprocessen. I afsnittet Serviceniveau gennemgås politikken på området samt hvordan serviceniveauet er fastsat ved hjælp af kvalitetsstandarder på området. De efterfølgende afsnit Statistik på sager og ydelser og Økonomi beskriver udviklingen i antallet af sager og ydelser samt hvordan økonomien er organiseret og hvordan udviklingen i økonomien har været siden I afsnittet Benchmark gennemgås hvordan Helsingør Kommunes udgiftsniveau er sammenlignet med andre kommuner og hele landet som gennemsnit. I dette afsnit ses det også hvordan fordelingen af foranstaltninger er forskellig i de enkelte kommuner. Endvidere vises det beregnede udgiftsbehov for Helsingør Kommune og de andre kommuner. 9

11 Afsnittet Nye tiltag beskriver hvilke tiltag, der allerede er iværksat for at imødegå de udfordringer området står overfor. Som bilag 1 er vedlagt en delegationsoversigt, der giver et overblik over foranstaltningstyper og hvem der har delegationsretten til de enkelte ydelser og foranstaltninger. I bilag 2 findes eksempler på kvalitetsstandarder på området. 10

12 2 Organisering 2.1 Introduktion til det specialiserede børneområde: I Helsingør Kommune er det specialiserede område for udsatte børn organiseret i Center for Børn, Unge og Familier. Her er området organiseret i et myndighedsområde og et udførerområde. I 2000 besluttede Helsingør kommune at organisere det specialiserede socialområde efter en dialogbaseret BUM model - Bestiller, Udfører og Modtager. BUM modellen er en visitationsmodel hvor visitation, styring af ressourcer, kvalitetssikring og tilsyn er i fokus. I en BUM model er der øget fokus på borgerens retssikkerhed, økonomistyring, dokumentation og servicering af politiske niveauer. Organisationen af området fremgår af Figur 2-1. Bestillerfunktionen (myndighedsfunktionen) varetages af Familierådgivningen, der foretager udredning, visitation, bestilling samt opfølgning. Familierådgivningen varetager sammen med Familiehuset og Børn- og ungerådgivningen (BUR) tillige en åben anonym rådgivning i centrum af Helsingør by. Udførerfunktionen er hos Center for Børn, Unge og Familier, der leverer foranstaltninger til Helsingør kommunes borgere på baggrund af myndighedsafgørelser efter serviceloven fra Familierådgivningen. Udførerområdet er opdelt i 2 delområder for henholdsvis døgn- og dagbehandling, hvorunder en række institutioner og afdelinger findes: Antoniehus og Margaretagården leverer tilsammen døgnanbringelse til ca. 23 børn og unge samt indimellem familier. Familieplejekonsulenterne står for varetagelse af anbringelser i plejefamilier samt støtte og vejledning til disse. Familiehuset, leverer dagbehandlingstilbud. Kontaktpersonsordning samt kontakttilbud til grupper og familier ydes i Baserne. Derudover foretages der bestillinger hos andre kommunale, regionale og private leverandører i forbindelse med meget komplicerede opgaver, hvor Helsingørborgere har behov for en særlig specialiseret foranstaltning. Modtageren er det barn eller den familie, der får en ydelse leveret af de ovennævnte udførere. Hvilken ydelse barnet modtager afhænger bl.a. af barnets placering på Børnelinealen. Børnelinealen er et fælles arbejdsredskab udarbejdet i Helsingør Kommune, som ligger til grund for drøftelser, indsatser og opgavefordeling. Børnelinealen anvendes til at placere barnets trivsel og udvikling på en skala og på baggrund af placeringen finde en egnet indsats for barnet. Se mere om børnelinealen i afsnit

13 Figur 2-1 Organisationsdiagram, Udsatte Børn og Unge Center for Børn, Unge og Familier, området for udsatte børn og unge Myndighedsområdet Udførerområdet Familierådgivningen Døgnbehandling Dagbehandling Team Undersøgelse Team Forebyggelse Team Anbringelse Team Handicap Team Unge Ungeafdeli ng, Antoniehus Team Administration Døgninstitution Margareth agården Familiplejekonsulenterne Familiehuset Unge- og familiestøtte Baserne Organisation af myndigheden Familierådgivning Familierådgivning er opbygget omkring 5 faglige teams samt et administrativt/økonomisk team og en ledelse bestående af 1 områdeleder og 1 faglig leder. Områdelederen står for den overordnede daglige drift, personale og udvikling. Den faglige leder er ansvarlig for at sikre et fagligt kvalificeret beslutningsgrundlag, samt faglig udvikling og sparring i løsningen af de daglige opgaver. Familierådgivningen har i 2014 fået tildelt et budget på 124,9 mio. kr. (oprindeligt budget) til dækning af alle enhedens rammestyrede aktiviteter. Derudover har Familierådgivningen et budget på 4,5 mio. kr. til de ikke-rammestyrede aktiviteter, der hovedsagligt udgøres af udgifter til handicapydelser samt indtægter vedr. statsrefusion i dyre enkeltsager. Familierådgivningen har indtil budget 2012 kun haft et ikke-rammestyret budget og har dermed været sikret dækning af et evt. merforbrug. Fra og med budget 2012 er Familierådgivningen blevet rammestyret, og vil dermed få overført et evt. merforbrug til følgende budgetår. I 2012 var der et merforbrug på ca. 19 mio. kr. på det rammestyrede område, der er blevet overført til budget Overførslen af merforbruget er dog ved 2. budgetrevision 2013 blevet nulstillet. Centerchefen for BUF har, sammen med Familierådgivningens områdeleder, det overordnede økonomiansvar. De faglige teams i familierådgivningen varetager udredninger, bestilling af ydelser samt forebyggende arbejde og behandling af underretninger. De 5 faglige teams er Team Undersøgelse, Team Forebyggelse, Team Anbringelse, Team Unge, Team Handicap. 12

14 Team Undersøgelse består af 6 medarbejdere og varetager alle henvendelser, som kommer i Familierådgivningen - henvendelser og underretninger fra borgere, skoler, daginstitutioner, institutioner, hospitaler m.m. i forhold til bekymring om et barn. I Undersøgelsesteamet er der en visitator, som sorterer i alle henvendelser, sørger for at alle får svar og at henvendelser, partshøringer og børnefaglige undersøgelser kommer til rette rådgiver. Rådgiverne i teamet varetager partshøringer, børnefaglige undersøgelser samt agerer i henhold til servicelovens 52 i situationer, hvor en børnefaglig undersøgelse ikke kan afventes. Team Forebyggelse består ligeledes af 6 medarbejdere, der varetager iværksættelse af servicelovens forebyggende foranstaltninger i henhold til servicelovens 52 med samtykke og 51 uden samtykke. På baggrund af den børnefaglige undersøgelse fra undersøgelsesteamet udarbejder rådgiver i det forebyggende team sammen med familien en handleplan i forhold til iværksættelse af foranstaltninger. Det drejer sig typisk om følgende foranstaltninger: Etablering af kontaktpersonsordning Familiebehandlingstilbud i dagregi Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Aflastning Praktikophold Forældrepålæg Handleplan følges op min 2 gange årligt. Team Anbringelse udgøres af 5 medarbejdere og varetager iværksættelse af anbringelse i henhold til servicelovens 52 med samtykke og 51 uden samtykke. På baggrund af den børnefaglige undersøgelse fra undersøgelsesteamet udarbejder rådgiver i det anbringende team sammen med familien en handleplan i forhold til iværksættelse af anbringelse. Det drejer sig typisk om anbringelse i: Plejefamilie Opholdssted Døgninstitution Netværksanbringelse Eget værelse Handleplan følges op min 2 gange årligt. Der afholdes min. 2 børnesamtaler årligt. Ligeledes skal rådgiver føre tilsyn med plejefamilie 2 gange årligt (Familieplejekonsulenterne fører tilsyn min. hver 3. måned oftest hver 2.), samt sikre at der afholdes personrettet tilsyn i døgninstitutioner og opholdssteder. Team Unge består af 3 medarbejdere, der varetager iværksættelse af servicelovens forebyggende foranstaltninger i henhold til servicelovens 52 med samtykke og 51 uden samtykke for unge over 14 år særligt med fokus på misbrugsproblemer og problemer i forhold til kriminel adfærd. Teamet udfærdiger børnefaglige undersøgelser og handleplaner i samarbejde med den unge og familien. Teamet arbejder tæt sammen med SSPK, politi og Rusmiddelcentret. 13

15 Etablering af kontaktpersonsordning Familiebehandlingstilbud i dagregi Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Praktikophold Forældrepålæg Ungepålæg Anbringelse på opholdssted, døgninstitution, netværksanbringelse, eget værelse Misbrugsbehandling Handleplan følges op min 2 gange årligt. Team Handicap har 6 medarbejdere, der varetager iværksættelse af servicelovens bestemmelser i forhold til forældre med børn, der har varige og betydelige funktionsnedsættelser i henhold til servicelovens 41 og 42 samt foranstaltninger efter servicelovens 52. Teamet udfærdiger børnefaglige undersøgelser og handleplaner i samarbejde med barnet/ den unge og familien. Det drejer sig typisk om følgende foranstaltninger: 41, merudgiftsydelse (dækning af udgifter som følge af forsørgelse i hjemmet af et barn med handicap)som: Medicin Diætkost Allergimad Befordring Beklædning Privat aflastning op til 10 timer mdl. 42, tabt arbejdsfortjeneste. 52, Anbringelse: Plejefamilie Opholdssted Døgninstitution Handleplanerne følges op min 2 gange årligt. Team Administration har 5 medarbejdere, der varetager diverse administrative opgaver herunder: Betaling af regninger Børn og Voksen system, S & A advis KMD Fordeling af meddelelser fra fogedretten Sagsgennemgang med rådgiver 2 gange årligt Administrative opgaver i forbindelse med anbringelse af børn samt ved hjemgivelse af børn (f.eks. stop og start af børnetilskud) 14

16 Omregning af forældrebetaling Økonomisk behandling af anker vedr. forældrebetaling ved anbringelse Udskrivning af rekvisitioner Indberetninger til Udbetaling Danmark vedr. børnetilskud m.m. Opretter aflønning af ekstern kontaktperson via personalekontoret Registrering af underretninger til brug for ledelsesinformation Oversendelse af sager/refusion til anden kommune Status på sager med Familiehuset 2 gange årligt Betaling af regninger til sikrede afdelinger To medarbejdere varetager lettere ansøgninger i henhold til servicelovens 41 og 42 herunder beregning af pensionsbidrag. Alle i teamet er superbrugere i alle IT programmer og er superbruger i DUBU, som er et fagsystem til understøttelse af sagsbehandlingen. Det er Team Administration, der vedligeholder dispositionsregnskabet via indberetninger i Børn og Voksen systemet. Dette foregår ved, at en rådgiver fra et af de faglige teams giver det administrative team besked ved ændringer eller ved nye foranstaltninger/anbringelser, hvorefter det administrative team foretager indberetningen eller ændringen i Børn og Voksen systemet. Se mere om dispositionsregnskabet i afsnit 3.2. Vagtordning Familierådgivningen driver også en vagtordning, der tager sig af henvendelser og underretninger fra borgere. Akutte henvendelser i åbningstiden varetages af den daglige vagt og bagvagt. Vagtordningen går på skift hos rådgiverne. Henvendelser af akut karakter udenfor åbningstid sker til den sociale døgnvagt via politiet. Den sociale døgnvagt er bemandet af personale fra BUF. Opfølgning og faglig sparring Der er følgende faglige opfølgninger: Hvert team har ugentlige teammøder med faglige drøftelser. Hver 14. dag deltager faglig leder i forhold til sparring på den konkrete families problematik. Alle teams modtager faglig supervision fra ekstern supervisor. Alle teams har indtil januar 2014 modtaget faglig sparring i forhold til at anvende LØFT (se afsnit 8.2) som kommunikativ tilgang med familierne. Møderne er afholdt ca. en gang månedlig med ekstern underviser. Nu er rådgiver i stand til selv at undervise og give sparring. Team Handicap modtager særlig undervisning i forhold til 41 og 42 2 gange årligt af ekstern konsulent samt telefonisk sparring ved behov. 1 gang årligt er der ledelsessyn i udvalgte sager. Siden 2012 har det været planlagt at udarbejde månedsvis opfølgning på rådgivernes forbrug og anvendelse af foranstaltninger. Derudover skal faglig leder hvert kvartal afstemme forbrug med den enkelte rådgiver og 2 gange årligt inddrage det økonomiske forbrug i den faglige revision. Til dette er der behov for et velfungerende dispositionsregnskab og der arbejdes i 15

17 øjeblikket på at få kvalificeret tallene fra dispositionsmodulet. Et nyindkøbt system er under implementering. Samarbejde med skoler og daginstitutioner Helsingør Kommune har et formaliseret samarbejde mellem Familierådgivningen og kommunens folkeskoler og daginstitutioner. Familierådgivningen er distriktsopdelt ud fra skoledistrikter. Der er som udgangspunkt tale om 2 niveauer i dette samarbejde. På den ene side findes der et centralt visitationsudvalg, som har møde hver 14 dag, hvor der tages stilling til skoleplacering af børn med forskellige former for vanskeligheder og til socialpædagogisk støtte i dagtilbud. Desuden er der et K-Forum på skolerne med møde hver 14. dag. K-Forum er tværfagligt sammensat af skolepsykolog, talehørelærer, skolens leder, speciallærer, lærer og rådgiverindkaldes ad hoc. På møderne drøftes de børn, der er bekymringer omkring. Ved navngivne børn skal forældrene give deres samtykke, ligesom de vil blive inviteret til at deltage. Efterfølgende vil lærere og pædagoger drøfte aftalerne med forældrene, hvorefter det besluttes, hvad der skal iværksættes. Desuden er der i Helsingør Kommune etableret en skoleforsømmelsesgruppe. Her arbejder Familierådgivningen sammen med BUR (Børn og Ungerådgivningen) om at lave planer for at skabe et stabilt skolefremmøde for de børn, der har et stort fravær. Effekten af dette tiltag har skabt et bedre samarbejde mellem skole og forældre i forhold til underretninger, og der er blevet etableret en mere stabil skolegang for flere børn. Helsingør Kommune iværksatte i 2010 et pilotprojekt i forhold til visitation af nye henvendelser, hvor der skal udarbejdes en 50 undersøgelse. Målet med projektet er at tænke nyt. Bestiller og udfører skal sammen bidrage til en løsning, der virker. At inddrage familien/netværk så tidligt som muligt i bevidste handlinger frem for behandling og at skabe rum for flerfaglig refleksion Organisation af udførerområdet Familierådgivningen har et meget tæt samarbejde med udførefunktionerne. På området for Udsatte Børn er der et lederforum bestående af Centerchef, områdeleder, lederen af Dagsøjlen og leder af Døgnsøjlen. Udførerområdet har frem til 1. maj 2013 været organiseret som to selvstændige enheder med hver deres totalramme i form af døgnbehandling og Familiehuset (dagbehandling). Fra og med 1. maj 2013 er organisationen ændret så hele udførerområdet er samlet til en samlet totalramme dækkende Helsingør kommunes tilbud til socialt udsatte børn, unge og familier, således at pengene kan bruges der, hvor der aktuelt er behov. Området er nu organisatorisk opdelt i to enheder med flere underliggende afdelinger: Døgnbehandling Ungeafdelingen på Antoniehus Døgninstitutionen Margarethagården i Hornbæk Familieplejekonsulenterne på Prøvestenen 16

18 Dagbehandling Familiehuset i Bjergegade Unge- & familiestøtte Baserne på Røntofte Øvelejligheder på Kronborg Kollegiet Ledelsen er fordelt mellem de to ledere for henholdsvis døgnbehandling og dagbehandling. Derudover er der tilknyttet 3 afdelingsledere. Udførerområdet har et samlet budget på 47 mio. kr. i Økonomiansvaret varetages af lederen af døgnbehandling samt lederen af dagbehandlingen. Der laves budgetopfølgning hver måned. Der afholdes møde ca. 3 gange om året eller oftere, hvis der er behov for det. Administrationen varetages af en økonomimedarbejder tilknyttet døgnbehandlingen. 2.2 Opsamling organisation En gennemgang af organisationen på området for udsatte børn og unge viser, at: Området er organiseret efter en BUM-model. Området er overgået til at være rammestyret ved budget Udførerområdet er overgået til ny organisation pr. 1. maj 2013 med en delt ledelse og en samlet totalramme. Økonomisk-administrative opgaver i Familierådgivning er uddelegeret til et administrativt team. Uddelegering medfører større sikkerhed om det administrative og økonomiopfølgningen, men mindsker måske rådgivernes indblik i de økonomiske konsekvenser af deres beslutninger. Der efterspørges et velfungerende dispositionsmodul til opfølgning på de enkelte rådgivers forbrug og anvendelse af foranstaltninger. 17

19 3 Sagsgange 3.1 Behandling af underretninger Henvendelser og underretninger fra borgere, skoler, daginstitutioner, institutioner, hospitaler m.m. i forhold til bekymring om et barn varetages i Team Undersøgelse, hvor en visitator sorterer i alle henvendelser, sørger for at alle får svar og at henvendelser, partshøringer og børnefaglige undersøgelser kommer til rette rådgiver. Rådgiverne i teamet varetager partshøringer, børnefaglige undersøgelser samt agerer i henhold til servicelovens 52 i situationer hvor en børnefaglig undersøgelse ikke kan afventes. Når den børnefaglige undersøgelse er afsluttet kan følgende ske: Der er ikke behov for foranstaltninger efter serviceloven. Problemet er eksempelvis afhjulpet, eller familien ønsker ikke hjælp efter Serviceloven. Sagen passiveres. Der er behov for foranstaltninger efter serviceloven og familien ønsker at tage imod tilbud efter serviceloven. Såfremt det drejer sig om forebyggende foranstaltninger visiteres familien til Team Forebyggelse. Hvis det drejer sig om en anbringelse, så visiteres familien til Team Anbringelse. Hvis det drejer sig om et barn med varig funktionsnedsættelse visiteres familien til Team Handicap, og hvis det drejer sig om en ung med misbrugs/kriminalitetsproblemer visiteres familien til Team Unge. Der er behov for foranstaltninger, men familien ønsker ikke at samarbejde. I disse tilfælde arbejdes der efter servicelovens bestemmelser uden samtykke og sagen overgår til typisk Team Anbringelse, da der ofte er tale om enten en akut situation omkring barnet, hvor der kan træffes en formandsafgørelse om anbringelse, eller en alvorlig bekymring, hvor sagen forelægges Børn og Ungeudvalget til ordinær beslutning om anbringelse uden for hjemmet. Det kan ligeledes dreje sig om andre beslutninger eksempelvis afgørelser vedrørende samvær. Team Undersøgelse og den daglige vagtordning håndterer et voksende antal henvendelser - både henvendelser, som skal tilgå Familierådgivningen, men også henvendelser, som ikke hører til i Familierådgivningen. Fra 1. maj 2013 kortlægges alle henvendelser i Familierådgivningen for at undersøge mulige tiltag for at borgeren får den rette vejledning det rette sted, samt at Familierådgivningens ressourcer anvendes til de kerneopgaver, de er forpligtet til. 3.2 Visitation I Helsingør Kommune afhænger visitationsretten af, hvilken ydelse der visiteres. Hvem der har visitationsretten fremgår af delegationsoversigten i bilag 1 Nogle ydelser visiteres af rådgivere, mens delegationsretten ved andre ydelser er uddelegeret til diverse visiterende fora. Der eksisterer følgende visiterende fora med beslutningsmyndighed: Det centrale visitationsforum (DCV) Børn i daginstitution og skole med særlige behov drøftes og afgøres i forhold til iværksættelse af tilbud. Souschefen for DS er formand for udvalget og, souschef i BUR og leder af Sundhedstjenesten deltager i drøftelser. Områdeleder i Familierådgivningen deltager, hvor det er relevant. 18

20 Møderne finder sted hver. 14 dag, i pressede perioder indkaldes ad hoc. I afgørelser, hvor der besluttes et eksternt skoletilbud til et barn/ung, betaler DS skoledelen og Familierådgivningen behandlingsdelen. Dette gør sig gældende i afgørelser, hvor der enten ikke i DS findes et egnet skoletilbud eller, at der i BUF ikke findes et egnet behandlingstilbud. Dette gælder typisk for børn og unge med vedvarende og betydelige indlæringsvanskeligheder. Overgangsmøde mellem familierådgivningen og Job og Arbejdsmarked, JA Mødets formål er at sikre en ordentlig overgang for de unge, som skal overgå til JA, når de fylder 18 år. Møderne finder sted en gang månedligt. Der træffes ikke afgørelser på dette møde, kun overdragelse. 17 års udvalg Overgangsudvalg Der deltager leder fra Psykiatri og Handicap samt fra Familierådgivningen, medarbejdere fra de to centre samt relevante samarbejdspartnere, som indkaldes ad hoc. Udvalgets formål er: At sikre en hensigtsmæssig overgang fra Familierådgivningen til andre afdelinger, gennem fælles behandling af alle personsager fra Familierådgivningen, hvor der er behov for fælles tilrettelæggelse af indsats efter det 18. år. Følgende sagstyper behandles på overgangsudvalg: Personsager, hvor en familie har fået hjælp efter 41, 42, 44,45 m.m. til et handicappet barn, og der er behov for hjælpeforanstaltninger efter Sel Kap. 16 (personlig hjælp, omsorg og pleje) og kap 20 (botilbud) samt evt. andre bestemmelser for voksne (JA, Pension), når den unge fylder 18 år. Personsager, hvor en familie modtager hjælp efter Servicelovens kap 11, særlig støtte til børn og unge, og hvor det skal afklares, om den unge har behov for hjælp efter Sel kap. 12, tilbud til unge fra 18 til 22 år, eller om den unge har behov for hjælp efter Sel kap.16, 20, og/ eller andre bestemmelser for voksne (JA, Pension). Personsager, hvor en borger over 18 år får eller søger hjælp i Center for Job og Arbejde eller Psykiatri og Handicap, men hvor det skønnes, der kan være behov for at genoptage en hjælp efter Sel kap 12.( 76 stk. 4). Visitation på myndighedsområdet kaldet Drøftelsesmøder I myndighedsfunktionen er der etableret et visitation/drøftelsesmøde. Her behandles alle sager om indstilling til foranstaltninger, som ligger udenfor rådgivernes egen kompetence. Derudover kan rådgiver forelægge en sag, hvor sparring eller vejledning er nødvendig for det fortsatte arbejde. Visitationen er etableret som en række dialogbaserede drøftelsesmøder således, at rådgiver deltager med sagen og der inviteres samarbejdsparter samt relevante repræsentanter fra egne foranstaltninger til drøftelse af indstilling. Afgørelsen træffes af formanden for visitationen som er Familierådgivningens Områdeleder. Visitationen er sammensat af faste deltagere: Områdeleder i Familierådgivningen, faglig leder i Familierådgivningen, leder af døgnbehandling, leder af dagbehandling, lederen af BUR (Børne og Ungerådgivningen), en sekretær og koordinator samt rådgiveren, der indstiller sagen. 19

21 Visitationens kompetence er følgende: Sel 52 stk. 3 nr. 4 Døgnophold for forældre og børn Sel 52 stk. 3 nr. 5 Aflastning i sociale sager Sel 52 stk. 3 nr. 5 Aflastning handicap over 60 døgn Sel 52 stk. 3 nr. 7 Anbringelse af barnet Sel. 76, Efterværn af unge i alderen 18 til 23 år Sager, der behandles i visitationen, skal indeholde: indstilling, 50 undersøgelse samt en handleplan. Der arbejdes med LØFT skemaer samt placering af bekymring på børnelinealen. Drøftelsesmøde med udførerenhederne Dagen efter visitationsmøde er der drøftelsesmøde med rådgiver på sagen samt ledere af udføreenhederne, som består af: Leder af Ungeafdelingen, leder af Margarethagården, leder af Dagsøjlen, leder af Døgnsøjlen, leder af Baserne. På drøftelsesmøde besluttes tilbud i forhold til den bevilgede indsats. Rådgiverne er velkomne til disse møder, ligesom de også her kan få drøftet sager, hvor de selv er i tvivl. Beslutninger som omfatter ekstern anbringelse besluttes af Centerchef. Økonomistyring ved drøftelsesmøder Økonomi indgår som en central af del af beslutningen, når en rådgiver indstiller til et af følgende områder: Sel 52 stk. 3 nr. 4 Døgnophold for forældre og børn Sel 52 stk. 3 nr. 5 Aflastning i sociale sager Sel 52 stk. 3 nr. 5 Aflastning handicap over 60 døgn Sel 52 stk. 3 nr. 7 Anbringelse af barnet Rådgiver søger som første prioritet opgaven løst i eget udførerregi i dag- eller døgnenhederne. Såfremt opgaven besluttes løst med en anbringelse, er første prioritet anbringelse i eget regi eller alternativt i plejefamilie via egne Familieplejekonsulenter. Såfremt opgaven ikke kan løses i internt regi, indhenter rådgiver tilbud via tilbudsportalen, og der skal i oplægget som minimum indgå tre forslag, hvoraf den billigste løsning skal være et af forslagene. Siden 2012 er det besluttet, at alle eksterne anbringelser samt foranstaltninger med ekstern kontaktperson afgøres af Centerchef efter indstilling fra Drøftelsesudvalget. På drøftelsesmødet løses opgaver som umiddelbart ikke findes i eget regi ofte med, at der designes et projekt, og at der efterfølgende på denne måde udvikles et tilbud i eget regi. Således arbejdes der pt. med et projekt i eget regi med døgndækning i familiens hjem som alternativ til anbringelse, der vil være væsentlig dyrere. Økonomistyring generelt I Helsingør Kommune er det socialrådgiveren, der skal danne sig et overblik over den forventede økonomi, når en indsats besluttes, hvorefter beslutninger som rådgiver har kompetence til formidles til de administrative rådgivere, der så kan betale regninger o.lign. I forhold til anbringelser afgøres disse på visitationsudvalg, hvor rådgiveren redegør for alternativer til foranstaltning samt priser på disse. Når afgørelse er truffet får den pågældende 20

22 administrative medarbejder besked om afgørelsen og tilretter dispositionsregnskabet i Børnog Voksensystemet. I Familierådgivningens ledelse er det fortsat et stort ønske/krav at kunne lave pålidelige opgørelser over det økonomiske forbrug for hver rådgiver, således at både ledelse og rådgiver har mulighed for at udføre økonomistyring i det daglige En gang om måneden afholdes der et økonomimøde mellem centerchef, områdeleder, to administrative sagsbehandlere og økonomisk konsulent fra Økonomi og Styring. På mødet gennemgås dispositionsregnskaber på alle anbringelser samt på kontaktpersoner og aflastning på det forebyggende område. Den økonomiske konsulent har inden mødet udarbejdet dispositionsregnskaberne ud fra disponeringsmodulet I LIS-Portalen. På økonomimødet aftales det, hvilke sager der skal følges op på til næste møde. Disponeringsmodulet sammenstiller disponeringerne i Børn- og Voksensystemet med betalingerne i OPUS. I disponeringsmodulet oplistes alle ydelser og alle udgifter på cpr. nr. niveau. Der er mulighed for at trække forskellige analyser ud af modulet. Der kan sorteres efter forskellige parametre, fx aldersgruppe, sagsbehandler, paragraf, funktion og udgiftskategori. Desuden afholdes et dialogmøde om måneden, hvor økonomien på hele BUF-området bliver gennemgået og drøftet. På mødet deltager fra BUF centerchef, områdeleder, strategisk konsulent og administrative sagsbehandler samt fra ØS centerchef, områdeleder og økonomiske konsulenter Eksempel på sagsforløb I det følgende gennemgås et tænkt eksempel på sagsgangen i et sagsforløb, hvor sagen munder ud i anbringelse. Undersøgelse Team Administration team modtager underretning, visitator fordeler henvendelsen til rådgiver i Team Undersøgelse som går i gang med partshøring: En skole underretter om, at et barn ikke er mødt i skole gennem længere tid. Familierådgivningen forsøger utallige gange at partshøre forældrene i afgørelsen. Familierådgivningen opsøger familien på adressen uden at blive lukket ind. Familierådgivningen bliver med politiets hjælp lukket ind i lejligheden. Forholdene er kritisable i forhold til at sikre barnets udvikling. Familierådgivningen forsøger at etablere et samarbejde med mor omkring barnet, men forgæves. Familierådgivningen vurderer, at der er åbenlys risiko for at barnet lider skade, at mor ikke kan sikre den nødvendige sundhed, udvikling og trivsel for barnet, så det besluttes at lægge sagen for Børn- og Ungeudvalget til ordinær afgørelse om anbringelse uden samtykke (tvangsanbringelse), da mor ikke vil medvirke til samarbejde og behandling og ej heller en anbringelse. Visitation Rådgiver i Team Undersøgelse laver sammen med rådgiver i anbringelsesteamet oplæg til udvalget. 21

23 Udvalget fastholder Familierådgivningens indstilling til anbringelse, hvorefter barnet anbringes på Antoniehus. Anbringelse Rådgiver i Familierådgivningens Team Anbringelse sørger for sammen med medarbejder for døgnbehandling, at barnet bliver godt modtaget samt at mor informeres om aftaler for stedet samt samvær med hende og andre i netværket. I indstillingen er der ligeledes truffet afgørelse om overvåget samvær som varetages af samværsafdeling på Antoniehus. Den videre behandling af sagen sker i et samarbejde med rådgiver i Team Anbringelse og medarbejderne på Antoniehus. Såfremt opgaven om anbringelse ikke ville kunne løses i internt regi, ville afgørelsen blive forelagt centerchefen til afgørelse med henblik på ekstern anbringelse. 3.3 Opsamling sagsgange Gennemgangen af sagsgangen i Helsingør Kommune ved behandling af sager for udsatte børn og unge viser, at: Alle underretninger varetages af Team Undersøgelse i Familierådgivningen. Familierådgivningen modtager og behandler mange henvendelser og underretninger, der ikke hører til i regi af Familierådgivningen. Der er iværksat tiltag for at kortlægge omfanget og for at sikre borgerens henvendelser kommer rette sted hen. Visitationsretten er uddelegeret på forskellige niveauer alt efter type og omfang af ydelse. Der findes flere forskellige visitationsfora. Der foregår et tæt samarbejde mellem myndighed, udførerenheder og dagtilbud og skoler ved visitation. Der altid forelægges forskellige løsninger ved visitation for at sikre økonomiske valgmuligheder. Der som udgangspunkt altid vælges et tilbud i eget regi, og at der samarbejdes med udførerområdet om udvikling af nye tilbud som alternativ til de dyre løsninger. Der foregår løbende dialog om økonomi mellem ledelsen på området og for BUF og ØS. Der anvendes dispositionsregnskab til økonomiopfølgning, og at der er et ønske om udvide brugen af dette til daglig økonomistyring. 22

24 4 Serviceniveau I Helsingør Kommune er de politiske mål for området for udsatte børn og unge fastsat i den sammenhængende børn- og ungepolitik (står foran fornyelse i 2014) og serviceniveauet fastsat ud fra de politisk vedtagne kvalitetsstandarder (skal revideres i 2014 for området). I det følgende gives først en kort gennemgang af børn- og ungepolitikken, hvorefter kvalitetsstandarderne gennemgås. 4.1 Politiske målsætninger Helsingør Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik er udarbejdet i samarbejde mellem Kultur- og Fritidsområdet, Social- og Sundhedsområdet og Børne- og Ungeområdet. Politikken er pt under revision Formål Der er omkring børn og unge i alderen 0-18 år i Helsingør Kommune, og de har alle brug for de bedst mulige opvækstvilkår som grundlag for et godt barneliv og en meningsfuld voksentilværelse. Sunde, glade og nysgerrige børn og unge leger, udvikler sig og trives bedre. Det er Helsingør Kommunes opgave at understøtte og styrke børn og unges muligheder og betingelser og fastsætte rammerne for arbejdet med og omkring børn og unge. Det gør Helsingør Kommune med denne sammenhængende børne- og ungepolitik. Den sammenhængende børne- og ungepolitik skal derfor sikre udviklingsmuligheder, trivsel og helhed og sammenhæng i alle børn og unges liv og sikre sammenhæng i og omkring arbejdet med børn og unge med behov for særlig støtte. Det betyder, at den sammenhængende børne- og ungepolitik samtidig lever op til at sikre, at der er sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte Målgrupper: Den sammenhængende børne- og ungepolitik dækker alle børn og unge i alderen 0 18 år. I Helsingør Kommune opdeles børn og unge i 5 (børnelinalen)forskellige målgrupper: Børn og unge i optimal udvikling. Børn og unge med midlertidig behov for støtte. Børn og unge med specifikke behov for støtte. Børn og unge med væsentlig behov for støtte. Børn og unge i åbenbar risiko for at lide alvorlig skade på sundhed og udvikling. I Helsingør Kommune samarbejdes der om at tilbyde alle børn og unge optimale rammer for trivsel, udvikling og læring. Den sammenhængende børne- og ungepolitik tager sit udgangspunkt i Helsingør Kommunes børne- og familiesyn, hvor familien ses som et fællesskab mellem børn og forældre. Familien er barnets/den unges fundament. Det grundlæggende børne- og familiesyn er med andre ord det bagvedliggende værdisæt for alt arbejde med børn og unge i Helsingør Kommune og dermed også det overordnede mål for den sammenhængende børne- og ungepolitik 0-18 år. 23

25 Det fælles værdigrundlag for alle børn og unge i Helsingør Kommune er: Ethvert barn og ungt menneske er betydningsfuldt og udvikler sig i samspil med de fællesskaber, hvori det indgår. Børn og unge udvikler sig gennem relationer og samspil med familie, andre voksne, børn og unge. I Helsingør Kommune møder vi alle børn, unge og deres familier med respekt for familiens ønsker og behov. Vi tager udgangspunkt i familiens ressourcer og færdigheder. Børn og unge medinddrages som aktive aktører med henblik på udvikling af egne muligheder. Vi ser barndom og ungdom som en værdifuld periode i sig selv, hvor alle børn og unge med vidt forskellige forudsætninger, behov og interesser kan udfolde og udvikle sig. Det betyder, at kommunen lægger vægt på børn og unges familieliv: Forældreansvaret starter før fødslen Forældrene har hovedansvaret for deres børns/unges trivsel, opdragelse og udvikling. Forældre deltager aktivt i barnets/den unges dagligdag, både hjemme, i dagtilbud/skole og i kultur-, idræts- og fritidslivet. Børn og unge er en del af et familiefællesskab, og vanskeligheder løses grundlæggende i familien. Helsingør Kommune prioriterer det forebyggende arbejde med børn og unge. Det betyder, at de ansatte på området opdager, forebygger og handler, så problemstillinger kan løses så tidligt som muligt. Helsingør Kommune vil gennem en bevidst prioritering af en målrettet indsats arbejde for at hindre, at børn og unges små problemer vokser sig store. Det betyder, at så få børn og unge som muligt får behov for meget indgribende foranstaltninger. Det betyder ligeledes, at den der opdager /identificerer problemer hos børn og unge, har ansvar og skal handle. Helsingør Kommune prioriterer samarbejdet med familien. Det betyder, at barnet/den unge, deres familier og netværk altid inddrages i et samarbejde om løsninger af problemstillingen Mål for den sammenhængende børne- og ungepolitik Byrådet har valgt en række overordnede mål for den sammenhængende børne- og ungepolitik. Målene er beskrevet ud fra følgende temaer og afspejler Byrådets prioritering. 1. Rummelighed og inklusion 2. Helhed og sammenhæng 3. Kultur-, idræts- og fritidsområdet 4. Respekt for fællesskabet 5. Forebyggelse 6. Tidlig indsats 7. Inddragelse af børn og unge, deres forældre og netværk. 8. Tværfagligt samarbejde 9. Nærhedsprincip 24

26 4.2 Kvalitetsstandarder Center for Børn, Unge og Familier har udarbejdet en række kvalitetsstandarder, der beskriver standarden og rammerne for de ydelser, Centeret leverer i forhold til de enkelte paragraffer i serviceloven. Rammerne synliggør det kommunale serviceniveau og de kvalitetsmål, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Kvalitetsstandarderne er tænkt som et redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk fastsatte serviceniveau og de ydelser, som leveres til borgerne, og ikke mindst skabe sammenhæng mellem mål og midler. Dette gælder både i forholde til administrationen, der får opstillet klare rammer for deres arbejde og ikke mindst i forhold til borgenen, der får mulighed for at se hvilken service, de er berettiget til. Beskrivelsen af hver enkelt ydelse omfatter: Lovgrundlag for ydelsen Hvilket behov dækker ydelsen Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen Hvem kan modtage ydelsen Ydelsens omfang i Helsingør Kommune Hvem leverer ydelsen Opfølgning Arbejdsgangsbeskrivelser Tidsfrister Særlige bemærkninger Delegationsniveau Kvalitetsstandarder for Center for Børn, Unge og Familier fremgår af bilag 2, men som eksempel er nedenfor vist kvalitetsstandarden for døgnanbringelse af børn/unge. Af denne fremgår det eksempelvis, at teenagere som udgangspunkt ikke anbringes udenfor kommunen og at der skal udarbejdes en handleplan med angivelse af mål for hjemgivelse. Dette er nogle rammer som Helsingør Kommune selv har sat for ydelsen, men som ikke er fastsat ved lov en slags lokalt serviceniveau. Derudover ses det, at det er visitationsudvalget, der efter indstilling fra rådgivere visiterer til en døgnanbringelse. Dog skal alle ydelser efter serviceloven bygge på et konkret skøn over den enkeltes behov, og der vil derfor altid være tilfælde, hvor der visiteres i modstrid med kvalitetsstandarder, hvis den enkeltes behov ikke gør der muligt at følge standarden. Ved at tilpasse kvalitetsstandarderne kan serviceniveauet tilpasses. Man kan således skrue op og ned for servicen, som typisk også vil hænge sammen med udgifterne på området. Hvis det derfor skønnes, at der er behov for besparelser på området, vil det være relevant at kigge på om serviceniveauet kan nedjusteres på enkelte delområder, samtidig med at loven overholdes. Figur 4-1 Eksempel på kvalitetsstandard - døgnanbringelse 25

27 Døgnanbringelse af barnet eller den unge, Sel. 52, stk.3, nr. 8 Lovgrundlag for ydelsen Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter 52. stk 3, når det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. I henhold til 52 stk. 2: Medmindre særlige forhold gør sig gældende, kan støtte kun iværksættes efter gennemførelse af en undersøgelse, jf. 50 eller , stk. 3, nr. 8. Giver kommunalbestyrelsen hjemmel til anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet med samtykke jf. 52. stk. 3. Hvilket behov dækker ydelsen Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen Hvem kan modtage ydelsen Ydelsens omfang i Helsingør Kommune Hvem leverer ydelsen Opfølgning Ydelsen dækker behovet for varetagelse af et barns behov i tilfælde af, at der i familien er vanskeligheder i en sådan grad at barnets forbliven i hjemmet vil medføre en trussel i forhold til barnets sundhed, trivsel og udvikling. Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet i en netværksplejefamilie, i en plejefamilie, på eget værelse, i et kommunalt døgntilbud, på en døgninstitution eller på et godkendt opholdssted jf. Tilbudsportalen. Personer der forsørger børn under 18 år, som har medvirket i en 50 undersøgelse og som opfylder kriterierne i henhold til SEL. 52. stk. 3. Efter behov, som udgangspunkt anbringes teenagere ikke udenfor kommunen med mindre de har fået en dom til anbringelse. Ved anbringelse udarbejdes en handleplan med angivelse af mål for hjemgivelse. Evt. følgeudgifter som psykologiske undersøgelser, transport mv. Indskrivning i plejefamilie Etablering på eget værelse Ferietilskud Fritidsaktiviteter Gaver - fødselsdag og jul Kontaktlinser Medicin Briller Døgnbehandling Familieplejekonsulenterne, godkendte plejefamilier Godkendte opholdssteder/ døgninstitutioner på Tilbudsportalen Minimum 2 gange årligt. Familieplejekonsulenterne fører derudover som udgangspunkt tilsyn i plejefamilier og på opholdssteder 26

28 mindst hver 3. måned. Arbejdsgangsbeskrivelser link Tidsfrister (beskriv hvad der er aftalt) Særlige bemærkninger Delegationsniveau Foranstaltningen iværksættes hurtigst muligt efter endt undersøgelse. Der kan forekomme venteliste på denne foranstaltning. Visitationsudvalget, efter indstilling fra rådgiver Afledte udgifter bevilliges af rådgiver Se bilag 2 for øvrige kvalitetsstandarder på området. 4.3 Opsamling serviceniveau Gennemgangen af serviceniveauet i Helsingør Kommune for udsatte børn og unge viser, at: De politiske mål for området er formuleret i en sammenhængende børne- og ungepolitik. At serviceniveauet på området fastsættes i kvalitetsstandarderne for området. Såfremt udgifterne søges nedbragt kan det ske gennem tilpasning af kvalitetsstandarder og dermed serviceniveau. 27

29 5 Statistik på sager og ydelser Der laves en del statistik på området for udsatte børn og unge. Statistikken er nødvendig for at følge med i, hvordan området udvikler sig, herunder om der sker en vækst i aktiviteterne. Samtidig bruges statistikken til at sammenligne Helsingør med andre kommuner. I dette afsnit gennemgås statistikker vedrørende sagstal, ankesager, underretninger og forebyggende foranstaltninger. 5.1 Antal sager i Familierådgivningen Antallet af sager i familierådgivningen er opgjort i nedenstående Tabel 5-1 og Tabel 5-2. Der er opgjort tal for hhv. psykosociale sager og handicapsager. Tabellerne viser antallet af børn samt antallet af rådgivere (i fuldtidsstillinger), der har håndteret sagerne. Desuden vises det gennemsnitlige antal børn pr. rådgiver. Sagstallene er fremkommet på baggrund af en manuel optælling foretaget af Familierådgivningen i december Tabel 5-1 Antal psykosociale sager i 2013 fordelt på teams Team Antal børn Antal rådgivere Gns. antal børn pr. fuldtidsstilling Undersøgelse Forebyggende 345 5,69 61 Anbringelse Unge I alt ,69 39 Tabel 5-2 Antal handicap sager i 2012 Team Antal børn Antal rådgivere Gns. antal børn pr. fuldtidsstilling Handicap 404 6,72 60 Dansk Socialrådgiverforening laver løbende statistik over sagsbelastningen blandt foreningens medlemmer, og har på den baggrund offentliggjort følgende anbefalinger vedrørende gennemsnitlige sagstal pr. rådgiver. I sager omhandlende børn med psykosociale problemer bør én socialrådgiver have ansvar for familier, svarende til ca børn. Der er her tale om en blanding af enkle, komplekse og særligt komplicerede sager samt en blanding af sager der indeholder rådgivning og vejledning, undersøgelser og foranstaltninger. I sager med handicappede børn bør én rådgiver have ansvar for familier, svarende til børn. Kilde DS hjemmeside 28

30 Tabel 5-3 Antal sager i Helsingør Kommune sammenholdt med Dansk Socialrådgiverforenings anbefalinger Helsingør Kommune Gns. antal børn pr. fuldtidsstilling* Anbefalinger fra Dansk Socialrådgiverforening Gns. antal børn pr. fuldtidsstilling Psykosociale sager Handicapsager * Der gøres opmærksom på, at der er nogen usikkerhed forbundet med sagstallene, da det ikke er muligt præcist at fastslå hvilke administrative opgaver, der indgår i DS s gennemsnitlige sagstal pr. rådgiver, og hvilke opgaver (og dermed stillinger), der derfor også bør medtages i beregningen af Helsingørs sagstal. Det fremgår af tabel 5-3, at antallet af psykosociale sager pr. rådgiver ligger indenfor Dansk Socialrådgiverforenings anbefalinger. På handicapområdet ligger antallet af sager til gengæld over anbefalingen. Dette kunne tyde på, at der bør ske en omprioritering i Familierådgivningen i retning af at allokere ressourcer fra det psykosociale område til handicapområdet. Sagstallene for Helsingør skal bl.a. ses på baggrund af, at Team Anbringelse er bebyrdet af en særligt udfordrende opgave i forhold til en familie med 7 anbragte børn uden samtykke, med hyppige redegørelser til diverse juridiske instanser til følge. Arbejdet med denne familie vurderes at fylde min. et halvt årsværk. Områdelederen for Familierådgivningen beretter på trods af at sagsmængden ligger indenfor spændet af DS anbefaling at teamet har nedenstående udfordringer: At der i ca. 5 % af henvendelserne ikke formås at lave partshøringer inden for 14 dage At ca. 12 % af de børnefaglige undersøgelser ikke afsluttes inden for de 4 måneder som loven foreskriver At i ca. 6 % af sagerne mangler der opdateret handleplan efter servicelovens 140. At sagsstederne ved vakancer, under barsel og langvarig sygdom ikke dækkes i fuldt ud, således er der i disse tilfælde typisk manglende rettidige opfølgninger på handleplaner og bevillinger At opgaverne eksempelvis med mange oplæg til børn og ungeudvalget (ca. 17 årligt) betyder forbrug af timer ud over det normerede timetal per rådgiver. At rådgiverne i deres daglige arbejde ud over udfordringerne i løsning af opgaver i henhold til serviceloven har et ekstra pres i forhold til, at det daglige arbejde ofte har pressens bevågenhed 5.2 Ankesager En optælling af de ankesager, der har været forelagt Børne- og Ungeudvalget viser, at der i 2012 har været 7 ankesager, og i de første 5 måneder af 2013 har der været 5 ankesager. I alle ankesager har kommunen fået medhold i sin afgørelse. Ankesagerne har udelukkende omhandlet grundlaget for tvangsanbringelser. Der har ikke været ankesager i forhold til overholdelse af serviceloven vedr. sagsbehandling og tidsfrister. Det relativt beskedne antal ankesager og den kendsgerning, at kommunen har fået medhold i alle sager, tyder på, at der er lagt et passende niveau i forhold til serviceloven, og at der ikke bliver foretaget tvangsanbringelser uden gyldig grund. 29

31 5.3 Underretninger I Tabel 5-4 vises udviklingen i antallet af underretninger. Af tabellen fremgår det, at antallet har været stigende fra 2010 og frem. For at imødegå denne stigning har der i 2011 og 2012 været iværksat en forøget indsats i forhold til at informere skoler og daginstitutioner om, hvornår der skal underrettes, og hvordan en underretning skal laves. Faldet i antal underretninger fra 2012 til 2013 indikere at indsats har haft en effekt. Familierådgivningen har gennem Uddannelseshuset etableret interne kurser i børnelinealen og LØFT og i hvordan man laver fyldestgørende underretninger. Kurserne er startet op medio maj Ligeledes er det indskærpet, at forinden skole og daginstitution sender en underretning, skal bekymringen for barnet drøftes på K-Forum, der er et forum i skoleregi bestående af skoleleder, skolelærer, skolepsykolog og rådgiver. Ovenstående er gældende for så vidt underretningen ikke omhandler seksuelle overgreb eller vold. Tabel 5-4 Udvikling i antallet af underretninger Forebyggende foranstaltninger Af Tabel 5-5 fremgår det, at antallet af forebyggende foranstaltninger er stigende i Helsingør frem mod 2010, hvorefter der ses et mindre fald. Det skyldes en bevidst prioritering af ressourcerne med det formål at begrænse udgifterne til anbringelser og andre dyrere foranstaltninger på længere sigt. Tabel 5-5 Udviklingen i antallet af forebyggende foranstaltninger Antal helårspersoner 5.5 Foranstaltninger opgjort efter servicelovens paragraffer Nedenstående tabeller viser udviklingen i foranstaltninger opgjort efter servicelovens paragraffer. Udviklingen i 41 og 42, der retter sig mod forældre med handicappede børn viser et fald i antallet af foranstaltninger fra 2010 og frem. Før 2010 har der været en stor tilgang af nye familier i handicapteamet pga. en stigning i antallet af børn diagnosticeret med ADHD. På den baggrund blev der foretaget en benchmarkinganalyse med Hillerød Kommune, som afslørede en markant forskel de to kommuner imellem. I Hillerød Kommune har man besluttet, at en forudsætning for at blive målgruppeafklaret til at modtage støtte efter 41 og 42 er, at man dels har en funktionsnedsættelse, og at den tillige skal være af betydelig eller længerevarende karakter. Længerevarende karakter blev defineret til et år. 30

32 Denne definition blev også indført i Helsingør Kommune i 2010, hvilket givetvis har resulteret i en nedgang i antallet af 41 og 42 bevillinger fra 2010 til I 2012 blev der desuden lovgivet om et maksimumbeløb på ca kr. per måned i forhold til at blive kompenseret for tabt arbejdsfortjeneste efter 42 mod tidligere den faktiske lønudgift per måned. Dette har ligeledes ført til et fald i udgiften til 42. Den ændrede målgruppeafklaring vedr. 41 og 42 har ført til, at de familier, som har et barn med en ADHD diagnose, men hvor man endnu ikke skønner at de opfylder målgruppekriterierne for at modtage hjælp efter 41 og 42, i stigende grad har fået hjælp efter servicelovens 52 til forebyggende foranstaltninger. I den forbindelse bemærkes det, at der er 50 % statsrefusion efter 41 og 42, og at der ikke gives statsrefusion efter 52. Når det alligevel også økonomisk er en god ide, er det fordi 52 er midlertidig, mens 41/42 pr. definition er længerevarende. Oftest barndommen ud. Tabel 5-6 Udviklingen i antallet af foranstaltninger efter 41, merudgiftsydelser til forældre med et handicappet barn I gennemsnit pr. md. Tabel 5-7 Udviklingen i antallet af foranstaltninger efter 42, ydelser til tabt arbejdsfortjeneste til forældre med et handicappet barn I gennemsnit pr. md. Tabel 5-8 Udviklingen i antallet af foranstaltninger efter 52, anbringelser af børn unge i døgnbehandling Antal helårspersoner 5.6 Udviklingen i antallet af anbragte børn og unge opgjort på anbringelsesform I Tabel 5-9 og Tabel 5-10 ses udviklingen i antallet af anbragte børn i døgnpleje og døgninstitutioner. På døgnpleje ses en stigning i antallet, der modsvares af et fald i antallet af anbragte på døgninstitutioner. Det har været en bevidst prioritering at opprioritere brugen af primært familiepleje fremfor de dyrere eksterne døgninstitutioner. Forskning peger på, at børn i familiepleje får det bedre end børn anbragt på døgninstitutioner. Samtidig er familiepleje billigere for kommunen. 31

33 Tabel 5-9 Udviklingen i antal børn og unge anbragt i døgnpleje ( 52) Familiepleje Netværksfamiliepleje Opholdssteder Kost/efterskole Eget værelse Døgnpleje i alt Antal helårspersoner Tabel 5-10 Udviklingen i antallet børn og unge anbragt på døgninstitutioner ( 52) Døgninstitutioner, eksterne (fra 2010 udelukkende handicaps) Døgninstitutioner, egne Døgninstitutioner I alt Antal helårspersoner 5.7 Opsamling statistik Ovenstående afsnit viser: At antallet af sager med udsatte børn pr. socialrådgiver overholder Dansk Socialrådgiverforenings anbefalinger vedrørende sagsbelastning, men at sagsbelastningen på børnehandicapområdet overstiger anbefalingerne. Et voksende antal sager i familierådgivning, der sammen med en stigning i antal af underretninger gennem flere år, medvirker til et pres på området med problemer med overholdelsen af tidsfrister ifølge serviceloven til følge. Antallet af underretninger er dog faldet fra 2012 til Et lavt antal ankesager, og at kommunen tillige har fået medhold i alle sager. Antallet af anbringelser på eksterne døgninstitutioner er halveret fra 2008 til

34 Antallet af anbragte i familiepleje steget fra 64 til 80 fra 2008 til Antallet af anbragte i døgnpleje er steget fra 119 i 2007 til 137 i Antallet af forebyggende foranstaltninger er stigende frem mod 2010, hvorefter der sker et mindre fald. Antallet af efterværnssager er faldet fra 40 i 2007 til 24 i

35 6 Økonomi 6.1 Økonomisk organisering Udsatte børn og unge er organiseret som et budgetområde under Børne- og Uddannelsesudvalget i Helsingør Kommune. Under budgetområdet findes 4 totalrammer: Myndigheden Udsatte Børn og enhederne Familiehuset, Antoniehus, Margaretagården og Kvindekrisecenteret Røntofte. Alle enheder er rammestyret. Derudover har myndigheden, et mindre ikke-rammestyret budget til statsrefusion i dyre enkeltsager (indtægter) og til handicapydelser til børn (udgifter) i alt 4. mio. kr. i budget Rammestyringen medfører, at der indenfor totalrammen er fri dispositionsret over den bevilling, der er blevet givet ved budgetvedtagelsen. Der er endvidere mulighed for at spare op og overføre til det følgende budgetår dog med de begrænsninger, der fremgår af den økonomiske politik for Helsingør Kommune, der bl.a. begrænser overførsler til max. 6% af det korrigerede budget. Tabel 6-1 Udviklingen i budget og regnskab for totalramme I kr B 2014 Myndigheden Korrigeret budget Regnskab Familiehuset Korrigeret budget Regnskab Dag og døgnbehandling (tidl. Helsingør Lokalcenter) Dagbehandling Korrigeret budget Regnskab Døgnbehandling Korrigeret budget Regnskab I alt Korrigeret budget Regnskab Indtil budget 2012 har Myndigheden samt Familiehuset været ikke-rammestyret, mens dagog døgnbehandling (tidligere Helsingør Lokalcenter) har været rammestyret i hele perioden. 6.2 Den økonomiske udvikling Som det fremgår af Tabel 6-2, har der indenfor området været en markant vækst i nettoudgifterne til området siden I 2007 endte området således med et regnskabsresultat på 160,2 mio. kr. (2013-priser). I 2013 endte resultatet derimod på 176,0 mio. kr. kr. En vækst på knap 10 %. Bruttoudgifterne er dog kun marginalt højere i 2013 end i 2007 og det er således ikke udgifterne, der er steget, men indtægterne, der er faldet som følge af ændringer i refusionsreglerne. Bruttoudgifterne har dog været svingende gennem perioden og specielt i 2009 og 2012 været høje. Området har endvidere været plaget af store budgetoverskridelser siden 2008 med overskridelse i 2012 på knap 16 mio. som det højeste. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der også har været en del besparelser på området. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for er området blevet løftet med brutto 12,9 mio. kr. mod forventning om at budgettet fremover overholdes. Merforbruget fra 2012 blev overført til 2013, men er ved 2. 34

36 budgetrevision 31/ blevet nulstillet, således at det korrigerede budget nu er på niveau med det oprindelige. Regnskabet for 2013 viser at det korrigerede budget er overholdt med et mindre merforbrug på 0,6 mio. kr. Tabel 6-2 Oversigt over regnskab og budget (i 2013 priser) i kr. R2007 R2008 R2009 R2010 R2011 R2012 R2013 B2014 Udgifter Døgnpleje Plejefamilier Netværksplejefamilier Kost/efterskoler Eget værelse Opholdssteder Forebyggende foranstaltninger Døgninstitutioner, eksterne Døgninstitutioner, egne Sikrede afdelinger Handicapydelser Tilsynshonorarer Samlede udgifter Indtægter Egenbetaling Mellemkommunale betalinger Refusion flygtninge Statsrefusion i dyre enkeltsager Handicapydelserne Tilsyn på opholdssteder Samlede indtægter Regnskab, netto Budget, netto Det fremgår af Tabel 6-2, at der har været en vis forskydning indenfor de enkelte udgiftsområder. Eksempelvis har der været en vækst indenfor plejefamilier, der modsvares af et fald i forbruget på opholdssteder og eksterne døgninstitutioner. Derudover ses der en vækst på forebyggende foranstaltninger, som fremstår som en bevidst prioritering af midlerne, der gerne på sigt skulle resultere i et fald i de samlede udgifter til anbringelser. På indtægtssiden ses et fald over perioden. Indtægterne falder således med 16,2 mio. kr. fra 38,7 mio. kr. i 2007 til 22,3 mio. kr. i Den primære årsag er, at indtægten vedr. statsrefusion i dyre enkeltsager falder med 12,4 mio. kr. fra 2008 og frem til 2010 som følge af den gradvise stigning i de refusionsgrænser, hvorefter kommunerne kan hjemtage refusion. Kommunernes egenbetaling er gradvis blevet større frem til I september 2012 kom der en lovændring, hvor man satte refusionsgrænserne ned til 2009 niveau. Der ses således en stigning i indtægten vedr. statsrefusion i dyre enkeltsager på 3,8 mio. kr. fra 2011 til

37 6.3 Udvikling i udgifter og mængder på delområder Figur 6-1 Udgiftsudvikling , døgnpleje, forebyggende og døgninstitutioner Udgiftsudvikling i kr. (Ialt døgnpleje, forebyggende og døgninstitutioner priser) Børn Regnskab, netto Budget, netto Familier R2007 R2008 R2009 R2010 R2011 R2012 R2013 B Figur 6-1 viser en grafisk fremstilling af udviklingen i nettoudgifter og nettobudget for budgetområdet Udsatte børn og unge. Her fremgår det, at nettoudgifterne har ligget over budget siden Desuden ses det, at der har været et dyk i nettoudgifterne fra 2010 til 2011, men at udviklingen generelt har været stigende. Figuren viser også på aksen i højre side - udviklingen i antal familier, der på den ene eller anden måde har modtaget ydelser på området. Antallet af familier har været svingende henover perioden med en stigning fra 2007 til 2009, hvorefter antallet har været konstant frem til 2011, hvor der ses et fald frem til I 2014 budgetteres der med en stigning i antallet af familier. Figur 6-2: Døgnpleje, udvikling i bruttoudgifter og børnetal Kr Døgnpleje Bruttoudgifter, 2013-priser R2007 R2008 R2009 R2010 R2011 R2012 R2013 B2014 Børn Udgifter Børn 36

38 Figur 6-2 viser udviklingen i udgifter i til døgnpleje (plejefamilier, opholdssteder, efterskoler etc.) sammenholdt med udviklingen i antallet af børn og unge, der har modtaget disse ydelser. Figuren viser at udgifterne er faldet fra 2010 og frem, men at mængderne samtidig er øget. Det indikerer, at den gennemsnitlige udgift pr. barn er faldende. Tendensen kan forklares ved en øget brug af familiepleje frem for dyre opholdssteder. Figur 6-3: Forebyggende foranstaltninger, udvikling i bruttoudgifter og børnetal Kr. Forebyggende Bruttoudgifter, 2013-priser R2007 R2008 R2009 R2010 R2011 R2012 R2013 B2014 Børn Udgifter Familier Figur 6-3 viser udviklingen i udgifter til forebyggende foranstaltninger sammenholdt med udviklingen i børn og unge, der har modtaget forebyggende foranstaltninger. Fra 2009 til 2010 har der været en markant stigning i antallet af modtagere. Stigningen er sammenfaldende med udviklingen i udgifterne, der også stiger i denne periode. Fra 2010 og frem 2013 har der været et mindre fald i antallet, mens der særligt i 2012 har været en stigning i udgifterne. Stigningen i 2012 skyldes nogle særligt dyre enkeltsager, hvor indsatsen har været kategoriseret som forebyggende da der har været ydet støtte i hjemmet som alternativ til anbringelse. Figur 6-4: Døgninstitutioner, udvikling i bruttoudgifter og børnetal Kr Døgninstitutioner Bruttoudgifter, 2013-priser R2007 R2008 R2009 R2010 R2011 R2012 R2013 B Børn Udgifter Børn 37

39 Udviklingen i udgifter til og antallet af børn, der anbringes på døgninstitutioner fremgår af Figur 6-4. Der ses en faldende tendens både på mængder og udgifter fra 2007 til Fra 2010 har udgifter og mængder stort set været uændret. Figur 6-5: Gennemsnitlig bruttoudgift pr. barn kr Gennemsnitlig udgift pr. sag (barn el. familie) R2007 R2008 R2009 R2010 R2011 R2012 R2013 B2014 Døgninstitution Døgnpleje Forebyggende foranstaltninger Figur 6-5 viser udviklingen i bruttoudgift pr. barn på de tre delområder døgninstitutioner, døgnpleje og forebyggende foranstaltninger. På døgninstitutioner og døgnpleje har gennemsnitsudgiften været noget svingende henover årene, hvilket kan skyldes at de gennemsnitlige udgifter er meget påvirket af dyre enkeltsager, der kan trække gennemsnittet op. På forebyggende foranstaltninger ses en konstant gennemsnitlige udgift pr. barn henover perioden. 6.4 Opsamling økonomi Gennemgangen af økonomien på området for udsatte børn og unge viser, at: De samlede bruttoudgifterne har stort set ikke udviklet sig fra 2007 til Der er dog indenfor den enkelte udgiftsområder sket en vis udvikling. Eksempelvis: o En stigning i udgifterne og antallet af anbragte børn i familiepleje på 15 mio. kr. 16 børn. o Et fald i udgifterne til anbragte børn på opholdssteder på 12 mio. kr., men en stigning på antallet af børn på 1 barn. o En stigning i udgifter til og antallet af sager på forebyggende foranstaltninger på 14 mio. kr. og 53 sager. o Et fald i brugen af eksterne døgninstitutioner svarende til 11 mio. kr. og 11 børn. o Et fald i udgifterne til egne døgninstitution på 3 mio. kr. og 1 barn. o Et fald i udgifterne til handicapydelser på 4 mio. kr., men en stigning i antallet af sager på 55 sager. Der har været et fald i indtægterne fra 39 mio. kr. i 2007 til 24 mio. kr. i 2013 Budgettet er i perioden fra 2007 til 2012 løbende blevet nedjusteret, men løftet igen i 2013 med ca.11 mio. kr. 38

40 Området har siden 2008 været præget af budgetoverskridelser, senest i 2012 på ca. 19 mio. kr. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for er områder også blevet løftet med 12,9 mio. kr. mod forventning om at budgettet fremover overholdes. Der har været et skift i prioriteringen af ressourcer med øgede udgifter til forebyggende foranstaltninger og familiepleje og mindre udgifter til eksterne døgninstitutioner. Den budgetterede bruttoudgift i 2013 før modregning af indtægter - er stort set lig bruttoudgiften i

41 7 Benchmark I dette afsnit beskrives hvordan Helsingør Kommune ligger i forhold til andre kommuner med hensyn til budget, forbrug og anvendelse af foranstaltninger. Til dette formål anvendes uddrag fra den årlige nøgletalsrapport fra benchmarksamarbejdet med kommunerne Gentofte, Gladsaxe, Greve, Hillerød og Høje Taastrup samt KL s benchmarkværktøj for sårbare børn og unge som nøgletalsrapporten også delvist er baseret på. Der indledes med et uddrag fra nøgletalsrapporten for , hvor der fokuseres på udgiftsniveau, udgiftsbehov og udviklingen i udgiftsniveauet. Desuden vises udgifter og hyppighed af anvendelsen fordelt på de enkelte foranstaltninger og anbringelsestyper. Derudover vises en sammenligning med 5 af de billigste af de mest sammenlignelige kommuner. KL s benchmarkværktøj giver denne mulighed for at sammenligne med de kommuner, hvor de objektive udgiftsbehov er sammenlignelige. 7.1 Udgiftsniveau, udgiftsbehov og udvikling Nedenstående Tabel 7-1 opsummerer udgiftsniveau og udgiftsudvikling for kommunerne i benchmarksamarbejdet. Begge dele vises ukorrigeret og korrigeret for udgiftsbehovet. Tabellen viser, at Helsingør Kommune har det andet højeste udgiftsniveau i regnskab 2012 kun overgået af Høje-Taastrup. Helsingør Kommune har desuden det højeste udgiftsbehov af de seks kommuner. Tabel 7-1 Oversigt over udgiftsniveau og udgiftsudvikling for området sårbare børn og unge Kommune: Udgiftsniveau pr årig i regnskab 2012 og udgiftsudvikling i perioden Udgiftsniveau pr årig i regnskab 2012 og udgiftsudvikling i perioden korrigeret for udgiftsbehov Udgiftsniveau - Regnskab 2012 Udgiftsudvikling i perioden Beregnet udgiftsbehov - Regnskab 2012 Afvigelse i udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov - Regnskab 2012 Udgiftsudvikling korrigeret for udgiftsbehov i perioden Beløb/kr.: Vækst/pct.: Beløb/kr.: Afvigelse/pct.: Udgiftsvækst/pct.: Gentofte Gladsaxe Greve Helsingør Hillerød Høje-Taastrup Hele landet Tallene for regnskab 2012 samt budget 2013 er opgjort ekskl. indtægter fra særligt dyre enkeltsager. 1 I nøgletalsrapporten er der anvendt tal fra regnskab Her er tabellen gengivet, men opdateret med regnskab

42 Tabellen opsummerer de overordnede tendenser for udgiftsniveau og udgiftsudvikling. I tabellen venstre side viser farven hvilke kommuner der har det laveste (grøn) og højeste (rød) udgiftsniveau. I tabellens højre side vises udgiftsniveauet når man korrigerer for udgiftsbehovet, og farven grøn viser om kommunen har et udgiftsniveau på niveau/eller under sit beregnede udgiftsbehov. Rød farve viser det modsatte. Af tabel 7.1 fremgår endvidere at Helsingør Kommune har et udgiftsniveau på kr. pr årig beregnet ud fra et samlet regnskabsresultat på 183,3 mio. kr. i Såfremt den gennemsnitlige udgift pr. barn nedbringes til kr. eller pr. barn eller svarende til landsgennemsnittet på kr. pr. barn vil det medføre en samlet reduktion som angivet i tabellen nedenfor: Tabel 7-2 Samlet reduktion ved nedbringelse af gns. udgift pr årig Udgift pr årig (kr.) Samlet reduktion på området (kr.) Når udgiftsniveauet sammenlignes med et udgiftsniveau beregnet ud fra en række rammebetingelser, ses det at Helsingør bruger ca. 4 % mere end det korrigerede udgiftsbehov tilsiger svarende til en ekstra udgift på 7,3 mio. kr. i regnskab Se mere om udgiftsniveauet og udgiftsbehovet i afsnit 7.2. Gentofte, Gladsaxe og Greve kommune bruger mindre end det korrigerede udgiftsbehov, og Hillerød og Høje-Taastrup bruger henholdsvis 29 % og 28 % mere end det korrigerede udgiftsbehov. Når det faktiske udgiftsniveau sammenlignes mellem kommunerne og i forhold til det beregnede udgiftsbehov, skal der tages forbehold for driften af takstfinansierede institutioner. På grund af gældende konteringsregler vil kommuner med takstfinansierede institutioner nemlig få nedbragt deres udgiftsniveau kunstigt, da alle kommunens takstindtægter ved drift af institutionerne skal konteres på området, mens dele af udgiften ved drift af institutionerne (f.eks. løn til centralt ansat administrativt personale og udgifter til tjenestemandspensioner) afholdes udenfor området. Gentofte og Gladsaxe kommuner har overtaget mange af disse institutioner efter kommunalreformen. Tabel 7-1 opsummerer endvidere udgiftsudviklingen i perioden for de 6 kommuner. Her ses det, at udgiftsniveauet i Helsingør Kommune er faldet med 12 % i perioden fra 2009 til 2013 et fald, der også ses i de øvrige kommuner med undtagelse af Gladsaxe. Sidste kolonner i Tabel 7-1 viser udgiftsudviklingen korrigeret for udgiftsbehov. Her ses det Helsingør Kommune har haft en vækst på 0 %. Dette skal forstås sådan, at forholdet mellem udgiftsniveauet og det beregnede udgiftsbehov er det samme i 2013 som i

43 Indeks Kr Udvikling i udgiftsniveau Figur 7-1 Udviklingen i udgiftsniveau pr årig (pl 2013) viser udviklingen i udgiftsniveauet pr årig fra 2009 til 2013 for området sårbare børn og unge. De første tre år er regnskabstal, mens de to sidste år er budgettal. Figur 7-1 Udviklingen i udgiftsniveau pr årig (pl 2013) R2009 R2010 R2011 B2012 B2013 Gentofte Gladsaxe Greve Helsingør Hillerød Høje-Taastrup Hele Landet Det ses, at Helsingør Kommune i lighed med benchmarkkommunerne og landet som helhed har haft faldende udgifter siden 2009, dog med en vis tendens til stabilisering af udgiftsniveauet de seneste år. Kigges der på udgiftsniveauet korrigeret for udgiftsbehov, ses det samme mønster med faldende udgifter med tendens til stabilisering. Figur 7-2 Udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov pr årig (indeks) Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Budget 2012 Budget 2013 Gentofte Gladsaxe Greve Helsingør Hillerød Høje-Taastrup Hele landet 42

44 7.1.2 Foranstaltninger I dette afsnit sammenlignes Helsingør Kommune anvendelse af de enkelte foranstaltninger med benchmarkkommunernes anvendelse. I nedenstående figur vises foranstaltningernes andel af de samlede udgifter i regnskab Det ses, at Helsingør Kommune har relativt høje udgifter til anbringelser sammenlignet med de øvrige kommuner og tilsvarende lave udgifter til særlige klubtilbud og forebyggende foranstaltninger. Figur 7-3 Foranstaltningers andel af de samlede udgifter Regnskab % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Gentofte Gladsaxe Greve Helsingør Hillerød Høje-Taastrup Hele landet NDU til anbringelser pr 0-22 årig NDU til særlige dag- og klubtilbud pr årig NDU til forebyggende foranstaltninger pr årig Kigges der på hvilke anbringelsestyper, der anvendes i de enkelte kommuner (Figur 7-4), ses det at fordelingen af udgifter på de enkelte anbringelsestyper er relativ ens i flere af kommunerne. Dog adskiller Gentofte kommune sig med høj andel af udgifterne til døgninstitutioner. Helsingør Kommunes udgifter er hovedsaligt fordelt på plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner. 43

45 Figur 7-4 Fordelingen af udgifterne på anbringelsestyper - Regnskab ,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Plejefamilier Opholdssteder Døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner Øvrige anbringelsessteder I nedenstående figur ses antallet af anbragte børn pr årig i de enkelte kommuner. Det ses at Helsingør Kommune har en hyppighed for anbringelser tæt på landsgennemsnittet, men over de øvrige benchmarkkommuner med undtagelse af Høje-Taastrup. Figur 7-5 Antallet af anbragte børn i 2010 pr årige i Gentofte Gladsaxe Greve Helsingør Hillerød Høje- Taastrup Anbragte i alt Hele landet Figur 7-6 viser hvorledes anbringelserne er fordelt på de enkelte anbringelsestyper. Helsingør Kommune har en fordeling, der minder om landsgennemsnittet med flest anbringelser i 44

46 plejefamilier og døgninstitutioner, dog med en overhyppighed af døgninstitutioner, der betragtes som det dyreste alternativ. Andelen af anbragte i plejefamilier ligger også under landsgennemsnittet selvom der her er gjort indsats for at opprioritere dette. Figur 7-6 Anbragte fordelt på anbringelsestype i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Plejefamilier Opholdssteder Døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner Øvrige anbringelsessteder 7.2 Sammenligning med de 5 mest sammenlignelige kommuner i landet og regionen I Tabel 7-3 vises hvordan Helsingør Kommune placerer sig i forhold til de 5 mest sammenlignelige kommuner i hele landet opgjort i forhold til kommunernes beregnede udgiftsbehov. I nedenstående tabel ses, at Helsingør Kommune har nettodriftsudgifter (NDU) pr årig for kr. Til sammenligning ses at Køge har NDU for kr. og Ballerup har NDU for kr. Gennemsnittet for alle 6 kommuner er på kr. Kolonnen placering henviser til hvor sammenlignelig de respektive kommuner er med Helsingør Kommune i forhold til det beregnede udgiftsbehov. Således er Næstved den mest sammenlignelige og Randers den 5. mest sammenlignelige. 45

47 Tabel 7-3 Sammenligning med de 5 mest sammenlignelige kommuner i hele landet NDU pr årig i regnskab 2012-PL 2012 Region Placering Helsingør Hovedstaden Næstved Sjælland 1 Holbæk Sjælland 2 Ballerup Hovedstaden 3 Køge Sjælland 4 Randers Midtjylland 5 Gennemsnit for udvalgte Regionsgennemsnit Landsgennemsnit I Tabel 7-4 vises samme sammenligning som i Tabel 7-3, men med de 5 mest sammenlignelige kommuner i regionen. Af de 5 mest sammenlignelig kommuner i hele landet er der kun Ballerup, der går igen, da de 4 øvrige er placeret som henholdsvis den 6., 12., 13. og 14. mest sammenlignelige. Gennemsnittet for de 5 mest sammenlignelige kommuner i regionen ligger på kr. Tabel 7-4 Sammenligning med de 5 mest sammenlignelige kommuner i regionen NDU pr årig i regnskab 2012-PL 2012 Region Placering Helsingør Hovedstaden Ballerup Hovedstaden 3 Glostrup Hovedstaden 6 Tårnby Hovedstaden 12 Hvidovre Hovedstaden 13 Herlev Hovedstaden 14 Gennemsnit for udvalgte Regionsgennemsnit Landsgennemsnit Hvis Helsingør fik sænket sine gennemsnitlige udgifter pr årig til gennemsnittet for de udvalgte i kommuner i Tabel 7-3 ville det medføre en samlet reduktion af budgettet med 9,3 pct. svarende til en reduktion på 17,1 mio. kr. Tilsvarende ville en reduktion til regions- eller landsgennemsnittet medføre en reduktion på henholdsvis 23,9 og 25,7 mio. kr. (se 46

48 Tabel 7-5). 47

49 Tabel 7-5 Reduktion ved nedbringelse af gns. udgift pr årig Udgift pr årig (kr.) Samlet reduktion på området (pct.) Samlet reduktion på området (kr.) Helsingør ,0 - Gennemsnit for udvalgte , Regionsgennemsnit , Landsgennemsnit , I Tabel 7-6 ses det beregnede udgiftsbehov for Helsingør Kommune og de samme 5 kommuner som i Tabel 7-3. Her ses det at Helsingør Kommune med undtagelse af Køge - har det laveste beregnede udgiftsbehov af de 6 og at de andre kommuner har faktiske udgifter, der ligger væsentlig under de beregnede (Køge undtaget). Tabel 7-6 Beregnet udgiftsbehov i de 5 mest sammenlignelige kommuner i hele landet 2012-PL Beregnet udgiftsbehov pr årig givet rammebetingelser* Faktiske NDU pr årig i R12 Afvigelse (pct) Helsingør ,0% Næstved ,0% Holbæk ,0% Ballerup ,5% Køge ,3% Randers ,8% I Tabel 7-7 ses det beregnede udgiftsbehov for de mest sammenlignelige kommuner i regionen. Her ses det at kun Ballerup og Hvidovre har et faktisk udgiftsniveau, der ligger under deres udgiftsbehov. De øvrige 4 Helsingør Kommune inklusiv har udgifter der ligger over deres beregnede udgiftsbehov. Tabel 7-7 Beregnet udgiftsbehov i de 5 mest sammenlignelige kommuner i regionen 2012-PL Beregnet udgiftsbehov pr årig givet rammebetingelser* Faktiske NDU pr årig i R12 Afvigelse (pct) Helsingør ,0% Ballerup ,5% Glostrup ,6% Tårnby ,8% Hvidovre ,3% Herlev ,7% 48

50 7.3 Opsamling benchmark En sammenligning af udviklingen i Helsingør Kommunes nettodriftsudgifter og antal og fordeling af foranstaltninger viser, at: Helsingør Kommune har et relativt højt beregnet udgiftsbehov og faktiske udgifter. Helsingør Kommune har relativt mange anbragte børn pr årig i forhold til benchmarkkommunerne, men ligger på landsgennemsnittet En stor andel af de anbragte placeres i familiepleje eller på.døgninstitutioner. I forhold til landsgennemsnittet er der stadig et potentiale for at øge anvendelse af familiepleje og mindske anvendelsen af de dyre døgninstitutioner. Helsingør Kommunes samlede nettodriftsudgifter ligger 4 pct. over de beregnede udgifter. udviklingen i Helsingør Kommunes nettodriftsudgifter følger landsudviklingen. Helsingør Kommunes samlede nettodriftsudgifter ligger over de gennemsnitlige udgifter på landsplan. Der er potentiale for at reducere de samlede udgifter med ca. 4 pct. (svarende til 7,2 mio. kr. i 2012) hvis den gennemsnitlige udgift pr årige nedbringes til at være lig det beregnede udgiftsbehov. Der er potentiale for at reducere de samlede udgifter med ca. 13 pct. (svarende til 23,9 mio. kr.) hvis den gennemsnitlige udgift pr årige nedbringes til at være lig regionsgennemsnittet. Der er relativt stor forskel på fordelingen mellem foranstaltninger kommunerne i mellem. 49

51 8 Nye tiltag 8.1 Inklusionsprojekt Inklusion 2016 Inklusion2016 er nogle overvejelser og politiske beslutninger om hvordan Helsingør Kommunes børne- og ungeområde skal udvikles for at komme til at arbejde mere inkluderende. For skolerne er det besluttet, at der, sammen med inklusionen, skal udlægges midler lokalt pr. 1. august 2014, så skolernes motiveres til at finde nye løsninger for de enkelte børn på den enkelte skole. Hermed skabes mulighed for at etablere nye fleksible og kreative løsninger, baseret på et indgående kendskab til det enkelte barns behov. Det bliver således op til den enkelte skole at vurdere hvilket fællesskab et barn eller en ung bedst inkluderes i og hvordan. Beslutningen om at lægge midlerne ud lokalt har til formål at bremse stigningen i udgifter til specialundervisningen. Der foregår således sideløbende med Inklusion2016 en udlægning af midler til skolerne. Daginstitutionerne har også en vigtig opgave i forhold til inklusion, da det er her en stor del af den tidlige forebyggende indsats finder sted. Området udskiller sjældent børnene, så udlægningen af midler er ikke relevant her. Inklusion2016 er primært et projekt, der har til formål at styrke fagligheden og samarbejdet mellem skole og dagtilbud og Center for Børn, Unge og familier, men ved at arbejde mere inkluderende forudser man også at færre børn vil have behov for at komme i kontakt med området for udsatte børn og unge. Inklusion2016 skal dermed ses som en del af planen om komme til arbejde mere forebyggende på området. 8.2 Fælles sprog fælles metode En del af inklusionsprojektet omhandler værktøjer i forhold til at alle som arbejder med børn i Helsingør Kommune har dels et fælles fagligt værktøj i forhold til at vurdere trivsel og dels en fælles kommunikativ tilgang kaldet LØFT (LØsningsFokuserede Tilgang). Børnelinealen er et fælles fagligt værktøj i forhold til at forstå trivsel og udvikling for børn og unge i samarbejdet mellem Center for Dagtilbud og Skole og Center for Børn, Unge og Familie. Børnelinealen tager afsæt i en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang. Børnelinealen bruges af de professionelle omkring børnene, f.eks. de lærere og pædagoger, som har med barnet at gøre i hverdagen, og som har brug for at forstå om barnet har brug for hjælp/støtte og i givet fald hvilken hjælp/støtte. Det er vigtigt at bruge børnelinealen som en proces og ikke blot et skaleringsværktøj. Hvor er vi? Hvor skal vi hen? Hvilken konkret indsats vil føre os til det ønskede mål? Børnelinealens formål er at: Skabe størst mulig inklusion i det daglige arbejde med børn og unge Skabe motivation og aktiv inddragelse af familie og netværk 50

52 Fælles dialogplatform med afsæt i en løsningsfokuseret og anerkendende tilgang Forebyggende indsats så tidligt som muligt med mindst mulig indgriben At familiens ressourcer som udgangspunkt bliver de primære faktorer i løsning af familiens problemer At sikre en tidlig helhedsorienteret tværfaglig indsats som er tydelig for familien. Skabe tydelighed og krav i samarbejdet, samt tydelighed i fælles mål og indsatser. Den løsningsfokuserede tilgang - LØFT hviler på et anerkendende, ressource- og løsningsfokuseret grundlag udviklet i familieterapeutisk sammenhænge af bl.a. Steven de Shazer og Insoo Kim Berg. Metoden har fokus på inddragelse af barn/den unge/ forældre i alle led i samarbejdet fra start til slut. Familien inviteres til at tage ansvar for at finde løsninger på de problemer, der beskrives. Endvidere lægger metoden op til inddragelse af familiens og barnets private og professionelle netværk. Der tages afsæt i det der bekymrer og det der fungerer. De konkrete informationer systematiseres og danner grundlag for en samlet vurdering af barnets behov og trivsel. Den løsningsfokuserede metode hjælper til at strukturere indholdet af en samtale, og gør det klart og tydeligt, hvad det er man taler om hvornår. Ved at bruge metoden kan barn/familie i fællesskab få afdækket det der bekymrer - og hvad der skal ske i familien for at barnets behov tilgodeses og trivsel opnås. Erfaringerne har vist, at metoden er brugbar i alle typer familier. Både de lette situationer, hvor der er en begrænset problematik, men i særdeleshed også i de problemmættede situationer, hvor der er mange og komplicerede problemer. Den løsningsfokuserede tilgang er en proces som tager afsæt i en fælles afdækning af: Familiens/barnets/den unges ressourcer Hvad er det der bekymrer Undtagelser Komplicerende faktorer Hvad skal ske LØFT en kontinuerlig proces der justeres ved opfølgende møder og bruges til at vurdere om de tiltag der har været sat i værk for at imødegå bekymringerne, har haft den tilsigtede virkning, og om der er behov for justeringer. Daginstitutionen Blækspruttens leder og souschef har deltaget i dele af familierådgivningens undervisning i LØFT. Blækspruttens medarbejdere har taget opgaven med implementering af LØFT seriøst og der arbejdes med metoden daglig. Konkret har det betydet at Blæksprutten ikke har haft brug for at sende underretninger til familierådgivningen fra 2012 og frem. 8.3 Familiedialog Helsingør Kommune har sammen med Sunddialog udviklet Familiedialog en digital løsning, der sikrer, at borgeren bliver inddraget i skabelse af velfærd. Familiedialog er et enkelt brugervenligt interaktivt redskab der styrker samarbejdet mellem flere aktører. 51

53 Familier, børn og unge oplever ofte at samarbejdet mellem lærere, pædagoger og myndighedsrådgivere er præget af forskellige dagsordener alt efter, hvem familien taler med. Ofte er det ikke tydeligt for familien, hvilke mål for forandring der skal arbejdes på for at bringe barnet/ den unge i trivsel. Det betyder, at forældrene har vanskeligt ved konkret at byde ind med bidrag, da det ikke er tydeligt, hvad indsatsen er, og hvem der skal gøre hvad. Med andre ord; Det er vanskeligt for forældrene at bidrage til at skabe velfærd for deres børn og familie. Velfærd bliver derfor ofte en myndighedsopgave frem for en opgave, som bliver løst i de relationer, som barnet/den unge er en naturlig del af. Familiedialog er en del af Helsingør Kommunes strategi for inklusion, og det består af følgende digitale redskaber: En Børnelineal En Seksuel Adfærdsguide og En Dialogplatform for borgere Det overordnede formål med Familiedialog er: At den enkelte borger bliver inddraget aktivt i at skabe velfærd, herunder at sikre barnets udvikling og trivsel. Dette ved, at de indsatser, der bliver iværksat for borgerne, bliver mere målrettede og sammenhængende, så ressourcerne bliver anvendt bedst muligt. At skabe et fælles fagligt værktøj, der er let tilgængeligt for alle de medarbejdere, der arbejder med børn i Helsingør Kommune, og dels at skabe en digital platform, hvor borgeren kan komme i dialog med professionelle. Metodisk har både Dialogplatformen og Børnelinealen afsæt i den løsningsfokuserede tilgang, som er et af pejlemærkerne i Helsingør Kommunes arbejde med inklusion. I forbindelse med den fælles offentlige strategi for digital velfærd at give Helsingør Kommune som myndighed bedre betingelser for at samarbejde og dele viden på tværs af forvaltninger, sektorer og faggrænser, og derved skabe en mere effektiv og sammenhængende offentlig sektor jvf id89081 At gøre et vanskeligt styrbart område mere overskueligt, tydeligt og systematisk både for borgeren og kommunens medarbejdere. Dialogplatformen er et brugerdrevent værktøj, hvor borgeren kan logge sig ind, og hvor relevante professionelle kan inviteres med samtykke fra borgeren. Projekt Familiedialog byder på fordele for både børn og forældre fordi dialogplatformen: Støtter forældrene i at skabe optimal trivsel og udvikling for deres børn. Giver forældrene redskaber til, at samarbejdet med mange aktører kan blive overskueligt. Sikrer, at familiens ressourcer som udgangspunkt bliver de primære faktorer i løsning af familiens problemer. Skaber motivation og aktiv inddragelse af familie og netværk. 52

54 Det faglige personale og de forskellige samarbejdspartnere kan også drage nytte af Projekt Familiedialog, fordi dialogplatformen: Skaber størst mulig inklusion i det daglige arbejde med børn og unge. Skaber en fælles dialogplatform med afsæt i en løsningsfokuseret og anerkendende tilgang. Sikrer en forebyggende indsats så tidligt som muligt med mindst mulig indgriben. Sikrer en tidlig helhedsorienteret tværfaglig indsats, som er tydelig for familien. Skaber tydelighed og krav i samarbejdet samt tydelighed i fælles mål og indsatser. Ovenfor ses et eksempel på, hvordan dialogplatformen anvendes under et netværksmøde hvor følgende aktører er til stede: Familierådgivningen, Skolen, PPR (BUR), Sundhedstjenesten, Barnet (Diana), Moren. Familiedialog er: At et digitalt dialogværktøj til denne målgruppe ikke findes i dag. Et værktøj, hvor de visuelle billeder styrker familiens forståelse af, hvad der skal til for at bringe barnet/den unge i trivsel Mål: Dato 53

55 At borgeren har et samlet forum, hvor oplysninger og opgaver er tilgængelige og sikrer et dynamisk overblik over fremadrettede aktiviteter, der handler om hele barnets udviklingssituation. At det primært er borgerens værktøj, fordi det er borgeren, der giver samtykke og dermed accept til at anvende platformen. At værktøjet både er et digitalt værktøj for borgeren, samt et fagligt værktøj i samarbejde med professionelle fagpersoner omkring borgeren, hvilket også er intentionerne i den fælles offentlige strategi for digital velfærd At platformen indeholder en fælles faglig metode for alle ansatte, der arbejder med børn og unge i Helsingør Kommune, så disse styrkes i kommunikationen med borgerne. At platformens metodiske afsæt i den løsningsfokuserede tilgang matcher, hvordan myndighedspersonalets anvender ICS i forhold til at belyse dækkede og udækkede behov. ICS står for Integrated Children s System er en metodisk tilgang i forbindelse med myndighedsarbejdet efter serviceloven, en metode som er anbefalet af Socialministeriet. I maj 2014 gemmeføres Familiedialog som pilotprojekt med Familierådgivningen, Helsingør Skole afdeling Nordvest med tilhørrende daginstitutioner, klub og SFO. Herefter forventes platformen implementeret i hele kommunen i løbet af Projekt: Forebyggende indsats i lokalt skoledistrikt med tilhørende institutioner I sommeren 2012 blev det afprøvet at oprette en visitatorfunktion i undersøgelsesteamet, en person, som skulle sortere i henvendelser og dirigere henvendelser de rigtige steder hen. Dette kan være forklaringen på faldet i underretninger. På baggrund af at mange underretninger ikke medfører & 50 undersøgelse samt inklusionsprojektets indsatsområde Fælles sprog fælles metode har Familierådgivningen udarbejdet en beskrivelse af en indsats i normalområdet for de børn hvis adfærd skaleres til mellem 6 og 8 på børnelinealen. Indsatsen går ud på at 3 rådgivere påtager sig råd og vejledningsforpligtigelsen samt visitatorfunktionen i undersøgelsesteamet. Indsatsen skal tillige have fokus på tidlig indsats og indsatsen er som pilotprojekt målrettet Afdeling Nordvest samt daginstitutionerne i området Formålet med indsatsen er så tidligt som muligt at spotte faldende trivsel og at iværksætte tiltag som bringer barnet i en sund trivsel og udvikling. Specielt dagtilbudsområdet er meget begejstrede for den støtte de herved får. 8.5 Opsamling Nye tiltag Inden for området er der iværksat en række tiltag, der primært har til formål at styrke det faglige niveau indenfor opgaveløsningen. Derudover er der iværksat et projekt, der har til formål at højne kvaliteten af underretninger. 54

56 9 Bilag: Delegationsoversigt 55

57 10 Bilag: Kvalitetstandarder for området udsatte børn og unge 11.1 Merudgifter, SEL Tabt arbejdsfortjeneste, Sel Konsulentbistand, Sel. 52, stk.3, nr Anden hjælp Sel. 52, stk.3, nr Fejl! Bogmærke er ikke defineret Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, Sel. 2, stk.3, nr Familiebehandling eller behandling af barnets, den unges problemer - dagbehandling, Sel. 52, stk.3, nr Døgnophold for forældremyndighedsindehaver og barn, Sel. 52, stk.3, nr Aflastningsordning Sel. 52, stk.3, nr Udpegning af en personlig rådgiver Sel. 52, stk.3, nr Udpegning af en fast kontaktperson Sel. 52, stk.3, nr Døgnanbringelse af barnet eller den unge, Sel. 52, stk.3, nr Formidling af praktik Sel. 52, stk.3, nr Udgifter i forbindelse med familiebehandling. Sel. 52, stk Økonomisk Støtte for at undgå anbringelse Sel. 52, stk Støtteperson ved anbringelse Sel Samvær - transportudgifter Sel Advokatbistand, Sel Hjælp til unge fra det 18. til det 22. år Sel