Planstrategi Billund Kommune og Trekantområdet

Transkript

1 Planstrategi 2015 Billund Kommune og Trekantområdet

2 Læsevejledning Planstrategien består af en fælles del, som gælder for alle 6 kommuner i Trekantområdet, samt en lokal del, der er specifik for den enkelte kommune. I den lokale del af planstrategien er fokus rettet på de emner, der er særligt vigtige for hver enkelt kommune. Den lokale del af planstrategien begynder på side 5. Trekantområdets Planstrategi 2015 Metropol på vej udgør den fælles del af planstrategien for Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner. Strategien er baseret på tre temaer: Danmarks produktionscentrum på side 27, Danmarks entreprenante centrum på side 38 samt Kulturmetropol på side 40. Hvert tema samler de konkrete tiltag til handlinger i den kommende periode under separate overskrifter: Det vil vi. Endelig afsluttes såvel den lokale som den fælles planstrategi med en revisionsbeslutning (side 15 og 42). Denne viser hvilke specifikke temaer, der ønskes revideret i kommuneplanen samt en oversigt over den planlægning, der er gennemført siden sidst (side 13 og 43).

3 Hvad er en planstrategi? Billund Byråd skal inden udgangen af den første halvdel af en valgperiode - det vil sige inden udgangen af offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er sket efter den seneste revision af kommuneplanen samt byrådets vurdering af og strategi for udviklingen. Desuden skal den indeholde byrådets beslutning om omfanget af en kommende revision det vil sige enten: at kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller at der skal foretages en delvis revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller områder i kommunen, og hvilke dele af kommuneplanen, der genvedtages for en ny fireårig periode. Byrådet fastsætter en frist på mindst otte uger for fremsættelse af ideer, forslag m.v. og kommentarer til den offentliggjorte strategi. Herefter skal byrådet tage stilling til de fremkomne kommentarer og offentliggøre eventuelle ændringer i planstrategien. Formålet med en planstrategi er således at sikre, at det lokale planlægningsarbejde sker efter bevidst valgte visioner og mål. Planstrategi 2015 for Billund Kommune består af 2 dele: Lokal strategi for Billund Kommune Fælles strategi for Trekantområdet. Den lokale strategi for Billund Kommune hedder Planstrategi for 5 veje til vækst, mens Trekantområdets strategi hedder Metropol på vej.

4 Indholdsfortegnelse Planstrategi for 5 veje til vækst Forside 5 Forord 6 Indledning 7 Børnenes Hovedstad 8 Bosætning 9 Turisme- og erhvervsudvikling 10 Uddannelse, udvikling og læring 11 Mobilitet 12 Planlægning i Billund Kommune siden Planstrategi Revision af Kommuneplan Metropol på vej Forside 17 Forord 19 Et tæt samarbejde med stærke visioner 20 Hver for sig er vi stærke byer, sammen er vi én unik byregion 22 Metropol på vej 24 Danmarks produktionscentrum 27 Danmarks bedste rammer for vækst 28 Kompetencer, kreativitet og talent 30 Den åbne grønne storby 32 Danmarks trafikale knudepunkt 34 Vi møder verden 36 Danmarks entreprenante centrum 38 Kulturmetropol 40 Strategiske temaer for kommuneplanrevisionen Planlægning siden sidst 43

5 Planstrategi 2015 for Billund Kommune for 5 veje til vækst 5

6 Forord I 2011 godkendte byrådet 5 veje til vækst som den strategi, der skal sætte retningen for den fremtidige udvikling i Billund Kommune. Det er fortsat den retning, vi går. I juni 2014 satte Byrådet et arbejde i gang med henblik på at tilpasse og videreudvikle strategien. Dette arbejde er i gang. Planstrategien for 5 veje til vækst 2015 rummer oplysninger om vision, strategiske mål og det potentiale, som vi ser for den fremtidige, fysiske udvikling de næste 4 år samt status og tilbageblik. Planstrategi 2015 for Trekantområdet og Billund Kommune er vedtaget i Billund Byråd den 27. januar Den har været fremlagt offentligt fra den 11. marts til den 6. maj Den 25. august 2015 tog Byrådet stilling til de indkomne bemærkninger og besluttede ikke at fortage ændringer i Planstrategien. Ib Kristensen Borgmester 6

7 Indledning Vision Billund Kommune vil være familiens bedste valg. Visionen er, at Billund Kommune vil være familiens bedste valg. Udviklingsstrategien herfor er 5 veje til vækst. Den sætter på mange områder - herunder planlægning - en ambitiøs kurs for, hvordan Billund Kommune ved hjælp af innovation, kvalitet og nye samarbejdsformer vil nå målene om at skabe øget tilflytning, styrke turisme- og erhvervsudviklingen, øge uddannelsesniveauet samt sikre en infrastruktur, der understøtter vækstambitionerne. Billund Kommune er kendetegnet ved sin beliggenhed på hedesletten med mange landbrug, skove, plantager og naturområder. Kommunen gennemskæres af de 4 åer Omme Å, Grindsted Å, Ansager Å og Holme Å, som alle løber fra øst mod vest. Billund Kommune er en kommune med et stærkt brand, som er kendt internationalt. Kommunen har store landområder og de 2 byer Grindsted og Billund, som hver på sin måde sætter dagsordenen for den fremtidige udvikling. Grindsted er uddannelsesbyen med Campus Grindsted, hvor det levende og kreative uddannelsesmiljø skal befordre et lavere frafald og samtidig gøre, at de unge vælger Grindsted som uddannelsessted. Billund er Børnenes Hovedstad og turismedestinationen, som med Billund Lufthavn, Legoland og Lalandia er med til at tiltrække ikke kun turister, men også virksomheder og tilflyttere. Udviklingen i disse 2 byer skaber synergi til de mindre byer, landsbyer og landdistrikterne, og god sammenhæng mellem by og land skal styrke muligheden for netværksdannelse og mobilitet. Billund Kommune har på nogle områder ikke - som så mange andre kommuner - været ramt så hårdt af finanskrisen og den efterfølgende stilstand i by-, bolig- og erhvervsudviklingen. Billedet på dette er bl.a. aktiviteten i en lang række bygge- og udviklingsprojekter såsom renovering af daginstitutioner og skoler, opførelse af nyt rådhus i Grindsted og ny brandstation i Billund, fortætning af bymidterne i Grindsted og Billund samt de nærliggende boligområder, ny plan for bymidten i Billund - herunder klimatilpasning og åbning af Billund Bæk samt planlægning for opførelse af LEGO House med medfølgende faciliteter, nytænkning af helhedsplanen for Billund Syd, fornyelse af det gamle terminalområde syd for start- og landingsbanen, planlægning for opførelse af vindmøller, solenergi og nye varmeværker, kulturarvsprojekter i Sdr. Omme og Hejnsvig, udvikling af landdistrikterne og meget, meget mere. Det vil vi Vi vil ikke udlægge nye arealer til byudvikling ved revisionen af kommuneplanen, da den gældende kommuneplan fortsat indeholder nok rummelighed til nye boliger og nye virksomheder. Der kan dog være behov for at justere eller rokere på allerede udlagte arealer til byudvikling. Vi vil: fortætte og dermed skabe tættere by med respekt for den grønne og blå struktur holde momentum på de mange udviklingsprojekter og sikre lokalt ejerskab til dem fremtidssikre byernes vækst og omdannelse ved at klimatilpasse arbejde for en bæredygtig udvikling i miljømæssig, social, kulturel og økonomisk forstand. 7

8 Børnenes Hovedstad Vision Billund er Børnenes Hovedstad. Her lærer børn gennem leg og er skabende verdensborgere. Billund Kommune har sammen med Legofonden udviklet visionen om Børnenes Hovedstad. Ambitionerne bag visionen er: 1. Billund er kendt som Børnenes Hovedstad. 2. I Børnenes Hovedstad udvikles kreativiteten hos børn i alle aldre. Den øgede kreativitet opnås ved at anvende leg som vejen til læring. 3. Billund er globalt anerkendt som det sted, hvor viden om leg, læring og kreativitet skabes og efterleves i praksis. 4. Billund er en by i børnehøjde og er indrettet med fokus på børn. Byen indbyder til leg og læring. Der er både unikke og innovative muligheder samt synlige tilbud for børn, der stimulerer deres kreativitet. 5. Borgere og besøgende tiltrækkes af, at byen har læring gennem leg som det gennemgående tema. Borgere oplever, at de bor i Børnenes Hovedstad, og at deres behov og interesser som familier forstås og imødekommes. De agerer som ambassadører, fordi de selv er engagerede og oplever resultater. 6. Institutioner og organisationer, der arbejder med børn professionelt, udvikler og afprøver løbende ny viden og metoder. 7. Virksomheder og organisationer, der har fokus på børn, etablerer sig i Billund. 8. Processen med at skabe CoC (Capital of Children Compagny) sker på en legende, lærende og inddragende måde. Det gælder i særlig grad, at børn inddrages. 9. Der er bredt ejerskab i Billund til visionen om Børnenes Hovedstad. Borgere, organisationer, virksomheder m.fl. bidrager til at realisere visionen. Strategiske mål Billund er Børnenes Hovedstad: hvor der er fokus på udvikling, leg, læring og kreativitet hvor børn, unge og deres familier som bosiddende eller besøgende oplever udviklingsmuligheder som er et attraktivt bosætningssted som er det naturlige førstevalg for virksomheder, der har børn som primær målgruppe og det førende sted for mødet mellem forskning og praksis. Potentiale Billund er hovedstaden. Her afprøves nye muligheder, som har med leg, læring og kreativitet at gøre. Resultater i form af viden, aktiviteter, læringsmetoder med videre vil blive udbredt og give børn mulighed for igennem leg at lære og udvikle deres fulde potentialer. De fysiske udtryk skal afspejle en by i børnehøjde. 8

9 Bosætning Strategiske mål De strategiske mål er: at øge befolkningstallet til at sikre grundlaget for en sund økonomi som en forudsætning for fremtidig udvikling og velfærd at bevare en homogen befolkningssammensætning at bevare en stor arbejdsstyrke til de mange arbejdspladser i Billund Kommune. Befolkningen i Billund Kommune bestod pr. 1. januar 2014 af personer. Befolkningstallet har ligget stabilt siden 2004 og med en svag stigning i de sidste 3 år. Tendensen i Billund Kommune er, at vi bliver flere ældre og færre børn og unge, og at de unge flytter fra kommunen for at få en uddannelse. 80 % af indbyggerne bor i bymæssig bebyggelse, heraf bor de 60 % i Grindsted og Billund og de øvrige 20 % i Sdr. Omme, Vorbasse, Hejnsvig, Stenderup/Krogager og Filskov. 19 % af indbyggerne bor i det åbne land, heraf de 2 % i landsbyerne. Den gennemsnitlige indkomst pr. indbygger var i 2011 på kr. Til sammenligning lå den gennemsnitlige indkomst i Region Syddanmark på kr. og i Danmark som helhed på kr. (Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik). I 2011 lå Billund Kommunes andel af befolkningen i lavindkomstgruppen (30-64 årige med en samlet disponibel indkomst på under kr.) på 4,4 %, hvor den lå på 5,4 % i Region Syddanmark og 6 % i landsgennemsnit (Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik). I de sidste 3 år har det årlige nybyggeri i hele kommunen ligget på ca. 55 boliger. Der opføres primært parcelhuse, men også lejligheder i forbindelse med fortætning i Grindsted og Billund. Den gældende kommuneplan (opmålt i foråret 2013) åbner mulighed for opførelse af nye boliger og hertil kommer eventuel fortætning. På den baggrund vurderes det, at planen har tilstrækkeligt med rummelighed til boligformål, og at det derfor ikke er nødvendigt at udlægge nye arealer. Potentiale Knap personer pendler hver dag ind i Billund Kommune, og disse kunne sammen med deres familie være med til at skabe befolkningsvækst. Det skal derfor gøres attraktivt for pendlere at bosætte sig i kommunens engagerede og trygge lokalsamfund med globalt udsyn, og hvor verdens bedste skole er under udvikling. Det er også ønskeligt at tiltrække andre, som kommer til Billund for at arbejde i et par år eller mere. Derfor skal sikres et varieret udbud af boliger små og store, parcelhuse, tæt-lav, etageboliger og punkthuse, andelsboliger, ejer- og lejeboliger samt spændende næromgivelser. Hensigten er at imødekomme fremtidens ønsker og krav, ikke mindst set i lyset af de 37 forskellige familieformer, som der eksisterer i dag, jf. Danmarks Statistik. 9

10 Turisme- og erhvervsudvikling Strategiske mål De strategiske mål er: at skabe nye jobs i Billund Kommune at 5 mio. turister besøger Billund hvert år inden for få år at understøtte gode udviklingsmuligheder for turisme- og erhvervsudviklingen generelt, herunder at arbejde aktivt for god infrastruktur og øvrige rammebetingelser at understøtte udviklingen af Legoland Billund Ressort som vigtigste fyrtårn for familieturismen i Destination Billund at sikre et godt samspil mellem borgerne i Billund Kommune og de mange besøgende at sikre mange gode oplevelser for besøgende hele året, så de kommer igen og for lokalbefolkningen. Kommunens erhvervsstruktur er karakteriseret ved, at mange brancher er repræsenteret. Hovedvægten af virksomheder udgøres af industri, bygge- og anlæg, fødevarer, transport og turisme. Antallet af arbejdspladser har holdt sig stabilt, og det på trods af, at kommunen i 2007 mistede ca arbejdspladser og på trods af finanskrisen. Af de arbejdspladser i 2012, er ca private. Der er 129 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i alderen år mod 89 i Region Syddanmark og 92 i hele landet. År Antal arbejdspladser (Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik). Erhvervsfrekvensen er den højeste i Region Syddanmark med 79 % af de årige i beskæftigelse (Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, og tallene er fra 2012). Ledigheden er lav og ligger på ca. 3 %. Det generelle uddannelsesniveau (2012) er fortsat ikke så højt. 47 % af de årige har en erhvervsfaglig uddannelse, mens knap 21 % har en videregående uddannelse (kort, mellemlang og lang). Kommunens andel med erhvervsmæssig kompetencegivende uddannelse er på 67,7 % og er den næstlaveste i Region Syddanmark (Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik). 2-3 mio. turister besøger hvert år Billund, og dermed er kommunen det sted i landet uden for Københavnsområdet, som tiltrækker flest turister. Til sammenligning havde København i 2010 ca. 19,6 mio. endags- og overnattende turister (Kilde: VisitDenmark og KL). Der er udlagt erhvervsarealer i samtlige byer, og for kommunen som helhed giver den gældende kommuneplan Potentiale Det vægtigste udviklingspotentiale er i Billund, hvor 5-10 mio. turister om året vil brande kommunen som en førende destination for familieturisme i Nordeuropa. Nye turismefaciliteter og virksomheder placerer sig i Billund og er med til sammen med Børnenes Hovedstad, Lego, Legoland, Lego House, Lalandia og Billund Lufthavn at tegne udviklingen og skabe synergi til by- og landdistrikterne i hele kommunen. Der er potentiale i at koble erhvervsturismen i form af konferencer og seminarer sammen med den almindelige turisme, hvor medfølgende ægtefæller og børn tager med. Turismesynergien skal brede sig fra Billund ud til de øvrige byer og landdistrikter i form af den lille turisme såsom overnatning i form af Bed & Breakfast, cykel- og vandreture og meget, meget mere. mulighed for at tage ca. 543 ha i brug til erhvervsformål, inkl. turismeområder i Billund (opmålt i foråret 2013). På den baggrund vurderes det, at der er tilstrækkeligt med rummelighed, og at det derfor ikke er nødvendigt at udlægge nye arealer ved revisionen af kommuneplanen. 10

11 Uddannelse, udvikling og læring Strategiske mål De strategiske mål er: at øge uddannelsesniveauet generelt i Billund Kommune at skabe unikke dagtilbud og folkeskoler at skabe et godt grundlag for udvikling af et spændende studiemiljø i Grindsted omkring ungdomsuddannelserne at 95 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse at mindst 50 % gennemfører en gymnasial uddannelse at flere unge fra Billund Kommune gennemfører en mellemlang og lang videreuddannelse end i Region Syddanmark at gøre leg, læring og kreativitet til grundvilkår for udviklingen i Billund Kommune. Leg, læring og kreativitet er et nøgleord for udviklingen i Billund Kommune. Det afspejler sig i selve læringsmiljøet, men også i det fysiske udtryk i den igangværende indretning af daginstitutioner, skoler, boligområder, bymidter med mere. Frafaldet på de gymnasiale uddannelser er i Billund Kommune på 12 %, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Frafaldet på de erhvervsfaglige uddannelser er i kommunen på 34 % og ligger under både lands- og regiongennemsnittet, som er på 40 %. (Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet) Campus Grindsted er et samarbejde mellem Billund Kommune og ungdomsuddannelserne, hvor der arbejdes på at samle så mange af funktionerne som muligt på Tinghusgade og på den måde skabe et fælles og attraktivt studiemiljø, som er med til at give liv i bybilledet. Mange unge flytter i års alderen fra kommunen for at få sig en uddannelse. På landsplan er det sjældent, at de flytter tilbage til oprindelseskommunen med mindre, at den sociale tilknytning til hjemegnen er meget stor. Potentiale Læringsmiljøet skal bredes ud og foregår ikke kun indendørs, men i lige så høj grad udendørs, og det foregår ikke kun i daginstitutioner og skoler, men også i bymiljøet, i boligområderne, i parker, på legepladserne og på stierne med videre. De udendørs læringsmiljøer i form af offentlige legepladser og legemiljøer ved skoler og institutioner skal tænkes sammen. Campus Grindsted danner grundlaget for, at de unge vælger Grindsted som uddannelsessted, og at flere unge end i dag gennemfører en uddannelse. Der lægges op til, at leg, læring og kreativitet føres videre i voksenlivet, bl.a. til gavn for fremtidens innovatører og iværksættere. (Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik) Uddannelsesniveau 2012 Mellemlang videreuddannelse Lang videreuddannelse Billund Kommune 11,7 % 3,7 % Region Syddanmark 16,5 % 6,9 % 11

12 Mobilitet 12 Strategiske mål De strategiske mål er: at udbygge og udvikle infrastrukturen i Billund Kommune, så den understøtter væksten i kommunen at sikre etablering af Hærvejsmotorvejen at understøtte Billund Airports fremtidige udvikling. Mobilitet er vigtig i og for Billund Kommune. For borgerne handler mobilitet om muligheden for at bevæge sig let rundt mellem arbejde, familie- og fritidsliv - enten til fods, på cykel eller have muligheden for at vælge mellem bil og bus. De trafikale forbindelser skal ikke kun fungere internt i byerne, men også mellem byerne og sikre forbindelse til landdistrikterne. For virksomhederne handler mobilitet om muligheden for at transportere varer og tiltrække arbejdskraft, så begge kan komme både til og fra hurtigt, billigt og effektivt. For turisterne handler mobilitet om muligheden for at komme hurtigt og nemt frem til Billund Lufthavn, Lego House, Legoland, Lalandia og Børnenes Hovedstad. Men det handler også om muligheden for at komme ud på opdagelse i kommunen og videre ud til andre turistattraktioner som f.eks. Givskud Zoo, Kongernes Jelling, Trapholt og kystområderne på både øst- og vestkysten. I 2012 pendlede knap personer ind i Billund Kommune for at arbejde, og hovedparten kom fra Vejle, Varde, Vejen, Kolding og Esbjerg. Ca af kommunens borgere pendlede den anden vej og de fleste til Vejle, Varde, Esbjerg, Ikast-Brande og Kolding. Siden 1994 er indpendlingen steget med 46 % og udpendlingen med 77 %. (Kilde: Region Syddanmark, CTR (SAM-K) og Danmarks Statistik). Region Syddanmark har undersøgt, hvor langt man i 2013 kan nå i bil fra Grindsted og Billund på henholdsvis en halv og en hel time og også hvor langt man kan nå med bus fra de 2 byer på en halv, en hel og halvanden time. Der er absolut ingen tvivl om, at bilen giver den største aktionsradius (Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk). Kommunen har siden kommunesammenlægningen arbejdet med mobilitet og trafikale forhold i øvrigt og arbejder fortsat på at forbedre de trafikale strukturer både i form af planlægning på lang sigt, men også med forbedring af konkrete forhold. I forhold til den internationale mobilitet er Billund Lufthavn med sine mange destinationer og charterturismen et stort aktiv for kommunen og med et stort opland såsom Jylland, Fyn og Nordtyskland. Lufthavnen har udviklet sine aktiviteter og passagertal siden starten for 50 år siden, og havde i 2013 over 2,8 mio. passagerer om året. Potentiale Etablering af Hærvejsmotorvejen og jernbaneforbindelse til Billund vil begge understøtte det vækstpotentiale, der allerede er i Billund såsom lufthavnen, turismen og Børnenes Hovedstad. Jernbaneforbindelsen vil med station 2 steder ved lufthavnen og bymidten/turismeområderne optimere kollektive transportadgang til hele turismedestinationen. En fremtidssikret vejstruktur i og omkring Billund skal gøre det muligt, at udvikle byen med bymidten og turismeområderne, så disse fungerer optimalt - dels internt og dels i forhold til turismeområderne i Vejle Kommune og forbindelserne til det overordnede vejnet, som forbinder Billund med omverdenen. Landdistrikterne skal sikres en høj grad af mobilitet, hvor bilen ikke står alene som transportmiddel, men suppleres med mulighed for at cykle, tage kollektiv transport og eventuelt udvikle lokale samkørselsordninger og lignende.

13 Planlægning i Billund Kommune siden Planstrategi 2011 Kommunale planer Natura 2000-handleplaner : Hedeområder ved St. Råbjerg Randbøl hede og klitter i Frederikshåb plantage Administrationsgrundlag for udvikling af turismeområder i Billund (2012) Spildevandsplan (2012) Erhvervsstrategi (2013) Indsatsprogram for bæredygtighed i Billund Kommune (2013) Parkeringsvedtægt (2013) Støjhandlingsplan for Billund Lufthavn og stilleområdet ved Randbøl Hede (2013) Kulturarvskatalog (2014): Sdr. Omme Hejnsvig Trafikplan for Billund Kommune (2013) Oversigt over kommuneplantillæg Nr. Anvendelse Område 1 Udvidelse af bymidtefagrænsningen (bortfaldet) 2 Solcelleanlæg, Ribersvej (forslag) 3 Centerformål, Systemvej 4 Outletcenter 5 Boligformål 6 Campus Grindsted 7 Lego House 8 Outletcenter, VVM 9 Flisfyret varmeværk 10 Særligt værdifulde landbrugsområder (forslag) 11 Klimatilpasningsplan Grindsted Det åbne land Billund Billund Sdr. Omme Grindsted Billund Billund Grindsted Det åbne land Hele kommunen Kommuneplanlægning Kommuneplan Tillæg til Kommuneplan

14 Oversigt over udarbejdede lokalplaner i perioden Lokalplan Anvendelse og sted Grindsted 259 Daginstitutionen Langelandsvej 265 Undervisningsfaciliteter, Tinghusgade 266 Flisfyret fjernvarmeværk, Tingvejen Tillæg nr. 1 til Boligformål, Sydtoften byplanvedtægt nr Centerformål, Vejlevej 261 Boligformål, Lillevang 262 Lego House 263 BillundSkolen 267 Outletcenter, VVM Billund 269 Centerformål, Hovedgaden 272 Centerformål, midlertidig parkeringsplads 273 Boligformål, Ankelbovej 275 (forslag) Boligformål, Ankelbovej Lokalplan 218 (forslag) Anvendelse og sted Sdr. Omme Boligformål, Stadion Allé 258 Sdr. Omme Skole 266 Flisfyret fjernvarmeværk, Tingvejen Vorbasse 254 Boligformål, Museumsparken 264 Boligformål, Dalagervej Hejnsvig 260 Hejnsvig Skole Det åbne land 246 Vindmøller, Urup Hede 252 (bortfaldet) Vindmøller, Sdr. Omme Fængsel 257 Filskov varmeværk 274 (forslag) Solcelleanlæg, Ribersvej 14

15 Revision af Kommuneplan Revisionsbeslutning for Billund Kommune Der vil ske en delvis revision af den gældende Kommuneplan , lokal del for Billund Kommune. Den gældende kommuneplan indeholder fortsat nok rummelighed til nye boliger og nye virksomheder. Derfor vil vi ved revisionen ikke udlægge nye arealer til byudvikling. Der kan dog være behov for at justere eller rokere på allerede udlagte arealer til byudvikling. Revisionen vil omfatte de krav, som staten melder ud i oversigten over de statslige interesser i kommuneplanlægningen Emner for en delvis revision af den gældende Kommuneplan , lokal del for Billund Kommune: Opdatering generelt i forhold til egne og andre myndigheders planlægning samt ny lovgivning i den forløbne planperiode, herunder de kort som blev overført fra Ribe Amt. Ajourføring af og eventuelt nye lokale retningslinjer. Tydeliggøre sammenhængen mellem retningslinjerne og rammebestemmelserne. Vurdering og revision af rammebestemmelserne med henblik på at modernisere/fremtidsrette og kvalitetssikre bestemmelserne og evt. selve områdeudpegningen. Tydeliggøre de grønne strukturer i de enkelte byer og i kommunen som helhed. Indarbejdelse af resultatet af visionsarbejdet for Billund. Vurdering og revision af temaet vedrørende kulturmiljø. Vurdering af de trafikale forhold, især omkring Billund. Indarbejdelse af landdistriktspolitikken. 15

16 16

17 Metropol på vej Trekantområdets Planstrategi

18 Trekantområdet er en metropol på vej. Du kan kende os på virkelysten og på, at her er kort fra tanke til handling. I flere hundrede år har vi været landets trafikale knudepunkt og produktionscentrum. Det agter vi også at være i fremtiden med adgang til en halv million arbejdspladser og en infrastruktur, hvor mennesker og varer mødes fra alle fire verdenshjørner. Trekantområdet er Danmarks industriregion, nu og i fremtiden. Vi går forrest, når den 3. industrielle revolution for alvor skal styrkes i Danmark: Først kom fabrikkerne og røgen fra de store fabriksskorstene. Så kom automatiseringen. Og nu står vi overfor den bæredygtige og designbaserede produktion. Hos os er produktion ikke blot et spørgsmål om fysisk transformation af materialer. Produktion er vækst og udvikling, og værdikæden starter hos os med viden og design. Trekantområdet forbinder dig med alting. Vores centrale beliggenhed har altid gjort os til knudepunktet i Danmarks infrastruktur. I dag er Trekantområdets byer knyttet sammen i et netværk, en moderne metropol. To timer til Hamborg, to timer til København. Job, natur og oplevelser lige uden for døren. Et knudepunkt, hvor vi i fremtiden rummer et moderne og fuldt udbygget kollektivt transportsystem, internationale flyforbindelser, effektive motorveje og moderne trafikterminaler, hvor nærbane, bus, bil og nationale og internationale togforbindelser mødes. Trekantområdet står aldrig stille. Vi har altid troet på, at vækst og udvikling skabes bedst af mennesker, der tager ansvar for tingene og hinanden. Derfor er der også i dag kort fra tanke til handling. Vi prioriterer innovationen og ideerne i både erhvervsliv, kultur og politik. Og vi udvikler hele tiden vores virksomheder, infrastruktur og kulturliv med ambitionen om ikke blot at følge med tiden; vi skaber den selv. 18

19 Forord Trekantområdet har igennem mange år været et af Danmarks vigtigste vækstcentre. Det skal vi fortsat være i fremtiden. Efter en årrække med lavkonjunktur vil Trekantområdet lede det spirende økonomiske opsving ved at udnytte de unikke muligheder vores historie, beliggenhed og styrkepositioner giver os. Derfor præsenterer denne planstrategi en række indsatser, der sammen med de øvrige fælles tiltag i området, skal være med til at skabe robust og langvarig vækst i Trekantområdet. Planstrategien bygger videre på den fælles vækststrategi, der blev vedtaget i 2013, og den efterfølgende strategiske handlingsplan. Det er nu fjerde gang, der laves en fælles planstrategi for Trekantområdet. Det understreger det stærke commitment, der er til fællesskabet samt den vedvarende politiske vilje til at handle samlet. Vi vil sammen skabe ny vækst og udvikling i Trekantområdet i tæt samarbejde mellem kommunerne og sammen med erhvervslivet, uddannelsesverdenen, organisationerne og borgerne. Det er besluttet at foretage en delvis revision af den gældende kommuneplan for Trekantområdet ud fra de temaer, der fremgår af denne planstrategi under overskrifterne Danmarks produktionscentrum, Danmarks entreprenante centrum og Kulturmetropolen. Disse er suppleret til sidst i planstrategien med mere specifikke emner. Ib Kristensen Borgmester, Billund Jacob Bjerregaard Borgmester, Fredericia Jørn Pedersen Borgmester, Kolding Steen Dahlstrøm Borgmester, Middelfart Egon Fræhr Borgmester, Vejen Arne Sigtenbjerggaard Borgmester, Vejle 19

20 Et tæt samarbejde... Trekantområdet er bygget på et stærkt fundament: En central beliggenhed, der gør os til et vigtigt trafikalt knudepunkt, en stærk tradition for politisk samarbejde samt stor vilje til vækst og erhvervsudvikling. Trekantområdet har en stærk industriel tradition og flere industriarbejdspladser end København, Århus og Odense tilsammen. Samtidig er iværksætterkulturen i området en af landets stærkeste, og der er skabt spændende design- og innovationsmiljøer. Alt sammen faktorer, der har været med til at give Trekantområdet et stærkt brand som et af landets vigtigste vækstcentre. Helt berettiget. Vi har i perioder haft de højeste vækstrater i landet og har altid været blandt de tre stærkeste centre. Men at vi klarer os godt, må ikke blive en sovepude. Trods det stærke fundament står Trekantområdets seks kommuner overfor en række fælles udfordringer, vi bliver nødt til at handle på, hvis vi også fremover skal kunne leve op til titlen som det vigtigste vækstcenter vest for Storebælt. Siden den globale lavkonjunktur satte ind i 2008 har Trekantområdet oplevet markant lavere vækstrater end vi har været vant til. Det samme har mange andre byer. Men vi har tabt terræn til Århus og København i kampen om tilflyttere, kvalificeret arbejdskraft og velstand. Hvor vores stærke produktionserhverv og dygtige faglærte arbejdskraft tidligere var nok til at sikre investeringer og job, må vi nu til at tænke anderledes. For selv om produktionserhvervene også i fremtiden er vigtige aktiver, vil de nye vækstdrivere iværksætteri, innovation, internationalisering og adgang til kvalificeret arbejdskraft være af stor betydning for et områdes vækst og udvikling. Vi skal ikke alene tiltrække og fastholde højtuddannede borgere. Vi skal også løfte det generelle uddannelsesniveau ved at opkvalificere vores lavest uddannede borgere. Vi skal udnytte vores centrale beliggenhed med gode forbindelser til hele verden til at øge vores internationale samspil og samarbejder. Vores erhvervsliv skal derfor i endnu højere grad omstille sig til de nye globale konkurrencevilkår. Og vi skal fremme samarbejdet mellem virksomheder, kommunen og det omkringliggende samfund. Samarbejde skaber endnu bedre betingelser for innovation og entreprenørskab, der er vigtige faktorer til at sikre højere produktivitet, værdiskabelse og omstillingsparathed. I Trekantområdet har vi en lang tradition for at tænke anderledes og for at omsætte tanker til handling. Egenskaber, vi får brug for i konkurrencen om at udnytte områdets styrker og skabe fremtidig vækst. Men vi får også brug for et endnu stærkere sammenhold og et øget samarbejde. Aktuel dansk og international forskning peger samstemmende på, at fremtidens vækst i endnu højere grad vil blive koncentreret i storbyer og i byregioner. Det er derfor afgørende for de fremtidige vækstmuligheder, at Trekantområdet i højere grad fungerer som en sammenhængende byregion. Forskningen konkluderer også, at byer og byregioner kan differentiere sig og styrke konkurrenceevnen i forhold til andre byer/byregioner gennem stærk politisk ledelse, en samlet strategisk retning og forpligtende samarbejder samt gennem større, langsigtede og vedvarende satsninger indenfor primært erhvervsudvikling, uddannelse og byudvikling. I Trekantområdet står vi derfor sammen om at skabe en fælles fremtid bygget på visionen om at skabe fremtidens metropol - en mangfoldig metropol, hvor både mennesker og virksomheder vokser. Vores metropol er ikke en traditionel storby, men en åben grøn storby bestående af seks bycentre. En metropol, der er grundlagt på tre strategiske fortællinger - at vi i Trekantområdet er Danmarks produktionscentrum, Danmarks entreprenante centrum og samtidig er en Kulturmetropol i sin vorden. 20

21 ...med stærke visioner Trekantområdet er Vestdanmarks vigtigste vækstcenter. Vi er en dynamisk og innovativ byregion, der på grundlag af et tæt samarbejde om vækst og erhvervsudvikling står stærkt både nationalt og internationalt. Vi er Danmarks entreprenante centrum præget af landets stærkeste iværksætterkultur samt innovative kommuner, uddannelsessteder og virksomheder. Vi er Danmarksmestre i samarbejde. Både mellem de seks kommuner og mellem virksomhederne men specielt på tværs af skellet mellem den offentlige og den private sektor mellem kommuner, virksomheder, uddannelse og forskning, organisationer og borgere. Trekantområdet er den åbne, grønne storby med en mangfoldighed af tilbud indenfor kultur og idræt, natur og byliv, arbejde og uddannelse. Trekantområdet er Danmarks internationale region med et globalt udsyn og et omfattende samarbejde med udenlandske virksomheder, medarbejdere, regioner og byer. 21

22 Hver for sig er vi stærke... Billund Billund er Børnenes Hovedstad. Her er fokus på at udvikle kreativitet gennem leg og læring og på at den nyeste viden skal afspejles i samfundet, så borgere, besøgende og iværksættere bliver motiverede til at arbejde med fremtidens udfordringer. Som hjemsted for en international lufthavn og en af landets største turistattraktioner, er videreudvikling af områdets internationale turistdestination også i centrum. Billund Kommune arbejder desuden med at skabe bedre sammenhæng mellem by og land for at styrke netværk og mobilitet. Fredericia Fredericia er med sin historie, centrale beliggenhed og status som spændende erhvervsby ikke til at komme udenom. Det er her, det danske motorvejsnet mødes, ligesom Fredericia huser landets største industrihavn. Kommunen er desuden hjemsted for Danmarks eneste musicalakademi, storslået natur, et af landets største erhvervsudviklingsprojekter og store internationale virksomheder som Shell, Carlsberg og DONG Energy. Der er også ambitioner om at bygge en kanalby med op mod arbejdspladser og boliger lige ud til Lillebælt. Kolding Kolding er Trekantområdets universitetsby. Det nyåbnede campusområde i midtbyen er samlingssted for en række af byens mange videregående uddannelser, hvilket er med til at styrke studielivet og byens rolle som studieby endnu mere i fremtiden. Kolding huser også Designskolen, og netop design er et bærende element i byens image og udvikling. Under visionen Vi designer livet vil Kolding styrke kommunens kvaliteter inden for især iværksætteri, social udvikling og uddannelse. 22

23 ...sammen er vi én unik byregion Middelfart Middelfart er en populær kommune at bosætte sig i for både virksomheder og private. Byen tilbyder det bedste af den fynske natur - uden at gå på kompromis med infrastruktur og vækst. Middelfart har således Syddanmarks laveste ledighed og adgang til over job indenfor en times kørsel. Kommunen har vundet priser for sine klimavenlige samarbejdsprojekter mellem det offentlige og private, hvilket er med til at underbygge kommunens vision om, at det er sammen, vi bygger broer til fremtiden. Vejen Vejen har en stolt tradition for at skabe gode rammer for erhvervslivet og er karakteriseret ved initiativrigdom og virkelyst på mange planer. Vejen er et naturligt centrum for fødevareproduktion i Danmark, idet halvdelen af virksomhederne er beskæftiget indenfor denne branche. Vejen udgør et strategisk kryds på flere måder. Konkret i forhold til den centrale beliggenhed og gode infrastruktur. Og i mere symbolsk forstand, når det kommer til at skabe synergi og dele viden på tværs af brancher, Vejen er stærke på. Vejle Jellingstenene vidner om, at den danske nation blev født og skabt i Vejle. Kommunens helt unikke historie kombineret med en smuk natur og fremragende trafikforbindelser danner tilsammen de perfekte rammer for landets næststørste konferenceby og 5. største shoppingby. Vejle er stærk på produktion og viden. Kommunen er hjemsted for nogle af Danmarks største innovations- og udviklingsmiljøer. Her er der både vilje til og tradition for frugtbare samarbejder mellem det offentlige og det private erhvervsliv. 23

24 TREKANTOMRÅDET ER UDPEGET SOM STORBYREGION Kilde: Landsplanredegørelse Miljøministeriet. Metropol på vej Siden begyndelsen af 1960 erne har der været tænkt tanker om en stærk storby - lige i hjertet af Danmark. De seneste år er dialogen og båndene blevet endnu tættere. Knyttet sammen af en fælles vision, en ny fælles vækststrategi og en strategisk handleplan, der til sammen skal skabe endnu flere job og yderligere fremme foretagsomheden. Ambitionen er ikke at ensrette Trekantområdets seks kommuner. Vi vil samarbejde på de områder, hvor det gør os alle sammen stærkere og bedre rustede til fremtiden. Byer over indbyggere Byer over indbyggere Byer over indbyggere Byer over indbyggere Storbyregioner Lufthavne Større godstransportcentre Vigtige transportruter Hovedstadsområdet Småbyregioner Trekantområdet er allerede godt på vej til at blive ét funktionelt byområde et område, som indbyggerne opfatter som deres naturlige nærområde, som de frit bevæger sig i for at arbejde, shoppe, bruge kulturtilbud eller besøge venner. Faktisk matcher vores kultur- og fritidstilbud mulighederne i mange af verdens metropoler. At Trekantområdet i stigende grad er at betragte som én byregion ses også i Landplansredegørelsen fra Redegørelsen udpeger for første gang Trekantområdet som én af fem danske storbyregioner på linje med Hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg. Blandt storbyregionerne er Trekantområdet Danmarks tredjestørste målt på indbyggertal. 24

25 ARBEJDSKRAFT FRA HELE LANDET Et stærkt arbejdsmarked med stigende integration Et af kendetegnene ved en storbyregion er, at den Det gør sig i høj grad gældende for Trekantområdet. Takket være vores stærke erhvervsliv, har vi arbejdskraft fra det meste af der pendler til Trekantområdet end omvendt. Det gælder især indbyggerne i Østjylland, Fyn og Sydjylland. Faktisk er det kun Hovedstaden og enkelte kommuner i Midt-/Vestjylland, som Trekantområdet ikke har pendlingsoverskud til. Pendlingsbalancen mellem Trekantområdet og landets øvrige kommuner. Pendlingstal fra Kilde: Danmarks Statistik Over til til til til til til til til til til til Men Trekantområdets egne borgere er også ivrige pendlere inden for Trekantområdet. Over de seneste 20 år har pendlingen mellem byerne i Trekantområdet været i hastig vækst. Det betyder, at Trekantområdet er blevet mere og mere integreret, og i dag er vi er ét samlet arbejdsmarkedsopland. Andel beskæftigede (%), der pendler internt i Trekantområdet. Kilde: Danmarks Statistik

26 Trekantområdet har den største industriintensitet blandt landets største byer. Trekantområdet har adgang til flest industriarbejdspladser inden for pendlingsafstand i Danmark. Værdien af produktionen i Trekantområdet (BNP) er den største i Danmark uden for Hovedstaden. Trekantområdet har flere industriarbejdspladser end København, Aarhus og Odense tilsammen. Industrien i Trekantområdet klarer sig bedre end landsgennemsnittet. Fiberline i MIddelfart er en innovativ producent af kompositprofiler. 26

27 Danmarks produktionscentrum Trekantområdet er Danmarks stærkeste industriregion - en position, der blev grundlagt allerede i midten af 1800-tallet i røgen fra Fredericias jernstøberier. En tid, hvor bomuldsspinderierne gav Vejle tilnavnet Danmarks Manchester, mens mange af borgerne i Kolding, Vejen og Grindsted tjente til føden på Magarinefabrikken Alfa, De Danske Mejeriers Maskinfabrik eller en af de andre førende fabrikker inden for fødevareindustrien. I dag er industrien stadig en stærk driver i Trekantområdet. Vi har flere industriarbejdspladser end landets tre største byer tilsammen. Og det stærke udgangspunkt understøttes af vores gunstige beliggenhed midt i landet, og en infrastruktur, der gør os til Danmarks knudepunkt. Vi har en urokkelig tro på, at industrien også i fremtiden har en vigtig rolle at spille. Hvis den forstår at forny sig. Og det gør den i Trekantområdet. Vores virksomheder klarer sig bedre end produktionsvirksomheder andre steder i landet. Mange er specialister inden for et af de traditionelle industrierhverv. Men de er også specialister i udvikling. Trekantområdet er nemlig ikke blot Danmarks produktionscentrum. Vi er også landets entreprenante centrum. Faktisk er innovation og entreprenørskab en del af Trekantområdets DNA. Det er områdets mange virkelystne og iderige entreprenører, der gennem de sidste hundrede år har skabt fundamentet til, at vi i dag er et af landets førende vækstcentre. Samtidig er vi frontløbere inden for design med markante uddannelser, væksthuse og netværk for forretningsudvikling. Design handler netop om at tænke funktionalitet ind i alle produkter og processer, for at få mere konkurrencedygtige produkter, og for at kunne arbejde mere smart og effektivt. Denne særlige kombination af kompetencer gør, at vi i Trekantområdet er i gang med at forme fremtidens produktionscentrum. Her handler produktion ikke kun om produkter, men i langt højere grad om at udvikle industrielle koncepter i verdensklasse. 27

28 Danmarks bedste rammer for vækst Kommunerne i Trekantområdet er helt i top, når det kommer til at skabe et godt erhvervsklima. Det viser Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima, DI s Lokalt Erhvervsklima Her ligger fire af Trekantområdets kommuner i top ti. I Trekantområdet findes en række store internationale koncerner som Lego, Arla og Carlsberg. Men her gror også en underskov af mindre firmaer, der er verdensførende på netop deres felt. Sammen udgør de det mest produktive erhvervsliv uden for København. Et erhvervsliv, der også er i vækst. I 2013 havde Trekantområdet omkring 100 Gazellevirksomheder - dvs. virksomheder, der som minimum har fordoblet omsætningen over en fire-årig periode. En meget høj andel af områdets Gazelle-virksomheder er inden for fremstillingserhvervene. Trekantområdets historie og centrale beliggenhed gør nemlig, at vi har en særlig stærk tradition inden for en række af de traditionelle industrierhverv - herunder især byggematerialer, plast, stål, fødevarer, mode & beklædning, transport & logistik og energi & forsyning. Trekantområdet har mere end dobbelt så mange produktionsarbejdspladser per indbygger som Hovedstaden, Aarhus og Odense. Ja, faktisk flere produktionsarbejdspladser end de tre byer tilsammen. Netop produktionsarbejdspladser blev hårdt ramt under den økonomiske krise. Det er en del af forklaringen på, at Trekantområdet siden 2008 har tabt terræn til de andre storbyregioner i forhold til udviklingen i antal arbejdspladser. Det er dog lykkedes at bremse nedgangen de seneste år. Det kræver stadig en del arbejde at genvinde den tabte styrke. Industrien skal revitaliseres med fokus på nye bæredygtige forretningsmodeller, der kan styrke Trekantområdets konkurrenceevne og position som Danmarks produktionscentrum. TREKANTOMRÅDET ER ET AF LANDETS FØRENDE ERHVERVSOMRÅDER Blandt landets pendlingsoplande har Trekantområdet det højeste BNP pr. indbygger uden for hovedstaden. Pendlingsoplandene stammer fra Landsplanredegørelsen BNP i danske kroner. Kilde: Danmarks Statistik. Hovedstadsområdet Trekantområdet* Esbjerg-området Herning/Holstebro/Viborg Stor-Aarhus Stor-Aalborg Fyn (ekskl. Middelfart) * Trekantområdets pendlingsopland indeholder de seks kommuner samt Hedensted og Haderslev. 28

29 Det vil vi KRISEN RAMTE HÅRDT I TREKANTOMRÅDET Efter et stort fald fra 2008, har antallet af arbejdspladser stabiliseret sig i landets største byer. På grafen ses udviklingen i beskæftigelse (indekstal) Kilde: Danmarks Statistik Aarhus Hovedstaden Aalborg Hele landet Odense Trekantområdet Syddanmark Trekantområdet skal tilbyde erhvervslivet optimale rammer for udvikling og vækst. Det gælder både etablering og tiltrækning af nye virksomheder og udvikling af eksisterende virksomheder. Det indebærer, at vi skal støtte iværksættere, både i etablerings- og vækstfasen understøtte klyngeudvikling og strategiske partnerskaber medvirke til at sikre adgang til kompetent arbejdskraft medvirke til at sikre adgang til kapital understøtte professionalisering, leder- og talentudvikling understøtte og fremme innovation og entreprenørskab understøtte internationalisering og fremme eksport tiltrække nye virksomheder med vækstpotentiale FÆLLES INDSATSER Afgiftsfri zone er en fælles ambition om: Dækningsafgiften for virksomheder aftrappes i løbet af en årrække Byggesagsgebyrer for erhvervslivet aftrappes i samme tidsrum Bedre servicering af erhvervslivet Bedre, hurtigere og mere smidig myndighedssagsbehandling Best practice indenfor byggesager, miljø, brandteknik og lokalplaner Industri 21 er stærke satsninger på tværs af kommunerne: Industriel ledelse og strategi Adgang til faglært arbejdskraft Automation og procesoptimering Innovation og adgang til videninstitutioner Internationalisering Trekantområdet skal tilbyde den bedst mulige erhvervsservice og erhvervsudvikling. De fremtidige erhvervsfremmeindsatser skal derfor organiseres på en sådan måde, at der opnås en optimal balance mellem de enkelte kommuners indsatser og de fælles indsatser i Trekantområdet. Integreret erhvervsservice Stærkt samarbejde mellem kommunerne om erhvervsservice: Tæt kontakt til virksomhederne baseret på lokalt kendskab Fælles, specialiserede indsatser overfor bl.a. produktionsvirksomheder 29

30 Kompetencer, kreativitet og talent Syddansk Universitet åbnede i august Syddansk Universitet åbnede 2014 nyt campus i Trekantområdet. i august 2014 nyt campus i Byggeriet er Danmarks første Trekantområdet. Byggeriet er lavenergi-universitet. Danmarks første lavenergiuniversitet Stærke kompetencer er en afgørende forudsætning for, at Trekantområdet i dag er Danmarks produktionscentrum. Vi har en ihærdig og velkvalificeret faglært arbejdsstyrke, der har bidraget til at udvikle Trekantområdet til et af landets absolut førende industrielle kraftcentre. Men produktionen i Danmark er under kraftig forandring. Nye globale konkurrencevilkår betyder, at danske produktionsvirksomheder i stigende grad skal konkurrere på at være hurtigere, dygtigere og mere fleksible. Innovation og udvikling af nye forretningsmodeller er nøgleord sammen med en kompetent arbejdskraft, der er gearet til at producere høj kvalitet i omskiftelige omgivelser. Det handler kort sagt om at indbygge tilstrækkelig merværdi i produkterne, så de forbliver attraktive på det globale marked. Det stiller krav om stærkere kompetencer på alle niveauer. Grundstammen i produktionserhvervene vil fortsat være den faglærte arbejdskraft, der ikke mindst skal rustes til at håndtere ny teknologi og indgå i nye samarbejdsrelationer. Samtidig vil der i stigende grad blive behov for mere specialiseret og højtuddannet arbejdskraft. Trekantområdet står ikke kun stærkt, når det handler om den faglærte arbejdsstyrke. Design og kreativitet er klare styrkepositioner, der skal styrkes yderligere. Kreativitet er en central kompetence, som det er vigtigt at udvikle gennem leg og læring i daginstitutioner og skoler. Samtidig har Trekantområdets markante uddannelser på designområdet en vigtig rolle i forhold til at udvikle og fremme designprocesser og kundecentreret forretningsudvikling i erhvervslivet. Trekantområdet har en bred palet af erhvervsfaglige uddannelser. Udfordringen er dog, at der på landsplan er stigende problemer med at tiltrække tilstrækkeligt mange dygtige studerende til disse uddannelser. I et tæt samspil med erhvervsliv og kommuner er der derfor brug for indsatser, der øger erhvervsuddannelsernes attraktivitet og synliggør produktion og industri som en spændende karrierevej. Der ligger samtidig en udfordring i at sikre, at områdets relativt store gruppe af ufaglærte forbliver attraktive overfor erhvervslivet. Det stiller krav om et tæt samarbejde mellem kommuner, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner om løbende opkvalificering, der matcher erhvervslivets behov. Trekantområdet har i dag et væsentligt mindre udbud af videregående uddannelser end landets øvrige storbyregioner. Det gælder i særdeleshed de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, der i særlig grad er efterspurgte i produktionserhvervene. Der er derfor behov for en dobbelt indsats, hvor de videregående uddannelser skal styrkes og udvikles, samtidig med at der gøres en aktiv indsats for at tiltrække danske og internationale specialister og højtuddannede talenter.

31 TREKANTOMRÅDET HAR DEN STØRSTE FAGLÆRTE ARBEJDSSTYRKE Andel af årige i de største pendlingsoplande*, der har en erhvervsuddannelse som højest gennemførte uddannelse. 40 Hovedstaden Stor-Aarhus Trekantområdet Stor-Aalborg Fyn (ekskl. Middelfart) Det vil vi FÆRRE MED VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Andel af årige i de største pendlingsoplande*, der har en videregående uddannelse som højest gennemførte uddannelse Hovedstaden Stor-Aarhus Trekantområdet Stor-Aalborg Fyn (ekskl. Middelfart) * Pendlingsoplandene stammer fra Landsplanredegørelsen For Trekantområdet indeholder pendlingsoplandet udover de seks kommuner også Hedensted og Haderslev. Trekantområdet skal højne borgernes kompetencer og uddannelsesniveau for at sikre vækst og velfærd. Det indebærer, at Trekantområdet i fællesskab skal: sikre koordination mellem erhvervslivet og de lokale uddannelsesinstitutioner med det formål at matche erhvervslivets behov for kompetencer og uddannelsernes behov for praktikpladser tiltrække højtuddannede til Trekantområdet tiltrække nye videregående uddannelser og understøtte oprettelse af nye uddannelser på de lokale uddannelsesinstitutioner Det er samtidig helt afgørende, at der gøres en særlig indsats for at opkvalificere de dårligst uddannede borgere. Det er derfor en helt grundlæggende opgave for de seks kommuner at sikre, at flere unge får en ungdomsuddannelse samt understøtte, at ufaglærte løbende opkvalificeres, så deres kompetencer matcher de aktuelle behov. FÆLLES INDSATSER Regional kompetencestrategi Tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, jobcentre og kommuner Effektiv uddannelsesplanlægning, der sikrer balance mellem udbud og efterspørgsel af kompetencer Tiltrækning og indslusning af højtuddannet arbejdskraft til erhvervslivet Styrkelse af de erhvervsfaglige uddannelser Tæt samarbejde mellem de erhvervsfaglige uddannelser Markedsføring af de erhvervsfaglige uddannelser DM i Skills 2016 Stærkere samspil med erhvervslivet Tiltrækning og fastholdelse af internationale talenter International Community Trekantområdet: Et mangfoldigt netværk for internationale medarbejdere og familier Tæt samarbejde med virksomheder om tiltrækning og fastholdelse af internationale medarbejdere Fastholdelse af internationale studerende i samspil med erhvervslivet Kilde: Danmarks Statistik 31