Lektiehjælp og faglig fordybelse. Nye regler, nye muligheder

Transkript

1 Lektiehjælp og faglig fordybelse Nye regler, nye muligheder

2

3 Lektiehjælp og faglig fordybelse Nye regler, nye muligheder

4 Lektiehjælp og faglig fordybelse nye regler, nye muligheder Redaktion: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Design: BGRAPHIC Fotografi: Ulrik Jantzen og Heine Pedersen Tryk: PrinfoTrekroner A/S ISBN tryk: ISBN elektronisk: Udgivet af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Publikationen kan downloades i printvenligt format på Danmarks Læringsportal emu.dk 4 Lektiehjælp og faglig fordybelse

5 Indhold Forord 6 Nye regler, nye muligheder 8 Lektiehjælp og faglig fordybelse i praksis 20 Ledelse af den nye folkeskole 34 Inspiration til det videre arbejde 42 Lektiehjælp og faglig fordybelse 5

6 Forord Lektiehjælp og faglig fordybelse et element i arbejdet med at styrke elevernes læring Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan uanset social baggrund. Sådan lyder de overordnede mål i folkeskolereformen. Den længere og mere varierede skoledag rummer både undervisning i fagene og understøttende undervisning. Derved er der skabt mulighed for at nytænke og variere undervisningen, så den i endnu højere grad imødekommer den enkelte elevs behov, forudsætninger og interesser. Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp og faglig fordybelse som frivillig aktivitet og bliver dermed en integreret del af skoledagen. Fremover er der ikke længere krav om, at lektiehjælp og faglig fordybelse skal gives i et vist antal timer og ligge som en særskilt blok om eftermiddagen i ydertimerne. De nye regler er ved bekendtgørelse trådt i kraft den 1. august Dette giver skoler og kommuner helt nye muligheder i forhold til 6 Lektiehjælp og faglig fordybelse

7 organiseringen af den længere og mere varierede skoledag i overensstemmelse med lokale mål og principper. Formålet med denne vejledning er at understøtte kommuners og skolers arbejde med at udmønte de nye regler og løfte denne komplekse udviklingsopgave. Den indeholder derfor en uddybende beskrivelse af lovgrundlaget og giver eksempler på forskellige pædagogiske indsatser og organisatoriske løsninger. Endvidere stiller vejledningen skarpt på ledelsens roller og ansvar, ligesom den giver inspiration til, hvordan folkeskolens parter de kommende år kan samarbejde om at udvikle, afprøve og dele viden om, hvordan lektiehjælp og faglig fordybelse bliver en integreret og virkningsfuld del af den længere og mere varierede skoledag. På Danmarks Læringsportal EMU.dk kan du finde yderligere oplysninger, viden og konkrete eksempler fra praksis på arbejdet med lektiehjælp og faglig fordybelse, ligesom ministeriets læringskonsulenter vil vejlede, sparre og give inspiration til det videre arbejde. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vil løbende udvikle nyt vejlednings- og inspirationsmateriale i takt med, at der opnås ny viden og større erfaring. Den vejledende pjece henvender sig til alle, der har ansvar for at tilrettelægge og implementere den obligatoriske lektiehjælp og faglige fordybelse på skolerne. God læselyst! Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Lektiehjælp og faglig fordybelse 7

8 Nye regler, nye muligheder De nye regler gør lektiehjælp og faglig fordybelse til en integreret del af skoledagen I skoleåret 2014/2015 var lektiehjælp og faglig fordybelse et tilbud, der var afsat et bestemt antal timer til, som eleverne frivilligt kunne tage del i om eftermiddagen. Disse regler er ophævet fra den 1. august Fremover består den samlede undervisningstid af to hovedelementer: undervisning i fagene og understøttende undervisning. Lektiehjælp og faglig fordybelse kan indgå som en integreret del af begge disse hovedelementer, som undervisningen består af på samme måde, som motion og bevægelse skal indgå som en integreret del af undervisningen (gennemsnitligt 45 minutter om dagen). Det er illustreret i figuren på side Lektiehjælp og faglig fordybelse

9 Lektiehjælp og faglig fordybelse 9

10 Lovgivning Den 2. juli 2015 underskrev børne-, undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby bekendtgørelse nr. 813 om ikrafttræden af den ændring af folkeskoleloven, som indfører obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse. Efter bekendtgørelsen træder de nye regler om lektiehjælp og faglig fordybelse i kraft den 1. august 2015 og får dermed virkning for hele skoleåret 2015/2016. Den gældende paragraf om lektiehjælp og faglig fordybelse i folkeskoleloven lyder herefter: 15, stk. 2: Der skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden. Med lovændringen er ordlyden af 15, stk. 2, ændret, så tilbud om udgår. Det er fremover et krav, at lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i undervisningstiden for alle elever. Dermed er det ikke længere frivilligt for eleverne at deltage i tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse. Med lovændringen bortfaldt også 15, stk. 3. Det betyder, at der ikke længere er organisatoriske krav til omfang (antal timer) og placering af tilbud (at det skal ligge som en særskilt blok om eftermiddagen i ydertimerne). Også 15, stk. 4, om fritidstilbud til elever, der ikke deltager i lektiehjælp og faglig fordybelse, er bortfaldet. 10 Lektiehjælp og faglig fordybelse

11 Figur 1 Undervisningstiden før og efter de nye regler FØR UNDERVISNING I FAGENE UNDER- STØTTENDE UNDERVISNING LEKTIE- HJÆLP OG FAGLIG FOR- DYBELSE EFTER UNDERVISNING I FAGENE UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Minimumstimetal for undervisning i fagene Samlet undervisningstid Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår med de nye regler fremover ikke som et selvstændigt element i skoledagen, men derimod som et element, der er fuldt integreret i den samlede undervisningstid (jævnfør figur 1). Lektiehjælp og faglig fordybelse 11

12 Hvad er lektiehjælp og faglig fordybelse? Lektiehjælp og faglig fordybelse er et element i den samlede undervisning, der skal styrke elevernes læring gennem varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever. Hensigten med lektiehjælp og faglig fordybelse er, at det skal understøtte elevernes læringsmål i undervisning i fagene. Dette kan udmøntes på forskellig vis, blandt andet faglige fordybelsesforløb (for eksempel anvendelsesorienteret forløb med særligt fokus på den åbne skole), intensive forløb (for eksempel turboforløb og talent forløb) eller hele temadage (for eksempel i form af enkeltfaglige og tværfaglige forløb), hvor eleverne arbejder intensivt med et fagligt indhold og får mulighed for at bruge deres viden og færdigheder i nye sammenhænge. Lektiehjælp og faglig fordybelse kan derudover tilrettelægges som moduler, hvor eleverne kan afprøve, uddybe, træne og repetere de færdigheder og kompe tencer, som de har tilegnet sig i undervisningen i fagene (for eksempel i form af et læsebånd eller ved it-baserede øvelser eller laboratorietid). Der er således tale om et element i den samlede undervisning, som i praksis udgør forskellige didaktiske muligheder. Hvis eleverne som led i undervisningen får lektier eller hjemmeopgaver, har skolen pligt til at give eleverne mulighed for at få hjælp dertil, for eksempel ved en grundig instruktion eller ved at give mulighed for at udføre hjemme arbejdet på skolen med støtte fra en kvalificeret voksen. Det kan både være en lærer eller andet pædagogisk personale, men det kan også være en frivillig, der har de fornødne kompetencer til at varetage den konkrete opgave. Det er dog fortsat læreren eller det pædagogiske personale, der er ansat på skolen, der har ansvar for lektiehjælpen. Læs mere herom i afsnittet Lektiehjælp og faglig fordybelse i praksis. Det er ikke et lovmæssigt krav, at eleverne når at færdiggøre lektierne på skolen, men såfremt der gives hjemmearbejde, er det hensigten, at eleverne efter lektiehjælpen skal kunne løse lektierne hjemme uden hjælp fra en voksen. 12 Lektiehjælp og faglig fordybelse

13 Hvis eleverne i korte eller længere perioder ikke har lektier for eksempel fordi skolebestyrelsen har fastsat principper om, at skolens yngste elever som udgangspunkt ikke skal have lektier arbejdes der i stedet med den faglige fordybelse i de pædagogiske aktiviteter. Med de nye regler er det obligatorisk for alle elever at deltage i de undervisningsaktiviteter, der udgør den længere og varierede skoledag. Det er væsentligt i denne sammenhæng at understrege, at det ikke betyder, at alle elever i en klasse skal deltage i de samme aktiviteter. Lektiehjælp og faglig fordybelse er en mulighed for at styrke undervisningsdifferentieringen. Det betyder, at elever i samme klasse kan få mulighed for at deltage i forskellige typer af lektiehjælp og faglige fordybelsesforløb. Nogle gange kan klassen opdeles i mindre grupper, andre gange kan klassens elever indgå i grupper med elever fra andre klasser eller fra andre årgange. Gode råd om lektiehjælp og faglig fordybelse Den længere og varierede skoledag giver ekstra tid til faglig fordybelse, hvor alle elever får faglige udfordringer. Den faglige fordybelse kan give eleverne mulighed for at få ro og tid til at gå i dybden med et emne eller problemstilling. Faglig fordybelse kan også praktiseres som en del af den anvendelsesorienterede undervisning, hvor der er fokus på undersøgende og eksperimenterende arbejds former, der skal gøre undervisningen mere elevaktiverende, stimulerende og interagerende. Forskningen viser, at dette motiverer eleverne og styrker deres læring. Forskningen tyder på, at det kan styrke fagligheden for de fagligt dygtigste elever at lave særskilte indsatser. Eleverne oplever det som positivt og motiverende, at de udfordres fagligt, og at der er rum til at være interesserede og ambitiøse. Dog skal man være opmærksom på, at også de fagligt dygtigste elever kan komme til at føle sig uden for klassens fællesskab, hvis de tages ud af den daglige undervisning til særskilte indsatser. Lektiehjælp og faglig fordybelse 13

14 14 Lektiehjælp og faglig fordybelse

15 10 gode råd om lektier fra forskning Hvad er lektier? Traditionelt forstås lektier som en opgave, eleven selvstændigt løser efter endt skoletid hjemme eller i en lektiecafe, men med folkeskolereformen er lektier tænkt som en langt mere integreret del af skolens virksomhed og arbejde med elevernes læring. Lektierne kan have mange former og kan bestå i at læse eller genlæse en tekst, udarbejde et konkret produkt (en skriftlig opgave, et mundtligt oplæg, en film med videre), indsamle information og forberede, reflektere, drøfte et spørgsmål eller emne med personer uden for skolen for på den måde at åbne skolen for omverdenen. Der er generelt tale om en elevstyret del af en læringsproces, hvor undervisningsstof bearbejdes, repeteres eller forberedes selvstændigt af eleven eller i grupper med støtte fra det pædagogiske personale til, hvordan der kan arbejdes med stoffet. På tværs af forskningen er hovedkonklusionen, at udformningen og omfanget af lektier har betydning for effekten af lektier. Effekten af lektier afhænger blandt andet af elevens alder, lektiernes form og omfang, elevernes sociale baggrund samt arten af forældrehjælp. Forskningen viser: at lektier har en positiv effekt på elevernes faglige resultater, når: 1. lektierne har et tydeligt formål, og eleverne har en klar forståelse af mening, relevans og læringsudbyttet heraf. Læreren skal følgelig kunne begrunde, hvorfor hjemmeopgaven ikke indgår som led i undervisningen, men som en lektie. 2. lærerne tydeligt kommunikerer forventninger til elever og forældre om for eksempel omfang af og formål med lektierne samt forventninger til, at lektierne gennem føres til tiden med videre. 3. der er et tydeligt link mellem lektierne og det stof, der arbejdes med i under visningen. 4. sværhedsgraden af lektierne matcher elevens faglige niveau og læringsstil, så eleven bliver tilpas udfordret. 5. lektier varierer i form og indhold, så elevernes interesse fastholdes. 6. indhold og form af lektier er forberedt grundigt af læreren. 7. de ikke tildeles i slutningen af en time, hvor eleverne er mindst koncentrerede og har svært ved at forstå formålet. 8. lektierne ikke bruges som straf. 9. omfanget af lektier er balanceret og koordineret på tværs af fag, så eleven også har tid til andre ting i fritiden. 10. eleverne får feedback på lektierne. Se eksempelvis Canadian Council on Learning (2009): A Systematic Review of Literature Examining the Impact of Homework on Academic Achievement; Cooper, Robinson, J. C., & Patall, E. A. (2006): Does Homework Improve Academic Achievement? A Synthesis of Research, , Review of Educational Research, 76(1), 1 62; (Office of Assessment, Research and Data Analysis (Miami-Dade County Public Schools (2009): Literature Review. Homework Lektiehjælp og faglig fordybelse 15

16 Fleksibel tilrettelæggelse med udgangspunkt i lokale behov Hvordan og i hvilket omfang lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag er fremover op til den enkelte skole at beslutte inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat for kommunens skolevæsen. Med regelændringen er der nu skabt mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse, der i højere grad afspejler den enkelte skoles mål og prioriteringer. Hvor lektiehjælp og faglig fordybelse tidligere skulle ligge i ydertimerne, er det nu muligt at integrere både understøttende undervisning og lektiehjælp og faglig fordybelse i løbet af hele skoledagen. Figur 2 Tre grundmodeller for, hvordan lektiehjælp og faglig fordybelse kan integreres i undervisningstiden SKOLE 1 SKOLE 2 SKOLE 3 UNDERVISNING I FAGENE UNDERVISNING I FAGENE UNDERVISNING I FAGENE Minimumstimetal for undervisning i fagene Samlet undervisningstid LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Figur 2 viser, at lektiehjælp og faglig fordybelse fortsat kan indgå i den understøttende undervisning, ligesom aktiviteten kan indgå i undervisningen i fagene, eller kan tilgodeses begge steder. Lektiehjælp og faglig fordybelse bliver dermed en integreret del af undervisningen i den længere og mere varierede skoledag. Størrelsen af de skraverede felter, der illustrerer omfanget af lektiehjælp og faglig fordybelse i figuren, skal alene ses som et eksempel, da der ikke længere er noget krav om fast timetal. 16 Lektiehjælp og faglig fordybelse

17 I praksis vil variationsmulighederne være utallige, da organisering, indhold og bemanding af lektiehjælp og faglig fordybelse vil afhænge af, hvilke fag eller mål der er fokus på, samt de behov den konkrete elevgruppe har. I afsnittet Lektiehjælp og faglig fordybelse i praksis præsenteres forskellige eksempler herpå. Dermed er der ikke længere krav om, at lektiehjælp og faglig fordybelse fremgår som en særskilt aktivitet i skemaet. Det er ifølge de nye regler heller ikke længere et krav, at der afsættes et fast antal timer om ugen til lektiehjælp og faglig fordybelse. Hvis skolen fortsat ønsker, at lektiehjælp og faglig fordybelse fremgår som særskilt aktivitet, er det en mulighed, ligesom det stadig er muligt at anvende andre betegnelser end lektiehjælp og faglig fordybelse, som for eksempel læsebånd, studietid, temadag, lektiecafé eller lignende. Lektiehjælp og faglig fordybelse skal styrke elevens læringsudbytte Som en del af folkeskolereformen er der sket en præcisering og forenkling af Fælles Mål. Forenklingen skal bidrage til at understøtte indsatsen med at sætte elevernes læringsudbytte i centrum. Det er ligeledes præciseret i lovbemærkningerne, at understøttende undervisning skal spille sammen med og understøtte undervisningen i fagene ved at give alle elever mere tid til at indfri de faglige mål for fagene. Da lektiehjælp og faglig fordybelse fremover bliver fuldt integreret i undervisningen, bliver der følgelig bedre mulighed for, at det konkrete indhold af lektiehjælpen og den faglige fordybelse sigter mod at opfylde og understøtte de læringsmål, der arbejdes med i fagene og den understøttende undervisning. Det er med til at skabe tydelig kobling til undervisningens øvrige indhold og dermed styrke elevernes oplevelse af, at der er en rød tråd i den undervisning, de møder. Det konkrete indhold i lektiehjælpen og den faglige fordybelse sigter mod at opfylde og understøtte de læringsmål, der arbejdes med i fagene og den understøttende undervisning. Lektiehjælp og faglig fordybelse 17

18 Et tilfredstillende fagligt udbytte forudsætter, at det valgte indhold i lektiehjælp og faglig fordybelse afspejler den enkelte elevs behov og forudsætninger og derved understøtter både de fagligt stærke og de fagligt svage elever. Det er lærerens opgave via planlægning og tilrettelæggelse at sikre sammenhæng i undervisningen, og at undervisningen i såvel fag som inden for tiden til den understøttende undervisning leder frem mod en realisering af de faglige mål. Planlægningen foretages i samarbejde med øvrige lærere, pædagoger og andet relevant personale, herunder frivillige, der selv eller i samarbejde med læreren, gennemfører lektiehjælp og faglig fordybelse som en del af den understøttende undervisning. Lektiehjælp og faglig fordybelse i elevplanen I forbindelse med arbejdet med elevplanen kan det med fordel overvejes, hvordan lektiehjælp og faglig fordybelse kan indgå. Elevplanen kan således tænkes ind som et værktøj. Elevplanen skal indeholde tre elementer: Individuelle mål for den enkelte elevs læring Status over elevens udvikling Plan for opfølgning Ved at koble arbejdet med elevplanen til lektiehjælp og faglig fordybelse bliver det tydeligt for lærer, pædagog, elev og forælder, hvilke mål der skal arbejdes frem mod. Elevplansarbejdet er samtidig en mulighed for at inddrage eleven i overvejelserne om, hvordan eleven i forbindelse med lektiehjælp og faglig fordybelse kan have fokus på et eller flere af de individuelle mål. I planen for opfølgning vil det samtidig kunne fremgå, på hvilken måde lektiehjælpen eller den faglige fordybelse kan understøtte opnåelsen af disse mål. 18 Lektiehjælp og faglig fordybelse

19 Lovændringen kort fortalt Før lovændringen Lektiehjælp og faglig fordybelse skal tilbydes som supplement til skolens samlede undervisning, men det er frivilligt for eleverne at deltage. Tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne. Tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse skal over et skoleår have en bestemt varighed, jævnfør tidligere 15, stk. 3 i folkeskoleloven. Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse skal placeres som en særkilt aktivitet uden for undervisning i fagene og understøttende undervisning. Lektiehjælp og faglig fordybelse skal fremgå som en særskilt aktivitet på skemaet. Efter lovændringen Lektiehjælp og faglig fordybelse skal indgå i skolens samlede undervisning, og det er obligatorisk for alle elever at deltage. Der er ikke krav til placering af lektiehjælp og faglig fordybelse i løbet af skoledagen. Der er ikke krav om, at lektiehjælp og faglig fordybelse skal gives i et vist antal timer. Lektiehjælp og faglig fordybelse skal integreres som en del af den understøttende undervisning og/eller i undervisning i fagene. Lektiehjælp og faglig fordybelse kan, men skal ikke nødvendigvis, fremgå som en særskilt aktivitet på skemaet. Uændret Tiden til lektiehjælp og faglig fordybelse skal supplere undervisningen i fagene og skal derfor sigte efter at opfylde og understøtte de læringsmål, som eleverne arbejder med. Lektiehjælp og faglig fordybelse skal tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever. Skolerne må bruge andre betegnelser for lektiehjælp og faglig fordybelse. Lektiehjælp og faglig fordybelse 19

20 Lektiehjælp og faglig fordybelse i praksis Hvordan kan arbejdet med lektiehjælp og faglig fordybelse konkret integreres i undervisningen? Det er op til den enkelte skole inden for de kommunale mål og rammer at definere indholdet af lektiehjælp og faglig fordybelse. Skolerne kan tilrettelægge og gennemføre de konkrete aktiviteter fleksibelt, sådan at de afspejler den enkelte elevs eller elevgruppers behov og forudsætninger, skolens profil, særlige indsatsområder eller lignende. Figur 3 giver eksempler på, hvad der kan indgå i lektiehjælp og faglig fordybelse; fra korte til længerevarende forløb og fra aktiviteter med fokus på træning og repetition til aktiviteter med fokus på fordybelse og anvendelse. Indhold og formål skal være styrende for bemandingen Med de nye regler er det som nævnt obligatorisk for alle elever at deltage i lektiehjælp og faglig fordybelse. Det kan have betydning for måden, skolen tilrettelægger den enkelte aktivitet på. Hvis en skole ønsker at tilbyde lektiehjælp, hvor en voksen støtter og vejleder en mindre gruppe elever, vil det være nødvendigt at skabe rammer for denne lektiehjælp, så den understøtter og fremmer elevernes læring. En mulighed kan være at arbejde med holddeling eller ved at anvende timer med tolærerordninger. Undervisningens indhold og formål skal altid være styrende for bemandingen af lektiehjælp og faglig fordybelse. Det skal derfor overvejes, hvornår det henholdsvis er lærere og/eller andet pædagogisk personale, der bedst muligt kan varetage lektiehjælp og faglig fordybelse. 20 Lektiehjælp og faglig fordybelse

21 Lektiehjælp og faglig fordybelse 21

22 Det afgørende er, at lærernes og det øvrige pædagogiske personales kvalifikationer afspejler det indhold og de mål, der er sat for den konkrete aktivitet i lektiehjælp og faglig fordybelse. Et eksempel kan være, at en matematiklærer introducerer geometriske former i undervisningen og yder den nødvendige lektiehjælp. Det pædagogiske personale kan støtte og supplere undervisningen med en fordybelsesaktivitet, hvor eleverne arbejder med de geometriske former i praksis, for eksempel i forbindelse med udsmykning af skolen. Krav til kvalifikationer Da lektiehjælp og faglig fordybelse skal placeres inden for den samlede undervisningstid, er det de almindelige kvalifikationskrav for det undervisende personale i folkeskolen, som gælder. Lektiehjælpen skal derfor som al anden undervisning i folkeskolen varetages af det undervisende personale på skolen, som er lærere, pædagoger og andet personale med relevante kvalifikationer. Folkeskolelovens 30 fastslår, at personale med pædagoguddannelse og andet personale med relevante kvalifikationer kan varetage understøttende undervisning. Det pædagogiske personale har dermed fortsat mulighed for at varetage lektiehjælp og faglig fordybelse alene eller i samarbejde med læreren, hvis den lægges som en del af den understøttende undervisning, ligesom de kan støtte og supplere læreren i undervisning i fagene. Frivillige kan alene i begrænset omfang varetage undervisning i folkeskolen, herunder lektiehjælp, som led i samarbejder med lokalsamfundets kulturog foreningsliv, jævnfør folkeskolelovens 3, stk. 4 og 5. Andre frivillige kan kun indgå i undervisningen som led i almindelig gæstelærerordning. Gæstelærere kan ikke selvstændigt varetage hele eller dele af undervisningen, men kan for eksempel indgå som en ekstra hjælpende hånd. 22 Lektiehjælp og faglig fordybelse

23 Figur 3 Eksempler på aktiviteter, der kan indgå i lektiehjælp og faglig fordybelse KORTERE FORLØB Talentforløb Turboforløb Turboforløb Fagligt fordybelsesforløb FORDYBELSE OG ANVENDELSE Temadag og emneorienterede forløb Fagligt fordybelsesforløb It-baseret lektiehjælp Læsebånd TRÆNING OG REPETITION Temadag og emneorienterede forløb Lektiecafé Talentforløb LÆNGERE FORLØB Figuren illustrerer, hvordan formål og varighed for konkrete aktiviteter, der indgår i lektiehjælp og faglig fordybelse, varierer. Figuren er ikke en udtømmende eksempelliste, men illustrerer blot et mindre antal af de aktiviter, der kan indgå i lektiehjælp og faglig fordybelse. Flere af eksemplerne for eksempel turboforløb og talentforløb indgår flere steder i figuren for at illustrere, at formålet eller varigheden for de konkrete aktiviteter kan variere afhængigt af, hvordan de anvendes på den enkelte skole. Lektiehjælp og faglig fordybelse 23

24 Fire eksempler på lektiehjælp og faglig fordybelse i praksis De fire eksempler er udarbejdet med inspiration fra praksis på skoler. Eksemplerne illustrerer, hvordan skolerne i tilrettelæggelsen af de konkrete forløb kan variere formål og varighed af lektiehjælpen og den faglige fordybelse. Lektiehjælp og faglig fordybelse kan tilrettelægges på en række forskellige måder, der tager udgangspunkt i den enkelte elev. Det kan være med udgangspunkt i elevens faglige niveau, elevens interesser, elevens alder med videre. Det første eksempel lektiecaféer er som regel et vedvarende tilbud rettet mod træning og repetition. Der er i lektiecaféerne fokus på at give eleverne tid, ro og trygge rammer. I lektiecaféerne er eleverne som regel opdelt efter alder. Forskningen viser at en grundig forberedelse af lektiernes indhold er en vigtig forudsætning for at skabe sammenhæng mellem undervisningen i fagene og det lektiehjælp, skolen giver. Det er centralt, at der er et tæt samarbejde mellem skolens lærere og eventuelt andet pædagogisk personale i lektietilbuddet, så lektiehjælpen er koblet til indholdet af undervisningen og kan tilpasses den enkelte elevs behov og faglige niveau. Se eksempelvis Canadian Council on Learning (2009): A Systematic Review of Literature Examining the Impact of Homework on Academic Achievement 24 Lektiehjælp og faglig fordybelse

25 EKSEMPEL 1 Lektiecafé Skolen tilbyder lektiecafé til alle skolens elever, hvor de kan få hjælp til deres lektier af en kvalificeret voksen. Lektiecaféen er opdelt på afdelinger, således at der er en lektiecafé for henholdsvis eleverne i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Skolen har i dette eksempel målrettet bemandingen og indholdet af lektiecaféerne til elevernes aldersgruppe. er træning af specifikke færdigheder, ligesom der også vil være fokus på, at eleverne kan få hjælp til større og mere selvstændige opgaver, hvor dialogen med en voksen kan være et vigtigt element, der bidrager til at åbne elevens perspektiv på opgaven. Elevens lærer har i samarbejde med eleven på forhånd forberedt, hvilke mål der skal arbejdes frem mod, og hvad eleven skal arbejde med for at opnå disse mål. LÆNGERE FORLØB Lektiecafé TRÆNING OG REPETITION Lektiecaféen i indskolingen er tilrettelagt som et samarbejde mellem skolen og SFO en, hvor eleverne modtager hjælp fra SFO-pædagogerne, der kender eleverne fra den daglige undervisning. I lektiecaféen er der fokus på, at eleverne får ro til at arbejde med lektierne i rolige og trygge rammer. På mellemtrinnet varetages lektiecaféen af lærere, der selv underviser på mellemtrinnet, og derfor kender eleverne og ved, hvad de arbejder med i undervisningen. Hovedfokus i caféen Lektiecaféen i udskolingen er tilrettelagt i samarbejde med ungdomsskolen. Det vil sige, at det er lærere fra ungdomsskolen, der står for hjælp og støtte til eleverne. Fysisk er lektiecaféen placeret i et fælleslokale i nærheden af faglokalerne på skolen, så eleverne har mulighed for at lave forsøg og øvelser (i for eksempel fysik, kemi, biologi, idræt og billedkunst) eller løse andre konkrete opgaver, hvor sparring med en faglærer er relevant. Lærerne er derfor til stede for at give faglig sparring og opfylde et sikkerhedshensyn. Eleverne kan i sam arbejde med lærerne prioritere mellem individuelle trænings opgaver, at sidde i grupper og forberede fælles oplæg, færdiggøre hjemmearbejde eller igang værende projekter med videre. Lektiehjælp og faglig fordybelse 25

26 Det andet eksempel er talentforløb, som typisk har fokus på fordybelse, men kan variere i varighed. I eksempel 2 beskrives to relativt lange forløb. I talentforløbene sammensættes holdene med afsæt i elevernes motivation og faglige niveau. Forskningen viser at indsatser, der kombinerer lektiehjælp og faglig fordybelse med tiltag, der fremmer elevernes sociale kompetencer, tiltro til egne evner og motivation for at gå i skole har positiv betydning for eleverne. Derudover er peer support programmes, hvor elever med samme faglige niveau sættes sammen parvist i for eksempel lektiehjælpsgrupper, effektfulde i forhold til elevernes udbytte både fagligt og socialt. Rambøll og Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (2014): Forskningskortlægning varieret læring, bevægelse, udeskole og lektiehjælp 26 Lektiehjælp og faglig fordybelse

27 EKSEMPEL 2 Talentforløb for særligt motiverede elever Skolen tilbyder særligt motiverede elever talentforløb, hvor eleverne får tid til at fordybe sig i et udvalgt fag. Alle elever har talenter og dermed behov for at kunne fordybe sig i områder, som har deres særlige interesse. Der tilbydes to forskellige forløb, som eleverne kan vælge sig ind på. Det ene forløb er et talentforløb i matematik, hvor eleverne bliver undervist i fremstilling af matematikopgaver, og hvordan de griber forskellige opgavetyper an. Eleverne, der er fra klasse, trænes i at forklare deres løsningsstrategier og løsninger for andre elever. Der er tale om aktiviteter, der typisk ligger ud over den daglige undervisning i matematik. Det andet forløb er et talentforløb i arkitektur og design for elever i klasse. Forløbet kombinerer elementer fra fagene håndværk og design, historie og samfundsfag. I forløbet lærer eleverne om, hvordan historiske perioder præger kunst og arkitektur, og hvordan samspillet mellem tilgængelig teknologi og samfundsudfordringer afspejler sig i bygninger eller byområder. De skal desuden designe konkrete genstande eller bygninger, der kan bidrage til at løse et problem i deres lokalsamfund. Eleverne udvælges primært på baggrund af deres motivation for at lære, men også ud fra deres faglige niveau. Eleverne skal have de rette forudsætninger for at kunne indgå i undervisningen. Desuden udvælges de deltagende elever på tværs af årgange med henblik på at udvikle elevernes sociale kompetencer og skabe venskaber mellem elever med samme interesser. Formålet med talentforløbene er dels at tilbyde talentfulde og motiverede elever en anderledes og mere udfordrende undervisning, dels at styrke deres motivation og nysgerrighed for at lære i den almene undervisning. Sekundært er formålet at styrke elevernes trivsel ved at skabe FORDYBELSE OG ANVENDELSE Talentforløb LÆNGERE FORLØB nye typer af faglige og sociale fællesskaber. Undervisningen varetages primært af skolens lærere, men kan også inddrage andre fag personer fra en offentlig eller privat organisation i lokalsamfundet. En lærer har haft et særligt ansvar for tilrettelæggelse og planlægning af forløbet. Talentforløbene afvikles med to ugentlige timer i en periode på 20 uger. Lektiehjælp og faglig fordybelse 27