Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Transkript

1 Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole og IBC om et pædagogisk udviklingsprojekt under pkt. 7: Udvikling af oplærings- og undervisningsmiljøer, der fastholder marginaliserede og frafaldstruede unge. De problemstillinger, der er årsag til, at nogle af eleverne kan karakteriseres som marginaliserede og frafaldstruede, kan være mangeartede og komplekse. I nærværende udviklingsprojekt har vi fokus på, at en del af eleverne på erhvervsuddannelserne, enten ikke eller kun i begrænset omfang har opnået de faglige mål fra folkeskolen, og at denne baggrund medvirker til, at eleverne er usikre på, hvorvidt de kan arbejde sig frem mod grundforløbets faglige mål. Eleverne udviser blandt andet på denne baggrund ringe motivation og stor usikkerhed overfor de arbejdsopgaver, der bliver stillet på grundforløbet. Eleverne er dog meget forskellige og har forskellige forudsætninger og ovennævnte forhold kommer ikke lige stærkt til udtryk i alle fag. Der er derfor et behov for en øget indsats med pædagogisk differentiering, således at eleverne møder passende udfordringer i undervisningen, og at det gælder for alle elever. Det er skolernes erfaring, at den nye erhvervsskolelovs krav om grundforløbspakker for de såkaldt svage elever er en kvalitativ forbedring for denne elevgruppe, men det er også skolernes oplevelse, at ovenstående problem ikke udelukkende kan løses gennem organisatorisk differentiering. De mellemstore og mindre erhvervsskoler kan jo ikke i så stort omfang som store skoler tilbyde at organisere sig ud af en problemstilling, som bunder i elevernes forskellige faglige og personlige forudsætninger en så høj grad af homogenisering af elevforudsætninger er ikke mulig. Men den store erhvervsskole kan heller ikke klare problemstillingen organisatorisk, da den store erhvervsskole (fx IBC) er organiseret i mindre skoleafdelinger med forskellig geografisk placering. Det pædagogiske udviklingsprojekt handler dermed om en øget pædagogisk differentiering, som i høj grad kan tilgodese et bredt fagligt og personligt spektrum af elevforudsætninger. Projektet handler konkret om at videreudvikle og implementere en differentieringsmetode, der indenfor en klasses rammer - tilgodeser alle elevers behov for at få den støtte og hjælp fra læreren, de hver især har brug for, for at nå fagenes kompetencemål. Inden for projektets

2 rammer skal der desuden arbejdes med, hvorledes skolemiljøet kan udvikles, således at dette understøtter en øget pædagogisk differentiering. Vi opererer med, at de lærere, der skal medvirke i projektet, skal indgå som det, vi kalder differentieringsagenter på egen skole. Disse differentieringsagenter skal medvirke til, at implementeringen af en pædagogisk differentieringsmetode bliver udbredt på skolen, og at implementeringsprocessen fortsætter efter projektets afslutning. Formål Det er først og fremmest projektets formål at implementere en pædagogisk differentieringsmetode, der giver den enkelte elev på erhvervsuddannelsernes grundforløb den optimale støtte til at nå de fælles faglige mål i undervisningen. Det er dernæst projektets formål at afdække, hvordan læringsmiljøet kan udvikles, således at dette miljø understøtter implementeringen af differentieringsmetoden. Det er yderligere et formål, at de deltagende lærere kan fungere som en form for differentieringsagenter på egen skole. Som bidrag til en kvalitetssikring af projektforløbet, er der opstillet følgende mål: At undervisere i centrale fag på grundforløbet kan beherske differentieringsmetoden At videreudvikle differentieringsmetoden, således at metoden kan bidrage til opfyldelse af grundforløbets faglige kompetencemål At underviserne trænes i at indgå i de særlige elevrelationer, som differentieringsmetoden kræver At elevernes oplevelse af fordele og ulemper ved differentieringsmetoden bliver beskrevet At differentieringsmetoden bliver videreudviklet på baggrund af elev- og lærerfaringer At projektdeltagerne kan medvirke som differentieringsagenter på egen skole At projektdeltagerne reflekterer, hvorledes skolemiljøet kan udvikles, således at dette miljø understøtter pædagogisk differentiering. Projektet gennemføres blandt grundforløbselever på Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens handelsskole og IBC. 2

3 Målgruppe Resultaterne af projektet må interessere alle ledere og undervisere på handelsskoler og landbrugsskoler. Men resultaterne er også relevante for de tekniske skoler, da transferværdien er stor i et sådant projekt som dette. Resultatet af projektet er først og fremmest et bidrag til, hvorledes erhvervsskolerne indenfor en organisatorisk enhed som klassen - kan udvikle en pædagogisk praksis, der afstemmer de faglige udfordringer til eleverne i forhold til elevernes udgangspunkt, således at alle elever har en mulighed for at nå de fælles faglige kompetencemål. Hermed er projektet også et bidrag til, hvorledes skolerne kan fastholde eleverne i uddannelserne og dermed reducere et uhensigtsmæssigt frafald. Man kan sige, at målgruppen dermed også er kommende elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb. Motivering En del af motiveringen for projektet fremgår af indledningen til denne projektplan. Men i det følgende uddybes motiveringen. Undervisningsdifferentiering blev i 1990 skrevet ind i lovgrundlaget for de tekniske og merkantile erhvervsuddannelser. Kravet om grundforløbspakker i forbindelse med den nye erhvervsskolelov er et eksempel på organisatorisk differentiering. De to former for differentiering skal ikke ses som modsætninger, men kan supplere hinanden. Selv i den organisatoriske differentiering er det nødvendigt for lærerne at arbejde med pædagogisk differentiering også kaldet undervisningsdifferentiering eller elevdifferentiering. Behovet for undervisningsdifferentiering opstår naturligvis, fordi det ikke er muligt detaljeret at udrede alle elevernes forskelligheder, så enhver organisatorisk model kan tage hensyn til disse forskelligheder. I den moderne skole oplever både ledere, lærere og elever, at der er et behov for på den ene side at tilgodese elevernes individuelle forudsætninger og på den anden side sikre, at eleverne oplever, at de har faste holdepunkter, fx en given klasse, hold eller gruppe af lærere. Eleverne har med andre ord behov for passende udfordringer, som de med støtte fra læreren eller undervisningsmiljøet - kan honorere og dermed opnå succesoplevelser i uddannelsessystemet, men samtidig har de også et behov for at have et bestemt tilhørsforhold til fx en klasse. Forholdet mellem individet og klassefællesskabet er en klassisk problemstilling indenfor undervisningsdifferentiering. Projektet tager udgangspunkt i, at lærer elev relationer og fællesskaber er vigtige og måske tilmed på mange måder afgørende for elevens udbytte af 3

4 undervisningen. Udvikling og implementering af pædagogisk differentiering vil derfor være et kvalificeret bud på, hvorledes erhvervsskoler kan løse elevernes behov for både et individuelt hensyn og et inspirerende, lærerigt og forpligtende fællesskab. Nu er det jo ikke sådan, at erhvervsskolelæreren ikke differentierer i sin daglige undervisning. Det gør alle lærere i et eller andet omfang, oftest dog mere som en intuitiv praksis i omgangen med eleverne og mødet med elevernes forskellige behov og forudsætninger, end som en didaktisk reflekteret planlagt pædagogisk aktivitet. Når lærere skal fortælle om dette forhold nævnes årsager som manglende pædagogiske metoder og manglende tid til at planlægge flere forløb, som en differentieret praksis oftest kræver. Forestillingen om, at pædagogisk differentiering kræver planlægning af flere og forskellige - undervisningsforløb, hænger samen med, at pædagogisk differentiering tager udgangspunkt i de traditionelle modeller om bredde- og dybdedifferentieringer. I dette udviklingsprojekt tager vi derfor udgangspunkt i en nyere pædagogisk differentieringsmetode, hvor eleverne arbejder mod samme mål, men hvor arbejdsmetoden og relationen mellem eleven og læreren er forskellig. Metoden har flere fordele. Læreren skal kun planlægge ét forløb og læreren kan lave en fælles opsamling eller evalueringsaktivitet med eleverne. Metoden tilgodeser differentieret de behov som både de såkaldt svage og de såkaldt stærke elever har for faglig og personlig støtte i undervisningen. Metoden tilgodeser dermed også de frafaldstruede elever, da denne elevgruppes manglende succesoplevelse er én af frafaldsfaktorerne. Metoden er udviklet af Karin Løvenskjold Svejgaard (DEL) i samarbejde med erhvervsskolelærere og er afprøvet i mindre konsulentforløb på bl.a hg og eud. Det er hensigten med udviklingsprojektet at få mulighed for at arbejde med differentieringsmetoden i en større skala, således at der kan indsamles erfaringer om forløb i klasser over længere tid. De materialer der er udviklet til metoden (inkl. undervisningsmaterialer) stilles naturligvis til rådighed for projektets deltagere. Afprøvningen af metoden har primært haft vægt på de undervisningssituationer, hvor elever har skullet tilegne sig viden og færdigheder og mindre vægt på den efterfølgende kompetenceudvikling. Det er derfor en del af projektet at videreudvikle metoden, således at lærerne indenfor rammerne af klassen også arbejder differentieret med kompetenceudviklingen. 4

5 Vi anser det desuden vigtig at få udviklet en sammenkobling mellem et differentieret pædagogisk undervisningsmiljø og skolemiljø. Vi mener, at det er værd at gøre opmærksom på, at i disse mindre afprøvninger af metoden har det været tankevækkende, at eleverne som samlet gruppe, altså både de såkaldte stærke og svage elever, unge som voksne har været positive overfor de undervisningsforløb, der har været gennemført differentieret efter metoden. Da ikke alle lærere på en erhvervsskole kan indgå i et pædagogisk udviklingsprojekt vil projektet tilstræbe, at de deltagende lærere kan fungere som en form for differentieringsagenter med hen blik på at initiere en såkaldt kaskadeeffekt på skolen, således at erfaringerne fra det pædagogiske udviklingsprojekt vil brede sig i skolernes lærerkollegier. Indhold, proces og effekt Det pædagogiske udviklingsprojekt gennemføres med følgende arbejdsopgaver for projektdeltagerne. Disse beskrives nedenstående i en række forskelle procesforløb. I forlængelse af hvert procesforløb er noteret, hvilke produkter /effekter udviklingsprojektet har resulteret i. Oktober 2008 A: Lærerne opnår at beherske den pædagogiske differentieringsmetode Lokalt på de deltagende skoler afholdes et arbejdsseminar, hvor deltagerne: o Introduceres til differentieringsmetoden, herunder de læringssyn metoden er baseret på. o Får kendskab til diverse test -materialer til screening af elevforudsætningerne o Får kendskab til eksisterende undervisningsmaterialer o Prøver at udvikle egne undervisningsmaterialer o Får kendskab til, hvorledes organiseringen af eleverne, i forhold til differentieret støtte og udfordringer, håndteres Undervisningsmaterialer og undervisningsplan færdiggøres Produkter: undervisningsplan med dertilhørende undervisningsmaterialer til et differentieret forløb 5

6 November december 2008 B: Lærerne afprøver metoden og afprøvningen evalueres af såvel lærere som elever Lærerne afprøver det udviklede undervisningsmateriale Lærerne udarbejder nyt undervisningsmateriale Lærerne laver egen observation af, hvordan lærer - elev relationen håndteres og elevreaktioner på undervisningsmaterialer og organisationsformen Evt. revision af undervisningsmaterialerne Projektlederen foretager interviews med udvalgte elever Produkter/ effekt: eleverne i udvalgte klasser har gjort erfaringer med en systematisk pædagogisk differentiering. Lærerne beskriver kort deres egne erfaringer omkring undervisningsmaterialet, elevorganiseringen og håndteringen af lærer- elevorganiseringen i undervisningsforløbene Januar 2009 C: Fællesseminar for alle projektdeltagere med det formål at give forslag til videreudvikling af metoden Lærererfaringer med metoden Beskrivelse af eleverfaringerne fremlægges Forslag til udviklingspunkter Fælles arbejde med undervisningsmaterialer, der sigter mod faglig kompetenceudvikling Produkter: en beskrivelse af lærererfaringerne udarbejdes af projektlederen. En beskrivelse af eksempler på eleverfaringer er udarbejdet. Opsummering af forslagene til udvikling af metoden udarbejdes af projektlederne på baggrund af seminaret. Februar - marts 2009 D: Fortsat videreudvikling og implementering på egen skole Lærerne udarbejder en undervisningsplan for endnu et pædagogisk differentieret forløb Projektdeltagerne på de lokale skoler udarbejder i samarbejde med projektlederne nye undervisningsmaterialer, der skal indgå i endnu et pædagogisk differentieret forløb. Lærerne gennemfører den differentierede undervisning Projektdeltagerne og projektlederen evaluerer i fællesskab erfaringerne med de gennemførte forløb Projektdeltagerne reflekterer samspillet mellem undervisnings- og skolemiljøet og opstiller en plan for udvikling indeholdende visionsmål, udviklingsmål og arbejdsmål. Produkter / effekter: eleverne i udvalgte klasser har gjort erfaringer med endnu et forløb med en systematisk pædagogisk differentiering. Lærerne beskriver kort deres nye erfaringer 6

7 omkring undervisningsmaterialet, elevorganiseringen og håndteringen af lærer- elevorganiseringen i undervisningsforløbene. Der foreligger et forslag til en udviklingsplan April - maj 2009 E: Udviklingsprojektet afsluttes og afrapporteres. Lærerne kommenterer kort undervisningsplanerne og undervisningsmaterialer Projektlederen udarbejder en forløbsrapport Projektlederen samler lærerbidragene i en form for katalog, der indeholder en række praktiske forslag til, hvorledes forløb med pædagogisk differentiering kan gennemføres Produkter: Forløbsrapport og katalog. Produkt og formidling Projektets proces afrapporteres i en forløbsrapport, men der ud over fremstilles der en form for katalog over de produkter, som er fremstillet som en vigtig del af projektet. Det vil dreje sig om Plan for forløb der er pædagogisk differentieret Undervisningsmaterialerne En kort beskrivelse af eleverfaringerne En kor beskrivelse af lærererfaringerne. Udviklingsbeskrivelser for skolemiljøet Materialerne i kataloget vil blive fremstillet, således at andre lærere på erhvervsuddannelserne dels kan blive inspireret dels kan få materialer, der forholdsvis enkelt kan overføres til deres egen undervisning. Tidsplan Oktober 2008 A: Lærerne opnår at beherske den pædagogiske differentieringsmetode November - december 2008 B: Lærerne afprøver metoden og afprøvningen evalueres af såvel lærere som elever Januar 2009 C: Fællesseminar for alle projektdeltagere med det formål at give forslag til videreudvikling af metoden 7

8 Februar - marts 2009 D: Fortsat videreudvikling og implementering på egen skole April maj 2009 E: Udviklingsprojektet afsluttes og afrapporteres. Organisation Ansøgerne: Gråsten Landbrugsskole Fiskbækvej Gråsten Tlf: V/ Uddannelsesleder og stedfortrædende forstander Birgitte Haase bh@graastenls.dk Silkeborg Handelsskole Markedsgade Silkeborg Tlf: V/ Vicedirektør Hans Justesen. hju@silkehs.dk Horsens Handelsskole Stadionsvej Horsens Tlf: V/ Uddannelseschef og souschef Ilse Kyndesgaard. ky@horsenshs.dk IBC Tvedvej Kolding Tlf: V/ Uddannelseschef Stig Holmelund. sho@ibc.dk Den flerfaglige professionshøjskole for region Hovedstaden v/ DEL Nord: Kongvangs Allé Århus C 8

9 Tlf: V/ Lektor Karin Løvenskjold Svejgaard. Skolelederne er ansvarlige for at bemande projektet med lærere, der underviser i centrale grundfag og sikrer projektets gennemførelse ved organisatorisk at støtte projektet. Karin Løvenskjold Svejgaard (DEL) er projektleder for projektet og vil samtidig fungere som konsulent for lærerne i forbindelse med tilegnelsen af differentieringsmetoden og udviklingen af undervisnings- forløb og materialer. Det er desuden projektlederens ansvar at holde lederne informeret om projektprocessen, afholde og lede fællesseminaret, interviewe udvalgte elever og dokumentere projektets proces, samt forestå afrapporteringen. Budget Følgende timepriser ligger til grund for budgettet: Lærertimepris: 355,-kr DEL konsulenttimepris: 900,-kr DEL rejsetimepris: 480,-kr I skoledelingen er lærernes tid til forberedelse og gennemførelse af undervisningen naturligvis ikke medregnet. Budgetperiode: Kontraktvilkår Projektets omfang, tidsplan og leveringstider DEL er forpligtet til at iværksætte kontraktens aktiviteter på de tidspunkter der er fastsat i tids- og aktivitetsplanen. Afvigelser fra tidsplanen aftales skriftligt mellem DEL og UVM og anføres i en revideret tidsplan. Projektets organisering og samarbejde Såvel DEL som UVM har pligt til straks at underrette den anden part, hvis der under arbejdet opstår tvivl om opgavens forudsætninger, formål eller gennemførelse. Kontrakten kan kun ændres ved skriftlig aftale mellem DEL og UVM. 9

10 Misligeholdelse Såfremt UVM ikke finder at projektet er leveret i overensstemmelse med det aftalte kontaktes DEL s ledelse om den fundne mangel. Såfremt der er enighed herom aftales afhjælpning af manglen. Rettigheder UVM erhverver alle rettigheder til skriftligt materiale som DEL udarbejder som led i denne kontrakt. Dette omfatter dog ikke de metoder og værktøjer som DEL anvender. DEL indestår for, at ydelser i henhold til denne kontrakt ikke krænker andres rettigheder, herunder ophavsrettigheder. DEL har ret til kommerciel anvendelse af den generelle viden der erhverves. Force majeure DEL skal i henhold til denne kontrakt ikke anses for ansvarlig over for UVM for så vidt ansvaret skyldes forhold der ligger uden for DEL s kontrol. 10

11 Budget Pædagogisk differentiering Projektets arbejdsopgaver ift tidsplanen Gråsten Landbrugsskole Silkeborg handelsskole Horsens handelsskole IBC DEL I alt over perioden Projektledelse A: Lærerne opnår at beherske metoden introduktion til projektet, diverse materialer arbejdsseminar - lokalt på skolerne lærernes efterbearbejdning af arbejdsseminaret B: Lærerne afprøver og evaluerer m.v lærerbeskrivelse af egen observation gennemførelsen af elevinterviews beskrivelse af resultatet af elevinterviews C: Fællesseminar for alle projektdeltagere deltagelse i arbejdsseminar beskrivelse af lærererfaringer lærernes efterbearbejdning af arbejdsseminaret udviklingsbeskrivelse vedr. metoden D: Fortsat videreudvikling og implementering arbejdsseminar - lokalt på skolerne lærernes efterbearbejdning af arbejdsseminaret Udviklingsplaner for skolemiljøet E: Afrapportering Beskrivelser af uv-forløb med kommentarer forløbsrapport Udarbejdelse af katalog Følgeomkostninger rejsetid til seminarer ( +Elevinterviews) rejseomkostninger omkostninger til afholdelse af seminarer Det samlede ansøgte beløb kr