Dansk - nu med elevplaner

Transkript

1 Dansk - nu med elevplaner

2 Elevplaner i Herning Lov og aftaler Læringssynet bag elevplaner Lars nu med plan Elevplaner på nettet - demo Øvelser i elevplan i læsning Porteføljen og elevplanen

3

4 Bekendtgørelse om elevplaner 1 Alle elever på alle folkeskolens klassetrin skal have en elevplan.

5 Bekendtgørelse om elevplaner 1 Stk. 2 En elevplan er betegnelsen for et eller flere fysiske eller elektroniske dokumenter, der udarbejdes på en folkeskole om hver enkelt elev...

6 Bekendtgørelse om elevplaner 3. Elevplanen skal indeholde oplysninger om resultatet af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag.

7 Bekendtgørelse om elevplaner Stk. 2. Elevplanen skal indeholde oplysninger om den besluttede opfølgning..

8 Bekendtgørelse om elevplaner Stk. 4 Elevplanen kan indeholde oplysninger.. der kan bidrage til at eleven får en god skolegang.. (udhvilet, forberedt, adfærd m.m.)

9 Undervisning og læring - nu med og læringssyn

10 Formål fag og alsidig personlig udvikling Mange måder at lære på Lyst til at lære Folkeskolens formål At lære sammen med andre fag fag fag fag fag fag fag fag fag fag

11 Hirtshals Kommune. 191 elever i 5. årgang. Oktober 2006 Antal elever a 18b 18c 19 L Punkter i LUS

12 Formålet med elevplanen er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, 18.1

13 Udfordring af den enkelte i fællesskabet 18.1 Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolelovens formål og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.

14 Formålet med elevplanen er at styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen 13, stk.2

15 Løbende evaluering 13.2: Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevens udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål.

16 Evalueringsbegreber

17 Løbende målsætning 18 Stk. 4. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne.

18 Formålet med elevplanen er at styrke samarbejdet mellem skole og hjem indgår i den regelmæssige underretning om elevernes udbytte af skolegangen kvalificere drøftelsen

19 Løbende evaluering 13.2 Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning.

20 Dansk - nu med læringssyn

21 Nærmeste udviklingszone " afstanden mellem det aktuelle udviklingstrin som det viser sig i uafhængig problemløsning og det nærmeste mulige udviklingstrin som det viser sig gennem problemløsning i samarbejde med voksne eller andre.. (Vygotsky, 1978, s. 86)

22 1. Rammer udfordringen derimod inden for elevens nærmeste udviklingszone, vil der ske en læring.

23 1. Rammer udfordringen indenfor det, eleven kan klare alene, sker der ingen udvikling. 2. Rammer udfordringen uden for elevens nærmeste udviklingszone vil eleven føle sig frustreret, og der vil ikke finde nogen læring sted.

24 Nuzo Der investeres ikke overflødig tid i det eleven allerede mestrer, og man bruger ikke tid på det der ligger for langt fra elevens kompetence til at han kan lære af at beskæftige sig med det Erik Håkansson: En ekstra chance inspiration fra Reading Recovery, Alinea 2002

25 Succeskriterier for eleverne præcise handlinger/mål skaber en hverdag med passende krav resultat: glade, engagerede og dygtige elever.

26 Succeskriterier for forældrene Forældrene oplever, at deres børn fungerer bedre i skolen. De kan støtte børnenes faglige og personlige udvikling i overensstemmelse med indgåede aftaler.

27 Succeskriterier for lærerne tydeliggørelse af lærerfagligheden, hvor hver enkelt elev udfordres svarende til hans/hendes behov og forudsætninger i fællesskabet.

28 Elevplan for Lars - nu med plan

29 Undervisningsmål - læringsmål Undervisningsmål Hvad man kan forvente elever almindeligvis kan og ved. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til (Trinmål) Læringsmål Mål med udgangspunkt i elevernes forskellige måder at lære på. Elevernes forskellighed medfører individuelle læringsmål.

30 Læseudtalelse for Lars 6. c januar 2006 Status - læseholdning og læsevaner Lars er en rigtig god læser der læser dagligt for fornøjelse, for at tilegne sig viden og for at få oplevelser. Han læser i forskellige medier (bog, computer, blade, aviser) og læser mindst 15 sider pr. dag (registreres i læselog) Han kan fordybe sig i læsning i mindst 45 minutter og er god til at variere sit læsestof.

31 Læseudtalelse for Lars 6. c januar 2006 Status - læsefærdigheder Han kan nærlæse tekster ved hjælp af studietekniske færdigheder som understregning, notater, afsnitsoverskrifter, mind-map og opstille sin viden i skema om et emne før læsningen, mål får læsningen og afslutter læsningen med at tage stilling til hvad han så lærte Lars læser 15o ord/minut i aldersvarende, fortællende tekster på lix og demonstrerer færdighed i punktlæsning og skimmelæsning.

32 Læseudtalelse for Lars 6. c januar 2006 Status - viden om verden Lars har en solid viden om verden med et stort ordforråd og har tydeligvis ikke problemer med at læse tekster med stort indhold af abstrakte begreber.

33 Læseudtalelse for Lars 6. c januar 2006 Status - viden om sprog og tekster Han ved at tekster bliver konstrueret med forskellige formål og til forskellige målgrupper og kan inddele ordene i en tekst i ordklasser og opdele ord i deres morfemdele (bøjning, afledning, rod, kitmorfem).

34 Læseudtalelse for Lars 6. c januar 2006 Status - tolkende læsning Han kan demonstrere en detaljeret forståelse af teksten i relation til almindelig hverdagsviden og kan i samspil med andre redegøre for sin personlige tolkning, vurdering og perspektivering af teksten

35 Læseudtalelse for Lars 6. c januar 2006 Læringsmål - læsemål Han skal læse stadigt sværere og længere tekster og gradvist forøge sin læsehastighed ved at slippe den indre stemme og mindske antal af fiksationer pr læselinje. (læsekursus)

36 Læseudtalelse for Lars 6. c januar 2006 evaluering TL 1 i maj måned. Hastighedsprøver i forbindelse med læsekursus (før og efter)

37 Elevplaner på nettet - nu med eksempler

38 Når jeg gerne vil lære mere (4.-6.kl) Sæt kryds i den kolonne, der passer bedst på, hvordan du arbejder og trives i skolen Udfyldes af eleven i samarbejde med forældrene Læringsforudsætninger Jeg kan lide at arbejde alene Jeg deltager aktivt i timerne Jeg kan lide at fordybe og koncentrere mig Jeg er god til at lave projektarbejde Jeg kan godt lide praktisk arbejde Jeg arbejder bedst, når jeg har orden i mine ting Jeg arbejder gerne med computer Jeg har brug for at røre mig, når jeg arbejder i timerne Jeg er nysgerrig og har mod på at lære nye ting Jeg tør tro på mig selv Jeg føler mig godt tilpas i min klasse Jeg møder veloplagt og til tiden Jeg er glad for at gå i skole Det passer ikke Min vurdering Det passer nogle gange Det passer særdeles godt Fælles Mål hæftet: Elevernes alsidige personlige udvikling Lokale muligheder Mellemtrinnet kan her være fælles om udvælgelsen af udsagn og mål for området Årgangsteamet kan beskrive, hvordan eleverne inddrages Jeg overholder de aftaler, jeg indgår med andre elever og lærere Jeg hjælper med at løse konflikter, så alle i klassen kan have det rart Jeg påtager mig ansvar for fællesskabet ved f.eks. at overholde ordensreglerne Jeg synes alle er betydningsfulde, når vi laver gruppearbejde Jeg lytter til andres forslag og ideer Jeg kommer med ideer, når vi laver noget sammen

39 Faglige elevmål for perioden: til Udfyldes ved skole/hjemsamtalen i et samarbejde mellem klasselærer, elev og elevens forældre Humanistiske fag: Dansk, Kristendom, Historie, Samfundsfag, Engelsk, Tysk, Fransk (Blå fag) Naturfag: Matematik, Natur/Teknik, Fysik/Kemi, Biologi, Geografi (Røde fag) Praktisk/musiske fag: Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Hjemkundskab (Grønne fag) Læringsmål På baggrund af den løbende evaluering integreret i undervisningen Faglærerens forslag til elevens læringsmål er på indstiksarket Eleven har sammen med forældrene overvejet kommende mål Ved skole/hjemsamtalen besluttes de konkrete mål

40 Handleplan for perioden: til Udfyldes ved skole/hjemsamtalen i et samarbejde mellem klasselærer, elev og elevens forældre. 1. Faglige mål: Faglige mål er udarbejdet på baggrund af den løbende evaluering i undervisningen. 2. Sociale/samarbejdsmæssige og personlige mål: Hvordan er det gået med de mål, der blev opstillet sidst? Styrkesider: Mål for den kommende periode: Hvordan kan man se tegn på, at der bliver arbejdet mod målene? 3. Ansvars- og indsatsfordeling Skolens opgave: Tydelig ansvarsfordeling Skriftlig handleplan med faglige og sociale mål Aftaler for den kommende perioden skrives ved skole/hjemsamtalen De to aftalesider kopieres umiddelbart efter samtalen og gives med hjem Elevens opgave: Forældrenes opgave: Bilag fra støttelæreren vedlagt: Antal fraværsdage i perioden: Antal gange For sent : Forældreunderskrift Side 4

41 Dansk klasse Trinmål efter 4. klasse Det talte sprog (lytte og tale) bruge talesproget i forskellige sammenhænge udtrykke sig i forskellige genrer lytte aktivt og følge op med analytiske og vurderende spørgsmål Det skrevne sprog (læse og skrive) læse fag- og skønlitteratur sikkert og med passende hastighed samt læse op bruge forskellige læsemåder: oversigtslæse og punktlæse læse lette svenske og norske tekster skrive sammenhængende i fiktive og ikke-fiktive genrer i en kronologisk form bruge tegnsætning, nyt afsnit og anvende ordbog Sprog, litteratur og kommunikation bruge sproget som middel til konfliktløsning og formidling af viden vide, hvad en sætning er og kende forskellige ordklasser samtale om tekster og andre udtryksformer kende til og kunne tale med om genre, hovedindhold, tid, sted og handling Kan ikke endnu Er på vej Er godt på vej Kan næsten Kan Vurderes ikke på nuværende tidspunkt Lærerens bemærkninger: (Eventuel tilbagemelding på national test vedlægges: ) Forslag til læringsmål på baggrund af den løbende evaluering: Elevens bemærkninger: (Nåede du, hvad du ville? Hvad vil du gerne blive bedre til?) Brug evt. bagsiden I perioden fra sidste skole/hjemsamtale foretages den løbende evaluering i undervisningen og indstiksarket udfyldes med vurderinger samt forslag til elevens læringsmål for kommende periode. Dynamisk afkrydsningsskema inspireret af målcirkler

42 Matematik klasse Trinmål efter 6. klasse Arbejde med tal og algebra kende til samt regne med: hele tal, decimaltal og brøker kende tallenes ordning, tallinjen, positionssystemet og de fire regningsarter kende til brug af variable: i formler, i enkle ligninger og funktioner kende procentbegrebet og forbinde det med hverdagserfaringer kende koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger Arbejde med geometri benytte geometriske metoder og begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, herunder figurer og mønstre måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer tegne og eksperimentere med geometriske figurer, bl.a. ved at benytte computer Matematik i anvendelse vælge og benytte regningsarter i forskellige sammenhænge anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik indsamle, behandle, beskrive og tolke data i tabeller, diagrammer m.m. foretage eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår Kommunikation og problemløsning kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer beskrive løsningsmetoder gennem samtaler og skriftlige notater opstille og efterprøve løsningsforslag samt samarbejde med andre herom Lærerens bemærkninger: (Eventuel tilbagemelding på national test vedlægges: ) Forslag til læringsmål på baggrund af den løbende evaluering: Niveau 1 Klart under middel Niveau 2 Noget under middel Niveau 3 Tilfredsstillende Niveau 4 Meget tilfredsstillende Niveau 5 Meget flot og overbevisende Vurderes ikke på nuværende tidspunkt Elevens bemærkninger: (Nåede du, hvad du ville? Hvad vil du gerne blive bedre til?) Afkrydsningskriterier inspireret af de nationale test Brug evt. bagsiden Fagteamet drøfter, hvordan de opstillede mål kan evalueres/testes Lokale muligheder for fokusering på udvalgte trinmål

43 Skrive enkle tekster om egne oplevelser samt skrive ud fra fantasi, billeder og læste tekster Fagteamet ser på trinmålet og oversætter det til elevsprog for 1. og 2. klasse. Fagteamet udvælger, hvilke trinmål skolen vil fokusere på indstiksarket.

44 Skrive små historier du selv finder på og også om noget du selv har oplevet Eleven sætter sit eget læringsmål med baggrund i det oversatte trinmål og i samarbejde med dansklæreren ved den løbende evaluering i undervisningen

45 Målværktøjerne illustreret grafisk Målcirkel fællesmål/trinmål undervisningsmål Evaluering Statusdel Nye mål at skrive historier: Skrive en historie om en prinsesse En tur i skoven Elevmålcirkel læringsmål individuelle mål Jeg vil blive bedre til Kan ikke endnu Kan næsten Portefølje mit mål/arbejde Kan

46 e-plansværktøj artpage.aspx

47 Elevplan i dansk - nu med portefølje

48 Portefølje Eleverne placerer deres skriftlige arbejder i en portefølje.

49 Min værste fjende Du skal op råbte mor, åh jeg hader og gå i skole fordi jeg næsten altid for bank af Allan fra 9. Jeg tør næsten ikke gå ud sammen med mine lege kammerater Søren og Jesper fordig jeg er bange for at Allan skal komme. selv om jeg gå i 4 klasse, og er 10 år.

50 Simon du skal op nu elers kommer du forsent, jeg kommer. Så gik jeg ned og fik morgen mad. Henne i skolen stod som helt sedvalig Allan, lige henne forand trappen. Jeg gik langsomt der hen mod. da jeg var en meter fra ham ringede klokken jeg ånede lette op da Allan begyndte at gå hen mod sit klasse lokale jeg styrtede ind ad døren og ind i mit klasse lokale.

51 Da klokken ringede fikvater styrtede alle ud undtagen mig. Skal du ikke ud og lege med de andre, nej øh, hvorfor ikke spurte min lærer. Jeg har bare ikke lyst, sagde jeg. Du er vel ikke syg, sagde hun bekymret, nej det er bare fordi at Allan altid driller mig. Jamen dog hvorfor har du aldrig fortalt mig det. Jeg sagde ikke noget men kikkede bare ned i gulvet, kom nu så går vi over på kontoret og ringer til din mor.

52 Jeg gik stille med over på kontoret, min lærer ringede til min mor og fortalte hende det hele. min mor blev meget forskræket da hun hørte det, og kunne ikke for stå hvor for at jeg ikke havde sagt noget til hende. Bag efter gik vi ned i klassen, min lærer gik ned og hentede Allan.

53 Vi gik alle sammen over på lærerværelset, vi sad og snakkede længe og til sist sagde Allan til mig, jeg er ked ad det jeg har gjort ved dig, det må du undskylde. Det er i orden bare du ikke gør det mere. Det lover jeg. Og fra den dag rørte Allan mig ikke mere. Der ser i det betaler sig altid at sige det til en voksen. S L U T Skrevet af Karina. S Jensen 5.A

54 Min værste fjende (nu med røde streger) Du skal op råbte mor, åh jeg hader og gå i skole fordi jeg næsten altid for bank af Allan fra 9. Jeg tør næsten ikke gå ud sammen med mine lege kammerater Søren og Jesper fordig jeg er bange for at Allan skal komme. selv om jeg gå i 4 klasse, og er 10 år.

55 Simon du skal op nu elers kommer du forsent, jeg kommer. Så gik jeg ned og fik morgen mad. Henne i skolen stod som helt sedvalig Allan, lige henne forand trappen. Jeg gik langsomt der hen mod. da jeg var en meter fra ham ringede klokken jeg ånede lette op da Allan begyndte at gå hen mod sit klasse lokale jeg styrtede ind ad døren og ind i mit klasse lokale.

56 Da klokken ringede fikvater styrtede alle ud undtagen mig. Skal du ikke ud og lege med de andre, nej øh, hvorfor ikke spurte min lærer. Jeg har bare ikke lyst, sagde jeg. Du er vel ikke syg, sagde hun bekymret, nej det er bare fordi at Allan altid driller mig. Jamen dog hvorfor har du aldrig fortalt mig det. Jeg sagde ikke noget men kikkede bare ned i gulvet, kom nu så går vi over på kontoret og ringer til din mor.

57 Jeg gik stille med over på kontoret, min lærer ringede til min mor og fortalte hende det hele. min mor blev meget forskræket da hun hørte det, og kunne ikke for stå hvor for at jeg ikke havde sagt noget til hende. Bag efter gik vi ned i klassen, min lærer gik ned og hentede Allan.

58 Vi gik alle sammen over på lærerværelset, vi sad og snakkede længe og til sist sagde Allan til mig, jeg er ked ad det jeg har gjort ved dig, det må du undskylde. Det er i orden bare du ikke gør det mere. Det lover jeg. Og fra den dag rørte Allan mig ikke mere. Der ser i det betaler sig altid at sige det til en voksen. S L U T Skrevet af Karina. S Jensen 5.A

59 Holdning til skrivning og skrivevaner viser interesse i at lære at skrive skriver meget og gerne i længere tid skal skrive meget og gerne i længere tid

60 Ide få ideer til hvad der skal skrives nedskrive alle ideer i brainstorm besvare en stillet opgave vælge mellem flere ideforslag

61 Udtryksformer/genrer skrive handlingspræget (episk) skrive personlig genre som logbog og brev beskrive tanker og følelser (lyrisk) forholde sig bevidst til hensigt, afsender, modtager og medie

62 Min værste fjende december 2005 Skrevet af Karina 5. a I Ide og udførelse af ideen Du skulle skrive en novelle der drejede sig om mobning. Din novelle fortæller om hvad der er galt og hvordan et mobningsproblem bliver løst. Du kommer godt ind under huden på din hovedperson. Vi føler med ham og forstår hans lettelse og angst.

63 Samle stof og disponere skrive ud fra viden, oplevelser, fantasi og erfaringer samle stof i bøger og på nettet søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne (delmål 6. klasse) overveje flere måder at begynde og slutte på opbygge spænding og skabe nysgerrighed

64 Min værste fjende december 2005 Skrevet af Karina 5. a Komposition Din novelle er kronologisk opbygget, og man fornemmer hele tiden at du ved hvor vi er og hvad klokken er. Prøv alligevel at skrive noget om tiden nogle steder (lidt senere, om eftermiddagen, samme formiddag).

65 Skrive sammenhængende udelade ligegyldigheder i sin tekst skrive med sammenhængende rød tråd skrive informerende skrive sammenhængende ud fra skriveformålet

66 Fremstillingsformer anvende direkte tale skrive billedskabende om steder og personer skelne mellem at skrive beskrivende og berettende skrive argumenterende vælge fremstillingsform ud fra idé og hensigt

67 Min værste fjende december 2005 Skrevet af Karina 5. a Fremstillingsformer Du slipper godt af sted med din direkte tale. Samtalerne fungerer godt. Men det er ofte svært at se hvor de begynder og hvem der siger hvad. Marker direkte tale med samtalestreg og skriv hvem der sagde hvad. - Jeg er bange for den stygge ulv, sagde grisen.

68 Sprog, syntaks og ordvalg bruge udsagnsord med liv og handling i og fastholde anvendt tid skrive præcist (ingen tvivl om hvem, hvad, hvor) skrive i forståelig syntaks og høre når den er ukorrekt sammenbinde sætninger på forskellig made skrive med personlig stil

69 Fortællerteknik vælge mellem 1. og 3. person-fortæller skrive med skiftende synsvinkel bruge saglig fortæller vælge den afsender/fortæller der er mest passende i forhold til idé og genre

70 Min værste fjende december 2005 Skrevet af Karina 5. a Fortællerteknik Du fastholder fint Simon som jegfortælleren. Du bruger indvendigt syn så vi ved hvad han føler. Det er rigtigt godt. Prøv fx at skrive hvad han tænker da han møder Allan henne i skolen. Hvad er det fx der plejer at ske når han bliver mobbet af ham?

71 Respons lytte til andres tekster og læse egne tekster op i mindre grupper (delmål 2. klasse) give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledning (delmål 6. klasse)

72 Stavning skrive med mellemrum mellem ordene skelne mellem lydrette og ikke-lydrette stavelser og ord skrive nutids-r korrekt og skelne mellem nutidsform og navneform dele ord ved linjeskift efter stavelse og morfem. skrive stumt d efter kort vokal og l, n og r samt tjekke stumme bogstaver i ordbog i tvivlstilfælde

73 Stavning angiver bøjningsmorfemer i et givet ord (- ene, -erne, -r, -er, -de, -t, -e) afgøre om præpositionsforbindelser (forholdsordsforbindelser)skrives i et eller to ord

74 Min værste fjende december 2005 Skrevet af Karina 5. a Stavning J Jeg kan se at du har arbejdet meget med stavningen i din novelle. Der er rigtigt mange svære ord du har fundet ud af. Godt Karina. Du ved at du skal arbejde med lydregler i din stavning. Derfor skal du arbejde med disse staveord fra novellen:

75 Ordbog bruge ordbogen til at se hvordan et ord skal staves finde korrekt bøjningsform i ordbogen vide hvornår ord i egne tekst skal tjekkes i ordbogen bruge alfabetiseringsprincipper (fx ingenting før noget )

76 Tegnsætning og afsnit sætte punktum mellem helsætninger sætte komma mellem anførende sætning og replik sætte komma mellem ledsætninger der er sideordnede bruge afsnitsinddeling ved større spring i tid, sted og handling bruge tegn i forbindelse med direkte tale og citat bruge stort begyndelsesbogstav som startmarkør/efter punktum bruge stort/lille bogstav ved flerleddede størrelse

77 Min værste fjende december 2005 Skrevet af Karina 5. a Tegnsætning og afsnit Du er rigtig god til at inddele novellen i afsnit der viser at nu er der gået et stykke tid. Det kniber stadig med at sætte punktum. Lad Tina læse din novelle for dig. Prøv så selv om du kan høre hvor der skal være et ophold. Der skal du så bede hende sætte et punktum. Punktum kommer i øvrigt lige efter sætningens sidste ord. Og lad så helt være med at sætte komma. Vi skal have de punktummer på plads først.

78 Håndskrift bruge korrekt skrivestilling skrive med sammenbundet skrift skrive håndskrift med hastighed på bogstaver pr. minut bruge dekorativ skrift skrive læselig og personlig håndskrift

79 Computerskrift orddele ved linjeskift og skrive i spalter med harmonisk højrekant udarbejde passende overskriftsniveauer indsætte illustrationer i egne dokumenter bruge citatteknik, angive kilde og fodnote i egne tekster tilrettelægge layout ud fra tekstidé, hensigt og modtager