annoncetillæg Stemplet med

Transkript

1 annoncetillæg Stemplet med Mød landmænd der leverer Ø-varen Sådan foregår økologi-kontrollen Hvem er de økologiske forbrugere? Jagten efter guld omlægning af offentlige køkkener Mælken driver værket

2 Vi leverer ø varen Ko forkælelse Køerne er som børn i en slikbutik, når de får roer. Jeg er overbevidst om, at det giver livsglæde til mine køer På markerne hos Esben Møller-Xu gumler køerne ikke kun græs. Der er også sået urter i græsset som cikorie, kommen og andre lækkerier for køerne. Det er med til at øge mælkens indhold af gode fedtsyrer, viser forskning. Esben går meget op i køernes fodring og giver kun sine køer grovfoder og korn, selv om det betyder, at de giver mindre mælk end køer, der også får kraftfoder. - Jeg mener, det er vigtigt, at køerne kun får grovfoder, fordi det har en positiv indvirkning på mælkens kvalitet. Vi dyrker også roer. Det er de helt tossede med. De er som børn i en slikbutik, når de får roer. Jeg er overbevidst om, at det giver livsglæde til mine køer, siger Esben. Esben og hans kinesiske kone Chao overtog i 2010 gården fra Esbens forældre, der også var økologer. - Jeg er økolog, fordi det giver mening. Og jo mere jeg arbejder med økologi, jo mere mening giver det for mig, siger Esben og pointerer, at det er ikke nok, at tingene giver mening økonomisk. De økologiske løsninger passer som regel rigtig godt sammen for både dyr, mennesker og natur. Esbens har bl.a. krydset svensk rød malkerace ind i den sortbrogede besætning for at få bedre sundhed. Det har resulteret i, at man på gården slet ikke har brugt antibiotika de sidste fem år. Og hvis sygdom skulle opstå, så sætter Esben ind med god pleje. - Dyrene kommer i dybstrøelse, de får pleje og omsorg, og hvis der fx er problemer med et ben, så kommer det i sæbevand. Jo længere tid, der er gået, siden vi har brugt medicin, jo mindre syge bliver mine køer, kan jeg konstatere. Ø Esben Møller-Xu har 250 køer, der giver 1,8 millioner liter mælk om året. Han dyrker 300 hektar jord. Esben er gift med Chao fra Kina. Sammen har de tre børn. foto: ulrik tofte Det røde danske øko-æble De kolde nætter og varme dage giver gode æbler med en intens smag foto: Pernille Westh Dorte og Bjarne Straarup driver Danmarks ældste æbleplantage. I plantagen er der mere end 14 forskellige æblesorter, der høstes løbende fra august til november. På Hellas Frugtplantage i Hornsherred høster man, hvis alt går vel, mellem 80 og 100 tons økologiske æbler hvert år fra august til november. Æblerne er robuste sorter, som egner sig til økologisk dyrkning. - I den økologiske frugtavl er det vigtigt at bruge sorter, der ikke så let bukker under for angreb af sygdomme. Vi har jo ikke så mange hjælpemidler til rådighed, hvis fx æbleskurven går til angreb, siger Dorte Straarup. Æbleskurv er en svamp, der giver mørke pletter på bladene og på selve æblet. For professionelle avlere gør æbleskurv frugten usælgelig, og sygdommen har derfor stor økonomisk betydning. Dorte og hendes mand Bjarne har siden midten af 1980 erne drevet Danmarks ældste økologiske frugtplantage. For at få det hele til at løbe rundt har parret dog begge arbejde uden for bedriften. - Danmarks klima egner sig godt til æbler. De kolde nætter og varme dage giver gode æbler med en intens smag. Men vi skal have ens konkurrencevilkår i EU, ellers kan vi ikke klare os i kampen mod de udenlandske æbler, siger Dorte og hentyder til, at økologiske frugtavlere i andre EU-lande har lov til at bruge en række naturlige midler til at bekæmpe nogle af æbletræets værste fjender som fx æblehvepsen. Det er midler, der ikke er godkendt til brug i Danmark. - Det er en fantastisk glæde, når det lykkes at få en god høst af velsmagende, flotte, røde øko-æbler. Jeg tror på, at der i fremtiden vil være stor efterspørgsel på danske øko-æbler. Ø 2 stemplet med ø

3 Æg fra glade øko-høns Patrick Blenner er udlært landmand og havde planer om konventionel planteavl. Men et møde med den økologiske ægproduktion fik den unge landmand, der ellers er uden rødder i landbruget, til at skifte spor. - Min svigermor kendte en økologisk hønseavler, Peter Hoyer- Nielsen, som hun lige syntes, jeg skulle besøge, inden jeg gik i gang. Og jeg må indrømme, at jeg med det samme blev helt fanget af den økologiske produktionsform, siger Patrick, der i dag er i et glidende generationsskifte på vej til at overtage Peter Hoyer-Nielsens bedrift. Peter er med på sidelinjen som hjælper og mentor det første år. Arbejdet med at passe økohøns passer rigtig godt til Patricks temperament. - Jeg holder meget af afvekslingen mellem at arbejde i stalden om morgenen og ude i hønsegården om eftermiddagen. Patrick har planer om at udvide sin produktion fra høns til høns næste år. Med til udvidelsen hører en ny stor hønsegård på 25 hektar. - Her skal jeg plante poppeltræer. De giver ly og læ til hønsene samtidig med, at de giver energi og varme til os, når de bliver høstet om cirka ti år. - Det er en stor glæde for mig at se mine høns have mulighed for at leve, som det falder naturligt for høner. De nipper efter biller, de sandbader og studerer livet. Når fugle kommer flyvende over hønsegården, løber de i skjul, siger Patrick, der samtidig også pointerer, at der fordele og ulemper ved alle typer af ægproduktion. - For eksempel er de økologiske høns mere udsat for smitte ved at være udendørs. Men hvis man kunne måle glæden hos en høne, er jeg sikker på, at den økologiske høne scorer højt på et glædesbarometer. Ø Patrick Blenner er 22 år og nyetableret økologisk ægproducent i Sønderjylland. En tredobling af produktionen er på tegnebrættet til næste år. Han bor sammen med sin kæreste Pernille på gården. Foto: Sandra Prudencio Det er en stor glæde for mig at se mine høns have mulighed for at leve, som det falder naturligt for høner. De nipper efter biller, de sandbader og studerer livet Velfærd for dyr, natur og mennesker Hans Erik Jørgensen og Kirsten Rasmussen driver Risbjerg Landbrug. Her har de 300 søer og producerer cirka 6000 slagtesvin om året. Foto: Friland På Sydfyn boltrer de økologiske grise sig på markerne hos Hans Erik Jørgensen og Kirsten Rasmussen. - Vi producerer økologiske grise, fordi dyrevelfærd er ekstremt vigtigt for os. Vi synes, det er dejligt at have et landbrug, hvor vi ikke bruger kemikalier men dyrker jorden på naturens præmisser. Det giver mening for os og arbejdsglæde. Hos Kirsten og Hans Erik har grisene mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd, de har godt med plads og lange haler. - Når soen skal til at fare, ser man hende gå rundt ude på marken med halm i munden, for hun er ved at bygge rede og gøre sig klar til at tage imod sine unger. Det er da fantastisk, siger Hans Erik, der også synes, det er en fornøjelse at kunne tilbyde gårdens medarbejdere at passe dyr udenfor. Hans Erik Jørgensen glæder sig til at være med til at udvikle den økologiske produktionsform. - Vi skal selvfølgelig blive mere produktive, men vi skal også udvikle mangfoldigheden og være med til at give plads til flere vilde dyr og planter i agerlandet. For Hans Erik og Kirsten er definitionen på en øko-gris ikke en statisk størrelse. -Vi skal lave nye typer af økologisk svinekød som fx skovgrisene, der får lov at leve i skoven ligesom det iberiske skovsvin i Spanien. Vi skal også have andre racer ind i økologien end dem vi har i dag, fx gamle danske landracer. Hans Erik og Kirsten er begge sikre på, at den moderne forbruger gerne vil bruge flere penge på fødevarer, som bliver produceret under forhold, hvor miljø, dyrevelfærd og nye smagsoplevelser er i centrum. Ø Når soen skal til at fare, ser man hende gå rundt ude på marken med halm i munden, for hun er ved at bygge rede stemplet med ø 3

4 Økologisk forbrug Danskerne er det folk i verden, som lægger mest økologi i indkøbskurven. 7,6 pct. af alt, hvad vi køber, er økologisk. I gennemsnit køber hver dansker fra vugge til grav økologiske fødevarer for 1500 kroner om året. Trods finanskrisen er vores forbrug af økologiske varer mere end tredoblet fra 2005 til i dag. Samme tendens gør sig gældende på globalt plan. Her er omsætningen fordoblet i løbet af de sidste ti år og udgør i dag cirka 470 mia. kr. Det er især i Europa og Nordamerika, at økologien blomstrer. mio. kr. Omsætning af økologi i detailhandlen Derfor vælger vi økologi Undersøgelser viser, at der er flere ting, som motiverer os, når vi vælger at lægge varer med det røde Ø i indkøbskurven. Ifølge en undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer i 2014 er det argument, der vejer tungest, når vi vælger økologi, et ønske om at undgå sprøjterester i frugt og grønt. Hensyn til øget dyrevelfærd og et ønske om at skåne miljø og grundvand er også vigtige årsager, når vi vælger at købe økologisk. Men også andre hensyn spiller ind, fx at vi gerne vil undgå farve- og tilsætningsstoffer i maden. Jeg vil gerne undgå sprøjterester i frugt og grønt Jeg mener, at det skåner miljø og drikkevand Jeg mener, at det bidrager til øget dyrevelfærd Jeg mener, at det er sundere Jeg mener, at det er bedre kvalitet Jeg vil gerne undgå farve- og tilsætningsstoffer Jeg mener, at det smager bedre Jeg mener, at det bidrager til et bedre klima Jeg vil gerne undgå GMO-afgrøder Jeg mener, at det bidrager til flere vilde planter og dyr i naturen Ved ikke Andet (Kilde: Landbrug & Fødevarer Bemærk at det har været muligt at afgive flere svar) Omsætningen af økologi i detailhandlen er mere end tredoblet i løbet af de seneste ti år og udgør godt 6 mia. kr. Dertil kommer salg via gårdbutikker, internettet, abonnementsordninger og foodservicesektoren % 10% 20% 30% 40% Markedsandele havregryn 39% mælk 31% æg 28% hvedemel 22% yoghurt/skyr 18% smør/bl. produkt 15% Grønsager 15% frugt 11% Kaffe 7% Oksekød 7% Fast ost 5% Svinekød 3% L& F estimater for 2014 Hvad lægger vi i indkøbskurven? Stort set alle produkter findes i dag i en økologisk variant. Nogle ting køber vi meget af økologisk, mens økologien i andre produktgrupper har en mere beskeden markedsandel. Det er især basisvarer som mejeriprodukter, æg, havregryn og udvalgte grøntsager som fx gulerødder, vi i stor udstrækning køber økologisk. Forbruget af økologisk kød fylder ikke så meget endnu. Men det ser ud til, at danskerne er ved at få øjnene op for økologisk kød. Salget af økologisk svinekød er i Danmark steget med 35 pct. fra 2013 til I samme periode er salget af økologisk oksekød steget med 18 pct. Men der er lang vej igen, inden forbruget af økologisk kød bliver ligeså udbredt som det at drikke økologisk mælk. Situationen er i dag den, at Friland, som slagter næsten alt økologisk kød i Danmark, har svært ved at følge med efterspørgslen. Ø Mere økologisk frugt og grønt colourbox Vi køber mere og mere økologisk frugt og grønt. Ifølge dagligvarekæderne har der i 2015 været størst salgsfremgang på frugt og grønt. Her er salget øget med 33 pct. Samtidig er udvalget af økologisk frugt og grønt blevet større i mange supermarkedskæder. Irma er gået et skridt videre på den økologiske stige og sælger nu kun økologiske gulerødder og bananer. 4 stemplet med ø

5 Hvem er den økologiske forbruger? Vi køber mere og mere økologi. 93 pct. af befolkningen køber økologi i større eller mindre omfang, viser en undersøgelse foretaget af Landbrug & Fødevarer i Men hvem er de danskere, der i 2014 tilsammen lagde 6,2 mia. kr. i butikkernes pengekasser, og hvad er vigtigt for dem i deres valg af madvarer? De overbeviste Ø De er ekstremt positive og loyale over for økologiske varer og ideen bag økologi. Ø De bruger gerne meget tid på at finde de helt rigtige økologiske varer. Ø De er også meget optaget af etisk og bæredygtigt forbrug. Ø De går meget op i sundhed og kvalitet. For dem ses økologi som det ideelle produkt til at opfylde begge ønsker. Ø De handler i madbutikker i den dyre ende af skalaen. Ø De er villige til at bruge både meget tid og mange penge på at få de bedste økologiske produkter. Ø Hvis de ikke kan få et bestemt produkt økologisk, går de hellere efter et helt andet produkt end at købe en ikke-økologisk udgave. Ø De ser ikke økologi som perfekt, men som det bedste man kan få. Derfor ønsker den overbeviste økoforbruger, at principperne for økologiproduktion udvikles, så de bliver endnu bedre. Ø De discountorienterede Ø De er positive over for økologi men går ikke så højt op i det som de to andre grupper. Ø De har ofte en eller to gode grunde til at spise økologisk, hvor de overbeviste har mange flere grunde til at vælge økologien. Ø Mad er ikke en særlig vigtig del af livet og hverdagen. Mad er noget, der skal overstås for at få brændstof til kroppen. Ø Pris er vigtigere end kvalitet. Derfor handler gruppen mest i discountbutikker. Ø Når de alligevel vælger økologi, er det fordi, der i discountbutikkerne er kommet mere økologi på hylderne. Ø De vælger kun økologiske produkter, hvis de ikke er ret meget dyrere end de konventionelle. Ø Ofte er det ikke lysten, der mangler i forhold til at købe økologi, men en slunken økonomi. Ø De mad-engagerede Ø De er meget positive over for økologi, men de har mindre dedikerede holdninger end de overbeviste. Ø Typisk er det kun få udvalgte argumenter af økologiens kvaliteter, der motiverer dem til at købe økologisk, som fx det er sundere for mig og min familie eller det er bedre for miljø og dyr. Ø Det gode måltid med gode råvarer, som spises i hyggeligt selskab med venner og familie, er vigtigt. Ø Måltid og smag kommer i første række økologi i anden række. Ø Madvarerne skal være af høj kvalitet, så det afspejler det gode og sunde liv, de gerne vil leve. Ø Når de til trods for det positive syn på økologi ikke altid vælger økologiske varer i praksis, forklarer de det typisk med: Så meget går jeg heller ikke op i det. Ø Hvis prisen er markant højere på øko-varen end den konventionelle variant, bliver økologien valgt fra. Ø Illustrationer: Sofie Lind Mesterton Kilde: Københavns Universitet, 2011: Økologiske fødevarer hvor bevæger forbrugerne sig hen? Fremtidens økologiske forbruger Der vil i fremtiden også være forskellige bevæggrunde blandt forbrugerne for at vælge økologi. Trine Mørk fra Århus Universitet, forsker i forbrugeradfærd og fødevarevalg. På baggrund af en række undersøgelser ser hun fremtidens økologiske forbruger således: - Det er en forbruger, der først og fremmest ser verden med forståelse, tolerance, lighed og et ønske om fred. Fremtidens økologiske forbrugere har fokus på nydelse, livsnydelse, og selvforkælelse, og det opnår de blandt andet ved at købe økologiske varer. Med denne nye type af forbrugere er der lagt op til en langt bredere interesse for økologi, som spænder hen over meget forskellige typer af kunder. Vores undersøgelser viser, at det primært er vores personlige normer, der bestemmer, hvorvidt vi køber økologisk. Vi gør det med andre ord for os selv og i mindre grad, fordi samfundet dikterer det. Årsagerne, vi angiver for at købe økologiske varer, er hensynet til miljø, sundhed og dyrevelfærd i nævnte rækkefølge. Ø stemplet med ø 5

6 Under åben himmel Koen spiser græs på marken. Soen roder rundt i jorden med sine smågrise omkring sig. Hønsene nipper i jorden på jagt efter biller og andet godt. Det er en del af de økologiske husdyrs liv. Økologiske husdyr skal leve et liv, der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov. Derfor skal alle økologiske dyr have mulighed for at komme ud under åben himmel, og de skal have god plads på mark og i stald. Økologiske dyr skal have økologisk foder. En stor del af foderet skal være grovfoder som fx friskt grønt, hø eller ensilage. Det er godt for dyrenes trivsel og maver. De ekstra krav til dyrevelfærden i den økologiske husdyrproduktion er med til at gøre kød og æg fra økologiske dyr dyrere end produkter fra konventionelt opdrættede dyr. Ø Økologiske køer Økologiske køer kommer på græs fra 15. april til 1. november. Her får de frisk luft og motion samtidig med at de kan gumle græs i sig dagen lang. Køerne går typisk i løsdriftsstalde. Her er der masser af lys og luft, og køerne kan bevæge sig frit og lægge sig i halm eller anden strøelse. Ø Øko-grisens liv Økologiske grise bliver født på friland, hvor de går sammen med soen på græs, indtil de er 7 uger gamle. Det betyder, at de i deres første leveuger lever af somælk, mens de langsomt vænner sig til almindeligt foder. Samtidig har de har mulighed for at rode ijorden. Det er alt sammen med til at styrke deres immunforsvar og gøre deres maver stærke. På marken har hver so sin egen hytte. Når de skal til at fare (føde), bygger de en rede af halm inde i hytten. Søerne lever hele livet på marken, hvor de har mulighed for at udfolde deres naturlige instinkter. Dagene går med at rode i jorden efter orme og insekter, mudderbade og æde. Slagtesvinene lever i stalde med god plads, masser af halm og med mulighed for at gå udenfor i en løbegård. Ø Økologisk fjerkræ Økologiske høns og kyllinger lever i hønsehuse, hvor der er god plads. Fra hønsehuset er der fri adgang til hønsegården. Her kan hønsene komme ud og rode i jorden efter biller og insekter, som det er naturligt for høner og kyllinger. Det er en god kombination at have økologiske høns i økologiske frugtplantager, hvor hønsene hjælper til med at holde insekter og ukrudt væk. I en økologisk kyllingestald må der højest være halvt så mange kyllinger som i en konventionel stald, og der er krav om, at der skal anvendes langsomt voksende racer. Det betyder, at en økologiske kylling er 63 dage om at nå sin slagtevægt på godt 2 kilo. Ø 6 stemplet med ø

7 Økologien har gennemgået en fantastisk udvikling i Danmark i de 25 år, hvor Ø-mærket har eksisteret. Denne udvikling tager økomælken en stor del af æren for. Den har været og er en stor driver for økologien. Økologiske mejeriprodukter står i dag for omkring en tredjedel af det samlede økologisalg i detailhandlen og over halvdelen af Danmarks eksport af økologiske fødevarer. Og sådan har det været i de sidste 25 år. Næsten en tredjedel af den mælk, vi drikker, er økologisk. Dermed er vi det land i verden, hvor økomælkens markedsandel er størst. Derudover har vi med Arla Foods verdens største økologiske mejeri. Sådan begyndte det I 1982 begyndte gårdmejeriet Søholm som de første at sælge mælk, der var produceret efter økologi-lignende principper. Det var før, Danmark fik sin første egentlige økologilov. Den kom i Og siden er det gået slag i slag med produktionen af økologisk mælk. Der kom for alvor gang i salget af økomælk i Her lancerede FDB i uge 29 en kampagne for økologiske fødevarer i landets SuperBrugser. Under parolen Økologi til discountpriser sænkede man priserne på en række økologiske fødevarer herunder meje- Mælken driver værket Danmark er det land i verden, hvor vi drikker mest økologisk mælk pr indbygger. Siden begyndelsen af firserne har den økologiske mælkeproduktion været drivkraften for Danmarks økologiske udvikling Vidste du Forskning viser, at fedtsyreprofilen i mælk afhænger af, hvilket foder koen får. Køer, der spiser meget græs, producerer mælk med en sundere fedtsyresammensætning. riprodukter til et niveau, som var attraktivt for andre end de bevidste øko-forbrugere. Som en konsekvens af det øgede salg steg mælkeproduktionen markant i årene frem mod årtusindeskiftet, og stigningen er også fortsat siden da. I 2014 blev der således indvejet 482 mio. kg økomælk på mejerierne. Det svarer til knap 10 pct. af den mælk, der bliver produceret i Danmark. I EU er det kun Tyskland og Frankrig, der har en større økologisk mælkeproduktion end Danmark. Og det er jo ellers lande, som både i areal og indbyggertal er markant større end Danmark. En typisk øko mælkebedrift Der er i dag omkring 350 økologiske mælkebedrifter i Danmark. På de økologiske mælkebedrifter er gårdene omgivet af store, grønne marker. Græsmarkerne er nemlig særlig vigtige, da køerne ifølge økologireglerne skal på græs i perioden 15. april til 1. november. I vinterperioden skal køerne have adgang til udendørs motionsarealer, mens køerne når de er inde næsten altid går frit omkring i store løsdriftsstalde. Køernes foder skal være 100 pct. økologisk, og størstedelen af foderet hentes fra bedriftens egne græsarealer. En gennemsnitlig økologisk mælkebedrift har i dag malkekøer, der hver yder omkring kg økomælk om året. Ø stemplet med ø 7

8 En garant for Ø -mærket Mindst én gang om året får økologiske landmænd besøg af en økologikontrollør. Johanne Strømberg er én dem. Hun ser de økologiske landbrug efter i sømmene og tjekker, at alle økologiregler bliver overholdt ude på gårdene. Landmanden skal kunne fremvise regninger og bilag, der dokumenterer, at alt, der købes ind og sælges, overholder de økologiske regler foto: Kristian Isbrandsen Siden 2009 har Johanne Strømberg været med til at sikre, at Ø-mærket holder, hvad det lover. Det sker, når hun besøger landmænd på det årlige kontrolbesøg, eller når hun kommer ud for at lave uanmeldte stikprøvekontroller. - Det er et interessant arbejde at komme ud til landmændene hver eneste dag. Landmænd er enormt begejstrede for deres arbejde, og de er stolte af det, de laver, siger Johanne Strømberg, der er uddannet jordbrugsteknolog og selv er vokset op på et økologisk hobbylandbrug. Et årligt besøg Alle økologer får besøg af kontrollen mindst én gang om året. Forud for et kontrolbesøg sender Johanne et brev ud, hvor hun fortæller, hvornår hun vil komme forbi. I brevet står der også, hvilke papirer landmanden skal have fundet frem, og hvad de sammen skal gennemgå. - Det foregår stille og roligt. Økologerne er vant til det, og de ved, at når de vælger økologien, så er kontrollen en del af gamet. Det er noget, som er med til at værne om økologiens troværdighed, siger Johanne. Landmanden adviseres normalt om kontrolbesøget for at gøre kontrollen mere effektiv. - Det ville simpelthen være enormt tidskrævende, hvis vi altid skulle komme uanmeldt og så forlange at se alle bilag. Desuden ville vi ofte også køre forgæves, siger Johanne. Men ikke alle besøg er aftalte på forhånd. En gang i mellem foregår der også uanmeldte besøg på de økologiske gårde. Rundt om spisebordet Kontrolbesøget starter som regel rundt om spisebordet over en kop kaffe, hvor landmand og kontrollør sammen gennemgår relevante bilag for markdriften og dyreholdet og ser på markkort. - Landmanden skal kunne fremvise regninger og bilag, der dokumenterer, at alt, der købes ind og sælges, overholder de økologiske regler. En tur i marken Efter en snak indenfor og en gennemgang af bilagene går turen udenfor til mark og stald. - Jeg ser bl.a. efter, at markerne ikke er behandlet med kemi, og at der er dyrkningsfrie bræmmer i skellene. Jeg kan også godt finde på at tage en kerne op fra en nysået mark og tjekke, at såsæden ikke er bejdset. Det er nemlig forbudt i økologien, siger Johanne. Johanne tjekker også landmandens forbrug af husdyrgødning. Landmanden skal kunne dokumentere, hvad han har brugt af organisk gødning fra sin egen bedrift, og hvad han evt. har købt af naboer, ligesom Johanne tjekker i bilagene, at der ikke er brugt mere gødning end økologireglerne tillader, og at de generelle gødningsregler overholdes. Dyrenes velfærd I stalden kontrollerer Johanne, at alle økologiens velfærdsregler er overholdt, og at dyrenes adfærdsmæssige og fysiologiske behov tilgodeses. - Jeg ser fx efter, at de har nok strøelse, at de alle har en plads at ligge på, at kalvene har mulighed for at opfylde deres naturlige suttebehov ved fx at gå sammen med ammetanter, og at dyrene er ved godt huld. Jeg tjekker naturligvis også, om det foder, dyrene får, er økologisk. Om sommeren har jeg min opmærksomhed rettet mod forholdene for dyrene ude på marken. 8 stemplet med ø

9 - Men kontrol er et øjebliksbillede. Så jeg holder hele tiden øje med, at det, landmanden fortæller mig, og det, jeg ser i mark og stald, stemmer overens. Her bruger jeg min sunde dømmekraft. Overtrædelser I 2013 gennemførte NaturErhvervsstyrelsen 2707 kontrolbesøg. I 12 procent af besøgene fandt Johanne og hendes kollegaer overtrædelser. Langt de mest almindelige overtrædelser handler om bilagsovertrædelser. Det kan fx være mangelfulde logbøger for mark og husdyr, eller at landmanden mangler bilag, der kan dokumentere det, som er sket på gården. - Når det gælder overtrædelser, er landmanden næsten altid i god tro og ikke ude på at overtræde reglerne bevidst, siger Johanne. Positiv respons på fejl Men der er også andre overtrædelser end manglende bilag. Også i forhold til dyrene er der engang imellem ting, som smutter for landmanden. Det kan fx være, at køer ikke har nok strøelse i deres liggebåse eller tilstrækkelig adgang til frisk drikkevand. - Landmænd reagerer typisk meget alvorligt, hvis de har gjort noget forkert i forhold til dyrene. Det gør ondt på dem, siger Johanne, der altid med det samme fortæller landmanden, hvis hun ser noget, som ikke er i orden. Og langt de fleste gange tager landmanden positivt imod at blive gjort opmærksom på sine fejl. Svært helt at undgå fejl Johanne mener, at man ikke kan undgå, at der opstår fejl engang i mellem. - Der er rigtig mange regler og derfor stor risiko for at komme til at overtræde nogle af dem. Landmænd har deres hovedfokus på at være dygtige i mark og stald, og derfor kan administrative opgaver nemt komme i anden række, siger Johanne. Sanktioner Hvis Johanne på sit kontrolbesøg oplever noget, hun undrer sig over, registrerer hun det og indstiller gården til en uanmeldt kontrol. Her vil en af hendes kollegaer så undersøge, om der er problemer, eller om det blot var falsk alarm. Mindre overtrædelser af økologireglerne medfører en indskærpelse til landmanden om, at økologi-reglerne skal overholdes. Større eller gentagne fejl vil medføre en bøde, og i særlige tilfælde kan en politianmeldelse komme på tale. Ø Kontrollen med Ø-mærket lanceres Siden 1987 har staten stået for økologikontrollen i Danmark. Men det var først i 1990, at Fødevareministeriet lancerede det røde Ø-mærke. Ø-mærket mødte i begyndelsen modstand fra bl.a. Coop, som hellere ville bruge deres eget økologi-mærke. Men i løbet af nogle år slog Ø-mærket rødder og vandt danskernes tillid. Ø-mærket indikerer, at den danske stat har kontrolleret produktionen eller det færdige produkt. Kontrol i andre lande I de fleste andre EU-lande er det ikke staten, som står for selve økologikontrollen, men private kontrolorganer, der udfører kontrollen. Det er dog altid staten, der har ansvaret for, at der udføres en tilfredsstillende kontrol. Troværdighed Det danske Ø-mærke er kendt af 98 pct. af befolkningen, og der er en meget høj troværdighed forbundet med mærket. For at sikre forbrugernes tillid til økologiske produkter foregår der en gennemgribende kontrol i alle led af produktionen af økologiske fødevarer fra jord til bord. Ens mærkning i hele EU Siden 2010 har EU krævet, at alle økologiske fødevarer, der er lavet i EU, skal være mærket med EU s grønne økologilogo. Til gengæld er det frivilligt, om man vil sætte et nationalt mærke som det danske Ø-mærke på sine varer. et Statskontrol Statslige kontrollører fra Fødevareministeriet kontroller, at den økologiske produktion i Danmark foregår efter reglerne. Mindst én gang om året kommer de på kontrolbesøg på alle økologiske landbrug og på alle økologiske fødevarevirksomheder. Her tjekker kontrollørerne, om alle regler bliver overholdt. Ud over det faste årlige kontrolbesøg udtager man hvert år gårde og virksomheder til at få ekstra uanmeldte kontroller. Det kan dels være tilfældige stikprøvekontroller og dels risikobaserede kontroller, hvor stederne udvælges ud fra nogle bestemte parametre. Regler Reglerne for økologisk produktion i Danmark er de samme som i andre EU-lande. EU s økologiforordninger om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter har regler for økologisk produktion. Det gælder både for husdyrproduktionen og for driften af marken samt for, hvordan man må markedsføre de økologiske produkter. Strammere regler Danske landmænd, virksomheder og brancheorganisationer har inden for kvæghold og svineproduktion frivilligt indført nogle regler, der er strammere end EU-reglerne. Forarbejdede fødevarer Mindst 95 pct. af ingredienserne i forarbejdede fødevarer skal være økologiske, før de kan markedsføres som økologiske og dermed få det røde Ø-mærke. stemplet med ø 9

10 Økologi i offentlige gryder Vores arbejde består i at inspirere, vejlede og vise, hvad der skal til, for at man med succes kan skifte de konventionelt dyrkede madvarer ud med økologiske Stine Eisen, omlægningskonsulent Personale i storkøkken laver mad Her skal de lære at bruge økologiske råvarer uden at bruge flere penge Stine Eisen, omlægningskonsulent Økologi på menuen Når menuen skal være økologisk, kræver det uddannelse af køkkenpersonalet Der findes forskellige virksomheder, der hjælper offentlige køkkener og institutioner med at lægge om til økologi. En af dem er Fru Hansens Kælder, hvor Stine Eisen er omlægningskonsulent. Når Stine Eisen og hendes kollegaer går i gang med at hjælpe et køkken med at lægge om til økologi, er det meget vigtigt, at de ikke presser noget ned over hovedet på personalet, der skal lave maden til hverdag. - Derfor består vores arbejde i at inspirere, vejlede og vise, hvad der skal til, for at man med succes kan skifte de konventionelt dyrkede madvarer ud med økologiske, siger Stine Eisen. Når et køkken har besluttet at lægge om, kommer personalet på kursus i fire dage. - Her skal de lære at bruge økologiske råvarer uden at bruge flere penge. Og de skal lave mad sammen med kokke, der er vant til at bruge økologiske sæsonvarer, siger Stine Eisen. Efter endt uddannelsesforløb søger køkkenpersonalet sammen med omlægningskonsulenten det økologiske spisemærke, der passer til deres ambition. To måneder efter institutionen har fået sit spisemærke, lægger omlægningskonsulenten vejen forbi igen, og sammen tjekker de, at alt går, som det skal. - Det er en slags serviceeftersyn, før den rigtige fødevarekontrol kommer, siger Stine Eisen. Ø 10 stemplet med ø

11 Radia går efter guldet Børnehuset Taastrupvang vil servere økologisk mad for børnene. Køkkenassistent Radia El Maghlouk lægger ikke skjul på sin ambition: Hun vil have guldmærket i første hug. Den 9. juni får vi vores første mærke, og vi har søgt om guld, siger en stolt Radia El Maghlouk. Det er hende, der står for indkøb og madlavning til børnene i Børnehuset Taastrupvang. Og Fødevarestyrelsens guldmærke skal stå som et bevis på, at mellem 90 og 100 pct. af alle de råvarer, hun bruger, er økologiske. For institutionsleder i Børnehuset Taastrupvang, Anja Hafstrøm, var målet fra starten at komme så tæt på 100 pct. økologi som muligt, selv om det lignede en svær mission. - Jeg tror brændende på økologi, så jeg har hele tiden gerne villet gøre vores institution 100 pct. økologisk. Men da jeg første gang nævnte det for Radia, havde hun faktisk sine forbehold. Skeptisk til at begynde med For Radia El Maghlouk handlede forbeholdene om, hvordan hun skulle få den samme pose penge til at række til de dyrere økologiske råvarer. - Selv om jeg ikke var vant til det, havde jeg ikke noget imod at bruge økologiske råvarer, men jeg tvivlede på, at budgettet kunne hænge sammen, siger hun. For at sikre at økonomien hang sammen, ændrede institutionsleder Anja Hafstrøm institutionens madpolitik. Anja Hafstrøm indførte det princip, at hvis man ikke kunne få en given råvare som økologisk, eller hvis den var for dyr, måtte Radia finde på en anden ret at servere. Endvidere opprioriterede hun brugen af fisk i stedet for kød. Ud over at være en god måde at spare penge og dermed gøre plads til mere økologi, løste det også en del problemer i forhold til børnenes forskellige religiøse tilhørsforhold. Intet spild Den nye madpolitik har vist sig at virke. Selv om økologiske råvarer som udgangspunkt er dyrere end konventionelle, er det lykkedes for Radia El Maghlouk at holde omkostningerne i skak. - Du holder jo stadig budgetterne, selvom alt nu er økologisk, siger Anja Hafstrøm og smiler stolt til sin køkkenassistent, som genert skynder sig at dreje fokus over på en anden nøgle til, at hun kan holde budgetterne: - Vi ved præcis, hvor meget mad vi skal bruge, så vi smider stort set aldrig mad ud. Det giver en større stolthed og arbejdsglæde at vide, at børnene får bedre og sundere mad Radia El Maghlouk, køkkenassistent Udfordring gav arbejdsglæde Man kommer ikke sovende til et guldmærke. Men det, Radia først så som forhindringer, er blevet til udfordringer, som hun nu overkommer dag efter dag. Faktisk er det blevet en sport for Radia at være kreativ og innovativ, når der skal findes på nye retter, der overholder reglerne og budgetterne. Belønningen kommer i form af at vide, at hun serverer mad lavet af friske, økologiske råvarer. - Jeg bruger mere tid på at planlægge og finde på nye spændende retter, end jeg gjorde tidligere. Men det giver en større stolthed og arbejdsglæde at vide, at børnene får bedre og sundere mad, siger hun. Færre syge børn Fokus på sund mad er en af hovedårsagerne til, at institutionsleder Anja Hafstrøm besluttede, at Børnehuset Taastrupvang skulle være en 100 pct. økologisk institution. - Jeg tror, det giver en langt sundere livsstil, og at man kan forebygge rigtig mange ting ved at spise økologisk. Børn bliver i forvejen udsat for så mange tilsætningsstoffer i deres hverdag. Ved at spise økologisk tror vi, at de bliver mindre syge. Anja Hafstrøm ser tendenser til, at børnene i Børnehuset Taastrupvang sjældnere bliver syge end børn i andre institutioner, og den udvikling tilskriver hun blandt andet den økologiske mad. Ø Om statens initiativ Regeringen har et mål om mere økologi i de offentlige gryder. Ambitionen er, at der senest i 2020 er mindst 60 pct. økologiske råvarer i de cirka måltider mad, der hver dag serveres fra offentlige køkkener. Tiltaget er en del af planen om at øge det økologiske areal i Danmark. Den økologiske hæderstrappe Spisemærkerne indikerer, hvor stor andelen af økologiske råvarer er i et køkken. Der er uddelt mere end 1080 økologiske spisemærker. Guld, sølv eller bronze? Et stigende antal caféer og offentlige køkkener ønsker at få et af de tre økologiske spisemærker, som Fødevarestyrelsen uddeler. Da statens økologiplan i 2012 blev lanceret, var en del af planen, at de offentlige køkkener skulle gå forrest i ambitionen om at bruge flere økologiske råvarer, og de økologiske spisemærker skulle være det trofæ, de arbejdede sig frem mod. Økologi til samme pris Indtil videre er 31 af landets 98 kommuner gået med i projektet. Til gengæld for et løfte om at bruge mindst 60 pct. økologiske råvarer i de offentlige gryder, kan kommunerne ansøge om støtte og uddannelse til, hvordan man omlægger til økologi, uden at madbudgettet sprænges. - Det handler simpelthen om at blive bedre til at få mere ud af pengene. Det gør man blandt andet ved at bruge de grøntsager, der er i sæson; bruge mindre kød og flere grøntsager; lave mindre portioner, der bliver spist op, og ved at købe præcist ind, siger Robert Lind fra Fødevarestyrelsen. Han er en af initiativtagerne bag spisemærket. Stolthed og arbejdsglæde Den glæde, der er forbundet med at servere økologisk mad, har gjort stort indtryk på Robert Lind. Flere steder oplever han, at det er blevet en intern konkurrence hele tiden at overgå sidste måneds økologiprocent, og det er noget, der skaber holdånd og ekstra arbejdsglæde i et køkken. - Vi holder nogle events, hvor vi, sammen med ministeren, overrækker nye spisemærker. Der er en helt særlig stolthed over at modtage sådan et mærke, og man kan se, hvordan personalet bobler af glæde over at komme op på en scene og blive belønnet for deres indsats, siger han. Planen med at lade det offentlige gå forrest ser ud til at virke. Flere og flere caféer og restauranter henvender sig til Fødevarestyrelsen for at få et økologisk spisemærke mange af dem fordi deres kunder efterspørger det. Ø stemplet med ø 11

12 Omlægning til økologi hektar landbrugsjord bliver omlagt til økologi i nye landmænd kan nu kalde sig økologer. Men før beslutningen er klar, ligger mange overvejelser for og imod økologi. Per Kammersgaard Bek og Peter Kragsig har været igennem overvejelserne. Per Kammersgaard: Et økologisk gen er gemt i mig Hvorfor omlægningstjek? Økologien har ligget på lur hos mig i mange år. For 4 år siden fik jeg et omlægningstjek og tog beslutningen. Men jeg har ventet på, at mejerierne tog flere øko-leverandører ind. Vigtigste årsag til beslutning? Jeg har fået lavet en samarbejdsaftale med en nabo, som er økologisk planteavler. Tungen på vægtskålen er dog økonomien. Hvis det ikke kan betale sig, bliver jeg konventionel igen. Forventninger til økologien? Jeg glæder mig meget til nye faglige udfordringer. Økologi handler om rettidig omhu. Der er ingen lappeløsninger. Jeg forventer også, at det kan give noget positivt på omdømmekontoen. Som skolelandmand skal jeg indimellem bruge mange kræfter på at forklare/forsvare det konventionelle landbrug. Bekymringer ved at blive økolog? Jeg kan godt være bekymret for økologi-kontrollen er der f. eks. noget jeg ikke har været opmærksom på? Jeg er også bekymret for om priserne på kraftfoder vil stige. Og så er der forbrugernes loyalitet. Vil de fortsat købe så meget økologisk mælk? foto: finn brasen Per Kammersgaard er fra 1. september 2015 økolog. Ved Galten har han en kvæggård med 100 køer og opdræt. For 16 år siden var han ved at lægge om, men sprang fra, da køerne skulle lægges om. Indkøb af foder var for dyrt. Peter Kragsig: Ikke økolog lige nu Peter Kragsig har 200 køer og dyrker 320 hektar ved Brande. Efter et omlægningstjek har Peter fravalgt økologien i denne omgang. Et byggeprojekt på gården og en usikkerhed om de økonomiske fordele ved økologi er udslagsgivende for hans beslutning. foto: finn brasen Hvorfor omlægningstjek? Jeg er af den grundlæggende opfattelse, at vi skal producere det, forbrugerne efterspørger. Derfor er jeg i princippet også parat til at producere økologisk. Jeg fik et omlægningstjek for 5 år siden og har også fået lavet et i Hvorfor fravalgte du at lægge om? Der er tre grunde til, at jeg ikke bliver økolog nu. Jeg er midt i en udvidelse af mine staldbygninger, så jeg i fremtiden kan have 300 køer. Så jeg vil gerne tage én ting ad gangen, selv om min bedrift ligger lige til højrebenet for økologisk produktion. For det andet er jeg usikker på, om økologi også er den guldmine, som nogle tror, den er. Jeg frygter at de økonomiske fordele ved økologi vil udligne sig, når mælkeprisen formodentlig stabiliserer sig. Endvidere er jeg usikker på, om de engarealer vi afgræsser for kommunen og andre lodsejere vil kunne gå med under øko-ordningen. Jeg har ikke fravalgt økologien for altid. Det skal bare ikke være lige nu. omlægningstjek, Hvad er det? Ved et omlægningstjek får man besøg af en økologirådgiver. Sammen gennemgår man bedriften og ser konkret på mulighederne for omlægning til økologi. Man gennemgår hvilke ændringer, der er behov for, når ens bedrift skal leve op til de regler, der er for økologiske bedrifter. Efter besøget modtager man et referat fra konsulenten, der efterfølgende også tilbyder assistance i forhold til ansøgning om at blive økologisk producent. Man kan på finde information om, hvilke konsulenter, der tilbyder omlægningstjek. Eller man kan tage kontakt til sin lokale økologirådgiver, der vil vejlede i, hvordan man bedst kommer i gang. Kolofon Udgivet af Landbrug & Fødevarer i anledning af Ø-mærkets 25 års fødselsdag med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug. Redaktion: Hanne Børsch. Tekster: Frederik Nørby, Ejvind Pedersen, Hanne Børsch. Design: salomet grafik. Foto: Claus Haagensen/Arla, Landbrug & Fødevarer, Friland, Langbrugsmedierne, Colourbox. 12 stemplet med ø