Funktionsnedsættelse og job GUIDE

Transkript

1 Funktionsnedsættelse og job GUIDE

2 1.1 Forord Velkommen til guiden med information om de tilbud og muligheder, der er for personer med funktionsnedsættelse i Lov om Kompensation til Handicappede i Erhverv og Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats. Guiden indeholder en oversigt over, hvilke aktører der findes på det rummelige arbejdsmarked, et Handilex med forklaringer og henvisninger samt en grundig og eksemplificeret gennemgang af jobcentrenes muligheder for kompensering med henblik på at fastholde og inkludere flere mennesker med funktionsnedsættelse på arbejdsmarkedet. Personens faglige kompetencer og potentiale er udgangspunktet for jobcentrets insats. De kompenserende muligheder skal i spil for at understøtte indsatsen og fjerne de barrierer, som funktionsnedsættelsen medfører. Vi håber, at denne guide vil bidrage til at skabe overblik og medvirke til, at det gennem en systematiseret indsats med koordination, samarbejde og tempo kan sikres, at den enkelte person med funktionsnedsættelse opnår det bedst mulige resultat i forhold til arbejdslivet. God læse- og arbejdslyst! Medarbejderne i Specialfunktionen Job og Handicap (SJH) Guiden er tænkt som et redskab for jobcentrene og andre kommunale sagsbehandlere, samarbejdspartnere i A-kasser, rådgivere, Andre Aktører og i det hele taget alle, der har interesse for området. De indarbejdede eksempler på skrivelser er tænkt som inspiration og vejledning til at udforme egne bevillings- og afslagsskrivelser. Guiden skal bidrage til at sikre, at der i jobcentrene til stadighed er den fornødne viden, så flest mulige bevarer tilknytningen og identiteten i forhold til arbejdsmarkedet. Der er mange muligheder og aktører Det er meget vigtigt, at der fokuseres på ressourcer frem for begrænsninger, når en person på grund af funktionsnedsættelse oplever barrierer i forhold til beskæftigelse. Forord

3 Grundprincipper, centrale begreber og formål med at kompensere Der er 4 centrale grundprincipper bag den danske handicapindsats : 1. Sektoransvarsprincippet 2. Kompensationsprincippet 3. Solidaritetsprincippet 4. Ligebehandlingsprincippet Sektoransvarsprincippet: Formål: Ligebehandling gennem reel og lige adgang til at deltage i alle samfundslivets aktiviteter. Indebærer: Offentlige og private aktører og institutioner skal hver især sørge for, at mennesker med funktionsnedsættelse kan deltage på lige fod i: Uddannelse, fritidsaktiviteter, arbejdsmarked etc., uden at være henvist til særlige aktører eller tilbud. En myndighed, der har ansvaret for et bestemt sagsområde, har altså også ansvaret for, at personer med funktionsnedsættelse ikke diskrimineres, og at de har muligheder - så godt som funktionsnedsættelsen tillader det - på lige fod med andre. Kompensationsprincippet: Formål: At skabe et lige udgangspunkt/forsøge at udjævne et ulige udgangspunkt. Baggrund: Det holdningsmæssige opgør med særforsorgstænkning: Retten til at kunne definere sig selv med en identitet - som et menneske med en funktionsnedsættelse, ikke som en patient / eller som en handicappet. Funktionsnedsættelsen er ikke en sygdom men et vilkår, man lever med og kan kompenseres for, så konsekvenserne af den nedsatte funktion begrænses mest muligt, og man kan fungere i en almindelig dagligdag på lige vilkår med andre. Kompensationsprincippet og sektoransvarsprincippet udgør sammen kernen i bestræbelserne på at opnå ligebehandling! Solidaritetsprincippet: Formål: Ligebehandlingsforanstaltning / et generelt velfærdspolitisk princip. Betydning: Handicapkompenserende ydelser finansieres solidarisk via skattesystemet. Ligebehandlingsprincippet: Udgangspunkt for dansk handicappolitik siden 1993 hvor Danmark underskrev FN s hensigtserklæring om ligebehandling mellem handicappede og ikkehandicappede. Sektoransvar + Kompensation + Solidaritet = Ligebehandling Handicap eller funktionsnedsættelse? Det miljørelaterede handicapbegreb (FN ): Funktionsnedsættelse + Barriere = Handicap Handicap + Kompensation = Lige muligheder Dynamisk definition på handicapbegrebet. Defineret i FN s standardregler. Flytter problemet fra personen til omgivelserne. Standardreglerne forholder sig ikke til, hvor alvorligt en persons deltagelse skal være begrænset, eller hvor alvorlig en funktionsnedsættelse skal være, før der opstår et handicap. 1.2 Forord

4 Hvad er handicap, og hvad er funktionsnedsættelse? HANDICAP (situationsafhængigt) - En betegnelse for tab eller begrænsning af muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre - Beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser FUNKTIONSNEDSÆTTELSE (objektivt konstaterbart) - Fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel - Fx. nedsat syn, nedsat hørelse, koncentrationsvanskeligheder eller halvsidig lammelse 1.3 En person kan have kompensationsbehov i ét job men alligevel være i stand til at udføre andre job uden behov for kompenserende foranstaltninger! Forord

5 Målgruppen 2 Hvem kan bevilges de kompenserende ordninger - og hvem kan få kompensation Arbejds- / uddannelsessøgende med funktionsnedsættelse Personer i arbejde, som har funktionsnedsættelse Virksomhederne

6 2.1 Hvem kan få bevilget handicapkompenserende ordninger i forbindelse med arbejde 2.1 Formålet med den handicapkompenserende lovgivning er: At styrke og stimulere mulighederne for at personer med funktionsnedsættelse opnår beskæftigelse, og at de opnår samme muligheder og vilkår for erhvervsudøvelse som personer uden funktionsnedsættelse. Hvad forstås ved funktionsnedsættelse? Personer, der for eks. på grund af: Synsnedsættelse Hørenedsættelse Kognitive begrænsninger/opmærksomhedsforstyr relse Psykisk sygdom og personlighedsforstyrrelse Hjerneskade Ordblindhed Udviklingsbetinget funktionsbegrænsning mv. listen er ikke udtømmende oplever barrierer i forhold til arbejdsopgaverne i jobbet eller vanskeligheder i forhold til beskæftigelse i det hele taget. for en vellykket indsats med henblik på at indsluse eller fastholde personen med funktionsnedsættelse i arbejde. Se eksempler i afsnit 6 til 9. Indsatsen kan rumme Indslusning via fortrinsadgang, personlig assistance, løntilskud, bevilling af hjælpemidler/ arbejdsredskaber eller mentorordning Fastholdelse via personlig assistance, mentor eller bevilling af hjælpemidler/arbejdspladsindretning Kompenserende tiltag, der muliggør deltagelse i kurser eller egentlig uddannelse Ideelt understøtter jobcentrenes indsats personen i ansættelse, så funktionsnedsættelsen ikke længere vanskeliggør opgaveløsningen. Der er ingen»facitliste«, der afgrænser,»godkender«eller»afviser«funktionsnedsættelser i forhold til lovgivningen: Det er afgørende i hvert enkelt tilfælde at afklare, hvilke barrierer personens funktionsnedsættelse medfører for udførelsen af arbejdsopgaverne, og hvordan der kan kompenseres. Samtidig er en afklaring af personlige og faglige styrker og potentiale af mindst lige så stor betydning Målgruppen

7 Handilex 3 Opslagsværk over de mest anvendte begreber med tilhørende oversigt over mulige redskaber/ lovgivning samt henvisninger for yderligere information

8 HANDILEX SØGEORD DEFINITION RELEVANT LOVGIVNING, AKTØRER M.V. Aktivering Beskæftigelsesrettede tilbud til sygemeldte, kontanthjælpsmodtagere, revalidender eller forsikrede ledige. Lov om Aktiv Socialpolitik/ Aktivloven Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats. 3.1 Aktivloven Omhandler regler for hjælp til forsørgelse: Kontanthjælp, hjælp til enkelt ydelser, aktivering, revalidering, fleksydelse. Lov om Aktiv Socialpolitik. Anke se evt. også under klage Indsigelse vedr. afgørelser, fx efter Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats, Lov om Kompensation til Handicappede i Erhverv - Typisk tidsfrist: 4 uger efter modtagelse af afgørelsen. Ankestyrelsen. Arbejdsfastholdelse Indsats mhp. at undgå, at en ansat mister sit job pga. sygdom eller funktionsnedsættelse. Rundbordssamtale er ofte et vigtigt led i afklaring af relevant indsats. Lov om Aktiv Socialpolitik (Aktivloven). Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats. Lov om Kompensation til Handicappede i Erhverv. Lov om sygedagpenge. 56-aftale. Handilex

9 Arbejdsredskaber/ Arbejdspladsindretning Jobrelaterede arbejdsredskaber, som er nødvendige for at en person med funktionsnedsættelse kan varetage sine jobfunktioner. Fx: lys/lydanlæg, køreramper, særlige stole og borde, diktafoner, telefoner, informationsteknologiske hjælpemidler m.v., som ikke er almindeligt forekommende. Kognitive hjælpemidler: Fx. forskellige typer af ure eller elektroniske kalendere med fx alarmfunktioner og mulighed for talende vejledninger eller kalendere med grafisk ill. af tiden, ipads m.m. De mange typer af almindelige mobiltelefoner og smartphones kan også ofte med særlige brugerflader eller applikationer (apps) benyttes til støtte for mentale funktioner. Det drejer sig om at finde de alment tilgængelige eller specielt udviklede programmer, der er velegnede netop for den pågældende person. Hjælpemiddelcentral, ergoterapeut, høre/døvekonsulent, synskonsulent m.fl. Bekendtgørelse af Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats Kapitel 13, 74, Kapitel 14, og Kapitel 18, 100. Integrationsloven Befordring til/fra arbejde Kommunerne har i visse tilfælde mulighed for at yde individuel støtte til transport, fx via støtte til taxakørsel, refusion af transportudgifter i øvrigt, ledsageordning. Dækning af transportudgifter jf. LAB 82, stk. 4. Lov om Aktiv Socialpolitik 81, (enkeltudgifter). Lov om Social Service 100, (nødvendige merudgifter pga handicap.) Lov om Social Service 117 (individuel transport). Se evt. Befordringsfradrag Såfremt en person pga. funktionsnedsættelse m.v. kan påvise at have særlige udgifter i forbindelse med transport til og fra arbejde, kan der evt. benyttes forhøjet fradrag eller fradrag for driftsomkostninger. Ligningslovens 9d, hvis der er ret til invalidebil. Foreningen af handicappede bilister i Danmark. Bekendtgørelse om Kompensation tit Handicappede i Erhverv m.v. Bekendtgørelse med nærmere retningslinier om administration m.v. i Lov om Kompensation til Handicappede i Erhverv. Se Guidens kapitel 10. Handilex

10 Beskyttet beskæftigelse Ansættelse på særlige vilkår af personer, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og hvis arbejdsevne ikke muliggør ansættelse i fleksjob eller Job med løntilskud for førtidspensionister (skånejob). Lov om Social Service (Serviceloven). Borgerstyret personlig assistance (BPA) Støtte til personlig hjælp og pleje, støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet m.v. til personer, der pga. varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke selv kan udføre disse opgaver. Lov om Social Service. 3.3 CSR Corporate Social Responsability eller Virksomhedens sociale Ansvar er betegnelsen for virksomheders frivillige arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i deres interaktion med interessenterne. Virksomhedens samfundsansvar er en mere dansk betegnelse for begrebet. Dagpenge under sygdom Lov om Sygedagpenge (Sygedagpengeloven). Delvis raskmelding/sygemelding Gradvis tilbagevenden til arbejde efter sygefravær. Mulighed for bevilling af personlig assistance i forhold til de faktiske arbejdstimer eller for bevilling af hjælpemidler/arbejdspladsindretning/arbejdsredskaber ved raskmelding.gælder også for selvstændige erhvervsdrivende. Lov om Kompensation til Handicappede i Erhverv. (Evt. bevilling af personlig assistance i forbindelse med de raskmeldte timer ). Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats Lov om Sygedagpenge (Sygedagpengeloven). Handilex

11 Dysleksi/ordblindhed Dysleksi (ordblindhed) er karakteriseret ved vanskeligheder med ekspressivt (aktiv sprogbeherskelse) eller impressivt (passiv modtagelig), mundtligt eller skriftligt sprog. Problemerne kan opstå i læsning, stavning, skrivning, tale eller lytning. Udredning sker ved test foretaget af CSV/ VUC, der har specialkompetencen på området. Test af læse/stavefærdigheder. Tekniske hjælpemidler: Ordblinderygsæk Diktafon, læsepen, diverse software: Talesyntese, ordforudsigelse mv. Personlig Assistance. Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats 74/76/100. Lov om Kompensation til Handicappede i Erhverv. Lovgivning om Specialpædagogisk Støtte under Uddannelse (SPS). 3.4 Kommunikationscentre. Hovedstadens Ordblindeskole. Fast track Fra 5. januar 2015 kan såvel arbejdsgivere som sygemeldte medarbejdere (inden for de første fem uger af fraværet) anmode om Fast-track behandling af sygemeldinger, der risikerer at blive langvarige. Fjerntolkning Fjerntolkning er almindelig tolkning, blot foregår tolkningen gennem computer. Fjerntolkning kan med fordel anvendes ved: korte møder og samtaler introduktion til nye opgaver på din arbejdsplads spontan kommunikation telefonsamtaler nødsituationer, der kræver akut tolkning Fjerntolkning er en fleksibel løsning, der dog altid skal anvendes med omtanke, da det ikke altid er en god løsning. Til kompleks kommunikation, møder med flere deltagere, større forsamlinger/ grupper eller i konfliktsituationer, bør altid tolkes via fysisk tolk. Handilex

12 Fleksjob Job på særlige vilkår med offentligt løntilskud for personer under folkepensionsalderen med varig begrænsning i arbejdsevnen. Oprettes i samarbejde med virksomhed, faglig organisation og kommune. Ved ledighed i forbindelse med fleksjob udbetales ledighedsydelse, såfremt der er optjent ret. Fleksjob i egen virksomhed Betingelser for fleksjob i egen virksomhed: - at virksomheden er hovedbeskæftigelse - at borgeren inden for de seneste 24 måneder har arbejdet i virksomheden, hvad der svarer til lønarbejde i mindst 30 timer om ugen i sammenlagt 12 måneder Tilskuddets størrelse afhænger af indkomsten i virksomheden. Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats kapitel Fleksydelse Minder meget om efterløn. Fleksydelsen er målrettet de mennesker, der er visiteret til et fleksjob og tilmeldt fleksydelsesordningen, og som ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden de når pensionsalderen. Ydelser/Fleksydelse.aspx Fleksydelsesbidrag Modtagelse af fleksydelse er betinget af, at man har betalt fleksydelsesbidrag (incl. forsikring via A-kasse)som hovedregel i 25 år. Se ovenfor. FN s standardregler Forenede Nationers standardregler om lige muligheder for personer med handicap. Normer, der i lighed med menneskerettighederne skal sikre rettigheder og ligestilling for personer med handicap. Ratificeret af Danmark i FN-Resolution nr. 48/96 (vedtaget 20. december 1993 på FNs generalforsamling). FN s Handicapkonvention FN s internationale handicapkonvention blev vedtaget af FN s generalforsamling den 13. december Regeringen har i 2009 ratificeret konventionen, og den trådte i kraft i Danmark den 23. august Læs den danske oversættelse af Handicapkonventionen: Handilex

13 Fastholdelsesindsats Indsats/tiltag, som eksempelvis forhindrer, at en ansat må sygemeldes eller fratræde jobbet. Fx 56-aftale via overenskomstens sociale kapitler med nedsat arbejdstid, omplacering, omlægning af arbejdsopgaver, bevilling af hjælpemidler, personlig assistance eller mentor. 3.6 Forrevalidering Forrevalideringsfasen er den periode, hvor det endnu ikke er muligt at fastlægge det konkrete erhvervsmæssige sigte med en revalidering. Lov om Aktiv Socialpolitik (Aktivloven). Fortrinsadgang Jobsøgere med funktionsnedsættelse kan få fortrinsadgang til ledige stillinger ved offentlige arbejdsgivere samt ved ledige bevillinger til stadepladser eller hyrevognsbevillinger. N.B! Ret til ansættelsessamtale. Lov om Kompensation til Handicappede i Erhverv. Se Guidens kapitel 8. Funktionsevnevurdering Model med skema ifm. ansøgning om ydelser efter Serviceloven - vedr. almindelig daglig livsførelse ( ikke til udredning ifm. beskæftigelseslovgivningen). Funktionsevnevurderingsredskab: FEVS Førtidspension Forsørgelsesgrundlag til personer, der - før folkepensionsalderen - bliver varigt uarbejdsdygtige af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Alternativer til pension skal være udtømt, førend kommunen rejser sag om førtidspension. Lov om Social Pension. Handilex

14 Hjælpemidler: Se arbejdsredskaber Til arbejdsmæssig brug: se arbejdsredskaber. (Til private formål/forbrugsgoder: Lov om Social Service ). Aktivloven 78 Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats Hjælpemiddelvejl. til Serviceloven. Hjælpemiddelcentral Informerer om hjælpemidler og giver råd og vejledning til sagsbehandlere og borgere. Endvidere afdækning af behov for kompensering. 3.7 Handicapbil Der kan ydes støtte til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil. Lov om Social Service. Isbryderordningen for personer med handicap Kognitive hjælpemidler til arbejde Løntilskud i en periode på op til 12 mdr. til personer med funktionsnedsættelse, som har færdiggjort en kompetencegivende uddannelse af min. 18 mdr. s varighed inden for de seneste 2 år. Der er ikke krav om forudgående ledighed. Kompenserer for vanskeligheder med at forstå, bearbejde eller handle hensigtsmæssigt på informationer og oplevelser på grund af den nedsatte hukommelse, opmærksomhed, koncentration, planlægningsevne, tidsopfattelse mv. Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats Kap. 12. Se: Guidens kapitel 7. Se eksempler mv. via linket: PageFiles/9615/Kognitive%20 hj%c3%a6lpemidler.pdf Kørselsordning Bevilges til personer med svært bevægehandicap. Støtte til individuel befordring Serviceloven. Handilex

15 Ledighedsydelse Ydelse til personer, som er visiteret til fleksjob, eller som er blevet uforskyldt ledige efter ansættelse i fleksjob. Udbetales af kommunen. Beløb på max. 91 % af højeste dagpengesats. Lov om Aktiv Socialpolitik/ (Aktivloven). Ledsageordningen Tilbud om ledsagelse til personer mellem 18 og 67 år, som har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og som ikke kan færdes alene uden for hjemmet. Lov om Social Service (Serviceloven). 3.8 Lov om Aktiv Socialpolitik (Aktivloven). Formålet med loven er at forebygge at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får hjælp til forsørgelse, samt til at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie. Citat fra Formålsparagraffen. Lov om Kompensation til Handicappede i Erhverv (Kompensationsloven) Formålet med loven er at styrke og stimulere handicappede personers muligheder for beskæftigelse, således at de gives samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap. Citat fra Formålsparagraffen. Lov om Social Service (Serviceloven) Formålet med loven er at rådgive og støtte for at forebygge sociale problemer, at tilbyde en række serviceydelser og at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, således at den enkeltes mulighed for at klare sig selv fremmes. Handilex

16 Mentor En mentor har til opgave at støtte eller fastholde en medarbejder eller ung uddannelsessøgende i et arbejde eller i forhold til at kunne arbejde eller deltage i uddannelse. Mentoren er en af arbejdspladsens eller uddannelsesstedets faste medarbejdere eller en ekstern konsulent. Mentorstøtten skal være af afgørende betydning for, at personen kan gennemføre aktiviteten, tilbudet, ansættelsen eller uddannelsen. Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats. 3.9 MHS tolk Mund-Hånd systemet er en kommunikationsform for hørehandicappede, der følger talesproget. De sproglyde, der ikke kan aflæses på munden, angives ved en finger- eller en håndbevægelse af den, som taler. Jobcentret kan bevilge personlig assistance i form af Mund-Håndsystem tolk iht. kapitel 3 og 4 i LBK om Kompensation til Handicappede i Erhverv. Nedsat funktionsevne Fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, der evt. begrænser en persons muligheder for erhvervsudøvelse. Se guidens kap. 2. Afdæk kompensationsbehov. Handilex

17 Netværk af virksomhedsledere Netværkene er støttet økonomisk af Beskæftigelsesministeriet. Det nationale netværk blev oprettet af Socialministeriet i 1996 og består af topledere fra store virksomheder i Danmark. Netværket er rådgivende overfor Beskæftigelsesministeren aftale Aftale mellem virksomhed og kommune om, at der ydes refusion af virksomhedens sygedagpengeudgifter i forbindelse med en medarbejders sygefravær forårsaget af den bestemte sygdom/ funktionsnedsættelse. Bruges ved forhøjet risiko for sygefravær, og omfatter kun fravær pga. den lidelse, der er anført på aftaleblanketten. Lov om Sygedagpenge sygedagpengeloven. Personlig assistance En person med funktionsnedsættelse, fx i form af nedsat syn, hørelse, fysisk funktionsnedsættelse mv., kan evt. kompenseres med tilskud til en personlig assistent, som bistår ved konkrete praktiske arbejdsopgaver. Ved psykisk- eller kognitiv funktionsnedsættelse kan bevilges særlig støtte, herunder støtte til strukturering. Lov om Kompensation til Handicappede i Erhverv. Bekendtgørelsen om Kompensation til Handicappede i erhverv. Se Guidens kapitel 4 og 5. Rehabiliteringsteam Alle kommuner har tværfagligt rehabiliteringsteam, der skal behandle sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Ressourceforløb En individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb skal hjælpe sårbare og udsatte personer videre i livet og ind på arbejdsmarkedet. Ressourceforløb skal sikre, at personer, som er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet arbejdsevnen. aspx Handilex

18 Revalidering Planlagt, aftalt forløb eller foranstaltninger, der skal sikre, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen kompenseres herfor ved en af følgende aktiviteter/indsatser: Arbejdsprøvning, erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter, uddannelse, optræning hos arbejdsgiver, hjælp til selvstændig virksomhed. Lov om Aktiv Socialpolitik/ Aktivloven, kapitel Rundbordssamtale Samtale mellem arbejdsgiver, TR, den sygemeldte og evt. jobcenter, A-kasse, behandlere m.fl. om sygefraværet/fastholdelse. Rådighed på arbejdsmarkedet Regler, der håndhæves af A-kasser (evt. i samarbejde med jobcentre). Anvendes til konkret at vurdere, om en person skønnes at stå til rådighed for arbejde. Bekendtgørelse om Rådighed. Sektoransvarsprincippet Sektoransvarsprincippet bygger på, at den instans, som har ansvaret for indsatsen, så vidt muligt selv varetager samtlige problemstillinger, herunder bevilling af særlige ydelser, fx. kompensering. Sektoransvarsprincippet er ligeledes en del af Folketingsbeslutningen om ligebehandling fra 1993 (B43), hvor det bl.a. understreges, at princippet også omfatter private aktører. Princippet er desuden beskrevet i vejledningen til serviceloven, ligesom Den Sociale Ankestyrelsen har brugt princippet som afgørende argument i flere afgørelser. Handilex

19 Skrivetolk Tolkning i form af oversættelse fra tale til skrift, fx via storskærm, således at en person med hørenedsættelse kan følge med. Jobcentret kan bevilge tolkning i arbejds-/uddannelsesmæssig sammenhæng iht. reglerne om personlig assistance Skånehensyn Et eller flere hensyn, som bør tages i betragtning i forhold til ansættelsen. Jobbet/jobfunktioner tilrettelægges, så personen kan fungere i jobbet. Sådanne hensyn bygges naturligt ind i aftaler iht. de sociale kapitler i overenskomsterne. Det vil som hovedregel være A-kassen, der skal acceptere et skånehensyn af hensyn til rådighedsvurderingen af personen. Skånehensyn dokumenteres fx via lægeerklæring. Skånehensyn beskrives også i forbindelse m. fx fleksjob. Skånejob efter 1/ : job med løntilskud for førtidspensionister Personer, der modtager førtidspension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår eller i et fleksjob, har mulighed for at blive ansat i et job med løntilskud ( skånejob ). Ved ansættelse med løntilskud fastsættes løn- og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren og personen. Dette skal ske i samarbejde med den faglige organisation. Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats, Serviceloven Indeholder regler om hjælp til forskellige grupper med behov for støtte. Lov om Social Service. Handilex

20 Sociale kapitler Overenskomstmæssige aftaler, der regulerer muligheder for bl.a. etablering af særlige løn- og ansættelsesvilkår. Jobbene betegnes ofte som job med skånehensyn, aftalebaserede skånejob. udviklingscenter_for_beskaeftigelse.pdf Specialpædagogisk støtte (SPS) Kompenserende støtte til studerende/ uddannelsessøgende, fx i form af tegnsprogstolk, hjælpemidler, personlig assistance, særlig tilrettelæggelse m.m. Styrelsen for Kvalitet og Tilsyn bevilger støtten. Ansøgning rettes til studiestedet, studievejlederen STU - uddannelse Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse for Unge med Særlige Behov. Et udviklingsforløb for unge med omfattende kognitive vanskeligheder, og som ikke er i stand til at gennemføre ordinære uddannelsesforløb, herunder EGU. Forankret i kommunerne. Tilrettelægges i samarbejde med UU. Sygedagpenge Ydelse, som oppebæres i stedet for ordinær indkomst eller dagpenge i sygefraværsperiode. Lov om sygedagpenge. Information hos kommune eller evt. A-kasse. Se evt. under delvis syge/raskmelding. Talegenkendelse Software. Genkender tale til computeren og omdanner talen til skrift, der viser sig på skærmen. Gør personer med fx. ordblindhed, andre læse-skrivevanskeligheder eller fysiske funktionsnedsættelser i stand til at skrive. Tilgængelig på flere sprog. Fx Dictus og SpeechMagic. Handilex

21 Tegnsprog Døves modersmål - baseret på særlige og kendte tegn med hænder, mimik m.m. Der er flere formidlere af tolketjeneste. Tegnsprogstolk Tolk, som er uddannet iht. særlig bekendtgørelse, og som anvendes til at formidle tale mellem døve og hørende via tegnsprog. Jobcentrene kan bevilge tolkning i arbejds-/ uddannelsesmæssig sammenhæng jf. reglerne om personlig assistance. Tolkebistand bestilles hos lokal tolkeadministration. Tolkebistand bestilles hos tolkefirma. Lov om Kompensation til Handicappede i Erhverv. Se Guidens kapitel 5 og Tilgængelighed Tilgængelighed er bl.a. beskrevet i FNs standardregler og bygningsreglementet. Transport til/ fra arbejde: se befordring Transport ifm. arbejdsopgaver/ arbejdets udførelse Såfremt transport indgår i en persons arbejdsopgaver, kan der bevilges tilskud til personlig assistance ved behov for chaufførbistand. Lov om Kompensation til Handicappede i Erhverv. Se Guidens kapitel 4. Uddannelseskoordinator Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har ret til en koordinerende sagsbehandler. Det skal sikre en indsats, der er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger mv. Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats. Udskrivningskoordinator Når en borger har været indlagt med en psykisk lidelse, er der ret til at få tilknyttet en udskrivningskoordinator. Det gælder både før, under og efter udskrivning. Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats. Handilex

22 Udslusningskoordinator Borgere, der har været i fængsel, har ret til at få tilknyttet en udslusningskoordinator. Det gælder både før, under og efter løsladelsen. Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats. Uddannelsesstøtte/-muligheder Se fx under Specialpædagogisk støtte (SPS). Jobcentret kan yde støtte til uddannelse i forbindelse med udarbejdelse af individuel jobplan. Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats. Lov om Kompensation til Handicappede i Erhverv. FNs standardregler 6 om lige muligheder for uddannelse Jobcentret kan evt. bevilge hjælpemidler, personlig assistance m.v. til uddannelsessøgende. Der henvises til princippet om sektoransvar. Se mere i Guidens kapitel 10. Virksomhedspraktik Virksomhedspraktik giver en ledig mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet. En ansat med helbredsproblemer har mulighed for at prøve andre arbejdsopgaver - enten på nuværende arbejdsplads eller i en anden virksomhed. Tilbud om virksomhedspraktik er så vidt muligt rettet mod områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats, Kap.11. Virksomhedsrevalidering Samarbejde mellem en virksomhed ogkommune med det formål, at personer, der har brug for en særlig indsats, opnår eller bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet. Revalideringen sigter på efterfølgende varig ansættelse på normale løn- og ansættelsesvilkår i virksomheden eller en anden virksomhed. Lov om Aktiv Socialpolitik (Aktivloven). Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats, Kap.11. Handilex

23 Personlig assistance 4 Mange lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende med funktionsnedsættelse udfylder jobfunktioner helt på linie med alle andre. Enkelte opgaver kan det dog være vanskeligt at klare - netop på grund af funktionsnedsættelsen

24 Personlig assistance i erhverv - hvad - hvordan - til hvem? Kompensationslovens kap. 3 Hvad er en personlig assistent? En personlig assistent bistår ved de arbejdsfunktioner, som personen med funktionsnedsættelsen ikke selv kan klare. Det kan dreje sig om at hente og bringe, tage tunge løft, læse op, fungere som sekretær, tolke for døve, føre bil, mens personen er på arbejde. Der kan ikke bevilges personlig assistance til almindelig medhjælp, som ikke er begrundet i personens funktionsnedsættelse - eller til at vikariere for personen. Den personlige assistent kan hjælpe med strukturering af arbejdsdagen eller støtte personen socialt i arbejdssituationen. Personlig assistance kan ikke gives til transport til og fra arbejde - her henvises til Lov om Aktiv Socialpolitik, 81, eller SEL 100, 117. Personlig assistance til personer, der er i revalidering, bevilges af kommunen efter LAB, 76, stk.4, såfremt mulighederne i SPS-lovgivningen er udtømte. Dog: - Er behovet for personlig assistance til en LAB, kap. 10-aktivitet, bevilges iht. Komp.lovens kap. 4 - Er behovet for personlig assistance til en LAB, kap. 11-aktivitet, bevilges iht. Komp.lovens kap. 3 Personlig assistance - i hvor mange timer? Der kan bevilges personlig assistance i op til 20 timer om ugen ved 37 timers arbejdsuge. Timetallet nedsættes forholdsmæssigt, hvis ansøgeren arbejder på nedsat tid. Arbejder ansøger ud over fuld tid, lægges vægt på, hvilket kompensationsbehov ansøger har, såfremt han nedsætter sin ugentlige arbejdstid til 37 timer. Udgangspunktet er således en sammenhængende 37 timers funktion. funktionsnedsættelse eller flere funktionsnedsættelser - kan man bevilge personlig assistance i op til fuld tid - eller efter en konkret vurdering ud over fuld tid (fx. ved døvblindhed). Personen skal selv kunne udføre de fagligt indholdsmæssige jobfunktioner. Der kan ikke bevilges personlig assistance til afløsning eller almindelig medhjælp. Vikar/afløsning - eller almindelig medhjælp 14. Der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance, hvis erhvervet er uforeneligt med funktionsnedsættelsen. Personen med funktionsnedsættelsen skal selv kunne udføre de indholdsmæssige arbejdsopgaver. Stk. 2. Ansættelsen af den personlige assistent må ikke have karakter af vikardækning eller almindelig medhjælp. Men hvad betyder det? Arbejdsopgaver, betegnet som vikarhjælp eller afløsning, er hele arbejdsopgaver, der overtages og udelukkende udføres af en anden end personen med funktionsnedsættelse. Ved almindelig medhjælp forstås arbejdskraft, der udfører arbejde som i alle tilfælde skal udføres, uafhængigt af funktionsnedsættelsen. Timerne beregnes som et gennemsnit pr. uge, og tilskuddet refunderes kvartalsvist. Der kan flekses med timerne inden for et kvartal. Personen skal selv kunne udføre de fagligt indholdsmæssige jobfunktioner. 4.1 Undtagelse: Hvis personen har en meget betydelig Personlig assistance

25 Funktionsnedsættelsen må ikke være uforenelig med jobbet. Denne vurdering foretages i hvert enkelt tilfælde og af jobcentret. Såfremt personen opfylder betingelserne for bevilling, men der alligevel kan være tale om behov for afklaring, kan der bevilges i en kortere periode yderligere. Der evalueres i forhold til den konkrete situation. Varighedsbegrebet Iflg. Lov om Kompensation til Handicappede i Erhverv kan der ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand. En funktionsnedsættelse er varig, når den ikke er af midlertidig eller forbigående karakter. En funktionsnedsættelse betragtes som varig, når den ikke forventes helbredt eller bedret inden for en overskuelig tidshorisont. Såfremt prognosen efter evt. genoptræning er usikker, og der er udtalt risiko for varige følger, er varighedskravet opfyldt, og der kan bevilges med den konkret nødvendige og tætte opfølgning. Personlig assistance - hvor længe? En bevilling af personlig assistance er normalt gældende i et kalenderår men kan også udstedes indtil videre. Det sidste vil sige i al den tid, personen har sit nuværende job, og der ikke sker ændringer i helbred eller arbejdsopgaver. Såfremt man ønsker at følge op og evaluere m.h.p. endelig fastsættelse af timeantal, kan der bevilges for en periode, fx i 3 eller 6 måneder. Senest et år efter at bevilling er givet, skal jobcentret vurdere om bevillingen kan fortsætte. Personlig assistance - fra hvornår? Jobcentret kan bevilge personlig assistance på stedet - såfremt sagen er oplyst, og fornøden dokumentation foreligger. Bevillingen kan gives op til 3 måneder bagud, hvis virksomheden selv har betalt for en assistent i denne periode. Vurdering og bevilling Der foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag. Hvilke arbejdsopgaver har personen, hvilke opgaver kan personen selvstændigt udføre - og hvilke opgaver er der brug for assistance til? Hvor stort er behovet for assistance ud fra ovenstående - beregnet i tid (timer pr. uge). Brug dialogskema på Hvor ansættes den personlige assistent? Den personlige assistent ansættes i virksomheden, hvor personen arbejder/eller som denne ejer. I nogle tilfælde ansætter man en ny medarbejder, i andre tilfælde indtræder personens kolleger. Man kan bevilge et tilskud til, at én eller flere af personens kolleger kan være assistent, eller en kollega kan vælge at blive opnormeret i timer. Det er også muligt at få udført assistancen af en vikar fra et vikarbureau. Personen med funktionsnedsættelse skal godkende den personlige assistent. Tilskud til personlig assistance Tilskud til personlig assistance bliver som hovedregel beregnet af jobcentret ud fra studentertimelønssatsen, der er fastlagt i overenskomsten mellem HK og Staten. Hvis det i særlige tilfælde er nødvendigt, at den personlige assistent besidder specielle kvalifkationer for at kunne udføre assistancen, ydes tilskuddet svarende til den ordinære overenskomstmæssige startlønsats på området. 4.2

26 Tilskud under rejser Det er muligt at få refunderet rimelige rejseudgifter for en personlig assistent, når det er nødvendigt i forbindelse med arbejdsbetingede rejser eller kurser. Der kan ydes refusion til arbejdsgiveren for øvrige udgifter i forbindelse med rejsen, fx time-/ dagpenge til den personlige assistent, hvis arbejdsgiveren ifølge overenskomst eller ansættelsesaftale er forpligtet hertil. Der skal søges forud for aktiviteten. Årlig opfølgning Jobcentret anbefales at foretage årlig opfølgning. Lovgrundlag Bekendtgørelse af Lov om Kompensation til Handicappede i Erhverv, kap 3. Bekendtgørelse om Kompensation til Personer med Handicap i Erhverv. Personlig assistance i form af døvetolk En personlig assistent kan være en døvetolk, som tolker ved personalemøder, aftaler om arbejdsopgaver og andre instrukser, medarbejderudviklingssamtaler m.m. Det er jobcentret, der kan bevilge et antal timer pr. år. Den døve eller arbejdsgiveren kontakter selv et tolkecenter og bestiller tolken. 4.3 OBS! Tolkeloven: Ved behov for tolk til fx.: Samtale/møder med fagforening/a-kasse Jobsamtale (beskæftigede) Åbne infomøder om beskæftigelse Tolkning til tegnsprogsundervisning på arbejdspladsen Bierhverv ud over 37 timer Ansøges om tolk via DNTM. Kontakt og information: Den Nationale Tolkemyndighed, Personlig assistance til efteruddannelse - i arbejdstiden En person med funktionsnedsættelse, der er i job, har også mulighed for at få personlig assistance under efteruddannelse i forbindelse med jobbet. Det er muligt at bevilge nødvendig personlig assistance, selv om vedkommende i det daglige ellers klarer sig uden. Jobcentret yder tilskud til den personlige assistents løn - og alle udgifter, som arbejdsgiveren er forpligtet til at betale i forbindelse hermed. Det gælder rimelige rejseudgifter og time-/ dagpenge, fx i forbindelse med kurser. Personlig assistance

27 Eksempler på, hvordan Kompensationsloven bruges til arbejdsfastholdelse: Ingeniør, der har synsnedsættelse Ingeniøren, der gennem de sidste par år har fået tiltagende dårligt syn, har assistance til tegneopgaver, som ligger til grund for det videre bereg-ningsarbejde. Hun bevilges tilskud til 8 timers personlig assistance om ugen. Køkkenassistent, der har hørenedsættelse Køkkenassistenten arbejder på en døgninstitution, hvor hun som del af vagtplanen i nogle weekender arbejder alene. Til kommunikation med beboere bevilges tilskud til personlig assistance 4 timer om ugen. Derudover har køkkenassistenten en bevilling på tegnsprogstolk til brug ved møder og kurser. Blikkenslager, som har dysleksi Den ordblinde blikkenslager med egen virksomhed har tidligere klaret sig med hjælp fra sin kone til udarbejdelse af ordresedler, regnskab m.m. Nu er parret imidlertid blevet skilt, og samtidig har blikkenslageren ændret sin virksomhed. Han har måttet ansætte en sekretær på halv tid. Hun står for regnskaber og renskriver ordrer m.m., som blikkenslageren indtaler på sin diktafon. Jobcentret yder tilskud til 10 timer personlig assistance om ugen til renskrivning efter diktafon. Maler med diskusprolaps For halvandet år siden faldt maleren ned fra et stillads og pådrog sig en diskusprolaps. Efter en lang sygemelding er hun nu tilbage på sin gamle arbejdsplads. Maleren har brug for assistance til tunge løft, opstilling af stilladser, stiger med videre, ialt 10 timers personlig assistance om ugen, hvilket der bevilges tilskud til. Kontorassistent med følgevirkninger efter whip-lash Kontorassistenten er efter en bilulykke tilbage på sin gamle arbejdsplads. Hun bevilges 10 timers tilskud til personlig assistance om ugen til løfteopgaver ifm. pakning af materialer, arkivering og forsendelser. Pædagog med senvirkninger efter kemobehandling Pædagogen er svækket i forhold til fysisk belastende opgaver som oprydning, sportslige aktiviteter og ture. Han er bevilget tilskud til 12 timers personlig assistance pr. kvartal til løfteopgaver, idrætsaktiviteter og udflugter og kan dermed fastholde sit arbejde. Sygehjælper med frossen skulder Sygehjælperen har været mange år på den samme institution, hvor hun kender arbejdsgangene og beboerne. Hendes frosne skulder gør, at hun ikke selvstændigt kan påklæde og hjælpe meget plejekrævende beboere. Disse arbejdsopgaver kan en kollega nu assistere ved, idet jobcentret har bevilget sygehjælperen tilskud til 10 timers personlig assistance om ugen. Det er lægeligt dokumenteret, at hendes skulderlidelse er varig. Informationsmedarbejder med sclerose Informationsmedarbejderen har arbejdet mange år i virksomheden, men sygdom har langsomt forringet hans funktionsevne. En bevilling på tilskud til 20 timers personlig assistance om ugen sikrer, at informationsmedarbejderen har praktisk hjælp til de belastende arbejdsopgaver (afhentning ved printer, 4.4 Personlig assistance

28 kopiering, skrivearbejde m. m.), samt at han kan deltage i efteruddannelse. Arkitekt med halvsidig lammelse Efter en blodprop er en arkitekt delvis lammet bl.a. i højre arm. Hans arbejdsplads vil gerne beholde ham og hans viden. Efter genoptræning bevilges han fleksjob og bliver ansat i fleksjob hos sin tidligere arbejdsgiver. Skånehensynet i fleksjobbet er nedsat tid:12 timer om ugen. På grund af lammelsen kan han ikke selvstændigt udføre opgaverne omkring fintegning mv. Derfor bevilges tilskud til personlig assistance i 6 timer pr. uge. Pædagog med erhvervet hjerneskade har vanskeligt ved at huske og derfor svært ved at planlægge og strukturere sin arbejdsdag. Får i forbindelse med tilbagevenden til sit arbejde efter sygdom og genoptræning bevilget tilskud til 5 timers personlig assistance i form af særlig støtte til strukturering mv. Kan derved genoptage og fastholde sit tidligere arbejde. Køkkenmedhjælper med psykisk udviklingshæmning er ansat i et job med løntilskud for førtidspensionister. Hun er bevilget tilskud til 5 timers personlig assistance i form af særlig støtte i forbindelse med jobbet og kan på den måde få den nødvendige støtte, som består af daglig samtale om arbejdsopgaverne samt træning i at agere socialt hensigtsmæssigt på arbejdspladsen. Selvstændig erhvervsdrivende, der er sygemeldt arbejdsprøves i sit eget tømrerfirma. Han har en alvorlig sene- og muskelskade i sin venstre arm og har behov for hjælp til at løfte tunge materialer. Forsørgelsesgrundlaget er sygedagpenge. Arbejdsprøvningen i egen virksomhed er etableret som en virksomhedspraktik efter LAB, kap. 11. Han bevilges derfor tilskud til personlig assistance efter Kompensationslovens/Bekendtgørelsens kap. 3. Ufaglært ung mand, der er kontanthjælpsmodtager, har fået konstateret ADHD efter mange år med sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Han kommer i virksomhedspraktik hos en smed mhp. afklaring af uddannelsesmuligheder. Der bevilges personlig assistance til at prioritere og blive fastholdt i opgaverne. Herefter starter han på grundforløb på Teknisk Skole, og erfaringerne fra virksomhedspraktikken bliver anvendt ift. Specialpædagogisk støtte (SPS) i uddannelsesforløbet. Dette ved at hans sagsbehandler fra jobcentret deltager i opstartsmøde med uddannelsesinstitutionen. Bankuddannet kvinde, der har været ledig i 1½ år efter afskedigelse pga. nedskæringer, er dagpengemodtager. Hun kommer i løntilskudsjob som taksator i et forsikringsselskab mhp. at opbygge nye kompetencer til brug for den videre jobsøgning. Kvinden har epilepsi og må derfor ikke føre bil. Der bevilges personlig assistance 10 timer pr. uge til kørsel mellem kontoret og skadessteder. 4.5 Personlig assistance

29 Eksempler på bevillings- og afslagsskrivelser De indarbejdede eksempler på skrivelser er tænkt som inspiration og vejledning til at udforme egne bevillings- og afslagsskrivelser!

30 Jens Landmand Markvej 37 xxxxpå landet Vedr. tilskud til personlig assistance i henhold til LBK om Kompensation til Handicappede i Erhverv, nr. xxxx af xxxx, Kap. 3. Jobcenter xxxx har modtaget ansøgning om bevilling af tilskud til personlig assistance i forbindelse med dit arbejde som selvstændig landmand med malkekvægsbesætning. I henhold til 10 i Bek. om Kompensation til Handicappede i Erhverv kan der bl.a. ydes personlig assistance til selvstændige erhvervsdrivende, som på grund af betydelig nedsat funktion som følge af handicap har behov for praktisk bistand ved udøvelse af erhverv. Afgørelse: Der bevilges tilskud til praktisk bistand i 10 timer pr. uge i forbindelse med dit arbejde. Assistancen bevilges som praktisk bistand i forbindelse med de for dig belastende arbejdsopgaver. Den personlige assistent skal bistå dig ved nøjere beskrevne tunge eller belastende arbejdsopgaver, som du på grund af din omfattende knælidelse ikke længere kan udføre alene. Afgørelsen er truffet på baggrund af din ansøgning og dine oplysninger om de vanskeligheder i forbindelse med dine arbejdsopgaver, som du har på grund af følgerne efter knæskaden i med den efterfølgende mislykkede operation. Der er lagt vægt på de oplysninger, der er kommet frem i forbindelse med møde og samtale på din ejendom den 15. august i samarbejde med xxxx Kommunes sygedagpengeafdeling og med din faglige organisation. Der er endvidere lagt vægt på den lægelige dokumentation, vi har modtaget og på de oplysninger, der er fremkommet ved xxxx Kommunes opfølgning i forbindelse med din sygdom og genopptræning. I forbindelse med timefastsættelsen er der lagt vægt på den arbejdsmængde, der med besætningens størrelse og virksomhedens driftsform, vurderes at overstige bemandingen af ejendommen.(der henvises til Direktoratet for Fødevare Erhverv: Grønne regnskaber, skema vedr. arbejdskraftbehov). Grunden til at der lægges vægt på dette er, at der ikke jf. 14, stk. 2 kan bevilges assistance i form af vikardækning eller almindelig medhjælp. Du har oplyst, at du så rigeligt selv arbejder fuldtids i bedriften. Jobcentret vurderer, at du selv kan udføre de indholdsmæssige arbejdsopgaver og dermed opfylder betingelserne i 14, stk. 1 (Bek. om Kompensation til Handicappede i Erhverv). dato Journ.nr. Cpr.nr.

31 Der er således mulighed for at få dækket lønudgifter svarende til studentertimelønssatsen p.t. kr. xxx,xx i op til 10 timer pr. uge udregnet kvartalsvist. Vi gør opmærksom på, at Jobcenter xxxx skal underrettes ved længerevarende sygdom eller ændringer, der kan have indflydelse på din bevilling - herunder ændrede arbejdsopgaver/barrierer. Refusion sker efter anmodning, og refusionsbeløbet opgøres ved at du udfylder medsendte refusionsskema fra Jobcenter xxxx efter udløbet af hvert kvartal. Det forbrugte timetal skal fremgå. Der refunderes i øvrigt iht. 25, 26 og 27. Vi gør opmærksom på, at lønsatsen vedr. personlig assistance er HK s studentertimelønssats, som normalt reguleres i april/oktober. Den aktuelle lønsats kan findes ved henvendelse til HK. Denne bevilling er gældende i 2xxx fra xx. xx samt i hele 2xxx. Der skal insendes ny ansøgning vedr. 2xxx. Gældende bekendtgørelse samt refusionsskemaer og klagevejledning er vedlagt. Med venlig hilsen

32 KLAGEVEJLEDNING Du kan klage over kommunens afgørelse. Klagen skal sendes til jobcentret på adresse XXX tlf. nr. XXX Du kan vælge at klage mundtligt eller skriftligt, gerne med henvisning til sagens journalnummer. Du kan i klagen oplyse, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen. Vi skal have modtaget din klage senest 4 uger efter, at du har modtaget dette brev. Når jobcentret har modtaget din klage, vil vi se på din sag igen og tage stilling til, om vi kan give dig helt eller delvist medhold i din klage. Hvis jobcentret ændrer afgørelsen, vil du få besked om det inden 4 uger. Hvis vi ikke ændrer afgørelsen, sender vi din klage inden 4 uger til Beskæftigelsesankenævnet sammen med papirerne i sagen. Hvis du har spørgsmål til afgørelsen eller er i tvivl om, hvordan du skal klage, er du velkommen til at kontakte os.

33

34

35

36 Børnehaven Anemonen Byvej 29 xxxx Ølsemagle att. Lissi Larsen & leder Mona Larsen Dato Journ.nr Cpr.nr Vedr. tilskud til personlig assistance i henhold til LBK om Kompensation til Handicappede i Erhverv nr. xx af xx/xx 2xxx Jobcenter xxx har, i forbindelse med besøg og samtale i Børnehaven Anemonen, modtaget ansøgning om tilskud til personlig assistance i forbindelse med dit arbejde som socialpædagog i børnehaven. De omfattende problemer du har, i forhold til tunge løft eller fysisk belastende arbejdeopgaver på grund af amputation af venstre arm med den deraf følgende risiko for overbelastning, er drøftet og beskrevet. Dette er sket ved samtale med din sagsbehandler i Ølsemagle Kommune den 5.12.xx og samtalen på din arbejdsplads den xx, hvor lederen af børnehaven deltog. Jobcenter xxx har modtaget udførlig dokumentation for din varige funktionsnedsættelse. I henhold til 10 i Bekendtgørelse om Kompensation til Handicappede i Erhverv kan der ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand. AFGØRELSE: Der bevilges tilskud til praktisk bistand 12 timer pr. uge i forbindelse med dit arbejde. Assistancen bevilges som praktisk bistand i forbindelse med de beskrevne fysisk tunge eller belastende arbejdsopgaver. Ved afgørelsen er der lagt vægt på de beskrivelser og oplysninger vedr. dine arbejdsopgaver, der kom frem ved besøget på din arbejdsplads og samtalerne den 5.12.xx og xx. Den personlige assistent skal bistå dig ved de beskrevne belastende arbejdsfunktioner, arbejdsopgaver som du ikke længere kan udføre alene: Oprydning, herunder håndtering af tunge legeredskaber, af- og påklædning af børnene og andre tunge/fysisk belastende arbejdsopgaver i løbet af din arbejdsdag. Jobcentret vurderer, at du selv kan udføre de indholdsmæssige arbejdsopgaver og dermed opfylder betingelserne i 14, stk. 1 (Bek. om Kompensation til Handicappede i Erhverv).

37 Der er således mulighed for at få dækket lønudgifter svarende til HK s studentertimelønssats, pt. kr. xxx,xx i op til 12 timer pr. uge, udregnet kvartalsvist. Vi gør opmærksom på, at Jobcenter xxx skal underrettes ved længerevarende sygdom Vi gør opmærksom på, at Jobcenter xxxx skal underrettes ved længerevarende sygdom eller ændringer, der kan have indflydelse på din bevilling - herunder ændrede arbejdsopgaver/barrierer. Den personlige assistent ansættes i virksomheden på normale ansættelsesvilkår. Kopi af ansættelsesaftale bedes tilsendt Jobcenter xxx. Refusion sker efter anmodning, og refusionsbeløbet opgøres ved at medsendte refusionsskema udfyldes, vedlagt kopi af lønsedler, efter udløbet af hvert kvartal. Det forbrugte timetal skal fremgå. Refusion sker iht. 25, 26 og 27. Vi gør opmærksom på, at lønsatsen vedr. personlig assistance - HK s studentertimelønssats - ofte reguleres i april/oktober. Den aktuelle lønsats kan oplyses ved henvendelse til HK. Denne bevilling er gældende fra den 1. januar og i hele 2xxx. Der skal indsendes ny ansøgning vedr. 2xxx. Vedlagt gældende bekendtgørelse, refusionsskemaer samt klagevejledning. Med venlig hilsen

38 KLAGEVEJLEDNING Du kan klage over kommunens afgørelse. Klagen skal sendes til jobcentret på adresse XXX tlf. nr. XXX Du kan vælge at klage mundtligt eller skriftligt, gerne med henvisning til sagens journalnummer. Du kan i klagen oplyse, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen. Vi skal have modtaget din klage senest 4 uger efter, at du har modtaget dette brev. Når jobcentret har modtaget din klage, vil vi se på din sag igen og tage stilling til, om vi kan give dig helt eller delvist medhold i din klage. Hvis jobcentret ændrer afgørelsen, vil du få besked om det inden 4 uger. Hvis vi ikke ændrer afgørelsen, sender vi din klage inden 4 uger til Beskæftigelsesankenævnet sammen med papirerne i sagen. Hvis du har spørgsmål til afgørelsen eller er i tvivl om, hvordan du skal klage, er du velkommen til at kontakte os.

39

40

41 Lone Pedersen Nørregade 12 xxxx Ølsemagle Dato Journ. Cpr.nr. Vedr tilskud til personlig assistance i henhold til LBK om Kompensation til Handicappede i Erhverv nr. xx af xx/xx 2xxx Jobcenter xxx har modtaget din ansøgning om bevilling af tilskud til personlig assistance i forbindelse med dit arbejde som selvstændig caféejer. I henhold til 10 i Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv kan der bl.a. ydes personlig assistance til selvstændige erhvervsdrivende, som på grund af betydelig nedsat funktion som følge af handicap, har behov for praktisk bistand ved udøvelse af erhverv. AFGØRELSE: Der bevilges tilskud til personlig assistance i 12 timer pr. uge i forbindelse med dit arbejde. Assistancen bevilges som praktisk bistand i forbindelse med de arbejdsopgaver, som er belastende for dig. Den personlige assistent skal bistå dig ved nøjere beskrevne tunge eller belastende arbejdsopgaver, som du på grund af din alvorlige gigtlidelse ikke længere kan udføre alene. Afgørelsen er truffet på baggrund af din ansøgning og dine oplysninger om de vanskeligheder, du på grund af din gigtlidelse har i forbindelse med udførelsen af dine arbejdsopgaver. Vi drøftede vanskelighederne i forbindelse med besøget på din virksomhed den 5. januar 2xxx. Der er endvidere lagt vægt på den lægelige dokumentation, som vi har modtaget samt, at du fuldt ud kan udføre de indholdsmæssige opgaver i dit arbejde. Jobcentret vurderer, at du selv kan udføre de indholdsmæssige arbejdsopgaver og dermed opfylder betingelserne i 14, stk. 1 (Bek. om kompensation til handicappede i erhverv). Der er således mulighed for at få dækket lønudgifter, som svarer til HK s studentertimelønssats, pt. kr. xxx,xx i op til 12 timer pr. uge, udregnet kvartalsvist. Vi gør opmærksom på, at Jobcenter xxx skal underrettes ved sygdom af længere varighed eller ændringer, der kan have indflydelse på din bevilling - herunder ændrede arbejdsopgaver/barrierer.

42 Refusion sker efter anmodning, og refusionsbeløbet opgøres ved at udfylde det medsendte refusionsskema efter udløbet af hvert kvartal. Det forbrugte timetal skal fremgå. Refusion sker iht. 25, 26 og 27. Vi gør opmærksom på, at lønsatsen vedr. personlig assistance - HK s studentertimelønssats - ofte reguleres i april/oktober. Den aktuelle lønsats kan oplyses ved henvendelse til HK. Denne bevilling er gældende fra og med 10. oktober 2xxx. Der foretages opfølgning efter ét år. Vi vedlægger gældende bekendtgørelse, refusionsskemaer samt klagevejledning. Med venlig hilsen

43 KLAGEVEJLEDNING Du kan klage over kommunens afgørelse. Klagen skal sendes til jobcentret på adresse XXX tlf. nr. XXX Du kan vælge at klage mundtligt eller skriftligt, gerne med henvisning til sagens journalnummer. Du kan i klagen oplyse, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen. Vi skal have modtaget din klage senest 4 uger efter, at du har modtaget dette brev. Når jobcentret har modtaget din klage, vil vi se på din sag igen og tage stilling til, om vi kan give dig helt eller delvist medhold i din klage. Hvis jobcentret ændrer afgørelsen, vil du få besked om det inden 4 uger. Hvis vi ikke ændrer afgørelsen, sender vi din klage inden 4 uger til Beskæftigelsesankenævnet sammen med papirerne i sagen. Hvis du har spørgsmål til afgørelsen eller er i tvivl om, hvordan du skal klage, er du velkommen til at kontakte os.

44

45

46 Pileværkstedet Nørre Hovedvej 81 xxxx Smørumnedre att. Lis Hansen & leder Anne Pedersen Dato Journ. Cpr.nr. Vedr. ansøgning om bevilling af tolk på arbejdspladsen i henhold til LBK om Kompensation til Handicappede i Erhverv nr. xx af xx/xx 2xxx Jobcenter xxxxx har via Center for Døve modtaget ansøgning om bevilling af 100 tolketimer vedr. 2xxx i forbindelse med dit arbejde som pædagog ved Pileværkstedet. Du har søgt om 65 tolketimer til deltagelse i kurser på arbejdspladsen, 25 timer til personalemøder og 10 timer til møder med de mennesker, der dagligt arbejder på værkstedet. I henhold til 12, stk. 4 i Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv kan der ydes personlig assistance i form af tegnsprogstolk til bl.a. lønmodtagere jf. 10 i samme bekendtgørelse. AFGØRELSE: Din ansøgning er imødekommet. Skulle der opstå yderligere behov for tolkebistand, skal der ansøges forud for bestillingf af tolk. Refusion sker efter anmodning og efter udløbet af hvert kvartal iht. 25, 26 og 27 i Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv. Du har tilkendegivet, at du rekvirerer tolk via Center for Døve. Kopi af bevillingen er derfor sendt til Center for Døve, xxxx, xxxxx, xxxxx. Vedlagt gældende bekendtgørelse samt klagevejledning. Med venlig hilsen

47 KLAGEVEJLEDNING Du kan klage over kommunens afgørelse. Klagen skal sendes til jobcentret på adresse XXX tlf. nr. XXX Du kan vælge at klage mundtligt eller skriftligt, gerne med henvisning til sagens journalnummer. Du kan i klagen oplyse, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen. Vi skal have modtaget din klage senest 4 uger efter, at du har modtaget dette brev. Når jobcentret har modtaget din klage, vil vi se på din sag igen og tage stilling til, om vi kan give dig helt eller delvist medhold i din klage. Hvis jobcentret ændrer afgørelsen, vil du få besked om det inden 4 uger. Hvis vi ikke ændrer afgørelsen, sender vi din klage inden 4 uger til Beskæftigelsesankenævnet sammen med papirerne i sagen. Hvis du har spørgsmål til afgørelsen eller er i tvivl om, hvordan du skal klage, er du velkommen til at kontakte os.

48

49

50 Fornavn, efternavn Adresse Vedr. ansøgning om tilskud til 10 timers Personlig assistance, i henhold til LovBekendtgørelsen om Kompensation til Handicappede i Erhverv. Dato Journal nr. Cpr.nr. Jobcentret har truffet afgørelse i din sag. Afgørelse: Der gives afslag på din ansøgning om tilskud til personlig assistance i 10 timer ugentligt. Begrundelse: Jobcentret vurderer, at du søger om assistance til hele arbejdsopgaver, du i realiteten ikke selv tager del i. Dette falder uden for lovgivningens muligheder. Oplysninger, der er lagt vægt på: Du søger om personlig assistance til kørsel af pakker til og fra kunder i to timer dagligt, (10 timer ugentligt). Du og din arbejdsgiver oplyser, at det er en barriere for dig at skulle stige ind og ud af bilen flere gange dagligt pga. din ryglidelse, dokumenteret i speciallægeerklæring ifm. arbejdsskadesag. Din kollega (den personlige assistent) skal bringe pakkerne ud mens du pakker varer. De juridiske krav: En Personlig assistent skal bistå med funktioner, som du pga. funktionsnedsættelsen har brug for særlig bistand til. En ansættelse af Personlig assistance må ikke have karakter af vikardækning eller almindelig medhjælp. Dine synspunkter: Du oplyser, at du engang imellem kan tage med din kollega på pakkekørslen, når der kun er ganske få leveringer. Dette vurderer du vil forekomme et par gange om måneden. Du har også givet udtryk for, at du ønsker at blive fastholdt i dit arbejde, og at du oplever at have mistet varetagelsen af funktioner, der er væsentlige for helhedsoplevelsen af din arbejdssituation (kørsel af pakker og kontakt til kunder). Der er mulighed for at ansøge om tilskud til hjælpemidler, som kan kompensere for din funktionsnedsættelse iht. Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats, således at der kunne skabes en mulighed for, at du igen kunne varetage pakkekørslen selv. Du er velkommen til at kontakte undertegnede for yderligere vejledning. Regler og praksis: Din ansøgning er vurderet efter Lovbekendtgørelse om Kompensation til Handicappede i Erhverv, Kap. x, x - xx. Med venlig hilsen

51 KLAGEVEJLEDNING Det er muligt at klage over kommunens afgørelse. Klagen skal sendes til jobcentret på adresse XXX tlf.nr. XXX Du kan vælge at klage mundtligt eller skriftligt, gerne med henvisning til sagens journalnummer. Du kan i klagen oplyse, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen. Vi skal have modtaget din klage senest 4 uger efter, at du har modtaget dette brev. Når jobcentret har modtaget din klage, vil vi se på din sag igen og tage stilling til, om vi kan give dig helt eller delvist medhold i din klage. Hvis jobcentret ændrer afgørelsen, vil du få besked om det inden 4 uger. Hvis vi ikke ændrer afgørelsen, sender vi din klage inden 4 uger til Beskæftigelsesankenævnet sammen med papirerne i sagen. Hvis du har spørgsmål til afgørelsen eller er i tvivl om, hvordan du skal klage, er du velkommen til at kontakte os.

52 Fornavn, efternavn Adresse Vedr. ansøgning om tilskud til 20 timers Personlig assistance, i henhold til LovBekendtgørelsen om Kompensation til Handicappede i Erhverv. Jobcentret har truffet afgørelse i din sag. Dato Journal nr. Cpr.nr. Afgørelse: Der gives afslag på din ansøgning om bevilling af tilskud til personlig assistance i 18 timer pr. uge. Begrundelse: Du oplyser, at du p.g.a. eftervirkningerne efter strålebehandling er nødsaget til at holde pauser af ½ times varighed i telefonbetjeningen. Du søger derfor reelt om en afløser, der kan udføre dine jobfunktioner med telefonbetjening i disse pauser mens du selv påtager dig andre, administrative opgaver. Det er jobcentrets vurdering at de opgaver, som du søger om personlig assistance til, reelt er afløsningsopgaver, hvilket falder uden for mulighederne i lovgivningen: Bek. om kompensation til handicappede i erhverv 14, stk. 2. Oplysninger, der er lagt vægt på: Du arbejder 37 timer ugentligt og din primære funktion er telefonekspedition af kunder samt omstilling af opkald til andre medarbejdere. Pga. af eftervirkninger efter strålebehandling på halsen, har du besvær med at klare mere end en halv times telefonekspedition ad gangen, pga. ømt og hævet stemmebånd. Når du har hvilet stemmen en halv time, kan du igen klare en halv times arbejde. I pausen fra telefonpasningen, oplyser du, at du forestiller dig at håndtere administrativt arbejde, som dine kolleger lægger til dig, efter behov, hvor du ikke behøver at bruge stemmen. De juridiske krav: En Personlig assistent skal bistå med funktioner, som du pga. funktionsnedsættelsen har brug for særlig bistand til. Du skal selv kunne udføre de indholdsmæssige opgaver. Dine synspunkter: Du oplyser, at din arbejdsgiver ikke har mulighed for at omplacere dig på arbejdspladsen og at du er blevet stillet i udsigt, at du vil blive afskediget, hvis du ikke selv kan varetage opgaven eller få bevilget tilskud til 18 timers Personlig assistance. Du oplyser, at du er meget glad for dit arbejde, hvor du har været ansat i 13 år og kender alle rutiner og arbejdsgange. Du har svært ved tanken om, at skulle stå uden arbejde og beskriver glæden ved at have noget at stå op til hver dag. Hvis din funktionsnedsættelse og dermed begrænsning i arbejdsevnen truer din tilknytning til kan Jobcentret i samarbejde med dig udarbejde en ressourceprofil til afklaring af dine ressourcer og barrierer ift. arbejdsmarkedet. På baggrund af denne vurdering kan der udarbejdes forslag til forbedring af dine muligheder for at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet generelt. Hvis du ønsker at gøre brug af denne mulighed, hører jeg gerne fra dig på nedenstående kontaktoplysninger Regler og praksis: Din ansøgning er vurderet efter Lovbekendtgørelse om Kompensation til Handicappede i Erhverv, Kap. x, x-xx. Med venlig hilsen

53 KLAGEVEJLEDNING Du kan klage over kommunens afgørelse. Klagen skal sendes til jobcentret på adresse XXX tlf.nr. XXX Du kan vælge at klage mundtligt eller skriftligt, gerne med henvisning til sagens journalnummer. Du kan i klagen oplyse, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen. Vi skal have modtaget din klage senest 4 uger efter, at du har modtaget dette brev. Når jobcentret har modtaget din klage, vil vi se på din sag igen og tage stilling til, om vi kan give dig helt eller delvist medhold i din klage. Hvis jobcentret ændrer afgørelsen, vil du få besked om det inden 4 uger. Hvis vi ikke ændrer afgørelsen, sender vi din klage inden 4 uger til Beskæftigelsesankenævnet sammen med papirerne i sagen. Hvis du har spørgsmål til afgørelsen eller er i tvivl om, hvordan du skal klage, er du velkommen til at kontakte os.

54 Personlig assistance under efter- og videreuddannelse 5 Personlig assistance til efter- og videreuddannelse kan søges af personer med funktionsnedsættelse, herunder også selvstændige erhvervsdrivende og ledige.

55 Personlig assistance under efter- og videreuddannelse - hvad - hvordan - til hvem? Kompensationslovens kap. 4. Der kan bevilges personlig assistance under efterog videreuddannelse til ledige og beskæftigede personer med funktionsnedsættelse. Muligheden gælder, uanset om personen med funktionsnedsættelse i forvejen får tilskud til personlig assistance i forbindelse med udførelsen af sit daglige job. Det er to selvstændige ordninger, der udmærket kan kombineres. Ordningen omfatter Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som uden for normal arbejdstid deltager i generel efter- og videreuddannelse inden for det erhverv, hvor den pågældende er ansat Nyansatte i opkvalificering efter LAB, 99 Ledige, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering efter LAB, kap. 10 Ledige i uddannelse med godtgørelse efter VEU Ledige i 6 ugers jobrettet uddannelse Ledige i ressourceforløb Jobcentret kan kun bevilge støtte, hvis uddannelsen ikke er omfattet af tilbud om SPS. På de fleste uddannelser, herunder de erhvervsfaglige, er der mulighed for specialpædagogisk støtte til personer med behov for kompenserende foranstaltninger. Denne støtte søges hos studievejlederen på den pågældende uddannelse. Hvilke opgaver udfører den personlige assistent? Når der ydes tilskud til personlig assistance til efterog videreuddannelse, skal den personlige assistent assistere ved at udføre de praktiske opgaver, som personen med funktionsnedsættelse ikke selv kan eller har meget svært ved at udføre. Det kan fx være ved at fungere som»øjne«eller»ører«, udføre skrive-/sekretærarbejde og hjælpe til ved forberedelse. For døve sker den personlige assistance oftest i form af tegnsprogs- eller skrivetolk. Personlig assistance under efter- og videreuddannelse - i hvor mange timer? En person med funktionsnedsættelse kan få tilskud til en personlig assistent i op til 20 timer pr. uge. Timerne beregnes som et gennemsnit pr. kvartal, dvs. inden for samme kvartal kan der»spares op«til perioder, hvor der er særligt behov for mere end 20 timers assistance pr. uge. Tilskuddet kan gives til undervisningstimer samt til forberedelse, hvis der er behov derfor. Der kan i særlige tilfælde ydes tilskud i op til fuld tid. Uddanelse i arbejdstiden og ifm. ledighed En bevilling løber i den periode uddannelsen/kurset varer. Der bevilges altid forud og for en bestemt periode. Kapitel 3: Uddannelse i arbejdstiden og betalt af arbejdsgiver (og dermed betragtes som arbejde). Muligt uanset ansættelsesform. Kapitel 4: Ledige: Uddannelse udenfor arbejdstiden 6 ugers jobrettet uddannelse Vejledning og opkvalificering efter LAB kap. 10 LAB 99, opkvalificering af nyansatte 5.1 Personlig assistance under efter- og videreuddannelse

56 Ansøgning Ansøgning sendes til jobcentret i ansøgers bopælskommune. Vurdering og bevilling Jobcentret vurderer ansøgningen med fokus på barrierer som følge af funktionsnedsættelsen, behov for personlig assistance, timetal og uddannelsesstedets mulighed for at yde assistance efter egne regler. Der kan kun bevilges personlig assistance efter Kompensationsloven, såfremt SPS ikke kan bevilges. Ansættelse af personlig assistent Den personlige assistent ansættes og aflønnes på normale vilkår af virksomheden, hvor personen med funktionsnedsættelse er ansat og skal godkendes af personen med funktionsnedsættelse. Arbejdsgiveren vil modtage løntilskud fra jobcentret for det antal timer, som personen har fungeret som personlig assistent for medarbejderen under dennes efter- og videreuddannelse. Hvis personen med funktionsnedsættelse er selvstændig erhvervsdrivende, bliver den personlige assistent ansat i dennes virksomhed, som også udbetaler løn til den personlige assistent. Jobcentret refunderer løntilskuddet til virksomheden. Når der er bevilget tilskud til en ledig med funktionsnedsættelse, ansættes den personlige assistent i jobcentret i den kommune, hvor personen er bosiddende eller rekvireres via et vikarbureau. Personlig assistance kan udføres af flere personer på skift, hvis det er hensigtsmæssigt. Der bevilges altid på forhånd og til en bestemt aktivitet og periode. Tilskud til den personlige assistent Tilskud til den personlige assistent bliver som hovedregel beregnet af jobcentret ud fra studentertimelønssatsen, der er fastlagt i overenskomsten mellem HK og Staten. Hvis det i særlige tilfælde er nødvendigt, at den personlige assistent besidder specielle faglige kvalifikationer, ydes tilskuddet efter den gældende begyndelsessats på området. Tilskud udbetales efter anmodning til arbejdsgiveren eller til den selvstændige erhvervsdrivende med funktionsnedsættelse. Tilskuddets størrelse kan aldrig overstige de faktiske udgifter til den personlige assistent. Dokumentation i form af lønsedler er nødvendig. Tilskud under rejser Det er muligt for arbejdsgiveren at få refunderet rimelige rejseudgifter for en personlig assistent til en medarbejder med funktionsnedsættelse, når den personlige assistent har været med på en rejse i forbindelse med et efter- og videreuddannelsesforløb. Der søges og bevilges altid forud for rejsen. Der kan samtidig ydes refusion til arbejdsgiveren for øvrige udgifter, fx timedagpenge til den personlige assistent, hvis arbejdsgiveren ifølge overenskomst, ansættelsesaftale m.v. er forpligtet hertil. 5.2 Personlig assistance under efter- og videreuddannelse

57 Lovgrundlag Reglerne fremgår af Lovbekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv, kapitel 4, 14-14a. Se guidens kapitel 10. Eksempler, hvor der er bevilget assistance til efter- og videreuddannelse: Personen er døv og har behov for tolkebistand under hele forløbet. Forløbet iværksættes efter LAB, kap. 10. Hun får bevilget tolkebistand i op til fuld tid under hele forløbet efter Kompensationslovens/Bekendtgørelsens kap. 4. og kan derved gennemføre det. Selvstændig erhvervsdrivende i IT- branchen har synsnedsættelse Han deltager i et avanceret IT-kursus uden for arbejdstid og har fået bevilget tilskud til en personlig assistent i 6 timer pr. uge til at læse op fra skærm og skriftligt materiale samt til at assistere med både teoretisk undervisning og hjemmeopgaver. 5.3 Kontorassistent, der har svært høretab søger om personlig assistance i form af tegnsprogstolk under efteruddannelse i sin fritid. Får bevilget tegnsprogstolk til kurset. Kontormedhjælper, ansat i fleksjob, mister sit arbejde og er dermed ledig. Forsørgelsesgrundlaget er ledighedsydelse. Jobcentret ønsker en nærmere afklaring af hendes kompetencer og fremtidige jobmuligheder og iværksætter en afklaring på et projektforløb. Personlig assistance under efter- og videreuddannelse

58 Hjælpemidler og arbejdspladsindretning Jobcentret kan bevilge hjælpemidler, arbejdsredskaber og tilskud til mindre tilpasninger af arbejdspladsen, som er nødvendige for at fastholde eller integrere en person med funktionsnedsættelse på arbejdsmarkedet - eller for at personen kan deltage i uddannelses- og aktiveringstilbud. 6

59 Hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning - hvad - hvordan - til hvem? LAB - LBK 74, 76, 100. Bevilling af hjælpemidler, tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning. Der kan bevilges arbejdsredskaber/arbejdspladsindretning, der ikke er almindeligt forekommende, og som er en nødvendig forudsætning for at en person med funktionsnedsættelse kan udføre sine arbejdsopgaver. Ansvar og kompetence for bevilling ligger hos jobcentret i bopælskommunen. Kriterier for bevilling Kriterierne for bevilling af kompenserende hjælpemidler fremgår af Bekendtgørelse om en Aktiv Beskæftigelsesindsats, 107, stk. 2: Det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen henholdsvis uddannelsesinstitutionen. Eksempler på kompenserende hjælpemidler/arbejdsredskaber: Nødvendigt og specielt værktøj og arbejdsredskaber, automatgear, special-autosæder, forstærkertelefoner, konferenceanlæg, synskompenserende IT - udstyr og særlige arbejdsstole eller borde. IT-kompenserende software, for eks. oplæsningsprogram, talegenkendelse m.v. Kognitive hjælpemidler, for eks. forskellige typer af ure eller elektroniske kalendere med alarmfunktioner mv. eller mulighed for talende vejledninger eller kalendere med grafisk illustration af tiden, almindelige eller specialfremstillede PDAer (personlig digital assistent), ipads m.m. (De mange typer af almindelige mobiltelefoner og internettilgængelige smartphones der findes som standardprodukter på det almindelige marked, kan også ofte med særlige brugerflader eller applikationer (apps) benyttes til støtte for mentale funktioner. Det drejer sig om at finde de alment tilgængelige eller specielt udviklede programmer, der er velegnede netop for den pågældende person). Lovgrundlag - målgrupper Reglerne fremgår af Bekendtgørelse af Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB) 76, 100 og 74: 76: Personer i tilbud efter LAB, inkl. førtidspensionister i job med løntilskud 100: Personer i job/selvstændige erhvervsdrivende 74: Personer i fleksjob N.B! Hvis hjælpemidlet er nødvendigt for personen ved ethvert job bevilges efter Servicelovens 112. Se Hjælpemiddelvejledningen - vejl. nr. 7 af 15/ OBS: Vær opmærksom på evt. arbejdsskadesag, der kan rumme erstatning til dækning af kompenserende hjælpemidler. 6.1 Hjælpemidler og arbejdspladsindretning

60 Eksempler, hvor der er bevilget hjælpemidler: Kontorassistent med hørenedsættelse søger om specialtelefon og en teleslynge. Har behov for telefon, der er særlig god i lydgengivelsen og derudover behov for ekstra teleslyngeforstærkning. Ansøgningen modtaget gennem specialkonsulent for hørehæmmede og døvblevne. Jobcentret bevilger det ansøgte iht. LAB 100. Kontorassistent, der har omfattende synsnedsættelse Instituttet for Blinde og Svagsynede bistår kontorassistenten. Hun er ansat i fleksjob og søger om IT hjælpemidler i form af apparat, der kan forstørre skærmtekst, 28 skærm, læseapparat (CCTV), digital diktafon til notater og tilpasning og instruktion i udstyr. Jobcentret bevilger det nødvendige udstyr i henhold til LAB 74. Sygehjælper med alvorlig rygskade Sygehjælper med alvorlig diskus-prolaps i lænden søger om specialstol. En udtalelse fra fysioterapeut dokumenterer behovet. Arbejdspladsen har på grund af funktionsnedsættelsen aftalt, at hendes arbejdsopgaver ændres, så hun er cirka halvtids beskæftiget med kontorarbejde og cirka halvtids assisterer ved undersøgelse af patienter i ambulatorium. Jobcentret bevilger det ansøgte, nødvendige udstyr iht. LAB 100. Sekretær, der har Parkinsons syge er ansat i praktik i forbindelse med virksomhedsrevalidering og søger om diktafon og afspiller. Aktiviteten sker efter LAB, kap. 11, virksomhedspraktik. Jobcentret bevilger hjælpemidler iht. LAB 76. Der bevilges endvidere personlig assistance i 10 timer pr. uge i henhold til Kompensationslovens kap.3. Da revalideringen er afsluttet, ansættes sekretæren ordinært med bevilling fra jobcentret af personlig assistance 10 timer pr. uge, bevilget via Kapitel 3 i Lov om Kompensation til Handicappede i Erhverv. Informationsmedarbejder, der har dysleksi er ansat i en personaleafdeling og får ændrede arbejdsfunktioner pga. omstrukturering. Det betyder, at hendes ordblindhed bliver en barriere, da de nye funktioner vil indebære korrespondance i hele organisationen. Efter indstilling fra VUC bevilger jobcentret kompenserende hjælpeprogrammer i form af talesyntese, læseprogrammer, ordbank og ordbøger iht. LAB 100. Kognitivt hjælpemiddel til planlægning af tidsforbrug: Time-timer Maria har et arbejde som sekretær. Det forudsætter planlægning og overblik, hvilket kan være svært for hende, da hun har diagnosen ADHD. Maria fik bevilget en time-timer som hjælpemiddel via LAB til jobbet. Hun siger om time-timeren, at den gør tiden synlig. Hun kan se hvor meget tid hun har tilbage til en bestemt aktivitet og kan afslutte den i tide. Før hun fik hjælpemidlet følte hun sig ofte stresset, når tiden løb fra hende. 6.2 Hjælpemidler og arbejdspladsindretning

61 Eksempler på bevillingsskrivelser De indarbejdede eksempler på skrivelser er tænkt som inspiration og vejledning til at udforme egne bevillingsskrivelser!

62 Virksomhed Adresse c.c. Navn på ansøger Vedr. ansøgning om software til PC (talegenkendelsesprogram) iht. Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats Jobcentret har truffet afgørelse i sagen. Afgørelse: Der bevilges arbejdsredskab i form af talegenkendelsesprogrammet Dictus. Begrundelse: Det vurderes, at det ansøgte arbejdsredskab har afgørende betydning for, at du kan fastholdes i dit fleksjob som konsulent hos Partner og Co A/S. Arbejdsredskabet skal kompensere for din funktionsnedsættelse i form af nedsat kraft i armen efter blodprop i armen. Brug af arbejdsredskabet vil gøre, at det er muligt at indtale de breve og anden tekst, der er nødvendig for at kunne udføre jobbet som konsulent. Oplysninger, der er lagt vægt på: Det er oplyst, at en blodprop i armen og efterfølgende operation har medført nedsat kraft i højre arm. Det gør det vanskeligt, at bruge begge hænder til at skrive på PC. Ved kun at anvende én hånds fingre, vil det tage dobbelt så lang tid, og det vil medføre spændinger i den arm/skulder, som anvendes. I statusattest fra kirurgisk afd., Sygehus Syd fastslås, at der ikke er mere, man kan gøre for at afhjælpe generne efter blodproppen. Det vurderes, at der altid vil være nedsat kraft i højre arm, og at overbelastning af armen kan medføre yderligere svækkelse og smerter. Brug af talegenkendelsesprogrammet vil gøre det muligt at indtale de breve og anden tekst, der er nødvendig for, at jobbet som konsulent kan bestrides. De juridiske krav: For at kunne bevilge arbejdsredskab til en person i fleksjob skal hjælpemidlet have afgørende betydning for, at personen kan fastholdes i jobbet. Arbejdsredskabet skal derudover kompensere for begrænsningen i arbejdsevnen. Regler og praksis: Ansøgningen er vurderet efter Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats, kap 13, 74. Med venlig hilsen

63 Jensens Maskinfabrik A/S Fabriksvej 11 xxxx Hvileløs att. afd. leder P. Jokumsen c.c. Niels Nielsen Dato Journal nr. Cpr.nr. Vedr. ansøgning om kompenserende hjælpemidler/arbejdsredskaber i henhold til LBK om en Aktiv Beskæftigelsesindsats nr. xx af xx/xx 2xxx Jobcenter xxxx har modtaget ansøgning om hørekompenserende hjælpemidler til brug i forbindelse med ansatte Niels Nielsens arbejde som værkfører i Jensens Maskinfabrik i Hvileløs. Der er søgt om 1 stk. multiwake alarm med 3 lamper og 15 v. trafo. Prisen er i vedlagte tilbud fra fa. LL Electronics opgivet til kr ,- ekskl. moms, monteret. Afgørelse: Jobcenter xxxx har bevilget det ansøgte. Med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ansættelse, kan der iht. kap. 14 i LBK om en Aktiv Beskæftigelsesindsats ydes tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Det er en betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at personen kan fastholde eller opnå ansættelse, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for personens evt. begrænsning i arbejdsevnen. Jobcenter xxxx vurderer, at blinkalarmen er væsentlig og nødvendig for, at arbejdsopgaverne kan udføres og at medarbejderen dermed kan fastholdes i jobbet. Den er dermed bevilget iht. LBK om en Aktiv Beskæftigelsesindsats, kap 14. Alarmen bevilges som tilskud i form af arbejdsredskab til brug i forbindelse med arbejdet og skal ikke returneres, såfremt ansættelsen ophører. Faktura sendes til Jobcenter xxxx, att. xxxxx, mrk. Journal nr. xxxx. Med venlig hilsen

64 Baggrund for bevillingen Case: Hørekompenserende hjælpemidler. Tilskud. Niels Nielsen er næsten døv. Han har dog en lille hørerest, men samtidig generes han meget af Tinnitus. Niels har arbejde på en maskinfabrik som værkfører. Arbejdet volder ham for så vidt ikke problemer udover at han, når han befinder sig i produktionslokalerne eller på lageret, har meget vanskeligt ved at opfange telefonopklad eller ønske om kontakt fra ledelsen eller kunder. I de situationer må man gå ud i produktionslokalerne for at få kontakt til Niels. Det opleves som besværligt for virksomheden og meget generende for Niels Nielsen. En hørekonsulent har besøgt ham på virksomheden og har vurderet, at problemerne vil kunne afhjælpes ved opsætning af Multiwake alarmer 3 steder på virksomheden. Niels vil så blive tilkaldt af de blinkende alarmlamper, når der er brug for ham andre steder i virksomheden. Niels Nielsen udfylder i samarbejde med ledelsen ansøgningsskema vedr. bevilling af hjælpemidler. Denne indsendes til jobcentret sammen med hørepædagogens dokumentation for Niels nedsatte hørelse, problemerne i forhold til arbejde og kompensationsbehov med beskrivelse og pristilbud på alarmen. Jobcentret bevilger alarmen som tilskud til virksomheden. Alarmen er en kompenserende foranstaltning for medarbejderens nedsatte hørelse. Der er mulighed for at bevilge hjælpemidler som udlån eller som tilskud. Jobcentrene fastlægger egen praksis vedr. udlån eller tilskud i forbindelse med bevilling af hjælpemidler eller arbejdspladsindretning. Udstyr bevilget som udlån er Jobcentret i princippet ansvarlig for. Jobcentret skal derfor sørge for dækning af vedligeholdelsesudgifter mv. Såfremt udstyret bortkommer eller stjæles, afdækkes hvorvidt virksomhedens forsikringsselskab dækker i lighed med fx. leaset udstyr. Hvis der ikke opnås dækning og nyanskaffelse gennem virksomhedens forsikring eller personens indboforsikring, skal der ske nybevilling. Hjælpemidler/arbejdspladsindretning skal søges i jobcentret i bopælskommunen.

65 Nørreskovskolen Nørreskoven 37 xxxx Nørreskov att. Birte Olsen c.c. leder Sonja Mortensen Vedr. ansøgning om kompenserende hjælpemidler/arbejdsredskaber i henhold til LBK om en Aktiv Beskæftigelsesindsats nr. xx af xx/xx 2xxx Dato Journal nr. Cpr.nr. Jobcenter xxxx har modtaget ansøgning om ordblindekompenserende hjælpemidler til brug i forbindelse med ansatte Birte Olsens arbejde som lærer ved Nørreskovskolen. Udstyret er beskrevet i afprøvningsrapport foretaget af Kommunikationscentret i xxxx og oplistet i tilbud af den 15. oktober 2xxx fra Fa. Ordsam. Udstyret omfatter diverse hard- og software, diktafon samt whiteboard recorder til en samlet pris af kr ,- inkl. moms. Afgørelse: Udstyret bevilges som kompenserende foranstaltning til virksomheden i forbindelse med arbejdet. Udstyret er bevilget til Nørreskovskolen på baggrund af ansøgningen samt rapporten fra Kommunikationscentret. Med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ansættelse, kan der iht. kap. 14 i LBK om en aktiv Beskæftigelsesindsats ydes tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Det er en betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at personen kan fastholde eller opnå ansættelse, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for personens evt. begrænsning i arbejdsevnen. Jobcenter xxxx vurderer, at Udstyret er væsentligt og nødvendigt for, at medarbejderen på trods af ordblindhed kan bestride sit arbejde og dermed fastholde jobbet. Det nævnte udstyr er dermed bevilget iht. LBK om en aktiv Beskæftigelsesindsats, kap 14. Udstyret bevilges som udlån i form af arbejdsredskab til brug i forbindelse med arbejdet og skal returneres, såfremt ansættelsen ophører. Jobcentret skal underrettes ved jobskifte samt andre væsentlige ændringer vedr. arbejdssituationen. Det ansøgte udstyr kan bestilles. Faktura sendes til Jobcentret, att. xxxxx, mrk. Journal nr. xxx. Udstyret bedes forsikret.

66 Baggrund for bevillingen Case: Ordblindekompenserende hjælpemidler. Udlån. Birte Olsen er nyuddannet folkeskolelærer og er blevet ansat på Nørreskovskolen ved det ny skoleårs start for en måned siden. Birte er ordblind og har gennem hele sin uddannelse anvendt ordbline-kompenserende hjælpemidler. Under uddannelsen var udstyret bevilget som udlån via SPS lovgivning-en (Specialpædagogisk støtte). SPS administreres af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, og Birte havde ansøgt i fællesskab med sin vejleder på seminariet. Foruden hjælpemidler (ordblinderygsæk mv.) havde Birte haft en bevilling af et mindre timetal personlig assistance, en ordning som hun havde anvendt i forbindelse med forberedelse og i forbindelse med større skriftlige opgaver. Birte var blevet ansat som klasselærer for en specialklasse og med andre fag som idræt mv. Samtidig med sin ansøgning om hjælpemidler søgte hun om personlig assistance i alt i 1 time gennemsnitlig pr. uge. Assistancen skulle anvendes i forbindelse med korrespondance med hjemmene og blev bevilget. Birte søgte om hjælpemidler, der hurtigt kunne hjælpe hende i forhold til skriftlig opsætning på tavle mv. og som i øvrigt kunne kompensere hende i forbindelse med alt skriftligt arbejde. Hun havde ingen problemer i forhold til læsning. Udstyret blev bevilget som udlån til virksomheden. Der er mulighed for at bevilge hjælpemidler som udlån eller som tilskud. Jobcentrene fastlægger egen praksis vedr. udlån eller tilskud i forbindelse med bevilling af hjælpemidler eller arbejdspladsindretning. Udstyr bevilget som udlån er Jobcentret i princippet ansvarlig for. Jobcentret skal derfor sørge for dækning af vedligeholdelsesudgifter mv. Såfremt udstyret bortkommer eller stjæles, afdækkes hvorvidt virksomhedens forsikringsselskab dækker i lighed med fx. leaset udstyr. Hvis der ikke opnås dækning og nyanskaffelse gennem virksomhedens forsikring eller personens indboforsikring, skal der ske nybevilling. Hjælpemidler/arbejdspladsindretning skal søges i jobcentret i medarbejderens bopælskommune.

67 Job med løntilskud til nyuddannede med funktionsnedsættelse isbryderordningen Isbryderordningen har til formål at give nyuddannede med funktionsnedsættelse mulighed for at få erhvervserfaring inden for det område, som deres uddannelse har kvalificeret dem til. 7

68 Job med løntilskud til nyuddannede med handicap Isbryderordningen - hvad - hvordan - til hvem? LAB, kap. 12. Løntilskudsordningen for nyuddannede (Isbryderordningen) har til formål at give nyuddannede med funktionsnedsættelse en mulighed for at få erhvervserfaring inden for det område, som uddannelsen har kvalificeret til og at bidrage til indslusning i arbejde. Personer med funktionsnedsættelse har måske ikke haft de samme muligheder som andre for at få relevant erhvervserfaring før eller under uddannelsen. Derfor har de brug for denne håndsrækning til at komme ind på arbejdsmarkedet. Løntilskuddets størrelse: Løntilskud bevilges af jobcentret i bopælskommunen. Løntilskuddet udbetales til arbejdsgiveren. Der kan ydes løntilskud i op til 12 måneder. Løntilskuddet fastsættes som udgangspunkt iht. personens muligheder for at udfylde opgaverne i jobbet. Der foregår en forhandling, og højeste sats kan anvendes. Hvis arbejdsindsatsen ændres, kan tilskudssatsen tilsvarende ændres. Ved ansættelse af personer i Isbryderordning kan løntilskuddet maksimalt udgøre højeste sats til såvel private som offentlige arbejdsgivere. Bruttostøtteintensitet: Der er et støtteloft over, hvor meget private virksomheder i forhold til hver enkelt ledig kan modtage i tilskud. Tilskuddet kan - ved ansættelse af en nyuddannet med funktionsnedsættelse - over 1 år ikke overstige 75% af de samlede lønomkostninger. De samlede lønomkostninger omfatter som hovedregel: Løn Løn under ferie/fravær (dvs. både ferie og fx syg dom) Feriegodtgørelse Arbejdsgiverandel af ATP, Finansieringsbidrag - (ATP-bidrag ved ledighed, aktivering samt visse uddannelsesformer, - ATP-bidrag ved sygdom og barsel, udgifter til Løn modtagernes Garantifond) AUB(Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring), Arbejdsskadeforsikring samt Pension, hvis det fremgår af overenskomsten på det pågældende område eller af en konkret aftale. NB: Støtte til hjælpemidler efter Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats og støtte til personlig assistance efter Lov om Kompensation til Handicappede i Erhverv m.v. skal ikke medtages ved beregning af støtteintensiteten. Arbejdsgiveren skal ved ansættelsens ophør - senest efter 1 års ansættelse - i ophørs-blanketten opgøre om støtteloftet er overholdt. Jobcentret har pligt til at opkræve evt. overskydende beløb (se LAB BEK 73) Isbryderordningen for nyuddannede med funktionsnedsættelse

69 For at kunne få tilskud efter Isbryderordningen skal følgende kriterier opfyldes: 1. Den ansatte: Skal have gennemført en faglig eller teoretisk uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Uddannelsen skal give ret til optagelse i en statsanerkendt A-kasse. Det er dog ikke et krav, at personen er meldt ind i en A-kasse. Ansættelsen under Isbryderordningen skal være begyndt senest 2 år efter, at uddannelsen er afsluttet Isbryderen skal mangle erhvervserfaring inden for det område, som uddannelsen var rettet imod. Det er derimod ikke et krav, at personen har været ledig efter endt uddannelse. 2. Virksomheden og ansættelse: Såvel merbeskæftigelseskravet som rimelighedskravet skal være opfyldt Undtagelser fra nettoudvidelseskravet, hvis stillingen er blevet ledig som følge af: - Frivillig reduktion af arbejdstid - Afskedigelse på grund af tjenstlig forseelse - Alder Under ansættelsen betragtes personen som ledig, skal opfylde alm. forpligtelser som sådan og kan ikke optjene timer. Offentlig eller privat arbejdsgiver Der ydes tilskud til såvel offentlige som private arbejdsgivere, der ansætter en Isbryder. Løn- og ansættelsesforholdet skal mindst være på overenskomstmæssige vilkår eller på vilkår, der sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde på sammenlignelige områder. Arbejdsopgaverne skal ligge inden for det område, som personen via sin uddannelse er kvalificeret til. Isbrydere ansat i offentlig virksomhed skal have den fulde overenskomstmæssige løn udbetalt uden reduktion i arbejdstid. Øvrige muligheder under Isbryderordningen Ved ansættelse iht. Isbryderordningen er der også mulighed for at søge om specielle hælpemidler, særlig indretning af arbejdspladsen og personlig assistance. Det er selvstændige tilskudsordninger, der sagtens kan kombineres med Isbryderordningen. Lovgrundlag Reglerne fremgår af LAB, kapitel 12. Vedr. målgruppen: 2,8. Eksempler, hvor der er bevilget løntilskud: Jurist, der stammer Nyuddannet jurist har søgt job i retsinstans og har i første omgang fået afslag på jobbet. Arbejdsgiveren kontakter ham nogle måneder senere med henblik på midlertidig ansættelse med løntilskud i en anden stilling. Funktionen i denne stilling indebærer bl.a. telefoniske forhandlinger og retsmøder. Jobcentret bevilger ansættelse med løntilskud (Isbryderordning). Datamatiker med følger efter benbrud er kørestolsbruger. Han søger job indenfor ITområdet. Er bevilget BPA via kommunen. Ansættes i IT-afdeling med løntilskud (Isbryderordning). Hans private hjælper ansættes nu i 12 timer pr. uge som personlig assistent til de praktiske opgaver i jobbet, som han behøver hjælp til. Han blev færdiguddannet for 1 år siden. Køkkenassistent med omfattende høretab Nyuddannet køkkenassistent ansættes i løntilskudsjob (Isbryderordning) i køkkenet i et ældrecenter. Derudover bevilges tilskud til tolkebistand 1 time pr. uge til personalemøder mv. og personlig assistance i 10 timer pr. uge til kommunikation omkring arbejdsopgaver. VVS-tekniker, som er kørestolsbruger bevilges løntilskud (Isbryderordning) ved ansættelse i et entreprenørfirma. Han ansættes umiddelbart før hans uddannelse er 2 år gammel Isbryderordningen for nyuddannede med funktionsnedsættelse

70 Fortrinsret for personer med funktionsnedsættelse Personer med funktionsnedsættelse kan i nogle tilfælde have svært ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked - uanset at de har de nødvendige kvalifikationer. Ved besættelse af ledige stillinger og ved tildeling af visse bevillinger hos offentlige arbejdsgivere har personer med funktionsnedsættelse fortrinsadgang, hvis arbejdsgiveren vurderer, at personen er lige så kvalificeret, som de øvrige ansøgere. 8

71 Fortrinsadgang for personer med handicap - hvad - hvordan - til hvem? Kompensationslovens kap. 2. Ved besættelse af ledige stillinger er offentlige arbejdsgivere forpligtet til at give fortrinsadgang til en person, der på grund af funktionsnedsættelse har vanskeligt ved at opnå ansættelse på det almindelige arbejdsmarked. Fortrinsadgangen sikres ved retten til en ansættelsessamtale og en efterfølgende forhandlingspligt. Fortrinsadgang gælder tilsvarende ved udstedelse af bevillinger til stadepladser, kiosker og ved uddeling af hyrevognsbevillinger. Offentlige arbejdsgivere Fortrinsadgang kan kun anvendes ved ansøgninger til offentlige arbejdsgivere, dvs.: Statslige virksomheder Kommunale eller regionale virksomheder Kommunale og regionale fællesskaber Virksomheder, hvor det offentlige ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen Organisationer, foreninger, selskaber, institutioner m. v., hvor mindst 50 pct. af udgifterne dækkes af offentlige tilskud Hvem kan søge? Personer, der på grund af funktionsnedsættelse har eller kan have vanskeligt ved at få job Personer, der er i job, og som på grund af funktionsnedsættelse vanskeligt kan skifte job Hvilke stillinger? Ledige offentlige stillinger på alle niveauer Hyrevognsbevillinger Ledige stadepladser, pølsevogne og kiosker Hvordan sker fortrinsindstilling? Der er 2 muligheder: Via jobcentret, der retter henvendelse til arbejdsgiveren om, at fortrinsreglerne tages i anvendelse Uden om Jobcentret: Personen gør i sin ansøgning opmærksom på, at han/hun søger med fortrin på grund af funktionsnedsættelse - (uden at jobcentret kontaktes) Spillereglerne omkring ansættelsesproceduren: Når en person henvender sig til jobcentret og ønsker at søge en stilling med fortrinsadgang skal jobcentret vurdere: 1) om personen er omfattet af personkredsen for fortrinsadgang og 2) opfylder kvalifikationskravene i den opslåede stilling Er dette tilfældet retter jobcentret henvendelse til arbejdsgiver (se eksempel på skrivelse senere i afsnittet). Den ledige stilling søges på vanlig vis, og der gøres samtidig opmærksom på, at stillingen søges med fortrinsadgang. Arbejdsgiver er forpligtet til at indkalde til ansættelsessamtale, når personen er indstillet med fortrinsadgang via jobcentret. Når en person søger med fortrin uden om jobcentret er arbejdsgiver ligeledes forpligtet til indkalde til samtale med mindre personen ikke opfylder de formelle uddannelseskrav. Såfremt personen efter jobsamtalerne - ikke findes bedst kvalificeret og derfor ikke ønskes ansat, skal der redegøres skriftligt for dette til jobcentret (redegørelsen kan sendes via mail) Fortrinsadgang

72 På baggrund af redegørelsen skal der gennemføres en forhandling, der skal sikre, at kvalifikationer og potentiale er indgået i vurderingen og at personen ikke er afvist pga funktionsnedsættelse. Jobcentret skal sikre, at arbejdsgiver kender til mulighederne for kompensering. Ansættelsesproceduren skal afvente forhandlingen. Efter forhandlingen skal jobcentret udarbejde referat, der sendes til ansøger og til virksomhed. Arbejdsgiver skal sende afslag, der opfylder Forvaltningslovens regler, bl.a. Kapitel 6 om begrundelse. Forhandlingspligten Hvis den offentlige arbejdsgiver efter ansættelsessamtalen ikke tilbyder stillingen til ansøgeren, skal arbejdsgiveren vente med at besætte stillingen/bevillingen, indtil afslaget er forhandlet med Jobcentret. Dette gælder også, selv om ansøgeren selv har rettet henvendelse til den offentlige arbejdsgiver eller myndighed. Den offentlige arbejdsgiver skal udarbejde en skriftlig redegørelse for afslaget og sende den til Jobcentret, før en forhandling kan finde sted. Det er denne redegørelse, der danner baggrund for forhandlingen med Jobcentret. Efterfølgende udarbejder Jobcentret et referat af forhandlingen og sender kopi til ansøgeren. Uanset reglerne om fortrinsadgang, er det arbejdsgiveren/myndigheden, der vurderer, hvem der er den bedst kvalificerede ansøger - og træffer afgørelse om, hvem der skal ansættes i den ledige stilling eller tildeles den ledige bevilling. øvrigt ønsker at ansætte på fleksjobvilkår. Ansættes man derimod i en stilling på ordinære vilkår vil jobcentret være forpligtet til at vurdere om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt. Klagemuligheder En person med funktionsnedsættelse, der har fået afslag på ansættelse eller tildeling af bevilling efter kap. 2, kan inden 4 uger anmode fremsende klage til jobcentret i bopælskommunen. Jobcentret sender berettiget klage videre til Ankestyrelsen. Eksempler, hvor der er brugt fortrinsadgang: Sociolog med sclerose Nyuddannet sociolog med sclerose søger deltidsjob i kommunal forvaltning. Har søgt mange job. Vælger at bruge reglerne om fortrinsadgang for at være sikker på at komme til samtale. Efter at have brugt fortrinsadgang tre gange, får hun ansættelse. Bibliotekar, som har et omfattende høretab søger forgæves mange ordinære job uden at bruge reglerne om fortrinsadgang. Vælger derefter at benytte fortrinsadgang og kommer derfor til samtaler. Dette medfører, at hendes jobsøgning bliver mere målrettet, og hun får efter mange ansøgninger job via fortrinsadgang på forskningsinstitution. Hun ansættes i isbryderordning. Reglerne fremgår af bekendtgørelsen om kompensation til handicappede i erhverv kapitel 2, 2-9. Se Guidens kapitel Kan fleksjobbevilgede søge job med fortrin? Der er intet til hinder for at søge et job med fortrin, hvis man er i stand til at udfylde det, på trods af de skånehensyn, der er aftalt ifm fleksjobbevillingen, fx. et deltidsjob med få timer, såfremt arbejdsgiveren i Fortrinsadgang

73 Arbejdsmand med ADHD søger job som medarbejder ved kommunens tekniske afdeling i de grønne områder. Han har erfaringer fra arbejde som medhjælper hos en anlægsgartner og som medhjælper i et boligselskab (ufaglært ejendomsservice). Han har, pga. sine kognitive vanskeligheder, svært ved at følge instruktioner og lader sig let distrahere. Han søger jobbet med fortrinsadgang, kommer til samtale og får jobbet. Der bevilges 5 timer personlig assistance ugtl. mhp. gentagelse af instruktioner og hjælp til at fokusere på opgaven Fortrinsadgang

74 Eksempler på bevillingsskrivelser De indarbejdede eksempler på skrivelser er tænkt som inspiration og vejledning til at udforme egne bevillings- og afslagsskrivelser!

75 Hyrevognsnævnet Smørumnedre Kommune Hovedvejen 55 xxxx Smørumnedre Dato Journalnr. Cpr.nr. Indstilling vedr. tildeling af hyrevognsbevilling til Peter Jensen, Søndermarken 77, xxxx Smørumnedre i henhold til LBK. nr. xxx af xx/xx om Kompensation til Handicappede i Erhverv mv. Jobcenter Smørumnedre tager hermed initiativ til at gøre Lovbekendtgørelsens kap. 2 vedr. fortrinsadgang gældende. Jf. 3 har en person, der på grund af et handicap har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, fortrinsadgang til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere, bevilling til stadepladser, kiosker og hyrevogsbevilling. mv. Peter Jensen har ved personlig henvendelse til Jobcenter Smørumnedre gjort opmærksom på, at han ønsker at benytte sig af bestemmelserne om fortrinsadgang i forbindelse med sin ansøgning til de opslåede, ledige hyrevognsbevillinger. Jobcenter Smørumnedre kan i denne sammenhæng oplyse, at Peter Jensen på grund af funktionsnedsættelse findes omfattet af lovgivningens bestemmelser med de deraf følgende rettigheder. Peter Jensen har kørt som taxachauffør på fuld tid siden medio 2xxx, og han kan udføre de opgaver, der normalt påhviler føreren af en hyrevogn. Jobcenter Smørumnedre vurderer, at taxaerhvervet er Peter Jensens bedste mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet og finder det vanskeligt at pege på anden ideel beskæftigelse. Han indstilles derfor med fortrinsret til en ledig hyrevognsbevilling. Jobcenter Smørumnedre gør venligst opmærksom på Peter Jensens ret til en personlig samtale med henblik på tildeling af bevilling. Såfremt Peter Jensen ikke umiddelbart tildeles bevillingen, henledes opmærksomheden på 3 i Bekendtgørelse om Kompensation til Handicappede i erhverv m.v. vedr. forhandling. Med venlig hilsen

76 Uddannelse og funktionsnedsættelse - hvem gør hvad Dansk handicappolitik bygger på princippet om sektoransvar. Det betyder, at den sektor i samfundet, der tilbyder og finansierer en bestemt ydelse til mennesker med funktionsnedsættelser, med de specielle hensyn eller hjælpemidler, der er nødvendige for den enkeltes deltagelse. 9

77 Uddannelse og funktionsnedsættelse - hvem og hvordan? Dansk handicappolitik bygger på princippet om sektoransvar. Det betyder at den sektor i samfundet, der tilbyder og finansierer en bestemt ydelse skal sikre, at alle, med eller unden funktionsnedsættelse, kan anvende den. For undervisningsområdet betyder det, at også mennesker med funktionsnedsættelse skal kunne modtage undervisning i de institutioner, som i øvrigt udbyder undervisning. Den kompenserende støtte, som en uddannelsessøgende med funktionsnedsættelse har brug for, skal derfor kunne stilles til rådighed af den enkelte uddannelsesinstitution. Det gælder: 1. Uddannelsesstedets fysiske tilgængelighed, og 2. Behovet for kompenserende foranstaltninger. Specialpædagogisk støtte (SPS) SPS skal sikre, at elever og studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre. Eksempler på kompenserende foranstaltninger: SpecialPædagogisk Støtte kan fx bestå i: 1. Særligt tilrettelagte undervisningsforløb 2. Tegnsprogs/skrive/MHS-tolkning 3. Hjælpemidler og instruktion i brug heraf 4. Særligt udformede undervisningsmaterialer 5. Personlig assistance og sekretærhjælp. 6. Særlige vilkår for og arbejdsformer under prøver og eksaminer Listen er ikke udtømmende, men alene eksempler på specialpædagogisk støtte. Støtten skal alene bruges i forbindelse med den almindelige undervisning. Uddannelser med SPS: Erhvervsuddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Landbrugets grunduddannelse SOSU/PAU (Pædagogisk assistentuddannelse Studieophold i udlandet, som er godkendt som en del af den danske uddannelse, den studerende er ved at tage, og som berettiger til SU Videregående uddannelser i udlandet, som er godkendt til SU. Der kan ikke bevilges SPS til uddannelser under lov om åben uddannelse, for eksempel HD eller merituddannelser. Hvem gør hvad? Den uddannelsessøgende ansøger om kompensation i samarbejde med uddannelsesstedet og læreren/studievejlederen. Søg mere information på: Overgang til ungdomsuddannelse På linket: ses, hvordan ungdomsuddannelserne kan tage imod unge med funktionsnedsættelse eller andre særlige behov og sikre den nødvendige støtte og rådgivning. Handicaptillæg Har man en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, kan man få et tillæg til SU en i forbindelse med videregående uddannelse. Betingelsen er, at funktionsnedsættelsen giver betydelige begrænsninger i evnen til at have erhvervsarbejde ved siden af uddannelsen (studenterjob). Tillægget 9.1 Uddannelse og funktionsnedsættelse

78 kompenserer for den manglende mulighed for at have en indtægt ved siden af SU en. Det kaldes derfor Handicaptillæg. EGU og kompensering: EGU er en kompetencegivende individuel uddannelse, hvor praktikophold kombineres med relevante skoleophold hentet fra en række eksisterende uddannelser, eksempelvis erhvervsuddannelser, højskoler, produktionsskoler og arbejdsmarkedsuddannelser. Elever i et egu forløb har krav på specialpædagogisk støtte (SPS) efter de regler, der gælder for de uddannelsesaktiviteter, som de enkelte uddannelseselementer er hentet fra, og der kan ved behov suppleres med ekstra støtte. Da EGU er en kommunal forpligtelse, finansierer kommunen den specialpædagogiske støtte i de tilfælde, hvor ikke andet følger af anden lovgivning. STU og kompensering: Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov henvender sig til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov under 25 år, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes specialpædagogisk støtte. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at de unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. For Ungdomsuddannelse for Unge med Særlige Behov gælder, at hvor der er tale om elementer af ordinær undervisning, finansieres denne efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende aktivitet. Specialpædagogisk støtte eller mentor bevilges af kommunen eller evt. efter de regler, som gælder for aktiviteten. AMU og kompensering: Hjælpemiddelinstituttet hjælper uddannelsesinstitutionerne med at afdække behov og muligheder for udstyr og hjælpemidler, leverer og opsætter udstyret og instruerer kursisten i brugen af hjælpemidlet. Kompenserende foranstaltninger kan herudover bevilges efter de regler, som i øvrigt gælder for aktiviteten. (For eks ledige i tilbud efter LAB eller beskæftigede i efteruddannelse / efter- og videreuddannelse) (fra Socialstyrelsens hjemmeside): regler-om-stotte-til-hjaelpemidler/under-uddannelse-1/arbejdsmarkedsuddannelser-amu : AMU Hjælpemiddelservice har til formål at understøtte, at AMU-systemet også tilgodeser kursister med funktionsnedsættelser. Nogle af disse kursister har brug for særligt udstyr eller hjælpemidler for at kunne gennemføre kursusforløb på lige fod med andre deltagere. AMU Hjælpemiddelservice stiller udstyr og hjælpemidler gratis til rådighed for de pågældende deltagere. Som kursist på et AMU kursus kan man få støtte under sit kursusforløb uanset kursets varighed. For at opnå støtten er det vigtigt, at man henvender sig til AMU kursusstedet i så god tid som muligt. Ved behov for tegnsprogstolk til AMU kursusdeltagelse (eller anden form for tolkning pga hørehandicap) rettes henvendelse til AMU s vejleder, der søger Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. SPS-kontoret behandler ansøgningen i løbet af få dage og rekvirerer tolken via Den Nationale Tolkemyndighed Løntilskud til elever/lærlinge med omfattende funktionsnedsættelse, LAB 56: Fra LOV nr af 20/12/2006: Tilskud til visse revalidenders elev- og lærlingeuddannelse. Fra Lovbemærkningerne: Arbejdsgivere kan få tilskud til lønnen i elev- og lærlingeforhold, hvis revalidenden som følge af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer kun kan yde en meget begrænset arbejdsindsats Der er alene tale om tilskud til lønnen, hvorfor kompensation som vanligt bevilges som Specialpædagogisk Støtte (SPS) mv. Gældende satser for løntilskud pr. time. anvendes. 9.2 Uddannelse og funktionsnedsættelse

79 UDDANNELSE MÅLGRUPPER - HVAD OG HVORDAN? HVEM HAR FORPLIGTELSEN TIL AT BEVILGE KOMPENSATION? Almen voksenuddannelse Revalidender/forrevalidender Ledige med jobplan Kommunen (SEL). Primært jobcenter (LAB/Komp.lov). 8., 9., 10. kl. på VUC (AVU) (Kompenserende foranstaltninger søges i samarbejde med studie-vejlederen). Kommunen (SEL). Tegnsprogstolkning til studerende med hørehandicap. Kommunen. Den Nationale Tolkemyndighed. Folkeskolen Der søges via PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning) Bopælskommunen skal sørge for nødvendige specialpædagogiske hjælpemidler og undervisning i henhold til Folkeskoleloven. HF på VUC Kompenserende foranstaltninger søges i samarbejde med studievejlederen. VUC har forpligtelsen. Midlerne findes på VUC. HF/Gymnasium Kompenserende foranstaltninger søges i samarbejde med studievejlederen. Gymnasiet har forpligtelsen. Erhvervsuddannelser: Teknisk Skole Der bevilges nødvendig kompensation for elever på erhvervsskolerne og i praktik. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. (STUK) Kompenserende foranstaltninger søges i samarbejde med studievejlederen. 9.3 Uddannelse og funktionsnedsættelse

80 UDDANNELSE MÅLGRUPPER - HVAD OG HVORDAN? HVEM HAR FORPLIGTELSEN TIL AT BEVILGE KOMPENSATION? AMU Nødvendig kompensation, herunder praktisk bistand/ hjælpemidler bevilges iht. AMU-SPS-lovgivningen. (Evt. LAB/Kompensationslov) Søges i samarbejde med AMU-vejleder (evt. jobcentret iht. Lov om Kompensation til Handicappede i Erhverv) Hjælpemidler: AMU. Personlig assistance: SPS/Jobcenter. Videregående uddannelser: - korte - mellemlange - lange, bl.a. universitetsuddannelse (Søges i samarbejde med uddannelsesstedets studievejleder). EGU SPS-lovgivningen Lov om Specialpædagogisk Støtte. Se mere på - og se under handicapstøtte. En 2 eller 3 årig individuelt sammensat uddannelse med elementer fra forskellige skoleformer, med meget praktik og kun lidt teori. Der indgår ofte dele af erhvervsuddannelser. Kompetencebevis. SPS administreres af Styrelsen for Undervisning og kvalitet. (STUK) Se mere på - og se under handicapstøtte Lovgrundlag: Lov om Kompensation til Handicappede i Erhverv (Se guidens kap. 5). SPS - hvis erhvervsuddannelse Uddannelsesguiden: erhvervsuddannelsereudveud/erhvervsgrunduddannelse_egu.aspx EGU-uddannelse foregår ofte på ungdomsskole eller produktionsskole. Plan via UUvejlederen EMU: egu/index.html UVM s vejledning om EGU Uddannelsen: Publikationer/Publikationer/Erhvervsuddannelser/2010/Vejledning%20 om%20egu.aspx 9.4 Uddannelse og funktionsnedsættelse

81 UDDANNELSE MÅLGRUPPER - HVAD OG HVORDAN? HVEM HAR FORPLIGTELSEN TIL AT BEVILGE KOMPENSATION? STU Unge med udviklingshandicap og andre unge med særlige behov, der ikke er i stand til at gennemføre anden uddannelse, har ret til en 3-årig ungdomsuddannelse. Målet er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Kompetencebevis udstedes. Uddannelsesplan via UU-vejlederen. Lov om Ungdomsuddannelse for Unge med Særlige Behov. Kommunen som led i en uddannelsesplan. Hvis uddannelsen gennemføres som indsats i henhold til LAB, kap vejledning og opkvalificering, bevilges efter LAB/Kompensationsloven. særlige behov. Efter- eller videreuddannelse: - Ledige med jobplan - Lønmodtagere og selvstændige der, uden for arbejds tiden, deltager i efter- eller videreuddannelsesforløb. Ansøgning til uddannelsesinstitutionen i samarbejde med studievejlederen om nødvendige hjælpemidler/indretning. Bevilling af: Personlig assistance under efter- og videreuddannelse: (Sekretær/lektiehjælp/døvetolk) bevilges af jobcentret i henhold til Lov om Kompensation til Handicappede i Erhverv (Se guidens kap. 5). Bevilling af: Hjælpemidler/ arbejdspladsindretning: Jobcentret i bopælskommunen. Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats. (Se guidens kap. 6). 9.5 Uddannelse og funktionsnedsættelse

82 Henvisninger og links Oversigt over andre relevante organisationer, links m.v. 11

83 Henvisninger og links Ankesystemet: Ankestyrelsen Ankestyrelsen er øverste klageinstans på velfærdsområdet. Borgernes retssikkerhed er styrelsens omdrejningspunkt. Desuden udarbejder Ankestyrelsen undersøgelser og statistikker om velfærdsudviklingen til ministerier, politikere, kommuner og offentligheden. Styrelsen anvender derved sin samlede viden til at sikre et helhedsorienteret perspektiv på velfærdsområdet. Ankestyrelsen er en del af Social & Integrationsministeriet. Vedr. kommunale afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet: Ankestyrelsen Aalborg 7998 Statsservice Vedr. andre henvendelser: Ankestyrelsen København Teglholmsgade København SV [email protected] Der kan dog klages til Folketingets Ombudsmand og anlægges retssag mod ankenævnet ved Landsretten. Med de nye jobcentre, hvor staten og kommunen arbejder sammen om at få alle ledige i beskæftigelse, er det naturligt med en samlet klageinstans, der kan behandle alle klager over afgørelser fra kommunen og staten i jobcenteret Henvisninger og links

84 Arbejdsmarkedskontorerne (AMK) Med ikrafttrædelse af beskæftigelsesreformen i 2015 er de fire Beskæftigelsesregioner i Danmark nedlagt. I stedet er der etableret tre Arbejdsmarkedskontorer under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Arbejdsmarkedskontorerne er kontorer i STAR og fungerer som STARs regionale forankring, der i samarbejde med STARs Implementeringskontor og fagkontorerne skal understøtte, at politiske reformer og initiativer implementeres bedst muligt i jobcentre, a-kasser m.fl. Arbejdsmarkedskontorerne skal bl.a. understøtte netværksaktiviteter for jobcenterchefer og teamledere i jobcentrene med fokus på implementering af reformer samt styrke servicen overfor virksomhederne. Arbejdsmarkedskontorerne skal bygge bro mellem politik og konkret indsats og mellem jobcentre og Styrelsens fagkontorer. Arbejdsmarkedskontorerne betjener De Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). Kontaktoplysninger: Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Nybrogade 16, 1. sal 9000 Aalborg Tlf.: Hovedmail: [email protected] Arbejdsmarkedskontor Syd Dannebrogsgade 3, 2. sal 5000 Odense C Tif.: [email protected] Arbejdsmarkedskontor Øst Ny Østergade Roskilde Tlf.: Telefontid mandag-fredag [email protected] (bruges også til sikker mail). Beskæftigelsesministeriet Beskæftigelsesministeriet har ansvaret for den samlede indsats over for alle typer af ledige. Det gælder både ledige kontanthjælpsmodtagere og ledige dagpengemodtagere. Derudover har Beskæftigelsesministeriet ansvaret for regler og rammer for ansættelses- og arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og arbejdsskader, for forsørgelsesydelser til alle med fuld eller delvis arbejdsevne og for jobformidling, virksomhedsservice og aktive tilbud. Ved Stranden København K Tlf [email protected] 11.2 Henvisninger og links

85 Beskæftigelsesrådet rådgiver beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken. Beskæftigelsesrådet består af 1 formand og 26 andre medlemmer. Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af Beskæftigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder. De Regionale Arbejdsmarkedsrådsråd (RAR) De Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR erne) varetager følgende opgaver: Indgår i et samspil med kommunerne og understøtter beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommunerne Rådgiver og går i dialog med kommunerne om udviklingen af beskæftigelsesindsatsen Samarbejder og koordinerer beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og andre aktører, herunder VEU-centre og de regionale Vækstfora Koordinerer virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed Godkender den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje Varetager forvaltningsopgaver, herunder virksomheders varsling af større afskedigelser efter vars lingsloven, afgiver udtalelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i sager om meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse til tredjelandsstatsborgere mv. Castberggård - Døve og hørehæmmedes højskole, kursuscenter & jobcenter. På Castberggård arbejdes for og sammen med brugergrupperne for ligestilling af døve, hørehæmmede og CI-implanterede med resten af samfundet. Højskolen tilbyder en lang række varierede kurser og højskoleforløb til tegnsprogsbrugere, høreapparatbrugere, CI-implanterede og andre med høreproblemer. Job- og Udviklingscenteret arbejder med ligestilling på jobmarkedet. Der tilbydes jobskaffelse og jobfastholdelse for alle med høreproblemer uanset hvor i landet det måtte være. Kursus- og feriecenteret tilbyder attraktive faciliteter, der er indrettet med særligt hensyn til mennesker, der har høreproblemer. Castberggård udvikler og indgår i diverse projekter og partnerskaber, hvor læring og udvikling er centrale elementer. Castberggård leder og administrerer Tegnsprogsskole Vest i samarbejde med Fredericia Skolen og Nyborg Skolen. Østerskovvej 1, Urlev 8722 Hedensted Tlf Teksttelefon Fax Center for Døve Yder service til døve, døvblinde, døvblevne og svært hørehæmmede over hele landet. Centret er opdelt i regioner, som administrerer tegnsprogstolke og konsulenttjeneste for alle døve, døvblinde, døvblevne og svært hørehæmmede. Center for Døve, Generatorvej 2 A, 2730 Herlev Tlf Teksttelefon Fax [email protected], Henvisninger og links 11.3

86 Det Centrale Handicapråd (DCH) Rådgiver regeringen, Folketinget og andre om handicapspørgsmål og er forum for dialog mellem centrale aktører på handicapområdet. Rådet blev etableret i 1980 og fik ny sammensætning i Rådet er uafhængigt og består af en formand og 16 medlemmer. De fleste medlemmer er indstillet af forskellige organisationer, og alle bliver udpeget af social- og integrationsministeren. Derudover har rådet to observatører: Én fra Social- og Integrationsministeriet og én fra Institut for Menneskerettigheder. Det Centrale Handicapråd skal vurdere samfundsudviklingen set i lyset af FNs handicapkonvention og have et mere specifikt fokus på udvalgte aspekter af konventionen. Inklusion, tilgængelighed og nedbrydelse af fordomme er centrale opgaver for rådet. Bredgade 25 Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf Center for Tegnsprog - Tolkeuddannelsen Adresser: København: Center for Tegnsprog - Tolkeuddannelsen, Ejbyvej Skovlunde Tlf. direkte: Aarhus: Center for Tegnsprog - Tolkeuddannelsen Peter Sabroes Gade Aarhus C Tlf Dansk Handicap Forbund Interesseorganisation, der arbejder for, at mennesker med handicap får de samme muligheder i samfundet som ikke-handicappede. Målet er at skabe et samfund med lige muligheder for alle. Dansk Handicap Forbund Blekinge Boulevard Taastrup Tlf [email protected]

87 DH - Danske Handicaporganisationer Danske Handicaporganisationer (DH) er en sammenslutning, som dækker alle handicap og består af 32 handicaporganisationer i Danmark med tilsammen medlemmer. DH Blekinge Boulevard Taastrup Tlf Fax: [email protected] DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet Rådgiver om handicapkompenserende ydelser i sager mellem borger og typisk en kommune. Vi er en uvildig part i sagen og er organiseret som selvejende institution under Social- og Integrationsministeriet. Rådgivningen er gratis. DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet Jupitervej Kolding Tlf [email protected] Handicappede Bilister Foreningen hjælper med rådgivning og støtte til erhvervelse af handicapbil og andre motoriserede hjælpemidler gennem et samarbejde med både leverandører og offentlige myndigheder. Handicappede Bilister Handicappede studerende og kandidater (HSK) Foreningen startede i 1985 med det formål at forbedre lokale- og adgangsforholdene på Universitetet. I februar 1992 blev foreningen landsdækkende og udvidet til også at omfatte kandidater med videregående uddannelser, heraf navnet Handicappede Studerende & Kandidater. HSK har personlig, skriftlig samt telefonisk rådgivning. Alle medlemmer - uanset hvor i uddannelsesforløbet eller i hvilken jobsituation, vedkommende er - kan henvende sig Henvisninger og links

88 HSK Københavns Universitet Njalsgade 130 lokale København S Tlf [email protected] Handicapidrættens Videnscenter Samler og formidler viden om tilpasset idræt og job til mennesker med nedsat funktionsevne. Centret yder gratis rådgivning til professionelle, personer med handicap, studerende og andre interesserede. Handicapidrættens Videnscenter arbejder for, at mennesker med handicap får mulighed for at deltage i arbejdsliv, idræt og fritidsaktiviteter efter eget valg. Videnscentret indsamler og bearbejder viden om tilpasset idræt og job og stiller den gratis til rådighed for enhver, som ønsker det. Tilbyder: Gratis rådgivning og vidensdeling Hjælp til at komme i job Samarbejde om idræts- og arbejdslivsprojekter Havnevej Roskilde Tlf Fax [email protected] Hjælpemiddelinstituttet Hjælpemiddelinstituttet er et nationalt center, der udvikler og formidler viden om, hvordan hjælpemidler og teknologiske løsninger kan bidrage til, at mennesker med funktionsnedsættelser får mulighed for at udnytte deres fulde potentiale. Fusioneret med Socialstyrelsen i Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri - VIHS. Tlf www. hmi.dk 11.6 Henvisninger og links

89 Hovedstadens Ordblindeskole Yder støtte til ordblinde til at klare sig i studierne, på arbejdsmarkedet, i hverdagen og i fritiden. Tester for læse- og skrivevanskeligheder (ordblindhed) Rådgiver om ordblindhed - årsager og følger, undervisningstilbud til ordblinde, støttemuligheder, kompenserende hjælpemidler, læse- og skrivestøttende software til pc og test Tilbyder ordblindeundervisning for voksne og FVU, studiestøtte til fx opgaveskrivning og eksamensforberedelse, instruktion i brug af hjælpemidler og undervisning på små hold med op til 6 deltagere Trondhjems Plads København Ø Tlf [email protected] Høreforeningen Optager medlemmer, der enten selv er ramt af høretab, har familie med høreproblemer i en eller anden form eller mennesker med interesse for at fremme arbejdet for hørehæmmede. LBH s formål er gennem forebyggende arbejde at virke for bevarelse af hørelsen. Desuden varetages hørehæmmede og døvblevnes interesser over for myndigheder og offentlighed. Blekinge Boulevard Taastrup Tlf Teksttelefon [email protected] Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) Instituttet for Blinde og Svagsynede er et nationalt kompetence- og rehabiliteringscenter for mennesker med nedsat syn. IBOS tilbyder rådgivning, udredning, individuelt tilrettelagte rehabiliteringstilbud, bo-træning og bo-ophold, beskyttet beskæftigelse og aktivitetstilbud, undervisning og uddannelse for borgere med synsnedsættelse eller blindhed. Rymarksvej Hellerup Tlf ibos(at)ibos.dk Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP) LAP er stiftet i LAP er en organisation, hvor nuværende og tidligere psykiatribrugere støtter hinanden, tager fælles initiativer, formulerer en politik og stiller krav vedrørende vore egne interesser. LAP er uafhængig af partipolitiske, økonomiske, behandlingsmæssige og religiøse interesser. Store Glasvej Odense C Telefon: (Sekretariatets telefontid: mandag-torsdag kl ) E-post : [email protected] Henvisninger og links 11.7

90 Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Ministeriet arbejder for at sikre borgerne en velfungerende, effektiv og tidssvarende decentral offentlig sektor. Målet er at styrke den enkeltes mulighed for livsudfoldelse og for at deltage i - og bidrage til - samfundet. Holmens Kanal København K Tlf [email protected] PTU - Landsforeningen af polio-, trafik-, og ulykkesskadede PTU er en forening for personer med varigt bevægelseshandicap. Foreningen har rødder tilbage til 1945, hvor den blev etableret på grund af polioepidemier (børnelammelse). I dag har polioramte stadig en central plads i foreningen, om end der - heldigvis - ikke længere er risiko for at blive ramt af polio her i landet, da vi i de sidste mange år har haft effektiv vaccine mod polio. Foreningen har opbygget en meget stor viden om bevægelseshandicappedes forhold. Derfor har vi gennem årene udvidet vores medlemskreds til at omfatte flere grupper. I dag udgør trafikskadede med fx whiplash en stor del af vores medlemmer, ligesom ulykkesramte med lammelser finder vej til os og nyder godt af vores mange medlemsfordele. PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for personer med alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Det er vores mål: At være den foretrukne forening for personer med alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom At have samfundsmæssig indflydelse på alle niveauer At have højeste kvalitet i alle dele af organisationen At samarbejde med danske og internationale organisationer og forskere Hovedafdeling Rødovre Fjeldhammervej Rødovre Tlf.: [email protected] Afdeling Risskov P.P. Ørums Gade Aarhus C Tlf.: Sjældne Handicap Rådgivning om sjældne handicap for borgere og fagfolk. Rådgivning om sjældne handicap for borgere varetages af Socialstyrelsens Team Sjældne Handicap. Kontakt rådgivningen via Socialstyrelsens hjemmeside: Tlf

91 Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering (STAR) er en styrelse under beskæftigelsesministeriet. STAR skal fremme en effektiv arbejdsmarkedspolitik, hvor virksomheder får den nødvendige arbejdskraft, og flest mulige borgere er i job eller uddannelse. STAR trådte i kraft 1. januar 2014 og erstatter de to tidligere styrelser Arbejdsmarkedsstyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. STAR består af 13 kontorer samt Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Styrelsen er ansvarlig for de regionale Workindenmark-centre (i København, Odense og Århus), Specialfunktionen Job og Handicap samt beskæftigelsesregionerne. Desuden hører Cabi og VFSA også under STAR. Njalsgade 72A 2300 København S. Telefon: [email protected] Tolkeadministration - Se under Center for Døve 11.9 Henvisninger og links

92 Revalidering Tilbud om erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet. Kan bl.a. bestå af: - vejledning og opkvalificering, herunder uddannelse. - virksomhedspraktik. - ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. - hjælp til etablering af selvstændig virksomhed. 12

93 Revalidering - erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp Lovgrundlag Lovbekendtgørelse om Aktiv Socialpolitik, kap. 6 Den gode revalidering : LAS 46. Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse og særlig ydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden. Stk. 2. Kommunen giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv. Stk. 3. En revalidend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens indtægts- og formueforhold. Formålet med revalidering er at give personen: Kompetencer, som bringer personen tættere på arbejdsmarkedet Kompetencer, som kan give mulighed for selvforsørgelse Udarbejdelse af revalideringsplan: Vær opmærksom på borgerens ressourcer Hav fokus på de formelle krav til afgørelsens form, herunder hvilken lovhjemmel der henvises til. Husk klagevejledning Vær opmærksom på at tilvejebringe et fyldestgørende afgørelsesgrundlag, herunder fyldestgørende dokumentation for alle oplysninger om borgerens funktion Sørg for at ressourceprofilen er fyldestgørende omkring borgerens helbredsmæssige forhold og ressourcer Sørg for fyldestgørende og godt beskrevet arbejdsprøvning Foretage en samlet vurdering i forhold til det almindelige arbejdsmarked og uddannelsesmuligheder og i forhold til viften af tilbud i beskæftigelseslovgivningen Under revalideringsforløbet: Husk opfølgning på revalideringsplanens milepæle Inspiration og kilde: PRAKSISUNDERSØGELSE Revalidering Lov om aktiv social politik kap Ankestyrelsens Praksisundersøgelser REVALIDERING AFSLAG ELLER BEVILLING December Revalidering 12.1

94 Fleksjob Ansættelse på særlige vilkår hos private og offentlige arbejdsgivere eller til selvstændige erhvervsdrivende til fastholdelse i egen virksomhed. Fleksjob kan oprettes/ bevilges til personer: - der har en varig begrænsning i arbejdsevnen - og som ikke kan opnå eller fasholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. - og som ikke modtager førtidspension 13

95 13.1 Fleksjob hvad - hvordan - til hvem? Hvad er fleksjob? Ansættelse på særlige vilkår hos private eller offentlige arbejdsgivere (LAB 70) Støtte til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed. ( 70 g) o Ansættelse med tilskud i egen virksomhed (fleksjob, bevilget før 1/1-13) o Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende (efter 1/1-13)) Fleksjob er - for personer under 40 år - som udgangspunkt midlertidige ved perioder af fem år. Arbejdsgiver udbetaler løn til den fleksjobansatte for den arbejdsindsats, han/hun reelt yder. Kommunen udbetaler derudover et tilskud til den fleksjobansatte. Intet krav om merbeskæftigelse eller om at der skal udføres arbejde, som ellers ikke ville være blevet udført. Personkredsen: LAB 2 nr.7. Arbejdsevnen skal være varigt og væsentligt begrænset, og det skal være vurderet, at der kan ske en udvikling af arbejdsevnen. Det skal være dokumenteret, at personen har en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne, der medfører, at personen hverken nu eller på sigt kan arbejde på ordinære vilkår, herunder efter de sociale kapitler i overenskomsterne, ligesom alle muligheder for at bringe eller fastholde personen i ordinær beskæftigelse er afprøvet eller er vurderet ikke at være relevante. Vejledning om fleksjob: Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og den pågældende kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension. Personer, hvis arbejdsevne permanent er meget begrænset, eller personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at arbejdsevnen ikke vil kunne forbedres, vil kunne tilkendes førtidspension. Ressourceforløb er ikke et absolut krav før bevilling af fleksjob. Lovgrundlag : LAB Kapitel Jobcenteret sørger for, at personer under folkepensionsalderen, jf. 1 a i Lov om Social Pension, med varige begrænsninger i arbejdsevnen, jf. 2, nr. 7, har mulighed for 1) ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter 70 eller 2) støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed efter 75 før 1/ og 70g efter 1/ Hvem har ansvaret? Bopælskommunen for den, der ønsker et fleksjob eller tilskud til fastholdelse af beskæftigelsen i egen virksomhed. Visitation til fleksjob 70. Jobcenteret giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Stk. 2. Jobcentret kan endvidere give tilbud om fleksjob til personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles. Stk. 3. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen. Krav om afklaring af borgerens arbejdsevne Vejledning om fleksjob: Vejen til arbejdsmarkedet skal understøttes gennem sociale støttetilbud, beskæftigelsestilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og sundhedsrettede tilbud. Fleksjob 13.1

96 Afklaringen: Skal sigte mod beskæftigelse på normale vilkår og ikke på bevilling af fleksjob Skal tilrettelægges individuelt Varighed og fremmøde skal kunne danne grundlag for vurdering af arbejdsevnen Fokus på belysning af ressourcer Jobcenteret skal afklare, hvor mange timer og med hvilken intensitet/produktivitetsgrad den fleksjobvisiterede kan arbejde i jobbet, og at personens skånehensyn bliver tilgodeset. Har borgeren behov for pauser i arbejdet, eller kan han på grund af betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke arbejde med samme produktivitet som normalt, men i stedet på nedsat kraft? 1. Personen kan arbejde med fuld produktivitet i et reduceret antal timer 2. Personen kan arbejde fuld tid med reduceret produktivitet 3. Personen kan arbejde i et reduceret antal timer med reduceret produktivitet Jobcenteret angiver arbejdsevnen i arbejdstid (timer) og intensiteten som en procent af hvad det vurderes, at borgeren kan arbejde i det pågældende antal timer. Link til AB 325: Blanket til vurdering af arbejdsevnen: pdf Vejledning om fleksjob: Jobcenteret kan først give tilbud om fleksjob, når alle relevante tilbud samt andre foranstaltninger, herunder forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde personen i ordinær beskæftigelse. Jobcenteret skal således se på alle lovgivningens muligheder for at hjælpe borgeren med at blive i stand til at arbejde gennem tilbud som behandling, aktive tilbud, omplacering, revalidering, ressourceforløb og andre foranstaltninger, inden der kan tages stilling til, om betingelserne for fleksjob er opfyldt. Jobcenteret skal herunder se på, om brug af en kompenserende ordning (hjælpemiddel, personlig assistance, mentor) kan medvirke til, at en person derved hjælpes til at blive fastholdt på det ordinære arbejdsmarked. OBS: Transportudgifter i forbindelse med deltagelse i tilbud efter LAB kap LAB 82, Stk. 4. Personer, der er omfattet af 2, nr. 1-4, 7 og 11, har ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder for personer, der er omfattet af 2, nr. 5, og som deltager i tilbud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Afgørelse om fleksjob Grundlaget for en afgørelse om fleksjob består af rehabiliteringsplanens forberedende del, som har været behandlet i Rehabiliteringsteamet og som indeholder dokumentation for: At personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse At alle relevante indsatser efter denne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse At den pågældendes arbejdsevne anses for varigt og væsentligt begrænset og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og At den pågældende har været ansat under de sociale kapitler m.v., jf. 70 b, i mindst 12 måneder, hvis personen skal ansættes i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads Fleksjobbevis Bekendtgørelse om fleksjob: 14. Kommunen skal efter anmodning udstede et fleksjobbevis til personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Fleksjobbeviset indeholder oplysninger om fleksjobordningen, de handicapkompenserende ordninger og personens skånebehov. Kommunen skal anvende den skabelon, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder. Link: sfr320.pdf Fastholdelsesfleksjob. Ansættelse i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads. Særlige betingelser: 13.2 Fleksjob

97 Dokumenteret forudgående ansættelse på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under over enskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår efter stk. 1 skal være skriftlig og indeholde oplysninger om, hvilke funktioner medarbejderen har svært ved at udføre eller ikke kan udføre, samt hvilke konkrete skånehensyn, der er aftalt. Obs: Kravet om 12 måneders forudgående ansættelse efter overenskomstens sociale kapitler - eller på særlige vilkår - gælder ikke, hvis det er åbenbart formålsløst, fx fordi man har været udsat for akut opstået skade eller pludselig bliver ramt af en alvorlig sygdom. Hvilke job? Ingen begrænsninger for, hvilken type job der kan oprettes som fleksjob Ansættelse i fleksjob i ægtefælles virksomhed mulig (krav om reel ansættelse) Kontaktforløb, rettigheder og pligter Der tilrettelægges og gennemføres et individuelt kontaktforløb med den ledige fleksjobvisiterede med henblik på, at personen hurtigst muligt kommer i fleksjob og med opfølgning på, om personen er aktivt arbejdssøgende, herunder om der skal iværksættes tilbud, som kan bringe personen tættere på arbejdsmarkedet. Den fleksjobvisiterede skal lægge CV på Jobnet Regelmæssige individuelle jobsamtaler ved personligt fremmøde - hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget ledighedsydelse Sanktioner ved afslag på rimeligt jobtilbud eller udeblivelse Efter 12 mdrs ledighed vurderes fortsat opfyldelse af betingelser for fleksjob Anvendelse af LAB Kap 10 (vejl. & opkvalificering) og Kap 11 (virksomhedspraktik.) Ret til 6 ugers jobrettet uddannelse inden for første 12 mdrs ledighed. Andre Aktører anvendes i indsatsen Mentorstøtte og personlig assistance mv. indtænkes Ret til fleksjobbevis Etablering af fleksjob Jobcentret skal foretage en vurdering af den fleksjobvisiteredes arbejdsevne i forhold til det konkrete job, herunder de konkrete skånebehov, samt godkende at ansættelsen sker som et fleksjob. Jobcenteret skal: Sikre at den fleksjobvisiterede udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet, og at den pågældendes skånebehov bliver tilgodeset Gennemføre opfølgning/status efter hvert 2½ års ansættelse i fleksjobbet. (Ændringer vedr. ansættelsen? Opfylder pågældende fortsat betingelserne for fleksjob?) Vejledning om fleksjob: Når jobcentret vurderer den bedst mulige udnyttelse af arbejdsevnen, kan jobcentret samtidig tage stilling til, om der er kompenserende muligheder, herunder fx mulighed for hjælpemidler, mindre arbejdspladsindretninger efter 74 i loven og mulighed for personlig assistance så arbejdsevnen kan udnyttes endnu bedre, end det ellers ville være muligt. Borgerens arbejdsevne i det konkrete fleksjob skal hurtigst muligt vurderes, og skal danne grundlag for en aftale om løn m.v. mellem arbejdsgiveren og den fleksjobvisiterede. Vurdering af borgerens arbejdsevne skal finde sted i forbindelse med etablering af aftale om fleksjob og skal anvendes af arbejdsgiveren og den ansatte til at fastsætte, hvor mange timer den ansatte skal have løn for i fleksjobbet. Løn og fleksløntilskud Arbejdsgiveren betaler løn (incl. evt. pension) for den reelt ydede arbejdsindsats. Den fleksjobansatte kompenseres for den nedsatte arbejdsevne med et fleksløntilskud, som kommunen udbetaler. Den fleksjobansattes indtægt i fleksjobbet består således af løn fra arbejdsgiveren suppleret med et tilskud fra kommunen, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob på højest 98 pct. af max arbejdsløshedsdagpengebeløbet. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden løn indtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør kr. (2012-niveau), og herefter med Fleksjob

98 pct. Ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og det samlede bidrag til en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold. pct. Ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og det samlede bidrag til en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold. Den ansatte i fleksjobbet har pligt til at oplyse kom munen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag Fleksløntilskud og løn udbetalt af arbejdsgiver efter LAB 70 e kan tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling Hvis fleksjobbet er bevilget før 1/1 2013: Tilskud max 1/2 eller 2/3 af den lokale, mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, der sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde + ATP og evt. andre arbejdsgiverbidrag og obligatorisk arbejdsmarkedspension. Der kan max beregnes ud fra en løn på kr. (2009) på årsbasis eller 223,03 kr. (2009) på timebasis (efter 1. juli 2006) Under ledighed enten ledighedsydelse, kontanthjælp, starthjælp eller særlig ydelse Statsrefusion: 65 % Ansættelsesvilkår Arbejdsvilkår aftales under hensyn til den ansattes arbejdsevne Fleksjobansatte er omfattet af lovgivningen for lønmodtagere (sygedagpenge, orlov og dagpenge ved fødsel, lov om ferie, arbejdsskadeloven) Lønnen er som udgangspunkt den på området gældende overenskomst. (Eller sammenlignelige områder) Arbejdsmarkedspension fremgår af overenskomsten Anciennitetstillæg kan aftales, men indgår ikke i løntilskuddet Afskedigelse af fleksjobber: Kan arbejdsgiver afskedige en medarbejder ansat i fleksjob? Svaret er JA. Dog indikerer de domsafsigelser, der foreligger, at arbejdsgiver skal tage initiativ til - gerne via kontakt til jobcentret - at afsøge evt. muligheder for, at medarbejderen kan fastholdes. Arbejdsgiver kan opfylde sine forpligtelser ved eksempelvis at inddragge sociale kapitler, sørge for omplacering/andre arbejdsopgaver eller ved at bede kommunen tage stilling til kompensation (arbejdspladsindretning/arbejdsredskaber eller personlig assistance). Arbejdsgiver har således en forpligtelse til at foretage rimelig tilpasning før evt. afskedigelse. Fleksjob i udlandet? Fleksjob kan etableres hos arbejdsgivere med hjemsted i Danmark Personer med bopæl i udlandet (fx i Sverige) kan være ansat i fleksjob i Danmark, såfremt vedkommende var bosat i DK på tidspunktet for visitation til fleksjob Hvis den ansatte har bopæl i udlandet er den kommune, arbejdspladsen er beliggende i, handlekommune Udstationering på maksimalt et år er mulig, såfremt virksomheden har hjemsted i Danmark, lønnen fastsættes efter danske overenskomster, og den ansatte er sikret hjemrejse Hent hjælp til sagsbehandlingen: Link til Vejledning om fleksjob : Reform af førtidspension og fleksjob - øget fokus og indsats på fleksjobområdet. Unge skal som udgangspunkt ikke på førtidspension, men i stedet skal have en individuel og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes muligheder og behov. Fleksjobordningen målrettes dem, der har størst behov Udgangspunktet i reformen er, at unge under 40 år ikke skal have førtidspension. Unge skal i stedet have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Kernen i reformen er derfor rehabiliteringsteam og ressourceforløb Fleksjob

99 Reformaftalens grundelementer: Sårbare og udsatte unge skal i fremtiden have en helhedsorienteret indsats i ressourceforløb, der tager ud gangspunkt i den enkeltes muligheder og behov Der investeres massivt i ressourceforløb, så kommunerne får mulighed for at sætte de nødvendige og rigtige tiltag i gang. Der skal være plads til at give tid og ro i en periode til fx et behandlingsforløb i psykiatrien, hvis den enkelte har behov for det Ressourceforløbene erstatter i fremtiden førtidspension for personer under 40 år. Der kan dog fortsat tilkendes førtidspension til personer under 40 år, hvis det er åbenlyst, at den enkelte ikke kan komme til at arbejde igen Kommunerne opretter rehabiliteringsteam, der skal sikre en bedre koordinering af indsatsen på tværs af de mange forskellige forvaltninger og sektorer Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en meget begrænset arbejdsevne fremover reelt kan få glæde af ordningen De største tilskud gives ikke længere til de fleksjobansatte, der har de højeste lønninger, men derimod til de fleksjobansatte med de laveste lønninger og den mindste arbejdsevne 13.5 Fleksjob

100 Fleksjob med personlig assistance Fleksjobansatte kan, i henhold til Kompensationsloven, bevilges personlig assistance i form af praktisk bistand, særlig personlig støtte eller tolkebistand. Kompensering kan bidrage til at frigøre arbejdspotentiale. Vejledning om fleksjob: Når jobcentret vurderer den bedst mulige udnyttelse af arbejdsevnen, kan jobcenteret samtidig tage stilling til, om der er kompenserende muligheder, herunder fx mulighed for hjælpemidler, mindre arbejdspladsindretninger efter 74 i loven og mulighed for personlig assistance efter lov om kompensation til handicappede i erhverv, som kan bidrage til, at arbejdsevnen kan udnyttes endnu bedre, end det ellers ville være muligt. I fleksjobbet tages højde for personens generelle skånehensyn Kompensationslovens Personlig Assistance kompenserer for de barrierer, der er i forbindelse med de konkrete jobopgaver Eksempler: 13.6 Fleksjob

101 Job med løntilskud for førtidspensionister Ansættelse på særlige vilkår hos private og offentlige arbejdsgivere Det er en betingelse for at få et job med løntilskud (skånejob), at man ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet. 14

102 14.1 Job med løntilskud for førtidspensionister hvad - hvordan - til hvem? Fra Socialministeriets vejledning nr. 39, 1998: Det rummelige arbejdsmarked: 312. Indsatsen med oprettelse af fleksjob og skånejob skal medvirke til at videreudvikle et rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til personer, der ikke har en fuld arbejdsevne i behold, men som kan gøre en indsats på fleksible vilkår. Fleksjob og skånejob med løntilskud kan kun oprettes, hvis det ikke på anden måde, fx ved revalidering eller med støtte i form af særlige arbejdsredskaber, personlige hjælpemidler m.m., er muligt at opnå arbejde uden løntilskud. Såfremt der til overenskomsten er knyttet et socialt kapitel, skal det undersøges, om der kan etableres et job efter disse bestemmelser, før der gives tilbud om fleksjob eller skånejob med løntilskud. Formålet er at give så mange som muligt med varige begrænsninger i arbejdsevnen en aktiv tilværelse. Formålet med fleksjob er yderligere at begrænse tilgangen til førtidspension ved i stedet at give et aktivt tilbud på arbejdsmarkedet, der er tilpasset personens arbejdsevne. Hvad er et Job med løntilskud for førtidspensionister? Et job med løntilskud til førtidspensionister (tidligere skånejob) er en stilling på særlige vilkår. Det særlige er, at man aftaler sig frem til lønnen og arbejdsvilkårene. Personkredsen er beskrevet i LAB 2, stk 6: Personer under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension efter lov om social pension eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Ansættelse på særlige vilkår hos private eller offentlige arbejdsgivere Krav om forudgående drøftelse på virksomheden og skriftlig tilkendegivelse: Jobnet: Blanket AB 206 anvendes. Lovgrundlag: LAB Kapitel 12: Lovgrundlag: LAB Kapitel 12: 51. Personer, der er omfattet af 2, nr. 1-6 og 8, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere. 52. Tilbud om ansættelse med løntilskud gives 2) med henblik på opnåelse eller fastholdelse af beskæftigelse for personer, der er omfattet af 2, nr. 6, Hvilke job? Ingen begrænsninger for, hvilken type job der kan oprettes som job med løntilskud for førtidspensionister Bemærk: 56. Ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere kan ikke tilbydes en person i en virksomhed, der ejes af dennes ægtefælle, registrerede partner eller samlever. Job med løntilskud for førtidspensionister 14.1

103 14.2 Betingelser for Job med løntilskud for førtidspensionister? Personen skal være under 65 år Personen skal modtage førtidspension. Sammenhæng mellem arbejdsevne og job. Hvis arbejdsevnen er så nedsat, at ansættelse i et job med løntilskud (husk kompenserende ordninger som hjælpemidler/personlig assistance eller mentorstøtte) ikke er mulig, kan beskyttet beskæftigelse på beskyttede værksteder eller frivilligt arbejde være en mulighed. Hvem har ansvaret? Bopælskommunen er ansvarlig for sagsbehandlingen Ved flytning skal den nye kommune tage stilling til fortsat ansættelse eller ansættelse i nyt job Om sagsbehandling: Krav om opfølgning 6 mdr. efter første udbetaling af løntilskud Krav om årlig opfølgning (bl.a. sikre, at betingelserne for at give støtte til et job med løntilskud fortsat er opfyldt) Arbejdstid: Løntilskudsjob for førtidspensionister kan oprettes på fuld tid eller på deltid. Arbejdstiden tilpasses den enkelte Løn og ansættelse: Lønnen fastsættes i et samarbejde mellem de faglige organisationer, arbejdsgiver og arbejdstager og udbetales af arbejdsgiver Førtidspensionister i løntilskudsjob er omfattet af almindelig lovgivning for lønmodtagere, (sygedagpenge, orlov og dagpenge ved fødsel, lov om ferie, arbejdsskadeloven) undtaget er arbejdsløshedsforsikringsloven Krav om ansættelseskontrakt eller ansættelsesbrev, hvor løn og arbejdsvilkår beskrives. Endvidere den bevilgede løntilskudsperiode Størrelsen af pensionen kan påvirkes af lønindtægten Arbejdsvilkår: Jobcentret har ansvaret for: At sikre, at arbejdsgiveren er indforstået med at tage de nødvendige skånehensyn i forhold til arbejdstagerens særlige behov Aftale om øvrige arbejdsvilkår, fx arbejdstiden, sker sammen med arbejdsgiveren og arbejdstageren og den faglige organisation Løntilskud: Kommunen i jobcentret udbetaler løntilskud til arbejdsgiveren Løntilskuddet udgør (2009) 23,26 kr. pr. time(laveste løntilskudssats) til såvel private som offentlige arbejdsgivere. I særlige tilfælde kan løntilskuddet dog udgøre (2009) 40,71 kr. pr. time (næstlaveste løntilskudssats) Eksempler på særlige tilfælde : Arbejdsgiver, der har en person ansat i 1/3 stilling (reglerne fra før 1. juli 1998), ønsker i stedet at modtage tilskud efter de nye regler Akademikere, der skal have særlig høj løn Arbejdstagerens arbejdsevne er meget lille Flere førtidspensionister i arbejde mulighed for opkvalificering Førtidspensionsreformen har bl.a. medført, at førtidspensionister har mulighed for at få beskæftigelsestilbud kommunerne har mulighed for at give beskæftigelsesrettede tilbud til førtidspensionister, der selv ønsker det Førtidspensionister under 40 år har mulighed for at få ressourceforløb Alle førtidspensionister har ret til tre vejlednings samtaler i jobcentret Mulighed for virksomhedspraktik efter kapitel 11 i LAB Job med løntilskud for førtidspensionister

104 Førtidspensionister kan få tilbud om vejledning og opkvalificering efter LAB, Kap.10 mhp: At forbedre arbejdsevnen At forberede og opkvalificere med henblik på et bestemt job At afklare, hvorvidt en person kan honorere de krav, som jobbet med løntilskud indebærer Fra beskyttet beskæftigelse til støttet job i en virksomhed Flere projekter har haft succes med at give borgere, der (i årevis) har været beskæftiget på beskyttede værksteder, muligheden for et støttet job på en almindelig virksomhed. Erfaringerne peger på, at såvel borger som kommune kan nyde godt af skiftet. Hent for eks inspiration fra STAFF-projektet: (se 2013-beretningen) Mere%20om%20STAFF.aspx Projekt KLAP: Job I Erhverv: dk/ Mentor: Der kan bevilges mentor i en periode, som et led i en beskæftigelsesrettet indsats, med henblik på ansættelse eller fastholdelse i løntilskudsjob for førtidspensionister. (se mentorafsnittet i guiden) Kompensationsmuligheder og job med løntilskud for førtidspensionister: Førtidspensionister i løntilskudsjob er omfattet af mulighederne for: Personlig assistance efter Kompensationsloven Hjælpemidler i form af arbejdsredskaber / arbejdspladsindretning (LAB 76) Efterværn - Vedvarende støtte til ansættelsen: I nogle tilfælde, for eks. hvis borgeren har kognitive problemstillinger eller psykisk sygdom, vil der være behov for en vedvarende støtte/et sikkerhedsnet under ansættelsen. Ganske små og - for andre personer - betydningsløse problemer kan måske vælte læsset og ansættelsen mistes. Hav derfor opmærksomhed på, at nogle borgere har behov for, at jobcentret holder tæt kontakt, kigger forbi eller følger op med korte intervaller og at virksomheden kan have behov for en varm linje en hurtig adgang til hjælp og besøg/ assistance fra Jobcentret. Jobformidling til førtidspensionster med kognitive problemstillinger: Tekst fra sitet: KLAP laver job til mennesker med kognitive vanskeligheder, der får førtidspension. Det vil sige job til mennesker, der for eksempel har udviklingshæmning, autisme, spasticitet, epilepsi, muskelsvind, erhvervet hjerneskade eller en anden form for handicap, der gør, at de har kognitive vanskeligheder. KLAP formidler job via aftaler med flere landsdækkende virksomheder. Alle jobbene er på forhånd tilpasset mennesker med kognitive vanskeligheder. Du finder jobbene ved at søge på KLAP på Jobnet.dk. Du kan også tilmelde dig Jobmail. Det betyder, at du hver måned får tilsendt en mail med en oversigt over ledige job til mennesker med kognitive vanskeligheder 14.3 Job med løntilskud for førtidspensionister

105 Flere eksempler på løntilskudsjob til førtidspensionister: Følg linket til Handicapidrættens Videnscenter, og bliv inspireret af de mange historier om personer, der alle har oplevet, at sygdom eller handicap har skabt store barrierer for et arbejdsliv. På forskellig vis har de overvundet problemerne så de nu - som førtidspensionister arbejder i løntilskudsjob inden for mange og vidt forskellige brancher og arbejdsområder. Ret til at bevare førtidspension: Fra 1. juli 2008 har førtidspensionister efter den gamle pensionsordning (bevilget før 1.januar 2003), fuld sikkerhed for, at de ikke mister retten til pension på grund af en arbejdsindsats Kommunen skal dog tage stilling til om pensionen skal gøres hvilende Job med løntilskud for førtidspensionister

106 Mentorordning Understøtning af beskæftigelsesindsatsen på/uden for arbejdspladsen, når der er behov for en særlig støtte til eksempelvis: - at komme op om morgenen - at møde på arbejdspladsen / uddannelsesinstitutionen - at kontakte jobcentret - jobsøgning - besøg på virksomheden forud for ansættelse - at benytte offentlig transport - at koordinere indsatsen fra anden off. forvaltning - lægekontakt Altid med et beskæftigelsesrettet sigte! 15

107 15.1 Mentorordning - hvad hvordan til hvem? LAB 31 b. Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, kan der gives tilbud om mentorstøtte. Mentor - hvad, hvordan? Mentorollen handler om personlig støtte, sparring/ coaching og evt. om faglig oplæring, men det handler også om at række en hånd til et menneske, der har brug for støtte på flere områder. Mentor kan bevilges i maksimalt 6 mdr. ad gangen, når der er brug for en særlig støtte for at en person kan opnå eller fastholde et beskæftigelsesrettet forløb, en uddannelse eller et job. Man behøver ikke at have en funktionsnedsættelse for at få bevilget mentor, men for eks. personer med psykosociale problemstillinger kan have behov for mentorstøtte. Det er et krav, at mentorstøtten er en del af en indsats, der har et klart beskæftigelsesrettet mål og at den er nødvendig og ligger ud over, hvad arbejdsgiver eller uddannelsessted med rimelighed kan yde! Mentorstøtte aftales skriftligt mellem jobcenteret og den person, der får støtten. Aftalen kan højst indgås for 6 måneder med mulighed for forlængelse. Aftalen skal indeholde oplysning om: Målet med mentorstøtten Mentorens navn og kontaktdata Hvilke opgaver mentoren skal bistå ved Varigheden af aftalen Timetallet for mentorstøtten Klagevejledning Hvem kan få mentorstøtte i hvilke situationer? Jobcenteret kan yde støtte til: Nyansættelse eller fastholdelse i job, herunder fleksjob, fastholdelse i tilbud, uddannelse eller et kontaktforløb i jobcentret. Førtidspensionister er også omfattet af muligheden for mentorstøtte Alle former for beskæftigelsesfremmende aktiviteter: Personer, der deltager i kontaktforløb, beskæftigelsesrettede tilbud eller er ansat i fleksjob, er delvis raskmeldte, ordinært ansatte Opgaver, der ligger uden for arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen m.m., hvis det er nødvendigt for at understøtte den beskæftigelsesrettede indsats Uddannelsesparate unge, der har behov for mentorstøtte. Mentoren kan både hjælpe med overgangen til ordinær uddannelse og undervejs i uddannelsen. Aktivitetsparate unge, der i perioder er ude af stand til at deltage i andre aktive tilbud, skal have en mentor. Mentoren skal bidrage til at stabilisere den unges livssituation, så en uddannelsesrettet indsats kan komme på tale Unge, der er indlagt med psykiske lidelser, får ret til at få tilknyttet en mentor, så snart regionen begynder udslusningsforløbet. Unge, der er i fængsel, får ret til at få tilknyttet en kommunal udslusningskoordinator (mentor), umiddelbart når fængslet begynder at planlægge udslusningen Personer over 30 der er i fængsel, får ret til at få tilknyttet en kommunal mentor = udslusningskoordinator, umiddelbart når fængslet begynder at planlægge udslusningen Aktivitetsparate borgere over 30 har mulighed for at få mentorstøtte, hvis jobcentret vurderer, at borgeren har behov for det Borgere over 30, der er indlagt med psykiske lidelser, får ret til at få tilknyttet en mentor, så snart regionen begynder udslusningsforløbet Hvordan kan mentorstøtten gives eksempler? (fra lovforslag: 2008/1 LSF 165) Til: At komme op om morgenen At møde på arbejdspladsen / uddannelsesstedet Mentorordning 15.1

108 At kontakte jobcentret At koordinere indsatsen fra anden offentlig forvaltning Kontakt til læge og lignende Jobsøgning Besøg på virksomheden forud for ansættelse At benytte offentlig transport (for eks hvis personen lider af angst ) 15.2 Hvor ansættes mentor? Mentorfunktionen varetages, som udgangspunkt, af en frikøbt medarbejder i virksomheden / uddannelsesinstitutionen, men på uddannelsesinstitutionen og i mindre virksomheder kan der benyttes en ekstern konsulent. Hvor mange timer og til hvilken aflønning? Antallet af timer fastsættes ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos de personer, der har brug for en mentor Arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen får dækket lønomkostningerne for den medarbejder, der skal være mentor Der kan gives tilskud til uddannelse af en mentor. Lovgrundlag: LAB, KAP 9b Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, kan der gives tilbud om mentorstøtte LAB: 78. Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse i fleksjob eller i ordinær ansættelse, kan der ydes støtte til en mentorfunktion. Mentorordning 15.2

109 Mentor versus Personlig Assistance i form af særlig støtte.. Hvornår bevilges hvad? Det er klart, at afgrænsningen mellem personlig assistance og mentor er interessant, for de to ordninger løser problemstillinger, der ligger meget tæt! Personlig Assistance Mentor 15.3 Tidshorisont? Varig Ikke varig tidshorisont Mentoruddannelse? Ikke mulig Mulig Krav om funktionsnedsættelse? Ja Nej, ikke et krav Hvor ydes støtten? På arbejdspladsen Hvor, der er behov... Pers. ass. i forb. med uddannelse kan dog bevilges til forbered Hvad består støtten i? Skabe overblik i arbejdsdagen Strukturere arbejdsopgaverne Fastholde fokus i arbejdsfunktionen Få løbende hjælp til at indlære og træne nye arbejdsfunktioner, men også at fastholde de allerede indlærte arbejdsfunktioner Overskue og gennemføre arbejdsopgaver Være bindeled til kolleger Kunne deltage i virksomhedens sociale liv Få hjælp til at rette uhensigtsmæssig adfærd Til at komme op om morgenen Til at møde på arbejdspladsen / uddannelsesstedet Til at kontakte jobcentret Til at koordinere indsatsen fra anden offentlig forvaltning Til kontakt af læge og lignende Til jobsøgning Til besøg på virksomheden forud for ansættelse Til at benytte offentlig transport m.v. Personlig assistance er tættere knyttet til arbejdsopgaverne end mentor og foregår på arbejdspladsen, hvor mentorstøtten er bredere, generelt er mere personligt indgribende og kan foregå også omkring helt basale gøremål hjemme (når blot målet er klart beskæftigelsesrettet). Mens mentorstøtten sigter mod at gøre personen i stand til at kunne komme i job eller uddannelse, sætter Personlig assistance personen i stand til at udføre konkrete arbejdsopgaver i et konkret job. Personlig assistance bevilges, når der på grund af funktionsnedsættelse er en forventning om behov for varig støtte mens Mentorstøtten kan bevilges til et midlertidigt støttebehov i op til 6 mdr (kan genbevilges). Link til Mentorguide, udarbejdet af Mploy og beskæftigelsesregionerne: upload/pdf/mentorhaandbog.pdf Mentorordning

110 Mentor - Personlig Assistance i form af særlig personlig støtte - Hjemmevejledning efter SEL 85 Ligheder & forskelle på 3 ordninger, der alle handler om personlig støtte Mentor (Beskæftigelsesloven) Personlig assistance (Kompensationsloven) Hjemmevejledning (Serviceloven) Lovteksten 31b. Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse i fleksjob eller i ordinær ansættelse, kan der ydes støtte til en mentorfunktion. 6., stk. 2. Den personlig assistent skal bistå personen med funktioner, der følger af beskæftigelsen, og som den pågældende på grund af funktionsnedsættelsen har behov for særlig personlig assistance til. 85. Kommunen sørger for tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer Formål At fremme at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse i fleksjob eller i ordinær ansættelse. Styrke og stimulere personens muligheder for beskæftigelse. Dermed give samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden funktionsnedsættelse har. Bidrage til at skabe en tilværelse for den enkelte på egne præmisser. Udvikling/vedligeholdelse af pers. færdigheder, skabe/ opretholde sociale netværk og struktur i dagligdagen. Bedre i stand til at gøre brug af samfundets almindelige tilbud. Betingelser for bevilling Afgørende for aktiviteten, tilbuddet, ansættelsen eller uddannelsen. Led i en beskæftigelsesrettet indsats. Behov pga. en varig og betydelig funktionsnedsættelse. Skal kunne udføre det fagligt indholdsmæssige i jobbet - ikke afløsning eller almindelig medhjælp. Behov pga. betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Varighed Midlertidig. 6 mdr. ad gangen, såfremt der er udviklingspotentiale. Varig - så længe der er behov ifm. personens aktuelle job. Årlig opfølgning. Så længe der er behov.