Afviste uledsagede asylansøgere - et spørgsmål om anerkendelse

Transkript

1 Afviste uledsagede asylansøgere - et spørgsmål om anerkendelse En undersøgelse af, hvorledes de afviste uledsagede asylansøgere anerkendes under deres ophold i Danmark. Rejected unaccompanied asylum seekers - a matter of recognition A study of, how the rejected unaccompanied asylum seekers are recognized during their stay in Denmark. Bachelor projekt - 3. juni 2013 Mette Blohm Petersen og Line Katrine Stegmann Gruppe nummer 7 University College Sjælland, 7. semester - SocV10RosA Projektvejleder: Nadja Lysen Projektet må gerne udlånes Projektrapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University College Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Rapporten foreligger urettet og ukommenteret fra University College Sjællands side, og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse.

2 Side 2 af 131

3 Resumé. Dette projekt tager udgangspunkt i afviste uledsagede asylansøgere og inddrager Axel Honneths anerkendelsesteori, med afsæt i den aktuelle debat om afviste uledsagede asylansøgeres forhold. Danmark kritiseres af flere humanitære organisationer for ikke, at leve op til de gældende konventioner, eksempelvis FN s Menneskerettigheds- og Børnekonvention. Anerkendelse er universel og mennesker skal have lige muligheder. Alligevel har vi gennem denne undersøgelse set, at de unge fratages muligheden for selvrealisering. De har i kraft af deres status, som statsløse, ikke ret til, at uddanne sig, tage et lønnet arbejde eller frit vælge hvor de vil bo. De er boligplaceret langt fra alt, har ofte svage netværk, de bor under forhold, som ikke er medinddragende, men derimod medvirkende til marginalisering og social eksklusion. Med dette projekt har vi forsøgt, at give de afviste uledsagede asylansøgere en stemme, idet, vi tror på, at alle mennesker har brug for, at blive set, hørt og mødt hvor de er. Resume. This project is based on the rejected unaccompanied asylum seekers and involves Axel Honneths recognition theory, based on the current debate about rejected unaccompanied asylum seekers conditions. Denmark is criticized by several humanitarian organizations for not living up to the applicable conventions, such as the UN Human Rights and Childrens Conventions. Recognition is universal and everyone is entitled to equal opportunities. The young people are deprived of self-realization. They are by virtue of their status as a stateless person not entitled to receive training, take a paid or free to choose where to live. They are living far away from everything, often have a weak network, they live in conditions that are not participatory, but rather contributed to the marginalization and social exclusion. With this project we have tried to give the rejected unaccompanied asylum seekers a voice to speak, because we believe that all people need to be seen, heard and met where it stands. Side 3 af 131

4 Jeg ved ikke, om et menneske kan komme godt fra at leve uden den tryghed, som det giver at høre hjemme i et miljø og være agtet og anerkendt af dem, der også har hjemme i det. Jeg har mine tvivl. Uden miljø skal den enkelte selv præstere den agtelse og anerkendelse, som han ellers ville få af andre. K.E. Løgstrup Side 4 af 131

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...5 Kapitel 1. Introduktion Indledning Asylansøgere i Danmark Hvorfor er anerkendelse relevant for socialt arbejde? Forforståelse og tidligere erfaringer med afviste uledsagede asylansøgere Problemformulering Afgrænsning af problemformuleringen Kapitel 2 Afviste uledsagede asylansøgere Indledning Fremvækst, tilblivelse og baggrund af og for afviste uledsagede asylansøgere Hvem er de afviste uledsagede asylansøgere? Hvad fortæller den nuværende forskning os om afviste uledsagede asylansøgere? Kapitel 3. Videnskabsteori Indledning Betydningen af videnskabsteori Nyere kritisk videnskabsteori Hermeneutikken Hans-Georg Gadarmers hermeneutik Opsummering Kapitel 4. Redegørelse for den empiriske undersøgelsesmetode Indledning Valg af metode Metodisk tilgang Den kvalitative metode Det kvalitative interview Side 5 af 131

6 4.5.1 Valg af informanter Rammerne omkring de fire interviews og interviewsituationerne Etiske overvejelser Databearbejdning Kapitel 5. Projektets teoretiske udgangspunkt Indledning En redegørelse af Honneths teori om anerkendelse De tre anerkendelses sfærer Opsummering Kapitel 6 Analyse Indledning Analysestrategi Den private sfære Selvtillid Gensidig tillid Udvidelse af anerkendelsesforholdet Delkonklusion Den retslige sfære Samhørighed Ligeværdighed Rettigheder Delkonklusion Den solidariske sfære Fællesskab Bekræftelse Delkonklusion Alderens betydning for de unges anerkendelse under deres ophold i Danmark Side 6 af 131

7 6.6.1 Børne- og ungeasylcenter Voksenasylcenter Delkonklusion Kapitel 7. Metodediskussion Indledning Projektets autenticitet Kapitel 8. Konklusion Kapitel 9. Perspektivering Litteraturhenvisning Bilag Interviewguides Interviewguide A Interviewguide I Interviewguide Nike Interviewguide Lars Transskriberede interviews Bilag A. Interview med A tirsdag d. 2. april Bilag I. Interview med I tirsdag d. 19. marts Bilag Nike. Interview med Nike onsdag d. 13 marts Referat af interview Bilag Lars. Interview med Lars fredag d. 8. marts Side 7 af 131

8 Kapitel 1. Introduktion. 1.1 Indledning. I dette kapitel vil vi give en kort introduktion om asylansøgere, samt redegøre for, hvorfor vi mener, at anerkendelse er relevant i socialt arbejde. Endvidere vil vi berører emnerne forforståelse, samt egne erfaringer på asylområdet. Kapitlet afsluttes med vores problemformulering, herunder dennes afgrænsning. 1.2 Asylansøgere i Danmark. I Danmark oprettede man de første asylcentre i , siden er der hvert år kommet mennesker til Danmark for, at søge om asyl. Disse mennesker flygter af forskellige grunde og oftest flere familiemedlemmer sammen. I Danmark er det Udlændingestyrelsen, der er den myndighed, som træffer beslutninger omkring hjemsendelse og placering af, de afviste uledsagede asylansøgeres. Siden 1984 har Røde Kors, der har status som en humanitær hjælpeorganisation, således påtaget sig opgaven med at indkvartere asylansøgere, samt bistå med praktisk og social støtte. Pr. 1. januar 2013 driver Røde Kors 12 asylcentre fordelt på Sjælland og Jylland, herunder 2 asylcentre for uledsagede asylansøgere 2. Blandt de asylansøgende findes en lille gruppe af uledsagede asylansøgere, børn og unge under 18 år, som kommer herop uden forældre eller værge 3. Så længe disse børn og unge er under 18 år, er de under deres ophold i Danmark, ligestillet med andre danske børn og unge. Disse børn og unge har således krav på, at blive anerkendt på lige fod med andre børn og unge 4, således er barnet eller den unge omfattet af Serviceloven, samt de konventioner Danmark har tilsluttet sig, for eksempel FN s konvention om menneskerettigheder, samt FN s Børnekonvention. Således er de uledsagede asylansøgere beskyttet af universelle menneskerettigheder, alligevel viser statistikker, at børn og unge afvises med udsigt til hjemsendelse 5. Der eksisterer således en gruppe af afviste uledsagede asylansøgere, der hænger fast i Danmark efter det fyldte 18. år, om end man i FN s konvention om menneskerettigheder slår fast, at Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder 6. Mennesket er grundlæggende et socialt væsen 7. Det lille ny menneske har fra fødslen behov for, at indgå et symbiotisk forhold med dets primære omsorgsperson. Således er det, at være 1 Dansk Røde Kors Asylafdeling, 2005, s Udlændingestyrelsen, 2013, s FN s konvention om barnets rettigheder, 1989, artikel 1. 5 Udlændingestyrelsen, 2012, s Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, 10. december Gulbrandsen, 2010, s Side 8 af 131

9 social, at indgå i en relation 8. Gensidige relationer rummer det, at blive set, hørt og mødt som menneske, hvor det er og det er heri anerkendelsen ligger. I det danske samfund har det enkelte menneske ligeledes behov for, samt ret til, at blive anerkendt med lige rettigheder, som en ligeværdig samfundsborger 9. Forskning på området, se endvidere afsnit 2.4, omkring de unges forhold er delt i to. Nogle undersøgelser viser, at børnene og de unge generelt har det godt, andre rapporter tegner et billede af mennesker i forfald. Ydermere kritiseres Danmark for ikke, at overholde de gældende konventioner Hvorfor er anerkendelse relevant for socialt arbejde? Anerkendelse er for alle og hverken kan eller må begrænses til mennesker i en særlig position. 11 Anerkendelse fordrer, at mennesket bliver set, hørt og mødt på baggrund af sin blotte eksistens 12. I forhold til de uledsagede asylansøgere er det vores oplevelse, på baggrund af vores forskningsvandring og mødet med informanterne, at dette ikke sker. Vi ønsker derfor, at bidrage til fagprofessionen med et indblik, som kan øge det faglige perspektiv og åbne op for viden omkring de forhold, som de afviste uledsagede asylansøgere lever under. Vi mener, at anerkendelse er centralt i socialt arbejde i det mellemmenneskelige på individ- og gruppeniveau, samt samfundsniveau 13. Anerkendelse er elementær i socialt arbejde, for såfremt den afviste uledsagede asylansøger ikke mødes anerkendende medfører dette, at den unge mister tilliden til socialrådgiveren og systemet, samt tab af sociale rettigheder 14. Anerkendelse og forskelsbehandling er gennemgående temaer i dette projekt og derfor er vores projekt relevant for socialrådgiver faget. Selve grundtankerne bag teorien om anerkendelse, synes med rette, at kunne fungere som det etiske grundlag for socialt arbejde, idet etik handler om, hvordan vi er sammen med, samt tager ansvar for andre mennesker 15. Der er tale om en normativ teori, med fokus både på det der er, samt det der bør være. Således skabes et fundament for vellykket socialt arbejde 16. Som tidligere nævnt handler anerkendelse om, at blive set og hørt. Det handler om, at føle sig mødt på en sådan måde, at man har mulighed for, at genkende sig selv. Ifølge Hegel lyder det Jeg kan kun se mig selv i en anden, som ser mig, således omhandler anerkendelse 8 Gulbrandsen, 2010, s Honneth, Høilund & Juul, 2012, s Høilund & Juul, 2012, s Høilund & Juul, 2012, s Posborg m.fl, 2009, s Posborg m.fl, 2009, s s Høilund & Juul, 2012, s Side 9 af 131

10 deslige i høj grad om gensidighed og fortrolighed 17. Pointen er, at anerkendelse i socialt arbejde må tage udgangspunkt i, at den professionelle efterstræber, at agere i fortrolig og gensidig forståelse med borgeren, med respekt for dennes integritet, samt subjektive anskuelse af det gode liv. Hermed er formålet med socialt arbejde, at bidrage til den enkeltes positive identitetsdannelse, samt dennes mulighed for, at leve autentisk og ikke mindst bidrage til samfundet med velfungerende samfundsborgere 18. Dette til glæde og gavn på individ, gruppe og samfundsniveau. Det er vigtigt at pointere, at anerkendelsesteori ikke er en manual eller metoder til godt socialt arbejde, da denne teori ikke fortæller, hvordan vi som socialrådgivere skal handle i en konkret situation. Derimod overlader denne teori en hel del til den menneskelige dømmekraft. Det er ligeledes denne dømmekraft, der ligger til grund for en individuel vurdering, såfremt flere forskellige anerkendelseskrav viser sig værende modstridende 19. Som socialrådgiver må man ikke glemme, at der bag ens dømmekraft ligger en egen optik. For, at komme denne i møde er det derfor elementært, at være refleksiv, samt være beviste om rammer og råderum, samt egen faglighed og forforståelse Forforståelse og tidligere erfaringer med afviste uledsagede asylansøgere. Forforståelse kan oversættes med centrale lærersætninger eller antagelser, en samling af holdninger, værdier og normer som præger enten en profession eller en enkelt person 21. Vores forforståelse er derfor præget af vores socialrådgiverprofession, samt egne erfaringer og oplevelser gennem livet. I forbindelse med tidligere fordybelses modul på 5. semester havde vi kontakt med asylområdet, herunder afviste uledsagede asylansøgere. Dette gjorde, at vi forud for vores bachelor projekt havde en forforståelse af afviste uledsagede asylansøgeres forhold. Vi havde den antagelse, at de afviste uledsagede asylansøgere under 18 år havde det psykisk dårligt qua deres oplevelser og eventuelle traumer, som de måtte have oplevet før eller under deres flugt til Danmark. Derudover antog vi, at det måtte være svært uanset, hvor man kommer fra eller hvem man er, at skulle forlade sin familie på uvis tid, velvidende, at man måske aldrig skal se dem igen. 17 Høilund & Juul, 2012, s Høilund & Juul, 2012, s Høilund & Juul, 2012, s Høilund & Juul, 2012, s Järvinen m.fl, 2005, s Side 10 af 131

11 Vi antog at lovgivningen, Serviceloven 22 og Børnekonventionen 23, som skulle beskytte disse afviste uledsagede asylansøgere blev anvendt og overholdt. Vi fik dog imidlertid det indtryk, at de mindreårige afviste asylansøgeres rettigheder blev krænket, at blandt andet underretninger ikke skete til opholdskommunen og såfremt der blev underrettet, blev der ikke ageret på denne. Vi kunne derfor se, at denne gruppe af afviste uledsagede asylansøgere ikke blev ligestillet med danske børn. Vi fik ligeledes øje på en lille gruppe af afviste uledsagede asylansøgere over 18 år, som havde opholdt sig i Danmark fra de var under 18 år og som stod i den situation, at de ikke kunne rejse hjem, til trods for at de er blevet endeligt afvist. I forhold til denne lille gruppe, på unge mennesker over 18 år, var vores forforståelse, at de måtte være i en håbløs situation i og med, at de ikke havde et perspektiv i livet, at de var flygtet fra hjemlandet og nu sad i Danmark med usikre udsigter om fremtiden. At de på grund af en manglende tilbagetagelsesaftale, ikke kunne rejse hjem. Disse unge menneskers rettigheder er ikke ligestillet med de danske statsborgers. De kan ikke opsøge læge uden tilladelse 24, har intet personnummer og de må ikke tage en uddannelse 25 eller et lønnet arbejde 26. De tvinges til, at leve i en gråzone. Vi mener derfor, at dette må have en betydning, både for den enkelte afviste asylansøger, samt gruppen, ikke at blive anerkendt på lige fod med danske statsborgere. Anerkendelse og forskelsbehandling er derfor centrale temaer forud for vores tilgang til projektet, hvilket fører os frem til vores problemformulering. 1.5 Problemformulering. Med vores problemformulering ønsker vi således, at undersøge: Hvorledes anerkendes de afviste uledsagede asylansøgere under deres ophold i Danmark? Hvilken betydning kan det have for anerkendelsen af de afviste uledsagede asylansøgere, hvorvidt de er over eller under 18 år under deres ophold? Idet, vi tror på, at alle mennesker har brug for, at blive set, hørt og mødt hvor de er. 1.6 Afgrænsning af problemformuleringen. Vi har fravalgt, at inddrage krænkelser, da vores projekt har fokus på, hvorledes de unge anerkendes. Vi har således i forhold til vores problemformulering valgt, at afgrænse os til de centrale begreber anerkendelse samt afviste uledsagede asylansøgere. 22 Lov 573 af 24. juni FN s konvention om Barnets Rettigheder. 24 Udlændingeloven, 42a. 25 Udlændingeloven, 42f + 42g. 26 Udlændingeloven, 13. Side 11 af 131

12 Anerkendelse er, som nævnt i afsnit 1.3, for alle og handler om, at blive set som det menneske man er og se andre mennesker som de er. Anerkendelse sker således i mødet mellem mennesker, men også i mødet mellem samfund og individ. Ikke alt kan eller bør anerkendes. Det er ikke hensigtsmæssigt, at anerkende et individ når denne overskrider de etiske og normative værdier, som krænker individets egen autonomi, andres autonomi eller er til skade for samfundet som helhed. Manglende anerkendelse medfører for den enkelte, at denne ikke får mulighed for, at udvikle sig sundt med en sund identitet 27. Vi har valgt, at beskæftige os med afviste uledsagede asylansøgere, dem der under 18 år og dem over 18 år, hvor hjemsendelse ikke er mulig. Dette valg har vi truffet ud fra en bevidsthed om, at der findes flere forskellige grupper af asylansøgere i Danmark, samt at disse gruppe har forskellige forhold under deres ophold i Danmark. Det har derfor været nødvendigt, at afgrænse os med hensyn til valget af en særlig gruppe af asylansøgere. I projektet vil vi ligeledes referere til de afviste uledsagede asylansøgere som de eller den unge. Kapitel 2 Afviste uledsagede asylansøgere. 2.1 Indledning. I dette kapitel vil vi give et overblik over de konventioner, love og lovændringer på asyl- og udlændinge området, der har haft betydning for den nuværende praksis og procedurer på området. Endvidere beskæftiger vi os med tal og fakta, samt den nyeste forskning på asylområdet og vi beskriver, hvem de afviste uledsagede asylansøgere er. 2.2 Fremvækst, tilblivelse og baggrund af og for afviste uledsagede asylansøgere. I 1984 grundlægger Danmark, som nævnt i afsnit 1.2, de første asylcentre. Ved årsskiftet formaner Dronning Margrethe 2., forsigtigt til danskerne om, at vise større forståelse for de fremmede i landet 28. I forbindelse hermed, havde der i Danmark været en begyndende debat om flygtningepolitik 29. Menneskerettighedskonventionen og Flygtningekonventionen blev vedtaget i henholdsvis 1950 og I Danmark 1952 kommer således den første Udlændingelov og der ses efterfølgende et stigende fokus på området. Ligeledes sættes der fokus på børneområdet og i FN i 1959 vedtages den første Erklæring Om Barnets Rettigheder. Dette føre senere til Børnekonventionen i 1989, som siden 1991 har været ratificeret i dansk lovgivning. Dublin- 27 Høilund & Juul, 2012, s Vitus, 2011, s Side 12 af 131

13 konventionen vedtages i 1997 og i Danmark 1998 vedtages Integrationsloven, som siden hen har været underlagt flere ændringer 30. De seneste opgørelser viser, at der i 2012, i alt kom 367 uledsagede asylansøgere til Danmark, i januar 2013 ankom der 13 uledsagede asylansøgere. Der findes endnu ingen opgørelser over hvor mange, der i 2012 reelt set er blevet afvist, da flere af asylsagerne stadig er under behandling 31. Til sammenligning kom der i 2011, 282 uledsagede asylansøgere i Danmark, svarende til ca. 7 % af det samlede antal asylansøgere dette år. Disse uledsagede børn og unge har rejst langt, enten alene eller i en gruppe med andre som dem på flugt. Mange af disse børn og unges familier har betalt store summer til menneskesmuglerne for transport til et EU land 32 og kun de rigeste kommer, ifølge Lars, uddannet pædagog og ansat i Røde Kors, videre til Norden, de resterende børn og unge ender som oftest i grænselandende; Grækenland eller Italien 33. Der er mange forskellige grunde til, at disse børn og unge må flygte, nogle har mistet deres forældre i krig eller er blevet væk fra forældrene under flugt 34, andre familier lever under så ringe forhold i oprindelseslandet, at barnet eller den unge er nødsaget til, at rejse og efterfølgende sørge for familiens overlevelse. Disse børn og unge forpligter sig til, at sende penge til familien og bliver således en investering for familiens forsatte eksistens 35. Flere af disse børn og unge, samt deres respektive familier, høre som oftest til minoriteten i det pågældende land og er som følge heraf, ved deres blotte eksistens, forfulgte og truet af majoriteten og må således af hensyn til egen og familiens sikkerhed rejse til et sikkert land 36. Fælles for børnene og de unge, under deres ophold i Danmark er, savnet af familien, venner, samt den hverdag de kender Hvem er de afviste uledsagede asylansøgere? Uledsagede asylansøgere består således af børn og unge mennesker, der er kommet til Danmark uden forældre eller værge og som søger om asyl jf. Udlændingeloven 38. For nogle af disse børn og unge træder Dublin-forordningen i kraft og de tilbagesendes til det første land i Europa, som de er blevet registeret i 39. Gruppen af afviste uledsagede asylansøgere er de børn og unge, der får afslag på deres ansøgning om asyl, afvises og hjemsendes til hjemlandet 30 Vitus, 2011, s Udlændingestyrelsen, 2013, s s Bilag Lars s Udlændingestyrelsen, 2013, s Lov 226 af 8. juni Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne Side 13 af 131

14 enten med det samme eller, jf. afsnit 1.4, ved det fyldte 18 år. Ydermere befinder der sig en gruppe af disse afviste uledsagede asylansøgere over 18 år, som ikke kan rejse hjem pga. en manglende tilbagetagelsesaftale. Disse unge mennesker bor på voksenasylcentre. Således får ikke alle børn og unge asyl i Danmark. 82 % af de uledsagede asylansøgere, der ankom til Danmark i 2011, var drenge i alderen år. Endvidere bestod gruppen af 3 % i alderen 0-11år, samt 15 % i alderen år. 50 af disse 282 børn og unge fik endeligt afslag på asyl i 2011, med ret til ophold i Danmark indtil det fyldte 18. år. Således var der i 2011, 50 børn og unge under betegnelsen afviste uledsagede asylansøgere 40. Disse børn og unge mennesker kom hovedsaligt her til fra Afghanistan, Somalia, Algeriet og Marokko. Der er, som tidligere nævnt, mange forskellige årsager til, at disse mennesker flygtede 41. De afviste uledsaget asylansøger er således en lille gruppe bestående af flere nationaliteter, overvejende drenge, der bor og opholder sig på asylcentre i Danmark, uden mulighed for enten, at få opholdstilladelse eller at vende tilbage til hjemlandet. 2.4 Hvad fortæller den nuværende forskning os om afviste uledsagede asylansøgere? Undersøgelser, forskning og publikationer på børne- og ungeasylområdet, i forhold til afviste uledsagede asylansøgere er ikke mange. De fleste publikationer er baseret på undersøgelser af børn som er flygtet med forældre. I blandt andet en undersøgelse af nyankomne asylansøgeres helbredstilstand og traumatiseringsgrad foretaget af Amnesty Internationals Danske Lægegruppe i 2008 i samarbejde med Røde Kors, bliver gruppen af uledsagede asylansøger bevidst fravalgt 42. Undersøgelser af afviste uledsagede asylansøgere forhold er derfor begrænset. Den nyeste litteratur om asylansøgende børn og unges forhold dokumenters af seniorforsker K. Vitus bog, Asylbørn i Danmark en barndom i undtagelsestilstand, fra 2011, er primært baseret på undersøgelser af børn og familier på asylcentrer. En undersøgelse af asylansøgernes oplevelser af vejledning om deres rettigheder, samt viden om asylproceduren dokumenterer, at de har en begrænset adgang til det juridiske område. Dette medfører i flere tilfælde, at deres sag ikke bliver tilstrækkelig oplyst. Mange beretter, at de har fået afslag på baggrund af forkerte, for korte eller upræcise oplysninger 43. En undersøgelse fra 2009 baseret på en børnesagkyndig udført af speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri viser, at 40 Udlændingestyrelsen, 2012, s Udlændingestyrelsen, 2013, s Amnesty International Dansk Afdeling. 2008, s Dansk Flygtningehjælp, 2010, s Side 14 af 131

15 asylansøgeres børn grundlæggende har social utryghed, er langt mere sårbare overfor stress og sociale udfordringer, samt har øget risiko for emotionelle, adfærdsmæssige, psykosomatiske og kognitive vanskeligheder og dermed indlæringsvanskeligheder 44. I en artikel om uledsagede flygtningebørn pointeres det, at de uledsagede asylansøgere generelt har det bedre end de børn og unge der er flygtet sammen med deres forældre. Dog påpeger psykolog Nike Brandt Poulsen, som har arbejdet med de afviste uledsagede asylansøgere, at mange af de uledsagede asylansøgere er traumatiserede med PTSD, angst, mareridt, søvnbesvær, depressioner og koncentrationsbesvær 45. Derimod, viser en rapport udarbejdet i 2006 fra SFI, baseret på statistisk materiale fra Udlændingeservice og anonymiserede social- og sundhedsjournaler på 14 tilfældigt udvalgte børn, at børnenes psykiske tilstand er tilfredsstillende og kun få børn har egentlige psykiatriske diagnoser 46. Efter denne forskningsvandring kan vi således konstatere, at undersøgelser af afviste uledsagede asylansøgeres forhold er begrænset 47. I flere af undersøgelserne på asylområdet er de uledsagede asylansøgere undtaget. Ydermere ses der modstridende oplysninger i undersøgelserne af børn og unge asylansøgeres psykiske tilstand. En undersøgelse viser, at der er forhøjet risiko for psykiske lidelser hos langt de fleste af disse børn og unge. Dog påpeges det, at uledsagede asylansøgere har det bedre end børn af asylansøgende forældre, da de ikke har mulighed for, at påtage sig ansvaret for familien, som det oftest ses hos asylansøgende børnefamilier. En anden undersøgelse peger på, at asylansøgende børn og unge generelt har det godt. Derudover viser en undersøgelse, at asylansøgerne generelt mangler viden om og på det juridiske område, samt har en oplevelse af ikke, at blive set og hørt i deres sag, hvilket kan medfører fejlbehandling af deres asylsag. Asylansøgerne Kapitel 3. Videnskabsteori. 3.1 Indledning. I dette kapitel vil vi redegøre for, hvorfor vi har valgt, at inddrage videnskabsteori, samt hvilken videnskabsteoretisk retning vi anvender i dette projekt. 3.2 Betydningen af videnskabsteori. Vi har valgt, at inddrage videnskabsteori i projektet, da der bag mange af vores valg i dagligdagen, bevidste eller ubevidst, ligger en videnskabelig erkendelse 48. Det er derfor af stor betydning, at vide hvad videnskabsteori er, fordi den helt grundlæggende præger vores 44 Lier m.fl, 2010, s Nitschke, 2009, s Christensen, 2006, s Klausen, 2005, s Side 15 af 131

16 valg og måden vi ser verden på, samt måden vi opfatter sandheden. Betydningsfuld, fordi skal kunne forholde sig kritisk og reflekterende til den såkaldte sandhed. Kritik af den anvendte metode og den bagved liggende videnskabsteoretiske tilgang er vigtig for det enkelte menneske og i særdeleshed vigtig i faglige sammenhænge. Det er vigtigt, at forholde sig kritisk og refleksivt til den enkelte videnskabsteoris styrker og svagheder for, at drage bedst mulig nytte af netop den enkelte videnskabsteoretiske retning 49 Videnskabsteori har til formål, at inspirerer fagfolk og forskere og bidrage til, at udvikle nye begreber, metoder, samt skabe en større forståelsesramme inden for et område. At åbne op og fjerne skyklapperne, samt øge refleksionen. I tværfaglige sammenhænge har denne fælles forståelsesramme en betydning for gensidig forståelse for hinandens fagområder og tilgange inden for disse 50. Vi anvender videnskabsteorien, som en tilgang til, hvordan vi ser på det fænomen, som vi beskæftiger os med, hvorledes de afviste uledsagede asylansøgere anerkendes under deres ophold i Danmark, samt hvilken betydning det kan have for anerkendelsen af de afviste uledsagede asylansøgere, hvorvidt de er over eller under 18 år under deres ophold Nyere kritisk videnskabsteori. I det videnskabsteoretiske spændingsfelt mellem positivisme og socialkonstruktivisme ligger vores videnskabsteoretiske tilgang. Denne tilgang er forankret i kritisk videnskabsteori, som består af tre generationer 51. Vi har valgt, at anvende den sidste generation som bygger på A. Honneths teori om anerkendelse. Vi mener, at det ville være relevant, at anvende dette perspektiv, da et kritisk perspektiv vil bidrage til en større forståelse af, hvorledes de afviste uledsagede asylansøgere anerkendes, samt betydningen af, hvorvidt de er over eller under 18 år. Ved, at anvende den nyere kritiske teori, vil vi sætte fokus på anerkendelse og betydningen af denne for de afviste uledsagede asylansøgere. Denne videnskabsteoretiske vinkel har fokus på de udviklingstræk i samfundet, som står i vejen for menneskelig frigørelse og opblomstring, samtidigt med, at den afdækker de krænkelser som individet oplever 52. Kritisk teori har rødder tilbage til Kritisk realisme, hvis epistemologi og ontologi er stort set ens med kritisk teori 53. I denne videnskabsteoretiske retning sættes der ikke spørgsmål ved om der er en virkelighed, denne eksisterer i kraft af sig selv (ontologi 54 ). Måden man opnår viden gennem denne videnskab sker gennem normative påstande, som kan begrundes og holdes op 49 Jacobsen m.fl, 2009, s Klausen, 2005, s Hansen, 2009, s Jacobsen & Petersen, 2012, s Juul i Juul & Pedersen, 2012, s Jacobsen m.fl, 2012, s. 21. Side 16 af 131

17 mod den sociale realitet som et kritisk spejl (epistemologi 55 ). Dette betyder i forhold til de normative grundantagelser, det der bør være, som eksempelvis rettigheder og etiske retningslinjer for de afviste uledsagede asylansøgere, som understøttes af vores teori og holdes op mod den faktiske virkelighed, det der er en social realitet for de afviste uledsagede asylansøgere. På denne måde anlægger vi ikke en neutral objektiv tilgang, men derimod et kritisk perspektiv i og med, at vi anvender en normativ teori. Et ægte kritisk perspektiv kan begrundes med en henvisning til en instans i et menneskes indre verden, i dette tilfælde den enkelte afviste uledsagede asylansøgeres subjektive oplevelse. Dette uddybes nærmere i næste afsnit under hermeneutikken Hermeneutikken. Ved netop, at henvise til en instans i et menneskes indre verden, henviser vi dermed til det intersubjektive hos den enkelte, således den enkeltes afviste uledsagede asylansøgeres subjektive oplevelse, også kaldet enkelthermeneutik. Dette betyder, at vi gennem vores primære empiri får et indblik i informantens egen forståelses horisont, også kaldet dobbelthermeneutik 57. Dette indblik i en andens verden kan ikke gøres objektivt, som i positivismen, hvor der er tradition for en objektiv anskuelse 58. Hermeneutikken indebærer derimod en subjektiv anskuelse og i denne ligger der en fortolkning til grund. Denne fortolkning er påvirket af vores egen forståelses horisont, hvori der ligger en forforståelse 59. Sidst, men ikke mindst anlægger vi med vores kritiske perspektiv en tredobbelthermeneutik, som indebærer, at vi ydermere fortolker de samfundsforhold, eksempelvis de normative grundantagelser om det gode liv, som både påvirker informanterne og os selv Hans-Georg Gadarmers hermeneutik. Ifølge Hans-Georg Gadarmers hermeneutik er det relevant, at redegøre for vores egen forståelseshorisont som udspringe af de erfaringer vi har gjort os i livet. Alt hvad vi forholder os til og hvad vi forstår, forstår vi i forhold til vores egen horisont også kaldet erfaringshorisonten 61. Denne horisont kan benævnes forforståelse, måden hvorpå vi ser verden i den givne kontekst vi befinder os i. Således vores egne subjektive oplevelser, forforståelse, som der redegøres for i afsnit 1.4. Endvidere har de individer vi møder i udarbejdelsen af projektet, deres subjektive forforståelse og vi perciperer med vores 55 Jacobsen m.fl, 2012, s Juul & Pedersen, 2012, s Thagaard, 2004, s Juul & Pedersen, 2012, s Thagaard, 2004, s Thagaard, 2004, s Berg-Sørensen i Jacobsen m.fl, 2012, s Side 17 af 131

18 forståelse. I mødet kræver dette, at parterne er indstillet på, at udfordre deres egen forståelseshorisont, også kaldet horisontsammensmeltning 62. Derfor er det også vigtigt, at vi kender og erkender vores egen forforståelse, da vi fortolker vores empiri gennem vores egen måde at forstå på. Hensigten med vores projekt er således, at fortolke for at forstå og det er heri, at det hermeneutiske ligger 63. Ved, at erkende, at vi har denne forforståelse kan vi da efterstræbe, at holde denne tilbage, som det netop fordres i denne hermeneutik Opsummering. Dette leder os hermed frem til, at vi gennem vores projekt har taget det standpunkt, at vi er kritisk hermeneutiske. Vi er kritiske i forhold til de fejludviklinger i samfundet, som vi vil forsøge at gøre rede for. Vi er hermeneutikere i og med, at vi fortolker den empiri, som vi har tilegnet os. Vi er også klar over, at vi har en forforståelse som består af en samling af holdninger, værdier og normer og at vi i dette projekt har gjort os denne klar, fordi denne vil have en betydning i projektet i forhold til indsamling af empiri, samt analyse og konklusion. Kapitel 4. Redegørelse for den empiriske undersøgelsesmetode. 4.1 Indledning. I dette kapitel vil vi, med fokus på, hvorledes de unge anerkendes under deres ophold i Danmark, samt et fortsat afsæt i nyere kritisk videnskabsteori og hermeneutikken, begrunde for den valgte metode, som vi har anvendt i forbindelse med indhentelse af den primære empiri. Endvidere vil vi redegøre for de etiske overvejelser, indhentelse og anvendelse af den primære empiri har givet anledning til. 4.2 Valg af metode. Forud for et projekt er det vigtigt, at man har gjort sig overvejelser om, med hvilke formål man søger, at udarbejde projektet. Således må man tage stilling til, hvordan man vil indhente den primære empiri, samt hvorvidt man ønsker, at forklare eller forstå fænomenet. Til dette anvendes enten den kvantitative eller kvalitative metode, eller en komposition af begge. Den kvantitative metode bygger på et nomotetisk videnskabsideal, hvor man således eksempelvis med et kvantum af spørgeskemaer breder undersøgelsen ud, med det formål at forklare fænomenet. Derimod søger man med den kvalitative metode, der udspringer af et hermeneutisk videnskabsideal, at forstå fænomenet ved eksempelvis, at anvende få, men dybdegående interviews 65. Vi har således valgt, at anvende den kvalitative metode i 62 Jacobsen m.fl, 2009, s Klausen, 2005, s Berg-Sørensen i Jacobsen m.fl, 2012, s Kruuse, 2007, s Side 18 af 131

19 indsamlingen af den primære empiri, med det formål, at fortolke for, at få en større indsigt i de afviste uledsagede asylansøgeres forhold, og hermed skabe en fælles forståelse 66 for, samt en ny erkendelse af, hvorledes de unge anerkendes under deres ophold i Danmark og alderens betydning herfor. 4.3 Metodisk tilgang. I modsætning til denne generelle opfattelse af, at den kvalitative forskning som oftest er induktiv, har vi valgt overvejende, at være deduktive. Den deduktive tilgang fordrer, at teorien er valgt forud for, samt er grundlag for indhentelse af den primære empiri. Derudover tager vi i analysen udgangspunkt i spændingsfeltet mellem den deduktive og induktive tilgang, med afsæt i, at der eksisterer et dialektisk forhold mellem teori og data Den kvalitative metode. Med den kvalitative metode sættes der fokus på en dybere mening, end den der er umiddelbart indlysende. Hermed er formålet, som nævnt i afsnit 4.2, at skabe en fælles forståelse for, hvorledes de afviste asylansøgeres anerkendes under deres ophold i Danmark. Vi er således åbne for tesen om, at der ikke forekommer en egentlig sandhed, samt at den enkelte sandhed må forstås i en sammenhæng. Det vil sige, at vi med denne metode undersøger de unges forhold, i den kontekst de indgår i. Med et hermeneutisk udgangspunkt for fortolkning, forekommer der ikke nogen bestemt retningsangivende forskningspraksis. Således kan tolkning eller fortolkning betragtes som en dialog mellem den der søger viden og den der er i besiddelse af denne viden, hvor det må forudsættes, at den videns søgende tillægger handlinger en særlig betydning og herved sætter fokus på det meningsaspekt som handlingen eller teksten formidler 68. Al fortolkning er baseret på den enkeltes forforståelse og en gyldig fortolkning afhænger således af, hvordan den videns søgende argumentere for en ny erkendelse 69. Dermed skaber fortolkningen en ny erkendelse, i det øjeblik der forekommer en indre sammenhæng, uden umiddelbare selvmodsigelser 70. Målet er her at opnå en gyldig forståelse af den mening, teksten formidler 71. Med afsæt i nyere kritisk videnskabsteori, fordres det endvidere, at der sættes fokus på samfundets etablerede strukturer og hermed være medvirkende til, at afsløre styrende magtforhold i samfundet og således bidrage til 66 Kruuse, 2007, s Thagaard, 2008, s Thagaard, 2008, s Thagaard, 2008, s Kruuse, 2007, s Thagaard, 2008, s. 39. Side 19 af 131

20 forbedringer af sociale forhold 72 Her anvendes foruden enkelt- og dobbelthermeneutik, ligeledes en tredobbelthermeneutik, som beskrevet i afsnit Det kvalitative interview. Ifølge Kvale, er det kvalitative interview et interview, hvis formål er at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden, så man kan fortolke meningen af det beskrevne fænomener med henblik på at forstå den interviewedes livsverden 74. Det er således med udgangspunkt i denne definition, at vi har valgt, at anvende det kvalitative interview, da vi søger at opnå en større forståelse for, hvorledes de unge anerkendes under deres ophold i Danmark. Det kvalitative interview adskiller sig, ifølge Knudsen, fra samtalen ved at være asymmetrisk, idet det er interviewerens opgave at spørge og således informantens opgave at svare. Det kvalitative interview forudsættes hermed, at være magtfrit. Der findes 2 typer af det kvalitative interview, det semistrukturerede og det ustrukturerede. Det semistrukturerede interview, som vi anvender i projektet fordre, at man forud for interviewet har udarbejdet en spørgeguide, som man under interviewet kan uddybe og nuancere. 75 Således har vi under interviewet mulighed for både, at tilføje og undlade spørgsmål og dermed tilpasse spørgsmålene til den enkelte interviewsituation. Vi henviser desuden til de fire interviewguides, se vedlagte bilag. Endvidere beskrives det kvalitative interview som 1) sagsrettet, der er således tale om flere betydningsfulde emner, i projektet her eksempelvis rettigheder og forskelsbehandling. 2) specifikt i forhold til de unge, samt 3) fokuseret med udgangspunkt i et bestemt tema, her anerkendelse. Endvidere kan det kvalitative interview karakteriseres som holistisk, her er fokus på helheden, samt den kontekst, hvori helheden befinder sig, med afsæt i nyere kritisk teori. 76 Ydermere er vi bekendte med, at det kvalitative interview fordre visse kompetencer og kvalifikationer til intervieweren, således er det kvalitative interview ikke blot en videnskab, men ligeledes en kunst 77. Alle fire interviews har vi valgt, at gennemføre som dybdeinterviews, da denne interview form fordre, at man er personligt til stede og hermed er velegnet til følsomme emner. Vi har valgt primært, at stille åbne spørgsmål, da disse ikke blot kan besvares med et ja eller nej Thagaard, 2008, s Thagaard, 2008, s Kruuse, 2007, s Kruuse, 2007, s Kruuse, 2007, s Kruuse, 2007, s Kruuse, 2007, s s Side 20 af 131

21 4.5.1 Valg af informanter. Med afsæt i anerkendelse af de unge, har vi efter et kvalificeret skøn valgt, at interviewe både fagpersoner og privatpersoner. De fire nøglepersoner 79 vi har valgt, at interviewe er således afgørende for den forståelse vi opnår i forhold til, hvorledes de unge anerkendes under deres ophold i Danmark 80. Nike Brandt Poulsen: Da Nike er uddannet psykolog og tidligere ansat på et af Røde Kors børne- og ungeasylcentre, bidrager hun med viden om, hvorledes hun som fagperson, oplevede anerkendelsen af de unge. Lars Sandborg: Da Lars er uddannet pædagog og ansat på børne- og ungeasylcentret i Jægerspris, bidrager han med viden om, hvorledes han som fagperson, oplever anerkendelsen af de unge. I: Da I er frivillig i Bedsteforældre for asyl, samt tidligere forældremyndigheds repræsentant for A, bidrager hun med viden om, hvorledes hun som privatperson, oplever anerkendelsen af de unge. A: Er 21 år og kurder fra Iran. Da A er endeligt afvist og ikke kan sendes hjem pga. Danmarks manglende tilbagetagelsesaftale med Iran og således nu har boet 5 år i forskellige danske asylcentre, bidrager han med viden om, hvorledes det opleves at være afvist uledsagede asylansøger i Danmark. Desuden har vi rettet henvendelse til socialrådgiveren på asylcentret i Jægerspris, angående en aftale om et interview, for at få en større forståelse af socialrådgiverens rolle på et asylcenter med uledsagede asylansøger, her i blandt også afviste uledsagede asylansøgere. Endvidere har vi gentagende gange forsøgt, at få kontakt til Udlændingestyrelsen, samt efterfølgende søgt, at få afklaring på en række spørgsmål omkring de afviste uledsagede asylansøgeres forhold hos Asylret. Ydermere har vi, efter vores interview med A, henvendt os til asylcentrets ledelse og her anmodet om et interview med en af de ansatte. Med udgangspunkt i hermeneutikken, jf. afsnit 3.2.2, samt nyere kritisk videnskabsteori, jf. afsnit 3.2.1, er det vores overbevisning, at et interview ville have været relevant, som et modstykke til A s egne oplevelser af forholdende for de afviste uledsagede asylansøgere på et asylcenter for voksne. Det har desværre ikke været muligt, at få interviews med de ovennævnte efterstræbelsesværdige informanter. 79 Harboe, 2010, s Thagaard, 2008, s. 69. Side 21 af 131

22 4.5.2 Rammerne omkring de fire interviews og interviewsituationerne. I dette afsnit vil vi beskrive, hvor interviewene fandt sted, rammerne og hvilken information hver enkelt informant blev givet forud for dennes interview. Endvidere vil vi redegøre for, om der blev anvendt optager, samt om informanten efterfølgende valgte, at få tilsendt, læse og godkende det transskriberede interview eller referat. Vi har valgt, at lade informanterne bestemme, hvor og hvornår de ønskede at afholde interviewet. Med dette har vi dermed forsøgt, at skabe en tillidsfuld og fortrolig atmosfære, således at informanterne følte sig trygge og dermed åbnede op for svar på spørgsmål, der kunne forekomme følsomme 81. Det har derfor ikke været muligt for os, som interviewere, at yde indflydelse på de ydre omstændigheder ved interviewsituationerne, som der ellers pointeres vigtigheden af 82. Vi har forud for alle fire interviews haft telefonisk kontakt med informanterne. Ved denne samtale forklarede vi, hvad vores problemformulering omhandlede. Derudover fortalte vi, at vi ville gennemgå feltarbejdsaftalen med dem før interviewet. Tre af de fire interviews blev optaget med en diktafon 83, som lå på bordet under interviewet og efterfølgende transskriberet 84. Efter interviewet med Lars udarbejdede vi, efter aftale, et referat, da Lars ikke ønskede, at vi optog interviewet på diktafon. Interviewet med Nike Brandt Poulsen, psykolog, blev gennemført på hendes privatadresse i hendes køkken alrum. Vi gennemgik feltarbejdsaftalen, som Nike underskrev. Nike ønskede ikke anonymitet eller at læse det transskriberede interview, men vil gerne have tilsendt et eksemplar af det færdige projekt. Nike var åben og imødekommende både i sit kropssprog og i sin tale og argumenterede således frit om emnerne. Dette er, ifølge Thagaard, et tegn på, at informanten fremkommer med selvstændige udsagn, som øger dennes troværdighed 85. Hele forløbet tog cirka to og en halv time. Interviewet med Lars Sandborg, pædagog, foregik i køkkenet på hans arbejdsplads. Således må vi overveje, hvilken betydning det kan have for interviewets troværdighed 86. I og med, at vi havde en oplevelse af, at Lars talte sagligt og relevant om emnet, mener vi ikke, at den fysiske placering havde en hæmmende indflydelse på Lars udsagn. Vi gennemgik feltarbejdsaftalen, som Lars underskrev. Hele interviewet tog cirka to timer. Interviewet med I, tidligere forældremyndigheds repræsentant, blev gennemført på hendes privatadresse. Vi sad ved spisebordet i stuen. Inden interviewet gennemgik vi 81 Thagaard, 2008, s Kruuse, 2007, s Thagaard, 2008, s Harboe, 2010, s Thagaard, 2008, s Thagaard, 2008, s. 97. Side 22 af 131

23 feltarbejdsaftalen, som hun underskrev. Om end I ikke ønskede anonymitet, har vi valgt at anonymiserer hende jf. afsnit I ønskede ikke, at gennemlæse det transskriberede interview, men vil gerne have et eksemplar af det færdige projekt. I havde et åbent og livligt kropssprog under interviewet og fortalte gerne om egne oplevelser, som vidner om, at alle informationerne var saglige og relevante. Hele interviewet tog cirka to timer. Interviewet med A forgik på et voksenasylcenter, på A s værelse. A begynder, at tale med det samme vi kommer ind i hans værelse. Derfor er de første par minutter af interviewet ikke transskriberet og eventuelle pointer er gået tabt og derfor ikke medtaget i projektet. Vi må derfor høfligt afbryde hans talestrøm og introducerer ham for feltarbejdsaftalen og diktafonen, inden interviewet kan fortsætte. Denne afbrydelse havde dog ingen indflydelse på A s genoptagelse af interviewet. A giver tilladelse til, at interviewet optages. A underskriver den gennemgåede feltarbejdsaftale. A ønsker ikke, at gennemlæse det transskriberede interview, men han vil gerne have et eksemplar af det færdige projekt. Stemningen under interviewet er intens, A giver udtryk for sine frustrationer over hans fortid, hans slægts historie og nuværende forhold, med et livligt kropssprog og mimik. Hele forløbet tog cirka 2 timer. Således har vi en fælles oplevelse af, at de fire interviews bidrager med saglig og relevant primær empiri, som finder anvendelse i udarbejdelsen af analysen. Vi henviser endvidere til projektets validitet i afsnit Etiske overvejelser. Etik er at tænke over det, man gør og siger, og at stille spørgsmål til, om det var rigtigt eller forkert 87. Det handler således om, de etiske overvejelser vi har haft i forbindelse med interviewene. Med fokus på de videnskabelige grundregler må man nødvendigvis forholde sig til, at det endelige projekt fremstår værdigt, med respekt for de implicerede og således, at projektet efterfølgende må kunne diskuteres frit. Da er det vores pligt, som ophavsmænd til projektet, at forholde os kritiske over for egne og andres tolkninger 88. Som nævnt, i afsnit omkring feltarbejsaftalen, har vi forud for hvert enkelt interview lavet klare aftaler for, hvordan interviewet efterfølgende vil blive bearbejdet, anvendt og med hvilket formål, samt hvorvidt informanten ønskede krav om anonymitet og egen accept af de transskriberede og refererede interviews 89. Vi har, jf. afsnit 4.5.2, interviewet både I som er tidligere forældremyndighedsrepræsentant for A, samt A som er afvist uledsagede asylansøger. Hverken I eller A ønskede selv, at være anonyme, men vi har efterfølgende valgt, at 87 Posborg m.fl, 2009, s Kruuse, 2007, s Kruuse, 2007, s Side 23 af 131

24 anonymisere dem begge, ud fra nogle etiske overvejelser. Vi ønsker ikke, at sætte A i en position, hvor der er risiko for, at han vil blive eksponeret på baggrund af hans udtalelser. Ligeledes må man gøre sig etiske overvejelser i anvendelsen af den primære empiri som fragmenter af en kontekst og søge at bevare det oprindelige udtryk 90. Endvidere handler etik om det gode, om at skabe en god og tillidsfuld kontakt til informanten. Derfor bør man søge, at skabe de bedste betingelser for interviewsituationen, eksempelvis må man som interviewer sørge for, at interviewet kan foregå uforstyrret, at der er mulighed for, at sidde behageligt, samt at der er afsat god tid til interviewet. Derudover er det en god idé, at begynde med nogle baggrunds- og demografiske spørgsmål, derefter følger spørgsmål i forhold til værdier og følelser og interviewet kan med fordel afsluttes med endnu et par opsummerende og lette spørgsmål 91. Vi henviser desuden til de respektive interviewguides, vedlagt som bilag Databearbejdning. I dette afsnit vil vi redegøre for vores valg af metode i bearbejdningen af vores primære empiri. Kodning, den hermeneutiske cirkel, samt empiri præsenteres i afsnit 6.3 under analysestrategi. Transskribering: Som skrevet i afsnit har vi valgt, at optage, samt at transskribere 3 af interviewene og udarbejde et referat af interviewet med Lars, da han ikke ønskede, at blive citeret direkte. Vi udarbejdede referatet kort tid efter interviewet. Fordelen ved dette er, at informationerne står frisk i erindringen. Lars godkendte efterfølgende referatet. Dette betyder helt konkret, at Lars ikke kan citeres direkte senere i opgaven, i stedet anvendes opsummeringer af Lars udsagn i analysen. Referatet fremstår qua dette mindre fyldigt 92. Vi har i udarbejdelsen af den transskriberede tekst, valgt at undlade dele af interviewet, som ikke har relevans for projektet. Endvidere har vi forenklet det transskriberede ved, at undlade en del øh, hm, og mm, om end vi er opmærksomme på vigtigheden af troværdighed i forhold til interviewet 93. Kapitel 5. Projektets teoretiske udgangspunkt. 5.1 Indledning. I dette kapitel vil vi kort redegøre for Axel Honneths teori om anerkendelse. Vi har i analysen valgt, at uddybe anerkendelsesteorien med henholdsvis Donald Winnicott og George Herbert 90 Thagaard, 2008, s Kruuse, 2007, s Thagaard, 2008, s Harboe, 2010, s Side 24 af 131

25 Mead. En teori er overordnet sæt af almene påstande om de sammenhænge, som gælder inden for en større eller mindre del af tilværelsen 94. Således har vi valgt, at anvende teorien i analysen med det formål, at kunne af- eller bekræfte de erfaringer, som vi har gjort os gennem vores indsamling af empiri. 5.2 En redegørelse af Honneths teori om anerkendelse. På baggrund af vores valgte videnskabsteoretiske standpunkt som kritisk hermeneutikere, jf. kapitel 3, mener vi, at det er relevant, at inddrage en teori, som kan understøtte denne tilgang. Vi har derfor valgt, at anvende en teori som kan inddrage, belyse og forklare både de samfundsmæssige aspekter omkring afviste uledsagede asylansøgere, samt de personlige konsekvenser, det kan have for den enkelte afviste uledsagede asylansøger såfremt denne ikke, at anerkendes på lige fod i samfundet. I tråd med anerkendelse og kritisk hermeneutik, har vi valgt, jf. afsnit og 3.2.2, at inddrage Axel Honneths teori om anerkendelse. A. Honneth er inspireret af filosoffer og psykologer. Han er barn af Frankfurterskolen og den kritiske teori. Frankfurterskolen grundlage den samfundskritiske linje, hvor mennesket ses i en afmagts situation og som handlende subjekt i en afmagts reaktion. Vi ser således de unge, som stående i en afmagts situation. A. Honneth bygger videre på den tidligere kritiske teori, som vægter, at mennesket er underlagt nogle samfundsmæssige ydre strukturer og forklaringen på menneskets handlinger skal ses i lyset af dette. Dette betyder samtidigt, at mennesket har en autonomi og dermed en mulighed for at blive anerkendt 95. Vi ser de unge, som værende underlagt samfundsmæssige strukturer og deres handlinger skal derfor ses i lyset heraf. Ifølge A. Honneth er der i samfundet interessekonflikter, samt en magtfordeling, hvor det er de magthavende mennesker med materiel, politisk og ideologisk magt der fastsætter normerne og retningslinjerne 96. Formålet med A. Honneths teori var grundlæggende, at lave en teori, som kunne bane vejen for frigørelsen af mennesket. A. Honneths teori er normativ, det vil sige, at den indeholder nogle centrale aspekter, som fordrer, at der skal være visse betingelser til stede for, at den enkelte kan opnå vækst, selvrealisering og dermed udgøre et sundt menneske. Denne teori rummer også konsekvenser i forbindelse med mangel på anerkendelse, de såkaldte krænkelser 97. A. Honneth opdeler sin teori i tre anerkendelse sfærer, som indeholder de basale betingelser for det gode liv. En sfære skal ses som en arena, som individet bevæger sig inden 94 Hutchinson, 2006, s Jerlang, 2009, s Høilund & Juul, 2012, s Jakobsen i Jacobsen & Petersen, 2012, s Side 25 af 131

26 for. Disse tre sfærer indeholder minimumsbetingelser, som skal opfyldes hvis menneskets liv skal undgå, at blive mislykket, lidelsesfuldt og utroværdigt 98, dette vil komme til udtryk som manglende realisering og handlemuligheder hos individet. De tre anerkendelses sfærer indeholder individets selvforhold De tre anerkendelses sfærer. Den private sfære rummer kærligheden, familien og de tætte venskaber 100. A. Honneth henter blandt andet, i sin teori, inspirationen fra psykologer og psykologien 101. Kærligheden kommer blandt andet til udtryk i denne sfære, hvor Honneth understøtter sin teori med Donald Winnicotts undersøgelser af mor/barn relationen 102. I analysen anvender vi Winnicotts begreber om holding og spejling for, at belyse hvorvidt kærligheden, som lagres ubevidst, som en både følelsesmæssig og kropsbaseret følelse 103 er til steds og dermed betingelserne for anerkendelse i denne sfære opfyldes. I denne sfære kommer individets selvforhold kommer til udtryk hos individet som en selvtillid, der sætter individet i stand til, at handle i sociale fællesskaber, handle selvstændigt og kommunikere med andre mennesker 104. Den retslige sfære rummer det, at blive anerkendt, som en retslig person med juridisk bundne rettigheder, her vægter Honneth de universelle menneskerettigheder. I denne sfære kommer selvforholdet til udtryk i selvagtelse. Selvagtelse består af, at individet, her de unge ser sig selv, som en unik person med en positiv indstilling til sig selv. Med dette skal det forstås, at individet har en grundlæggende mulighed for, at realisere sin autonomi, samt være et handlende retssubjekt 105. I den retslige sfære henter A. Honneth inspiration fra psykolog og filosof George Herbert Mead 106 teori om den generaliserende anden, hvor anerkendelsen finder sted. Den solidariske sfære rummer de kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber. Selvforholdet kommer til udtryk som selvværd. Selvværdet kommer til udtryk ved, at individet, den afviste uledsagede asylansøger, opfatter sig selv som værende nogen, samt have en relation til nogen. I dette oplever individet, at se sig selv, som andre ser individet 107. Dette selvværd skabes derved i relation til andre i et fællesskab. I denne relation bliver individet anerkendt for sine unikke evner, færdigheder og talenter. Anerkendelsen sker dermed ved en 98 Jakobsen i Jacobsen & Petersen, 2012, s Willig i Hansen, 2009, s Jerlang, 2009, s Jerlang, 2009, s Jerlang, 2009, s Honneth, 2010, s Høilund & Juul, 2012, s Willig i Hansen, 2009, s Jerlang, 2009, s Willig i Hansen, 2009, s Side 26 af 131

27 direkte handling hos individet, som anerkendes andre og som skaber en solidaritets følelse hos den enkelte. Individet får en følelse af, at yde til samfundet eller gruppen når denne bliver medlem af et solidarisk fællesskab, for eksempel, at arbejde og bidrage med skat til samfundet Opsummering. Vi finder hermed A. Honneths anerkendelsesteori anvendelige til analysen af hvorledes anerkendes de afviste uledsagede asylansøgere under deres ophold i Danmark, samt hvilken betydning det kan have for anerkendelsen hvorvidt de er under eller over 18 år under deres ophold? Vi kan således finde frem til hvorledes og hvilken betydning alderen har for de unge, at blive anerkendt ved, at se på de tre sfærer. Teorien vægter både de samfundsmæssige strukturer, tredobbelthermeneutik, de interpersonelle, dobbelthermeneutik, og intrapersonelle forhold, enkelthermeneutik. Anerkendelse på de tre niveauer sker i de tre sfærer. Den private sfære, som rummer selvtillid og kærligheden, der understøttes af holding og spejling. Den retslige sfære, som rummer selvagtelse, der understøttes af den generaliserende anden. Den solidariske sfære som rummer selvværd, som understøttes af det solidariske fællesskab. Kapitel 6 Analyse. 6.1 Indledning. I dette kapitel vil vi sammenholde A. Honneths anerkendelsesteori med Winnicotts begreber om holding og spejling, samt Meads teori om den generaliserende anden, med den primære empiri, udarbejdet som citater og således analysere vi; hvorledes de afviste uledsagede asylansøgere anerkendes under deres ophold i Danmark, samt hvilken betydning kan det have for anerkendelsen af de afviste uledsagede asylansøgere, hvorvidt de er over eller under 18 år under deres ophold. Ydermere henleder vi læserens opmærksomhed på, at vi som nævnt i afsnit 1.6 refererer til de afviste uledsagede asylansøgere, som den eller de unge. 6.2 Analysestrategi. I dette afsnit redegøres for den strategi, vi anvender i analysen; herunder kodning, den hermeneutiske cirkel, samt empiri. Kodning: Vi har valgt, at inddele analysen i fire hovedafsnit efter de tre anerkendelses sfære, samt alderens betydning for de unges anerkendelse under deres ophold i Danmark, som ydermere inddeles i underafsnit. Hvert hovedafsnit afsluttes med en delkonklusion. 1) Den private sfære inddeles i; Selvtillid, gensidig tillid, samt udvidelse af anerkendelsesforholdet. 2) Den retslige sfære inddeles i; samhørighed, ligeværdighed, samt rettigheder, herunder 108 Jakobsen i Jacobsen & Petersen, 2012, s Side 27 af 131

28 sagsbehandling. 3) Den solidariske sfære inddeles i; fællesskab og bekræftelse. 4) Alderens betydning for de unges anerkendelse inddeles i; børne- og ungeasylcenter, samt voksenasylcenter. Ydermere bliver disse inddelinger opdelt i relevante begreber. Dette har vi valgt, at gøre i form af overskrifter. Således har vi kodet referatet, samt interviewene efter denne inddeling Dette har vi valgt i overensstemmelse med den kvalitative metodes formål om, at skabe en helhedsforståelse, ved netop, at se på de enkelte dele, i forhold til den helhed de befinder sig i 110. Med fokus på temaerne anerkendelse og afviste uledsagede asylansøgere vil vi, jf. afsnit 4.3 i et dialektisk forhold mellem teori og data 111, sammenholde de informationer vi har fået fra de aktuelle informanter, med vores valgte teorier, i de fire hovedafsnit. Vi vil efterfølgende konkludere, hvorledes de afviste uledsagede asylansøgere anerkendes under deres ophold i Danmark, samt alderens betydning for de unges anerkendelse. Desuden vedlægger vi de transskriberede interviews, samt referatet, således kan man se de enkelte tekststeder i deres oprindelige helhed 112. De tekststeder vi anvender i analysen, har vi valgt, at fremhæve med fed tekst i de vedlagte bilag, således at læseren nemt selv kan kontrollere de angivne tekststeder 113. Den hermeneutiske cirkel: Den hermeneutiske cirkel er et essentielt begreb i hermeneutikken. Således rummer den hermeneutiske cirkel det vi fortolker, forforståelsen, samt den kontekst dette må fortolkes i. Denne cirkel forudsætter, at der er en given sammenhæng og mening mellem de enkelte dele og helheden og omvendt. Derved peger den hermeneutiske cirkel fortolkningens struktur, samt hvad denne er baseret på. Fortolkninger forklares således altid under forudsætningen af andre fortolkninger og det er derfor ikke muligt, at afslutte den hermeneutiske cirkel 114 Således anvender vi den hermeneutiske cirkel i databearbejdningen af både den primære og den sekundære empiri, ved at fortolke de enkelte dele, for at skabe en helhed, samt fortolke helheden for, at kunne begrunde fortolkningen af de enkelte dele 115 og hermed skaber vi en ny erkendelse om, hvorledes de unge anerkendes under deres ophold i Danmark. Empiri: Vi har foruden indsamling af den primære empiri, de kvalitative interviews, ligeledes tilegnet os sekundær empiri i form af læst faglitteratur, publikationer, samt videns søgning på nettet og biblioteket. Vi henviser endvidere til litteraturlisten. Endvidere har overværet et 109 Thagaard, 2008, s Thagaard, 2008, s Thagaard, 2008, s Thagaard, 2008, s Harboe, 2010, s Gilje & Grimen, 2009, s Gilje & Grimen, 2009, s Hutchinson, 2006, s. 15. Side 28 af 131

29 debatmøde om asylpolitik, som blev afholdt af SOS mod Racisme og Et Anstændigt Danmark 116. Informanter. I analysen inddrager vi citater fra, A (afvist uledsagede asylansøger over 18 år) 117, I (tidligere forældremyndighedsrepræsentant for A, samt frivillig i Bedsteforældre for asyl) 118, Nike (tidligere psykolog i Røde Kors) 119 og Lars (pædagog på børne- og ungeasylcenter) Den private sfære. I den private sfære sker anerkendelsen i gensidige nære relationer. Vi ekspliciterer anerkendelsesteorien ved, at inddrage D. Winnicotts begreber om holding og spejling 121. Hermed argumenterer vi for, hvorledes de unge anerkendes gennem selvtillid, gensidig tillid, samt i udvidelsen af anerkendelsesforholdet, således at denne sfære opfyldes. Holding: rummer to sider. Det individ der udøver holding og det andet individ der modtager holding. Den der udøver holding skal besidde empatiske evner i forhold til den anden. I forhold til børn er det, at kunne sætte sig i barnets sted samt, at rumme barnet for, at holding bliver vellykket. For, at opnå en ægte kontakt med barnet kræves det, at den der udøver holding udstråler en kærlighed til barnet, som er en anerkendelse der fører til, at barnet får en subjektiv oplevelse af, at være elsket 122. Holding kan i forhold til unge/voksne afviste uledsagede asylansøgere, overføres til, at denne oplever, at være elsket af andre, at have en kontakt der er ægte og at blive elsket. Honneth mene, at kærlighed er fundamental for individet og at det er de tætte følelsesmæssige bånd der giver denne selvtillid 123. Dermed er holding et begreb, som fastslår, at kærligheden er det elementært i et menneskes liv i forhold til udvikling af selvet. Dette fastslår vigtigheden af, at individer har en eller flere, der oprigtigt elsker det og dermed anerkender det Spejling: handler om, hvordan den unge ser sig selv gennem andres øjne. Spejling en subjektiv oplevelse inde i den unge.... jeg kan kun se mig selv i en anden, som ser mig 125, handler om, at blive set, som den unge kan se sig selv. Der skal være en overensstemmelse for i denne spejling for, at individet kan få en følelse af, at blive accepteret, som den det er for, at anerkendelsen kan finde sted Bilag A. 118 Bilag I. 119 Bilag Nike. 120 Bilag Lars. 121 Gulbrandsen, 2010, s Binder & Nielsen i Gulbrandsen, 2010, s Jerlang, 2009, s Binder & Nielsen i Gulbrandsen, 2010, s Høilund & Juul, 2012, s. 30. Side 29 af 131

30 6.3.1 Selvtillid. Begrebet holding rummer kærligheden, som er den primære form for anerkendelse og grundlæggende for udviklingen af selvtillid. Kærlighed opleves inter subjektivt, på et følelsesmæssigt niveau 127 og lagres således som en ubevidst kropsbaseret følelse 128, Jeg kan fylde (føle) hende ligesom min mor. Det er godt for mig, jeg er glad for hende 129. Dette forstår vi således, at A ubevidst og kropsligt, kan genkalde sig den kærlighed han føler for sin mor og nu for I, som også kommer til udtryk i A s udtalelse, Hun kræver altid godt for mig, alting godt for mig. Jeg kan føle hende hun er en rigtig god person. Jeg er også respekteret for hende. Ligesom jeg kalder på hende mor, som jeg ikke har. Jeg har ikke kontakt med min mor, så jeg har givet hende til min mor. Men jeg kalder på hende mor hver dag. Jeg kan ringe til hende, jeg kan fylde hende alt. Jeg kan skylde hende alt her i Danmark. Hun er godt nok, hun hjælper mig rigtig godt 130. Kærligheden, der omtales i ovenstående citater er, ifølge Winnicott, essentiel i den tidlige barndom og en betingelse for, at man senere i livet kan opnå, samt efterstræber nære følelsesmæssige bindinger 131, jeg har en familie hos I. 132 nu har jeg min kæreste, hun har ro, hun har roen..., så hjælper vi hinanden, hun er en klog pige, hun har et godt hjerte, tro mig jeg ved 133. Således udleder vi, at A i dag evner, at indgå i en kærlig og gensidig nær relation og dermed opnå anerkendelse i den private sfære. I pointere, og han kalder mig mor, og jeg har inviteret ham 134. Betydningen for A om, at have en nær relation er således udtrykt, hvis jeg ikke havde én kæreste jeg var død her i Danmark, tro mig 135. Således forstår vi betydningen af, at indgå i nære relationer, som opfyldelsen af behovet for anerkendelse i den private sfære. Winnicott peger på betydningen af fra fødslen, at have følt en varig og oprigtig kærlighed, for hermed senere, at være i stand til, at være alene og dermed udvikle tillid til, at ens sociale behov bliver dækket 136. Herved sættes de unge i stand til, at handle, kommunikere og tage del i nære fællesskaber 137. Vi udleder af dette, at A besidder en selvtillid, som er grundlæggende for, at kunne modtage og give anerkendelse. 126 Binder & Nielsen i Gulbrandsen, 2010, s Jerlang, 2009, s Honneth, 2010, s Bilag A, s Bilag A, s Honneth, 2000, s Bilag A, s Bilag A, s Bilag I, s Bilag A, s Honneth, 2000, s Høilund & Juul, 2012, s. 26. Side 30 af 131

31 6.3.2 Gensidig tillid. At den unge kan opnå tillid til sig selv og andre, forudsætter at de i relationer bliver mødt med en kærlighed, der er kontinuerlig og gensidig. Således kan den unge opnå tillid til sig selv og andre 138, såfremt holding har fundet sted. I fortæller således om tilliden i relationen til A jeg har altid sagt til ham, hvis du gør som jeg siger og du skal stole på mig, så vil jeg hjælpe dig og jeg vil ikke slippe dig før vi har fundet en fuldstændig løsning 139. I og med, at A oplever sådan en form for kontinuerlig og fuld opmærksomhed i et gensidigt nært forhold, med forventningen om ikke, at blive svigtet, opnår A således en selvtillid, som sætter A i stand til, at åbne op for tillid til andre, sådan, at andre ligeledes kan nære tillid til A, I fortsætter jeg har heller ikke nogen grund til ikke, at tro på ham, vil jeg sige, de 5 år jeg har kendt ham har han aldrig løjet overfor mig og han har fortalt mig nogen, jeg tror, at han stoler virkeligt meget på mig 140. A s tillid til I kommer således til udtryk Jeg bliver sammen med hende hele mit liv i Danmark 141. Således pointere vi, at holding i relationen mellem I og A lykkes, idet I og A indgår i en gensidig og nær relation og hermed anerkender hinanden. Alligevel ser I, at der hos A en snært af mistillid, som I fortæller Han har det stadigt svært ved at stole på folk, altså de mennesker han kender, dem tror jeg godt, at han er tryg ved, altså min familie, det tror jeg godt han er tryg ved 142. Denne mistillid til andre opstår, ifølge Honneth, som en konsekvens af en inter subjektiv oplevelse af manglende anerkendelse 143. Således forstår vi, at anerkendelse i den private sfære og hermed selvtillid, begge er forhold, der skal vedligeholdelse livet igennem og at det derfor er essentielt for de unge, at de har mulighed for, at indgå i nære relationer under deres ophold i Danmark Udvidelse af anerkendelsesforholdet. Mennesket er et socialt væsen og søger, at opnå anerkendelse i flere forskellige former for relationer; børn og forældre, parforhold og venskaber 144, således søger de unge ligeledes disse forskellige former for relationer, eksempelvis A s forhold til I, samt A s forsøg på og ønske om, at skabe en ny familie, A giver udtryk herfor han er ligesom min lillebror, vi har lavet en lille familie 145. Holding er, jf. afsnit 6.3, en forudsætning for, at de unge kan indgå i relationer. Såfremt holding lykkes, skabes der, ifølge Honneth, et grundlag for en selvtillid, 138 Honneth, 2010, s Bilag I, s Bilag I, s Bilag A, s Bilag I, s Høilund & Juul, 2012, s Jerlang, 2009, s Bilag A, s. 62. Side 31 af 131

32 hvor individet senere via spejling, kan udvide anerkendelsesforholdet 146. Således forudsætter evnen til, at kunne indgå i venskaber, altså en selvtillid som, ifølge Winnicott, kommer til udtryk hos individet, som en evne til at kunne være alene, i det, at denne evne, sætter individer i stand til, at kunne forholde sig afbalanceret og harmoniseret til hinanden i nære følelsesmæssige relationer 147. Nike fortæller De vil også gerne mødes i en kontakt hvor de føler at de bliver set og forstået 148, således forstår vi, at de unge søger anerkendelse i den private sfære i form af relationer til de mennesker, der omgiver dem på asylcentrene. Nike fortsætter Generelt er de unge sjældent alene, de kender hinanden og omgås socialt. 149 Lars fortæller ydermere, at de unge, som har det sværest, får tildelt en kontaktperson, De unge som får tilknyttet en kontaktperson, er for det meste meget dårlige, alligevel oplever Lars, at de unge som ikke er lige så dårlige opføre sig dårligere end de er, fordi de også vil have en kontaktperson 150. Vi udleder heraf, at de unge søger, at der bliver draget omsorg for dem i form af en tæt relation, således at netop behovet for anerkendelsen i den private sfære dækkes. Ifølge Nike har rigtig mange af dem har en intakt personlighed. Det er noget helt andet at være traumatiseret oven på en intakt personlighed end en fra begyndelsen at være skadet. Så det er meget nemmere at skabe en relation til dem end det er til en meget dårlig 151, Nike bekræfter således, at de unge mennesker, der kommer hertil med en intakt personlighed, har lettere ved, at indgå i nære relationer til de professionelle og herved, at få behovet for anerkendelse opfyldt i den private sfære. Ifølge Nike, kommer det til udtryk som et grundlæggende behov som de unge søger dækket. man har jo brug for at snakke med nogen, så derfor er der sådan nogen som mig, som man kan snakke med. Og så siger de, er du så min mor? Nej, desværre 152. Vi udleder heraf, at de unge ubevidst eller bevidst søger, at genkalde sig denne kropsbaserede følelse, som de genkender fra tidligere mor/barn kærligheds forhold. De forsøger, at få deres kærligheds behov tilfredsstillet. Hermed forstår vi, at der er en risiko for, at der sker en manglende anerkendelse af den unge, tilstede i det øjeblik, hvor kontakten ikke er gensidig og oprigtig, I fortæller om relationen til A Der er mange mærkelige skæbner, problemet er når du lære dem at kende, altså jeg prøver, at holde lidt Distance, altså mine børn og børnebørn og de kender ham jo alle sammen, hvis han nu en skønne dag alligevel skal hjem, æhm, det er derfor jeg prøver at holde lidt, æhhm, det skal ikke gå helt ind under huden, det tror jeg ikke man kan holde 146 Willig i Hansen, 2009, s Honneth, 2010, s Bilag Nike, s Bilag Lars, s Bilag Lars, s Bilag Nike, s Bilag Nike, s Side 32 af 131

33 ud 153. Vi udleder heraf, at den relation den unge under 18 år, har til de professionelle og dem, der omgiver den unge, udgør deres nære relationer. Lars fortæller om, hvordan han oplever den betydning de professionelle tillægger relationen til den enkelte unge På centret er det vigtigt med gensidig respekt og de ansatte vægter den gode relation højt 154. Således forstår vi, at der på børne- og ungeasylcentret grundlæggende er en oplevelse af, at det er af stor betydning for de unges selvtillid, at de har mulighed for, at indgå i nære relationer til de professionelle selv. Anerkendelse i den private sfære forudsætter, ifølge Winnicott, at individet har mulighed for, at interagere i sociale fællesskaber 155. A fortæller om dannelsen af venskaber, samt muligheden for, at fastholde disse Nogen gange jeg finder en ven her i København eller asylcentret, men så går han til Jylland, så bliver han flyttet Eller han får opholdstilladelse, så er vi jo væk fra hinanden 156, nu han bliver flyttet til et nyt asylcenter 157. Heraf forstår vi, at A har en oplevelse af, at han på voksenasylcentret ikke i samme grad har mulighed for, at skabe varige og nære venskaber. Således udleder vi, at dette især problematiserer muligheden for anerkendelse i den private sfære på et asylcenter for voksne Delkonklusion. Vi konkluderer, at den unge, der besidder en intakt personlighed og har mulighed for, at indgå i nære relationer til, eksempelvis de professionelle og forældremyndighedsrepræsentanter, opnår anerkendelse i den private sfære og således vedligeholdes den enkelte unges selvtillid. Ydermere konkluderer vi, at anerkendelsen af den unge problematiseres på et voksenasylcenter. 6.4 Den retslige sfære. I den retslige sfære anvender vi de normative nedskrevne retsregler, den gældende lovgivning, samt G. H. Meads begreb om den generaliserende anden 158 i forhold til, hvorledes de unges anerkendes qua samhørighed, ligeværdighed, samt rettigheder herunder sagsbehandling således, at denne sfære opfyldes. Den generaliserende anden. Det omhandler, de unge skal kunne identificerer sig med den gruppe, som han eller hun er en del af socialt. At de gældende normer og etiske regler, som eksisterer i denne gruppe bliver en integreret del af den enkelte unge. Dermed kommer den unge til, at identificere sig med denne gruppe. Handlinger og normer kommer til udtryk i 153 Bilag I, s Bilag Lars, s Honneth, 2010, s Bilag A, s Bilag A, s Gulbrandsen, 2010, s Side 33 af 131

34 sociale handlinger, det er sådan vi gør her. Dermed opfatter den unge ligeledes andre, som en del af en gruppe, det er sådan de gør. Det er heri, at den generaliserende anden forekommer, at andre opfattes ud fra et generaliseret andens perspektiv. Det er kun ud fra dette perspektiv, at den unge kan forstå sig selv som en person med rettigheder. Der er således overensstemmelse mellem, at anerkende andre og anerkende sig selv 159. Når denne anerkendelse finder sted sker det ved en overtagelse af den generaliserende andens perspektiv, samt en vi-hed, vi er borger med universelle rettigheder. Dette medfører, at den unge kan se sig selv med en selvagtelse, som en der fortjener andres respekt og accept, fordi denne ses af andre med samme rettigheder 160. At have rettigheder sætter os i stand til at ranke os som menneske, at kunne se andre i øjnene og på en fundamental måde føle os på lige fod med andre Samhørighed. Ifølge Mead er mennesket grundlæggende socialt og søger efter sociale fællesskaber for herigennem at kunne udvikle sig 162. A fortæller om sine sociale fællesskaber Jeg har en ven som er kurder fra Iran, så vi kan forstå hinanden, men vi taler sammen sprog, så vi kan forstå hinanden, ligesom Danmark og Sverige, så vi kan forstå hinanden 163 Således forstår, A har en oplevelse af, at være den del af et venskab, hvor han bliver forstået, i og med, at de taler samme sprog. Foruden sprog indeholder den generaliserende anden de egenskaber, som individet kan eller ønsker, at identificerer sig med hos den anden 164. A giver udtryk for, vi vil have et ordentligt liv Alle, alle, alle har ret til en gang at få et ordentligt liv 165, I lever ordentligt, jeg har også ret til at leve ordentligt, men Danmark giver ikke den chance til mig til at leve ordentligt 166. Vi udleder heraf, at A ønsker at deltage i samfundet. Således identificerer han sig med den generaliserende anden, de andre, danskerne. Han fortsætter med, at fortælle om betydningen af for ham, at leve som danskerne jeg levede lige som jer, jeg var sammen med danskere, jeg var sammen med en gruppe danskere, vi var aktive, jeg havde lavet skolearbejde, vi har arbejdet sammen, vi var aktive Efter jeg kom tilbage til asylcenter, så har jeg glemt alle mine gode dage 167. Vi forstår heraf, at A tydeligvis har en oplevelse af ikke, at være en del af danskerne. Mead peger på, at retlig 159 Gulbrandsen, 2010, s Jerlang, 2009, s Jerlang, 2009, s Gulbrandsen, 2010, s Bilag A, s Gulbrandsen, 2010, s Bilag A, s Bilag A, s Bilag A, s. 54. Side 34 af 131

35 anerkendelse fordrer, at individet og den generaliserende anden respekterer hinanden, hvor de i en gensidighed er bevidste om, hvorledes man opnår legitime rettigheder og pligter i samfundet 168. A pointerer Jeg vil gerne ind i jeres system, jeg vil betale jeres skat, jeg vi, hvorfor skal jeg leve her i asylcenter 169. Således udleder vi, at A er bevidst om, samt ønsker at blive en del af den generaliserende anden, det danske samfund. Man er således, som afvist uledsaget asylansøger først anerkendt i samfundet, såfremt han eller hun er medlem af et anerkendt socialt fællesskab 170. A fortæller om hans oplevelse af ikke, at være anerkendt af den generaliserende anden jeg kan ikke finde min fremtid, jeg kan ikke læse og gå i skole, jeg kan ikke en gang arbejde, jeg kan ikke en gang finde venner godt 171, men jeg kan ikke en gang finde nogen fremtid i Danmark, det er så svært 172. Vi forstår heraf, at A giver udtryk for, at han ikke oplever, at være en del af et anerkendt socialt fællesskab, som eksempelvis har ret til, at gå i skole og gå på arbejde. Han ser ikke sig selv som en del af det fællesskab der har ret og pligt til. A fortæller om forskellen på ham og hans kærestes rettigheder Hun kan få alting, som hun vil, jeg kan ikke få alt det som jeg har i tanker 173, for de stopper mig, de vil ikke have at jeg kommer i jeres system, de vil ikke have, at jeg bliver god her i landet, det er sådan de gør Danmark 174. Således udleder vi, at A oplever en direkte modstand mod det, at han ønsker, at deltage og dermed bidrage til samfundet og dermed ikke opnår anerkendelse i den retslige sfære Ligeværdighed. Anerkendelse handler om, at blive anerkendt som lige værd, således sættes den unge i stand til, at se sig selv med agtelse. Selvagtelse fordre, at den enkelte oplever, at blive respekteret og accepteret som en ligeværdig samfundsborger 175. Idet A ikke erfarer, at være i stand til, at kunne identificerer sig med den generaliserende anden, oplever han en forskel mellem dem og ham. A fortæller, at han føler sig udelukket fra fællesskabet ved fysisk, at være placeret langt væk fra det øvrige samfund for vi er så langt væk, for ingen kommer her 176, det er også asylcentrenes skyld, det er også Danmarks skyld fordi, fordi, fordi, de tager os ikke med ud og skaber kontakt 177. Endvidere oplever A at forskellen mellem dem og ham således kommer til udtryk når jeg går ind i bussen, jeg kan se de kigger på mig jeg har 168 Honneth, 2010, s Bilag A, s Honneth, 2010, s Bilag A, s Bilag A, s Bilag A, s Bilag A, s Willig i Hansen, 2009, s Bilag A, s Bilag A, s. 60. Side 35 af 131

36 sort hår og de hiver i deres tasker, de tror jeg stjæler deres taske, at jeg stjæler deres ting, det er ikke godt, jeg kan føle det, jeg kan føle at De er racister 178. Vi udleder heraf, at A har en oplevelse af, at han bliver opfattet af andre, som værende tilhørende en bestemt gruppe, der afviger fra de gældende normer i samfundet ved, at stjæle og han fortsætter jeg bliver generet foran alle mennesker, alle menneske de kan godt komme ind på diskotek uden mig, fordi jeg kommer fra asylcenter de tror at alle de kommer fra asylcenter de stjæler ting, men det er ikke det samme 179. Nike understøtter dette, i det hun fortæller befolkningen rundt omkring, havde så meget imod, at der boede nogle uledsagede. De syntes at de var for tæt på og de ville ikke have dem med i fodboldklubber 180. Således forstår vi, at der er en generel oplevelse af, at det at være afvist uledsagede asylansøger, rummer en følelse af manglende lige værd. A fortæller dog, at han til tider oplever, at være ligeværdig med andre samfundsborgere der er nogle danskere, de vil gerne i kontakt med os, men det er ikke generelt Rettigheder. De unge tilbringer deres ungdom i danske asylcentre, gemt af vejen for det omkring liggende samfund. Her bor de op til flere år, uden indflydelse på deres fremtid. Endvidere bor de på nogle asylcentre flere mennesker sammen på få kvadratmeter 182, hvor den enkelte asylansøger må klare sig for knap 1500 kroner om måneden 183. Anerkendelse i den retslige sfære finder, ifølge Honneth, sted såfremt individet har mulighed for, at se sig selv som et handlende retssubjekt med egen autonomi. At handle forudsætter selvbestemmelse, at de unge har rettigheder og selv kan træffe beslutninger. 184 For at opnå selvagtelse er det nødvendigt, at have individuelle rettigheder 185. A fortæller om manglende rettigheder jeg bor her på asylcenter, jeg har ikke noget cpr. nr. så jeg må ikke jeg må ikke en gang tage først til hospital, jeg skal tage tilbage, først til asylcentret og så kontakte hospital og først bagefter ambulance kommer og henter mig, det er ikke et liv 186, Hvis jeg gerne vil have en psykolog udefra, det må jeg ikke, for det koster penge, kun den de giver til alle sammen 187. Vi forstår heraf, at A har en oplevelse af manglende selvbestemmelse. Til trods for, at A har visse individuelle rettigheder, oplever han ikke, at disse er i 178 Bilag A, s Bilag A, s Bilag Nike, s Bilag A, s frivillig.drk.dk/sw39800.asp Willig i Hansen 2009, s Honneth, 2010, s Bilag A, s Bilag A, s. 65. Side 36 af 131

37 overensstemmelse med andre borgeres rettigheder i Danmark. Dette kommer ligeledes til udtryk, i A s fortælling om hans første og eneste møde med ordensmagten, A beretter men de kan ikke komme og spørge, hvor har jeg et problem, de kan følge en personale, de kan ikke følge en beboer 188. Et andet eksempel er A s mulighed for selv, at vælge skole, uddannelse og arbejde, A fortæller om dette den skole vi har givet dig, måske det er ikke så godt, kan ikke lide den skole, men jeg kan ikke bestemme 189, hvis jeg havde haft en opholdstilladelses på de 4 år, jeg havde haft en uddannelse 190. I understøtter A s oplevelse af ikke, at være i stand til, at kunne træffe beslutninger. Således fortæller I Og så lader man dem bare gå i sådan et Limboland, det er jo ikke anstændigt og det er så uforeneligt med vores demokrati, med vores, hele vores tankegang her i Danmark 191. A fortæller om sin oplevelse af ikke, at tilhøre samfundet du kan ikke en gang blive sendt tilbage, du kan ikke en gang få opholdstilladelse 192. Vi udleder således, at de unge ikke i samme grad har mulighed for anerkendelse i den retslige sfære og dermed selvagtelse, som de øvrige samfundsborgere, idet de ikke har ret til selvbestemmelse. Sagsbehandling: Da anerkendelse i den retslige sfære opnås via de lovmæssige forhold, i mødet mellem borgeren og den offentlige myndighed, har vi valgt at inddrage sagsbehandling 193. I fortæller omkring A s sagsbehandling Så prøvede han hele tiden at forklare men så kappede han ham sådan bare af 194 og hun fortsætter jeg har altså klaget til ombudsmanden, jeg har skrevet, at det undre mig, at de (læs Udlændingestyrelsen) ikke rigtig læser og det undrer mig især de breve de svarer på 195, blev vi pludseligt opmærksom på at det var udlændingeservice der ifølge loven skulle finde de efterlysninger, altså efterforskninger 196. Vi forstår således, at I oplevede, at sagsbehandlingen ikke var i overensstemmelse med det retslige normative grundlag, som bygger på gennemskuelighed, lighed og retfærdighed 197. I pointerer når vi nu er i det land vi er og har tilsluttet os nogle konventioner, altså så skal vi ved gud grød holde os til det, det skal vi altså bare Og jeg syntes, at det er bekymrende, at der så mange mennesker, der ikke ved, at det gør vi slet ikke 198. Hermed udleder vi, at I oplever, at de universelle menneskerettigheder, som skal sikre de unges rettigheder ikke anvendes. Lars understøtter dette de lange ventetider 188 Bilag A, s Bilag A, s Bilag A, s Bilag I, s Bilag A, s Høilund & Juul, 2012, s Bilag I, s Bilag I, s Bilag I, s Høilund & Juul, 2012, s Bilag I, s Side 37 af 131

38 bevirker, at de unge bliver udsigtsløse, de mister perspektivet og deres humør svinger meget. Når en ung har fået et afslag daler humøret og til tider ender de unge med at få depressioner og må i behandling herfor. I forlængelse heraf fortæller Lars, at der bliver sendt underretninger til kommunen 199. Således forstår vi, at dette er et udtryk for, at grundlaget for anerkendelse i den retslige sfære ofte ikke er til stede, idet, den gældende lovgivning ikke overholdes, med psykiske konsekvenser for de unge. Selv fortæller I om sit forhold til loven jeg har også altid understreget at selvom jeg er dybt uenig med magten, så vil jeg altid overholde de gældende love 200, samt at hun i sin kontakt med Udlændingestyrelsen har den opfattelse i det store hele syntes jeg egentligt, at de arbejder meget sorbet 201, Så bliver det (læs afgørelsen) automatisk appelleret og så kommer det jo i flygtningenævnet Dette understøttes af Nike der fortæller, at Der bliver underrettet til kommunen, hvis de har det rigtig dårligt 203, således giver både I, Lars og Nike udtryk for, at der er en diskrepans mellem det retslige normative grundlag og den faktiske virkelighed. Således udleder vi heraf, at der er stor forskel i, hvornår og hvordan de unge anerkendes i den retslige sfære Delkonklusion. Vi konkluderer, at de unge har ret til udvalgte velfærdsgoder, såsom et sted at bo, et beskedent beløb til livets ophold, retten til at tage 9. klasses afgangseksamen, samt retten til at komme til lægen efter godkendelse fra udlændingestyrelsen. Således konkluderer vi, at de unge anerkendes i form af visse rettigheder, derimod kommer den manglende anerkendelse til udtryk i de unges oplevede forskel i dem og os. 6.5 Den solidariske sfære. I den solidariske sfære anvender vi Honneths anerkendelsesteori 204. Vi ekspliciterer, hvorledes anerkendelse finder sted qua fællesskaber og bekræftelse, således, at denne sfære opfyldes Fællesskab. I den solidariske sfære handler det om muligheden for anerkendelse af, hvorvidt den unge anerkendes for dets unikke egenskaber ved, at bidrage positivt til fællesskabet Bilag Lars, s Bilag I, s Bilag I, s Bilag I, s Bilag Nike, s Honneth, Honneth, 2010, s Side 38 af 131

39 Fællesskabet rummer både gruppens og samfundets solidaritet 206 og det er i dette fællesskab, at den enkelte unge får mulighed for, at realisere sig selv og derved opnå selvværd 207. Nike fortæller om de unge, når de kommer hertil Når de kommer, så er de så opsat på at lære noget. De vil gerne lære at være dygtige børn og høflige børn 208 og hun støtter de unge i, at tilegne sig viden lær så meget som muligt, så du bedre kan klare dig ligegyldigt. Et eller andet så du kan leve der hvor du er. Træn dig i at blive et godt menneske 209. Således forstår vi, at de professionelle stræber efter, at tilføre de unge universelle egenskaber. A tilføjer således om sin oplevelse af sine egne egenskaber jeg vil gerne hjælpe folk, for jeg er selv blevet hjulpet, folk hjælper, der arbejder som pædagog, nogle gange jeg arbejder her på asylcentret, for jeg vil hjælpe folk 210 og han fortsætter hvis jeg får ophold, så vil jeg blive et helt menneske. Så kan jeg finde en god ven, så kan jeg god wife, så kan jeg finde god uddannelse, så kan jeg finde god arbejde. Så kan jeg finde en familie. Så kan jeg rejse, så kan jeg leve. Så kan jeg gøre det hele godt nok for mig selv 211. Vi udleder heraf, at A ønsker, at have mulighed for, at kunne bidrage med sine unikke egenskaber til det solidariske fællesskab. Samt, at A generelt oplever, at dette ikke er muligt, qua hans position, med manglende rettigheder og dermed manglende mulighed for, at indgå i, samt bidrage til det solidariske fællesskab Bekræftelse. Den enkelte unge opnår bekræftelse i det, at være enestående, samt at have en værdi i dets solidariske fællesskab 212. Således udleder vi at A ønsker og søger, at få lov til at bidrage til fællesskabet qua sin arbejdsevne, men Jeg må ikke arbejde, jeg vil arbejde, men jeg må ikke arbejde, jeg vil rigtigt gerne meget arbejde, at jeg kunne betale jeres skat, fordi jeg er ordentlig, jeg kan godt arbejde 213, ligeledes giver A udtryk for I min fremtid jeg vil gerne have en lejlighed, arbejde og så uddannelse og så et ordentligt liv, en kæreste og så en ven og så nogle ting, så jeg kan leve som i lever 214. Herved får vi en forståelse af, at A har en trang til selvrealisering, som ifølge Mead, realiseres i relation til andre, den generaliserende anden 215. I den solidariske sfære handler det således om, at den enkelte unge oplever, at dets 206 Willig i Hansen, 2009, s Willig I Hansen, 2009, s Bilag Nike, s Bilag Nike, s Bilag A, s Bilag A, s Honneth, 2009, s Bilag A, s Bilag A, s Honneth, 2009, s Side 39 af 131

40 livsstil og levemåde værdsættes 216. A fortæller således om hans oplevelser af, samt erfaringer med, at opholde sig i Danmark på et asylcenter, Jeg bor på asylcenter, det er ikke godt, jeg kender folk som bliver trætte, de bliver syge, de bliver junkie 217, hvis jeg bliver længere tid her i asylcentret, jeg bliver også syg, for jeg kan se folk de er syge 218 og han til føjer Se på mig, jeg kan lave plan til en uge, jeg kan lave plan til en dag, jeg kan ikke lave plan til 5 år fordi jeg kan ikke vide hvor jeg er henne 219. Ved dette forstår vi således, at A ikke selv anerkender sin egen livsstil og levemåde. Som citeret tidligere efterstræber A det gode liv og drømmer således om et arbejde, samt en lejlighed og ønsker, at skabe sig en ny familie og dermed opnå anerkendelse i den solidariske sfære Delkonklusion. Vi konkluderer, at de unge ønsker, at bidrage til, samt være en del af det solidariske fællesskab og således selv søger, at bidrage til en gensidig anerkendelse i den solidariske sfære. Vi konkluderer endvidere, at netop anerkendelsen i dennes sfære bliver problematiseret i og med, at den unge og dennes unikke egenskaber ikke får mulighed for at blive anerkendt, da de unge mangler rettigheder og dermed muligheden for at indgå i, samt bidrage til det solidariske fællesskab. 6.6 Alderens betydning for de unges anerkendelse under deres ophold i Danmark. Det er relevant, at inddrage alderens betydning i forhold til, hvorledes de unge anerkendes under deres ophold i Danmark. Rent juridisk, har alderen betydning for den unges rettigheder og pligter, således er der forskel på, hvorvidt den unge er under eller over 18 år. Med afsæt i de tre sfære har vi valgt, som nævnt i afsnit 6.2, at inddele afsnittet op i henholdsvis; børneog ungeasylcenter og voksenasylcenter Børne- og ungeasylcenter. Som nævnt i afsnit 1.2, er de unge under 18 år rent juridisk ligestillet med andre danske børn og unge. A fortæller om nogle af de oplevelser han har haft, under hans ophold i Danmark på et børne- og ungeasylcenter Jeg kan kun sige gode ting om børnecenteret Vi har haft en god tid, vi har lært, hvordan vi kan leve, hvordan jeg kan klare mig selv 220, således forstår heraf, at A giver udtryk for, at han har tilegnet sig de normative grundantagelser om det gode liv og hermed har opnået en selvtillid, samt tillid til, at han kan klare sig selv. Ifølge Honneth, 216 Høilund & Juul, 2012, s Bilag A, s Bilag A, s Bilag A, s Bilag A, s. 74. Side 40 af 131

41 kommer anerkendelse i den private sfære, således til udtryk hos individet i form af selvtillid som danner et grundlag for, at kunne deltage i samfundet. Denne selvtillid eksisterer ligeledes på et ubevidst følelsesmæssigt niveau 221. Den private sfære rummer kærligheden og tætte relationer 222. A fortæller om forskellen på, at få et afslag under hans ophold på henholdsvis et børne- og ungeasylcenter og et voksenasylcenter jeg bliver lidt ked af det, at der kommer det afslag, så 5-10 minutter at der kommer et afslag, selvom jeg kan åbne mine øjne, at jeg lever et godt sted, at jeg lever sammen og folk siger det er ikke godt, folk siger næste gang, næste gang Jeg fik 5 afslag i asylcenter Gribskov, selvom jeg var ikke en gang presset, jeg var ikke en gang sur hele dagen, men nu jeg fik afslag en gang i asylcenteret for halvandet år siden og nu kan jeg ikke glemme 223, således udleder vi heraf, at A oplever det, at få et afslag var lettere, at håndtere under hans ophold på et børne- og ungeasylcenter, idet han her giver udtryk for en følelse af en oprigtig indlevelse i den nære relation til de professionelle. Denne følelse understøttes af I som ligeledes har en positiv oplevelse af børne- og ungecentret jeg synes nu at de gør et godt stykke arbejde, vi har et meget, meget fint samarbejde, det har jeg altid haft han kom fra øhh, Gribskov, som er helt enestående 224. A fortsætter der var sødt personale hver dag, de smiler til dig hver dag, det var et rigtigt smil, det var ikke lige som her et asylcenter smil, De smiler til dig sådan rigtigt, nu de smiler sådan et plastik smil til dig, okay jeg kan mærke det 225. Vi forstår derved, at A har en oplevelse af, at det var svært, at håndtere afslaget på voksenasylcenteret, da hans følelse af, at være anerkendt af de professionelle ikke opfyldes, idet kontakten ikke rummer tætte følelsesmæssige bindinger. Dette understøttes yderligere af A s fortælling om forskellen ved, at bo på et asylcenter for børn og unge, i forhold til et center for voksne da vi var på Gribskov, vi var sunde, vi var alle sunde dernede, da vi kom her vi var sunde, det går op og ned, de første 2 år, du havde et godt liv, så du kommer helt neeed. Når jeg kom til Danmark, jeg har haft et godt liv, og så tilbage til et dårligt liv 226, samt dengang i Gribskov, jeg var glad. Generelt Men her i asylcenteret jeg er glad kun i en par timer eller tre. Jeg kan ikke sige, at jeg er glad hele dagen eller hele ugen 227. Således udleder vi, at A er i fare for manglende selvtillid, selvagtelse og selvværd. 221 Jerlang, 2009, s Honneth, 2009, s Bilag A, s Bilag I, s Bilag A, s Bilag A, s Bilag A, s. 67. Side 41 af 131

42 Den retslige sfære rummer det, at blive anerkendt som en retslig person med ret til selvbestemmelse, som muliggør, at den unge kan deltage i samfundet som gyldigt medlem 228. I fortæller om hendes oplevelse af de unge, under 18 års, rettigheder Altså systemet fungere meget godt, når du først er inde i systemet, inde med repræsentanter altså du får tolke alt det du vil 229 hun tilføjer dog, at noget kan gøres anderledes de der unge mennesker burde jo have advokatbistand, de har jo ikke en jordisk chance til at finde ud af, de kan komme til at sige noget, fordi de tror at det er det man gerne vil høre 230. Med dette forstår vi, at de unge ikke får mulighed for fuldt ud, at forstå og kende til deres rettigheder, således problematiseres opfyldelsen af den retslige sfære og dermed den unges oplevelse af, at være en del af det solidariske fællesskab. Lars supplerer Ligeledes sker der et skifte for den unge ved det fyldte 18. år, her overflyttes mange af de unge til nye centre og skal fra den ene dag til den anden stå på egne ben 231. Vi udleder således heraf, at der sker en forskel i anerkendelsen af de unge under og over 18 år Voksenasylcenter. Når de unge fylder 18 år, kan de ikke længer bo og opholde sig på et asylcenter for børn og unge. De skal således flytte til nye centrer for voksne asylansøgere og risikere hermed, at blive skilt fra nogle eller alle deres nære relationer. De unge er nu myndige qua den danske lovgivning og er således juridisk dækket af voksen paragrafferne. Som nævnt, i afsnit 6.3 den private sfære, er selvtillid grundlæggende for, at kunne opnå anerkendelse i de tre sfærer. I fortæller om overgangen til voksenlivet Altså når de kommer til det 18. år så falder de fleste repræsentanter jo af 232, de unge skal således, som nævnt ovenfor, stå på egne ben. Med det forstår vi, at de unge ikke længere har samme muligheder for, at indgå i nære relationer med de kendte pædagoger, samt forældremyndighedsrepræsentanter. Således sker der en ændring i den private sfære og den unge skal til, at opbygge nye relationer for, at muliggøre en forsat anerkendelse. A fortæller om det, at blive voksen i det danske asylsystem Når du er voksen, så er det lige meget. Du er junkie, du ryger, du kriminel, du kan stikke af 233, Du bestemmer selv, det er ikke godt 234, Du bliver træt i dit liv, du bliver gammel hurtig i dit liv i asylcenter, jeg har mærker den, jeg har følt den, tro mig 235. Vi udleder heraf, at de unge ved overgangen til 228 Honneth, 2010, s Bilag I, s Bilag I, s Bilag Lars, s Bilag I, s Bilag A, s Bilag A, s Bilag A, s. 55. Side 42 af 131

43 det 18. år, står overfor en markant forskel i oplevelsen af anerkendelse. Ifølge Honneth, er der hele livet igennem behov for følelsesmæssig støtte, som opnås gennem gensidige kærligheds forhold, eksempelvis familie og venskaber. Herved vedligeholdes den fundamentale selvtillid. Det handler således om, at den enkelte unge føler en fortrolighed med sine nære og bliver anerkendt på baggrund af sin blotte eksistens 236. A fortæller om hans oplevelse af, at bo på et asylcenter for voksne du lære nogle dårlige ting på asylcenter, men du lære gode ting, men den gang jeg kom til Danmark jeg var 16, jeg havde ikke de voksne tanker lige nu, den gang jeg var en anden person 237. Heraf får vi en forståelse af, at A således oplever en ændring i hans identitet. Som nævnt i afsnit 5.2, fordrer en sund identitet; selvtillid, selvagtelse og selvværd, som kun kan udvikles i anerkendelse af det enkelte individ 238. A fortsætter hvis jeg bor mere på asylcenter jeg bliver syg, nogle gange jeg har tanker om selvmord 239 nu har jeg mistet min fremtid, nu har jeg mistet min familie. Jeg har mistet alt 240 nu har jeg fortrudt, at jeg kom til Danmark 241. A giver udtryk for, at der er en risiko for, at han bliver syg, samt hans oplevelse af, at have mistet alt. Heraf, udleder vi således, at A s mulighed for, at bibeholde og udvikle en sund identitet er truet efter det 18. år, idet der forekommer manglende anerkendelse Delkonklusion. Vi konkluderer, at den unge under 18 år har mulighed for, at indgå i nære relationer til de professionelle, forældremyndighedsrepræsentanter, samt de andre unge på centret og hermed opnå anerkendelse. Således konkluderer vi, at muligheden efter det fyldte 18. år for, at indgå i nære relationer, samt være en del af det solidariske fællesskab (pga. manglende rettigheder) og dermed opnå anerkendelse, ikke i samme grad er til stede. Vi konkluderer hermed, at der sker en manglende anerkendelse af de unge over 18 år. Kapitel 7. Metodediskussion. 7.1 Indledning. I dette kapitel vil vi belyse fordele og ulemper ved de valgte teorier og metoder i forhold til resultatet af vores undersøgelse. Nyere kritisk videnskabsteori og Honneths anerkendelsesteori. Som nævnt, i afsnit 5.2 er Honneths anerkendelsesteori en normativ teori, som handler om det gode liv. Vi mener, at 236 Willig i Hansen, 2009, s Bilag A, s Jerlang, 2009, s Bilag A, s Bilag A, s Bilag A, s. 59. Side 43 af 131

44 det er en forudsætning i socialt arbejde, at der findes et normativt grundlag for, hvad der er det gode at opnå og dermed det rette at gøre. Kritikken heraf er, at teorien ikke siger noget om, hvad det gode liv er eller hvordan vi agerer, såfremt anerkendelseskrav er i konflikt. Dermed er teorien snarere en etisk fordring, som forudsætter, at mennesket er aktør i eget liv 242. Således må vi hver især prioritere og benytte os af egen dømmekraft og Honneth kritiseres her for ikke, at tildele dette opmærksomhed nok 243. Dette betyder for os som forskere, at vi ikke er objektive, men derimod normative, i det vi forudsætter, at anerkendelse er en del af det gode liv for den enkelte unge. For undersøgelsesresultater betyder det, at vi således afspejler det normative i den kontekst, vi befinder os i. Hermeneutikken. At fortolke er, at finde frem til en underliggende mening i det, som fremstår uforståeligt og endog kaotisk. Der er tre betingelser, som skal være opfyldt ved fortolkning. Det skal give mening, derved opstå en ny erkendelse, som skaber mening til og for nogen. Således stræber vi efter, at skabe en erkendelse af, hvorledes de unge anerkendes under deres ophold i Danmark og derved bidrage med ny viden, som skaber mening for de unge og relevante aktører, samt for læseren. Efterfølgende er kritikken således, hvorledes man afgøre hvornår en fortolkning giver mening, samt hvem den giver mening for 244. Med afsæt i fortolkningspluralisme forudsættes det, at de fleste tekster kan fortolkes forskelligt og da normen er, at alle fortolkninger er ligeværdige, er det ofte problematisk, at afgøre hvilken fortolkning, der er den rette 245. Således er dette projekt vores fortolkning af, hvorledes de unge anerkendes under deres ophold i Danmark og vi erkender hermed, at det er muligt, at der i en anden kontekst, med andre forskere kunne foreligge et andet forskningsresultat. Den kvalitative metode. Ifølge Kvale, er der rum til mangfoldighed når man arbejder med det kvalitative interview, således er der endnu ingen faste rammer for, hvordan man kommer frem til et endeligt resultat, hvilket kan vanskelig gøre validitetsundersøgelsen 246. Vi henviser endvidere til afsnit 7.2, hvor vi redegøre for projektets validitet. Ifølge Knudsen, er det kvalitative interview magtfrit 247. Kritikken heraf har vi valgt, at fremføre med afsæt i Foucaults teori om magt. Foucault pointere, at en hver relation besidder et element af magt. I de kvalitative interviews, som vi har anvendt, havde vi magten til, at stille spørgsmål og informanten efterfølgende magten til, at vælge at svare eller vælge, at undlade at svare. Det er vores oplevelse, at alle informanter svarede ærligt og oprigtigt, samt 242 Juul & Pedersen, 2012, s Juul & Pedersen, 2012, s Gilje & Grimen, 2009, s Gilje & Grimen, 2009, s Kruuse, 2007, s Kruuse, 2007, s Side 44 af 131

45 at vi hermed har indhentet brugbar primær empiri. Vi kan dog ikke udelukke, at der enkelte steder fremkom opfølgningsfejl 248. Således ses det kvalitative interview aldrig magtfrit 249. Ifølge Karpatschof, er den kvalitative metode et krav om at reflektere over erkendelsesmæssige problemer ved at undersøge et stykke af virkeligheden og for det andet så præcist som muligt at beskrive det, man har foretaget sig, så de kolleger, der læser publikationen, kan vurdere med hensyn til dens udgangspunkt, fremgangsmåder og resultater 250. Således argumenterer vi for vores valg om, at anvende det kvalitative interview til indsamling af den primære empiri, da formålet med empirien netop er, at få en forståelse af hvorledes de unge selv oplever at blive anerkendt og dermed undersøge, hvorledes de unge anerkendes under deres ophold i Danmark Projektets autenticitet. Validitet: Ifølge Platon, et umuligt at definere en endelig sandhed. Det er derfor givet i tråd med vores hermeneutiske tilgang, at vi må nøjes med det, der er mest sandsynligt i den givne situation. Med en hermeneutisk definition siges det, at validere er at undersøge. Vi validerer således projektets autencititet 252 ved brug af citater, samt vedlæggelse af vores transskriberede interviews, samt referat 253. Om end der i et hvert møde mellem mennesker er risiko for misforståelser og ikke mindst fejl fortolkninger 254. Vi henviser endvidere til kapitel 4, for uddybning af valg af metode, samt metodisk tilgang. Vi mener således, at det er lykkes os, at udarbejde et pålideligt projekt af, hvorledes de unge anerkendes under deres ophold i Danmark. Kapitel 8. Konklusion. På baggrund af analysen konkluderer vi således på: 1) Hvorledes anerkendes de afviste uledsagede asylansøgere under deres ophold i Danmark? Vi konkluderer, at grundlaget for, at kunne anerkendes i den private sfære og indgå i nære relationer hviler på, at den unge har en intakt personlighed, som skabes i den tidlige barndom 255. Således konkluderer vi, at disse unge, med en intakt personlighed, samt mulighed for at indgå i nære relationer, anerkendes. Endvidere konkluderer vi, at de unge anerkendes i den retslige sfære, i form af retten til et minimum af velfærdsgoder 256. Disse goder består af; 248 Kruuse, 2007, s Andersen & Kaspersen, 2007, s Kruuse, 2007, s Kruuse, 2007, s Kruuse, 2007, s Harboe, 2010, s s Kruuse, 2007, s Gulbrandsen, 2010, s Willig i Hansen, 2009, s Side 45 af 131

46 retten til at tage 9. klasses eksamen, bo på et anvist asylcenter, et forsørgelsesgrundlag, samt retten til, at gå hos én udvalgt psykolog. Den manglende anerkendelse af de unge kommer til udtryk i den oplevede forskel af rettigheder mellem de unge og andre danske statsborgere. Ydermere konkluderer vi, at de unge ikke anerkendes i den solidariske sfære, som værende ligeværdige samfundsborgere, idet de ikke har muligheden for, at bidrage til det danske samfund eller anerkendes for deres unikke egenskaber ) Hvilken betydning kan det have for anerkendelsen af de afviste uledsagede asylansøgere, hvorvidt de er over eller under 18 år under deres ophold? Anerkendelsen af de unge under 18. år sker, som nævnt ovenfor i den private sfære, i en tæt relation til de professionelle omkring dem, samt forældremyndighedsrepræsentanterne. Disse relationer er elementære og grundlæggende for, hvordan den unge anerkendes. Vi konkluderer således, at behovet for anerkendelse fortsætter efter det fyldte 18. år, men at oplevelsen af, at blive og være anerkendt er begrænset, i det de unge over 18. år ikke har de samme muligheder for, at indgå i disse tætte relationer. Kapitel 9. Perspektivering. Vores udgangspunkt er, at anerkendelse er for alle og hverken kan eller må begrænses til mennesker i en særlig position 258. Forud for dette projekt har vi ikke kunne få svar på, hvorvidt de afviste uledsagede asylansøgere anerkendes under deres ophold i Danmark, da der ikke eksistere meget forskning på området. I den nuværende forskning på området, jf. afsnit 2.4, foreligger der modstridende oplysninger i undersøgelserne om de unges velbefindende. Vi så derfor et behov for, at undersøge dette fænomen nærmere ud fra et socialrådgiverperspektiv. Med vores undersøgelse konkluderer vi, at der generelt ses og opleves manglende anerkendelse af de afviste uledsagede asylansøgere. Med denne ny erkendelse, undrer vi os over, om vi i Danmark er med til, at fastholde manglende anerkendelse af de afviste uledsagede asylansøgere, til skade for den enkelte unge, gruppen af unge, samt samfundet. Kan vi, som socialrådgivere, med fokus på forebyggelse, de unges rettigheder, samt en god overgang til det voksne liv, skabe rum for anerkendelse af de unge? Vores primære formål her i livet er, at hjælpe andre. Og hvis du ikke kan hjælpe dem, så lad i det mindste være med, at skade dem. Citat af Dalai Lama. 257 Jakobsen i Jacobsen & Petersen, 2012, s Høilund & Juul, 2012, s. 58. Side 46 af 131

47 Litteraturhenvisning. Bøger. Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo (2007). Klassisk og moderne samfundsteori (4. udg.). København: Hans Reitzels Forlag. Bro, Kirsten m.fl (2011). Psykologiske perspektiver på intervention - i pædagogiske kontekster. Frederiksberg: Dansk Psykologisk Forlag A/S. Gilje, Nils & Grimen, Harald (2009). Samfundsvidenskabernes forudsætning. København: Hans Reitzels Forlag. Guldbrandsen, Mette Liv (red) (2010). Opvækst og psykisk udvikling. København: Akademisk Forlag. Hansen, Mogens (red) (2009). 50 Samfundstænkere. København: Nyt Nordisk Forlag Harboe, Thomas (2010). Indføring i samfundsvidenskabelig metode (4. udg.). Frederiksberg C: Samfundslitteratur. Harboe, Thomas (2010). Metode og projektskrivning en introduktion. Frederiksberg C: Samfundslitteratur. Honneth, Axel (2010). Kamp om anerkendelse. København: Hans Reitzels Forlag. Hutchinson, Gunn Strand & Oltedal, Siv (2006). Modeller i socialt arbejde. København: Hans Reitzels Forlag. Høilund, Peter & Juul, Søren (2012). Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. København: Hans Reitzels Forlag. Jacobsen, Bo m.fl. (2009). Videnskabsteori. København: Nordisk Forlag A/S. Jacobsen, Michael Hviid m.fl. (2012). Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning. København: Hans Reitzels Forlag. Jacobsen, Michael Hviid & Petersen, Anders (red) (2012). Samfundsteori & samfundsdiagnose. En introduktion til sytten nyere samfundstænkere for det pædagogiske felt. København: Forlaget Unge Pædagoger og forfattere. Jerlang, Espen (red.) (2009). Sociologiske tænkere. København: Hans Reitzels Forlag. Side 47 af 131

48 Juul, Søren & Pedersen, Kirsten Bansholm (red) (2012). Samfundsvidenskabernes videnskabsteori. En indføring. København: Hans Reitzels Forlag. Järvinen, Margaretha m.fl. (red) (2005). Det magtfulde møde mellem system og klient. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Klausen, Søren Harnov (2005). Hvad er videnskabsteori. Århus: Akademisk Forlag. Kruuse, Emil (2007). Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag (6. udg.). Dansk Psykologisk Forlag. Larsen, Jørgen Elm & Møller, Iver Hornemann (2007). Socialpolitik (2. udg.). København: Hans Reitzels Forlag. Pettersen, Karen-Sofie & Simonsen, Eva (2010). Når anerkendelse ikke er nok. Professionsetik og samfundsansvar. København: Akademisk Forlag. Posborg, Rikke m.fl. (red) (2009). Socialrådgivning og socialt arbejde. København: Hans Reitzels Forlag. Thagaard, Tove (2004). Systematik og indlevelse. En indføring i kvalitativ metode. Århus: Akademisk Forlag. Vitus, Katrine & Nielsen, Signe Smith (2011). Asylbørn i Danmark. En barndom i undtagelsestilstand. København: Hans Reitzels Forlag. Tidsskrifter og aviser mv. Lier, Lene m.fl. Psykisk helbred hos børn og forældre i afviste irakiske børnefamilier. Ugeskrift for læger, /2. Nitschke, Eva. På flugt alene. Psykolog nyt, 15/ 2009, s 6. Andre tekster. Amnesty International Dansk Afdeling. Asylansøger i Danmark. En undersøgelse af nyankomne asylansøgeres helbredstilstand og traumatiseringsgrad Christensen, Else. Uledsagede asylansøgerbørn. Socialforskningsinstituttet, Dansk Flygtningehjælp. Hvor skulle vi vide det fra? En undersøgelse af asylansøgeres behov for juridisk rådgivning og information Side 48 af 131

49 Dansk Røde Kors Asylafdeling. Dansk Røde Kors asylarbejde FN s konvention om barnets rettigheder, Indenrigsministeriet. Udlændingeloven. Lov 226 af 8. juni Nationalt udlændingecenter (NUC). Status pr. 2. september 2012 vedrørende arbejde med udsendelse af afviste asylansøgere Udlændingestyrelsen. Tal og fakta på udlændingeområdet Udlændingestyrelsen. Tal på udlændingeområdet pr Elektroniske kilder. - Hentet d. 8. maj Oprettet d. ej muligt. Senest opdateret d. ej muligt. - Hentet d. 23. april Oprettet d. ej muligt. Senest opdateret d. ej muligt. - Hentet d. 14. maj oprettet d. ej muligt. Senest opdateret d. ej muligt. - Hentet d. 23. april Oprettet d. ej muligt. Senest opdateret d. ej muligt. - Hentet d. 23. april Oprettet d. ej muligt. Senest opdateret d. 1. januar Hentet d. 23. april Oprettet d. ej muligt. Redigeret og opdateret d. ej muligt. - Hentet d. 3. maj Oprettet d Redigeret og opdateret d. ej muligt. - Hentet d. 16. maj Oprettet d. ej muligt. Redigeret og opdateret d. ej muligt. Side 49 af 131

50 Bilag. Interviewguides. Interviewguide A. Hvad er/ har været godt ved at bo i Danmark? Hvad betyder anerkendelse for dig? Hvad kunne have været anderledes? Havde du/ har du lyst til at fortælle om dine oplevelser? Havde du mulighed for det på børneasylcenteret? Hvordan så/ ser din hverdag ud? Hvilke muligheder har du? Hvad tænker du om fremtiden? Hvad har du af ønsker for fremtiden (om frem år)? Dine fremtidsudsigter? Hvordan oplever du personalet på børnecentrene og nu voksencenter? Forskellen på at bo henholdsvis børnecenter og voksencenter? Føler du, at du har de samme retslige muligheder som andre borger i Danmark? Hvordan er mulighederne for arbejde og skole? Hvordan er dit netværk? Hvem kender du i Danmark? Har du nogen tætte relationer? Interviewguide I. Hvad er din baggrund og kendskab til de unge? Hvad kan du fortælle os omkring de afviste uledsagede asylansøgeres forhold? Hvorledes oplever du at de unge bliver anerkendt under deres ophold i Danmark? Har du oplevet ændringer efter Barnets reform i januar 2011? Er det din oplevelse at Danmark lever op til Børnekonventionen? Interviewguide Nike. Stillingsbeskrivelse, under ansættelsen i Røde Kors? Hvad er din baggrund? Metoder anvendt i forhold til de uledsagede unge? Din antagelse om hvordan de havde det under deres ophold på asylcentret? Havde de det godt? Side 50 af 131

51 Hvilke konsekvenser ser du for de afviste uledsagede på sigt? Skal de behandles for ikke at blive syge (psykopatologi) senere? Hvordan oplevede du, at de unge blev anerkendt under deres ophold? Sociale relationer, de unge imellem og imellem de unge og de ansatte? Netværk ud over asylcenteret? Sociale medier fordele/ulemper? Dit indtryk af deres psykologiske velbefindende ved ankomst/afrejse? Hvad skal der til før der sættes andre foranstaltninger ind udover det normale? Din oplevelse af deres muligheder i DK ex læge, fritid, skole? Terapiforløbet hos dig, hvad var deres behov? Hvad fylder mest i de unges hoveder, bekymringer eller? Hvad er din professionelle holdning til at der ikke tales om de unges fortid/baggrund? Ved du noget om hvordan relationerne i familien har været inden de kommer hertil, fortæller de om det? Har de været udsat for overgreb eller lign.? Har du en oplevelse af at barnets reform har bedret vilkårene for afviste uledsagede asylansøgere? Deres kompetencer - skole/uddannelse fra hjemlandet? Forældrerepræsentant, fortæl om deres rolle og betydning for den enkelte unge? Interviewguide Lars. Dit arbejde Kan du fortælle hvad din stilling er her i Røde Kors? Hvad går dit daglige arbejde ud på? Hvad er der fokus på i dit arbejde? Anvender i en speciel pædagogik? Hvad arbejder i på sammen med de unge for at forberede dem på deres fremtid? Undervises de i deres hjemlands kultur, normer og sprog? Hvordan oplever du at de unge afviste uledsagede asylansøgere har det? Hvilken betydning tror du at det har for de unge at være i den situation som de er i? Kan i bedre deres forhold med de midler i har? Hvad prøver i at forberede dem på nå de skal forlade Danmark? Hvad kan i give de unge med når de forlader Danmark? (ex. opsparing) Hvad kunne du tænke dig var bedre/ mere optimalt for de unge? De unge Side 51 af 131

52 Fortæl os om dem? (alder køn nationalitet) Hvad beskæftiger de sig med? Hvad fylder de deres dag med? Har de sociale relationer og hvordan vil du betegne dem? Hvordan har de unge det med at være deres egne sko? Hvad er deres ønsker for fremtiden? Er de sociale og har netværk uden for centeret og med hvem? Hjemrejsen Hvordan har de det med at skulle rejse hjem? Hvordan foregår det når de skal rejse hjem? Hvad kan de tage med når de rejser hjem? Hvilke skolemæssige forudsætninger har de når de kommer til DK? Transskriberede interviews. Bilag A. Interview med A tirsdag d. 2. april A: Mit land hedder Kurdistan, men jeg har ikke noget land, de delte det den gang med USS, sammen med english, en del til Syrien, en til Tyrkiet, en til Iran og en til Irak. Det er derfor der er 4 farver i flaget, det gælder for de 4 kurdiske lande Vi har ikke noget som her i Danmark, noget Kurdistan. Jeg ved godt at jeg har boet i Iran, men jeg er kurder, selvom jeg kommer fra Iran, er jeg kurder fra Iran, jeg er ikke iranere, jeg er ikke perser Jeg har en ven som er kurder fra Iran, så vi kan forstå hinanden, men vi taler sammen sprog, så vi kan forstå hinanden, ligesom Danmark og Sverige, så vi kan forstå hinanden Mette: Det sagde I A: Så jeg har boet i Kurdistan Iran, der var så dårligt når jeg har boet dernede, jeg har ikke haft en demokrati i mit hjemland, jeg har ikke gået i skole på grund af min far, han kunne ikke lide, at jeg skulle gå i Persisk skole, han ville godt lave om, at Kurdistan blev et land i Iran, men han kan ikke, han ødelægger mit liv og hele hans liv også, jeg kan ikke og jeg blev væk fra min familie i næsten 5 år uden at jeg kan se dem, uden at jeg kan vide, hvor de er henne, uden at jeg kan tænke på dem, for det var sådan sket Nogle gange det sker for dit liv Line: Hm, hm A: Du er ikke klar over det, nogle gange det sker for dit liv, jeg har set mange, så har jeg klaret mig, at gå videre i mit liv Line: Mm, mm Side 52 af 131

53 A: Så jeg tænker livet i Iran, det var så dårligt, det var så (tænker) Ikke godt, når du lever i Iran, når jeg ser Danmark og Europa og så tænker jeg på på Iran, for nogen gange jeg tænker på Iran, jeg kan ikke tænke på Iran, så i 2 dage jeg bliver mærkelig, jeg keder mig selv, jeg kan ikke godt klare mig, nu er jeg her i Danmark, nu har jeg glemt mit hjemland, nu går jeg i gang for mit liv her i Danmark, men jeg kan ikke en gang finde nogen fremtid i Danmark, det er så svært Okay Line: Ja, ja A: Du kan leve her i 5 år, jeg fylder snart 5 år her i Danmark i samme måned, men jeg kan ikke finde min fremtid, jeg kan ikke læse og gå i skole, jeg kan ikke en gang arbejde, jeg kan ikke en gang finde venner godt. Nogen gange jeg finder en ven her i København eller Asylcentret, men så går han til Jylland, så bliver han flyttet Eller han får opholdstilladelse, så er vi jo væk fra hinanden Line: Ja, ja A: det er det der er problem i mit liv Mette: Men hvad gør det ved dig, at du ikke kan leve på samme måde som din kæreste som er dansk statsborger?... A: Det, det hun kan få alting som hun har i tanker Mette: Ja, ja A: Hun kan få alting, som hun vil, jeg kan ikke få alt det som jeg har i tanker Mette: Nej, nej A: Mine tanker nogle gange de normale ting, jeg kan godt få dem, men selvom jeg må ikke få dem, fordi hvad, fordi jeg er asylcenter, jeg har ikke opholdstilladelse, en eneste ting siger jeg til dig, jeg går sammen med min kæreste og min veninde, en klassekammerat, tager vi til diskotek i København om weekenden, nogen gange, ind imellem, jeg tager ikke til København i weekenden fordi jeg har ikke råd, men jeg bliver generet foran alle mennesker, alle menneske de kan godt komme ind på diskotek uden mig, fordi jeg kommer fra asylcenter, selvom jeg har fucking god tøj på, de tror de kender alle fra asylcenter, de tror at alle de kommer fra asylcenter de stjæler ting, men det er ikke det samme Mette: Mm, mm A: Alle på 10 fingre de ikke de samme, du kan kalde på mig, det eneste diskotek i Danmark, jeg er over 21 og jeg må ikke en gang gå ind på diskotek, en anden ting jeg kan ikke købe en mobil, 3. ting jeg kan ikke en gang gå i skole og få SU, jeg kan ikke få penge, jeg får kun den der 700 kroner, jeg skal bruge på alt, på mad, på smøger, på tøj, hvis jeg ikke havde én Side 53 af 131

54 kæreste jeg var død her i Danmark, tro mig, min kæreste kan følge mig, hun er sur, selvom hun er dansk, hun er alt, så kan hun følge mig, at mit liv er et problem, men i Danmark i kan ikke, i tror på dem, men i kan ikke hjælpe dem, jeg har boet i Asylcentret snart 5 år, de giver mig 1000 eller 1500 kroner, selvom de vil ikke give mig opholdstilladelse, de kan ikke sende mig tilbage Mette & Line: Hm, mm A: Jeg vil gerne ind i jeres system, jeg vil betale jeres skat, jeg vi, hvorfor skal jeg leve her i asylcenter, hvorfor skal min ven have piller hver dag til 160 kroner, han er ikke syg, men i har gjort ham syg i hovedet, da han kom til Danmark var han 15 år, nu fylder han 21 og selvom han er her, han bliver syg i hovedet Fordi han har ikke opholdstilladelse, han har ikke noget liv, han har kun et fjernsyn og en stue, i Danmark de gør sådan mod folk Mette: Så det du siger, det er at det gør jer syge, at i ikke kan få lov til at være mennesker på lige fod med alle andre?... A: Ja, vi vil have et ordentligt liv Alle, alle, alle har ret til en gang at få et ordentligt liv Mette & Line: Ja, ja A: Jeg fylder snart 21 jeg har ikke en gang set ordentligt liv i mit liv Okay jeg har set nogle dage her ordentligt liv i Danmark Men når jeg kommer tilbage til asylcenter, så har jeg ikke et ordentligt liv, jeg har set ordentligt liv der i Roskilde, jeg tog der til i 6 dage, og jeg levede lige som jer, jeg var sammen med danskere, jeg var sammen med en gruppe danskere, vi var aktive, jeg havde lavet skolearbejde, vi har arbejdet sammen, vi var aktive, når 6 dage Efter jeg kom tilbage til asylcenter, så har jeg glemt alle mine gode dage, okay Line: Mm, mm A: Når du kommer tilbage til en dårlig ting, når du kommer tilbage til en dårlig situation, så glemmer du alle gode ting, okay, alle folk har ret til en gang et ordentligt liv, okay Mette & Line: Ja, ja A: I lever ordentligt, jeg har også ret til at leve ordentligt, men Danmark giver ikke den chance til mig til at leve ordentlig. Mette: Men hvis det så skulle være bedre Hvis vi nu forestille os, at vi lever i en fantasi land nu og at vi kan sige, at loven var sådan, at du skulle hjem på et eller andet tidspunkt, hvad kunne så være bedre? Kunne du for eksempel sige, at du kunne bo hos I for eksempel og få lov til at bo hos I, ville det gøre dit liv bedre, at du ikke boede på et asylcenter? A: Jah, det var bedre, jeg skulle bo uden for asylcenter, altså du lære nogle dårlige ting på asylcenter, men du lære gode ting, men den gang jeg kom til Danmark jeg var 16, jeg Side 54 af 131

55 havde ikke de voksne tanker lige nu, den gang jeg var en anden person (telefon ringer, A spørger om det er ok, at han tager den, det er kæresten, den bliver taget med et hej skat ) (noget er undtaget) Mette: Nå, vi talte om det med at bo her, at du ikke har de samme rettigheder og det gør en syg A: ja, ja det, det, det, det er derfor, jeg har skiftet 4-5 steder Hvis du skifter 4-5 steder, du lære nogle folk, nogle folk her er junkie, nogle folk her de kan ikke lide din politik, de kan ikke lide dit sprog, de vil gerne lave problem med dig, nogle gange jeg går op til køkkenet, jeg vil godt lave min mad, men jeg ser alt her er beskidt, nogle de kommer fra Afrika de ikke kan, jeg ved ikke, de er også personer, men de kan ikke, de kender ikke hygiejnen, de kan ikke gøre rent, de kan ikke følge med i hvordan man lever, de tror folk lever sådan, at de skal lave mad, de spiser og de går ud, de kan ikke rydde op efter sig, nogle folk de Jeg bliver syg her, hvis jeg laver mad her, jeg bliver syg, hvis jeg laver mad i det køkken jeg bliver syg, nogle du bliver dårlig her Mette: Ja, ja A: Du bliver træt i dit liv, du bliver gammel hurtig i dit liv i asylcenter, jeg har mærker den, jeg har følt den, tro mig, jeg kender mine venner, den gang jeg har boet i Gribskov sammen, han fik opholdstilladelse, han var heldig han fik opholdstilladelse, efter 2-3 måneder han flyttede ud, nu har han et andet liv, nu har han en anden person, når du snakker med ham du kan følge ham, han har lært en masse end os, jeg bliver jaloux, ikke på grund af, at han har fået opholdstilladelse, men på grund af hans liv, det er noget andet noget, vi kom til Danmark sammen, nu har han uddannelse, han har bil, han har lejlighed og han rejser og han kommer tilbage, han lever lige som i lever Mette: Han har perspektiv? A: Ja, ja han kan se fremtiden, han har lavet en plan og hvis man ikke har en plan i sit liv, man kan ikke gå videre i sit liv Mette & Line: Nej, mm, mm A: Se på mig, jeg kan lave plan til en uge, jeg kan lave plan til en dag, jeg kan ikke lave plan til 5 år fordi jeg kan ikke vide hvor jeg er henne, om jeg er her i Danmark, om jeg bliver sendt tilbage til Iran eller Tyskland eller hvor jeg bliver henne, det det Mette: Hvad gør du så? Taler du med kæresten om det? Eller med psykolog eller med venner eller familie? Alle de ting?... A: Jeg snakker med alle, vi går, altså vi snakker med i, jeg har nogle venner på besøg udefra og jeg fortæller mine lære i skolen og jeg fortæller min I-mor og fortæller til min psykolog og Side 55 af 131

56 nu har jeg min kæreste, hun har ro, hun har roen (noget utydeligt er undtaget) Her den 4. april vi skal gå til Århus sammen, så hun betaler, for jeg har ikke råd, så kan vi lave en plan sammen, så hjælper vi hinanden (noget er undtaget) Jeg tror hun vil læse videre til læge, hun er en klog pige, hun har et godt hjerte, tro mig jeg ved Mette & Line: Ja, ja A: Ja, det er så mit liv her i Danmark, men mit liv hvor jeg syntes i Danmark, nogle gange du har en dårlig regering, for de kan ikke stemme folk ind Der kommer en afghaner og efter 2,3 eller 4 måneder han an få opholdstilladelse, selvom han kan ikke gang tale dansk, selvom han kan ikke komme ind i det system han kan få ingenting at lave her i Danmark, han venter på kommunens penge eller dagpengene, et eller andet sted, jeg kan klare mig for helt mig selv, jeg kan gå i skole, jeg kan læse, jeg kan arbejde føle et liv her i Danmark, jeg har læst jeres sprog på 6 måneder, men de tror ikke på mig, de tror jeg har ikke haft et problem i mit liv, hvis jeg ikke har haft problem, jeg var ikke flygtet herop til Danmark, alle mennesker elsker jeres land okay, tro mig jeg elsker mit land, hvis jeg kunne så går jeg selv tilbage der, men ikke nu sådan iranere de er ikke som i Danmark, du kan ikke leve ordentligt i Iran, du kan ikke få ordentligt demokrati i Iran Jeg er selv kurder, min far havde problemer, ikke mig, jeg skal ikke slå rundt med politiet, jeg var 15 år og de iranske politi er så store og så skrappe, min far han fik problem til hele min mors familie Mette & Line: Hm, mm A: men de var skilt, da jeg skulle gå, tro mig, hvis de ikke var, jeg var selv gået tilbage jeg har selv skrevet under på, at hvis ikke jeg kan få opholdstilladelse, så må de godt sende mig tilbage, men de kan heller ikke sende mig tilbage, det er et problem her, du kan ikke en gang blive sendt tilbage, du kan ikke en gang få opholdstilladelse Mette & Line: Mm, mm A: De har også sagt til mig, du kan leve i asylcenter hele dit liv, jeg har snakket med politiet og de siger, at du kan ikke tage tilbage for du er kurder fra Iran, men Danmark har ikke nogen aftale med Iran, som okay, okay, jeg har forstået det, men hvorfor kan jeg ikke få opholdstilladelse, for jeg kan ikke få opholdstilladelse når de kan ikke sende mig tilbage, hvorfor, hvis i tror på mig Jeg bor på asylcenter, det er ikke godt, jeg kender folk som bliver trætte, de bliver syge, de bliver junkie okay, jeg var kun barn, hvorfor skal jeg bo på asylcenter hele livet, nu jeg bliver træt, jeg kan mærke nogle gange jeg bliver vred på personalet, det er ikke min skyld, det er ikke min tanke Line: Mm, mm A: At jeg bliver sur, men jeg kan ikke, efter 5 minutter jeg går selv hen og siger undskyld Side 56 af 131

57 Line: Mm, mm A: Øhh, jeg er ikke syg, men jeg kan også blive syg i hovedet, jeg kan mærke mig selv, hvis jeg bliver længere tid her i asylcentret, jeg bliver også syg, for jeg kan se folk de er syge, måske nogle af dem er ikke syge, men du, du blander friske mennesker sammen med syge mennesker, du ved ikke i sidste ende om de bliver syge eller de bliver friske, generelt alt for mange syge mennesker bor her, nogle gange når jeg tager mit flotte tøj på til skole, alle folk kigger på mig, jeg kan føle mig, hvorfor gør du sådan på grund af folk de har ikke tøj Line: Ja, mm, ja A: Så føler jeg, at jeg ikke kan tage godt tøj på, for folk syntes, hvad er det han laver, det er ikke mit liv, vil gerne leve alene med mit liv, ikke leve sammen, nu har jeg alene værelse, men jeg lever sammen med folk Line: Mm, mm Mette: I Sverige har de for eksempel ikke nogle asylcentre A: Det er rigtigt Mette: Der bor alle jo ude, hvad tænker du om det? A: Det er sådan en god regering, hvis alle kan flytte ud, hvis alle kan vi kan få arbejde, hvis vi har lov til at få arbejde, så kan man ikke lave kriminalitet, så kan man ikke, der er nogle der bliver sure, så kan de ikke finde deres liv, alle de skal finde deres vej, for hvis jeg havde haft arbejde og lejlighed i København, så er det bedre, at jeg vågner klokken 8, tager i skole til klokken 14, efter klokken 14 tager til træning til klokken 16 og så efter klokken 16, har jeg måske praktikplads et eller andet sted eller jeg skal arbejde til klokken 22, så henter jeg min kæreste og kommer hjem, så har jeg mit liv, men her i asylcentret jeg kan ikke en gang lave ingenting, okay Line: Nej, nej A: Eller invitere en veninde fra klassen, så vi kan lave lektier sammen i min lejlighed, for vi er så langt væk, for ingen kommer her, og når hun kommer her, alle folk kigger så mærkeligt på hende, hun bliver bange og siger, at vi er på et fængsel eller hospital eller et eller andet sted Hun kan ikke komme her sammen med mig, det er her problemet er. Det vil være sådan en god ide for Danmark, hvis vi får lov til at bo uden for asylcentrene, alle asylcentrene de bliver lukket, det er bare sådan en god ide for Danmark, hvis de gjorde, men jeg tror ikke, de kun snakker, at vi kan gøre som vi kan gøre Line: Mm, mm A: Her i maj måned de har sagt, at jeg kan flytte ud, men ny der er gået 4-5 måneder og jeg bare venter og jeg har heller ikke råd til, at finde en lejlighed i København Side 57 af 131

58 Mette: Nej, med 700 kroner, hver 14. dag Line: Hvad så med mad og sådan noget?... A: Det er det jeg siger til dig, det er 700 kroner til alt, jeg skal købe alt selv, men min kæreste hjælper mig og så har jeg et praktiksted på en restaurant, hvor jeg kan spise mad Mette & Line: Okay A: Han er en kurder, der ejer den og nogle gange han giver mig også 100 kroner, eller 50 til smøger, for han ved godt jeg bor på et asylcenter, han kan godt følge mig, men jeg kan ikke få så mange penge Mette: Du siger, at du er i praktik og arbejder, hvad er det for noget?... A: Ikke arbejder, praktik Jeg må ikke arbejde, jeg vil arbejde, men jeg må ikke arbejde, jeg vil rigtigt gerne meget arbejde, at jeg kunne betale jeres skat, fordi jeg er ordentlig, jeg kan godt arbejde. Mette & Line: Mm, mm A: Jeg kan godt arbejde, jeg har to hænder, jeg er ikke syg, jeg er frisk Men jeg må ikke, jeg må ikke, det er det der er problemet her, jeg må ikke arbejde her, jeg må ikke betale til jeres system, til jeres skat Et eller andet sted, jeg har nogle venner på skolen, de kan ikke en gang snakke dansk, men selvom de arbejder, de får 7000 kroner i SU, okay, jeg får ikke en skid, selvom jeg er dygtigere end dem, men klasselære sagde, at jeg er flittig til at gå til skole, jeg har 23 timer i skole hver uge, men jeg kan ikke få SU, jeg går i skole hver dag Mette & Line: Mm, nej, mm A: Jeg vil læse, jeg vil læse videre, hvis jeg havde haft en opholdstilladelses på de 4 år, jeg havde haft en uddannelse, tro mig Mette: Hvis du kunne vælge, hvordan skulle den så være for dig, når du tænker på fremtiden? A: Når jeg tænker på fremtiden, hvis jeg skulle vælge min fremtid, så ville jeg være en pædagog, tage en pædagoguddannelse, for jeg vil gerne hjælpe folk, for jeg er selv blevet hjulpet, folk hjælper, der arbejder som pædagog, nogle gange jeg arbejder her på asylcentret, for jeg vil hjælpe folk Mette & Line: Ja, ja A: I min fremtid jeg vil gerne have en lejlighed, arbejde og så uddannelse og så et ordentligt liv, en kæreste og så en ven og så nogle ting, så jeg kan leve som i lever Mette: Ja, ja A: Så bare et normalt liv, ikke så højt, ikke så ned, bare et normalt liv, i midten, et normalt liv, alle kan få et normalt liv, hvis du har em tanke, hvis du går i skole, du kan få et godt liv Mette & Line: Ja, ja Side 58 af 131

59 A: Du kan gøre en god ting for dig selv, ikke, nogen ting, jeg har en tanke selv Men jeg bor her på asylcenter, jeg har ikke noget cpr. nr. så jeg må ikke Mette: Så hvis du skal til lægen?... A: Ja, hvis jeg falder ned i København og jeg er død, eller, eller jeg har ondt rigtigt meget i min krop, jeg må ikke en gang tage først til hospital, jeg skal tage tilbage, først til Asylcentret og så kontakte hospital og først bagefter ambulance kommer og henter mig, det er ikke et liv, hunde har opholdstilladelse her i Danmark, selvom de er dyr Er det ikke rigtigt?... Mette & Line: Ja, ja A: Der kommer først hunde i Danmark, bagefter børn, hund, børn og så kvinder og så kommer mændene, sådan kommer tingene her i Danmark, i vores land det er sådan først mænd, så kvinder og bagefter børn, men i Danmark først hund, bagefter børn, så kvinder og bagefter mænd kommer, er det ikke rigtigt?... Hund har opholdstilladelse, de har cpr. nr. og bagefter de kan rejse sammen Men vi er mennesker, jeg kan ikke forstå det Mette & Line: nej, nej A: Det er mærkeligt for mig, selvom jeg kom til Danmark, jeg var den gang 15 et halvt år Jeg kan ikke en gang vide, hvad Danmark er, hvad er Europa, den der mand han har sendt mig til Danmark, jeg kom til Danmark jeg var frisk, jeg var så frisk, jeg vil sige, jeg skulle komme i jeres system, jeg skulle læse, jeg skulle arbejde, jeg skulle få danske venner, men nu ikke Mette: Du havde håbet?... A: Ja, men nu har jeg fortrudt, at jeg kom til Danmark, hvorfor jeg kom til Danmark, hvorfor er jeg rejst til Sverige, for nu når nogle af mine venner kommer her fra Sverige, jeg kan forstå dem, for de er kurdere, de siger de har rettigheder, de har rettigheder til alt, men her i Danmark, de har gjort sådan, at vi er væk fra hinanden, en udlænding og en dansker, de er væk fra hinanden, når jeg går ind i bussen, jeg kan se de kigger på mig jeg har sort hår og de hiver i deres tasker, de tror jeg stjæler deres taske, at jeg stjæler deres ting, det er ikke godt, jeg kan føle det, jeg kan føle at Mette & Line: Ja, ja Det er ikke godt A: De er racister, mine venner der kommer fra Sverige, de siger de kommer til her, de siger, de siger, at i Sverige kan man finde forskelle mellem svenskere og udlændinge i Sverige Alle udlændinge i Sverige, nogle af dem er læger, nogle af dem er advokater, nogle af dem de arbejder, de går i skole, for de har givet dem lov, men jeg kan ikke få lov, jeg kan ikke få lov, Danmark de har strammet min lov, de siger du kan ikke gå sådan, du kan kun køre til dit Side 59 af 131

60 asylcenter, køre til skole fra, øhh, kl. 14 til kl. 17, den skole vi har givet dig, måske det er ikke så godt, kan ikke lide den skole, men jeg kan ikke bestemme, de siger, vi kan ikke betale penge for dig, nu jeg vil læse pædagoguddannelsen, de vil ikke betale penge for mig, de siger vi kan ikke betale penge for dig, du kan ikke få praktikplads, for de stopper mig, de vil ikke have at jeg kommer i jeres system, de vil ikke have, at jeg bliver god her i landet, det er sådan de gør Danmark, tro mig, men hvorfor har de lavet sådan en lov, Nørrebro for udlændinge, Gentofte for danskere, Kokkedal for udlændinge, Hundige for udlændinge, hvor udlændinge bor et eller andet sted og danskere bor et andet sted, der er, der er, der er nogle danskere, de vil gerne i kontakt med os, men det er ikke generelt man kan sige sådan, hvorfor har jeg ikke fået en dansk ven, selvom jeg er god, jeg laver ikke kriminalitet, jeg ikke slår, jeg kan ikke få danske venner, jeg ved ikke der er et pres imellem danskerne og os, det er også asylcentrenes skyld, det er også Danmarks skyld fordi, fordi, fordi, de tager os ikke med ud og skaber kontakt, de hjælper kun børn og familie Mette & Line: De kommer først?... A: Børn og familie de kommer først, selvom de har liv, selvom de har lejlighed, selvom de har mænd og børn, de har det godt, jeg føler lidt, jeg har ikke nogen mor, jeg har ikke nogen far, jeg har ingenting, jeg er ung, de glemmer mig, alle ture går kun til familien, alle pengene de går kun til børnene, for de siger det er til børn og familien, men hvad med mig jeg er ung, jeg var også barn da jeg kom til Danmark, jeg var 16 år, nu er jeg blevet gammel Mette & Line: Mm, mm A: Jeg føler mig som gammel, jeg har ikke nogle ting, jeg har ikke nogle ting her i Danmark Mette: Da du boede på børnecentret?... A: Det var så godt Mette: Det var godt, kan du fortælle lidt om det?... A: Jeg siger til dig, jeg har boet på børnecentret i 2 år, jeg føler det som en måned, jeg kan ikke, jeg kan ikke tælle mine dage i asylcentret den gang jeg boede i Gribskov, fordi jeg var aktiv, der var sødt personale hver dag, de smiler til dig hver dag, det var et rigtigt smil, det var ikke lige som her et asylcenter smil Mette & Line: Nej, nej A: De smiler til dig sådan rigtigt, nu de smiler sådan et plastik smil til dig, okay jeg kan mærke det, jeg har lært at læse folk Jeg har boet 5 år på asylcenter, jeg kender dem, hver dag jeg kan se på dem, for eksempel vi har en reception lige derovre ikke?... Mette & Line: Jo, jo Side 60 af 131

61 A: Der er et fjernsyn der, vi har haft et fladskærm der, ligesom vores fjernsyn, det gælder kun til beboerne okay, nogle gange fodbold spil kommer, alle beboerne der er vågne de skulle se fodbold, for vi har ikke alle kanalerne for det koster penge, de har lagt en kanal 6 nede ved receptionen og der var spil mellem Chelsea og Real Madrid okay, jeg ser ikke på fodboldkamp, men alle kan se både de gamle og børnene Line: Mm, mm A: Og vi har noget personale her, de laver selv problemer med beboerne, de giver selv stress til beboerne, at de kan blive vrede, de kan blive sure, kaster stole op til vinduerne, så skriver de klager, og så kommer politiet, nogle af personalet de laver selv problemer med beboerne, okay, du er personale, du kommer på dit arbejde, du er personale, hvad er dit arbejde, du skal gå rundt i asylcentret, du skal vide hvem har problemer, hvem har ikke problemer, du kan læse, du kan sidde i dit kontor og læse på dit arbejde, det er ikke dit arbejde, du får fjernsyn, du ligger din hånd sådan (A lægger sin hånd på bordet) du har pommes frites, remoulade, salat mayonnaise, du kigger på dit kanal program i dit fjernsyn, et træt barn, han kommer til personalet, han siger han gerne vil se sit fodbold, det starter om 10 minutter, derefter, det fjernsyn det gælder for beboerne Mette & Line: Mm, mm A: Det gælder ikke til personale, for personalet de kommer på arbejde, de skal arbejde i sin tid, og så skal de gå hjem, er det ikke rigtigt?... Mette & Line: JO A: Nej, siger han, programmet begynder om lidt, i skal gå ind på jeres værelse, i har fjernsyn på værelset, selvom vi har ikke den kanal, hun var så skør, fordi hun kommer ikke på arbejde, hun kommer kun for sjov, hun kommer kun for sjov, du kan mærke de er trætte personalet der kommer her, de kan ikke en gang arbejde godt, de kommer kun for sjov, de drikker kaffe og de ryger, de får alting gratis for os, de kommer til os, men de for den Mette: De ansatte bør være her for jer, men det er de slet ikke?... A: Ja, ja, slet ikke Det er rigtigt, så den aften hun siger til min ven, jeg sidder her sammen med 6 venner, vi sidder på mit værelse og spiller playstation Line: Ja, ja A:Vi spiller Fifa og en af mine venner kom tilbage, han truede, han var sur, han er også kurder, han er ligesom min lillebror, vi har lavet en lille familie, min ven, jeg spørger ham, hvad er der af problemer med der, hvorfor gjorde du sådan, jeg gjorde sådan for hun har sagt til mig, du er udlændinge, du skal gå ind på dit værelse og kig på den fodboldkamp, hun ved, at vi ikke kan tage den fodboldkamp og hun bliver sur på ham, han bliver sur på hende, så han Side 61 af 131

62 kaster en stol, ikke til hende, men ud i siden, hun har kaldt på politi, så politiet kom den der aften og tog ham Basram på grund af, at han kastet med en stol på grund af, at han blev vred, han har ikke kastet efter hende, men han råber, han siger til J, det er ikke sådan, det er ikke sådan, som snak, ikke slås Mette & Line: Mm, mm A: Man må snakke, nogle gange når danskere bliver sure, de siger sådan fuck dig, fuck dig, selvom han har ikke sagt sådan til hende Mette & Line: Mm, mm A: Så hun blev vred, hun blev i chok, så hun ringer til politiet, så politiet de kom den aften og tog den lille pæne Basram, så har jeg sagt til politiet, vent, vent, hør på os, os beboerne vi har ret, at beboerne har ret, at de kan sidde i receptionen, at personalet de kan ikke se fjernsynet, det er ikke personale fjernsyn, nej, nej, for politiet de høre først dansker, derefter de høre på os, okay?... Mette: Så du føler, at det er uretfærdigt?... A: Ja, jeg var i fængsel hele natten, fordi jeg har sagt, hvis min ven han ikke bliver fri nu, så kommer jeg også, så han har sagt til mig, du kan også komme med, vi giver ikke ham fri, jeg var i Station København, det var min 1. gang i Danmark jeg var i Station København, hele natten 6 timer på grund af ikke en skid Jeg har sagt min ven har ret, i kan lukke ham ud fra jeres bil, fordi han sad i politi bil, de vil tage ham til Stationen, selvom han har ikke lavet noget, han blev sur, han gakkede ud, han havde spist nogle piller, han var syg den aften, nu han bliver flyttet til et nyt asylcenter, den gang han kom til Danmark, han var også under 18, nu blev han flyttet til Sandholm Lejren, fordi hun blev syg, hun fik et chok, en eller anden ting, hun har gjort, jeg ved det ikke, det er ikke godt Mette: Nej, nej A: Hvis du Jeg kan samle 40 underskrifter her i asylcenteret, at hun give altid problemer til beboerne, på grund af en person, men de kan ikke høre efter os, de kan ikke følge, at vi klager over hende, men de kan følge en personale klage over en beboer Mette: Så det du siger, det er at de har rigtigt meget magt?... A: De har meget magt og de er meget skrappe, de kan ikke en gang høre efter os, jeg er ikke glad her i Danmark, jeg vil flytte ud fra Danmark, men jeg må ikke, jeg har ingen penge, der er nogle ting jeg kan sige, at jeg bliver træt af okay?... Line: Mm, mm Mette: Kunne du godt tænke dig, at det du fortæller os nu (noget irrelevant er undtaget) Kunne du godt forestille dig, at du flygtede og gik under jorden bare for at blive fri?... Side 62 af 131

63 A: Det er rigtigt, øhh, nogen gange jeg har sovepose, men jeg har ikke telt, jeg siger til en af mine venner, vi skal flytte ud til Klampenborg skov, så vi kan leve der, tro mig, ham min ven blev flyttet ud til Sandholm, vi kan ikke lide Sandholm Lejren, det er et kriminelt sted, det er ikke et godt sted for os, okay, vi er unge Mette: Ja, ja A: Vi har boet sammen i snart fem år, vi kan følge hinanden som en lille familie, nu er han blevet væk fra hinanden, han blev flyttet til Sandholm, han græder hver eneste dag, når han ringer til mig, han bor sammen på et værelse med 4 mennesker, han bor sammen med kriminelle mennesker selvom han er 20 år, han kan ikke klare sig i Sandholm Lejren, på grund af hende der J, så er han blevet flyttet ud, han har sagt til mig, kom vi skal ud, vi skal leve i en kirke eller et eller andet sted, det er bedre den der liv, men vi kan ikke, tro mig Line: Ja, ja A: Der er nogle ting, jeg kan mærke det, jeg bliver så træt af mit liv, alle mine venner bliver trætte, en af mine venner bliver junkie, en anden af mine venner han er blevet syg, en af mine venner han sidder kun på computer, en anden af mine venner gider ikke snakke, det er så kedeligt, selvom vi har hinanden, selvom vi er unge, selvom vi har chancer, vi skulle leve ordentligt, ligesom alle folk lever ordentligt her i verden, men vi kan ikke, Danmark de har ladet os vente 4-5 år, nu er vi blevet gamle, nu føler vi fylder 35, selvom vi kun er 20 år (noget irrelevant er undtaget) Er der ikke et sted, så vi kan flytte ud i København, eller vi kan få vores friske liv, vores friske venner, vores friske aktive nogle ting, er der ikke nogle pladser?... Mette: Så det ville være godt, hvis i kunne flytte væk herfra?... A: Ja, ja, væk fra asylcenter Mette: For selvom, at i godt ved, at i skal rejse hjem A: Det er ikke kun mig, det er alle mine venner, hvis du kunne spørge dem (noget utydeligt er undtaget) Jeg bliver træt næsten 5 år i asylcenter, okay, nu har jeg lært, nu har jeg lært alting godt, nu har jeg lært, hvad betyder opholdstilladelse, nu har jeg lært, hvordan jeg skal leve, hvordan jeg skal leve ude, nu ved jeg hvordan man lever, nu har jeg klaret, ligesom en soldat okay, ligesom en soldat, jeg har boet på Røde kors i 4 år, nu har jeg lært alting, for nogle af mine venner det er også rigtigt, de fik opholdstilladelse efter 2-3 måneder de kom til Danmark, nogle af dem de har ikke liv, de har ikke noget godt liv, nogle af dem de spiller pengene på poker på Kasino, nogle af dem de sidder på facebook i 24 timer, kun chat ingen snak dansk, de laver ingenting, det er ikke godt, opholdstilladelse betyder, at du kan leve, at du kan gå i skole, at du kan finde mange ting Side 63 af 131

64 Line: Mm, mm A: Du må få uddannelse og arbejde og det er dejligt, du kan få alle ting, ikke kun sidde hjemme på computeren, nu er jeg klar, okay, nu har jeg lært alting jeg har set på den med mine øjne, nu kan jeg klare mig selv Line: Mm, mm A: Nu ikke mere, hvis jeg bor mere på asylcenter jeg bliver syg, nogle gange jeg har tanker om selvmord, tro mig Mette: Ja, ja A: Nogle gange jeg har tanker om selvmord, min ven han har to gange prøvet på selvmord, han er bare heldig han er ikke død, en gang han spiser 60 piller på en gang, en anden gang han spiser 80 piller, okay, jeg hat taget ham til hospitalet, med ambulancen, jeg har set ham, jeg har sagt til ham, hvorfor gør du sådan, han har fortalt om hans situation til mig, nu har jeg selv tanker om mord, selvom også jeg bor i Danmark, mit liv er sådan jeg kan ikke finde min fremtid, heller ikke mit hjemland Mette & Line: Mm, mm Nej A: Hvad så, hvad siger du, jeg er 21, jeg vil godt have et liv, okay jeg vil ikke have et live når jeg bliver 30 eller 35, hvis jeg den gang får opholdstilladelse, nu er jeg ung, nu kan jeg gøre ting, hvis Line: Som du også siger, du vil gerne gøre noget for andre også A: Ja, jeg vil gøre noget for andre, fordi jeg vil tage i skole, jeg vil tage en uddannelse som pædagog, jeg vil hjælpe folk, som folk har hjulpet mig, det er sådan et liv, hvis du tænker på sådan et liv, det er sådan et liv Mette: Ny her når du fortæller om din ven og at han har det skidt, får han så hjælp?... A: Han fik bare af vide, at han skulle komme til hospitalet, for hos psykolog, når du går hos psykolog her i asylcenteret Mette: Ja A: Jeg har selv prøvet den, når jeg har haft det så dårligt i mit hoved, jeg har det rigtigt mærkeligt i mit hoved, jeg går ud til hende og hun har sagt, hver gang hun har sagt til mig, du skal lukke dine øjne og så klapper hun på mine ben (A, klapper sig selv på lårene), åben dine øjne, jeg har åbnet mine øjne, er du frisk nu? Det fungerer ikke sådan, hun er selv psykolog, hun har selv prøvet det, det er ikke sådan at, vi har en god psykolog, hende vi har er en gammel dame, du går til psykolog hvis du er syg, det betyder de kan hjælpe dig, at de kan følge dig Mette & Line: Ja, ja Side 64 af 131

65 A: At de kan følge dig i mine tanker, og hun gør sådan (gentager klap på lårene) og du kan åbne dine øjne nu og du bliver frisk, det gik ikke sådan, jeg har selv gjort til hende, jeg har selv sagt du skal lukke øjnene og gjort sådan (A sig selv på låret) og sagt åbne øjnene og er du frisk nu? Nej, hvorfor siger du sådan, jeg siger hvad er det for noget du gør ved mig, sådan noget, det er hjælper ikke, du skal fortælle mig, hvor er min vej henne, fortælle mig, hvilken ting det er godt for mig, jeg skal lave. Hvis jeg gerne vil have en psykolog udefra, det må jeg ikke, for det koster penge, kun den de giver til alle sammen Line: Ja, det er for det koster penge A: Hun er ligesom politi, hun er ikke psykolog, når du går hos hende, hun spørger, hvad Iranske politi er, hvor var du henne, hvordan kom du her, det er politiets arbejde, det er ikke psykologens arbejde, jeg kender den, jeg kender alle paragraffer, jeg bliver så sur, hver gang jeg bliver vred på personer, men de kan ikke flytte mig her, fordi jeg bliver vred over nogle paragraffer, okay, jeg er selv også god, jeg er for klog for dem, fordi når de spiller med dig, de spiller med tanker med os, de siger ikke direkte, du skulle gå tilbage til Iran, du skulle også spise sådan, de tager dig stille og roligt, i Iran der er mange regler for folk Line: Mm, mm A: Du må ikke drikke, du må ikke gå med piger, eller hvis du er kurder, du må ikke snakke om politik Line: Der er nogle regler A: Der er nogle regler for alle folk, folk herinde i Danmark der er ikke nogle regler, men når du lever i Røde Kors eller et eller andet sted du kan mærke nogle regler for Danmark, for eksempel der er regler for kaffe, mellem klokken du må drikke kaffe, okay, det er sådan, der er regler for sådan gøre rent, mellem klokken 8 og klokken 9, du kan gøre rent sammen med vores personale, der jeg går i skole, jeg går, jeg møder i skole klokken 9, så jeg tager bussen fem minutter over 8 Hvordan skal jeg kunne nå at gøre rent, selvom de trække mine penge, 60 kroner, de nye regler, der kommer fra Udlændingeservice Mette & Line: Ah, ja A: Så hvis der er nogle der ikke gøre rent her i asylcenteret, så kan de trække penge, selvom jeg går i praktik og arbejder gratis, selvom jeg går i skole, jeg får ikke nogle penge, de gjorde det samme med mig og bagefter jeg blev sur på dem og de skrev i kardeks Mette & Line: Ja, ja A: A han blev sur, de gjorde sådan, sådan og sådan og de sendte den til Udlændingeservice, og de kigger på den, de ser min sag, måske det gør lidt længere fordi de tænker ham der har et Side 65 af 131

66 problem, men de kan ikke komme og spørge, hvor har jeg et problem, de kan følge en personale, de kan ikke følge en beboer, okay Line: Mm, mm A: Jeg kan ikke snakke med den højeste i Røde Kors, men jeg kan snakke med min chef, men han kan ikke fyre sit personale for mig okay, jeg må ikke snakke med hende mere, jeg har sagt, hvor er hun henne, men jeg må ikke Mette: det du godt vil have, det jer høre du siger, det er at du godt vil have medindflydelse, nu bliver der skrevet i kardeks om mig, sig til Udlændingeservice, at når der kommer noget dårligt om dig, så kan du forklare selv?... A: De kan bare spørge mig hvorfor, er det ikke rigtigt, hun har klaget over min ven i retten, hun vil gerne tage det i retten, fordi hun vil godt være pensionist, jeg tror hun vil godt være pensionist efter den aften med stolen, hun laver splid Mette: Hun vil gerne være førtidspensionist?... A: Ja ja, jeg tror, for hun er også gammel dame, hun bliver snart 50 eller 60 år, hun vil ikke arbejde på området, vi vil gerne have ungt personalet, nu i læser til socialrådgiver, hvis i kunne arbejde i asylcentre Jeg ved ikke hvor i Mette: Det kan vi godt, ja A: Ja, vi har brug for jer, i er unge personale, men vi har ikke nogen, når jeg går hos min sygeplejerske og kigger på hendes ansigt, jeg bliver selv syg igen jeg bliver mere syg, hun kan ikke følge mig Mette: Hun har ikke energi?... A: Nej, hun har ikke energi, hun kan ikke mærke hendes energi til mig, okay Line: Mm, mm A: Rigtigt skulle vi have haft alle personalet ung, de smiler sådan rigtig smil, da de var blandet det var godt nok, men nu der er ikke en skid, da vi var på Gribskov, når jeg er sammen med mine venner, vi tænker på hvordan det var, da vi var på Gribskov, vi var sunde, vi var alle sunde dernede, da vi kom her vi var sunde, det går op og ned, de første 2 år, du havde et godt liv, så du kommer helt neeed. Når jeg kom til Danmark, jeg har haft et godt liv, og så tilbage til et dårligt liv, hvordan bliver i?... Mette & Line: Ja, ja A: Men jeg har haft et godt liv og tilbage til et dårligt liv, det er der jeg bliver syg, det er der jeg ikke kan klare mere Mette: Vi forstår Line: Men hvordan var det der på Gribskov, var personalet sjove, var de søde?... Side 66 af 131

67 A: Det var godt, du havde alt på dit værelse, du havde mad 3 gange om dagen, nu ved jeg ikke hvordan jeg skal spise mad, fordi jeg har ikke råd, selvom på Gribskov, de har givet mad ud til os, selvom de fik 1000 om 2 uger, hver fik hver uge 1000 kroner, selvom vi fik en dag til biograf, en anden dag til bowling, sammen med personalet spiller volleyball, en anden dag til Lalandia, vi har haft masser af ture, vi har haft aktivitet hver dag, på asylcentre vi spiller fodbold, alle vi børn, vi var friske, personalet var godt med os, de har lavet mad til os, de har lavet alt, vi havde et godt liv, du kan ikke føle noget. Juleaften jeg fik afslag på Gribskov Mette: fik du afslag juleaften? A: Juleaften jeg fik afslag, jeg har den, jeg kan bevise for dig Mette: Vi tror på dig A: Juleaften jeg har fint tøj på, jeg går på Gribskov der skulle være fest, jeg kom ind til en personale, jeg kunne godt lide hende, hun holder med os, men der var et brev der kommer til mig, så Mette: Det kan hun jo ikke gøre for A: Hun kalder på mig, hun siger A der er brev til dig, der er ingenting, der ellers skulle komme fra Danmark der er kun afslag, så jeg kigger lidt på det og jeg bliver lidt ked af det, at der kommer det afslag, så 5-10 minutter at der kommer et afslag, selvom jeg kan åbne mine øjne, at jeg lever et godt sted, at jeg lever sammen og folk siger det er ikke godt, folk siger næste gang, næste gang Jeg fik 5 afslag i asylcenter Gribskov, selvom jeg var ikke en gang presset, jeg var ikke en gang sur hele dagen, men nu jeg fik afslag en gang i asylcenteret for halvandet år siden og nu kan jeg ikke glemme Mette: Nej A: Hver gang det kommer ind i mine tanker, jeg har ikke én god dag Mette: Dine tanker er så fokuseret, for det der er her er dårligt, at det er svært at få dem væk A: Præcis. Mette: Det er svært at komme væk fra? Du kan komme i skole, du kan komme i praktik og være sammen med din kæreste og der kan det være nogenlunde godt? A: Ja, men dengang i Gribskov, jeg var glad. Generelt. Hvis vi siger to år eller halvanden. Men her i asylcenteret jeg er glad kun i en par timer eller tre. Jeg kan ikke sige, at jeg er glad hele dagen eller hele ugen. Folk har brok at de ikke er glade for at leve for en time eller for hele ugen. Men jeg kan kun føle mig en time, to time. Klokken to til klokken fire måske jeg er glad, men efter klokken fem det er slut. M & Line: Ja A: Hvorfor? Side 67 af 131

68 Mette: Er der nogle aktiviteter her på centeret? A: Slet ikke. Line: Fodbold eller? A: Ja der er fodbold mandag. Folk de gider ikke komme. Line: De er syge og? A: Nogen af folk de er syge. Nogen af dem de spiller syge, de er ikke syge, de spiller syge, men de bliver syge til sidst. Men jeg kan mærke det. Jeg har set mange historier her, de er ikke syge de spiller på grund af opholdstilladelse. Selvom de bliver syge til sidst, fik de ikke opholdstilladelse. Nu har jeg ingen vej uden opholdstilladelse, men hvis jeg kan spille syg. Men det er ikke godt for mig. Hvorfor skulle jeg spille syg? Jeg er frisk og ung. Hvorfor skulle jeg spille syg? Ok? L & Mette: Ja. A: jeg skal leve ligesom syge mennesker. Jeg skal sidde og vente på kommunen. Hvornår de kan give mig penge. Er det ikke godt at jeg skulle leve frisk, jeg skulle betale de kommuner, jeres system? L & Mette: Jo, det er det mest fornuftige. A: Det er det mest fornuft, det er min tanke. De kan fylde mine tanker, men de kan ikke hjælpe mig. Mette: Det du fortæller, at det er bedre at spille syg og blive syg fordi så får man bedre hjælp? (kæresten ringer og A taler med hende i kort tid) Line fortæller at vi søgte en købmand og spørger hvor A plejer at handle hende. Vi ville gerne have købt en lille ting til ham. A: Det er helt i orden. I komme her og vi snakke sammen. Jeg handler i Bilka. Line: Hvordan kommer du så derhen? A: Bus, jeg handler nogen gange i N by. Mette beder om A adresse og spørger ind til værelsesnummeret. A: Du kan sende til receptionen. A: Jeg hedder A og så min families navn. Min far hed M og min families efternavn er X. I Iran du har en efternavn på din pas ligesom i Danmark. Line: Ja. Hvordan var der da du boede i Gribskov og der var mange nationaliteter der boede sammen? Var det bedre? Fx når man kom fra Somalia og Congo? A: Præcis jeg har haft en Somaliske venner som jeg har kendt godt og lært meget om mine kurdiske venner. Men her i asylcenteret der er ikke sådan. Ok? Du kan finde en ven, Iraner eller Kurder. De tænker ligesom i Iran. De Iranske kan ikke lide Kurdere. Araberne de kan Side 68 af 131

69 ikke lide Kurdere. Kurdere heller ikke lide Arabere eller Iranere. De kan ikke blive venner selvom de bruger samme sprog. En Iraner jeg kan ikke stole på. Måske han kan sælge mig foran personalet måske han kan sælge mig foran til politiet eller måske til en anden personale. Jeg kan ikke stole på ham. Han kan heller ikke stole på mig. På grund af ham jeg kan flytte ud fra hans land. Nu ha han også den dag i hans tanker, som hans prins har i hans tanker, som hans politik. Fordi politik i Iran siger at Kurdere de er ikke ok, der er ikke nogen Kurdere. Der er ikke nogen ting til Kurdere, fordi vi er ikke ok. Vi er halvtreds millioner. Men først vi har ret til at få vores eget land. Vi er et Kurdistan, men vi har ikke noget land. Vi er fra Syrien, Tyrkiet, fra Iran fra Irak. Vi er femoghalvtreds millioner og vi har ikke noget land! Line: Hmm. A: Danmark har kun frem millioner og i har jeres land. Alle lande har et land, hvorfor har vi ikke noget land? Fordi vi har problem, fordi de har ikke lovet at vi får noget land. Vi har ikke fået vores land tilbage. De har give en til Iran, en til Tyrkiet. Vi har ikke noget land som heder Kurdistan, men jeg er Kurder fra Kurdistan. Jeg bliver ikke Iraner. Jeg har mit sprog jeg har mit skrift, hvorfor jeg har ikke noget land? Det er det jeg tænker, det er det jeg har tanke om i Danmark. Min far han har arbejdet. Det har han ikke fortælle mig om. Han har arbejdet for det Kurdiske politi og han var bange for det Iranske, fordi han var bange for at de kom, fordi i Iran du kan ikke stole på nabo. Måske kan de nabo først forstå dig og bagefter han kan sige til politiet. Den der de er sådan og de arbejder for politiet. Min far han har i mange år arbejdet med politiet, det Kurdiske politi. Men dengang han blev fanget og ført i fængsel. Min mor har fortælle mig. Vi har ledt efter vores far i tre måneder vi har ikke finde ham. Så en dag der komme de efter mig. Min far han har ikke snakket i fængslet. De skulle komme efter dig, han store søn. Måske kan han fortælle om hans far. Men jeg løber ud. Min mor siger mig, at jeg skulle løbe ud. Så min fars mors tante sammen med hendes mand de havde en penge og så de har sendt mig hele vejen til Europa. Uden at jeg kendte en folk, uden at jeg kan finde min mor eller min far. Den mand har sendt mig til Danmark han har selv sagt at til mig at dengang at jeg boede i Gribskov. Dengang jeg var på Gribskov han sagde til mig, jeg har også han har ringet til mig. Den mor, din bror og din søster jeg vil også sende til den land du er, men de døde i vandet mellem Grækenland til Italien. Line: Åh. A: Jag kan ikke engang tro, jeg kan ikke tor på at jeg har selv sagt til mig. Jeg bliver vred i næsten hele ugen i Sjælsmark. Jeg har haft rigtige dårlige dag dengang. Line: Det kan jeg godt forstå. Side 69 af 131

70 A: Nu kan jeg ikke forstå hvor de er hende. Jeg kan ikke engen komme i kontakt med dem. Jeg har ledet efter dem. Det er ikke for mulig at jeg kan få brev efter dem. Jeg har givet adresse og alt ting til Røde Kors i Danmark her i Danmark. De skulle led efter min familie, men de kan ikke finde dem. De har ledet dem tre gange, de kan ikke find min familie. Nu kig på mit liv. De er væk. Line: Udlændingestyrelsen de skulle da også hjælpe ikke? A: Ja ja, men de kan ikke finde dem. Line: Nej, men det er jo også noget med at Iran ikke rigtig vil samarbejde? A: De har os samarbejde med Røde Kors men ikke med politi. De kan godt finde de familie, men de kan ikke find min familie, men nu har jeg mistet min fremtid, nu har jeg mistet min familie. Jeg har mistet alt. Og hvis de en dag de kommer op eller ringe på telefon, jeg kan ikke engang tro på det. Jeg kan ikke tro på at min familie er død eller jeg kan ikke tro at de er i live. Fordi de kan ikke finde dem. Jeg har ikke nogen onkel eller tante, far eller mor. Line: Var det den fars onkel og tante? A: Min tantes far, nej, min far han har onkel og tante. Mette: Det er langt ude i familien. A: Det er langt ude i familien. Jeg har kun tre, to gange mødt dem. De har os boet ind i byen, vi har boet på landsby tæt på Irak. Vi har haft penge. Min far har arbejdet som privat for politiet. Jeg har ikke engang vide, tro mig mand nu jeg bliver voksen, jeg kan vide hvorfor min far har gjort sådan. Han vil gerne op, han vil gerne ordentligt Kurdistan. Han er ikke ligesom Iranerne og Persere. Han vil ikke give mig ret til at gå i skole. Han var sund Kurder. Jeg vil gerne lære sprog, jeg vil gerne lære læse. Line: Ville du så have lært arabisk? A: Han ville have jeg slet ikke lærer arabisk, kun kurdisk. Mette: Din far ville ikke have at du skulle lære arabisk? A: Nej, ja jeg skulle ikke lære iransk eller arabisk. Vi har ikke brugt arabisk selvom jeg bor i Iran. Iransk er for dem der er fra Iran, jeg er ikke fra Iran. Det er tæt på Irak, der er kun 20 minutter imellem Iran og Irak der hvor jeg boede. Min far han var sund kurder, nu jeg kan forstå. Min far var en rigtig kurder, han var en rigtig mand. Vi er kurdere. Vi skal have vores land. Hvorfor jeg ikke har et land som hedder Kurdistan? Line: Hvad så når du er her i Danmark, tænker du så også sådan? A: Ja ligesom nå jeg møder en tyrker i skolen, jeg bliver ligesom min far. Jeg kan tage min fars vej. Mette: Det hedder vist patriot. En der kæmper for sit land og sine rettigheder. Side 70 af 131

71 A: Patriot, ja. Det er godt du har lært patriot. Nu kan jeg sige, at jeg har taget min fars vej. Han har arbejdet for Kurdistan. Hver gang en iraner eller en araber de snakker og det Kurdiske land eller politik, jeg siger hvorfor er det sådan og sådan og sådan. De giver mig også ret. Fordi vi har ret, vi er femoghalvtreds millioner. Vi har ret til at få et Kurdisk land, vi har ret til at få en kurdisk skole, at vi får læse kurdisk sprog eller kultur. Vi har også kultur. Jeg kan aldrig blive iraner eller araber. Folk der er arabere de kan få opholdstilladelse hvis de kommer til ophold. Men nu har jeg ret til at få ophold, der er ikke noget land der hedder Kurdistan. Jeg har ingen kurdisk pas, jeg har ingen social papirer eller et eller andet. Det er det jeg vil gerne starte mit liv her i Danmark. Hvis en dag Kurdistan bliver åben, jeg selv tager tilbage. Hvem kan ikke lide sit land? Mette: Forstår du hvorfor at du er blevet afvist? A: Nej. Det jeg forstå ja, det er på grund af at din far har problem i en sag. Hvis din far en dag kommer til Danmark han kan mulig få ophold. Hvordan jeg skal hente min far? Min far var i fængsel måske død, jeg ved ikke. De sagde også til min at din far på grund af sukkersyge han bliver død i fængsel. Line: Ville man ikke kunne finde ham hvis han stadig sidder i fængsel? A: Ja, men man ikke finde ham. Jeg kan ikke engang ved at de at de har flyttet ud min familie, hvor de er hende. Det kan jeg ikke, det kan jeg ikke. Hvis jeg en dag får opholdstilladelse, jeg skal prøve måske at gå selv og finde dem. Men i Danmark jeg kan ikke. Nogen gange jeg har glemt det, jeg har gået i gang med mit liv i Danmark som jeres, som når man er atten og selv kan bestemme i sit liv. Jeg kan ikke få ordentligt liv her i Danmark. Det er et problem. (pause) Line: Hvordan er det så med computer, Facebook og sådan noget? Bruger du det? A: Røde Kors der er også regler for. Mandag til fredag du har net som er hurtig som personalet kommer. De bliver lidt hurtigere. Når de kommer fredag aften, så er der slet ikke mere, fordi det er weekend fordi det er ikke noget personale. Mette: Så de har lukket for nettet? A: Ja. Line: Er der ikke noget personale i weekenden? A: Jo der er personale, men de får ikke brug for computerne, derfor de skruer den ned. Mette: Har i nogen som er med i bestyrelsen? Nogen der kan tale for jer? A: Ja jeg er selv vi er seks person. Vi holder møde hver måned med en chef. Nu har jeg sagt nogle ting til dem, at vi får gjort, såsom en tur til Lalandia, så vi kan komme i kontakt med danskerne. De siger åh ok, men det tager nogen tid, for vi har ingen økonomi lige nu. De har Side 71 af 131

72 ikke økonomi lige nu, men en familie de kan lige pludselig få, fordi de har altid økonomi til børn. Line: Synes du ikke at det er godt at børnene får? A: Det er også godt for børnene, men jeg kan godt føle at børn har brug for mange af uforståeligt De har en mor, de har en far, de får de fleste af pengene. De får alting af kommunen. Du kan gå og mærke dis lejlighed. Det er en ordentlig lejlighed. De har værelser og køkken og sådan, alt. Måske en familie de har frem seks stykker, de får seks syv tusind kroner. Selvom de får buskort, selvom de får mad hver gang de er på asylcenter, de giver mad til folk. De unge får ingenting. Jeg kan ikke leve for syv hundrede kroner, min ven kan ikke leve. Ok jeg har en gang brugt på diskotek og brugt på tøj. Jeg er også ung så giv mig en uddannelse eller jeg kan tage arbejde, jeg kan tage skole. Jeg kan samle mine penge, så jeg kan spare nogle penge op. Line & Mette: Um. A: Men jeg må ikke. Nu er jeg træt. Mette: Det kan jeg godt forstå, at du er træt. A: Ja. Line: Hvad lever du af, hvad får du at spise? A: Jeg får madplan, mig og min venner. Vi er tre person, vi sparer penge. Mette: Ja? A: Vi planlægger hvad vi skal købe hver uge. Trehundrede kroner i Bilka, som kartofler, vi spiser ikke ordentlig mad. Ok nu har jeg ikke spiser morgenmad, nu har jeg ikke spiser frokost i dag. Nu jeg vågner ok? Min ven og jeg vi spiser kun en gang. Line: Om dagen? A: Kun en gang om dagen. Nogen dage, nogen dage vi spiser tre gange. Vi har også mistet vores plan. Mette: Jeres hvad? A: Vores plan, madplanen du ved? Mette: Nå okay. Line: Ja. A: Du kan også miste den lyst, du kan ikke blive sulten. Jeg er ikke sulten. Det er som om nu jeg ikke har spist frokost jeg kan blive ved til klokken seks. L & Mette: Ja? (Pause) Side 72 af 131

73 A: Min ven han kan vågne klokken seks. Han kan ikke sove om natten. Han sover fra klokken to til klokken fire. Han har ikke noget liv. Ingen skole han har ikke. Line: Hvorfor går han ikke i skole? A: Fordi han vil gerne gå frisørskole. De har ikke betale for ham. Han vil uddanne sig som frisør. Line: Hvad for en skole gå du så på? A: Jeg går på VUC N by. Line: VUC ja? A: Jeg læser i niende klasse, jeg har snart eksamen. 22. maj tror jeg. Jeg er ikke i skole i denne uge på grund af lockout. Mette: Ja det kender vi godt, vi har begge børn i skole. A: Danmark jeg tror der bliver problem i det land. Politik den er en mærkelig ting. Mette: Sådan er det altid, sådan er det med demokrati. A: Man tror at den der socialdemokrat får komme orden til politik. Vi ser vores unge er vores fremtid. Vi er også unge selvom vi ikke engang kan blive her. Selvom de ikke engang kan spørge mig hvor jeg er henne. Men jag kan mærke at der er forskel. Dengang jeg boede i asylcenter Gribskov, der var Dansk Folkeparti, der kunne jeg få mange ting. Jeg kunne få buskort, billet til volley. Jeg kunne få alting, for der var økonomi godt. Nu den der socialdemokrat kommer, der var ikke en skid økonomi. Dengang vaskemaskine var gratis, nu den koste fem kroner for vaske og fem kroner for tørre. Det er ti kroner. Hvis man vasker en måske to gange om ugen, så har jeg brugt halvtreds kroner på at få vaske. Line: Um. A: Selvom de siger vores unge, eller de sige vi lave sådan orden på nogle ting. Vi giver løsning til asylcenter, de kan flytte til lejlighed, de kan få job. Mette: Vi har godt hørt om det. Mette forklarer om ordet anerkendelse og hvordan vi ser det. Mette: Hvad er anerkendelse for dig? A: Hvordan man bliver et helt menneske. Hvis en dag du kan finde dit liv, du kan finde en god ven, du kan finde en god kæreste for dig, eller en god mor eller en god far. Hvis du har en god familie eller god venner eller god sted, så har du en hel menneske også. Hvis jeg nu har en dårlig ven, så er jeg ikke en hel menneske. Jeg kan selv finde den, jeg kan selv mærke den hvilken der er en dejlig ven, hvilken der er en dårlig ven. Lige nu jeg kan ikke finde den der ting, for jeg bor i en asylcenter, jeg har ikke mit liv. Hvis jeg flytter ud, så har jeg den første ting i mit liv. Hvis jeg kan blive en hel menneske første gang, så er det der. Jeg kan sige den Side 73 af 131

74 opholdstilladelse den gælder alting. Den fire numre den gælder at du bliver menneske. Nu er jeg ikke en person. I skolen min lære spørger, giv mig cpr. nummer. jeg gør sådan (A gemmer sig bag sine hænder med ansigtet drejet væk fra os). Cpr. nummer, person nummer. Mette: det har du ikke nej. A: Jeg har ikke person nummer, jeg har ikke cpr. Nummer A: Det vil være det første af alt, hvis jeg får ophold, så vil jeg blive et helt menneske. Så kan jeg finde en god ven, så kan jeg god wife, så kan jeg finde god uddannelse, så kan jeg finde god arbejde. Så kan jeg finde en familie. Så kan jeg rejse, så kan jeg leve. Så kan jeg gøre det hele godt nok for mig selv. Mette: Det som du siger, at du er et helt menneske, den dag du får opholdstilladelse og ellers så er du ikke? Så anerkendelse er for dig er spørgsmål om at blive et helt menneske? En del af samfundet på lige fod med alle andre? A: Ja hvis du kan føle, det er mit svar. (pause) A skænker juice og vi takker for juice. Vi ser på vores spørgsmål. Line: Hvad har været det gode ved at bo i Danmark? A: Gode? Line: Ja. Mette: Kan du sige noget godt, har der været noget godt? A: Ja, ja man kan også sige godt ting. Jeg har været i højskole med vores personale, dengang i børnecenteret. Jeg kan kun sige gode ting om børnecenteret. Man kan ikke gå tilbage til vores fortid, man kan tænke på den. Vi har haft en god tid, vi har lært, hvordan vi kan leve, hvordan jeg kan klare mig selv. Jeg tænker hvad de ting min mor har gjort for mig, alting. Min mor hun har levet mad, min mor hun har ryddet op, hun har vasket tøj, hun har købt mad. Men i Danmark der har de lært os, at du kan leve alene i dit værelse, du kan rydde op i dit værelse, nu kan jeg klare mig. Det er en god ting. Nu kan jeg læse hvilken folk der er gode, hvilken folk der er dårlige. Jeg kan klare mig selv uden jeg har børn eller kone, familie, mor eller far. I mit hjemland der er ikke sådan. Du kan leve sammen med familien selvom du har børn sammen med din egen familie. Al ting det gør far og mor for dig. Men her i Danmark når du bliver atten år, så kan du klare dig selv, så har du lært alting. Så jeg har lært sådan. Så jeg har kontakt med folk, danskerne og jeg kommer ud. Hvordan jeg skal lave mad og rydde op, værelset pænt. Ting som har alle. Line: Hvad med mad, lever du mad? Side 74 af 131

75 A: Ja jeg har også pædagog lært. Spaghetti. Mette: Hvad med I? A: I, jeg glemte I. (Alle griner) A: Hun bliver så sur på mig, på grund af jeg snakker wa, wa, wa. Al i starten var godt. I jeg var glad i starten her, jeg har en familie hos I. Mette: Taler du stadig med I? A: Jeg taler med I stadigvæk hver gang. Hun ringer til mig. Hun taler med mig og spørger mig, hvordan min eksamen er, hvordan min skole er, hvordan mit live er. Jeg har det godt eller jeg har det ikke godt. Har jeg penge eller har jeg ikke penge. Hin inviterer mig hver gang der er en tin, juleaften, påske. Hendes familie de kommer forbi praktikplads. Hendes familie, I de hjælper altid. Hun hjælper alting. Hun hjælper med at finde en vej til mig med at komme ud, men hun kan heller ikke. Line: Mm, mm. A: Hun kræver altid godt for mig, alting godt for mig. Jeg kan føle hende hun er en rigtig god person. Jeg er også respekteret for hende. Ligesom jeg kalder på hende mor, som jeg ikke har. Jeg har ikke kontakt med min mor, så jeg har givet hende til min mor. Men jeg kalder på hende mor hver dag. Jeg kan ringe til hende, jeg kan fylde hende alt. Jeg kan skylde hende alt her i Danmark. Hun er godt nok, hun hjælper mig rigtig godt. Jeg glemte hende, jeg ved ikke hvorfor min krop. Ja, ja. Men jeg er rigtig god venner med hende. Mette: Dem som du fortæller om, dine kammerater som har det rigtig dårligt, har de ikke en mor her i Danmark? A: Jo, jo de har også. Mette: har de også nogen de kan snakke med og som hjælper dem? A: En af mine venner han har en far, eller reception. Mette: Reserve? A: Jah, jeres ord de er meget svært. M & Line: Det ved vi godt (alle griner) Line: Reserve far? A: En reception eller sådan noget. Har tre mor og far og så søn de hjælper ham. Alle dem der, de børn der kom til Danmark, de har sådan en. Line: En forældrerepræsentant, er det ikke det? Side 75 af 131

76 A: Repræsentant. Mette: Nå det var det du ville sige. A: jeg ved ikke jeg kan ikke udtale den der ord. Forældrerepræsendan. Line: Og det har de stadig selvom de er over atten. A: Jeg kan ikke glemme I, hun var så godt, hun var så dejlig. Hun er rigtig gode venner med mig. Hun spørger mig hvor er du henne. Jeg kan fylde (føle) hende ligesom min mor. Det er godt for mig, jeg er glad for hende. Måske hun kan ikke føle at jeg er hendes søn. Line: Hun snakkede i hvert fald om at hun var glad for dig. A: Ja? De er glade for hinanden. Ja ja hun er godt nok for mig. Hun hjælper rigtig meget, hun kopierer mine bøger hun har to mapper papirer, jeg har ingen af dem. Jeg har også givet hende ret, at hun kan finde al mit. Jeg har selv sagt at hvis der kommer en brev til mig, der kommer først en til hende. Jeg giver hende ret. Jeg bliver sammen med hende hele mit liv i Danmark. Mette: Ja. A: Griner Line: Hvordan er et egentlig her? Skal man være her på centeret på en bestemt tid? Må du godt tage væk og så sove hos din kæreste og så bare komme i morgen? A: Ja, ja, vi er jo voksen. Når du er voksen, så er det lige meget. Du er junkie, du ryger, du kriminel, du kan stikke af. Jeg har også en ven, han er kommet ligesom mig, han er junkie. Han ryger coke, han tager hash på grund af at han er sammen med folk i asylcenteret, ok. Jeg er ikke sådan ligesom ham. Jeg hjælper ham, jeg prøver at finde ham ud, så han kan forstå den ting ikke er godt for ham og hans fremtid. Men han er ensom på grund af han har planer sammen med ikke godt person. Her kan personalet ikke spørge, hvem du lever med, det er ikke godt. For mig mine tanker, jeg synes det er ikke godt at personalet de sku ligeglade med os, okay. Line: Ja A: Dengang i Gribskov, det var forbudt for dig du drikker, forbudt at du ryger smøg i dit værelse. De siger sådan til dig, skal, ud! Det er sådan, ud, hvis de siger to tre gange. Hvis det er sådan at vi udlændinge vi vil gerne ind, i skal sige sådan til os. Det er sådan og vi kan høre den. Måske godt fordi vi kan ikke klare sandheden, fordi vi har mange problemer i vores fortid. Jeg har selv set mange problemer i min liv. Folk de er død, folk de dræber hinanden, jeg har set folk. En ung dansker de har ikke set som jeg. Jeg kommer hele vejen. Jeg har set meget hårdt i min liv. Så der er nogen af mine venner de er blevet junkier. Jeg synes at personalet de er fucking ligeglade. Jeg synes at de har ikke ret. Fordi de sagde det er atten de Side 76 af 131

77 klarer selv. Bare skrid med dem. Du bestemmer selv, det er ikke godt. De kom hjælper det fordi du er asylcenter, han har ikke arbejdsplads. Han har ikke liv som du har liv, som du har liv. Line & Mette: Hmm. A: Klog som du er klog. Du kan blive til nogen. Det betyder alt. Jeg kan læse pædagog og kan hjælpe folk. Du kan fylde folk, du kan finde folk, hjælpe folk. Snakke godt med folk, ikke give stress til folk. Ikke give problem til folk. Dem der pædagoger, de hedder som pædagoger til dem, de kalder dem pædagog på. De er ikke pædagog, det tror man, de er politi. Mette: Det virker helt åndssvagt. Line: Tror du at de tænker at de blander sig for meget? At de andre siger skrid med dig, du skal ikke blande dig. Jeg bestemmer selv, jeg er atten år. A: Tro mig der er ingen der siger, der er ingen der skulle sige sådan. Hvis en pædagog siger sådan, hvorfor ryger du hash, hvorfor køber du ikke mad? Det er ikke så godt. Folk de bliver glad. Vores udlændinge der er sådan. Mette: Fordi der er nogen der involverer sig i deres liv? A: Ja folk de bliver glad. Måske han er genert, han kan ikke sige til personalet. Personalet kommer måske og siger til ham, måske han kan høre dem, måske han kan fortælle hans historie. Ok, nu jeg tager dig til en eller anden plads, han fortæller dig hans liv fra først til sidst. Selvom han kan ikke dansk, men ved godt at han kan læse at du sidder og du lytter til ham. Mette: Mm. Line: Er det sådan når man kommer her til Danmark som flygtning, havde du så lyst til selv at fortælle om dine oplevelser og dit liv? A: Ja jeg har fortalt mange ting til folk. Jeg har fortælle alle mine ting rigtige. Jeg har fortælle om min dårlige ting også. Jeg havde også lyst. Jeg har også læst jer. Du vil gerne lytte, du vil gerne høre efter mig, hvad skal jeg sige her. Tro mig jeg nogen kvinde, nogen personale. De græd efter mine ord. De græd fordi de kan føle den. Line fortæller A, om at vi havde fået at vide at de unge ikke ville fortælle på det børneasylcenter hvor vi havde været oppe. A: Arj, nogen af dem de vil ikke snakke på grund af at de tror deres billeder vil blive lagt i avisen eller de kan blive lagt for vores for vores asylcenter. Mette: Nej det var de børn der bor der, der ikke ville fortælle om deres historie og tale om deres fortid med pædagogerne. At de ikke ville snakke med dem. Side 77 af 131

78 A: Dengang vi boede på Gribskov, alle folk. Vi har fortælle vores liv til pædagogerne, til asylcenter. Sagde det til alle mulige steder. Vi har haft en aftale med hinanden. Måske dem i har gået og besøgt, de har ment at børneasylcenter det er ulækkert. Det var ikke som dengang i nu der kommer mange der er atten år eller ældre der siger at de er børn. Jeg har selv sagt til politiet, jeg er seksten år, nej du er femten. Test i Danmark siger du er femten. Jeg siger jeg er seksten. Jeg siger jeg kommer ud fra min mor af. De siger hvis du ikke henter dine dokumenter, så er du femten. Tro mig, vi havde ikke haft den command, hvis I ikke skriver. Line: Kender du din rigtige fødselsdag? A: Jeg ved min rigtige fødselsdag, som alle folk, de kan godt deres dato. Jeg har selv sagt til politiet. Den xx.xx.xx. hvis jeg dengang havde den tanke, jeg havde sagt at jeg var ti år (griner) Jeg skulle leve otte år i børnecenter. Line: Det vi hører, at der er mange der ikke fortæller sandheden omkring deres alder. A: Der er mange. En der har haft kone og børn i Afghanistan, selvom de var syvogtyve. Jeg kan forstå hans sprog ham som han snakkede med, hans ven. Han sagde jeg har to børn og kone i Afghanistan. Selvom jeg kom til Danmark, jeg siger jeg er seksten. Men han kan ikke. Man kan se om han er en mand. De var jo ikke sådan, ok. Hvorfor de fortælle pædagogerne at i de ikke vil tale er fordi de er pressede af asylcenter. Folk de er bange, nu kommer de og spørger mig hvor i Iran. Jeg tro at du er politi. Du arbejder sammen med politiet. Du blander sammen med politiet. De vil ikke fortælle på grund af at de tror at pædagogen arbejder sammen med politiet. Pædagogen arbejder sammen med Udlændingeservice. Mette: De unge er bange? A: Ja. De får svar efter afslag så kan du godt sige alting til dem. (pause) A: Jeg håber at i kan forstå mig Mette: Det kan vi godt, du taler rigtig godt dansk. A: Tak. Skal vi gå rundt og se center? Mette & Line: Ja tak meget gerne. (Diktafon slukkes og vi får en rundtur på asylcenteret.) Bilag I. Interview med I tirsdag d. 19. marts Mette: Det vi egentligt godt vil høre om, det er dine erfaringer, hvordan kan det være, at du sidder her i dag og er ved at blive interviewet? Altså, vi ved, at du kender noget til afviste asylansøgere, men hvad kan du fortælle, hvad er din baggrund og sådan? Side 78 af 131

79 I: Altså min baggrund Jeg har jo arbejdet for Dansk Røde Kors, det er 6 år siden, at jeg startede Øhm jeg blev opmærksom på problemerne med de her uledsagede mindreårige fordi Jeg syntes, jeg tror jeg læste en artikel, jeg blev kontaktet af dansk Røde Kors om ikke jeg kunne tænke mig det, så lavede de sådan nogle introduktionsaftener og der var jeg med og det ville jeg gerne være, det var på det tidspunkt, hvor øhh der havde været meget tale om, øhm der havde været mange stramninger og ting om dansk Folkeparti og Jeg syntes Øhm jeg har altid sagt, at de mennesker vi har her i landet, dem skal vi bare behandle ordentligt Mette: Hmm I: Det kan godt være, at vi skal stramme proceduren for hvordan de kommer ind eller hvad, men dem vi har her, dem skal vi bare behandle ordentligt, det skal gøres effektivt og hurtigt, de skal ikke sidde her i 10 år og så skal i for øvrigt også hjem igen Line: Hm I: Det syntes jeg er uanstændigt SÅ meldte jeg mig til, øh, til det der program, repræsentant Mette: Forældrerepræsentant? I: Ja, forældrerepræsentant for uledsagede mindreårige Mette: Ja, ja I: Og så fik jeg meget hurtigt og det gik igennem Statsforvaltningen, så det fordi Mette: Ja I: Øhm, jeg tror på det tidspunkt, der kom en ændring i lovgivningen, at de havde krav på, mindreårige de havde ret til og krav på, at have en repræsentant, for der var på et tidspunkt, at MLine: Ja I: Der var ret mange, der var både iranere og irakere, jeg fik meget hurtigt en dreng, en iraner, som havde boet i øhh Flygtning Øhh i flygtningelejr i Irak, øhh han var kurder, de havde boet meget oppe i Erbøl og han fik relativt hurtigt, det gik meget smertefrit for han var konventions flygtning i UNCHR og plus han havde familie i Ålborg, han lever der ovre nu Side 79 af 131

80 MLine: Hmm, ja Og han fik asyl? I: Han fik asyl, ja, og han havde en ven og som var iraner, kurder fra Iran Line: Hmm I: Som jeg også mødte mange gange der oppe og så havde jeg fået en anden en, altså den der dreng, han var på det tidspunkt 16 år, han havde knyttet sig til mig, han vil så gerne og så troede han jo, at det var mig, der havde sørget for at han havde fået asyl og det er sådan noget man skal være meget meget klar fora starten Mette: Åh, ja I: Altså, det kan, det kan man ikke, man kan hjælpe dem med alt muligt andet, men man har ingen indflydelse på selve sagen, plus, at jeg har også altid understreget at selvom jeg er dybt uenig med magten, så vil jeg altid overholde de gældende love Line: Selvfølgeligt I: Altså, jeg er ikke dansk statsborger, men det gør jeg altså, sådan er jeg indrettet, det gør man, og så fik jeg ham og så byttede vi med Æh, der var en ung mand og så fik jeg ham A og han havde jo han havde altså han, min baggrund, jeg er vokset op i schweizisk hjem, jeg har en meget liberal far og far sagde altid, altså øhh, sådan nogle som os vi skal hjælpe har behov for, altså folk med overskud mentalt, men måske også det økonomiske Det ressourcemæssige, det det øhh, det er der for, øh det der derfor jeg, det er ikke fordi jeg tror at jeg kan rede verden, det kan jeg overhovedet ikke, men jeg kan måske hjælpe et menneske hen ad vejen, hist og pist MLine: Hmm I: Og så, det man så gør, er jo, at man er med ved alle, så bliver man inviteret til deres interview Du har ikke noget vetoret. Du kan måske tage en timeout og så kan du måske snakke med ham, men du har ikke for så vidt, ret meget at skulle have sagt, du er støtte der for at støtte den unge som er og der har jeg selvfølgeligt sådan noteret og bagefter påpeget nogle ting som måske ikke var hensigtsmæssigt, men i det store hele syntes jeg egentligt, at de arbejder meget sorbet, altså jeg har kun meget få gange oplevet, det var en politikvinde, men ellers gik det meget øhh det er meget sorbet, det er meget fakta det kan jeg godt lide, for Side 80 af 131

81 det jeg, det er noget man kan forholde sig til, fordi man kan altid sige sådan er det og de skal jo heller ikke de skal hverken dømme eller gøre noget. Mette: Du siger at du syntes at det er meget sorbet, hvad er din oplevelse af hvad de unge syntes? I: Ja altså i starten, så var han meget forvirret, fordi han er jo, han er jo analfabet eller var, så Mette: Altså A? I: Ja, A, han kom jo for et lille bitte Kurdisk samfund, som, helt op mod Øhh den nordlige grænse der til Tyrkiet og Irak, derop hvor du har Kurdistan og øhh, han er aldrig gået i skole øh, han kom ikke for en fattig familie fordi de var bønder og de havde får, dem hyrdede han, han var fårehyrde Mette: Hmm I: Ja, det er meget berigende, det her man gør, man lære utroligt meget om andre folkefærd, jeg kunne aldrig forstå hvorfor han ikke blev sendt i skole, for han er en rimelig kvik fyr MLine: Hmm I: Men fordi kurder er så undertrykte, så de må ikke bruge deres sprog eller deres skikke eller deres ting og sager og hvis, hans far havde altid sagt at han ikke ville sende ham i skole, for så skulle han lære persisk og det ville han ikke Line: Ja, ja I: Og det ville han ikke og det er svært for sådan en som mig tænker, alt andet lige så vi jeg da gerne have at mit barn lære noget MLine: Ja, ja I: Jeg kan slet ikke se jeg kan stadigvæk ikke sætte mig helt ind i det Line: Nej, nej I: Men sådan er det, i hvert fald kom æh, i starten havde han jo nok Hmm Det er svært, at sætte sig ind i sådan et barn der er flygtet eller sendt af sted med menneskesmuglere, æhhm, han vil jo bare være her og have fred og ro altså helt i starten vil han selvfølgeligt bare alle Side 81 af 131

82 helst have sin mor, hans far blev arresteret Det var det der trickede det hele, året før, var han blevet arresteret af det hemmelige politi Mette: Hmm I: Som hedder Ihadart, og blev sat i fængsel og døde i fængsel, så kan man jo kun gisne om hvad pokker de dør af Line: Ja, ja I: Og så havde hans mor Altså så kom de tilbage på et tidspunkt og ville tale med sønnen og han var blevet 16 på det tidspunkt og så går jeg ud fra, men det er en af mine egne teorier, at så går de ud fra, at han også må været involveret eller et eller andet ik MLine: Ja I: Og der besluttede moderen at han skulle ud af landet og det gjorde hun ved hjælp af en gammel onkel og tante, altså A s fars onkel og tante. Og blev han sendt over grænsen til Tyrkiet og så blev de sendt med en eller anden lastbil og så står de herop på et tidspunkt MLine: Hmm I: Og de aner ikke hvad Danmark er og det er også det jeg tænker, når vi siger at hvorfor kommer de herop, men altså de kommer jo ikke her op, de Han har jo ikke siddet der hjemme og sagt, mor jeg vil for øvrigt meget gerne til Danmark han anede jo ikke var Danmark var Mette: Hmm, han skulle bare af sted I: Ja, ud af landet, hun var jo bange for at hvis han også blev fængslet, så ser hun jo heller aldrig ham mere men jeg tror han var meget forvirret, han græd meget i starten, de er også traumatiseret de fleste af dem og så enten bliver de meget hårde eller også bliver de meget bløde, det er min erfaring at de har mange forskellige måder, at tackle det på. Han var, han var meget bange og øhh jeg brugte meget tid i starten når han ikke ville snakke, i starten han kom her op Altså systemet fungere meget godt, når du først er inde i systemet, inde med repræsentanter altså du får tolke alt det du vil, men skal barre sige, altså for han er meget meget kvik han er ved at afslutte 9. klasses afgangseksamen her i maj, så han er virkeligt kvik Side 82 af 131

83 Mette: det er da flot i betragtning af at han ikke har skolegang for ud I: ja, Ikke, men han elsker at lære og han gør sine ting og det er nok også grunden til at jeg har holdt fast, eller jeg har altid sagt til ham, hvis du gør som jeg siger og du skal stole på mig, så vil jeg hjælpe dig og jeg vil ikke slippe dig før vi har fundet en fuldstændig løsning Altså når de kommer til det 18. år så falder de fleste repræsentanter jo af MLine: Hmm I: For så er de jo voksne og så har du jo ikke rigtig nogen indflydelse på dem og så øhh altså dem der har fået afslag som er over 18 de har det ikke sjovt her i Danmark Mette: Nej Hvordan ikke, hvad tænker du på? I: Det er Altså det er ikke så går de jo ikke skole mere, så begynder de at lave sort arbejde Eller de Mette: De har ikke de samme rettigheder mere?... I: Nej det har de ikke, altså hvis d har fået afslag, de får en form for lommepenge, jeg tror han på et tidspunkt fik 700 krone hver 14. dag, det skal man altså købe tøj og alt det er jo ikke Mette: og så bliver de sendt ud på et almindeligt asyl center og så er de jo ikke... I: Ja, han var så oppe i Gribskov center og jeg syntes i hvert fald, at det var godt der, det eneste der var, at det er midt inde i en skov laaangt væk og det er også sådan at man tænker her har vi talt om at integrere de her mennesker og bla, bla, bla og så bor de midt inde i en skov altså her kommer jo aldrig nogle danskere der ud Mette: Men hvilke, tænker du at deres psykiske tilstand, altså den måde de har det på ville blive bedre hvis de boede i et mere lokalt samfund og fik, var sammen med andre mennesker, danskere? I: Ja, det tror jeg, altså det vil selvfølgeligt forudsætte at de mennesker der bor omkring de også Line: Er indstillet på at have dem? I: Ja er imødekommende, for det har jeg, jo det er også blevet bedre for jeg er også med i det der hedder bedsteforældre for asyl Alt det når man siger til folk, men altså, altså har du Side 83 af 131

84 nogen sinde mødt en asylansøger.. halvdelen har jo aldrig mødt en det er kun hvad de har læst eller hvad dansk folkeparti har bildt dem ind. Altså, sådan er det jo og hvis de det er ligesom, hmm, men jeg tror de ville have meget gavn af hvis de boede i normale omgivelser Mette: ja, altså hvis de for eksempel fik lov til at have noget arbejde i lokalsamfundet på lige fod I: Selvfølgeligt Mette: Med legitime andre danske, det vi få dem ti at få det bedre? I: Ja, selvfølgeligt, altså det vil være ALT afgørende, det her med og det er jo det jeg har sagt til A fra starten du skal gå i skole, for han har jo også haft tider hvor han har sagt hvad skal jeg dog med skolen?... Mette: ja I: Der er typisk og så siger jeg nu skal du høre her, alt det du får ind i dit hoved det er der aldrig nogensinde nogle der kan tage fra dig.. Mette: Hm I: Og du kan bruge det uanset hvor du er henne i verden altså viden kan altid gøre, eller de metoder du har lært og hvordan du har lært tingene det vil du altid kunne bruge så jeg pisker ham rimeligt meget i den henseende Mette: hmm I: Også i øhh på kragelunden, for han blev evalueret øhh psykologisk på lidt akavet adfærd men det er jo ikke så mærkeligt æh det er jo utroligt at de overhovedet kan fungere de der unger fordi, når du, hen ad vejen har jo hørt flere og flere små ting om hans flugt også, altså der var også en gammel mand som døde undervejs men det kommer sådan, der var en ting jeg havde sagt inden og det var at jeg vi ikke spørge, altså det må komme sådan af sig selv øhh når vi snakker om noget andet og sådan noget Mette: Hmm I: Og han er i dag, altså han holder jul med os Mette: Han kommer i dit private hjem? Og er en del af familien? Side 84 af 131

85 I: Ja, nu er han jo 21 han har været her i 5 år nu og det er jo, nu har han sine egne venner og han går i skole og praktisere et job ved siden af øhh men det er helt lovligt alt sammen, altså Mette: Men hvordan står han, altså er han afvist eller? I: Han er afvist altså i dag er asylafdelingen skruet sammen, så som individ skal du kunne bevise at du er forfulgt individuelt, vi har ikke mere det her kollektive, for hvis vi tænker tilbage på det her jødeforfølgelse, så var det nok at du sagde a du var jøde så fik du beskyttelse. Sådan er det jo ikke, det har man jo lavet om i Jeg tror det var i øh det er ikke så længe siden, det var i 2002 eller et eller andet og det var jo også dansk folkeparti Nu skal et individ kunne bevise, altså hvordan skal en 16 årig knægt kunne bevise, altså hans far er død i et fængsel M. Ja, det kan han jo ikke en gang bevise Ja, ja I: Ja det er sådan nogle ting der er svært, han havde fået afslag, fordi først sagde, at, altså at hans tilknytning var større til Iran, han havde en mor og 2 små søskende og så havde han den onkel og tante altså hans fars onkel og tante men det eder er skete er altså han fik afslag han kom i 2008 ja i 2008, ja i 2009 så, altså den gang var sagsbehandlingen også temmelig sløv inden den første samtale der gik der næsten 5 måneder Line: ja... I: og det er for lang tid, det har de jo strammet altså det ved man jo også godt, jeg tror ikke det er af ondt blod eller, eller specielt ondskabsfulde mennesker der er ansat der, de har bare ikke ressourcer, men der er sådan nogle småting, syntes jeg for eksempel når man sådan bliver indkaldt til samtale så, så bliver man indkaldt til kl. 9 og så står man der i sådan et rum og der var tons vis af mennesker og så står man der mindst til kl. halv 10 og bliver kaldt ind Fordi at så kom sagsbehandleren plus en tolk og så blev man hentet af sagsbehandleren og så spurgte jeg, hvorfor laver man ikke sådan et tidsinterval, altså hvis man skulle til tandlægen eller, så aftaler man sådan en tid, altså jeg arbejder og jeg havde commitet mig og jeg sagde selvfølgeligt vil jeg gøre det og jeg havde gud ske lov et job der tillod mig at, at jeg kommer ikke i formiddag jeg skal lige ordne nogle ting i dansk Røde Kors og hun siger det kan vi ikke, altså og så skulle hun lige briefe tolken, altså så siger jeg til hende altså du tager min tid, jeg er dansk skatteborger og jeg arbejder og jeg bruger altså tid hver gang og jeg venter hver gang minimum en halv time og jeg har også ventet en hel time Side 85 af 131

86 MLine: Hmm I: og det, jeg syntes ikke at det er rimeligt, og ja så nogen tænker man at man ikke skal sige så meget så går det ud over den unge og nej Mette: Ja, der er lidt magt forhold i det, at altså i forhold til sagen og hvor meget kan du tillade dig at protestere I: Ja jeg undre mig en lille smule, det er jo heller ikke effektivt, for ingen af parterne Line: Men det er jo heller ikke særligt anerkendende for den unge eller for dig I: Nej L I det her til fælde handler det jo også om at den unge er kommet til aftalte tid og så er det lige som om, nåh ja, men du har jo ikke andet at foretage dig, end bare at sidde og vente, min tid er mere vigtig end din I: Ja, ja jeg har det jo sådan at min tid er lige så vigtig som din og hvis jeg skal sløse min tid så vil jeg meget gerne gøre det selv, men øhh, så gik vi igennem og jeg havde selvfølgeligt gennemgået hele hans historie før, altså jeg har gennemgået den med en tolk så og han har aldrig afveget fra hans historie Jeg tror at jeg har hele troet på den historie for, hvordan skal en 16 årig analfabet. Han kan ikke finde ud af, at nu skal han rejse til Danmark fordi øh fordi vi havde øhh meget større levestandard, altså øh han ved jo ikke engang hvad levestandard er i det hele tiden... Han kender jo ikke noget til de her ting Så gik der lidt tid, så siger de, at han er grundløs fordi han er ikke umiddelbart i fare MLine: hm, hm I: Så bliver det (læs afgørelsen) automatisk appelleret og så kommer det jo i flygtningenævnet, som den gang kun bestod Men som er blevet udvidet gudskelov igen, den gang var der en dommer en repræsentant fra regeringen og en repræsentant fra folketinget altså en politiker og det var en mærkelig sammen sætning for den der repræsentant fra regeringen var altså fra Udlændingestyrelsen som havde sagt nej tak til ham, og plus det første gang jeg, eller den eneste gang jeg var der det var altså en skræmmende oplevelse og jeg skrev en kronik i politikken om det der sad de der 3 mennesker og så var der A, og vi havde en advokat for Det er også lige meget Hun var kendt for inden for flygtninge og hun mente at vi havde en Side 86 af 131

87 rigtigt god sag netop også han er mindreårig og hans far blev fængslet, og de siger jo også at du kan jo google dig til en masse ting, hvis en familie har, hvis det hemmelige politi har fået øjet på en familie ved de nøjagtigt alt hvad de gør altså Line: Hm, hm I: Også, altså hele samfundet bliver overvåget men der sidder der, der 3 dommer og så kommer du ind og der er knægten, en repræsentant og advokaten og jeg får lov til at sidde i et hjørne du er bare med som observatør, der er ikke ingen der siger goddag eller hvem de er nej nej jeg sidder bare her og så starter han bare og så har han, hele måden at spørge ham, det var ja og nej på spørgsmålene øhh, altså sådan noget, det er jo også noget du kan google dig til, altså disse her mennesker når de svare eller de har en helt enden kultur, der er jo altid noget om gud vil eller hvad pokker MLine: Hm, hm I: Og det kan da godt forekomme os indviklet eller hvad ved jeg men det er sådan de udtrykker sig MLine: Hm, hm I: Og så havde han fanget ham i en, da han kom til landet havde han fortalt at de der mænd der havde hentet hans far var civil klædte og på et andet tidspunkt sagde han at de havde kaki farvet tøj på, det han havde forklaret os senere alle sammen, det var at når de var ikke politibetjente i den forstand, men alle iranere ved hvem de fordi de går altid i kaki farvet tøj, det er ikke en politiuniform, men det blev han ved med at sige, jamen havde uniform på eller var de civile Så prøvede han hele tiden at forklare men så kappede han ham sådan bare af, så var det hvor mange mennesker var der, nu kan du forestille dig e lille familie ude på bøhlandet, sidder ved bordet og det vælter ind med kaki farvet mænd og han spørger hvor mange var der, var der 5 eller og han siger jeg ved det ikke. han er også analfabet, det kan du også google dig til, at så har ingen forhold til tal eller, det har du ikke og det er sådan noget jeg selvfølgeligt protesteret meget bagefter. Du kan ikke spørge, kan du ikke huske om der var 10 eller var der 5, var, hvor mange var der altså til sidst, siger han der var nok 10 fordi, at MLine: Hm, hm I: Hvad skal han sige Side 87 af 131

88 Line: ja, hvad man bliver ved med at sige I: ja det er jo det. Og det syntes jeg var for neget og der skrev jeg en rimeligt harmdirrende artikel. Der syntes jeg virkeligt at jeg fik et knæk, jeg tror det stadigvæk, altså vi er et ordentligt dag og selvfølgeligt behandler vi folk ordentligt jeg ved ikke om han havde en dårlig dag eller, eller hvad pokker han havde Mette: Så det du siger, måden de bliver behandlet på under den her møde eller afhøring, det er også psykisk hårdt for dem I: Absolut Mette: End egentligt t bo på asylcenteret der giver dem knæk, det er selve det at blive konfronteret I: Med noget de so det første ikke forstår og for det andet A bliver jo oplyst om, altså det er svært at forklare en 16 årig analfabet hvordan det fungere, både med politiet, altså jeg måtte jo virkeligt meget sige, at du kan stole på dem o når de kommer så sker der ikke noget med dig, du bliver ikke arresteret og smidt hjem eller det gør du ikke, men jeg kan da godt et eller andet sted forstå, at det er da uhyre svært Mette: Hm, hm I:Sådan nogle autoriteter de kan bare sige med et pennestrøg, for grunden var jo faktisk at han havde familie der hjemme, på et tidspunkt var jeg ikke klar over at det ville være udlændingeservice job, men Dansk Røde Kors har et traicing service der er en pige og så kontaktede jeg hende og sagde at vi skal selvfølgeligt have, fordi hvis hans familie virkeligt er der, så bliver jeg nødt til at overtale ham til at tage tilbage fordi, så har han ikke nogen fremtid, altså jeg er meget pragmatisk, jeg er ikke romantisk og tænker jeg kunne se, altså hvis ikke hvad skulle han så gøre her, så gik vi i gang neget hurtigt det var i 2009 vi gik op og vi havde møder med hende og skrabede alt sammen og vi google, vi kunne finde den lille by hvor han kom fra og hvad hans fars onkel og tante hed osv. Og hun sidder det så af sted til det irakiske røde kors, men der gik så helt til februar før vi fik svar der, for de arbejder under uhyre vanskelige vilkår der Det er jo det der er så svært ved Iran for du kan rejse der til og de er et vanvittigt smukt land og folk er flinke, men de der små byer den der lille landsby hvor han kom fra, den var forladt, der var ikke en sjæl til bage, der var end ikke et får og der er det der sker at hvis der er mistanke om at det hemmelige politi holder øje med dem så Side 88 af 131

89 flygter de, så vi kan ikke finde hans familie, A har ikke haft kontakt med sin mor, havde igennem den der menneskesmugler engang imellem men han fik så på et tidspunkt af vide og det har vi aldrig kunnet verificeret at hans mor og to små søskende også prøvet at flygte, så der mistede de fuldstændig, så enten er de et sted i Iran hvor ingen ved hvor de er eller også er de omkommet eller de er aldrig kommet videre eller også sidder de i Grækenland Mette: Eller Tyrkiet I: Men åh Mette: Sig mig en gang bruger A så facebook til at prøve, at kontakte altså I: Altså, han gør det ikke, vi gør det sammen på min, altså jeg tror ikke, altså det ved jeg ikke rigtigt Mette: nej, nej Det er fordi det hørte vi nemlig i Røde Kors, at mange af de unge brugte de sociale medier, for at komme i kontakt med blandt andet andre unge, for selvom man er flygtning så er der jo nogen steder internet, det er jo bare at komme på en internet cafe, så kan man via sin facebook profil alligevel få noget af vide om sit hjem land og hvordan går det og så videre, så man stadig har en sporadisk kontakt. Det er ikke din oplevelse at I: Altså, han har aldrig sagt noget, han har kontakt til en der hedder Daniel, fordi han er blevet sendt hjem, hans far og mor de var der, han var så dybt ulykkelig, for han ville jo hellere blive heroppe, det kan jeg godt forstå og så var det A nogen gange sagde, hvad hvis han kommer igen og så sagde jeg, at det er en rigtig dårlig ide, fordi han får ikke, han bliver bare smidt hjem igen, jamen får han, kan han ikke, men nej siger jeg, der har han ikke en jordisk chance, hvis han er en gang blevet sendt hjem og hans familie er æhhmm, medmindre der sker noget vanvittigt at hele hans familie bliver udslettet Ja, så har han ikke en chance MLine: Hm, hm I: Nå men i hvert fald så havde jeg sendt det ind igen og skrevet, at der er jo ikke en sjæl her og han kan jo ikke bare blive sendt hjem altså, så bliver de ved med at sige eller komme tilbage, at han havde jo nogle bedsteforældre og det er en ting jeg har været neget meget kritisk over og meget vred over at øhh enten læser de ikke en sag, breve for så kalde de ham den unge mand fra Afghanistan eller Hans bedsteforældre Side 89 af 131

90 Mette: De der faktuelle ting har de ikke helt styr på I: nej og jeg har gang på gang forklaret at det ikke er hans bedsteforældre han har hele tiden sagt, at det er hans fars onkel og tante altså hans bedsteforældre er døde og det har jeg ja, så jeg har altså klaget til ombudsmanden, jeg har skrevet, at det undrer mig, at de (læs Udlændingestyrelsen) ikke rigtig læser hans sag og det undre mig især de breve de svarer på Og nogle gange tænker jeg på om det kan skade det her, med jeg kan ikke la være for det kan jeg ikke have Mette: Det vil sige at de træffer en afgørelse om at han har en mor og søskende i den by ude af vide om de er i live?... I: Ja, ja, Mette: Han rejste fra sin mor for 2 år siden og så sender de ham til bage til en mor de ikke har undersøgt om er der?... I: Som vi har undersøgt og fundet ud af at de ikke er der, men du kan se det sidste brev jeg har fået øhh der er det blevet til hans tante og onkel, nu er det ikke hans bedsteforældre, jeg kan godt blive sådan lidt M. Ja, ja I: Hidsig over det og til sidst har jeg opgivet, jeg har snakket med damen som har skrevet under på det og jeg ved at ikke har ressourcer, men det er bare det er deprimerende for mig, at finde ud af, at det system som jeg virkeligt troede på, for vi lever i et demokratisk rigt land, som bryster sig af, at vi har ikke korruption og vi har ikke at vi så har, at systemerne ikke er bedre M. Jeg kan se at du har markeret flere steder med urigtige oplysninger.. I: Ja, ja der er masser. Så sagde vi okay hvis de stadig påstår at han har familie så må de også finde den gamle tante og onkel, der er jo ikke andet at gøre, så gik vi i gang med det her og det var Og imens vi var i gang med det her, blev vi pludseligt opmærksom på at det var udlændingeservice der ifølge loven skulle finde de efterlysninger, altså efterforskninger og så fik jeg fat i det jeg havde haft og sendt ind til udlændinge service og det forstår jeg slet ikke for nu har den unge jo været her i 3 år og så 4 år. Og så fik jeg også en mail der inde fra hvor de beklagede meget, for de havde fejlagtigt troet at det var Dansk Røde Korses opgave Side 90 af 131

91 Line: Nej, det er også pinligt... I: Pinligt, jeg sendte det hele til ombudsmanden igen for nu må de altså virkeligt få en påtale, for det kan da ikke være rigtigt Og det øhh det er nok et halvt år siden nu og de fik også en påtale og det var i avisen Og det er også noget jeg har undret mig over, at når man nu giver afslag til sådan en ung mand altså den gang var han 17, han er stadig mindreårig, for han er endnu ikke 18, at man så ikke sætter en efterforskning i gang og så sætter man dem på et tog eller et fly og så hjem igen, hvis man havde fundet hans familie, det er det man skal gøre Mette: Men hvad gjorde advokaten i havde? I: Han skulle sikre det Ja nej det fungere heller ikke, altså den der advokat var kun hyret ellers må du selv betale, altså du har ret til en advokat når du skal i flygtningenævnet, men det drejer sig kun specifikt om postulat, ikke andre ting Og det er jo blandt andet Bedsteforældre for asyl har jo lavet masser af høringssvar der netop, de der unge mennesker burde jo have advokatbistand, de har jo ikke en jordisk chance til at finde ud af, de kan komme til at sige noget, fordi de tror at det er det man gerne vil høre... Mette: Jeg kommer lige til at tænke på noget for det er jo faktisk sådan at hvis du er et dansk med statsborgerskab i Danmark og du tvangsfjernes fra dine forældre, så har du ret til en advokat, det undre mig bare at man ikke giver børnene advokater når de skal sendes hjem det undre mig bare, for de er ligestillet med danske børn rent juridisk Det er jo en god pointe I: Ja ja, MEGET, men det er jo sket meget de der 10 år hvor dansk folkeparti har regeret landet, at der bliver jo indgået masser af mærkelige studehandler med alle, men det ved man jo ikke hvis man ikke sidder et sted, hvor man netop støder på sådan noget Og så tænker hovsa, og at det er deres pligt, men ikke at de gør det lige med det samme. Det er bare sådan noget almindelig sund fornuft, det ville da være det smarteste, hvis man gjorde det med det samme, for så kunne man netop, altså de mennesker som var uberettiget her, så kunne man jo virkeligt sende dem hjem på en anstændig måde Line: Vil det sige, at den unge fyr, han kun her i landet endnu, fordi man ikke har kunnet bevise, at hans familie lever? Side 91 af 131

92 I: Altså man kan ikke sende dem tilbage, Danmark og Iran har ikke noget. Iran tager ikke sine flygtninge tilbage, Iran, den iranske ambassade og her arbejder ikke sammen, de udsteder ikke dokumentation, han har ingen dokumentation, han har ikke nogle papirer Line: Han har ingenting? I: Ingen papirer, han siger, og jeg har heller ikke nogen grund til ikke, at tro på ham, vil jeg sige, de 5 år jeg har kendt ham har han aldrig løjet overfor mig og han har fortalt mig nogen Altså vi har været til lægen fordi han havde fået en kønssygdom, altså jeg tror, at han stoler virkeligt meget på mig, så Han havde en lille rygsæk, men de skulle jo gå til Tyrkiet og den havde han tabt og i sin rygsæk havde han, han var jo mindreårig da han flygtede og de har sådan nogle identitets papirer og dem havde han tabt Line: Ja, ja I: Men de, den øhh, iranske ambassade arbejder ikke sammen med Mette: Men hvis man kommer fra Iran og man så bliver 18, så vil man ikke kunne blive sendt hjem, for man vil ikke have dem, hvis de ikke har papirer? I: Nej, nej Line: Det vil sige, at han er sådan set statsløs? De vil ikke have ham her og de vil ikke have ham i Iran I: Ja, nej han lever i det man kalder et Limboland Mette: men du siger, at han har arbejde og sådan noget, hjælper det ham når han er i Danmark, oplever du at han på en eller anden måde bedre kan eksistere, hvis han har et arbejde?... I: ja altså, han øhh, han, jeg vil ikke sige, at ha stortrives, men jeg tror, at han har fundet sådan en god balance mellem, han ville selvfølgeligt gerne, han ville for eksempel gerne være pædagog, altså øhh og han øhh og han er meget indstillet på, at man skal yde noget, før man kan nyde noget og for eksempel han kommer til jul, eller vi havde fejret jul sammen og der fortæller han, at nogle af hans venner, han bor jo stadig i Kongelunde og de syntes, at det kan man ikke deltage i kristen jul og sådan noget og der havde han sagt, at nu boede han jo i Danmark, og han kalder mig mor, og jeg har inviteret ham og han, ja han vil selvfølgeligt Side 92 af 131

93 godt se hvordan og han har også været her til påske og, han er meget åben og han vil gerne integreres men han vil ikke fornægte sin baggrund Line: det skal man heller ikke I: Jeg har da også gået ti Id fester for det er spændende at se hvad der foregår, hvad de laver der, men jeg vil sige, at han fusionere, selvfølgeligt nu bliver han 22 her til april, og så har han tilbragt, til oktober bliver det 5 år Mette: Hvad har du fundet ud af, hvad kan han forvente af tid og? I: Altså det der så skete bagefter det her, så efterlyser vi hans fars onkel og tante og det var håbløst o vi fik også et brev fra Iran om, at tiden var ikke, de kunne ikke opsøge dem og de havde været i den lille by og der kunne de ikke få viden om og det har de opgivet og det har jeg så skrevet, også efter at, at ombudsmanden havde læst det, så havde de jo også selv iværksat og jeg har et brev, som Fra politiet, fra rigspolitiet her hjemme, at de også de, de kan ikke efterlyse hans pårørende, det var håbløst og så tænker man selvfølgeligt okay, så må han jo få humanitær opholdstilladelse Line: Ja, så burde det jo være åbentlyst!... I: Men no, no, no det gør man ikke, så går han bare videre, så er det noget med, at han skal skrive under på, at han vil samarbejde med politiet og så er det det her 18 måneders, jeg ved ikke om i kender det, men hvis du har boet her i 18 måneder, så du kom som mindreårig og du samarbejder og giver alle de oplysninger, så de til sidst kan se, at de kan, at det føre ikke til nogen steder hen, så kan de måske få humanitært ophold og det er også det, at han er inden i nu, plus, at jeg tror at det var i december, at nu havde regeringen også, altså der sidder for mange iranere, der sidder for mange irakere Eller for mange, jeg tror at der sidder 80 når det kommer til stykket, men det er jo 80 mennesker, æhm, men jeg mener bare i forhold til de her danske folk sige altid at der kommer horder og så vælter de vores grænser og vi får flere og flere flygtninge, at æh, det er noget, de sager må genoptages, hvis man ikke kan sende dem tilbage, for så ender vi igen, ligesom dem gang med irakerne og Brosnon kirken MLine: Ja, ja Line: Men der blev da også sendt nogle tilbage ikke?... Side 93 af 131

94 I: Jo, men der var også mange, som fik ophold, vi skal jo ikke kommer derhen igen, hvor der sker sådan nogle tåbelige konflikter Line: Nej, nej I: Og det er det, vi havde alle sammen meget store forhåbninger til vores regering, nu skulle det nok blive meget bedre, men altså det Jeg ved jo godt At det Jeg har en meget god kontakt til Jessica Stampe fra de Radikale, deres udlændingeordfører og hende har jeg både mødt og korresponderet meget med og hum siger også, at du bliver bare nødt til at blive ved og ved med også og jeg har faktisk nu tænkt at jeg vil skrive til Udlændingeservice, hvor langt man egentligt er kommet med den ordning (noget er undtaget) Mette: Nu har vi jo om anerkendelse i vores opgave og de bliver jo anerkendt retsligt, de her asylansøgere og de bliver også anerkendt i det private, de får nogle gode relationer, nogle trygge relationer i de centr de bor på i røde Kors eller igennem Bedsteforældre for asyl, men det er mere den solidariske anerkendelse, at komme ud og få et arbejde, at få lov at vise, at man er nogen og det er der jeg høre, at du peger på, at du peger på, at der er noget mangler på integration i det omkringliggende samfund, at der er ingenting at lave i de asylcentre, at I: nej, nej, jeg må også indrømme, at jeg ved ikke rigtigt hvordan, men altså for eksempel så noget som Sandholmlejren, jeg syntes at det er sådan noget, et meget deprimerende sted MLine: Hm, hmm I: Fordi, nu har de også udbygget det, for der sidder de jo alle sammen, som man ikke kan sende hjem, og der der så meget kriminalitet, der er så meget hash og så meget, det er altså virkeligt Det er fordi jeg kan jo til en vis grad sætte mig ind i, at du er jo et voksent menneske, du er erfaren og du har nogle børn og e familie, du får ingen penge, de får jo ingen penge, de får jo bare mad Line: De får ingen lommepenge?... I: Nej, nej Mette: Men hvis du skulle pege på noget, som kunne være det mest optimale, hvis de nu ikke kan få asyl? I: Lad dem bo i blandt, lad dem vise, det kan da godt være, at der vil være nogle brodne kar, men det vil der jo altid være, det er der jo også blandt danskere for pokker, vi høre alt det der Side 94 af 131

95 tv om socialt bedrageri, altså lad dem klare sig, jeg har en iransk købmand lige heroppe, som jo altid har åbnet, meget sød fyr, og han kom også her sok flygtning, de er jo nogle meget foretag som mennesker, de har faktisk ikke det her forventning til at staten skal sørge for dem, som vi er opdraget med i Danmark Der kan man jo altid få kontanthjælp eller hvad det nu hedder og det er også godt nok, jeg er meget glad for vores system, fordi selvfølgeligt skal der være hjælp og hente, men sådan er de her mennesker jo slet ikke indrettet, de har det sådan, at de skal jo klare sig til og det gør de jo. A har også til tider arbejdet sort og Når jeg fik det af vide eller fandt ud af, så sagde jeg altid, at det gør du altså bare ikke, for det vil aldrig nogensinde gavne din sag Han har en gang været i et slagsmål og det er jo et andet problem og de sidder jo blandt mange nationaliteter og for eksempel kurdere og iranere, de kan ikke lide hinanden Det er sådan en ting, som vi glemmer, altså når vi siger flygtninge, de skal da bare være glæde for, at de er kommet herop, de får mad og har fået en dyne, de har så mange konflikter de tager med indbyrdes MLine: Mm, hm Ja I: De er jo ikke bestemt solidariske dernede, der er nogle afghanere som gør livet surt for ham og det er svært for Øhh for en ledelse dernede også at håndterer det dernede, men jeg synes nu at de gør et godt stykke arbejde, vi har et meget, meget fint samarbejde, det har jeg altid haft Nu er jeg også, altså hvis jeg kan se en ting, så beder jeg som regel om et møde og siger, ved du hvad, det her må vi prøve at kunne gøre bedre Nej, altså da han kom fra øhh, Gribskov, som er helt enestående Line: det skal lukke ikke?... I: Jo, til der ned, der var ligesom om, øh, der var han jo blevet voksen og da jeg først gang henvendte mig, så var det ligesom, at de var sådan og hvem er du så, og jeg sagde jamen jeg har været As repræsentant i 2 et halvt år, nå, men det vidst hun ikke noget om, og der gik jeg så til ledelsen af dansk Røde Kors, at det må vi altså have ændret, fordi bare fordi han er 18, hvis vi har valgt eller jeg har valgt, at jeg gerne vil holde kontakt og støtte ham videre, så skal det jo ikke ligesom Hun følte det som en indblanding, men jeg sagde også at jeg blander mig ikke i noget som helst, jeg vil bare gerne underrettes, hvad hvis han kommer op og slås, det er bare meget rart, at få af vide, for så kunne jeg måske også snakke med ham Det er jo ligesom hvis du har dine børn og de slås i skolen, så vil du jo også gerne høre, men det har de rettet op enormt meget på det Side 95 af 131

96 Line: Oplever du, at der flere, der bibeholder kontakten? I: Ja, der er nogen, jeg har en god veninde som også gør det, hum har også en total håbløs case Der er mange mærkelige skæbner, problemet er når du lære dem at kende, altså jeg prøver, at holde lidt Distance, så det er derfor også at æhm, fordi der er mange ting Nu har vi snakket om, at vi skulle tage til Bornholm, altså mine børn og børnebørn og de kender ham jo alle sammen og vi har tænkt os at leje et sommerhus derovre og der spurgte de om ikke A skulle med, og det syntes jeg var en god idé, men han kan jo ikke rejse igennem Sverige, for han har ikke nogle papirer Line: Nej, nej I: Det kan han jo ikke og så skulle han jo flyve derover, det er sådan nogle ting, hvis han nu en skønne dag alligevel skal hjem, æhm, det er derfor jeg prøver at holde lidt, æhhm, det skal ikke gå helt ind under huden, det tror jeg ikke man kan holde ud Line: Mm, mm I: Altså jeg har været til mange Og været til supervision, hvor der er mange gange jeg tænker drop det her, men det kan jeg jo altså ikke, så Line: Fordi det er hårdt? I: fordi det er hårdt, det er hårdt arbejde ind imellem også fordi min egen illusion kan blive sådan rystet gang på gang på gang, hvor jeg har tænkt Det eneste, jeg vil bare have et anstændigt Danmark For det kunne jo være dig eller dit barn, nej, det sker aldrig for vi skal jo Line: Ja, vi bor jo her i Danmark I: Ja, vi bor jo her i Danmark, men jeg siger, man skal simpelthen aldrig sige aldrig, fordi Nej, jeg mener, at det er dybt uanstændigt, at man har unge mennesker boende heroppe i 5 år Man ved At jer kan vi ikke sende tilbage og Iran har ikke den her tilbage sendelses aftale med Iran, du har ikke med Iran og Somalia Og så lader man dem bare gå i sådan et Limboland, det er jo ikke anstændigt og det er så uforeneligt med vores demokrati, med vores, hele vores tankegang her i Danmark Line: Vi snakker jo også meget om det her med tilknytningen, for eksempel får man automatisk opholdstilladelse i Norge, hvis man har været der i 3 år, fordi så vurdere man, at Side 96 af 131

97 tilknytningen til det land er større end hjemlandet og det syntes jeg i hvert fald personligt, at det virker da rimeligt Mette: Ja, og det må da også være et meget større incitament for dem, der behandler sagen. I Norge tager man sagerne hurtigere igennem, strejker sagen sig over 3 år, så det er jo også en gulerod for dem I: Exakly Exakly Her hjemme, der har man jo lavet alle mulige stramninger, fordi betaler penge til folk, så går de sikkert hjem MLine: Ja, ja I: Altså så tænker man, hvor i al verden har de læst det her henne Line: Det oplever du ikke, at hvis de får tilbudt penge, så tager de hjem? I: Jeg vil stadig vove og påstå, at 80 % af de der flygtet ikke er flygtet fordi de ikke havde nogen penge, de er flygtet fordi, de var i fare eller deres familie var i fare eller et eller andet, man flygter ved gud grød ikke bare sådan Line: Nej, det er jo også det vi har erfaret, at de folk der flygter, er godt bemidlet, for det koster jo mange penge at få nogen til at guide turene, så vi har da hørt, at det har kostet op mod for at få I: Det gør det, A har sagt, at der var den der gamle onkel og tante der, de har betalt dollars Line: Og det kan folk jo ikke, der Det er jo dem, der ender i det her flygtningelejr I: Ja, ja, de fattige, men jeg syntes også bare, at netop når vi taler om de mindreårige, så ha er jo blevet sendt af sted, han er jo ikke gået frivilligt Line: Nej, nej I: Hvis den gang, han anede jo ikke, at der var en anden verden, hvis der var kommet en og spurgt, vil du gerne flygte til Danmark Mette: Væk fra din mor og søskende I: Altså Side 97 af 131

98 Mette: Har du en oplevelse af, at han er traumatiseret, at der er noget der er sket med, som gør at han går og har det skidt i dag?... Du behøver ikke komme ind på detaljer I: Nej, nej Mette: Men jeg tænker, at det at hans far døde og flugten herop, har det sat alvorlige dybe ar i hans sjæl I: Absolut, det tror jeg, absolut, helt afgjort... Han har det stadigt svært ved at stole på folk, altså de mennesker han kender, dem tror jeg godt, at han er tryg ved, altså min familie, det tror jeg godt han er tryg ved. Jeg har en datter og en søn, de kender ham og de snakker med ham Så det, men han har ikke, han har ikke nogle rigtige danske venner, de får jo ikke, de har, så kommer han en gang imellem, det har han nu ikke gjort et stykke tid, men så kom han og fortalte, at der var en som havde fortalt ham, at man kan en advokat til at lave en sag, så man kan blive her i Danmark, så siger jeg ved du hvad, det er sludder MLine: Hm, hm Det vil jeg overhovedet ikke være med til det og det passer ikke, altså jo det kan man De høre så mange historier og de høre mange i sådan nogle lejre der Hvor de for det første keder de sig halvt ihjel og for det andet, så, fortæller han også at det er ulovligt det der foregår der, de kommer kørende med store biler og har solgt jeg ved ikke hvad, ikke altså, de må jo have fået de der penge et eller andet sted fra og det ved de jo alle sammen, altså det er jo så usundt både fysisk og psykisk og alt muligt, det vil da være meget bedre om han boede et andet sted, at han gik i skole og havde et fritidsjob ligesom alle andre og gik til fodbold eller hvad pokker han laver også når Det har jeg sagt inde i Udlændingenævnte at hvis de her unge mennesker bliver uddannet, så har de noget at tage med hjem og så Altså kroner det er sgu brugt meget hurtigt Line: Ja, ja I: De skal jo, man skal jo lære dem at fiske så de bagefter selv kan fange fisk Line: Ja, hjælp til selv hjælp I: Ja, ja det er det jeg har meget svært ved Danmark, jeg elsker at bo i Danmark det er slet ikke det, men jeg har boet her så længe så jeg må gerne kritisere, de værdier, helt tilbage til Grundtvig og alt det, det er så langt fra hvad vi praktisere, Jeg forstår det bare ikke, og det kan Side 98 af 131

99 jo ikke kun være fordi at Dansk folkeparti har haft så utroligt meget held til at sige så meget sludder på så kort tid der er sket et eller andet, men det er der jo også, det er ikke kun i Danmark, det er i hele Vesten, der har forskubbet sig en masse værdier Men den her med at man Det er i stik imod det man gjorde under 2. verdenskrig, nu har jeg været gift med en jødisk mand, hvis familie blev roet over til Sverige den gang og så kom tilbage igen og Danmark var så stolt af det og i hele verden har de sagt se hvad de har gjort og så 60 år senere så behandler vi folk sådan Det hænger jo bare ikke sammen Line: Men de gjorde det jo sådan set også efterfølgende med de tyske børn der kom herop, de blev behandlet som fjender (noget er undtaget) Mette: Og det er værdierne omkring jøderne den gang der smuldre?... I: Ja, nu har vi jo også Bedsteforældre for Asyl og det har spredt sig til hele Danmark og jeg har sådan en sticker bag på bilen og jeg bliver da tit spurgt, om skal de så alle blive her, men nej det er måske en lidt misvisende titel, man skulle nok havde heddet noget andet, men vi siger bare, at de mennesker der her, dem skal vi bare behandle ordentligt MLine: Hm, hm I: Altså de skal have mest muligt, børnene skal gå i skole og Ellers bliver de jo bare terrorister, det gør, ja det tror jeg sgu også jeg ville blive, hvis jeg blev dårligt behandlet Mette: Så du tænker, at de ikke bliver anerkendt på lige fod med andre børn der bor 5 kilometer væk, det skaber en modvilje mod det danske system?... I: Ja, ja, det gør det da Fordi det har jeg oplevet med nogle af de unge mænd jeg har kendt lige så længe jeg har kendt A, jeg vil ikke sige at de har et had, men de har en foragt for, fordi de tror ikke på vores system, de kan kun leve her, de tror ikke på deres liv, for det er de efterhånden ligeglade med, så arbejder de bare sort Mette: Så skaber de en form for subkultur I: De lever parallelt Line: Men tror du, at de får af vide når de tager af sted, alt bliver godt når du kommer derop, at moderen siger, når du komme fra går det godt Side 99 af 131

100 I: Jeg er ikke sikker på, at de tænker så langt (noget er indtaget) Altså hun, hun er jo også analfabet (noget er undtaget) Jeg har flere gentagende gange snakket med A, hvordan foregår det, Han kom til Istanbul, hvor han sad sammen med 5 andre i en mørk lejlighed i en måned og så blev de bare puttet i en lastbil og så blev de kørt igen Altså han aner ikke, hvor han bliver kørt hen, altså det er tilfældigt, han kunne lige så godt være endt i Sverige eller Tyskland Mette: Det er nok mere bare, at du kommer i sikkerhed I: Ja, det er nok mere det, det siger, du bliver bare nødt til at gå, for næste gang de kommer, tager de dig med Jeg har hørt nogle ganske forfærdelige historier også med piger og de er jo også meget bange for autoriteter De stoler jo ikke en pind på det, de kommer jo fra samfund hvor man ikke kan stole og det er tit det vi glemmer her hjemme, et lille velfungerende samfund med 5 millioner mennesker, så dan er det jo ikke ude i den rigtige verden Line: Nej, nej Mette: Hvis vi nu siger anerkendelse, hvad er anerkendelse for dig? I: Anerkendelse for mig, er for det første at anerkende et menneske et hvert menneske har selvfølgeligt en værdi, det kan være en værdi langt væk fra min, men den må vi jo anerkende før vi overhovedet kan komme i kontakt med den anden og at anerkende er, ikke altid at gå ud fra det værst tænkelig, måske er jeg meget meget naiv der, men når jeg møder mennesker første gang, så tror jeg på det gode i det mennesker, men så kan jeg måske efterhånden godt finde ud af, at de er nogle dumme svin Men altså så må jeg finde ud af det efterhånden, altså jeg går ikke ud fra og det er også anerkendelse for mig, det her at møde et menneske på lige fod i første omgang Vi er lige meget værd Og behandle hinanden ordentligt, det kan godt være svært, det er det også for mig nogle gange, jeg er også urimelig og så videre, men jeg prøver MLine: Hm, hm I: Og det er også anerkendelse Danmark er for øvrigt et af de få lande som aldrig har ratificeret Børnekonventionen Line: Jo det har de, men de lever ikke op til den Side 100 af 131

101 I: Nej, den er aldrig blevet inkorporeret i lovgivningen jamen det står, men gud gør det ej, hvordan behandler du et barn, du kan ikke spørge et barn på den måde, det må man slet ikke Line: Det var også noget af det vi var interesseret i, at Danmark har fået flere næser I: Ja, men det gør man altså ikke, det vil jeg til en hver tid skrive under på og jeg syntes at det er dybt bekymrende Line: Men syntes du, at der sket en ændring siden Barnets Reform i januar 2011? I: Nej desværre, jeg er godt blevet spurgt om jeg vil tage nye, men jeg kan ikke rigtigt overkomme det, for jeg har det sådan, at hvis jeg gør noget, vil jeg gerne gøre det ordentligt Og jeg har børnebørn også og nu er jeg blevet pensioneret Og jeg har aldrig haft så travlt, som efter jeg blev pensioneret (noget er undtaget) Mette: Hvis vi nu skal samle op, så siger du, at det måden at møde et menneske på og det der med at man skal anerkendes på lige fod med andre rent retsligt At jeg er lige meget værd som min nabo I: Ja, ja, lige præcis, lige præcis Det er det og det er helt afgjort, at når vi nu er i det land vi er og har tilsluttet os nogle konventioner, altså så skal vi ved gud grød holde os til det, det skal vi altså bare Line: Ja. I: Og jeg syntes, at det er bekymrende, at der så mange mennesker, der ikke ved, at det gør vi slet ikke Line: Nej, lige præcis Altså jeg blev da overrasket over det I: Ja, det gjorde jeg da også Line: Ja, man tænker, at det gør vi da I: det er jo det, det er jo det vi vokser op med, altså vi er et anstændigt folk Line: Lige præcis ja, lige præcis I: Altså, vi havde jo en kontrovers med Birthe Røhn, vi havde nogle møder med hende, hun kaldte os altid de der bedstemødre de taler med deres og hun blev ganske forfærdelig, da Side 101 af 131

102 hun blev minister Der troede vi nu Men hun havde også lavet nogle stramninger med de her flygtninge, fordi hver gang de har det her finanslov, så vedtager de altid noget, som ikke har en pind med finansloven, at gøre Og de ville kun sige ja, hvis man også siger ja til det her, og der, den her lov skulle gå til afstemning der og vi var nogle Bedsteforældre for Asyl og vi sagde, nu går vi ind til folketinget og sidder vi oppe i logen, vi sidder stille og siger ikke noget, men når hun så kommer til, så rejser vi os op og synger Barndommens Land Det er det vi synger om søndagen, hver 14. dag i Sandholm, når vi er færdige (noget er undtaget) Hun blev helt hysterisk og vi sang bare videre, men vi fik en bøde, fordi man må ikke forstyrre folketingets arbejde (noget er undtaget) Altså de her forestillinger man har om nogle mennesker, når de pludseligt bliver væltet, det er svært at håndtere Mette: Fordi anerkendelsen ikke er der?... I: Ja (noget er undtaget) Mette: Du siger, for du sagde tidligere, at du havde kontaktet folketingets ombudsmand med hensyn til As sag, kan du huske hvornår det var? Det kunne jo måske være relevant for os i forhold til behandling af sagen (noget er undtaget) I: Man bliver jo grebet, eller jeg bliver grebet, det gør jeg jo oktober 2011 (noget er undtaget) Det var den ene gang, at han gik ind i sagen For han tager jo ikke stilling Mette: Nej, vi ved godt hvad hans funktion er (noget er undtaget) I: Jeg fik jo en mail fra Udlændingeservice, hvor de fortæller, at de har fejlagtigt troet, så tænker jeg fejlagtigt troet Det er jo Udlændingeservice Og så kommer de her statsløse palæstinensere og de vidste det jo godt, de har bare syltet det, det er jo min næste tanke, fejlagtigt troet, men selvfølgeligt har de vist det, de har da bare tænkt, at så længe der ikke er nogen der opdager det (noget er undtaget) Mette: En sidste ting jeg vil spørge dig om, men det om A, da han var under 18, når han skulle i forbindelse med skole og læge, når han havde behov for behandling I: Det er Dansk Røde Kors Han gik på skole op i Lynge og skulle til tandlæge engang Altså det hjalp altid hvis han havde en voksen med, og hans Øhh Psykologiske vurdering, det øhh jeg ved ikke, jeg kunne mærke på ham, jeg kunne høre på ham, at han sover for eksempel meget, meget dårligt og på et tidspunkt røg han også rigtigt meget hash Og sådan noget fordi han kunne simpelthen ikke sove og så tænker jeg, at det vil jeg sikkert Side 102 af 131

103 hele ikke kunne Øh, øh Altså jeg har oplevet, at, altså jeg har et meget ambivalent forhold til Røde Kors på den måde, de mennesker der arbejder der, de er nogle ildsjæle, ligesom Nike I syntes måske, at det er indblanding, men det ligge mig på sinde, at udrede, altså det er et menneske af kød og blod, det er ung mand og han skal sgu da have et ordentligt liv simpelthen og jeg vil ikke have det, jeg vil ikke have det og hvis han har nogle problemer vi kan hjælpe ham med, så bliver vi da nødt til at afhjælpe dem MLine: Mm, mm I: Så øhh, men på den anden side, så er det jo også en organisation, der skal køre og fusionere, med penge og der skal genere nogle penge Jeg kan ikke helt finde ud af, for nogle af de mennesker jeg møder i de andre lejre, æhm De arbejder og det er fordi det er et arbjede og jeg tror, det er måske igen min naive forestilling, at det skal være et kald eller what ever, det skal det selvfølgeligt ikke, jeg kunne bare se, altså oppe i børnelejren der er jo mange frivillige og de gør det jo fordi de er nogle ildsjæle MLine: Mm, mm I: Altså de gør det jo fordi, nå vi kommer til læge og så var det, han mente at han havde Jeg var i sundhedssektoren dengang og vi havde brochure med i for eksempel Kongelunden, vi havde jo fået oversat dem til forskellige sprog Jeg arbejde med forebyggelse den gang Og sagde at dem skal i simpelthen dele ud til de unge mennesker, for selvom, at de lever i sådan en parallel verden, så lever de altså i den verden vi lever i, hvor de kan få alle mulige kønssygdomme og han fik så Altså første gang han snakkede til mig om det, der kunne han jo have gravet sig ned i et dybt hul Der sagde han, altså min mor ville aldrig sige sådan til mig Jamen for det første er jeg ikke din mor, for det andet skal vi altså have det der behandlet Mette: Hvad var da din faglige baggrund? I: Jeg arbejdede som kontor fuldmægtig (noget er undtaget) Jeg har haft en rimelig god opvækst og jeg har altid gjort mig en masse tanker om, altså jeg kan godt lide at involvere mig, jeg kan slet ikke lade være faktisk (noget er undtaget) Altså han har jo et ID kort fra Dansk Røde Kors og så går det over der Og så gik vi op og købte medicin og det hele A har i hvert fald fået den behandling han skulle have og havde behov for der (noget er undtaget) Det undre mig, at man har lavet sådan nogle kategorier, som man putter flygtninge ind i, hvilke land man kommer fra Det er en af de ting som, jeg har svært ved at Side 103 af 131

104 forstå eller, jeg forstår det jo godt, men det er bare noget man først finder ud af det, når man er i det som gør Jeg kan vældig godt lide det her, det giver mig en meget større horisont, jeg tror det er sundt (noget er undtaget) Hvis jeg var i sådan en situation, ville jeg så ikke sende mit barn i skole, ville jeg ikke sætte viden over kultur Jeg ved det ikke Mette: Det er svært I: Men kurderne er jo et utroligt stolt folkefærd Mette: Men det er jo fordi, at man er anderledes I: Jo, men man ville da sende sit barn i skole Jeg ved det ikke Mette: Hvad hvis dine børn er blevet mobbet groft, hvad så?... I: Ja, det er jo det man glemmer nogle gange med de her mennesker, de har jo også alle de her dagligdags problemer, som vi alle sammen har Altså de elsker deres børn, fordi det Birthe Røhn hun også altid sagde, at de holder deres børn som gidsler, altså magen til sludder har jeg aldrig hørt i mit liv Line: Hm, hm I: Altså det gør de sgu da ikke, altså det forudsætter jo, at de her forældre har de samme ressourcer som dig og mig og det har de jo ikke, jeg kender massere, det har de ikke Line: Men det er jo også det vi lære via vores uddannelse, at viden er jo magt I: Ja, ja Selvfølgeligt Line: Nu mere viden, jo mere magt har du Især også over ens eget liv Og man kan træffe sine egne valg I: Ja, ja og derfor er det vigtigt, hvor den viden kommer fra, det var i Kongelunden blandt de unge, de har så mange myter der nede, egentligt burde man komme og snakke med dem en gang imellem og de siger, det gør vi også, for de opbygger en viden, der om de danske, om danskerne som har, som er en lille bitte del af sen danske befolkning og det er akkurat det samme Pia gør ikke Line: Ja, ja Side 104 af 131

105 I: ALLE udlændinge er sådan, ALLE danskere er sådan og det får vi altså ikke ret meget ud af Line: Nej, nej Det tænker jeg et eller med, at så kan de ikke med den fordi den kommer et andet sted fra i landet, et eller andet sted tænker jeg også, at de skal jo også lære, at vi alle sammen er lige, for hvis de kan sidde og sige, fordi du kommer der fra og jeg kommer der fra, så kan vi ikke snakke sammen og der er jo lige så galt I: Ja, ja Det er det jo Line: Som at nogle danskere mener, at vi skal bare ikke have nogle af dem herop I: Jeg benytter en hver lejlighed når jeg er der nede, når jeg laver mad med dem eller når Hvor jeg netop siger, ved du hvad, hvis jeg kommer til dit land, så vil jeg da også gerne høre, hvordan du lever og altså, der er jo ikke noget ondt i, at vi fejre jul og du fejre ramadan, sådan er det, ved du hvad det er det der er det skønne, det er det der giver os styrken til, at være ordentlige mennesker, det er Line: Også med deres trosretninger, det er jo ikke så underligt, hvis de ikke kan sammen og de begge kommer fra Afghanistan og så er der nogle der syntes, at det er mærkeligt, at de kommer herop, de skal jo også I: Men det kommer jo ikke fra den ene dag til den anden Line: Nej, nej I: Det tog jo også 100 år med oplysningstiden og det Line: Ja, ja, men tænker du så helt personligt, at vi her i Vesten er længere fremme?... I: Nej, jeg siger altid, det er bare anderledes, jeg siger Vi er ikke, jeg tror ikke vi er en pind klogere end, altså Vi er bare anderledes og vi tænker anderledes og vi har en anderledes ballast og bagage fordi vi netop, vi er så oplyste og alle vores børn går i skole Dernede, de går jo ikke, altså jeg siger altid, der er ikke nogen som er bedre eller dårligere, vi er bare anderledes Line: Men alligevel tænker jeg jo, at jeg vil hellere have demokrati I: Ja, jeg ved godt, hvad du mener Absolut (Noget er undtaget) Men hvis du nu er opvokset i den kultur der nede, så er det jo bare et ord, de aner jo ikke, hvad demokrati er Side 105 af 131

106 Jeg taler også med A om demokrati, om kvinder og så videre, det er jo derfor, at det er så vigtigt, at få fat i de unge, de er jo de eneste der kan komme ud og udbrede de der tanker De ældre der har siddet her, de gamle tyrkiske damer, der aldrig har lært dansk, det tog er altså kørt og så skal alle lige pludseligt lære dansk Det er altså noget pladder og det er derfor jeg siger, at de flygtninge med børn, se og send børnene i skole for pokker, det er hårdt og det kan give en masse konflikter, men det er da det eneste rigtige at gøre Line: Men altså, hvis jeg kom til deres land, så ville jeg jo også lære om deres kultur og så videre, men jeg vil jo stadigt have lov til, at tænke og mene hvad jeg vil Og når de så kommer her, så mener jeg bare, at de må da tænke, at I: Men de tænker jo ikke sådan, det er jo det jeg mener med anderledes Line: Men når de så kommer her, så syntes de jo også, at deres er bedst I: Men det er jo fordi, at deres verden er meget mindre, de er jo ikke opvokset med, at du fra barnsben kan sige til din far eller mor, altså det tror jeg altså ikke på, de har jo for øvrigt også en helt anden respekt for ældre Altså hvis jeg siger noget, øhh, A ville aldrig sige til mig, det er da noget sludder, selvom han tænker det, tror jeg, altså det er det her med Altså det ligger meget dybere end vi er klar over At de ikke anfægte, øhh, deres religion for eksempel, altså hvis nogen siger, at det står i Koranen, så går man jo ikke og slår op Altså hvis nogen siger, at noget står i Biblen, så slår vi det jo op Halvdelen, at det de siger, der står i Koranen, det har der jo aldrig stået en pind om, aldrig nogensinde At de skal rende rundt med de her burkáer og alt det, det står jo ikke i Koranen Det er jo kulturelt Line: Ja, det var jo Taliban, der indførte det i 80 erne tror jeg I: Og det kan du ikke en gang diskutere med dem, altså når, når nogen har sagt, at det står i Koranen, så punktum, så er det bare sådan Altså vi opdrager jo vores børn til at være kritiske Altså jeg har et barnebarn på 8, og hun siger, kan vi ikke lige google det og det er en stor forskel, det skal du huske Line: Hm, hm I: Altså, vi opdrager vores børn til at tænke, det gør de ikke, de er opdraget til at tro Line: Det er en god pointe (noget er undtaget) Side 106 af 131

107 I: Og jeg har oplevet det gang, på gang og det er meget svært, at argumentere imod Og det er jo derfor, at jeg siger, at det må gå stille og roligt, altså jeg håber, at A får opholdstilladelse og så gifter han sig her og så får han nogle børn og som man så kan øve noget indflydelse på og så kan de se, hvad demokrati virkeligt er (noget er undtaget) Jeg tror det eneste han vil sige har været godt, det er at han har haft mig Men det spørger i ham om Og det skal være uden mig?... MLine: Det er hvad han syntes I: Det er bedre uden mig, fordi han har jo hele tiden sagt, at der er aldrig et menneske, der har gjort så meget for ham som mig (noget er undtaget) Line: Vores pointe er jo ikke, at nogle skal ned med nakken, vi vil undersøge og belyse, hvilke konsekvenser det har for de unge, at sidde i systemet i så mange år I: Lige præcis Men jeg kan også godt finde på at sige, men hvor ved du det fra, så må du da undersøge det Altså jeg kan godt blive lidt spids og sige, at jeg gider ikke diskutere det, før der er nogle facts på bordet For eksempel, hvor mange udlændinge er der her i Danmark Øhh, øhh, jamen hvor mange er der Og det er jo inklusiv mig, jeg er jo ikke en gang dansk og inklusiv de der svenskere og findere nej, det må være mange flere, prøv at hør her, der er noget, der hedder Danmarks Statistik og så står det der og hvis du ikke tror på det, så har du selvfølgeligt et problem, men det er så ikke mit problem eller udlændinges problem Altså folk slynger sådan nogle ting omkring sig Og det gør de meget også her oppe i de rige områder (noget er undtaget) Min far sagde altid, hvis man har ressourcer, så skal man dele ud af det (noget er undtaget) Han har bare ind printet os så meget, det her med, at behandle hinanden anstændigt og man har nogle forpligtelser, altså viden forpligter, altså hvis du har mere end andre, så forpligter det (noget er undtaget) Line: Det handler også om moralsk ansvar I: Ja, meget Bilag Nike. Interview med Nike onsdag d. 13 marts Nike: Jeg syntes at det er svært med de der kronisk PTSD inde i Oasis, der er også mænd. Der bliver de simpelthen så bange. De er helt ude af sig selv. Græder og råber og sådan noget. Vi vil ikke tvinges til noget jeg ikke kan. Det skal du nok ikke sige til dem. Så bliver de helt, ligesom hvis de skulle til politiet. Jeg syntes at det er helt forkert alt sammen bliver kaldt Side 107 af 131

108 noget med jobcenter Det er jo umenneskeligt at være sådan mod folk. Man kan jo komme i klemme i systemerne, da forventer at man skal være sådan. Mette: Ja man må jo tage et valg om man vil være arbejdsløs eller om man vil arbejde under de forhold. Nike: Jeg kan råde jer til noget andet. Dem der klarer sig godt, det er dem der har skrevet artikler hele tiden, lige fra begyndelsen. Mette: Hm Nike: Om hvad som helst. Line: Hvorfor det? Mette: Ytringsfrihed? Nike: Lige så snart man har skrevet nogle artikler, så kender folk en og så betyder det noget, hvad man siger. Så får man ligesom en vægt. Det kunne handle om hvorvidt systemerne faktisk forhindrer de professionelles evne til at relaterer sig til klienten, ik? I virkeligheden handler det om. Hvad er en professionel relation? Line: Hm Nike: De der kvindefag kan man let live trampet ned som for følsom, med lidt for meget indlevelse og sætter sig for meget på klienternes side og sådan noget. Selvfølgelig skal man jo administrerer nogle love og forordninger. Jeg synes også, at man har pligt til at vise, når man er professionel andre mennesker hvordan der er rimeligt at forholde sig. Mellem menneskeligt ikke? Mette: Der er mange måder at møde hinanden på også selvom man skal give afslag i en sag, så kan man godt gøre det på en ordentlig måde. Line: Ja det er jo også det som vi har argumenteret for i valget af dette emne. Det var jo også det der handler om gensidighed og turde sætte en grænse. Hvad man vil være med til og hvad man ikke vil være med til i forhold til de her krænkelser. Selve opgaven tager udgangspunkt i de her unge mennesker, men viden kan vi jo sagtens tage med videre i vores felt, for det handler jo om hvordan vi er sammen som mennesker. Når man står iver for en borger som professionel. Side 108 af 131

109 Nike: Ja Line: Der er mange ting i det her anerkendelse Forklarer om opgaven og fordybelses perioden. Mette: Vi var ude at interviewe Ulla Hansen, socialrådgiver i Røde Kors. Nike: Ja, det var min tidligere samarbejdspartner. Hun er en meget sød og dygtig socialrådgiver. Mette: Vi fik en interesse for de her afviste uledsagede asylansøgere, dem der endeligt afvist, dem der står og er 15 år og skal hjem når de er 18, medmindre de kan sendes hjem til familie eller et modtagercenter. Det er der som regel ikke Taler om modtagercenter i Afghanistan. Line: Det har vi også talt om med en fra Røde Kors, hvem skulle arbejde der? Nike: Ja, det kunne jeg da godt, men det er meget farligt arbejde. Mette og Line: Ja Mette: Enhver der opholder sig i Danmark er underlagt Serviceloven. Det vi undrer os over, det er at de har det godt når de ankommer, med de får det dårligere jo flere afslag de får. Nike: Ja Mette: Så kan man ikke rigtig rette op på deres psykiske tilstand eller skade der er sket på dem. Vi undrer os over, hvorfor bliver der ikke underrettet til kommunen, hvad sætter man ind med? Hvordan anerkender man de her unge mennesker? Nike: Der bliver underrettet til kommunen, hvis de har det rigtig dårligt. Altså var en der hed Lars som Ulla arbejdede meget sammen med i Hundested kommune. Han var formand for kommunerne med hensyn til underretningen om børn på asylcentre. Han er der ikke mere. Han kom hver gang der blev lavet en underretning og et barn der havde det dårligt. Jeg har godt nok været tæt på nogle andre asylcentre i ydrekanten, der har jeg ikke hørt om det. men Ulla gjorde meget ud af det og samarbejdede med ham. Nu tænker du på dem der er endeligt afvist. Mette: Ja, det er dem vi beskæftiger os med. Side 109 af 131

110 Line: Det er også i forhold til Børnekonventionen, det her med at bliver de hørt og alle de har ting ikke? Medbestemmelse, pligt til at finde deres netværk. Nogle ønsker jo ikke at komme tilbage Ham vi har talt med i røde Kors fortalte os at det var få der havde ønsket selv at komme tilbage til familien. Det er jo også i sig selv lidt mærkværdigt. Det her med, kan de høre også. Hele dilemmaet i, at vi jo ikke kan rumme alle dem der kommer. Altså der er mange ting på spil Taler om teori. Nike: Når de kommer, så er de så opsat på at lære noget. De vil gerne lære at være dygtige børn og høflige børn. Der er ikke noget særligt ved de Afghanske børn. Man mangler jo arbejdskraft siger de. Oldingene skal jo ud af arbejdsmarkedet. Mette: Måske kommer vi til at indføre gæstearbejdere igen? Line: jah, måske kommer der flere kvote flygtninge. Nike: Nej de kvoteflygtninge, de duer ikke til noget. Mette: Positivlisten? Nike: Ja, det kæmper de allerede med. Mette: Vi ved jo at du har været psykolog og ansat på røde Kors. Har du lyst til at fortælle lidt om det? Hvad lavede du i Røde Kors? Nike: Ja, da jeg blev ansat så var der. Altså organisationen Børnesamdriften, det var der jeg var ansat. I virkeligheden var der dengang kun et børnecenter, men det lå i Gribskov, center Gribskov. Og det var der Ulla arbejdede. Hun var sådan en hovedkvinde på socialrådgiver fronten. Så kom der så mange, det var i 2008 jeg blev ansat. Der kom så mange i 2009 at man blev nødt til at starte op i Vipperød og Tisvilde blandt andet. Der kom et modtagercenter på Sjælsmark. Så det voksede og voksede. Mit hoved ansættelses sted var Gribskov. Jeg var ansat under lederen af Børnesamdriften som var Gitte Nielsen, som nu sidder og er leder for børn og dem med særlige behov. Hun var også leder for Ulla. Min arbejdsbeskrivelse det var at være psykolog ude på børnecenteret og på kvindecenteret, de lå sammen, de delte grund med Kongelunden Det som jeg skulle, dat var at. Der var forskellige hovedopgaver. Jeg skulle lave terapi med enkelte unge og nogle af kvinderne derude. Nu er det de unge i er interesseret i. Så skulle jeg lave psykoeducations grupper. Så skulle jeg være med til psykosociale møder, et tværfagligt team, hvor man diskuterede alle børnene igennem. Der sad nogle fra afdelingen, leder og sygeplejersken som var Birthe Van Dørs og Ulla og mig. Det Side 110 af 131

111 var egentlig de tre hovedopgaver. At præsentere en psykolog ind i organisationen på mange forskellige niveauer. Så havde jeg også supervision, når de lavede nogle særlige projekter rundt omkring med børnene og sådan noget. Det var mine hovedopgaver. Mette: Havde i di her screenings metoder dengang? Nike: Altså, det havde de ansat nogle psykologer et andet sted i systemet til. De havde slet ikke bygget det op. Det har ikke fungeret den tid, jeg var der. Men altså, vi fungerede, psykologerne var underlagt, øh, det var i hvert fald en forordning som var lavet af lægesystemet, i forhold til US (læs Udlændingestyrelsen) US sidder jo og forhandler kontrakterne for asylcentrene. På det tidspunkt havde Røde kors jo stort set alle kontrakterne. Lige nu vrimler det op med asylcenter i hele Danmark, fordi KL (læs Kommunernes landsforening) vil jo have at de bliver job projekter i udkants Danmark Line: Vi har hørt at der skulle starte et i Jylland, ude på en mark. Nike: De ligger meget øde dem der. De giver selvfølgelig befolkningen arbejde, men de har jo så ikke den erfaring. Så i begyndelsen der kæmpede Røde Kors noget imod, men det var jo dengang jeg var der. Der er jo kommet ny leder af hele asyl afdelingen Anna Van Dørs hedder hun. Han var meget inden for at det var Røde Kors der repræsenterede erfaringen og kundskaben med de uledsagede. Han kæmpede for eksempel for at centrene ikke blev på mere en 50 børn og unge. Line: Ah ha Nike: I den tid jeg har kendt til Gribskov, det er længe, for min søn har arbejdet der i otte år, der har også været små børn, babyer. Du ved hvis en anden familie har en baby med, men det faktisk ikke er deres. Så kunne de komme der, der var nogle små kineser børn. Så de har oparbejdet en masse erfaring, igennem årene. Så skete der det på et tidspunkt, jeg ved ikke hvor relevant det er og det er min synsvinkel. Det er ikke Røde Kors synsvinkel. Der var nogle der kritiserede offentligt i Politikken i en kronik, der sagde at børnene ikke fik behandling nok eller opmærksomhed nok på centrene. Det var der oprør over, for man syntes at man gjorde nok. Kort tid efter kom der den regerings forordning om at de skulle screenes. Og det som jeg syntes der var mærkværdigt, det står for min egen regning, det er at de skulle screenes inden for de første 3 måneder. For det er jo klart at hvis der kommer sådan et barn der har været først alene på gaden i Grækenland og ikke ved hvor det kommer fra og hvor det skal til, er truet, kommet under en lastbil op til Danmark. Kunne man forestille sig, at de Side 111 af 131

112 skulle falde lidt til ro før man kan finde ud af hvilken psykisk tilstand de var i. Men det skulle foregå inden for de første tre måneder. Derfor tænke jeg, at det må være et led i den debat, i den politiske debat at man ville have belæg for, at de skulle være dårlige når de kom. At det ikke var centrene der gjorde dem dårlige, for det var den diskussion man havde. Det er også det Ulla peger på, de kan ikke tåle at være under usikre forhold længe. Line: Uden perspektiv? Nike: Ja, når hun siger det siger hun jo at centrene gør dem dårlige, hvis man vil tage Ekstra Blads agtig, ikke? Mette: Jo Nike: Det tror jeg at regeringen ikke ville have siddende på sig. Birthe Røn og så videre, så de ville gerne have nogle tal for, at de var dårlige når de kom. Det kan man også godt få, hvis man tager dem tre minutter efter og så noget. Så jeg var ikke så vild med screeningerne, ikke at man ikke skal gøre det, det skal man jo, når der er et regerings pålæg. Men der var nogle andre faglige grunde til det også. Det var mig der havde alle de uledsagede på det tidspunkt. Og de har ændret screeningen meget. Det var sådan at de psykosociale møder, var en af mine opgaver. De skulle tage alle børnene igennem og hvis der var nogen der havde det dårligt, så besluttede de at de skulle se psykologen. Så lå der i kontrakten med US og Røde Kors at centeret skulle tilbyde tre psykologtimer. Hvis de skulle have mere end tre timer, så skulle de skrive en kautions ansøgning til US, som så kunne bevillige ni timer. Man kunne også gøre det efter en time, men de havde ret til tolv timer i løbet af deres forløb, hvilket ikke er så meget de har søgt asyl i flere år. Det skal sammenlignes med det i ved Danmark, sygesikringen og Serviceloven, tolv timer om året har vi ret til. Line: Det er det samme stadig. Tre timer når de kommer og så skal de søge for de resterende Nike: Derfor forstår jeg ikke, at jeg har hørt rygter om at de på Vestervig Agger, nu ikke vil give dem, aldrig nogensinde vil søge kaution. Altså det der foregår et eller andet som kunne være enormt spændende vi fik noget at vide om. Jeg tror US laver nogle andre kontrakter med nogle at de kommunale centre, men jeg ved det ikke. Mette: Hmm Side 112 af 131

113 Nike: Det jeg hører, at de siger, psykologerne, at det ikke passer, med det jeg sidder og siger nu. De har sagt til psykologerne i Vestervig Agger, så vidt jeg er informeret at ingen kan få kaution mere. Line: Med hvilken begrundelse? Nike: Ja penge. Det kunne jo være et for eksempel kontrakterne var lavet sådan at alle pengene var lagt ud til centrene og centeret så selv beslutter at de ikke må få. Sådan nogle ting mener jeg altså er ulovligt. Line: Det er også noget af det vi har undret os over. Nike: At hvad? Line: Hvad får kommunen for at have for eksempel Jægerspris, hvor de afviste unge blev flyttet hen? Så får Frederikssund kommune jo, en masse underretninger må man formode, hvis de får 40 børn Nike: Ja, så kan de søge om kaution Line: Kan man så sige ja til at få et asylcenter, eller kan man sige nej? Eller hvem bestemmer? Nike: Du kan tro, at man siger, man kan, det er en forhandling. Det er jo det, nu er det jo så at det er interessant, fordi at min mand han bor i Thy ikke. Det er derfor jeg er tæt på det center deroppe. Jeg har været PPR psykolog deroppe det er derfor jeg også har undervist i Holstebro også. Han er journalist deroppe, de kan jo lige sådan få arbejde på Politikken, selvom der bliver en stilling ledig efter Seidenfaden og sådan noget. Så man er dagbladsjournalist nu om dage, så man kan ikke flytte sig ret meget. Line: Nå Nike: Ej, det kan man jo ikke. De nye er jo uddannet i multimedie og sådan noget. De vil kun have de der multimedie mennesker ind nu. Nå men det undrer mig lidt, det virker som om at de ændrer på kontrakterne, så er der altså også det at jeg har siddet i nærheden de børnesager på Mors og sådan noget. Jeg synes ikke at de har været. Jeg har arbejdet inden for det felt altså været på Bøstrup Gård og sådan noget, så jeg har arbejdet inden for det felt altid. Så er det sådan at når man samarbejder med kommunerne og har oparbejdet en ekspertise i, hvad gør man med vanskelige familier og dit og dat ikke. Det syntes jeg ikke at de har været eksperter i på Mors og jeg synes heler ikke at de har været eksperter når jeg hører at hvad der Side 113 af 131

114 har stået i avisen rundt omkring. Der har været så mange unge der har været anbragt, i særlige projekter med vagtmænd og alt muligt. Jeg er psykolog for et lille integrations projekt i Viborg hvor vi har fået børn derfra. Og vi har fået børn der har været ude i projekter babu babu, som vi sagtens kunne have i Viborg. Det syntes jeg er lidt tankevækkende. Men det er meget svært når man ikke sidder og ser og læser forordningerne og orienterer sig i. Line: Ja ja Nike: For, at komme tilbage med et der med screeningerne, at hvis vi ser på den der individuelle del, så kunne det psykosociale møde beslutte, at jeg skulle se en dreng. Så skulle jeg gøre det til højst tre samtaler. Det er klart i begyndelsen, så ser man dem måske til tre samtaler eller måske gik det hurtigere, så kunne de altså nøjes med en. Mette: Nu afbryder jeg lige. Oplevede du det at opbygge et tillidsforhold, nu hvor de ikke talte dansk og i derfor måtte benytte jer af en tolk. Var det svære at opbygge en tillid nu hvor sproget var en barriere og der var en tredje mand til stede? Nike: Husk på, at når jeg har arbejdet med danske unge og det har været på Sølvager, det har været folk med en ikke intakt personlighed. Og nogle relationsforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser, rigtig dårlige børn. I forhold til de dårligste børn i Danmark, er de her børn rigtig skønne. Fordi mange, rigtig mange af dem har en intakt personlighed. Det er noget helt andet at være traumatiseret oven på en intakt personlighed end en fra begyndelsen at være skadet. Så det er meget nemmere at skabe en relation til dem end det er til en meget dårlig. Nu har jeg arbejdet meget med umotiveret folk og sådan noget og selvfølgelig er der også forskel på psykologerne og deres baggrund, men det er meget få jeg ikke har, kunne, ja. Vi arbejder på centrerne med telefon tolke, det ør de jo ikke inde i psykotraume centeret som var Røde Kors` ligesom behandlingscenter hvor de voksne kom ind. Der har de en fysisk tolk og jeg synes at det er nemmere at opbygge et tillidsforhold med en telefontolk. Men det diskuteres rigtig, rigtig meget. Men det kommer også meget an på tolken, husk på at man ikke aner havde de oversætter. Altså det kræver ret stor kulturel viden altså viden om transkulturel psykologi kan man sige. Altså det er ikke noget for den som er uddannet i forgårs og ikke aner en skid om hvad der ligger syd for Ejderen vel? Man skal forstå hvad der er sket, man skal kende den Afghanske historie bedre end de selv kender den. Ellers kan man ikke forstå et kuk af hvad de siger. Man kan ikke placere det ind vel? Line: Hm Side 114 af 131

115 Nike: Nu har jeg klienter derinde i Oasis, der kommer fra Irak og Jugoslavien og øh statsløse Palæstinensere og sådan noget, så pludselig skal jeg vide noget om hvornår var det nu staten Israel blev oprettet og hvor kom de hen og hvem var det der bombede hvem og hvorfor gjorde de det. Fordi eller kan jeg ikke forstå hvad det er de sige. Vi levede der og lige så snart vi gik udenfor, det var ikke sådan at der var et hegn og så videre. Jeg kan ikke forstå det hvis jeg ikke læser noget om det. Jeg har læst rigtig meget skønlitteratur alt hvad jeg har kunne få fat i fra Afghanistan da jeg startede, snakkede med nogle venner der var fra Afghanistan, snakkede maget med tolkene hvis de var interesseret. En tolk kan for eksempel. De har mange forskellige sprog i Afghanistan. Nu kommer der mange drenge fra Syrien og Marokko kan jeg forstå ik? Men for eksempel kan man. Hvad er det for nogen der kommer fra Marokko, hvorfor kommer de fra Marokko nu, det ville jeg undre mig over hvis jeg sad der. Er det nogle gadebørn som pludselig ser en vej fordi Gaddafi ikke stopper alle de bådflygtninge, som han havde en aftale med Italien om at gøre før. De har ikke den samme tradition for relations dannelse. Vis de har levet på gaden, så er de slet ikke bundet af hvad man må og kan. Men det er de Afghanske drenge. Men øh, men øh tolkene, det var sproget vi snakkede om. De første drenge der kom talte jo dari og nu kom der så senere mange pashthunere. Dari ligner farsi så de kan forstå hinanden, men det er ikke det samme, så du bare kan tage en farsi tolk, fordi Iran er ligesom overklasse i mellemøsten og synes at de har højere kulturelt stade end darierne som har været husfolk i Afghanistan som bliver sendt ned her på de her øm. De er så shja muslimer begge to og sådan noget, men der kunne man godt risikerer at farsi tolkene gav sig til at skælde ud på drengene og sige, nu kan du altså godt opføre dig ordentligt. Line: De blandede sig simpelthen? Nike: Ja, så kan man rigtig se hvad der forgår der nu, ik. Det er jo klart, de har sådan en mere. De syntes at de skal holde. Line: Ja, ja de ældre skal holde øje med de yngre. Nike: Ja, ja. Og de har slet ikke lyst til at have en farsi tolk. Ja det er jo et andet land, det er jo ikke deres dari. Line: Næ Nike: Ja, det ville jo være hvis du fik en svensk tolk, ik? Og tolkene siger det går fint og drengene siger nogen gange det går ikke. Men det er jo et enormt magtforhold, det er ligesom finne svensk ik? Ligesom hvis du giver en Grønlænder en dansk tolk, jeg ved ikke Side 115 af 131

116 Line: Kan det have noget at gøre med den muslimske retning? Nike: De er begge to shiaer. Pashtunerne er sunni. Line: Jeg var inde at læse om det på Faktalink. Der stod rigtig meget. Nike: Det er ikke for småbørn, vel? Line: Jeg kunne slet ikke rumme det hele. Jeg ledte efter fakta. Der stod at 85 % er sunni og shja er 14 % og så var der kun 1 % en anden, khariji. Nike: Du skal se efter etniske grupper. Hazarerene siger man er kommet i 1400 tallet som efterkommere af Djengis Khan, som ville erobre Afghanistan. Så var der en prinsesse, som på en eller anden måde blev efterladt midt inde i Afghanistan og så satte han soldater til at bevogte hende og det er blevet til hazarer. De har jo skæve øjne og sådan noget. De ligner jo. Line: Så meget vidste jeg ikke, jeg så godt, at der var 5 befolkningsgrupper. Nike: Uzbekere, tadjikere, hazarer og pushtuerne er dem som er Taliban. Hvilket ikke vil sige at alle Taliban erpushtuere og omvendt. Pushtuerne hører tit til i en eller anden provins og så har de et eller andet hovedsæde alligevel inde i Kabul. Jeg mener for at forstå deres historier, så skal man altså. Line: Vide noget? Nike: Ja, altså. Det er mit krav, det er ikke alle psykologers krav til sig selv. Mette: Vi har en tese om at hvis det de drenge udsættes for, må have en psykisk betydning. Bliver de ikke ødelagt? Nike: Det er meget kompliceret. Altså det er meget kompliceret. Det er ikke alle der har det sådan. Næsten alle sammen ældste sønner. Det kan også være søn nummer to, men så er søn nummer et som regel dræbt af Taliban, fordi de syntes at den familie skulle være, fordi de er tæt på, ja. Altså det er meget kompliceret, de er tit selvfølgelig vrede på deres familie og så savner de dem og der arbejder jeg meget med at øh, at øh. Hvad tror du din mor, hvad tror du hun har tænkt, altså elsker din mor dig. Line: Gør de det? Side 116 af 131

117 Nike: Det arbejder jeg med. Det handler om metallisering, evnen til at sætte sig i andres sted. Der er sådan noget man arbejder med som psykolog. Du arbejder på relationen i hovedet. Hvad med din mor, elsker hun dig? Jamen det gør hun, meget. Så fortæller de at de solgt hele huset, det er derfor de ikke kan finde dem igen. Jamen hvad er rundet til at din mor har sendt dig af sted? Så siger de et eller andet. Ville din mor gerne være sammen med dig? Jamen det ville hun da gerne. Har det været svært for din mor at sende dig af sted? Ja det har det. Hvorfor har hun gjort det? Så siger de den linje. Hvad ønsker hun for dig? Hun ønsker at jeg skal være lykkelig og have det godt og sådan nogle ting. Hvad ville hun så tænke hvis hun så dig nu? Jamen hun ville være glad for at jeg får noget at spise og fordi jeg har en seng og fordi jeg kan sove om natten for jeg er ikke bange og sådan noget. Øm, hvis de bliver deprimeret ikke, og taler om at tage sig af dage. Ville hun ønske at hun skulle tage sig af dage? Nej det ville hun ikke, siger de så. Så er det hele jo spildt. Det ville det jo også være noget rod, så har de solgt hus og alt muligt og så kommer du i sikkerhed og tager du dig af dage. Det duer altså ikke, bortset fra at der sikkert også er noget i Islam at man ikke så gerne skal, medmindre det har en eller anden mening ikke? Så jeg prøver at arbejde med mentaliserings evnen og sådan noget. De kan synes at det er tungt, men specielt synes de at det er tungt hvis de har kontakt til familien. Jeg har en somalisk dreng i Viborg, hvor moren det er altså noget andet med Afrika, ik. Men mor bliver ved med at ringe fordi de er i kontakt og siger at hun også skal til Danmark. Han må ikke bruge sine 700 kr. om måneden, han skal sende dem ned til hende. Det er altså en ballade. For han kan jo ikke være med i fællesskabet, uden sine 700 kr. vel? Line: Nej Nike: Der prøver vi, at arbejde med at det er hendes beslutning. Det er hende, der har besluttet, at du skal have det bedre end resten af familien. Og så sende bud til nogle myndigheder der kan arbejde med. Man kan jo ikke familiesammenføres med en der har fået ophold fordi han ikke har nogen familie, vel? Mette: Nej, det duer ikke. Nike: Så falder den oprindelige begrundelse bort og han kan risikere at blive sendt hjem. Er du klar over at det faktisk kan være farligt for dig og det kan ende med at du kommer hjem? Mette: Hvad så når de er blevet endeligt afvist hvilke metoder anvender du så? Er det stadig mentalisering? Side 117 af 131

118 Nike: Dem jeg har arbejdet mest med, som har fået afvisninger, det er Irak drenge. Altså lige efter krigen i Irak sluttede. Der ville den danske stat jo gerne have at det hele var gået lykkeligt for sig. Under krigen i Irak. Mette og Line: Griner lidt Nike: Ja, der er noget der halter lidt ikke? Men derfor fik de jo ikke ophold, de kurdiske irakere. De var helt fortvivlede. Det de var fortvivlede over for, at var at de ikke havde noget at komme tilbage til. Da kan ikke få arbejde, fordi man får det kun gennem sit netværk. De kan kun få arbejde hvis familien skaffer dem arbejde. Det er den måde man får arbejde på. Når der ikke er nogen. Mette: Stak de så af? Nike: Ja, det kunne de godt, flygte til Sverige og gå under jorden. Det er der også en del der gør, tror jeg. Det jeg prøvede at få dem til, det var at lære et eller andet. Altså der er en skole hvor de kan gå i et år og lære at klippe hår. Altså lær så meget som muligt, så du bedre kan klare dig ligegyldigt. Et eller andet så du kan leve der hvor du er. Træn dig i at blive et godt menneske. Hvis du synes at jorden er et forfærdeligt sted, vil du være lige så forfærdelig som de andre, eller vil du noget andet? Hvis der nu er mange der vi noget andet. Jeg vil også godt noget andet, jeg vil støtte dig inden for det jeg kan, de rammer der er. Man sidder og siger som psykolog, gudskelov. Man har en frihed til at sige nogle andre ting end pædagogisk miljø kan gøre. Det er jeg meget taknemmelig for, man kan jo sige alt muligt. Man arbejder med at de skal få det godt, man er ikke nødt til at holde en pædagogisk linje. Line: Nej, nej konsekvensen på den måde i dagligdagen. Nike: Altså, selvfølgelig støtter man op omkring det, reglerne er sådan det er nok til at følge. Det er sådan noget med mad, skole. Jeg synes at det har kørt. I Gribskov, der har jeg været meget begejstret for at arbejde der. Det er jo så Caroline der var leder nede i Vipperød. Fordi det var Gitte der var centerleder, hun var meget længere nede i hierarkiet. Så vi arbejdede meget tæt sammen, Caroline og mig. Jeg synes at de er dygtige, altså til at fire og komme ud af det og altså andre steder har jeg hørt fra psykologerne, at de er langt mere altså. De skal stå op for ellers ringer de næsten efter politiet, det passer jo ikke, vel. Men altså de lirker og gør ved ik, ungerne skal jo have det rimeligt godt. Side 118 af 131

119 Line: Det var også vores oplevelse, da vi talte med en pædagog i Jægersborg på Slottet. Det var, at pædagogerne ville have, at de havde det godt når de var her og det her med, at de ikke kan gøre til og fra i deres asylsag, det var både godt og ondt. Det positive i, at vi kan godt forstå og hør nu her. Nike: Altså det der går godt, kommer ikke skidt tilbage. Men psykologerne kan godt gøre noget for deres asylsag. Ikke at vi må. Mette: Hvordan? Nike: De skal have en sammenhængende beretning. Mette og Line: Ja? Nike: ja, derfor kan det hjælpe noget at snakke med dem om at, hvad skete der så, hvad skete der så. Hvis de har søskende kan man godt sige til dem, at du er godt klar over at i skal sige det samme. Fordi det kan godt være at i ikke har oplevet det samme, fordi folk oplever altid noget forskelligt. Men i skal altså sige det samme. Det siger man, det siger jeg til dem. Line: Det er det vi har hørt om, når de afgiver forklaring til politiet. Hvilken by boede du i og hvilken storby var der ved siden af. Så skal de jo skulle sige den samme by og så videre. Nike: Ja, ja. Det kan man sagtens, man har et meget større frirum som psykolog end pædagogerne har. Line: Men arbejder du for at de alle sammen skal have lov at blive, nu hvor de er kommet? Nike: Næ, men arbejder for at de identitetsmæssigt kan redegøre for deres historie. Det tror jeg er sundt at kunne. Line: Altså det narrative? Nike: Ja, det kan man jo kalde det. Det er jo kedeligt, at være desorienteret med hensyn til sin oprindelse, ikke? Line: Vi har erfaret at menneskesmuglerne siger, at du unge skal fortælle en bestemt opdigtet historie, så da kan være sikre på, at få asyl. Men når de så afhøres og er presset, så er historien ikke sammenhængende. Side 119 af 131

120 Nike: Jeg kan sagtens arbejde med folk der lyver. Øh det er man faktisk nødt til at kunne for at kunne arbejde med asylansøgere. Jeg forudsætter hele tiden at der er noget der ikke passer. Kan man sige. Men jeg kan godt sige, at jeg kan ikke finde hoved eller hale i det, du fortæller mig. Jeg forstår det simpelthen ikke, men det kan jo også være lige meget om jeg forstår det. Vi kan være lige godt venner for det. Jeg vil oplyse dig om, prøv lige at sige noget som politimanden forstår. Det er op til dem, om de vil snakke om det eller lade være. Jeg er der jo for, at de skal få det bedre ikke? Mette: Så det er din rolle, at hjælpe dem med, at få det bedre? Nike: Psykologer det er et meget godt arbejde. Man arbejder på at gøre folk glade. Mette og Line: Griner Nike: Griner Nike: Man får desværre nogle gange nogen klienter, som er svære, at gøre glade ikke? Der tager sig af dage hvert andet øjeblik og mishandler hinanden. Line: Det er selvfølgeligt ikke så rart. Nike: Ens opgave er da at folk skal få det bedre. Mette: Hvad kender du til, at de unge ikke vil tale med psykologer, da en psykolog er en der taler med de skøre? Nike: Nå, ja det er besværligt, men vi skal lige gøre det der med screeningen færdigt og det der med de der antal samtaler. Det der er svært, det er når man skal søge kautionen, som gives på baggrund af de begivenheder der har fundet sted. Men har ikke pligt til at diagnosticere, når folk kommer på hospitalet så skal der være en diagnose inden 24 timer, som lægerne skal stille. Det må psykologerne jo ikke. Så er der en vis behandling der hører til depressioner og en vis behandling til skizofreni og noget andet noget. Der, der får de kautionen på det de har været igennem og den står på den der liste over, det der medicinske dokument jeg snakkede om. Sundhedsbehandling for børn i asyl systemet godkendt af Røde Kors og US. Line: Er det noget vi kan komme i besiddelse af. Nike: Ja, i kan få det hos Ulla. Der står at de skal have været udsat for vold, krig eller død eller sådan et eller andet. For at kunne få de sidste ni samtaler. Så derfor er man nødt til, at Side 120 af 131

121 spørge unge om det. For så kan de få de ni samtaler. Det betyder at når de kommer så får de en medical screening, hvor der også er et dokument som sundhedsplejersken eller sygeplejersken sidder med, hvor der også står spørgsmål med de samme punkter. Har du så set nogen dø osv. Så siger de ja, ja og ja. Men så bliver de taget udfra psykosocialt møde til psykologen og så skal man også spørge om det samme, har du set nogen dø, ik. Og så blev der vedtaget en screening hvor de brugte STQ eller en HTQ plus en familie samtale med fire, hvor de spurgte det samme. Det syntes jeg var lidt rigeligt, at spørge dem de forfærdeligste oplevelser. Det synes jeg er nok, ja. Så nu har de ændret de screeningerne, så de mere koncentrerer sig om, hvad der sker for dem på centeret her og nu. De havde nu, flugt, hjemmeforhold og før flugt. De havde sådan en samtale der drejede om sådan noget, som var mindre fokuseret på relationer, har du en ven. Det var svært at tale om. Derfor var jeg ikke så begejstret, de ville jo ikke snakke med min, hvis de havde været til sådan et møde. Skal vi nu ind og have det elendigt resten af dagen? Når du spørge om det der med tillid, så kan du jo ikke gå ind og bang. Du skal stabilisere folk først. Så, øhm, jeg var ikke så glad for det de udviklede, men nu har de altså ændret det til noget som er meget bedre. Mette: Det vi har hørt at man ikke taler med de unge om fortiden og at de selv ikke vil tale om fortiden? Det er for smertefuldt. Hvad var din oplevelse? Nike: Stønner højt Det lyder meget kønt alt sammen, lad bare pædagogerne sige det. Det kan de overleve på. Det er ikke sådan psykologerne arbejder, det kan man jo ikke. Mette: Så du mener de har et behov for, at tale om fortiden og det behov bliver ikke dækket? Nike: Jeg ved ikke om jeg kan finde det til jer. Jeg havde nogle grupper, hvor vi arbejdede med deres historier. De var meget lykkelige for det. De var inviteret rundt i hele verden for, at fortælle om det. Mette: Så når man møder en afvist uledsaget asylansøger, så er det ok at tale med dem om fortiden? Nike: De kan tale i timevis om det. Line: I Danmark er kulturen at hvis man har det skidt, så taler man med nogle om det. Nike: Jeg bliver altså helt træt, jeg må prøve, at finde noget af det materiale til jer. Altså de sagde tak for, at i ville høre. Vi troede ikke, at der var nogen i Danmark der ville høre på os, om det vi har været ude for. Det var meget smukt. Men pædagogerne kører den linje Side 121 af 131

122 (Taler om Sølvager) Nike: Man prøver rent pædagogisk at lave et almindeligt miljø i miljøet. Der står jeg for en konservativ dannelse, altså at opføre sig ordentligt i et forum, som samfundet betaler os for at lave, der skal man selvfølgelig gøre det, som pædagogerne skitserer der fordi de skal også lære at omgås. Man sidder altså ikke, at tager tænderne ud og viser den nye rodbehandling eller fortæller om, hvordan faster så ud, da hun tog sit sidste suk. Det hører ikke til i almindelig samtale. De samtaler forgår i lukkede rum. Det er min mening efter mange år på lukket døgn institution. Det passer også der. Men pædagogerne er ikke uddannet til det, de bliver meget rystede over de ting de hører. Mette: Pædagogen på Røde kors nævnte at de måtte beskytte sig selv, lave en usynlig mur? Nike: Ja, det har de jo lov til. De er jo ikke uddannet til det. De mennesker jeg sidder med nu, der er ting de ikke har fortalt og det kan de ikke tåle (fortæller om den mand der er blevet misbrugt men ikke vil have åbnet) hvis et menneske kan blive traumatiseret af at gemme på sådan noget i 50 år, så kan man da godt ligesom høre på det i en time eller ti. Hvis det hjælper. Line: kan man overhovedet blive et helt menneske, hvis man ikke arbejder med det de har gået igennem? Hvis de nu ikke vil snakke om det? Nike: Så snakker jeg ikke om det, så snakker jeg om det på et helt andet niveau. Metaforisk eller. Man kan godt blive et helt menneske. Der er faktisk 50 % der bliver traumatiseret hvis man oplever noget voldsomt. Line: Hvis man er traumatiseret, kan man så blive et helt menneske? Nike: Psykotraumatologi er et helt nyt speciale. Det er det jeg gerne vil være. Det er rigtig svært at blive specialist i det. For psykologer koster det så meget, vi betaler det hele selv. Der er en professor i det i Danmark og det er Skelbit og han har lavet undersøgelser over Seest fyrværkeri ulykken (taler om siddestilling og fysioterapeut og hvor svært det er, at blive specialist i psykotraumatologi) Hvis der sker et eller andet, så er der noget, så er der nogen der vil få følgevirkninger, men du skal have de samme eftervirkninger i et halvt år efter, før man får PTSD og før det bliver kronificeret skal gå længere tid (taler om Oasis) Side 122 af 131

123 Nike: Der er to slags traumer, delt groft. Der er pludseligt opstået traume og så er der udviklingstraumer. De dårlige børn med forældre der boller dem fra morgen til aften hele deres barndom, de har udviklingstraumer, det kaldes bare noget andet. De er blevet behandlet som personlighedsforstyrrelser i tænkningen. Ved ikke, at kunne stole på dem som du er afhængig af, det vil man kunne begynde at se som udviklingstraumer. De får læsioner på deres personlighed og de vil aldrig blive helt ordentlige oven i knolden. Men de vil da godt kunne få det bedre, men de vil da løbe efter deres far, når han bliver interneret. De har jo ikke andre, at knytte sig til. De her drenge de kan have udviklingstraumer hjemmefra. De har Afghanske drenge typisk ikke. Det har de Jugoslaviske børn, fordi der har været sådan en voldsom krig og så deres forældre har været så bange, at de ikke har, kunne indgå i relation med dem. Så de har været skrækslagne fra de har været født fra de var inde i deres mødre. De er hel mærkelige nogen gange. Marokkanske børn har haft nogen at knytte sig til. Nogle af de Somaliske børn er helt mærkelige. Altså nogen er ikke fordi de har haft familier. Irakiske børn kan være udmærkede. Så det komme meget an på, hvordan de har levet. Så får de flugten og den er tit traumatiserende men det regner man for multiple traumer i en periode. Det er nemmere, at være et af de rige børn der har fået en flybillet. End dem der har gået ud over bjergene og blevet fanget af røvere og måske blevet tortureret. Jeg har haft en dreng han var helt, han havde dybe ar. De havde pisket ham. Han var med sine søskende. Så kommer han ned til Tyrkiet og ud en båd og hans søskende i en anden. Så bliver der storm og så står han i båden og ser på sine søskende gå ned, drukner. Han var helt skør i hovedet. Gik væk fra Gribskov hele tiden. Han ville ned og se toget. Han skulle jo have massiv behandling, måske var han dårligt begavet. I hvert fald kommer de til at virke dårligt begavet. Mette: Fordi de har psykiske problemer? Nike: De går ligesom i stå. Inde i hovedet. Så det er svært, at sig helt bestemt hvordan det er. I kan roligt regne med, at folk gerne vil danne mening af deres fortid. De vil også gerne mødes i en kontakt, hvor de føler, at de bliver set og forstået. Line: Og danne et perspektiv? Nike: Ja. De kan ikke tale ikke at have. Det har man fundet ud med gamle mennesker, at de er deprimerede. Man tror at de har demens. I gamle dage var der et andet indhold, med oldebørn osv. Nå ja, mit første arbejde det var som PPR psykolog nede på Stevns, det var også lidt mærkeligt etnisk område. Der var folk der ikke havde været ovre Tryggevælde å, ikke havde været i København. Side 123 af 131

124 (Noget irrelevant er undtaget) Nike: Nå, der interesserede jeg så seks skoler og otte børnehaveklasser og der kunne jeg så se, når man sådan fulgte op år efter år, at nogen kunne lære, at læse og nogen kunne ikke. Altså nogle bestemte klasser. Bestemte lærere og sådan noget. Så begyndte jeg, at interessere mig for, at hvad var det så de lavede i børnehaveklassen, der gjorde, at de her bør, så hurtigt så hurtigt kunne lære, at læse i første klasse. Nogen andre kunne aldrig. Så spurgte hende, hvor de kunne. Jamen, hun gik på plejehjem og hun lavede mad til de gamle i en stor gryde de tog med derhen. De tog til jul derhen og sang, de inviterede forældrene og sådan noget. De arbejdede med følelser. Line: Og relationer? Nike: Ja. Så bliver man altså klogere. Så spærre børn ind i heldagsskoler, som de har tænkt sig at gøre nu, med lukkede grænser hvor der ikke er noget særligt følelsesmæssigt noget. Line: Det tænker du er skidt? Nike: Det er ikke alle børn der elsker at være på SFO. Det kommer an på hvordan SFO en er. (Noget irrelevant er undtaget) Nike: Det er det levede liv, det er det man gør med dem. Det er den måde dialogen og følelserne, det er der nogen pædagoger der gør. Men der er også nogen, der ikke gør. Line: Det kan man mærke på børnene, der er nogen de henvender sig til og andre de ikke henvender sig til. Nike: Nå, men lad os nu. Hvad var det i spurgte om? Line og Mette: Det var det der med, hvordan de havde det med, at gå til psykolog. Nike: Nå ja, du sagde det der. [Ravanzhenez] det betyder psykolog. Mette: Tale med de skøre? Nike: Ja. Jamen jeg sagde til dem at jeg. Jeg arbejdede meget med hvad jeg skulle sige til dem. Øm jeg sagde til dem, at der er forskel på lande. Du er kommet nyt sted hen, ja. Og jeg ved i dit øm. Næ så sagde jeg, hvem snakker du med når du er ked af det hjemme ved dig selv, dengang du var derhjemme. Hvem ville du så gå til? Så ville de gå til mor eller mormor. Side 124 af 131

125 Jamen det har vi ikke her og moren er også på arbejde og mormoren er også på arbejde. Det kan vi ikke, så der er ikke sådan noget. Men man har jo brug for at snakke med nogen, så derfor er der sådan nogen som mig, som man kan snakke med. Og så siger de, er du så min mor? Nej, desværre jeg er ikke, for jeg er for alle, men er sådan at jeg har det her rum. Det er mit og alt hvad jeg laver herinde bestemmer jeg og jeg bestemmer også hvad jeg vil sige udadtil. Det er meningen at du skulle komme og snakke med mig, når der er et eller andet, du ellers ville gå til dine med. Jeg ved godt, at nogle andre kalder mig [Ravanzhenez] og dem har i faktisk ikke i Afghanistan, kun hvis folk er skingrende sindssyge og ikke kan være derhjemme. Line: Hm Nike: Men det er der ikke tale om. Jeg tog det op på den måde. Man skal også passe på med det er i begyndelsen, at få sagt noget forkert så de påstod, at jeg havde sagt, at jeg var deres mor og at jeg så havde ansvaret for dem. Det kunne godt være lidt besværligt. Line: Har du oplevet en forskel i relationen fra at du var yngre og til nu? Nike: Ja, ja, ja. Det er meget nemmere nu. Line: Du ser jo ud som en dejlig bedstemor. Nike: Ja, ja. Meget nemmere. Skønt at arbejde med de der drenge. Det er meget nemmere nu. Det er det. Line: Ja, det er ikke kun tiden, det er også den udstråling man kommer med. Nike: Ja. Altså mens jeg læste psykologi, arbejdede jeg med på Brødstrupgaard, som er magen til Sølvager. Line: Den kender jeg ikke. Nike: den er der heller ikke mere. Line: Nå okay. Nike: Det var dengang amterne kom, så skulle man lave kontrakt med de der store institutioner, så blev den nedlagt. Den lå i Vejle amt. Der var ikke nogen der ville betale den. Der vejede jeg, tror jeg 60 kilo ikke og sådan nogen. Det var svært og nu skal du altså. Ej vi er Side 125 af 131

126 her begge to, det er søndag. Jeg har nøglerne, siger jeg så. Men det var meget svært for den der autoritet, det er helt klart. Line: Hvad så med omsorgen, man på en eller anden måde sætter ind med også? Nike: Joh, det er nemmere, men altså nu i det felt, der lærer vi kvinderoller. Der er mor, der er også en bedstemor, der er også en søster, der er en elskerinde. Så lærer man faktisk, at kunne skifte mellem dem. Det kan jo være farligt, at arbejde med sådan nogle grænseløse mennesker. Det kunne socialrådgiver jo også gøre. For eksempel mænd, de kunne godt komme og flirte lidt, så ok, så tager man blokken frem og sige, jeg skriver lige ned hvad det er du siger. Man arbejder med den slags ting, ik? Line: Ja, det er spændende. Vi har al for lidt tid. Nike: Den slags tid, det prøvede jeg, at lære mine pædagoger. Det hold jeg havde derover. Der var jeg klasseforstander, altså havde en klasse selv (taler arbejdet og hvordan pædagogerne skulle visualisere et forældremøde) Mette: Du fik ikke nævnt, hvor lang tid du var i Røde Kors, du sagde at du startede i 2008? Nike: 2½ år var jeg der. Mette: Tak (snak mellem Line og Mette om hvilket spørgsmål de skal vælge, da tiden er, at være gået) Line: Hvordan oplever du, at de unge bliver anerkendt i Danmark? Respekt, gensidighed? Nike: Jeg synes som sagt, at pædagogerne i Røde Kors eller hvad de nu var eller havde for noget uddannelse. Var meget opsat på at de unge og børnene skulle have det godt. Jeg synes at de gjorde alt for dem og fandt på ting, fritidsaktiviteter og lavede alt muligt. Det synes jeg. Arbejdede med de frivillige og sådan nogen, jeg synes også, at det var rart at vide, altså i kan snakke med sådan en som Ulla, som kan gennemgå, hvad det er for nogen love der gælder for dem. Det syntes jeg også, at det var en beroligelse, at få at vide. Jamen de almindelige love gælder for de her børn. Jeg synes desværre at når det kommer til det øvrig samfund, det kunne virke underligt. Hvordan hænger det sammen med de forordninger, der faktisk gælder for de her børn? Øm altså. Jeg var meget overrasket da de flyttede til Sjælsmark, at befolkningen rundt omkring, havde så meget imod, at der boede nogle Side 126 af 131

127 uledsagede. De syntes at de var for tæt på og de ville ikke have dem med i fodboldklubber. Altså jeg synes ikke, at man gør ret meget for. Altså jeg havde lige. (Rejser sig fra bordet og begynder at lede i en stak med aviser og lignende. Lægger en avis frem på bordet). Nike: Det er så Nordjyske stift tidende, Thisted dagblad. Flygtninge jobs skiller i statslige jobs, hvor frygten betyder uro og kriminalitet. I hvert fald ude på landet der syntes jeg godt nok, at de gør meget lidt for og at æh, at æh. Det gæste venskab som de selv synes de er, ude på landet, det kan jeg altså ikke se de udøver over for de her drenge. De kan ikke finde forældre repræsentanter, der ingen der vil være det i hele Thisted kommune. De inviterer dem jo ikke inden for. De kommer til at gå rundt som sådan nogle fremmede i samfundet. (Line fortæller om Løven. Nike siger, at hun har arbejdet på et tilsvarende sted i Viborg.) Line: Tror du ikke, at de er bange fordi det hovedsagligt er drenge? Nike: Så skal du jo tage alle mulige teorier om xenofobi, angst for det anderledes. I Brorskov, der tog drengene nitter i jakken når de gik ned gennem den der lille bitte by. Jeg snakkede med dem, det er da en dum ide, folk bliver da bange. Jamen ellers turde de ikke gå ud. De er lige så bange, ja. Altså det er simpelthen angsten for det fremmede ikke? Line: hm Nike: Almindelig xenofobi, altså hvis du tænker etno, etnicitet, nej det der psykologi hvor man i virkeligheden regner med, at folk kommer fra dyrene og sådan noget. Så holder man sig til sin egen flok ikke? Line: Ja, ligesom der er Solvang i USA? Nike: Præcis, ja ikke? Altså det er noget med også. Hvis er jorden, hvor fanden skal de tage hen? Der er jo kun den her jord ikke? Så kan man så sige, hvorfor skal de til Danmark, sige Pia Kjærsgård. Det er jo fint, de kunne også være midt inde i Amerika. Men der er jo sådan set plads. Der bor heller ikke ret mange på Grønland vel? eller hvor mange det nu er. Line: Der bor i virkeligheden ikke så mange i Afghanistan. Nike: Nej. Men altså ja, ja. Det er også ret meget plads i Thy, der er masser af øde huse og sådan noget. Folk vil jo ikke have dem. Der er ingen forældre repræsentanter, der er der oppe Side 127 af 131

128 i Gribskov. Det er svært de skal have noget at lave. Det er der slet ikke noget af. Min søn var frivillig koordinator og lavede et kæmpe arbejde. Nogen gange kom de ind i nogle klubber os sådan noget. (Lang pause.) Nike: Jeg synes, at de der bedsteforældre for asyl synes jeg også er søde ved dem. Men det var man jo noget imod, fordi de var sådan lidt. Line: Hvorfor var man imod dem? Vi har prøvet at kontakte dem. Nike: Nå? Line: Der fik vi af vide, at de ikke havde noget med selve de unge mennesker at gøre. Nike: Det passer ikke. Line: Det fik vi af vide, hvad hedder hun Karen Vad. Hun anbefalede, at vi skulle snakke med hende jeg ikke kunne finde på nettet. Og jeg har googlet på nettet, vi kan ikke finde hende. Nike: Man synes i Røde Kors at de laver, at deres analyser er dårlige, fordi, at de bliver rettet ligesom mod centrerne, i stedet for imod myndighederne. Mette: Ja, de er kritiske over for Røde Kors interne pulje. Nike: Ja. Men prøv at få nogle forklaringer, prøv for eksempel ham, Peter Berliner. Han har lavet projekter på Grønland. Det kan jeg ikke rigtig se at vi bruger her. Line: Det er alt for spændende. Mette: Tak for det Nike. Referat af interview. Bilag Lars. Interview med Lars fredag d. 8. marts Lars er uddannet pædagog, han har rejst meget (senest på studietur til Grækenland i december 2012) og har nu været ansat i Røde kors i 2½ år, her er han kontaktperson for 8 unge. Der bor i øjeblikket 40 unge på asylcenteret, heraf er 13 endeligt afvist. Lars har kun oplevet, at ganske få unge, selv ønskede at vende tilbage til oprindelseslandet. Side 128 af 131

129 Da vi ankom til Slottet i Jægerspris, hvor asylcenteret ligger, mødte vi Lars udenfor og blev budt velkommen. Vi fulgtes ad ind og blev budt på te og kaffe, derefter gik vi ned i kælderen og satte os i køkkenet, hvor interviewet skulle foregå. Alt var pænt og ryddeligt og der duftede herligt af nybagte kanelsnegle og alle (inklusiv os), der meldte deres ankomst blev budt på hjemmebag. Stemningen var åben og behagelig og de få vi mødte under vores besøg var smilende og imødekommende. Under interviewet fik vi ligeledes besøg af en anden mandlig ansat, som hilste og slog sig ned et par minutter. Endvidere havde Lars spurgt en af de unge der er endeligt afvist, om han ville fortælle om hans ophold i Danmark. Den unge kom senere ned og satte sig, han var lige vågnet og meget genert. Til spørgsmålet om, hvad han ønskede for fremtiden svarede han, jeg vil bare være et godt menneske, hvortil Lars sagde det er du jo allerede. Under interviewet kom en anden ung ind og gav Lars hånden, Lars tog imod den og snakkede med accent i et drillende toneleje til den unge. Den unge smilede og gik igen, med en kanelsnegl i hånden. Lars fortæller om de unges ophold på centeret, at de har gode forhold. De fleste unge har eneværelser og de få, der bor sammen, har selv ønsket det som følge af, at de har svært ved at være alene. Generelt er de unge sjældent alene, de kender hinanden og omgås socialt, de er på Facebook og har mobiltelefoner, men til trods herfor kan de unge godt føle sig ensomme. På centret er det vigtigt med gensidig respekt og de ansatte vægter den gode relation højt. De vil ikke være politi, selvom de af og til undre sig over, hvordan de unge får råd til eksempelvis iphones eller tablets. Det er et dilemma og Lars og hans kollegaer overvejer, om der skal sættes mere fokus på kriminalitet og trusler, for hvordan skal de unge ellers lære, hvordan man begår sig i det danske samfund. Ligeledes kom dette til udtryk, da en kvinde fra Afghanistan dansede på Tv i forbindelse med et melodi grandprix og efterfølgende måtte gå under jorden i fare for at blive stenet. Her var der unge som tilkendegav, at det var da en helt rimelig straf. Disse unge er tro mod oprindelseslandets kultur, hvor i mod andre unge på centeret mere tilegner sig de danske normer og værdier. De unge, der kommer til Danmark er ressource stærke unge, de kommer ofte fra familier, som har ressourcer i form af likvider og det er som følge heraf muligt for disse unge at rejse Side 129 af 131

130 længere op i Europa og således nå til Danmark, Sverige eller Norge. Mange unge vil helst til Norge eller Sverige, hvor det efter sigende skulle være nemmere at opnå asyl end i Danmark. Ligeledes fortalte Lars, at der er stor forskel på, hvordan de unge løser konflikter. Her i Danmark er det som oftest sådan, at man bliver inviteret til dialog eller bliver henvist til en psykolog, hvis de unge oplever konflikter eller har andre problematikker, dette er generelt meget anderledes end, hvad de unge er vant til fra deres oprindelsesland. Hos flere af de unge er respekten tillige større for mænd end for kvinder og igen større for mænd med anden etnisk baggrund, end etnisk dansk. De unge som får tilknyttet en kontaktperson, er for det meste meget dårlige, alligevel oplever Lars, at de unge som ikke er lige så dårlige opføre sig dårligere end de er, fordi de også vil have en kontaktperson. Her mener Lars, at de unge er som de fleste andre unge, at mere vil have mere. Dette kommer yderligere til udtryk ved, at de unge med tiden vil have et bestemt tøjmærke, mobil med mere. Der er et stort spring imellem levestandarden i Danmark vs. oprindelseslandet og efter en rum tid i Danmark, er de unge meget længere fremme i forhold til IT end det land de sendes tilbage til. Det er svært for de unge, også det faktum, at de nu har boet på et slot, hæver de unges levestandard betydeligt. Ligeledes sker der et skifte for den unge ved det fyldte 18. år, her overflyttes mange af de unge til nye centre og skal fra den ene dag til den anden stå på egne ben. Om arbejdet med de unge fortæller Lars, at det skal give mening. Der er enighed om blandt personalet, at det er vigtigt, at alle opfører sig ordentligt og Lars mener, at de ansatte gør et godt stykke arbejde. De unge skal have det så godt som muligt under opholdet. Derfor fokuserer de ansatte på de unges situation her og nu og spørger ikke ind til fortiden. Derved undgå de ansatte, at havne i en hvor er det synd for dem position, som efter Lars` erfaring ikke er gavnlig for de unge. Desuden ligger det et stort pres på de unge, hvis de skal gå og holde sammen på en historie hver dag. De unge tænker ikke umiddelbart på fremtiden. Side 130 af 131

131 Generelt oplever Lars, at de unge har meget og for lange sagsbehandlings tider. De aller fleste unge er glade for endeligt, at være nået frem til et nordisk land og fyldes med håb om, at de nu kan søge asyl og få opholdstilladelse. Ofte har de fået fortalt en historie af menneskesmuglerne og de opfodres af disse bagmænd til, at holde fast i historien og derved få lettere ved at få opholdstilladelse, hvilket der i flere tilfælde virker lige modsat. I forbindelse med afhøringer hos politiet, opleves de unges og deres historier som utroværdig, hvis de unge ikke kan redegøre for eksempelvis en nærliggende større by og så er det, at de unge får afslag på deres ansøgning om asyl. Efter Lars overbevisning ville langt flere unge få asyl, såfremt de fortalte deres sande historie. Endvidere mener Lars, at de lange ventetider bevirker, at de unge bliver udsigtsløse, de mister perspektivet og deres humør svinger meget. Når en ung har fået et afslag daler humøret og til tider ender de unge med at få depressioner og må i behandling herfor. I forlængelse heraf fortæller Lars, at der bliver sendt underretninger til kommunen. Til spørgsmålet om, hvorvidt det er rart for de unge, at de bor op af en militær øve bane, fortæller Lars, at så længe de unge ved besked om hvorfor de skyder af, så er det ikke et problem. Side 131 af 131