Fremtidens natur i Vordingborg Kommune

Transkript

1 Fremtidens natur i Vordingborg Kommune

2 Forord Indhold Side Tillykke til alle borgere med den nye kommune. Vi ønsker hermed at præsentere jer for vision for naturen i Vordingborg Kommune til glæde for planter, dyr og mennesker. (DN) er stiftet i Den er Danmarks største grønne forening med medlemmer. Heraf er der ca aktive, som bruger en del af deres fritid på at arbejde for foreningens formål. Foreningen har omkring 100 afdelinger lokalt, typisk én i hver kommune. Foreningen arbejder for befolkningens mulighed for gode naturoplevelser og med emner som naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse, planlægning, adgang til naturen, lovgivning og oplysning. Danmarks Naturfredningsforening er klagebe- Kolofon: Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de gamle lokalkomiteer i Præstø, Møn, Langebæk og Vordingborg kommuner. Holger Hedemann lektor ved Vordingborg Statsseminarium har bidraget til det indledende afsnit Introduktion til naturen og landskabet i den nye kommune. Arbejdsgruppens medlemmer er: Dorthe Nielsen og Christina Mattson, Præstø. Henrik Simonsen, Dorthe Belling og Ole Meyer, Møn. Erik Rasmussen, Langebæk. Carsten Henriksen og Tue Mørk, Vordingborg. rettiget på en række områder gennem afdelingernes bestyrelse. Foreningen arbejder især med den danske natur og mulighederne for at opleve den. Arbejdsområdet omfatter også mere brede miljøemner ligesom internationalt engagement især gennem EU og Danmarks nærområder, Østersøen og Nordsøen er på programmet. I arbejdet med den danske natur søger DN at sikre, at tabet af den biologiske mangfoldighed standser. Derfor beskæftiger foreningen sig også med land- og skovbrugets produktionsvilkår, der har afgørende indflydelse på det åbne landskab. Yderligere oplysninger om bestyrelsen for den lokale afdeling af i Vordingborg kan findes på www. dn.dk/vordingborg Henvendelser til bestyrelsen for lokale afdeling på Møn kan ske til Søren Spanager Vesterskovvej Bogø By Redaktionen er afsluttet 10. april 2007 Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Tlf dn@dn.dk Udgivet af Tlf dn@dn.dk Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet. FORORD INDHOLD INDLEDNING Masser af dejlig natur Rigere natur i Vordingborg kommune Naturnet og korridorer ønsker til den nye kommunes naturpolitik Ønsker og forslag til den kommende kommuneplanlægning og generelle forvaltning af naturområderne i Vordingborg kommune INTRODUKTION Introduktion til naturen og landskabet i Vordingborg kommune Smålandsfarvandet og den sydsjællandske dobbeltkyst Istidens gletschere og de sydsjællandske højdedrag Den sydvendte kyst Tunneldalene Møn Ulvshale og Nyord BESKRIVELSE AF KERNEOMRÅDERNE I DEN NY VORDINGBORG KOMMUNES NATUR Knudshoved Odde, Svinø, Dybsø og Avnø Fjorde Trusler, plejebehov og naturgenopretning Tunneldalsystemet vest for Præstø Trusler, plejebehov og naturgenopretning Præstø Fjord og fuglene Trusler, plejebehov og naturgenopretning Kystområderne ved Præstø Fjord og Jungshoved Trusler, plejebehov og naturgenopretning Mern Å og Ugledige tunneldal Kulsbjerg De sydsjællandske skove Høje Møn, Ulvshale og Nyord Marienborg-kilen og Fanefjord De marine områder KORRIDORER AFSLUTNING KORTBILAG

3 Indledning Masser af dejlig natur Møns klint Der er masser af dejlig natur i Vordingborg kommune, og de fleste borgere bor tæt på store naturoplevelser. Især på grund af Møns Klint, de lavvandede fjorde, strandengene og skovene. Men der er brug for mere natur og specielt for mere sammenhængende natur. Naturen i det åbne land skal have det bedre. De eksisterende naturområder skal sikres pleje, og der skal skabes nye naturområder, som giver sammenhæng mellem vandløbene, engene, moserne og skovene. Det er desuden vigtigt at sikre de rekreative oplevelser. Alle mennesker får det bedre af at færdes i naturen. Vordingborg kommune er en kommune med både regionalt, nationalt og internationalt vigtige naturområder. Der er derfor behov for en løbende indsats, både med hensyn til pleje og genopretning for at sikre den biologiske mangfoldighed, og for fortsat at gøre det muligt for turister og kommunens borgere at få store naturoplevelser i fred og ro. udgav i 2004 en bog om fremtidens natur i Danmark. Det helt nye ved bogen er, at den i sit kortmateriale angiver et grønt naturnetværk, som skaber sammenhæng mellem de fragmenterede naturområder og dermed gør dem mere robuste. Fremtidens natur i Danmark viser, hvor Danmark internationalt og nationalt har ansvar for at skabe bedre forhold for naturen. I bogen skriver vi om de vigtigste naturområder og giver forslag til ca. 100 større naturgenopretningsprojekter og 14 nationalparker. Men vi ønsker også at give vores bud på, hvad der kan gøres lokalt. Hvad vi alle kan gøre for at værne om vores naturværdier og for at forbedre naturtilstanden rundt omkring i kommunen, hvor naturen er under pres. Meningen med denne naturplan er at kortlægge den værdifulde natur i den nye Vordingborg Kommune, give forslag til, hvor naturen kan få det bedre, og pege på hvor der kan skabes sammenhængende naturområder. tilbyder med planen, at give bidrag til et godt og velfunderet grundlag for administrationen af den nye kommunes natur og landskab. Rigere natur i Vordingborg kommune På de følgende sider har hver af de gamle lokalkomiteer udpeget og beskrevet de vigtigste natur- og landskabsområder i de gamle kommuner. Disse naturområder udgør rygraden i lokalkomiteernes forslag til Vordingborg kommunes kerneområder. Afsnittet indledes med en redegørelse for DN s formål og visioner med udpegning af et naturnet i den nye Vordingborg kommune. Herefter har DN sammenfattet foreningens hovedønsker til den nye kommunes naturpolitik og kommuneplan. Afsnittet afsluttes med en kort introduktion til de væsentligste naturog landskabsområders dannelse og værdier. Denne del er en sammenfatning af publikationens sidste del, som er en mere detaljeret gennemgang af kommunens vigtigste naturområder, hvor DNs ønsker og forslag til den fremtidige forvaltning af de enkelte områder også fremgår. Naturnet og korridorer Naturnettet er kerneområderne i den nye storkommunes natur og består af større sammenhængende naturområder med unikke natur- og landskabsmæssige værdier. I disse områder ønsker DN at naturen skal have førsteprioritet. I mellem disse naturområder har arbejdsgruppen udpeget nogle korridorer. Korridorerne består af områder med spredte og fragmenterede naturområder, som ved en målrettet indsats kan medvirke til at binde kommunens naturområder sammen. Korridorerne rummer som udgangspunkt et stort potentiale for naturgenopretning, idet de i vidt omfang omfatter afvandede moseområder, små vandløb, som er regulerede, eller områder hvor der Vandhul på Knudshoved er gode muligheder for nyetablering af vandhuller og andre nye naturområder. I korridorerne kan der ved en målrettet indsats skabes værdifuld natur, som kan forbedre dyre- og plantelivets spredningsmuligheder i den nye kommune. Uden for naturnettet og korridorerne findes som oftest færre natur- og landskabsmæssige værdier. Her vil anlægsaktiviteter som regel kun sjældent give anledning til konflikter med natur og landskabsmæssige interesser. Byudvikling, tekniske anlæg og anlæg til intensive husdyrbrug bør derfor søges lokaliseret i disse områder. Midt i rapporten findes et oversigtskort med de to forskellige typer områder indtegnet. En mere detaljeret angivelse af områdernes udbredelse og afgrænsning kan fås i Mapinfo format ved henvendelse til DN lokalafdeling i Vordingborg. ønsker til den nye kommunes naturpolitik Ønsker og forslag til den kommende kommuneplanlægning og generelle forvaltning af naturområderne i Vordingborg kommune. Naturen i Vordingborg kommune har stor betydning for kommunens borgere, idet de ikke alene er hovedkilden til en stor del af deres fritidsoplevelser, men også til nogle af kommunens vigtigste økonomiske aktiviteter, bosætning og turisme. Pleje, beskyttelse og genopretning af disse områder skal derfor prioriteres højt, således at områdernes unikke naturværdier og mangfoldighed sikres. Herved sikres også disse områders fortsatte status som et af Vordingborg Kommunes vigtigste varemærker. Set i relation hertil er midlerne afsat til at forbedre og bevare kommunens natur og landskabsmæssige værdier ikke tilstrækkelige. DN i Vordingborg opfordrer derfor til, at der i kommuneplanstrategien indarbejdes en politisk målsætning om, at Vordingborg kommunes natur- og landskab er en vigtig ressource, og at der derfor skal ske en helhedsorienteret natur og landskabsforvaltning, der indbefatter indsatsområderne: Bosætning Erhverv og turisme Sundhed og trivsel Kultur og fritid arbejder for og bidrager med ressourcer og ønsker til at forbedre og bevare Vordingborg kommunes natur- og landskabsmæssige værdier. Som et led i den forestående udarbejdelse af en ny kommuneplan foreslår DN, at der udarbejdes en naturforvaltningsplan for Vordingborg kommune, omfattende en naturpolitisk strategi for forvaltningen af den generelle natur i kommunen og for forvaltningen af områderne i naturnet og korridorer. Planen bør indeholde en angivelse af, hvordan kommunen vil opfylde målene i Natura 2000 direktiverne, vandrammedirektivet og den nationale handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark I planen bør der ligeledes redegøres og stilles forslag til konkrete naturforvaltningsprojekter, og til hvordan offentlighedens adgang til naturen kan forbedres. Det er efter DN s opfattelse vigtigt, at der årligt afsættes tilstrækkelige økonomiske midler til en målrettet opfølgning af planen. Det er ligeldes vigtigt, at planen indbefatter konkrete arealudpegninger, som indarbejdes i kommuneplanen således, at der skabes et sammenhængende netværk af naturområder omfattende f.eks. større sammenhængende naturområder, værdifulde landskaber, og naturnet og korridorer, hvor blandt andet områder med potentiale for genskabelse af ny natur indgår. DN foreslår endvidere, at der i kommuneplanen tilknyttes retningslinjer som for disse områder sikrer: At naturgenopretning og naturforbedrende tiltag fremmes. At naturforringende aktiviteter undgås. At rekreative støttepunkter lokaliseres i respekt for områdernes natur-, kultur- og landskabsmæssige værdier. At områderne friholdes for byudvikling og udlæg af nye sommerhusområder. At områderne friholdes for VVM pligtige husdyrbrug. At områderne friholdes for tekniske anlæg herunder større vejanlæg.

4 Introduktion Introduktion til naturen og landskabet i Vordingborg kommune Sydsjælland og Møn er blevet dannet i flere omgange. De stærkeste kræfter har været istidsgletscherne, men også havets bølger har været med til at forme landskabet. Smålandsfarvandet og den sydsjællandske dobbeltkyst Smålandsfarvandet er ligesom det sydfynske Øhav et druknet morænelandskab. Det er et relativt lavvandet havområde med spredte øer, hvoraf nogle er ubeboede. På den sjællandske sydkyst fra Skælskør i vest til Knudshoved Odde i øst ligger en række laguner, som er enestående såvel nationalt som internationalt. Lagunerne skaber den såkaldte dobbeltkyst. Øerne langs kysten er stort set ikke opdyrkede. De ligger i stedet hen som enge, overdrev og strandenge, der bruges til græsning. Disse områder udgør vigtige levesteder for ynglende og rastende andeog vadefugle, havørne, padder m.v. Havørn over Dybsø Fjord Istidens gletschere og de Sydsjællandske højdedrag Gletscherne har for år til ca år siden udformet israndslinierne i vort område på deres vej tilbage fra vest. Ismasserne er smeltet tilbage, når klimaet blev lidt varmere, men når så klimaet blev lidt koldere igen, rykkede de frem, dels skubbende materiale foran sig som en bulldozer, dels, hvis de lå stille et stykke tid, blev der ført materiale frem inde under isen. Det sidste kan lyde mærkeligt, men når man tænker på, at isranden ligger just der, hvor der er balance mellem tilførsel af is bagfra og afsmeltning af is i form af smeltevand ud fra isranden, ja så kan man ligefrem se for sig, hvordan materialet, som isbevægelsen inde i gletscheren fører med sig, stille og roligt bringes frem til isranden. Det er på den sidstnævnte måde, at det sydsjællandske højdedrag, der går fra Hammer i nord til Kulsbjerge i syd, er blevet til. Man får et godt indtryk af det sydsjællandske højdedrag, når man kører fra Køng mod Lundby stationsby. Er det godt vejr, kan man nyde bjerglandskabet set fra Køng kirkegård. Kører man fra Lundby stationsby mod Lundby, kører man op ad den vestvendte side af højdedraget. De, der kører fra Præstø via Bårse mod Næstved, kender den imponerende bakke, man skal op ad kort efter passagen af Sydmotorvejen. Det er den østvendte side af højdedraget. Istiden har haft ikke bare et fremstød, men flere, hvorved bakkerne, der udgør Knudshoved Oddes rygrad er dannet. På selve Knudshoved findes tillige terrasser af smeltevandssand fra den ungbaltiske is. Det fra dannelseshistorien meget afvekslende Spidsen af Knudshoved Odde Rønnebærtræer ved vejen landskab giver mulighed for en stor mangfoldighed af både planter og dyr. Men det kræver en pleje, og den bedste pleje er vha. græsning. Høvblege, Møn Den sydvendte kyst Kysten fra Vordingborg til Kalvehave er meget afvekslende, med skrænter bestående af moræne og områder med tilgroningskyst. Kystens sydvendte beliggenhed giver ekstra mulighed for planter og dyr, der ynder lys fra både sol og hav. Blæsten fra både sydvest og sydøst rejser bølger, der trods deres lidenhed holder flere af skrænterne i live, hvorved man får en mosaik af væltede træer. Ikke ret langt inde i land er der læ, så muldbunden dannes med de dertil hørende planter igen en afvekslende natur. Den på tre sider skovomkransede slette, kaldet Blegen ved Florke nær Vordingborg har en historie at fortælle. Takket være vandkraften fra Hulemosebækken kombineret med lyset fra havsiden, har der fra været fremstilling af hørlærred og duge, der blev bleget på denne slette ud mod Storstrømmen. Tunneldalene Der er to markante tunneldale i Sydsjælland. Den nordligste er dalen fra Jungshoved Nor i øst, syd om Præstø og videre til Mogenstrup Ås. Denne dal har en sidedal, nemlig Evensødalen. Det for en tunneldal specielle bundprofil med sø, tærskel, sø er dog udvisket af senere smeltevandsstrømme. Den anden og mest karakteristiske af tunneldalene er Ugledige-tunneldalen. Den løber fra Lekkende syd om Ugledige mod vest til lidt vest for søen Bundløs. Dalen er formentligt dannet af smeltevand, der løb under isdækket, der måske har været ca.1 til 2 km tykt. Isen var tykkest mod øst, og derfor har vandet løbet fra øst mod vest i tunnelen. Søerne er dannet der, hvor vandet kunne erodere i et mere blødt materiale, tærsklerne er dannet, hvor materialet var mere modstandsdygtigt. Ugledige tunneldal udgør således et udsøgt naturområde, hvor det fra istiden dannede landskab har givet mulighed for en stor variation i plante- og dyreliv. Møn Landskabs- og naturmæssigt er Møn en perle! De mange gletschere, der er kommet fra Østersøen har presset skrivekridtet op både fra nordøst, øst og sydøst. Ind imellem flagerne af skrivekridt er afsat både smeltevandssand og moræne. Møns Klint er et nationalt naturklenodie, som i dag ejes af staten og forvaltes af Falsters Skovdistrikt. Her skal også den sydvendte skråning Høvblege nævnes, idet kridtflagen når helt op til overfladen, hvilket har givet skråningen dens navn. Høvblege er desuden en lokalitet for planter, der nok er værd at se. Takket være den sammenpressede kridtflage tørrer skråningen ikke ud. Stedet er derfor elsket af orkideer. Tværs over Vestmøn strækker der sig et sammenhængende bånd af naturområder og landskaber af meget høj karat. En stor del af dette bånd udgøres af et dalstrøg fra Stege Nor gennem Damsholte til Røddinge, sandsynligvis et tidligere leje fra en smeltevandsflod, der løb mellem de to store istunger nord og syd for Møn. Resterne af dette forløb kan i dag følges gennem delvis tørlagte moser fx Maglemose - og søer Gam-

5 Høvblege melsø, Røddinge og Askeby Sø - og ved gravede kanaler, hvorfra vandet pumpes ud i fuglebeskyttelsesområdet Letten ud for Røddinge. Ulvshale og Nyord Halvøen Ulvshale er et fed. Her er materialet i strandvoldene flintesten, som bølgerne har taget fra Møns Klint. Skoven på Ulvshale er unik, idet den indeholder bestande af avnbøg og småbladet lind. Skoven får stort set lov til at passe sig selv. Dog har man planlagt at fjerne bestanden af skovfyr i skovens nordre del ud mod området op til Ulvshale Løb. Dette område og den nærmeste del af skoven vil man gradvist ændre til et græsningslandskab, som man forestiller sig det har været før skovforordningen af Ulvshale Løb er rester fra en biflod, der løb i det man kalder fastlandstiden fra ca år til ca år siden, hvor Danmark var landfast med England, og hvor renderne i Storebælt blev dannet af en stor flod, der var et af udløbene fra den daværende Østersø. Øen Nyord består landskabeligt af to helt forskellige dannelser. Den høje del er afsat som moræne af isen, mens Nyord Enge er dannet ved tilførsel af materiale fra klinten, tilgroning og landhævning. Området er en af Østdanmarks vigtigste rastepladser for trækfugle, der følger den sydvest-nordøstgående trækrute. Derfor har Fugleværnsfonden bygget et solidt fugletårn ved vejen over engene. Dette er nok et besøg værd, især hvis man har en god kikkert med. Der er aftalt pleje vha. kvæg, så græsdækket ikke bliver for højt til vadefuglene bl. andet viber, stor kobbersneppe etc. På morænedelen ligger Nyord by, som er et unikt eksempel på en ikke udflyttet landsby. Kun een gård er flyttet ud. Alle gårde og huse er belagt med bygningsfredningsbestemmelser, så man kan bevare dette vigtige kulturlandskab. Beskrivelse af kerneområderne i den ny Vordingborg kommunes natur Kejserkåbe Jydelejet Dette afsnit udgør rapportens anden del. Heri gives en mere detaljeret beskrivelse af kerneområderne i den nye Vordingborg kommunes natur. Beskrivelserne indledes med en gennemgang af områdernes dannelse og natur- og landskabsmæssige værdier. I hvert enkelt afsnit er det endvidere tilstræbt at give en beskrivelse af de enkelte naturområders rekreative og oplevelsesmæssige værdier, samt DN s ønsker til den fremtidige forvaltning af de enkelte områder, herunder en beskrivelse af trusler og plejebehov. Afslutter med en generel beskrivelse af DN s mål og visioner for korridorområderne, samt tankerne bag udpegningen af korridorer. Nedenstående kort viser de udvalgte områders geografiske placering. Traner på træk Oversigtskort kerneområder

6 1. Knudshoved Odde, Svinø, Dybsø og Avnø Fjorde Området er karakteriseret ved de to fjorde Dybsø og Avnø, samt Knudshoved Odde. Længere inde i landet ligger det afvandede Svinø Nor. Knudshoved er en 14 km lang randmoræne, som skyder sig mod vest ud i Smålandsfarvandet og er afgjort noget af den allersmukkeste natur Sydsjælland kan byde på. Med Smålandshavet mod syd og Avnøfjorden mod nord er en tur til Knudsskov en dejlig naturoplevelse. Man kan færdes ad skovens befæstede veje og stier, og det er muligt at cykle helt ud til Draget. Efter Draget ligger et af de få næsten uberørte naturområder i Danmark men også kun næsten. Ser man på meget gamle kort fremtræder Hovedet som betydeligt mere skovbevokset end i dag, men gennem de sidste år har området udviklet sig til et smukt græsningsoverdrev. Ellesumpen Stengærdsmose på Knudshoved Odde I 1993 indgik Rosenfeldt, Storstrøms Amt og DN en frivillig fredningsaftale, hvor parterne arbejder for landskabets bevarelse og pleje, således at de landskabelige og naturhistoriske værdier tilgodeses. Aftalen omfatter arealerne fra Knudshoved rende del af skoven øges løvskovsdelen successivet fra 29% til 40%. Der er ligeledes opsat målsætninger for særligt bevaringsværdige lokaliteter i Knudsskov, herunder skoven på åsen, Værnskoven og moserne og ellesumpene etc. Knudshoved vest for draget, Paradiset, de kratbevoksede skrænter og de udyrkede arealer mod både sydstranden og nordstranden skal henligge uberørt som hidtil. Avnøfjorden er en åben fjord med mange store sten og lavvandede grunde. Et stykke ude i fjorden ses Avnø Røn, en lille marehalmsbevokset ø med både måge- og ternekolonier. Fjorden rummer sin egen sælbestand. Sælerne ses ved lavvande på de store sten i fjorden. Hele Avnø Fjord, dele af Knudshoved, Dybsø Fjord og en del af Svinø er udlagt som NATURA 2000 område. På den østlige side af Avnø Fjord ligger Avnø, som er en del af halvøen Svinø. Svinø er den yderste del af dobbeltkysten dvs. en yderkyst formet af havets bølger, som har gjort kysterne lige, og en inderkyst, hvis form er betinget af, hvor isen afsatte moræne. Området er relativt fladt og er enestående på grund af de vidtstrakte strandenge, som er opstået på marint forland dannet i takt med stenalderhavets tilbagetrækning på grund af landhævningerne efter sidste istid. Der yngler mange ande- og vadefugle i området, men det er især i træktiden, at området har stor betydning som rastelokalitet. På de lavvandede områder omkring Avnø ses ofte store flokke af ryler, hjejler det og anvendes til landbrugsdrift. Områderne omkring Knudshoved Odde, Svinø, Dybsø og Avnø Fjorde omfatter unikke natur- og landskabsmæssige værdier, af stor betydning for kommunens borgere, idet der gennem de senere år er foregået et stort arbejde med at forbedre befolkningens og turisters muligheder for naturoplevelser og rekreativ udfoldelse i området. Med udgangspunkt i det fredede område ved Avnø Naturskole er der således muligheder for overnatning, vandring af lokale og internationale stiruter omkring Svinø. Ligeledes er der på Knudshoved gode adgangsmuligheder til de fredede områder efter Draget og det frivilligt fredede område længere inde på Odden. Her kan desuden iagttages aktive naturplejere i form af b.la. Knudsskovs oprenset en lang række vandhuller på Knudshoved og Svinø, ikke kun til glæde for klokkefrøer, men også områdets øvrige padder, såsom strandtudser og løgfrø. Trusler, plejebehov og naturgenopretning Det er særligt områdets lysåbne naturtyper i form af strandengene ved Dybsø og Avnø Fjorde, samt overdrevene på Knudshoved, som bør have opmærksomhed. Dels fordi disse naturtyper er af stor betydning for områdets dyre- og planteliv, og dels fordi disse naturtypers opretholdelse er betinget af løbende pleje i form af græsning. Hvis ikke strandenge og overdrev afgræsses, vil de inden for en kort årrække gro til i krat og tagrør. Naturtypernes karakteristiske planteliv og naturtypernes værdi for områdets ande- og vadefugle vil derfor gå tabt uden pleje. Et væsentligt problem i denne sammenhæng er det stadige fald i kød- og malkekvægsbesætninger i området, som betyder, at der i fremtiden kan opstå væsentlige problemer med at skaffe tilstrækkeligt med kvæg til afgræsning af områdets naturarealer. En væsentlig årsag hertil er en lav rentabilitet i denne type landbrugsproduktion. En afgørende faktor for at en væsentlig del af områdets lysåbne naturtyper plejes er tilskud til Miljøvenligt Jordbrug (MVJ), samt oprettelsen af Knudsskov Græsningsforening Vinter ved Dybsø Havn Knudshoved Odde Overdrevet er unikt og kan byde på helt fantastiske naturoplevelser. Mange besøgende synes, at Knudshoved er allersmukkest, når de mange hvidtjørn blomstrer i foråret og klokkefrøernes bimlen kan høres i det fjerne. Oddes vestlige spids til og med Knudsskov I øst, i alt ca. 450 ha. I aftalen er der specielt lagt vægt på at bevare og pleje den sydligste del af skoven syd for Sydvej, hvor målsætningen er, at denne del skal overgå til ren løvskov. I den reste- Sæler ved Avnø og kobbersnepper. I vintertiden samler sig flokke af svaner og gæs. Er man heldig, kan man se en eller flere havørne, der årligt overvintrer. Der er således muligheder for store naturoplevelser, hvis man medbringer en kikkert. Tidligere var der dog større vidtstrakte vådområder blandt andet Svinø Nor. Områderne er i dag afvan- Græsningforenings Galloway kvæg. På Knudshoved Odde findes desuden en af Danmarks sidste større bestande af klokkefrøer, hvis overlevelse er søgt sikret gennem et omfattende plejeprogram støttet af EU. Dette program omfatter også etablering og udsætning af klokkefrøer på halvøen Svinø. Der er således med støtte etableret og Gallowkvæg på Knudshoved 10 11

7 Tilskud til MiljøVenligt Jordbrug (MJV) Ved genopretning af vådområder, udlæg og pleje af vedvarende græsarealer er en af de vigtigste tilskudsordninger tilskud til MiljøVenligt Jordbrug (MVJ). MVJ ordningerne er frivillige aftaler om udlæg og pleje af græsarealer uden brug af gødning og pesticider. På grund af lokale landmænds store interesse for ordningerne og udlæg af græsarealer har ordningerne således ikke kun betydning for pleje af naturarealer, men medvirker også til nedsættelse af udvaskning af kvælstof til fjordområderne, beskyttelse af grundvandet, samt bedre levevilkår for bl.a. områdets padder. Desværre er midlerne til ordningerne blevet reduceret gennem de senere år. MVJ ordningerne kan også anvendes til at opfylde Natura 2000 direktivernes forpligtelser. Forpligtelserne kan blandt andet indebære, at der skal iværksættes græsning på naturområder, hvor en eventuel eksisterende pleje ved græsning ophører. Udpegningen af Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL) er forudsætningen for at kunne tildele landmændene tilskud til Miljø Venligt jordbrug ( MVJ). Det skal forstås sådan, at man kun kan få andel i tilskudsordningerne, såfremt ens jord ligger i de Særligt Følsomme Landbrugsområder, som i fremtiden bliver udpeget af den kommunale myndighed. anbefaler, at hele netværket i denne publikation udpeges som SFL-områder for dermed at muliggøre brugen af MVJ-midlerne til fremme af naturgenopretningen og nedsætte næringsstofudvaskning til vandmiljøet. Områdets lavvande fjordområder er, ligesom den øvrige del af det danske havmiljø påvirket af udledning af næringsstoffer. Det er derfor væsentligt at sikre, at der ikke udledes yderligere næringsstoffer til disse områder, samt til stadighed at søge at nedbringe denne udledning. DN ser først og fremmest den fortsatte pleje af de lysåbne naturtyper, som Vordingborg Kommunes væsentligste opgave i forbindelse med at sikre områdets natur- og landskabsværdier. Ikke alene fordi plejen er af afgørende betydning for opretholdelsen af livsbetingelserne for områdets plante- og dyreliv, men også fordi Danmark er forpligtet til det gennem Natura 2000 direktiverne. Der bør også i fremtiden ydes økonomisk støtte til naturpleje, naturgenopretning, naturformidling, samt til forbedring af adgangsforhold og rekreative udfoldelsesmuligheder. Naturpleje og naturgenopretning kan i mange tilfælde baseres på frivillige aftaler med lokale lodsejere, således som det er sket gennem indgåelse af aftaler om tilskud til miljøvenligt jordbrug, samt udlæg af stier som i projektet Køng Sogns Naturstier. Ligeledes bør naturgenopretning ved Avnø, i overensstemmelse med fredningsbestemmelserne for området, have høj prioritet. På længere sigt bør genopretning af vådområderne i Svinø Nor overvejes, således at der kan skabes et stort sammenhængende regionalt naturområde mellem Dybsø og Avnø Fjorde. Der bør desuden til stadighed fokuseres på udledningen af næringsstoffer til fjordene. Kommunen bør understøtte pleje og genopretning af områdets natur, gennem afsætning af midler direkte til disse formål, samt gennem medfinansiering og bistand til ansøgning om statslige naturforvaltningsmidler og EU-midler. På denne måde kan Vordingborg Kommune sikre beskyttelsen og udviklingen af et stort sammenhængende naturområde med mulighed for unikke naturoplevelser, i kort afstand fra Vordingborg by. Til glæde for naturen, kommunens borgere og turister. 2. Tunneldalsystemet vest for Præstø Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den Sydsjællandske region og er på visse strækninger et af de smukkeste af slagsen. Tunneldalsystemet strækker sig fra Præstø Fjord over Bårse til Næstved, hvor det forgrener sig i flere dalsystemer op mod Glumsø. En af Danmarks største åse Mogenstrup Ås udgør en del af åssystemet. Oversigtskort over tunneldalsystemet vest for Præstø Præstø Fjord Tunneldalsystemet har sin oprindelse ude på havbunden i Præstø Fjord, hvor det findes begravet under yngre havaflejringer. Tunneldalen, som Risby Å findes i, tager sin begyndelse på havbunden nordvest for Nyord. Herfra løber den mod nord, hvor den går på land ved Jungshoved. Den fortsætter nordpå over Præstø, Bårse, Næstved og munder ud i Tystrup-Bavelse søerne. En anden smuk og markant tunneldal, som indeholder Even Sø, strækker sig fra vest for Feddet til Faksinge. På denne strækning er dalen velafgrænset og tydelig i landskabet. Dalen indeholder flere karakteristiske bakker. Ved Ny Esbjerg findes en bakke med et uregelmæssigt omrids, der når op i 20 meters højde. Der er tale om en kamebakke og dens indre består af finkornet sand aflejret af en smeltevandsstrøm mod nordvest. Bakkens top udgøres af en postglacial mose, som indeholder snegleskaller. Vest for bakken optræder en aflang 16 meter høj åsbakke, som ligger på tværs i dalen. Dens indre består af sand og is-søler. Øst for denne optræder en tilsvarende åsbakke, der er orienteret i dalens længderetning og når op i 21 meters højde. Ved Beldringe Kirke findes en markant åsbakke Kirkebjerg, som når op i 27 meters højde og består af sand. Ved Faksinge mødes tunneldalen med det dalsystem, der indeholder Even Sø i et særdeles smukt landskab, der indeholder flere åslignende bakker langs med dalsiderne. Fra Gishale til Mogenstrup findes flere karakteristiske åslignende bakker og smeltevandsterrasser. Galgebanke ved Gishale er en åslignende bakke med en stejl sydside og en afrundet nordside. Den når op i 22 meters højde og består af lagdelt sand og grus. Ved Plattensborg fandtes der tidligere smeltevandsterasser, som nu er bortgravede. En enkel kan dog iagttages øst for Hastrupgård. I dalsystemet ved Bårse optræder to åse. En mindre syd for Vesterledgård, som ligger på østsiden ad dalen. Den er smal og lang og ses ikke så markant i landskabet, fordi den er bevokset med skov. En anden lav åsbakke findes syd for Bårse Nakke den er 500 meter lang og når op i 20 meter over havets overflade. Trusler, plejebehov og naturgenopretning Den væsentligste trussel er råstofindvinding, der fjerner landskabselementerne. Selv om aflejringerne er tusindviseller endda mange millioner af år gamle, er de ikke uforgængelige. Menneskelig aktivitet har medført, at flere vigtige geologiske terrænformer er forsvundet som følge af råstofindvinding. En anden trussel er tilplantning med skov, så indtrykket af dalsystemet skjules. Hvis eftertiden også skal have adgang til de vigtige geologiske informationer og spændende oplevelser, skal der gøres en større indsats for at beskytte og bevare de mest markante og informative lokaliteter. ens Området er præget af, at der foregår en væsentlig indvinding af råstoffer i form af sand, grus, sten, ler, m.v. primært til anlægsvirksomhed, byggeri og industriformål. Der bør sættes særlig fokus på, at der i de udgravede råstofområder gennem efterbehandling skabes nye naturområder af høj værdi, som kan skabe sammenhæng med eksisterende naturområder og forbedre rekreative muligheder og offentlighedens adgang, ligesom særligt markante landskabselementer bør beskyttes mod råstofindvinding. Vandløbssystemet Tubæk Å og Risby Å bør nøje overvåges, således at de får en vandkvalitet, der gør dem til gode ynglevandløb for ørreder. I overensstemmelse med vandrammedirektivets mål og intentioner kan der med stor fordel udøves en helhedsorienteret vandforvaltning, hvor udvalgte åstrækninger sammentænkes med en genopretning af åernes opland. Vandkvaliteten i Evensø bør nøje overvåges, og der bør på sigt tages initiativ til at få søens store overskud af næringsstoffer fjernet, idet der på grund af nedfodring af ænder er for meget næringsstof i søen. Det bør sikres, at engområderne ved søens nordlige ende afgræsses. 3. Præstø Fjord og fuglene Præstø Fjord er den indre del af Fakse Bugt, der afspærres af Feddet i nord og Maderne i Syd

8 Canadagæs ved fjorden Maderne er en barrieredannelse, der i øst består af en indtil 3 meter høj vegetationsdækket ryg, medens den vestlige del er en bredere, lavtliggende strandeng. I læ bag Maderne findes et nor med udløb mod nord og vest. Udløbene holdes åbne af den udgående strøm fra fjorden, der presses mod syd af Feddet. Afstanden mellem Maderne og Feddet er 500 meter. Mod syd afrundes halvøen af strandenge, som blev fredet i 1975 og pålagt jagtforbud. Præstø Fjord er en lavvandet fjord med et overfladeareal på 22 km². Den inderste centrale del af fjorden er et afgrænset bassin med dybder på godt 5 meter. Mellem det centrale bassin og den sydlige del er der mange lavvandede områder, som virker som en tærskel for vandskiftet i fjorden. Der findes tillige en række fladvandede grunde samt et par lave strandengsøer ud for Præstø By. De mest lavvandede områder findes i Noret, som er omgivet af strandenge på øen Maderne og en smal strandengzone, der strækker sig fra Præstø i vest til Roneklint i øst. Bundvegetationen i Præstø Fjord består hovedsageligt af vandaks og havgræs samt visse steder af kransnålalger, vandranunkel og vandpest på lavere vand. På kanten til det dybere vand er der stadig en del ålegræsbælter. Præstø Fjord har vandtilførsel fra 7 vandløb, hvoraf Tubæk Å er langt den største og mest betydende. Præstø Kommunes renseanlæg Dasholmen udleder spildevand i samme område, hvor Tubækken udmunder i den sydlige del af fjorden. Bundforholdene i fjorden består af en blød sandbund med spredte store sten. I den centrale dybe nordlige del er bunden meget siltet. I Præstø Fjord kan man året igennem iagttage hovedparten af de vandfuglearter, som raster i Danmark. Af svømmeænder ses gråand, pibeand og krikand, mens det blandt dykænderne er edderfugl, hvinand, troldand, bjergand og toppet skallesluger, som er de mest almindelige. Om efteråret og vinteren er fjorden desuden tilholdssted for gæs og svane blandt andet grågås, mørkbuget knortegås, canadagås og bramgås samt knop- og sangsvane. Visse år forekommer også store flokke af blishøns, som kan tælle op til fugle. Om efteråret sker indtrækket af vandfugle til Præstø Fjord fra Fakse Bugt gennem Fjordgabet syd for Feddet. På bestemte dage kan der være tale om adskillige tusinde fugle, som enten slår sig ned i Præstø Fjord eller trækker videre til Dybsø Fjord. Maderne og Feddet er vigtige ynglelokaliteter for ande- og vadefugle, herunder grågås, knarand, spidsand, skeand, toppet og stor skallesluger, strandskade, klyde, stor præstekrave, dobbeltbekkasin og rødben. På Maderne og Lilleholm yngler desuden måger og terner, bl.a. hættemåge, stormmåge, splitterne, havterne, fjordterne og undertiden den sjældne dværgterne. Præstø Fjord, Feddet og Maderne er udpeget som EU-fuglebeskyttelsesområde. Danmark har derfor en særlig forpligtigelse til at passe godt på naturområdet og beskytte stedets fugleliv. Præstø Fjord er ligeledes udpeget som forskningsfelt for Østersøens udvikling. Fjordterne Trusler, plejebehov og naturgenopretning Forbedringer i form af etablering af nye rensningsanlæg og ændret gødskning i landbruget har haft tydelig effekt i de vandløb, der fører til Præstø Fjord, og har reduceret næringstilførslen til fjorden. Alligevel tilføres fjorden stadig store mængder næringssalte, især kvælstof i våde år fra oplandet på 148 km². Arbejdet med at reducere udledningen af næringsstoffer fra spredte husstande og landbruget bør derfor fortsætte, hvis målsætningen for fjordens tilstand skal opfyldes. Gennem årene er en del af de tilførte næringssalte blevet ophobet i fjordens bund, idet det lave vandskifte har holdt på næringsstofferne. Selv om der er foretaget mange forbedringer af næringssalttilførslen til fjorden, er der desværre endnu ingen tydelige ændringer at spore, idet der om sommeren stadig ses store forekomster af trådalger. Dette har mange årsager, hvoraf de vigtigste er det lave vandskifte i fjorden kombineret med en stor mængde næringsstoffer, der er ophobet i bunden. Da fjorden ikke har store, tætte områder med blomsterplanter som f.eks. ålegræs og vandkrans, der kan omsætte næringssaltene, sker omsætningen, især i våde år, i de frie vandmasser med en opvækst af planteplankton, trådalger og fedtemøg til følge. Trådalger udgør en naturlig del af plantelivet i en lavvandet og næringsrig fjord som Præstø Fjord. Men er vækstbetingelserne så gode, at de forekommer i tætte, sammenhængende lag, og ville derfor skygge anden vegetation ud med en stor risiko for iltmangel til følge. Dette kan være en af grundene til, at arter som ålegræs, vandkrans og vandaks, der alle vokser på dybder under 1 meter, kun findes i få og ikke særlig tætte bevoksninger. Disse vandplanter har stor betydning som fødekilde for en lang række af fjordens fugle. Hveden høstes Kraftig sejlads i området udgør også en væsentlig trussel, herunder kommerciel sejlads i gummibåd. I den nye storkommune vil der være 3 lokalkomiteer som grænser op til Præstø Fjord/ Fakse Bugt: Fakse, Ny Næstved, og Ny Vordingborg kommune. Vi var i samarbejde med kommuner og Storstrøms Amt, i gang med at give Præstø Fjord status Landbrug Danmark er et landbrugsland, og det har vi været i århundreder. I efterkrigstiden skete store effektiviseringer af landbrugsdriften med mange afvandingsprojekter og øget anvendelse af gødning og pesticider. Op gennem 1980 erne erkendte man at landbrugsudviklingen havde medført en væsentlig forarmelse af den danske natur, og der er igennem de senere år iværksat en række tiltag til at regulere og nedsætte landbrugets miljø- og naturbelastning. De væsentligste problemer i den moderne landbrugsdrifts negative påvirkning på naturen skyldes blandt andet, at naturen har for lidt plads, at der tilføres for mange næringsstoffer, og at landskabet er intensivt drænet og derfor indeholder for lidt vand. Hertil kommer at de lysåbne naturtyper gror til på grund af for lidt græsning, idet det ikke længere er rentabelt at udnytte disse områder til ekstensiv græsning. Naturen kan ikke tåle den nuværende intensive udnyttelse, hvor mere end 80% af landbrugsarealet nu pløjes hvert år. Danmark er dermed det land i EU, der har det forholdsvis største areal i omdrift, men det er ikke her vi finder artsrigdommen. Langt som regional naturpark, for at der i fremtiden også kan sikres økonomisk støtte til naturpleje, naturgenopretning, og naturformidling, samt forpligtige de nye kommuner til et fælles mål omkring fjordens status. Kommunen bør understøtte pleje og genopretning af områdets natur, gennem afsætning af midler direkte til disse formål, samt gennem medfinansiering og bistand til ansøgning om statslige og EU naturforvaltningsmidler. hovedparten af biodiversiteten på artsniveau er knyttet til de kun omkring 9% af vort land, som er naturarealer eller henligger som lysåben natur med græsning eller anden form for ekstensiv landbrugsudnyttelse. For 150 år siden udgjorde de omkring 60-70% af landet. Der er således tale om en meget betydelig indskrænkning af levestederne for den vilde plante- og dyreverden. Det er også her, at størstedelen af de truede eller sjældne arter findes. Der tilføres store mængder kvælstof, fosfor og ammoniak til de danske landbrugsarealer. I de lavvande kystområder og på de næringsfattige naturtyper som overdrev bevirker næringssaltene, at produktionen af organisk materiale øges, og artssammensætningen ændres. I langt de fleste tilfælde vil næringsstoftilførslen medføre en nedgang i naturområdernes artsantal. En bæredygtig produktion kræver, at vi anskuer landbrugets ressourceudnyttelse og produktion i et helhedsperspektiv, som en del af et multifunktionelt landskab, hvor produktion, natur, rekreative interesser, bosætning, grundvandsbeskyttelse m.v. sammentænkes

9 4. Kystområderne ved Præstø Fjord og Jungshoved Knopsvane Halvøen Jungshoved som strækker sig fra udkanten af Præstø og rundt ned til Kragevig, omsluttes af Præstø Fjord og Bøgestrømmen. En stor del af området er udpeget til vildtreservat, EF-fuglebeskyttelsesområde samt omfattet af flere landskabsfredninger. Områderne, som grænser op til Præstø Fjord, er især kendetegnet ved store strandengsområder, hvor der forefindes et rigt fugleliv. Fredningerne på Bøgedalsgården, Bøndernes Egehoved, Skippergården, Strandgården og i Stavereby drejer sig om bevarelse af områderne. Områderne er kendetegnet ved afgræssede strandenge og overdrev med tuer af gul engmyre. Her vokser en lang række sjældne eller opmærksomhedskrævende planter som f.eks. lancetbladet høgeurt, lav tidsel, bredbladet timian, vild selleri, strandrødtop, engklaseskærm, samel, soløjealant, strandsiv og orkideen tyndakset gøgeurt. Bøndernes Egehoved er karakteriseret ved gamle krat med bl.a avnbøg, skovæble, tjørn, vilde roser, naur, bøg og eg. På lokaliteterne ved Bøgedalsgården og Bøndernes Egehoved er der en forekomst på op til 100 løvfrøer fordelt i flere vandhuller. Fredningerne ved Stavreby og Kragevig skal bevare de landskabeligt værdifulde områder og sikre, at der ikke ændres i terrænet eller opføres bygninger. Området omkring Jungshoved Nor og Jungshoved kirke med voldanlæg og lille havneanlæg for lystfiskere er belagt med en mere omfattende fredning, hvorefter der hverken må beplantes, bebygges eller ændres i terrænet. Landskabets karakter og de vide udsigter ønskes bevaret. Trusler, plejebehov og naturgenopretning De beskrevne nordlige områder grænser op til Præstø Fjord, hvor der er nedsat en arbejdsgruppe til sikring af fjorden. Her vil Bøgedalsgården, Bøndernes Egehoved, Skippergården og Strandgården være en naturlig bestandel. Bøgedalsgården og Bøndernes Egehoved er omfattet af et projekt, der skal sikre løvfrøernes levesteder. Begge steder er der græsningsaftaler, og lodsejerne er interesserede i og arbejder for plejen af områderne. På Bøndernes Egehoved har der været opført kulturteater, og her er traditioner for familieudflugter og mindre koncerter. Området er flittigt besøgt af lokale på søndagsture. Området omkring Jungshoved Nor er ikke omfattet af plejeplaner eller andre aftaler. Her er den væsentligste trussel til stadighed byggeri, opførsel af diverse anlæg og tilgroning af området. I fremtiden vil opgaven være at sikre at fredningsrestriktionerne overholdes, samt sikre at plejeplanerne følges op og efterleves. Områdets lysåbne naturtyper, herunder Maderne og Bøndernes Egehoved, bør fortsat sikres pleje gennem afgræsning, ligesom der til stadighed bør fokuseres på at reducere udledning af næringsstoffer til de lavvandede kystområder. 5. Mern Å og Ugledige tunneldal Mern Å strækker sig fra den centrale del af den ny kommune mod øst og løber ud i Stege bugt. Åen begynder i den vestlige del af Ugledige tunneldal, hvor den løber igennem en række søer, der er dannet i tunneldalen. Søerne i tunneldalen er for få år siden restaureret og gjort større for at få et bedre vandmiljø i søerne, som er belastede af næringsstoffer. I Ugledige tunneldal er åen omgivet af engarealer og andre steder løber den gennem snævre kløfter. Ved Ugledige ligger søerne ved et meget idyllisk landsbysamfund og op til Lekkende tidligere dyrehave, hvor der findes mange markante gamle træer, der danner grundlag for mange arter. Længere mod øst løber åen ud på et fladere område ved Maglemose, hvor der er retableret en sø for få år siden. Området er utilgængeligt og giver fred til store flokke af trækfugle i forårs- og efterårsmånederne, hvor mange gæs og ænder besøger området. Øst for Mern by løber åen i landbrugslandskabet, men de sidste ca. Lille Skallesluger ved åen 2 km løber den gennem skove og kløfter, inden den løber ud ved Sageby gennem et fladt strandengsareal, som nu er opdyrket og videre ud til de lavvandede kystområder. Åen danner grundlag for et meget varieret dyreliv. Ikke bare dyr tilknyttet vandløbet, men også søerne langs åen og ikke mindst de tilstødende levesteder med enge, skove, ellesumpe, kløfterne, moser, strandenge og det lavvandede udløbsområde. Åen indeholder en af de få oprindelige ørredbestande på Sjælland. Der er generelt store naturværdier og et stort naturgenopretningspotentiale tilknyttet åen og dens omgivelser. I overensstemmelse med vandrammedirektivets mål og intentioner kan der, med udgangspunkt i at sikre og forbedre den oprindelige ørredbestands levevilkår, med stor fordel udøves en helhedsorienteret vandforvaltning, hvor genslyngning af udvalgte åstrækninger sammentænkes med en genopretning af hele ådalen. F.eks. ved genskabelse af de vandløbsnære arealers naturlige hydrologi og pleje af eksisterende enge langs åen, ligesom det er sket ved genopretningen af Ugledige og Lekkende søer. 6. Kulsbjerg Kulsbjerg er Sydsjællands højeste punkt på 107 meter over havet. De to Kulsbjerge er den centrale del af det militære område, som har eksisteret i ca. 40 år. Området er et typisk dansk morænelandskab med bakker, hvor Kulsbjergene er de mest markante. Området er et overdrevs landskab med spredte søer og vandhuller og mindre skovpartier. Området har udviklet sig siden militæret overtog området fra landbrugslandskab til et stort naturområde. Her har de levende hegn bredt sig og markarealerne er groet til i udvikling af et naturligt plante- og dyreliv. Området danner grundlag for en stor variation, som danner et stort næsten uberørt område, hvor dyre og plantearter har mulighed for at udvikle store bestande, der kan sprede sig til andre mindre områder i omegnen. Området vedligeholdes af forsvaret efter en plejeplan, som strækker sig over en længere årrække. Der er ikke aktuelle trusler for området, men en sikring af områdets store naturværdier ville være bedst beskyttet ved at frede området. Hvis militæret forlader området, bør der rejses en fredningssag. Øvelses terrænnet har i militærets eje udviklet sig til et spændende og varieret naturområde, som bør bevares. Der er i øjeblikket indgået en aftale med militæret om pleje af området. En kommende fredning skal ligeledes indeholde en plejeaftale, ligesom offentlighedens adgang fortsat skal prioriteres højt. Parti af de kystnære sydsjællandske skovområder 7. De sydsjællandske skove Den sydligste del af Sjælland er et dødislandskab med flade bakker. Landskabet falder brat mod kysten i syd, og jorden er rig på kalk. Her ligger der en række skove helt ud til kysten, som er særegne på grund af de mange bakker, det bratte fald og den kalkholdige jord. I vest mellem Vordingborg og Nyråd ligger Dyrehave og Gamle Indelukke. Sydøst for Nyråd ligger Vintersbølle Skov. Efter 3 kilometer landbrugs- og sommerhusområde følger Store Fredskov og Lille Fredskov med den lille skov Kløften imellem sig. Derefter følger de to store skove Stensby Skov og Langebæk Skov og til sidst Østerskov, som slutter kæden af skove 2 kilometer før Gammel Kalvehave. Skovene er overvejende løvskov, og den smule nåleskov, der endnu findes, synes at blive erstattet af løvskov, når nåletræet fældes. Løvskovene er blandingsskov med mange forskellige løvtræer. I det sydligste Sjælland findes der en del mindre bække, som alle er klassificeret som ynglevandløb for 16 17

10 ørreder. Det er Vintersbølle bæk i Vintersbølle Skov, Bakkebølle Bæk lidt øst for Vintersbølle Skov, Stensby Møllebæk i Kløften, Lollike Bæk i Stensby Skov, Møllebækken i Langebæk Skov og endelig Keldemose Bæk øst for Østerskov. Flere af bækkene har i gammel tid været drivkraft for adskillige vandmøller, og møllernes placering kan ses flere steder i skovene. En af bækkene i de sydsjællandske skove Der findes næppe skønnere skove end de sydsjællandske når anemonerne blomstrer. Mange steder er skovbunden hvid, som var det nyfalden sne, så tæt vokser de hvide anemoner. Også den gule anemone ses i mængder, og i mindre omfang, men stadig talrig, den blå anemone. Skovene er gamle, for både den gule og blå anemone vokser ikke i unge skove. Undersøgelser har vist, at den blå anemone kun vokser i skove, som er flere hundrede år gamle. Mange steder er hulrodet lærkespore dominerende. Den kaldes også for An Orchid by Honour, da den i Anemoner høj grad ligner tyndakset gøgeurt. I visse kredse kaldes den også husmodertjald, da den indeholder giftstoffet protopin, som efter sigende er euforiserende. I skovene er der mange forskellige planter, som har sin hovedudbredelse i det sydøstlige hjørne af Danmark. Af skovbrynenes træer er navr meget almindelig. Længere nord- og vestover er navr et temmelig sjældent træ. Den meget sjældne blåtoppet kohvede, som netop er knyttet til skovbryn, vokser her sammen med sort fladbælg. Nogle af Danmarks sjældne orkideer kan man også finde i de sydsjællandske skove. Storblomstret hullæbe vokser kun 6 steder på Sydsjælland, Falster, Lolland og Møn og 3 af voksestederne er i Vordingborg kommune og det ene sted er de sydsjællandske skove. Sværdskovlilje kendes fra 12 skovområder i Danmark og 3 af voksestederne er i Vordingborg Kommune, det ene sted er igen de sydsjællandske skove. Den isklædte skov Havørnen har forsøgt at bygge rede i en af skovene. Ørnene har nu etablere sig på Tærø. Vandløbene i skovene bør nøje overvåges, således at de fortsat har en vandkvalitet, der gør dem til gode ynglevandløb for ørreder. En samlet overvågning og registrering af områdets spændende og unikke planteliv skal etableres. Der kan med fordel forsøges indgået frivillige aftaler med skovejerne om sikring og overvågning af særligt værdifulde plantesamfund i området, ligesom det tidligere amtsprojekt Adopter en blomst bør følges op. 8. Høje Møn, Ulvshale og Nyord Møns østlige landskaber er præget af og berømte for den enestående klint, de smukke kalkoverdrev, de vidtstrakte strandenge og lavvandede kystområder. Landskabernes storslåede natur har altid virket fængslende for såvel beboere som turister, men særlig opmærksomhed samler sig naturligt nok om Møns Møns Klint Klint, som er et nationalt klenodie, der i landskabelig skønhed tåler sammenligning med de ypperste naturområder i Danmark og udlandet. Området er formet af naturens kræfter, som fandt sted efter sidste istid for år siden. Høje Møn er dannet af opskubbede kridtflager, der har givet et landskab med fantastiske terrænforhold, der er præget af ekstensive arealanvendelser som skov og overdrev. Selve klinten og de stejle skrænter, som strækker sig videre mod vest, er enestående natur, uberørt af menneskehånd, men til stadighed under forandring på grund af havets arbejdende kræfter, samt en til stadighed forekommende erosion med nedstyrtning af større eller mindre mængder kridt og ler til følge. Ved foden af klinterne vasker og sorterer havet det nedfaldne materiale og danner afhængig af bølgernes kraft sten-, grus- eller sandstrande, hvor der visse steder er rige muligheder for at finde fossiler. Områdets geologi har således givet inspiration til etableringen af et oplevelsescenter ved Store Klint. Områdets fantastiske karakter er baggrunden for et enestående dyreog planteliv, hvor nogle af Danmarks sjældne arter af fugle, sommerfugle og planter kan opleves. Tænk bare på orkideerne, den sortplettede blåfugl og vandrefalken. Området rummer lyse og åbne naturtyper, som er afhængige af græsning. Jydelejet og Høvblege er smukke eksempler på, hvorledes græsningen åbner mulighed for landskabets righoldige blomsterflor, som igen danner basis for en mangfoldighed af insekter. Sortplettet blåfugl Bevæger man sig fra Høje Møn mod nordvest kommer man mod Ulvshale via Nordfeld hovedgårdslandskab. Dette er et utrolig smukt herregårdslandskab i storbakket til Kobbersneppe let bølget morænelandskab med jord i omdrift domineret af lange sammenhængende hegnsforløb og skove, som visse steder rækker helt ud til en stenet strand. Nordkysten rummer meget smukke kystlandskaber med strandvolde og strandoverdrev, som længst mod vest går over i Ulvshales brede sandstrand med det herligste badevand. Ulvshale er marint forland domineret af rørskov, strandengsarealer og skove. Landskabet består af naturog halvkulturarealer, som benyttes rekreativt i varierende grad i form af sommerhuse, campingplads og vandrestier. Ulvshaleskoven er en unik skov, som har etableret sig på områdets strandvolde. Den står som en urørt og fredet skov bevokset med en enestående løvblandingsskov, som tidligere har været græsningsskov. Fra Ulvshale fører en dæmning over Pilebo Renden til øen Nyord. På Nyord og Ulvshale findes nogle af Østdanmarks største naturlige strandenge og strandoverdrev, som med kreaturgræsning skaber vigtige ynglepladser for en mangfoldighed af ande- og vadefugle, som kan observeres fra fugleobservationsposter på såvel Ulvshale som Nyord. Engene og de tilgrænsende lavvandede områder, som er præget af småøer og holme, hører til blandt Europas vigtigste rastepladser for andefugle

11 Øens beboelse er koncentreret mod vest i en unik og malerisk landsby på en morænebakke, hvor huse og gårde danner en smuk forening med den lille havn, som præges af kystfiskeri og lystbåde. Møns Klint er et klenodie. Men hele det ovenfor beskrevne område består af naturmæssige perler, med varierende landskaber og en rigdom i flora og fauna, som ikke findes andre steder i Danmark. Varme kalkrige overdrev Varme og kalkrige overdrev er en speciel type overdrev på og ved sydvendte skråninger i kalkrige områder. Gode eksempler på denne naturtype er Høvblege og Jydelejet, hvor overfladetemperaturen kan blive meget høj. Her findes timian, merian, enebær, østrigsk hør og esparsette, hvor sidstnævnte er indførte arter fra sydligere himmelstrøg. Her findes også timiankøllesværmer, hugorm og firben, høgesanger og adskillige orkidéarter, samt sommerfuglen sortplettet blåfugl som har hjemsted her som den eneste lokalitet i Danmark. Køllesværmer Den tidligere Møn Kommunes intensive arbejde for at fremme oprettelsen af Nationalpark Møn skal fortsættes, og de mål og visioner for det foreslåede store sammenhængende, nationale naturområde, der blev resultatet af 3 års samarbejde mellem politikere, embedsmænd og frivillige, engagerede borgere skal gøres til Vordingborg kommunes egne. De unikke biotoper der findes på Møn, herunder Møns Klint, Høvblege, Jydelejet, Ulvshale og Nyord, skal sikres optimale betingelser for at fastholde og videreudvikle den mangfoldighed, der er enestående i Danmark. Derfor skal Vordingborg kommune deltage aktivt i den kommende nationalparkadministrations udmøntning af nationalparkens mål og visioner. Vordingborg Kommunes indsats skal især koncentreres om målene og visionerne for udviklingen af de områder, der ligger mellem de to kerneområder. Naturgenopretning og ekstensivering af driften af de mange og store arealer med højt potentiale for meget værdifuld natur bør prioriteres højt, og en indsats for den bæredygtige udvikling af erhvervsliv, bosætning og de sociale forhold i mellemområdet vil være afgørende. 9. Marienborg-kilen og Fanefjord Tværs over Vestmøn strækker der sig et sammenhængende bånd af naturområder og landskaber af meget høj karat. En stor del af dette bånd udgøres af et dalstrøg fra Stege Nor gennem Damsholte til Røddinge, sandsynligvis et tidligere leje fra en smeltevandsflod der løb mellem de to store istunger nord og syd for Møn. Resterne af dette forløb kan i dag følges gennem delvis tørlagte moser fx Maglemose - og søer Gammelsø, Røddinge og Askeby Sø - og ved gravede kanaler, hvorfra vandet pumpes ud i fuglebeskyttelsesområdet Letten ud for Røddinge. På kanten af mange af moseområderne finder man skove og enge med stort naturindhold. Disse tidligere vådområder indeholder endnu nogle naturværdier, som kan være udgangspunkt for naturgenopretningsprojekter i de kommende år. Marienborg godsjorder bærer præg af gammelt herregårdslandskab: store markfelter med gamle enkeltstående træer og vildtremiser, lange og lige alléer. Mod syd fra Marienborg ned til Rytzebæk Strand en meget populær badestrand - ligger flere skove som perler på en snor, der afsluttes med Fanefjord Skov. Her spejler bøgen sin top i bølgen den blå som i Oehlenschlæger s tid. Modsat skovene krummer en bakkebue sig mod vest over mod Hårbølle Marhøj, Spånbjerg, Langbjerg og Kongsbjerg tidligere overdrevsområder, der med den rette pleje vil stå som et markant landskabselement i det storbakkede område. Længst mod vest ved overgangen til Bogø Dæmningen ligger Fanefjord. Fanefjord er en sand lille perle af natur- og kulturlandskab i skøn harmoni. En fladvandet fjord, som er en del af fuglebeskyttelsesområdet Letten mellem Møn og Bogø, strækker sig ind mod et gammelt kulturlandskab med den kendte Fanefjord kirke, Grønsalen og andre kulturminder, der troner over de udstrakte strandenge, øer og holme i fjorden. Naturgenopretning og naturpleje vil være af afgørende betydning for en sikring og udbygning af de endnu eksisterende naturområder på Midtog Vestmøn. Potentialerne for skabelsen af et stort sammenhængende naturom- Udsigt over Fane Fjord råde tværs over øen er til stede, og kommunen vil gennem frivillige aftaler med lokale lodsejere om medfinansiering og bistand til ansøgning om naturforvaltningsmidler kunne sikre beskyttelsen og udviklingen af en kæde af natur- og landskabsværdier. Forbedring af adgangsforhold, formidling og rekreative udfoldelsesmuligheder vil give området et tiltrængt tilskud af oplevelsesmuligheder, til gavn og glæde for lokale borgere såvel som for de turister, som området er så afhængigt af. De marine områder Også havbunden omkring vores kyster har mange steder et højt naturindhold. Den rene kridtbund ud for Møns Klint, stenrev i Hjelm Bugt, fladvandsområderne Dybsø og Avnø Fjord, Præstø Fjord, vandet mellem Møn, Bogø og Sjælland, og de store flak i Øresund/Østersøen byder på lige så store naturværdier som de landværts naturområder. De er bare ikke nær så kendte som dem, vi alle sammen kan se. Og måske af samme grund er vi endnu ikke så opmærksomme på virkningerne af vores synder mangelfuld rensning af spildevand, stor tilførsel af næringsstoffer (især fra land- og havbrug), bundødelæggende fiskerimetoder. Ligeledes bør opmærksomheden henledes på den stigende indvinding Skred ved Møns klint af råstoffer i vores havområder, som kan ødelægge f.eks. værdifulde stenrev eller få uforudsete konsekvenser som den stærkt accellererende erosion af kridt-og lerklinterne hele vejen rundt om den østlige nakke af Møns Klint. Der bør etableres en nøje overvågning af vore farvande, bl. a. for at kunne overholde de forpligtelser, som pålægges i forbindelse med Natura Målinger af vandkvaliteten bør foregå løbende, så man kan følge udviklingen. Vordingborg kommune bør desuden spille en aktiv rolle, når staten meddeler tilladelser til råstofindvinding i de marine områder og i den forbindelse være meget opmærksom på, hvilke evt. konsekvenser en tilladelse vil kunne få for havmiljøet

12 Korridorer Afslutning I forslaget til Fremtidens natur i Vordingborg kommune indgår udpegningen af en række korridorer. Korridorerne består af områder med spredte og fragmenterede naturområder og af områder med potentiale for naturgenopretning f.eks. afvandede moseområder, små vandløb som er regulerede, eller områder hvor oprensning og nyetablering af vandhuller bør prioriteres højt. Ved en målrettet naturgenopretningsindsats i korridorerne kan der med tiden skabes værdifuld natur, som kan forbedre dyre- og plantelivets spredningsmuligheder. Konkrete naturgenopretningsprojekter er derfor af helt afgørende betydning for at skabe en bedre og mere sammenhængende natur i kommunen. I mange tilfælde indgår afvandede moseområder og regulerede bække og åer i korridorområderne. Konkrete naturgenopretningsprojekter kan f.eks. være frilægning af rørlagte vandløb, tilbagelægning af åer i et slynget leje, oprensning af vandhuller, hævning af vandstanden i afvandede moseområder eller etablering af vedvarende græsarealer i lavbundsområder og langs vandløb. I forbindelse med Vandrammedirektivets vandoplandsbaserede indsatsplaner vil ådale og andre vådområder blive områder med særligt fokus. Et eksempel på et korridorområde udpeget med baggrund i et tidligere vådområde er Køng Mose, Svinø Nor og Skaverup Nor. Kortudsnit viser udbredelsen af disse vådområder omkring år 1900 inden afvandingen for alvor tog fart. Her ses tydeligt den reduktion i vedvarende græsarealer og vådområder, som er sket gennem det sidste århundrede. UDSNIT AF GENERALSTABENS TOPOGRAFISKE KORT der viser udbredelsen af vådområderne Køng Mose, Svinø Nor og Skaverup Nor omkring århundredskiftet. Lavbundsområder Moser og enge opstår, hvor jordbunden er våd eller meget fugtig. De døde plantedele bliver som regel ikke nedbrudt, og så dannes der et lag af tørv. Enge er en naturtype, der befinder sig i overgangen mellem våde og tørre naturtyper. Ferske enge er lavtliggende og fugtige og findes ofte i ådale, langs vandløb, søer eller moser. På enge, der bliver græsset, vokser ofte flere truede plantearter, blandt andet orkideer. At engen er levested for et væld af blomsterplanter afspejler sig i mange af blomsternes navne. Eng-kabbeleje, engnellikerod og engkarse er blandt engens karakterplanter. De ferske enge, der ligger langs naturligt snoede vandløb, bliver hver vinter oversvømmet af næringsrigt vand. Før i tiden var denne tilførsel af næring en nødvendighed, men da man fik kunstgødning blev oversvømmelserne overflødige, og mange enge blev drænet og opdyrket. For blot 100 år siden var de ferske enge en vigtig del af landbrugsdriften og engene dækkede over 10% af landet. Siden er de ferske enge reduceret, så landskabstypen i dag kun dækker cirka 2,4% af landet. De fleste vandløb i Vordingborg kommune er enten rettet ud eller rørlagt, og moseområderne er afvandet. Det betyder, at de fleste enge og moser er forsvundet. I dag er enge og moser over m 2 beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, som betyder, at områdernes tilstand ikke må ændres f. eks. ved afvanding. I dag er nogle af de største trusler derfor tilførsel af næringsstoffer fra luften og manglende pleje ved græsning eller høslæt. Områderne gror til med træer og buske bliver langsomt mere næringsrige og artsfattige. i Vordingborg og på Møn håber, at dette skrift har bidraget til at øge kendskabet til Vordingborg kommunes natur og vil give inspiration og idéer til mål og visioner for den fremtidige udvikling af naturen og den kommende kommuneplan i Vordingborg kommune

13 24 25

14 Noter: Noter: 26 27

15 Solnedgang over fjorden Masnedøgade 20 Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! 2100 København Ø Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!