Sammendrag af Medicinsk Teknologivurdering (MTV) til forebyggelse af fald på hospitaler
|
|
- Kurt Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammendrag af Medicinsk Teknologivurdering (MTV) til forebyggelse af fald på hospitaler Af: Anne-Kirstine Dyrvig Nielsen
2 Sammendrag af Medicinsk teknologivurdering til forebyggelse af fald på hospitaler Odense Universitetshospital (OUH), Forsknings- og MTV-afdelingen og Center for Kvalitet Udgivet af: OUH, Udviklingsstaben, Forsknings- og MTV-afdelingen og Center for Kvalitet, august Versionsdato: 31.juli 2010 Layout: Mette Stjernegaard Christensen For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Anne-Kirstine Dyrvig Nielsen Odense Universitetshospital Forsknings- og MTV-afdelingen Sdr. Boulevard 29, indgang 101, 4. sal 5000 Odense C Telefon: anne-kirstine.dyrvig.nielsen@ouh.regionsyddanmark.dk Denne udgivelse samt den fulde engelsksprogede rapport og et engelsk resume kan downloades fra eller 2
3 Indhold Forord side 4 1. Resume af rapporten side Baggrund side Screeningsredskaber og interventioner side Metode side Teknologi side Patient side Organisation side Økonomi side Diskussion side Anbefalinger side Teknologi side Patient og organisation side Økonomi side Forskning side Referencer side Bilag side Bilag 1: Indhold af multiple interventioner side Bilag 2: Indhold af enkeltstående interventioner side Bilag 3: Evidenshierarki side 35 3
4 Forord Sygehusenes vigtigste opgave er at behandle og lindre patienterne for deres sygdomme. Og dette bør naturligvis ske uden, at patienterne påføres yderligere skader eller lidelser. Desværre kan vi ikke undgå utilsigtede hændelser, herunder at patienter falder under indlæggelse, hvilket alene udgør 10% af de kendte utilsigtede hændelser. Men at vi ikke helt kan undgå fald, er ikke en undskyldning for at lade stå til. Konsekvenserne af fald på sygehusene er store for patienten, men har også konsekvens for de pårørende, personalet, sygehuset og kommunen. Konsekvenserne spænder over både de personlige, som smerte, angst og social isolation, til de økonomiske i form af forlænget indlæggelse og efterfølgende rehabilitering. For Region Syddanmark er forebyggelse af fald på sygehuse et vigtigt indsatsområde. Vi ønsker at undgå alle de følger, det har, når vores patienter kommer ud for et fald. Trods megen forskning over de seneste 20 år, har det været vanskeligt at pege entydigt på, hvordan de kliniske afdelinger skal håndtere problemstillingen. Region Syddanmark har derfor taget initiativ til denne MTVrapport, som gennem en systematisk og videnskabelig tilgang, forsøger at identificere regionens, sygehusenes, personalets og patientens handlemuligheder i arbejdet med at forebygge fald. Det er lykkedes at skabe overblik over hvilke områder, som er velundersøgte og hvilke områder, der stadig kan styrkes gennem forskning. Rapporten udgør således fundamentet for den fremtidige indsats og vil være retningsgivende for såvel praksis som ny, målrettet forskning. For der er stadig områder af faldproblematikken, som er uklare. Men Region Syddanmark arbejder hele tiden på at give vores patienter den bedst mulige oplevelse på sygehusene, og det ultimative ønske er, at ingen patienter falder under en indlæggelse, og hvis det sker, at følgerne da er så lette som muligt. Jens Elkjær Sundhedsdirektør Region Syddanmark 4
5 1. Resume af rapporten 1.1. Baggrund Mennesker indlægges på hospitalet for at få forbedret sundhedsstatus. Derfor er det en vigtig opgave for sygehuse at undgå utilsigtede hændelser, som eksempelvis at patienterne falder. Ikke desto mindre er patientfald en hyppig hændelse, og ofte med store konsekvenser for patienten. Data fra Region Syddanmarks database med indberettede utilsigtede hændelser viser, at fald på sygehuset udgør ca. 10% af de utilsigtede hændelser, derblev indberettet i 2008 (Center for Kvalitet, 2009) De fysiske konsekvenser af patientfald kan være alt fra mindre skrammer til komplicerede frakturer, og endda nogle gange ende med at patienten dør. Et nyere, systematisk review (Coussement et al. 2008) rapporterer, at 28% af fald resulterer i skrammer og mindre skader, 11,4% i større skader undtaget brud, og 5% i fraktur. Hertil kommer, at mellem 14 og 36% af de fald, som resulterer i en hoftefraktur, er relateret til død indenfor et år. Mindre akutte konsekvenser af fald, inkluderer funktionstab, ringere resultater af rehabilitering, depression, længere indlæggelsesperiode og mindre sandsynlighed for at vende tilbage til den tidligere bolig. Alt sammen konsekvenser, som bidrager til øgede sundhedsudgifter, primært i kommunalt regi (Oliver et al. 2007). Den person, der er faldet, slægtninge og/eller hospitalspersonalet kan også føle skyld og angst (Coussement et al. 2008, Oliver et al. 2007). Høj alder er relateret til højere risiko for at falde og mere alvorlige konsekvenser. I lyset af den stigende andel af ældre i befolkningen, bliver også fald og konsekvenserne af fald et stigende problem (Todd og Skelton 2004,4). Fald giver således en række fysiske og psykiske konsekvenser, som har betydning for individet, det socale netværk og samfundet helt generelt. Hertil kommer, at fald udgør en relativt hyppig utilsigtet hændelse, hvor mere en 1% resulterer i svær skade eller død. Selvom en vis risiko for at falde nødvendigvis må accepteres mens patienterne kommer sig og rehabiliteres, synes det attraktivt at iværksætte interventioner for at reducere antallet af fald på hospitaler. 5
6 Formål Målsætningen med den Medicinske TeknologiVurdering (MTV) er at skabe en fyldestgørende vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at implementere teknologier, som skal forebygge patientfald på hospitaler. De teknologier, som er beskrevet i litteraturgennemgangen er dem, der er beskrevet i den videnskabelige litteratur af højst muligt evidensniveau. Screeningsværktøjer, som skal identificere patienter i høj risiko for at falde, er også inkluderet i vurderingen af strategier til faldforebyggelse. Inklusionen af både screeningsværktøjer og interventioner betyder, at rapporten vil kunne fungere som grundlag for at udvikle initiativer til at forebygge fald på sygehusene i Region Syddanmark. Eftersom problemfeltet er generelt for hospitaler, vil rapporten givetvis også kunne være inspirerende for andre, lignende institutioner Screeningsredskaber og interventioner Formålet med screeningsredskaberne er at identificere de patienter, som er i høj risiko for at falde. Når de er identificeret, er det muligt at målrette interventioner til forebyggelse af fald til de personer og evt. de særlige risikofaktorer, som gør at patienterne er i høj risiko. Det er naturligvis ikke alle risikofaktorer, som kan ændres (alder, faldhistorie etc.), mens andre godt kan (styrken på brilleglas, hjælp til ustabil gang, forkert medicinering etc.). For at kunne målrette interventionerne korrekt, skal højrisikopatienterne identificeres korrekt, og der findes mange redskaber hertil, eksempelvis MORSE og STRATIFY (Oliver et al. 2004). Det kan være personalet der, i samarbejde med patienterne, besvarer spørgsmålene i screeningsredskaberne. Typisk er redskaberne konstrueret sådan, at hvis patienten opnår en bestemt score, så er vedkommende vurderet til at være i høj risiko for at falde. De forskellige interventioner til forebyggelse af fald fordeler sig i to kategorier: multiple og single. Single interventioner er kendetegnet ved at blive implementeret alene, dvs. ikke to interventioner samtidig. Mange forskellige interventionstyper kan indføres som single interventioner. De single interventioner, som er gennemgået i den litteratur, der blev inkluderet i MTV rapporten, er følgende: fysisk aktivitet, ændringer i fysiske omgivelser, alarmsystemer, fysiske restriktioner, medicingennemgang, kosttilskud (Vitamin D og calcium), identifikationsarmbånd og patientuddannelse. Eneste kendetegn ved multiple interventioner er, at de består af mere end en single intervention. Man har eksempelvis indført både ændringer i de fysiske omgivelser og patientuddannelse på en gang. Selve interventionstyperne kan således være de samme, men sammensætningen varierer i forskellige studier. I den litteratur, som er gennemgået i MTV 6
7 rapporten, har man i alle evalueringer af multiple interventioner indledt med at screene patienterne for faldrisiko. De multiple interventioner, som er sammenlignet i de meta analyser, der er inkluderet i MTV rapporten, er beskrevet i Bilag 1. MTV rapporten vurderer forudsætningerne for og konsekvenserne af at implementere faldforebyggende interventioner på hospitaler ved at besvare nedenstående MTV spørgsmål. Spørgsmålene er delt op i to kategorier A og B, hvor A er spørgsmål omkring screeningsværktøjer og B er spørgsmål om interventioner. Teknologi A) Hvor gode er screeningsværktøjer til at identificere de patienter, som falder? B) Hvad er effekten af faldforebyggelsesstrategier på antallet af fald blandt hospitalspatienter? Patient A) Hvad betyder anvendelsen af screeningsværktøjer for patienternes oplevelser af indlæggelsen? B) Hvordan påvirker de forskellige faldforebyggelsesinterventioner patie ternes oplevelser under indlæggelsen? Organisation A) Hvilke organisatoriske konsekvenser vil der være af at implementere screeningsværktøjerne? B) Hvilke organisatoriske konsekvenser vil der være af at implementere faldforebyggelsesstrategierne? Delspørgsmål gældende for både A og B: Hvilke konsekvenser vil der være for hospitalspersonalet, hvis fald forebyggelse er implementeret, herunder betydning for ud dannelse og ansvarsfordeling mellem personalegrupper? Hvilke dele af hospitalets organisation vil blive påvirket, herunder fysiske omgivelser? Økonomi Fra samfundsmæssigt perspektiv: Hvilke omkostninger vil der være, hvis man vælger at indføre screening for faldrisiko og/eller faldforebyggende interventioner for patienterne? Hvilke besparelser kan forventes i form af eksempelvis kortere indlæggelsestid, hvis interventionerne implementeres? Hvad er omkostningseffektiviteten af interventionerne i form af omkostninger per undgået fald? 7
8 Fra hospitalsperspektiv: Hvilke udgifter er der for hospitalet, hvis man indfører screenings værktøjer og/eller faldforebyggende interventioner? I rapporten gennemgås disse MTV-spørgsmål, og resultaterne opsummeres med diskussioner, konklusioner og anbefalinger for de enkelte afsnit Metode En systematisk litteratursøgningen blev udført i databaserne: Pubmed, Cochrane, Embase, Cinahl, Psycinfo, Web of Science, Up to Date, Svemed+, Den danske forskningsdatabase, projektdatabasen for MTV og evaluering, SBU, Den nationale mini-mtv-database og Bibliotek.dk Søgeordene var: accidental fall, prevention, hospital etc. Tabel nedenfor viser søgeordene som blev brugt i de enkelte databaser. Tabel Litteratursøgning Database Pubmed Cochrane Cochrane Bone, Joint and Muscle Trauma Group Specialized Register Embase CINAHL PsycInfo Web of Science Up to Date SveMed+ Den danske forskningsdatabase Projektdatabasen for MTV og evaluering SBU Den nationale mini-mtv-database Bibliotek.dk Søgeord accidental falls, accidental fall. prevention and control, prevent, hospitals, hospitalization, hospital units accidental falls, fall, hospitals, hospitalization, hospital units, accident prevention, prevent, accidental fall accidental fall, falling, accident prevention, prevention, hospital, aged hospital patient, hospitalization, hospital units accidental fall, accidental falls, prevention, fall prevention, hospital, hospitals, hospitalization, aged, hospitalized, hospital unit fall, falls, accident prevention, prevention, hospitals, hospital, hospitalization, hospital units accidental fall, accident prevent, prevent, hospital accidental-falls, accident-prevention, hospitals, hospitalization, hospital units, fall, prevent fald, fald og hospital, faldforebyg, fald og forebyg muskel og skeletsygdomme, forebyggelse, geriatri muskel- och skelettsjukdomar, fald fald, forebyggelse forebyg, hospital, sygehus, fald, indlæg, indlagt 8
9 Litteratursøgningen gav samlet omtrentligt artikler. Efter frasortering af åbenlyst irrelevante artikler, dvs. artikler som handlede om fald fra stiger, heste eller lignende, var der ca artikler, som blev placeret i en samlet database, som dannede grundlag for sorteringen af litteratur indenfor hver af de fire MTV-elementer. Sorteringen og resultatet er vist i Tabel nedenfor. Tabel Litteraturudvælgelse MTV-element Teknologi Patient Organisation Økonomi -Udgivelsesår Resultat -Publikationstype: systematisk review eller meta analyse -Emne: screeningsinstrument eller intervention til forebyggelse af fald -Population: indlagte patienter - Klart metodeafsnit 6 systematiske reviews eller meta analyser -Population: indlagte patienter 5 tværsnitsstudier og kvalitative studier -Population: indlagte patienter 5 kvalitative studier Inklusionskriterier -Population: indlagte patienter 6 deskriptive studier Udvælgelsesprocessen resulterede i seks systematiske reviews og metaanalyser, som udgjorde basis i teknologidelen af MTV-rapporten. De resterende afsnit omkring patient, organisation og økonomi inkluderede alle typer af litteratur, som var identificeret i den indledende søgning indenfor hvert område Teknologi De to tabeller nedenfor viser et overblik over de systematiske reviews, meta analyser og randomiserede studier, der udgør den primære evidensbase for teknologidelen af MTV-rapporten. 9
10 Tabel Overblik over systematiske reviews 10 Screeningsværktøjer Faldforebyggende interventioner Coussement et al Oliver et al Myers 2003 Haines et al. 2007a Gillespie et al Oliver et al At afgøre karakteristika og effekter af faldforebyggende interventioner At evaluere evidensen for faldforebyggende interventioner og effekten af kognitiv svækkelse herpå At vurdere effekten af faldforebyggende interventioner Evaluering af screeningsværktøjer Kritik af screeningsværktøjer At bidrage til udviklingen af faldforebyggende strategier Formål Systematisk review Meta analyse systematisk review Meta analyse Systematisk review Systematisk review Meta analyse Metode systematisk review Systematisk review 8 studier af effekten af faldforebyggende interventioner med antal faldere som primært outcome. Prospektive kontrollerede designs 13 studier, som rapporterer faldrate, antal frakturer eller antal faldere for hospitalsbaserede interventioner 4 individuelt randomiserede studier til at minimere effekten af eller udsættelsen for risikofaktorer, der kan lede til fald 36 studer af 52 evalueringer af screeningsværktøjer med tilstrækkelige data til beregning af sensitivitet og specificitet 47 studer om enten udvikling, test eller anvendelse af screeningsværktøjer 13 studier om risikofaktorer med tilstrækkelige data til beregning af OR og KI. 2 om screeningsværktøjer med tilstrækkelige data til beregning af sensitivitet, specificitet, negativ og positiv prædiktiv værdi, OR og KI Primærstudier 5 RCT er, 1 RCT med cluster randomisering, 2 kontrollerede studier med parallelle kontroller 3 RCT er, 2 RCT er med cluster randomisering, 8 prospektive studier med historiske kontroller 4 RCT er (1 RCT inkluderede alle typer af setting) Prospektiv eller retrospektiv validering af screeningsværktøjer - Risikofaktorer: casekontrol eller kohorte. Screeningsværktøjer: prospektiv validering af værktøjerne Studiedesign OR: Odds ratio KI: Konfidensinterval
11 Tabel Overblik over RCT er Intervention Studiedesign Setting Alder Skrøbelig Indlæggelsesvarighed Kognitiv status Burleigh et al Vitamin D + calcium supplering Randomiseret, dobbeltblindet, kontrolleret studie Generel vurdering og rehabiliteringsafsnit i akut geriatrisk afdeling K:83.7 (7.6); I: 82.3 (7.6) Barthel K: 8.8 (3.8); I: 8.5 (4.3) behandlingsdage: K: 11 (10.7); I: 10 (10), P = MMSE 21: K: 49 (62%); I: 52 (61.2%) Haines et al Uddannelse RCT, subgruppe analyse Subakut hospital i Melbourne, Australien K: 82 (75-86); I: 83 (77-88) Barthel (ændret) /100: K: 47 (39-59), I: 44 (37-54) Patientdage: K: 32 (648); I: 40 (1018) MMSE /30: K: 25 (23-27), I: 25 (22-27) Haines et al. 2007b Fysiske aktivitet RCT, subgruppe analyse Subakut hospital i Melbourne, Australien K:81 (75-86), I: 83 (77-88) Barthel (ændret) /100: K: 52 ( ), I: 51 (39-64) Patientdage: K: 479 (22%), I: 392 (15%) MMSE /30: K: 24 ( ), I: 24 ( ) Cumming et al Individuelt målrettet multifaktoriel intervention Clusterrandomiseret studie 24 afdelinger for ældre på 12 hospitaler i Sydney, Australien K: 78.4 (13.2); I: 79.6 (12.3) 4-points skala 7 dage Ikke angivet Andre Køn, comorbiditet, medicinmængde, tidl. Bopæl, faldhistorie, mobilitet, ernæringsstatus, Cannard score, niveau af Vitamin D Tidligere boligsituation, køn, indlæggelsesdiagnose Tidligere boligsituation, køn, indlæggelses-diagnose, tidligere faldrelateret fraktur Medicinmængde, medicinsk historie, køn, bopæl i plejehjem K: Kontrolgruppe, I: Interventionsgruppe, MMSE: Mini Mental State Eksamination. Bemærk at de to artikler af Haines et al (2006 og 2007) begge indgår i et større, mulitfaktorielt studie. Den angivne indlæggelsesvarighed i tabellen er antallet af dage, hvor patienterne er udsat for den enkeltstående intervention alene. Det er muligt for patienterne at bidrage med flere patientdage i interventionsgruppen, men i de tilfælde har patienterne også fået andre interventioner på samme tid. For Haines et al. (2006) gælder i øvrigt at patientdagene er angivet som antal patienter (antal patientdage). Tabellerne viser, at resultaterne af rapportens teknologidel, var baseret på information fra systematiske reviews, som refererede til 98 studier af screeningsværktøjer og 25 studier om faldforebyggende interventioner på hospitaler. Hertil kommer fire randomiserede, kontrollerede studier (RCT), som blev inkluderet. De var alle udgivet i perioden mellem litteratursøgningen i det seneste systematiske review og litteratursøgningen for MTV-rapporten. 11
12 Resultater Metalitteraturen om screeningsværktøjer viste overordnet, at igen af de evaluerede screeningsværktøjer er gode nok til at identificere patienter i høj og lav risiko for at falde til at generel implementering kan anbefales. I særlig grad viste evalueringer, som blev lavet senere end den evaluering, man lavede da redskabet blev udarbejdet, en forringelse i effektiviteten. Derfor foreslår forfatterne til de systematiske reviews lokal tilpasning af screenningsredskaber og mere forskning indenfor området. Der er evidens på niveau 1a 1 for en trend i retning af en effekt af multiple interventioner. Men eftersom litteraturen ikke når til ensartede resultater ift. om der opnås statistisk signifikans, anbefales nøje planlægning og monitorering af effekten af multiple interventioner. Desuden bør det bemærkes, at der ikke er evidens i retning af, hvordan de enkeltstående interventioner bør sammensættes, hvis man vil indføre multiple intervention Gennemgang af medicin har vist en statistisk signifikant risikoreduktion på 47% (evidensniveau 1b). For en beskrivelse af interventionens indhold, se Bilag 2. Patientuddannelse har vist en statistisk signifikant risikoreduktion på 72% (evidensniveau 1b). For en beskrivelse af interventionens indhold, se Bilag 2. Andre enkeltstående interventionstyper har ikke nogen videnskabelig dokumenteret effekt på antallet af fald. Derfor er de ikke inkluderet i de følgende afsnit (træning, ændringer i omgivelserne, senge alarmer, undgåelse af fysiske restriktioner, calcium + vitamin D supplering og identifikationsarmbånd) Patient Der blev foretaget en søgning i databasen med alle artiklerne fra den systematiske litteratursøgning. Søgeordene var patient perceptions, experiences og fear, hvilket gav 57 hits. Heraf var kun en enkelt artikel relevant (Gallinagh et al. 2001), og den beskriver en kvalitativ undersøgelse af patienters og pårørendes opfattelser af forskellige faldforebyggende interventioner. For at finde mere relevant litteratur, blev det besluttet at inkludere en rapport fra National Patient Safety Agency, Slips, trips and falls, og den primærlitteratur, som konklusionerne her stammer fra (Healey og Scobie 2007). Rapporten fokuserer på patientfald på britiske hospitaler. Healey og Scobie diskuterer hvad fald på hospitaler betyder, årsagerne og omstændighederne omring fald og forebyggende metoder. 1 De forskellige evidensniveauer er beskrevet i Bilag 3 12
13 Resultater Helt generelt er informationerne fra litteraturen om patienternes perspektiv baseret på små stikprøvestørrelser, og studierne har metodiske problemer, som vanskeliggør muligheden for at drage generelle konklusioner vedrørende patienternes perspektiv. Der var ikke noget i litteratursøgningen omkring, hvordan patienterne opfatter det at blive udsat for screening eller mulitple interventioner til forebyggelse af fald. Derfor er det ikke muligt på baggrund af litteratursøgningen at give et tilfredsstillende svar på MTV-spørgsmålene i denne sektion af rapporten. Ikke desto mindre, beskrev litteraturen nogle interessante aspekter, som kan have en indflydelse på beslutninger om at indføre faldforebyggelse og inspirere fremtidig forskning: Alle respondenter evaluerede faldforebyggelse til at skulle være en topprioritet (patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle) Patienter er tilsyneladende villige til at acceptere forskellige restriktive metoder, sandsynligvis fordi patienterne finder det mere vigtigt at undgå fald, end at være underlagt restriktioner under deres indlæggelse Der er en uensartethed mellem, hvad der vurderes som acceptabelt for patienter (og pårørende) i forhold til sundhedspersonale. Personalet er mere positive overfor restriktive metoder Patienter rapporterer at have ændret adfærd efter at have modtaget patientuddannelse i faldforebyggelse Patienter og pårørende kan involveres i beslutninger vedr. anvendelse af restriktive metoder Hertil kommer, at litteraturen om patienternes præferencer ikke beskæftiger sig med de interventioner og screeningsværktøjer, som er evalueret i rapportens teknologidel. Dette tyder på, der er behov for at flere studier af faldforebyggelse inkluderer patientaspektet af problemet. Indtil der findes mere videnskabelig evidens, bør dataindsamling om patienternes oplevelser overvejes, når kliniske afdelinger implementerer faldforebyggende interventioner Organisation Artiklerne fra den systematiske litteratursøgning blev gennemgået for litteratur, som var relevant for organisatoriske problemstillinger forbundet med implementering af de faldforebyggende strategier, som var identificeret som effektive. Ordene organisation* eller organization* var nævnt i 29 artikler, hvoraf fem viste sig at være relevante. Resultater Baseret på litteraturen, er det ikke muligt at give nogen generelle anbefalinger vedrørende organisation for de interventioner, som har 13
14 dokumenteret effekt. Ligeledes er det ikke muligt at besvare MTVspørgsmålene om de organisatoriske konsekvenser af at implementere faldforebyggelse. Det er uklart, hvilke typer af konsekvenser, personalet kan forvente, hvis de vælger at implementere screening eller interventioner til forebyggelse af fald. På samme måde, som for patientperspektivet, bidrager litteraturen med nogle generelle områder, man bør være opmærksom på for at fremme implementeringen: Støtte fra alle niveauer af personale, herunder klinisk og administrativt personale og direktion Klar rollefordeling (og guidelines) Tilstrækkelig mængde ressourcer Klare outcomemål Udover disse aspekter fra litteraturen, kan det være relevant at finde information om erfaringer og viden fra andre organisatoriske forandringer i lignende institutioner eller for lignende aspekter, eksempelvis andre patientsikkerhedsopgaver eller kvalitetssikringsprojekter. Hertil kommer, at fremtidig forskning indenfor faldforebyggelse kan forbedre anvendeligheden af resultaterne hvis de organisatoriske aspekter beskrives sammen med de kliniske outcomes Økonomi Databasen med resultaterne fra den systematiske litteratursøgning blev gennemgået for ordene: cost*, saving*, expenditure*, CEA* (cost effectiveness analysis), CUA* (cost utility analysis), CBA* (cost benefit analysis), business case. De 90 referencer blev gennemgået for relevans og fem artikler blev inkluderet i analysen. Rapporten af Healey og Scobie (2007) blev inkluderet fordi den indeholdt nyttig information omkring de økonomiske aspekter af faldforebyggelse. Resultater Det er en begrænset mængde af evidens vedrørende de økonomiske aspekter af faldforebyggelse. Dette gør sig gældende for både antallet af artikler og evidensniveauet af de artikler, der findes. Desuden er der dårlig overensstemmelse mellem foci i de økonomiske analyser, og de teknologier, der har vist en effekt ift. at forebygge fald. Hertil kommer at beregningerne i form af prissætning og inklusion eller eksklusion af omkostningselementer er uklar, hvilket vanskeliggør en vurdering af, om resultaterne kan overføres til klinisk praksis i Region Syddanmark. Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af de identificerede økonomiske evalueringer er lavet ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Der er i øvrigt store forskelle på angivelse af omkostninger i forbindelse med fald i 14
15 de forskellige artikler. Hvad angår omkostninger forbundet med screening, præsenterer MTVrapportens estimater for at udføre screening for alle patienter indlagt på geriatriske afdelinger på alle indlæggelsesdage. For Odense Universitetshospital ville omkostningerne i dette tilfælde være 0,2 mio. kr. Hvis screeningsværktøjerne derimod blev brugt ved indlæggelsen for alle patienter over 65 år på Odense Universitetshospital, ville omkostningerne for hospitalet være ca.: kr. i Hvis alle patienter over 65 år på Odense Universitetshospital blev tilbudt screening dagligt under indlæggelse, ville hospitalets omkostninger være ca.: kr. i Hospitalets omkostninger ved at tilbyde det, der kan betragtes som multiple interventioner til at forebygge fald, er beregnet til at koste omtrentligt kr., svarende til fire timers sygepleje per patient. Disse omkostninger er brugt i en omkostnings-effektivitetsanalyse sammen med skøn for effekten af interventionerne på 18 % Oliver et al. (2007). Samlet set vil hospitalets omkostninger til at forebygge et fald være kr. til sammenligning kan hospitalets omkostninger ved at undlade at forebygge et fald estimeres til kr. per skade i gennemsnit, hvis det antages at 5% af faldene resulterede i hoftefraktur og 95% af faldene ikke medfører patientskade. Hvis flere niveauer af skade inkluderes i beregningerne, kan hospitalets omkostninger til patientfald estimeres til 476 kr per fald. Tabel viser hospitalsomkostninger for fald fordelt på seks niveauer af patientskade. 15
16 Tabel Hospitalsomkostninger for seks niveauer af patientskader ved fald Skadesniveau Indhold i omkostningerne omkostninger/ skade Region Syddanmark Antal skader (+)/ År Omkostninger/ År Fald uden skade En times sygeplejetid 244 kr. 169, kr. Fald med let skade Fald med moderat og svær skade borset fra frakturer og skader på kraniet Som fald uden skade plus førstehjælp (½ time) og plaster/forbinding (10 kr.) Røntgen omkostninger for fald uden eller med let skade Skadestuebesøg (DRG-takst) 376 kr. 75, kr. 967 kr. 1, kr kr. 9, kr. Frakturer, bortset fra hoftefrakturer Håndledsfraktur (DRG-takst) kr. 0, kr. Hoftefrakturer DRG-takst kr. 0, kr. Total 256* kr. DRG-takst for kompleks røntgen ( * Baseret på antal fald i 2008 (Center for Kvalitet 2009) (+) Distribueringen af fald antages at være identisk med distribueringen i den originale tabel af Healey og Scobie (2007) Beregningerne herover er baseret på flere antagelser, som antagelse, som kan kritiseres ligesom perspektivet i beregningerne udelukkende er hospitalets kasse. Ikke desto mindre viser beregningerne, at omkostningerne ved faldforebyggelse kan være meget høje, og at den økonomiske værdi af at forebygge patientfald kan være ganske lav, idet de fleste fald ikke resulterer i en behandlingskrævende skade. Dette betyder dog hverken, at man skal undlade at forebygge fald, eller at det ikke er i hospitalspersonalet interesse at undgå at patienterne falder Diskussion I forhold til screeningsværktøjerne, er der et bemærkelsesværdigt paradoks. Ingen af de evalueringer af screeningsredskaberne, som er lavet et andet fysisk sted end det, hvor redskabet er udviklet, har vist sig effektivt i forhold til at kunne skelne mellem patienter i høj og lav risiko. Ikke desto mindre forholder det sig sådan, at ingen af forskerne indenfor faldforebyggende interventioner, patientperspektiv eller organisatoriske aspekter har overvejet at undlade screening. Alle multiple 16
17 interventioner indeholder risikovurdering. Ingen af artiklerne vedr. Patientperspektivet har spurgt patienterne, hvordan de opfatter det at blive screenet for risiko (eksempelvis om spørgsmålene fik dem til at føle sig mere bange eller fik dem til at ændre adfærd). På samme måde forholder det sig i litteraturen omkring organisation. I alle artiklerne står der, at man har valgt at screene patienterne for risiko, men ingen forklarer hvem, der har udført det, hvor ofte under indlæggelsen, eller tidsforbruget i forbindelse med screeningen. Alt dette indikerer, at risikovurdering er så indarbejdet, når man arbejder med faldforebyggelse, at ingen overvejer at undlade at bruge værktøjerne. Ligeledes diskuteres det i ingen af artiklerne, at hvis en forkert patientgruppe er identificeret til at være i høj risiko, kan dette muligvis være en del af forklaringen på, hvorfor interventionerne kun sjældent viser statistisk signifikante resultater. Hvis man altså forestiller sig, at alle patienter over 65 år screenes for faldrisiko ved indlæggelsen, og baseret på screeningsresultatet enten tilbydes eller ikke tilbydes intervention. Hvis screeningsredskabet ikke udpeger de rigtige patienter til at være i høj risiko, målrettes interventionerne de forkerte patienter. Der vil således være en gruppe, som modtager intervention, men som ikke behøvede det, ligesom en gruppe burde have haft intervention, men ikke fik det. Resultatet af et studie, der vurderer effekten af interventionen, vil altså vurdere effekten af interventionen givet til en (delvist) forkert gruppe og således vise en ringere effekt end den faktiske. Litteraturen vedrørende de økonomiske aspekter af faldforebyggelse er forskellig fra patient- og organisationslitteraturen på den måde, at økonomilitteraturen i højere grad harmonerer med resultaterne af teknologiafsnittet. Den giver faktisk information omkring omkostningerne ved at anvende screeningsværktøjer. Og den giver information omkring omkostningerne af multiple interventioner. Et andet bemærkelsesværdigt aspekt i MTV-rapporten er relateret til evidensen for effekten af interventioner. Mængden af litteratur er overvældende, og der findes veludførte, nyere meta-litteratur, som bidrager med et overordnet billede af faldforebyggelse. Men meta-litteraturen ender med forskellige konklusioner hvad angår effektiviteten af multiple interventioner. På højeste evidensniveau, konkluderer to artikler forskelligt, således at Oliver (2007) finder en statistisk signifikant risikoreduktion på 18%, hvor Coussement et al (2008) finder en effekt på 26%, men konkluderer, at der ikke er statistisk signifikans. De to veludførte metaanalyser viser en tendens i retning af en effekt på faldrisiko i omegnen af 20% for multiple interventioner. Resultaterne i de to analyser ligger marginalt på hver sin side af det valgte 5% signifikansniveau. Hertil kommer, at beslutninger, som forfatterne har truffet 17
18 undervejs, har været afgørende for det at resultaterne er forskellige (inklusionskriterier i deres litteraturgennemgang og metoder til de statistiske beregninger). Med det in mente at forskellen er marginal, bør læsere af MTV-rapporten selv afgøre hvilket af de to resultater, man vil lægge sig op ad. Ikke desto mindre, er der misforhold mellem denne trend og foci i litteraturen om patientperspektivet og organisatoriske aspekter af faldforebyggelse. På grund af dette misforhold, er det ikke muligt at give evidensbaserede anvisninger på, hvad man skal huske i forhold til patienterne, organisationen eller personalet, hvis man vil implementere faldforebyggende interventioner. I stedet anbefales således, at aspekter af patientperspektiv og organisatoriske forhold inkluderes, hvis man vil lave forskning eller ændre på praksis i fremtiden. Det sidste overordnede problem i litteraturen, som MTV-rapporten er baseret på, er ekstern validitet. Det er ikke diskuteret i artiklerne, og særligt de systematiske reviews og meta-analyser præsenterer ikke de parametre, der er nødvendige for at vurdere forskellen mellem settings. 18
19 2. Anbefalinger 2. Anbefalinger 2.1. Teknologi Resultaterne af MTV rapporten kan opsummeres i følgende anbefalinger indenfor teknologi, patientperspektiv, organisation og økonomi: 2.1. Teknologi Baseret på resultaterne i rapportens teknologidel, trækkes tre hovedkonklusioner: 1. I den videnskabelige litteratur på evidensniveau 1a er der uoverensstemmelse omkring hvorvidt der er statistisk signifikante effekter af mulitple interventioner. Derfor anbefales nøje planlægning og monitorering af effekten af mulitple interventioner, hvis man vælger at implementere sådanne. Om muligt bør effekten evalueres gennem forskning, men alternativt er lokal monitorering nødvendigt for at undgå at bruge ressourcer uden at opnå en klinisk effekt. To meta analyser udgør fundamentet i evidensen omkring multiple interventioner. Den ene konkluderer, at det er muligt at reducere riskoen for fald blandt patienter med 18% (Oliver et al. 2007). Forfatterne til den anden meta analyse konkluderer, at deres analyse ikke kan udgøre til strækkeligt grundlag til at træffe en beslutning om at indføre eller ikke indføre multiple interventioner til at forebygge fald (Coussement et al. 2008). Interventionerne fra primærlitteraturen, som er blevet brugt i meta analyserne er gennemgået i Bilag Der er evidens på niveau 1b for at implementere patientuddannelse og medicingennemgang som enkeltstående interventioner. Dette er baseret på to randomi serede studier, der hver præsenterer en statistisk signifikant effekt af interventionerne patientuddannelse (Haines et al. 2006) og medicingennemgang (Oliver et al. 2007). Effektstørrelserne er 72% henholdsvis 47%. Interventionernes indhold er gennemgået i Bilag Ingen af de screeningsværktøjer, som er gennemgået i litteraturen er understøttet af tilstrækkelig evidens for effektivitet til at anbefale generel implementering. Hertil kommer, at brug af systematisk screening indebærer store omkostninger i form af personalets tidsforbrug. Det er en mulighed, at lokal tilpasning af et screeningsværktøj kan vise sig at være tilstrækkeligt effektivt til at skelne mellem patienter i høj eller lav risiko for at falde, eller at fremtidig forskning vil kunne pege på sådanne værktøjer. Men for nuværende kan implementering af screeningsværktøjerne ikke anbefales. Det bør bemærkes, at resultaterne i den litteratur, som er inkluderet 19
20 i MTV-rapporten ikke direkte kan overføres til en hvilken som helst anden klinisk afdeling. Det er således vigtigt med en omhyggelig planlægning og monitorering af den lokale effekt af screeningsværktøjer eller interventioner for at vurdere effekten af indsatsen. Ligeledes bør man før implementering overveje de mulige økonomiske omkostninger af interventionerne i relation til den mulige effekt i form af forebyggede fald. Med henblik på at opnå en bredere forståelse end klinisk effekt og omkostningseffektivitet, bør man også inkludere evalueringer af patienternes opfattelser og centrale organisatoriske forudsætninger og konsekvenser af interventionerne. Fra et pragmatisk synspunkt bør det overvejes i forbindelse med implementering og/eller forskning indenfor faldforebyggelse at fokusere på interventioner, der også kan have andre gevinster i relation til patientsikkerhed eller kvalitet i behandlingen, som eksempelvis medicingennemgang Patient og organisation Patienternes perspektiver og oplevelser, samt organisatoriske forudsætninger og konsekvenser af faldforebyggelse må ikke glemmes. Eftersom litteraturen kun bidrager sparsomt med oplysninger på laveste evidensniveau (niveau 5), bør implementering af faldforebyggende interventioner således suppleres med målinger og evalueringer på parametre vedrørende patientperspektiv og organisatoriske forudsætninger. Litteraturgennemgange viste, der kan være forskel mellem hvilke restriktioner, der anskues som acceptable for en patientgruppe sammenlignet med klinisk personale. Andre evalueringer viste, at patienternes valg var relateret til deres opfattelse af, hvordan deres liv ville blive, hvis de faldt. Indtil der findes evidens på højere niveauer, er disse aspekter værd at tage med i betragtning, når man implementerer interventioner til faldforebyggelse. Med hensyn til de organisatoriske forudsætninger og konsekvenser er der ikke nogle specifikke guidelines, hvorfor man kan søge inspiration i anden litteratur omkring kvalitetsforbedringer eller patientsikkerhed Økonomi Faldforebyggelse koster tid og penge. Derfor bør en økonomisk vurdering være en del af enhver beslutning om at implementere faldforebyggende interventioner, ligesom man, for at undgå et stort forbrug af ressourcer på at opnå en lille eller ingen klinisk effekt, nødvendigvis må monitorere de omkostninger, der er forbundet med implementeringen. 20
21 2.4. Forskning Selvom den systematiske litteratursøgning har vist, at faldforebyggelse er et område, hvor megen forskning har fundet sted, mangler der stadig evidens indenfor området. Først og fremmest er det værd at finde ud af, hvad der sker, hvis man implementerer faldforebyggelse blandt alle patienter uden først at screene for risiko. Dernæst er interaktionen mellem effekten af enkeltstående interventioner, når de implementeres simultant, relevant for kliniske afdelinger for at kunne beslutte hvilke og hvor mange interventioner, der skal implementeres i den enkelte afdeling. Sidst mangler der evidens for hvordan interventionerne påvirker patienter og hvilke organisatoriske aspekter, man bør overveje, når man vælger at arbejde med faldforebyggelse på sygehuse. 21
22 3. Referencer Burleigh, E., McColl, J., & Potter, J Does vitamin D stop inpatients falling? A randomised controlled trial. Age Ageing, 36, (5) Center for Kvalitet Årsrapport om patientsikkerhed Center for Kvalitet og Region Syddanmark, Vejle. Coussement, J., De, P.L., Schwendimann, R., Denhaerynck, K.,Dejaeger, E., & Milisen, K Interventions for preventing falls in acute- and chronic-care hospitals: a systematic review and meta-analysis. J.Am. Geriatr.Soc., 56, (1) Cumming, R.G., Sherrington, C., Lord, S.R., Simpson, J.M., Vogler, C., Cameron, I.D., & Naganathan, V Cluster randomised trial of a targeted multifactorial intervention to prevent falls among older people in hospital. BMJ, 336, (7647) Gallinagh, R., Nevin, R., Campbell, L., Mitchell, F., & Ludwick, R Relatives perceptions of side rail use on the older person in hospital. Br J Nurs, 10, (6) Gillespie, L.D., Gillespie, W.J., Robertson, M.C., Lamb, S.E., Cumming, R.G., & Rowe, B.H Interventions for preventing falls in elderly people. Cochrane Database of Systematic Reviews (3) Haines, T.P., Hill, K.D., Bennell, K.L., & Osborne, R.H Patient education to prevent falls in subacute care. Clinical rehabilitation, 20, Haines, T.P., Hill, K., Walsh, W., & Osborne, R. 2007a. Designrelated bias in hospital fall risk screening tool predictive accuracy evaluations: systematic review and meta-analysis. J.Gerontol.A Biol.Sci.Med.Sci., 62, (6) Haines, T.P., Hill, K.D., Bennell, K.L., & Osborne, R.H. 2007b. Additional exercise for older subacute hospital inpatients to prevent falls: Benefits and barriers to implementation and evaluation. Clinical Rehabilitation.21(8)()(pp ), 2007.Date of Publication: Aug (8) Bilag 3 22
23 Healey, F. & Scobie, S. 2007, Slips, trips and falls in hospital. The third report from the Patient Safety Observatory, National Patient Safety Agency, London. Myers, H Hospital fall risk assessment tools: a critique of the literature. Int.J.Nurs.Pract., 9, (4) Oliver, D., Daly, F., Martin, F.C., & McMurdo, M.E Risk factors and risk assessment tools for falls in hospital in-patients: a systematic review. Age Ageing, 33, (2) Oliver, D., Connelly, J.B., Victor, C.R., Shaw, F.E., Whitehead, A., Genc, Y., Vanoli, A., Martin, F.C., & Gosney, M.A Strategies to prevent falls and fractures in hospitals and care homes and effect of cognitive impairment: systematic review and meta-analyses. BMJ, 334, (7584) 82. Sundhedsstyrelsen DRG-takster. (a) [ ]. Sundhedsstyrelsen Litteraturvurdering. (b) MTV/Evidensskemaer/Oxford_evidensniveauer.ashx 2009 [ ] Todd, C. & Skelton, D. 2004, What are the main risk factors for falls among older people and what are the most effective interventions to prevent these falls?, WHO Regional Office for Europe, Copenhagen. 23
24 4. Bilag 4.1. Bilag 1: Indhold af multiple interventioner For at synliggøre indholdet af interventionerne, er primærlitteraturen blevet indsamlet og gennemgået. I de følgende afsnit fremgår således de informationer omkring interventionernes indhold, som er givet i primærlitteraturen. Multiple interventioner De multiple interventioner, som er inkluderet i de to meta-analyser, som danner grundlag for konklusionerne om effekten af multiple interventioner er beskrevet nedenfor. Tabellen viser referencen til den primære artikel og gengiver det, artiklen har beskrevet omkring indholdet af interventionerne. Reuben et al: A randomized trial of comprehensive geriatic assesment in the care of hospitalizes patients (NEJM 1995) Healey et al: Using targeted risk factor reduction to prevent falls in older in-patients: a randomised controlled trial (Age and Aging 2004) Standard plejeplan inkluderende risikofaktorer for fald og tilhørende guidelines: Risikofaktorer Tjekliste til sundhedsscreening Synstest evne til at se pen/nøgle/ur på 2 meters afstand Medicinering tjek for sedativa, antidepresiva, diuretica, polyfarmaci etc. Liggende og stående blodtryksmåling Urin stix Mobiliseringsvanskeligheder Tjek omgivelserne Vurder individuel risiko eller fordel ved anvendelse af sengeheste Sikkert fodtøj Sengehøjde Placering i afdelingen Simple årsager til fald i omgivelserne (løse kabler, vådt gulv osv.) 24 Guidelines Målrettet intervention Ved negativ test: Manglende briller: besøg af optiker. Ukendt årsag: henvisning til ofthalmolog. Medicingennemgang af ordinationer relateret til faldrisiko Referer enhver forskel til medicinsk personale. Opfordre patienten til at skifte stilling langsomt Send midtstråle urinprøve hvis positiv for nitrit, blod eller protein Rekvirer fysioterapeut Dokumenter risikovurderingen og anvendelse af sengeheste eller ej Be pårørende om andre sko Indstil på lavest mulige højde Placer patienter med faldanamnese så tæt på vagtstue som muligt Fjern risikofaktorer
25 Klokkesnor Forklar brug og sørg for at den er indenfor rækkevidde På bagsiden et kort resume af evidens f.eks. i forhold til medicin der typisk er medvirkende til fald og lokale anvisninger f.eks. på hvordan der laves synstest. Plejeplan anvendes til patienter, der har en faldanamnese, er faldet under indlæggelse eller har haft et nærved fald under aktuelle indlæggelse. Støttende interventioner: Mobiliseringsøvelser ved fysioterapeut og medicingennemgang ved farmaceut(medical staff) Vassalo et al: The effect of changing Practice on Fall Prevention in a Rehabilitative Hospital: The Hospital Injury Prevention Study (JAGS 2004) Faldforebyggelsesprogram: Faldrisikovurdering gennemføres af tværfagligt team på alle patienter indenfor de første 3 indlæggelsesdøgn Højrisikopatienter identificeret med et rødt armband. Fortløbende ugentlig medicinsk undersøgelse og faldrisikovurdering inkluderende medicingennemgang ADL træning og sikkerhedsvurdering inkluderende vurdering af omgivelser, undersøgelse af klokkesystemets tilgængelighed, fodtøj, behov for hjælp til mobilisering, nærhed til toilet og behov for hjælp til toiletbesøg Ugentlig faldforebyggelseskonference om hver patient og udarbejdelse af individuel plan der f.eks. kan indeholde aftaler om speciel rådgivning, sengeheste, alarmer, observationssenge og ommøbleringer. Barry et al: Preventing accidental Falls among Older People in Long Stay Units Data fra Faldforebyggende program bestående af: Forberedelse af personale ved undervisning og workshop i konsekvenser af fald for ældre mennesker og i effektive måder at forbedre sikkerheden på. Audit på omgivelser og efterfølgende reducering af risici(f.eks. opsætning af håndtag, ophør med at polere gulve, udskiftning af lave stole til højere stole med armlæn, fjernelse af møbler der spærrer eksempelvis borde midt i et rum, seler i mænds bukser for at undgå trippen, gummibelægning på visse gulve ) Individuel faldrisikovurdering og korrektioner iværksat f.eks. afhjælpning af synsproblemer, hjælp til mobilisering, skift af uhensigtsmæssig fodtøj, medicingennmgang, Brug af faldrisikovurderingsskala der ud fra køn, alder, gangevne, sensorisk underskud, faldhistorik, medicinering, medicinanamnese, nuværende tilstand og mobilitet kategoriserer patienters faldrisiko som høj, middel eller lav Højrisikopatienter forsynet med hoftebeskyttere Faldprofil(typiske tidspunkt og sted for fald) på faldere udarbejdet mhp. planlægning af faldforebyggende aktiviteter 25
26 Brandis et al: A collaborative occupational therapy and nursing approach to falls prevention in hospital inpatients (J. Qual. Clin. Practice 1999) Faldforebyggende program. Kernepunkter: Patientidentifikation, incl de ptt. der indlægges pga. fald Forbedring af behandlingen af pt.,følger til fald Forbedre udstyrets standard Reducere risici i omgivelser Sæt organisatorisk og medarbejder fokus på fald Konkrete tiltag: Faldanamnese (fald < 6 mdr.) Flagging system: Et flag, mærke indicerer at ekstra assistance eller forsigtighed er påkrævet, f.eks. grønt armbånd påsættes ptt. og bæres konstant, grønt mærke på sengen, hoftebeskytter, hvis der er skønnes påkrævet. Dokumentation for faldplan vha. beslutningstræ indføres i retningsgivende dokumenter og suppleres af posters placeret i hele afdelingen med billeder af ovenst. Der er identificeret et højt antal fald på badeværelse: Særlig audit på dette har medført fokus på glatte gulve, malplacerede døråbnere, ukorrekte møbler/toilethøjde. Oliver et al: Letters to the Editor (British Geriatrics Society 2002) De havde udledt og valideret et risikoforebyggelsesværktøj: STRATIFY, der skulle kunne forudsige fald med sensitivitet og specificitet med > 80 %. For alle højrisiko patienter blev der tilrettelagt skræddersyet sygepleje og medicinske tjeklister. Der blev placeret stickers med højrisiko mærker på ptt.s papirer. Projektets protokol blev ikke ført sufficient af plejepersonalet og måske derfor kunne der ikke måles en reduktion i fald. (Kun 64 % af Stratify scores var udfyldt) Cumming et al: Cluster randomised trial of a targeted multifactorial intervention to prevent falls among older people in hospital (BMJ 2008) Målrettet multifaktoriel fald forebyggelsesprogram indeholdende: Risikovurdering af fald Medarbejderundervisning Patientundervisning Medicin eftersyn Ændringer af senge og sengestuernes omgivelser + afdelingens indretning Øvelsessprogrammer Alarmer til udvalgte patienter Der blev ansat en sygeplejerske og fysioterapeut 25 t/uge i 3 måneder til at gennemføre interventionerne. 26
27 Risikofaktorer til fald er vanskelige at ændre/påvirke såsom agiteret konfusion, ustabilt humør, forbrug af angstdæmpende medicin eller sovemedicin, urininkontinens. Forebyggelses af fald bør indeholde innovative tilgange incl. forbedrede metoder til vurdering af kognitiv svækkelse, brug af lave senge og hoftebeskyttere til at forebygge skader. Redesign af hospitalsafdelinger så risikopatienter er observerbare af det travle plejepersonale, 24 timeres overvågning af patienter med højrisiko. Systemtilgangen i afdelingen skal baseres på faldforebyggelse, ledet af personalet selv, så det resulterer i ændrede arbejdsgange Haines et al: Effectiveness of targeted falls prevention programme in subacute hospital setting: randomised controlled trial (BMJ 2004) Multi strategi program: Faldadvarsel kort med informations brochure. Træningsprogram Uddannelsesprogram Hoftebeskyttere Interventionsprogrammet skønnes let at integrere i alm. pleje hos akutte og sub akutte patienter. Etiske problemstillinger nævnes: Man kom tæt på familiemedlemmer til kognitivt svækkede for at tilvejebringe et samtykke, men det var vigtigt og kommer hele den patientgruppe til gode. Ved at bruge Faldrisikoalarmkortet har man måske krænket nogle deltageres privatliv og stresset familien. Man brugte et tegn i stedet for ord på kortet, således det kun blev forstået af personalet. De modtog ikke klager eller spørgsmål om det. Fonda et al: Sustained reduction in serious fall-related injuries in older people in hospital (MJA 2006) Multi strategi tilgang: Dataindsamling Risikoscreening med passende interventioner Ændrede arbejdsprocesser Ændringer I omgivelser og udstyr/møbler Uddannelse af personalet Interventionerne betegnes som low costs. Fald ved sengen: Review af pleje protokoller og praksis for faldpatienter Monterede lagner Review af skridsikre måtter ved sengen Forlængere på sengeklokker så patienter ikke falder, når de rækker ud skridsikre måtter til stole 27
Dokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereBaggrund og evidens Faldpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015
Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Faldpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India Medicinpakken vil løbende blive
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mereTeknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling
Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Et samarbejde mellem: Lungemedicinsk afdeling, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereDer mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer
cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereEffektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer
+ Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Formål Med udgangspunkt i artiklen What works with men? A systematic review of health
Læs merePia Sehested, klinisk oversygeplejerske, cand.pæd. Mail: pseh0002@bbh.regionh.dk. Faglig vejleder: Nina Beyer, fysioterapeut, Seniorforsker
Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for identificering af faldrisiko og faldforebyggende interventioner for geriatriske patienter indlagt i kirurgisk eller medicinsk hospitalsafdeling Hoved
Læs mereDomæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital
Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer
Læs mereBilag 23. Beslutningsgrundlag: Spiseforstyrrelser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret
Bilag 23 Beslutningsgrundlag: Spiseforstyrrelser Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets relevans. Hvordan og af hvem
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereProjekt opfølgende hjemmebesøg
Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereINDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED
INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED JANNI NICLASEN, PH.D., LEKTOR CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE TRIVSEL HOS ÆLDRE MENNESKER Stigning i antallet af ældre over 65 år: Efterkrigsgenerationer
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs mereKoordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning
Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereGrundlag for samarbejde med kommuner om forebyggelse
44 Grundlag for samarbejde med kommuner om forebyggelse Overlæge lic.med. Jens Lauritsen Ortopædkirurgisk afd. O, OUH I årene 1999-2003 var der i alt 267.596 førstegangshenvendelser efter tilskadekomst
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereHvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?
Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereForbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering
Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk
Læs mereFaldpakken. Hospitalsenheden Horsens. Hospitalsenheden Horsens. Version 0 (oktober 2014)
Faldpakken Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens. Version 0 (oktober 2014) Hvorfor skal en faldindsats prioriteres højt? Internationale studier viser, at ca. en tredjedel af ældre over 65 år
Læs mereSags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune
Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt
Læs mereHjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft
Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne
Læs merePostoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling
Læs merePia Sehested, klinisk oversygeplejerske, cand.pæd. Mail: isch0004@bbh.regionh.dk. Faglig vejleder: Nina Beyer, fysioterapeut, Seniorforsker
Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for identificering af faldrisiko og faldforebyggende interventioner for geriatriske patienter indlagt i kirurgisk eller medicinsk hospitalsafdeling Hoved
Læs mereVurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Læs mereØkonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH
Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel
Læs mereDansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:
Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereNOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam
Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,
Læs mereEvaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering
Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack
Læs mereIndledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel
Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)
Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for
Læs mereEvaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital
Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Hvad siger forskningen? Wootton 2012: Twenty years of telemedicine
Læs mereAudit af KOL-rehabilitering
Audit af KOL-rehabilitering Delrapport, februar 2014 Center for Kvalitet og Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Delrapport Audit af KOL-rehabilitering OUH, Lungemedicinsk Afdeling OUH Svendborg,
Læs mereSommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:
Læs mereSyddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereDet Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA
Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse
Læs mereSupplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort
Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre
Læs mereFor at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet
Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup
Læs mereFOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning
FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering
Læs mereEN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED
EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august
Læs mereHerunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.
Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand
Læs mereBrugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Læs mereCochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)
Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder
Læs mereBESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB
BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereFORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE
FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE Oplæg f o r t i l l i d s r e p r æ s e n t a r e r, D a n s k S y g e p l e j e r å d, k r e d s N o r d j y l l a n d 2 3. 1 1. 1 5 L i s b e t h U h r e n
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereBCA: Dysfagi. OPI-Platform
BCA: Dysfagi OPI-Platform Hvor er vi i processen fra case til OPI forløb? BCA en er et beslutningsgrundlagt for den offentlige part: BCA en indeholder en mere detaljeret beskrivelse af udfordringen, de
Læs mereSpecialeansøgning. Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri. Dato: MAJ 2009. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr.
Specialeansøgning Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri Dato: MAJ 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. geriatri 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet (max 3-4 sider)
Læs mereTværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan
Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan En foreløbig version af projektbeskrivelsen er diskuteret med forsker Anette Ekmann
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs merePræsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge
Præsentation MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1 Agenda Hvad er PTSD? Proces Styregruppen Projektgruppen Validering og kvalificering Formål MTV metoden Elementer
Læs mere9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Læs mereHoftenære Frakturer, Evidens og Forskning
Hoftenære Frakturer, og Forskning Søren Kring Traumesektionen Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Forskningsområder
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereKommunal genoptræning - 2015
Kommunal genoptræning - 2015 Danske Fysioterapeuter/Danske Handicaporganisationer/Ældre Sagen November 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen. 3 Lovgivning 4 Hovedkonklusioner.... 5 Genoptræningsplaner
Læs mereLymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012
Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft DMCG-pal Årsmøde 2012 Medlemmer af arbejdsgruppen Kontaktperson: Annemarie Salomonsen, fysioterapeut, Det palliative team, Aarhus Universitetshospital,
Læs mereLINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT, HVIDOVRE HOSPITAL MASTER I REHABILITERING
Kan fysisk funktion prædiktere udskrivelsesdestinationen hos ældre, der er indlagt til geriatrisk rehabilitering? Et registerstudie baseret på en geriatrisk database LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT,
Læs mereStatistik og beregningsudredning
Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk
Læs mereSundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereMedicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt
Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient
Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker
Læs mereImplementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse
DASYS 2018 Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse Ph.d. projekt v. Sara F Lehn, Medicinsk Afdeling og Forskningens Hus, Holbæk Sygehus Samarbejdspartnere: Kvalitet
Læs mereMEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING (MTV) OG EVALUERING AF UDVIKLING OG IMPLEMENTERING AF NYE TEKNOLOGIER I SUNDHEDSVÆSENET
MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING (MTV) OG EVALUERING AF UDVIKLING OG IMPLEMENTERING AF NYE TEKNOLOGIER I SUNDHEDSVÆSENET Forsknings og MTV afdelingen Odense Universitetshospital (OUH) INTRODUKTION Dette dokument
Læs mereForholdet mellem omkostninger og kvalitet Hvad ved økonomer om det?
Forholdet mellem omkostninger og kvalitet Hvad ved økonomer om det? Anne Hvenegaard Senior projektleder, Dansk Sundhedsinstitut ah@dsi.dk Mine indledende antagelser/kommentarer! Økonomer ved noget om økonomi
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mere