CYKELHANDLINGSPLAN. en plan om cyklisme UDKAST

Transkript

1 CYKELHANDLINGSPLAN en plan om cyklisme UDKAST 2013

2 FORORD CYKLING GENNEM HELE LIVET Med Cykelhandlingsplan 2013 sætter Aalborg Kommune en tyk streg under ambitionen om at være en af landets førende cykelkommuner. I Aalborg Kommune skal der sikres mobilitet for alle, og cyklen skal være et naturligt valg, når vores børn skal til skole og fritidsaktiviteter, når mor og far skal på arbejde, og når vores ældre skal rundt i byen. Aalborg skal kunne genkendes som en cykelby. Aalborg Kommune skal med andre ord være en kommune, hvor man cykler gennem hele livet og hele året. Og det er netop visionen for cykelområdet i Aalborg Kommune frem mod år Konkret betyder det, at flere skal vælge cyklen, og den skal vælges oftere. Brugerne af cykelfaciliteterne i Aalborg skal være glade for tiltagene, og brugen af cyklen som transportmiddel skal gøres så trafiksikkert som muligt. Visionen betyder også, at cyklen skal bruges både til arbejde, og når vi har fri. Cykelhandlingsplan 2013 danner med udgangspunkt i Mobilitetsstrategien grundlaget for planlægningen på cykelområdet de kommende fire år, hvor målet bl.a. er at sikre endnu flere gode cykelfaciliteter. Gode cykelfaciliteter er nemlig et afgørende fundament i bestræbelserne på at få flere til at vælge cyklen frem for bilen. Derfor er det vigtigt, at vi får gjort cyklen til et reelt alternativ til bilen. Der er mange positive gevinster forbundet med cykling, f.eks. hjælper øget cykelbrug på trængselsproblemer i vores byer, og har en direkte gevinst for klimaet og miljøet. Hertil kommer, at folkesundheden vil få en mærkbar forbedring, hvis flere gjorde det til en daglig rutine at tage cyklen. Cykelhandlingsplan 2013 konkretiserer Mobilitetsstrategiens overordnede visioner i indsatsområder og tiltag, der skal investeres i de kommende år. Investeringerne på cykelområdet skal give gode rammer for alle kommunens borgere, i byerne såvel som i landdistrikterne. Som led i udarbejdelsen af Cykelhandlingsplan 2013 har Facebook som noget nyt været anvendt til at skabe dialog med borgerne og dermed brugerne i Aalborg Kommune for at høre om deres ønsker til nye cykeltiltag, nye cykelruter og meget andet. Endvidere har der været afholdt workshop med en række interessenter og aktører. Disse dialoger har givet mere end 350 forslag. Det har selvfølgelig ikke været muligt at inddrage dem alle i planen, men ideerne har givet inspiration og retning i arbejdet, og der skal lyde en stor tak for det flotte engagement og opbakning. Denne cykelhandlingsplan afløser kommunens tidligere Cykelstihandlingsplan Aalborg den 27. juni 2013 Status 4-5 Målsætning 6-7 Indsatsområder 8-9 Sammenhæng i cykelrutenettet Pendlercyklisme Multimodalitet Børn på cykel Trafiksikkerhed Fritidscyklisme Prioritering af stier Cykelstikort Indsatskatalog Mariann Nørgaard Rådmand 2 3

3 STATUS I forbindelse med udarbejdelsen af Cykelhandlingsplan 2013, er brugerne blevet inddraget aktivt via et Facebookforløb over to uger, hvor det har været muligt at komme med bl.a. ideer, bemærkninger og forslag til nye ruter. Brugerne fremhævede især: HVORDAN GÅR DET? Siden Cykelstihandlingsplan 2009 blev udgivet, er der sket meget på cykelområdet i Aalborg Kommune, men hvordan går det egentlig i 2013? Så mange cykler I 1994 udgav Aalborg Kommune sin første Trafik- og Miljøhandlingsplan, hvor der blev sat fokus på at øge cyklens andel af transporten. Frem til i dag har biltrafikken oplevet en generel vækst i hele landet. Med indsatserne de senere år er det lykkedes Aalborg Kommune at fastholde cyklens andel af transporten, som i 2011 lå på 14 % af turene i Aalborg Kommune. På ture under 5 km udgjorde cyklens andel 23 %. Ønskes der fremover reel fremgang i cyklens andel af transporten viser dette, at der kræves massive investeringer og indsatser. På trods af hårde vintre de seneste år, er 2011 og 2012 næsten på niveau med 2008 og 2009, som er de år inden for de sidste år, hvor flest cykler er blevet talt i Aalborg Kommune, se figuren nedenfor. På trods af enkelte år med fald, er der en samlet stigning i antallet af cyklister på 11 % fra 2001 til er en undtagelse pga. den strenge vinter i begyndelsen og afslutningen af året. Det har vi gjort I 2010 igangsatte Aalborg Kommune projektet Aalborg Cykelby, hvis mål er at gøre Aalborg til en cykelby. En cykelby er et sted, hvor der er tænkt på cyklisterne. Aalborg Kommune vil med projektet skabe en by med gode vilkår for cyklisterne, mulighed for at komme hurtigt til og fra uddannelse og arbejde på cykel, gode cykelparkeringsmuligheder og hvor cyklen er et reelt alternativ til at tage bilen. Aalborg Cykelby er forlænget for perioden Projektet fokuserer derfor på at: Øge fremkommeligheden for cyklister Forbedre trafiksikkerheden for cyklister Øge synligheden af tiltag for cyklister De første tre højklassede cykelpendlerruter er blevet åbnet mellem Aalborg Midtby og henholdsvis Universitetet, City Syd og Visse. Der er truffet beslutning om etablering af yderligere to pendlerruter fra midtbyen til henholdsvis Bouet og Aalborg Lufthavn. Yderligere to pendlerruter ønskes i de kommende år til hhv. Aalborg Østhavn og Aalborg Vestby. Ruten til Aalborg Østhavn har medio maj 2013 fået tilsagn om statsstøtte. Tilfredshed og opbakning Indsatsen de senere år afspejles positivt i borgernes tilfredshed med cykelstinettets udbredelse. I 2004 og 2008 svarede 39 % af borgerne i en holdningsanalyse, at de var tilfredse eller meget tilfredse med cykelstinettets udbredelse. I 2012 er dette tal steget til 49 %. Opbakningen til Aalborg Kommunes fortsatte ønske om at prioritere og forbedre vilkårene for cyklister med henblik på at få flere til at cykle er desuden helt entydig. 89 % af de adspurgte i en holdningsanalyse fra 2012 betragter det således som en god eller meget god ide. 89 % betragter det som en god eller meget god ide at prioritere og forbedre vilkårene for cyklister. I samme holdningsanalyse konstateres det, at 49 % kører bil i Aalborg Midtby mindst én gang om ugen. Ud af denne gruppe svarer 42 %, at de næsten hver gang har mulighed for at lade bilen stå og i stedet bruge cykel eller bus. Der er således fortsat et stort overflytningspotentiale blandt bilisterne i Aalborg. Siden 2010 har cyklisterne i Aalborg Kommune haft en uformel og direkte adgang til kommunen med kommentarer, bemærkninger og ønsker på cykelområdet via Aalborg Cykelbys Facebookside. Siden bliver af Aalborg Kommune løbende opdateret med de nyeste indsatser på cykelområdet, og brugerne melder flittigt tilbage om deres oplevelser som cyklister. Snerydning og fejning af stierne Reparation af huller i stierne Signalprioritering for cyklister Mere cykelparkering Cykelpumper langs stierne Fremkommeligheden er blandt andet øget ved løbende anlægsinvesteringer i nye cykelstier kombineret med renoveringer af eksisterende stier. Cykelpendlerruterne er en væsentlig del heraf. Nye tiltag og initiativer, der er blevet igangsat i Aalborg Kommune på cykelområdet omfatter bl.a.: Trafikpolitikker på alle folkeskoler i Aalborg Kommune Kampagner rettet mod øget brug af cykelhjelm Aktivt brug af sociale medier som Facebook Bycykelsystem, som i 2013 indledte sin femte sæson med 200 bycykler fordelt på 21 bycykelstationer 200 nye cykelparkeringspladser i Aalborg Midtby Forsøgsordning med cykling i gågaden Cykelparkeringsbokse på samkørselspladsen ved Universitetsboulevarden Indførelse af cykling i gågaderne efter forsøgsperiode Tællinger Målsætning 5

4 MÅLSÆTNING HVAD VIL VI OPNÅ? Visionen for arbejdet med cykling i Aalborg Kommune de næste 12 år er at styrke Aalborg Kommunes position som cykelkommune, hvor der cykles gennem hele livet og hele året. Denne vision er et gennemgående tema i en række af kommunens overordnede planer: I Mobilitetsstrategien, der er den overordnede plan på mobilitetsområdet, indgår cyklen som et centralt element i måden fremtidens mobilitet håndteres på. Planen fokuserer på SMART mobilitet, der er både social, miljøvenlig, attraktiv, rentabel og tilgængelig. Samtidig bygger planen på, at vi ikke enten er cyklister, fodgængere, bilister eller kollektive brugere, men i stedet mobilister, der vælger forskellige transportmidler alt efter formål og afstand. Mobilitetsstrategien udgør derfor det grundlæggende trafikale planlægningsgrundlag for Cykelhandlingsplan I Planstrategi 2011 og Bæredygtighedsstrategi er der ambitioner om at ændre balancen i trafikken i en mere bæredygtig retning ved at biltrafik flyttes over til at blive cykeltrafik. Klimastrategi og Sundhedsstrategi 2012 har mål om at nedbringe udledningen af drivhusgasser samt at øge andelen af borgere, der er fysisk aktive. Begge målsætninger skal indfries bl.a. ved et øget cykelbrug. Cykelhandlingsplan 2013 giver konkrete bud på, hvordan den overordnede vision opfyldes. Til at indfri den overordnede vision er der opstillet ni konkrete strategiske målsætninger, som strækker sig frem mod år Alle målsætningerne har desuden delmål, som kan bruges til evaluering ved planens udløb i Målsætning Antallet af cyklister i Aalborg Kommune Indeks 100 Indeks 103 Indeks 110 Antallet af borgere, der cykler flere gange om ugen 44% 50% 60% Andelen af borgere, der er tilfreds/meget tilfreds med udbredelsen af cykelstinettet i Aalborg Kommune 49% 55% 60% Antallet af børn, der bliver kørt til skole i bil 25 % i byområder 31 % i landområder 20 % i byområder 25 % i landområder 15 % i byområder 20 % i landområder Antallet af tilskadekomne cyklister i trafikken i Aalborg Kommune 37 (2010) (2020) Andelen af pendlingsture på cykel i Aalborg/Nørresundby 27% 30% 40% Andelen af ture, hvor cyklen bruges sammen med kollektiv transport 0,4% 2% 5% Andelen af fritidsture på cykel 14% 17% 20% Andelen af fritidsture over 5 km, der bliver foretaget på cykel 5% 7% 10% 6 7

5 INDSATSOMRÅDER HVORDAN VIL VI GØRE DET? For at opnå de præsenterede målsætninger, er der udpeget fem indsatsområder, som hver især skal bidrage til den overordnede vision om at styrke Aalborg Kommunes position som cykelkommune, hvor der cykles gennem hele livet og hele året. På de følgende sider vil hvert indsatsområde blive præsenteret med eksempler på konkrete indsatser de kommende år samt en oversigt over de tiltag, der allerede nu bliver foretaget på området. Endelig bliver der også givet eksempler på, hvad prisen på udvalgte indsatser er. De fem udpegede indsatsområder er: PENDLERCYKLISME MULTIMODALITET - cyklen sammen med andre transportmidler BØRN PÅ CYKEL TRAFIKSIKKERHED FRITIDSCYKLISME Til at sammenbinde indsatsområderne ligger en overordnet ambition om at skabe øget sammenhæng i cykelrutenettet. Med denne ambition defineres herudover en ruteklassificering, der ligger til grund for bl.a. udformningen af ruten og standarden for snerydning. I efteråret 2013 lancerer Transportministeriet sin nationale cykelstrategi, hvor Aalborg Kommune er en del af arbejdsgruppen. Strategien skal belyse hvilke gode effekter, der er ved cykling, hvordan cyklen og den kollektive trafik kan spille bedre sammen og cyklens potentiale i forbindelse med cykelturisme og rekreativ cykling. Den nationale cykelstrategi vil indgå i Aalborg Kommunes indsatser de kommende år. 8 9

6 SAMMENHÆNG I CYKELRUTENETTET Ruteklassificeringer og krav Generelt er der i Aalborg Kommune et veludbygget rutenet af cykelstier og cykelbaner. Stierne forløber langs veje eller i eget tracé, og er adskilt fra kørebanen med en kantsten eller rabat, mens cykelbaner er adskilt med en hvid stribe. Tylstrup Cykelhandlingsplan 2013 opererer med en opdeling af cykelrutenettet i fire kategorier: Sulsted Cykelpendlerruter Overordnede cykelruter Overordnede rekreative ruter Rekreative ruter Vestbjerg Uggerhalne Cykelhandlingsplan 2013 omhandler det overordnede cykelrutenet og omfatter derfor ikke cykelstier langs lokale veje, der primært benyttes af områdets beboere. Cykelhandlingsplan 2013 omfatter både eksisterende ruter og fremtidige ruter. Opdelingen i kategorier skal ses som overordnet prioritering både i forhold til snerydning, fejning, vedligehold og etablering af nye ruter. Samtidig skal opdelingen ses som et udgangspunkt for at arbejde videre med at skabe sammenhænge i hele cykelrutenettet, således at eksempelvis de overordnede rekreative ruter kan supplere cykelpendlerruterne, som illustreret på side 13 med cykelpendlerruten til City Syd og den overordnede rekreative rute igennem Østerådalen. Samtidig arbejdes der med forbedrede links fra de overordnede cykelruter til cykelpendlerruterne. Vadum Vodskov Vester Hassing Gandrup Ulsted Hou Til ruterne er der opsat principkrav. Principkravene udtrykker mål for den ønskede standard på ruten. Lokale forhold kan dog betyde, at standarden må tilpasses. Generelt er driften og vedligeholdet noget af det, som cyklister vægter højt både i forhold til kørekomforten, og når de skal vælge transportmiddel. Farstrup Barmer Valsted Nibe Sønderholm Etableres 2013 Frejlev Dall Villaby Dall Visse Gistrup Lundby Klarup Storvorde Mou Hals Egense Svenstrup Ferslev Ellidshøj Volsted Kongerslev 10 Cykelpendlerruter Overordnede cykelruter Overordnede rekreative ruter Mulige fremtidige overordnede rekreative ruter Rekreative ruter 11

7 Nørre Uttrup SAMMENHÆNG I CYKELRUTENETTET Lindholm Nørresundby Cykelpendlerruter Cykelpendlerruter, der har et højt serviceniveau, etableres på centrale pendlingsruter i Aalborg og Nørresundby mellem større bolig- og arbejdsområder. Cykelpendlerruterne fokuserer på at skabe gode betingelser for særligt de kortere pendlingsture op til 5 km. Der er allerede etableret cykelpendlerruter til Universitet, Visse og City Syd. Der planlægges yderligere tre cykelpendlerruter til henholdsvis Aalborg Lufthavn, Bouet og Aalborg Østhavn. Samtidig er der ønske om yderligere en cykelpendlerrute til Aalborg Vestby. De konkrete tiltag er beskrevet under indsatsområdet pendlercyklisme. Der arbejdes med følgende principkrav til cykelpendlerruterne: Der tilstræbes cykelsti eller -bane Nyanlagte cykelstier etableres som udgangspunkt med min. 2 meters bredde Ruterne anlægges som direkte ruter uden omvejskørsel Luftpumper på strækningen Skiltning af ruten Fokus på cyklisters fremkommelighed Fokus på cyklisters sikkerhed Ruterne saltes præventivt, inden det bliver glat, og snerydning prioriteres på strækningerne med undtagelse af ruten til Aalborg Lufthavn, hvor der henvises til Thistedvej om vinteren Belysning Overordnede rekreative ruter I Aalborg arbejdes der med etablering af en række overordnede rekreative ruter. Ruterne skal være med til at give cyklister mulighed for at bruge de grønne kiler i byen og skabe rekreative oplevelsesmuligheder undervejs på turen. De overordnede rekreative ruter er ikke fuldt udviklet, men vil blive udviklet løbende de kommende år. Under indsatsområdet fritidscyklisme er mere konkrete tiltag beskrevet. Der arbejdes med følgende principkrav til de overordnede rekreative ruter: Cykelvenlig belægning Bilfri strækninger på dele af ruten Skiltning af ruter Rekreative ruter I Aalborg Kommune løber tre nationale cykelruter, der er anlagt med fokus på at give cyklisterne naturskønne oplevelser undervejs. Ruterne forløber både på stier i eget trace, stier langs mindre veje og på cykelstier/cykelbaner. Der er arbejdes med følgende principkrav til ruterne: Interessante og attraktive cykelruter Skiltning af ruter Mølholm Gl. Hasseris Hasseris Kærby Aalborg Vejgaard Overordnede cykelruter Der er i Aalborg Kommune et fintmasket net af overordnede cykelruter, der forbinder forstæder og skoleveje. Samtidig fungerer de overordnede cykelruter som koblinger til cykelpendlerrutenettet. En del af det overordnede cykelrutenet er også sammenfaldende med de rekreative ruter. I den fremtidige udbygning er der særligt fokus på sikring af cykelforbindelserne til skolerne og på skabelsen af gode koblinger til cykelpendlerruterne. Der arbejdes med følgende principkrav til de overordnede cykelruter: Der tilstræbes cykelsti eller -bane Fokus på cyklisters sikkerhed I Storaalborg saltes udvalgte ruter præventivt, mens saltning og snerydning foretages på det øvrige rutenet. Belysning 12 I 1997 satte Aalborg Kommune fokus på brugen af cykel i bolig-arbejdsstedsrejserne med ABC-ruten. Udover at igangsætte samarbejder med virksomheder omkring udvikling af cykeltrafikken førte projektet blandt andet til etablering af en afmærket stirute (ABC-ruten) ad stier og trafikfredelige veje fra Svenstrup i syd til Lindholm i nord. Anvendelsen af rekreative ruter kan betragtes som et godt supplement til kommunens cykelpendlerruter og overordnede cykelruter. Flere steder i kommunen er der tilmed mulighed for at vælge mellem overordnede cykelruter og rekreative ruter på den samme rejse, som det bl.a. ses af figuren til højre. Svenstrup Skalborg Gug Visse Cykelpendlerrute Rekreativ rute Cykelbarometer 13 Luftpumpe

8 PENDLERCYKLISME For mange borgere i Aalborg Kommune er cyklen et vigtigt transportmiddel til at komme til og fra arbejde og skole. Næsten halvdelen af alle cykelture i Aalborg Kommune sker til arbejde og uddannelse. Det er derfor centralt at fokusere på netop pendlercyklisme, når det kommer til målsætningen om at øge antallet af cyklister i Aalborg Kommune. Høj fremkommelighed og generelt gode cykelfaciliteter for cykelpendlere er erfaringsmæssigt afgørende for borgernes tilvalg eller fravalg af cyklen. Ved at fokusere på netop disse forhold, er det således muligt at udbrede cykling i Aalborg Kommune og gøre det til en fast vane at benytte cyklen som det primære transportmiddel til og fra arbejde og uddannelse. Samtidig er elcyklen med til at skabe yderligere muligheder for at anvende cyklen på de længere pendlingsture. Pendlercyklismen har været et vigtigt fokusområde for Aalborg Kommune i en årrække, bl.a. i regi af Aalborg Cykelby og i Mobilitetsstrategien. Det har ført til en række nye indsatser på dette område, som det ses herunder. I de kommende år kan der forventes endnu flere nye tiltag på dette område, som det ses nedenfor. Det gør vi nu Det vil vi gerne gøre fremadrettet Cykelruteplanlægger. Etablerer cykelpendlerruter. Skilter ruter. Opsætter pumper og elektroniske informationstavler på centrale cykelruter. Etablerer højreshunts for cyklister i kryds. Laver kampagner til promovering af cykelpendlerruter og Aalborg Cykelby. Anvender ITS-løsninger, f.eks. grøn bølge og lane lights. Giver mulighed for cykling i gågaden i ydertimerne. Giver mulighed for at tippe kommunen om mangler via Arbejde videre med udbygning af cykelpendlerruter i Aalborg. Skabe genveje for cyklister i T-kryds. Tillade cykling imod ensretning på udvalgte strækninger. Signalprioritere for cyklister i kryds. Udvikle yderligere servicetiltag langs cykelpendlerruterne. Anvende det rekreative stinet for cyklister. Lave kampagner målrettet virksomheder i Aalborg Østhavn og evt. andre steder med fokus på cykling og sundhed. Anvende Aalborg Kommune som pilotprojekt i forhold til at skabe en cykelvenlig arbejdsplads (badefaciliteter, cykelparkering, cykelpumpe, værktøj, firmacykler). Udvikle cykelruteplanlægger som mobilapplikation. Etablere flere anmelderknapper for cyklister i kryds. Promovere elcykler til især længere pendlingsture (10-20 km). Kortlægge mulighederne for at linke det overordnede cykelrutenet med cykelpendlerruterne, så der også skabes gode veje på tværs af byen. Etablere læhegn og beplantning på vindudsatte cykelstrækninger og arbejde med den rekreative oplevelsesværdi. Det koster det (udvalgte eksempler) Enkeltrettede cykelstier: 5-10 mio. kr. pr. km. Luftpumpe: kr. Højreshunt: kr. 14 Kommunal kampagne: kr. 15

9 MULTIMODALITET Mange kan i dag ikke nøjes med kun at bruge cyklen eller kun at bruge bilen. Mange er afhængige af at kunne bruge flere transportmidler til forskellige rejser eller i sammenhæng, såkaldt multimodalitet. Netop brugen af flere transportmidler på den samme rejse vil, som beskrevet i Mobilitetsstrategien, også fremadrettet være et vigtigt fokusområde for Aalborg Kommune. Aalborg Kommune vil gerne øge samspillet mellem forskellige transportmidler. Derfor er der brug for en strategisk placering af udvalgte funktioner samt et udvidet samspil mellem cyklen og den kollektive trafik. Multimodalitet kan eksempelvis komme til udtryk ved pendlere, der bor uden for Aalborg og som kører i bil til en samkørselsplads i periferien af byen, hvor turen det sidste stykke ind til byen sker på cykel for at undgå bilkøer og betalingsparkering. Omvendt kan multimodalitet også komme til udtryk ved pendlere, der tager cyklen med i bussen fra Aalborg og ud til omkringliggende virksomhedsområder, hvor den sidste del af turen fra busstoppestedet sker på cykel. Arbejdet med multimodalitet skal bidrage til målet om, at flere ture sker i et samspil mellem flere transportmidler, ligesom multimodalitet kan medvirke positivt til målet om flere cykelpendlere i Aalborg Kommune. I Aalborg Kommune er arbejdet med en koordineret indsats på dette område igangsat med Mobilitetsstrategien. Det gør vi nu Det vil vi gerne gøre fremadrettet Det koster det (udvalgte eksempler) Tilbyder gratis udlån af bycykler. Anvender vejledende cykelparkeringsnorm i lokalplaner og ved nybyggeri. Indsamler efterladte cykler to gange årligt af hensyn til at sikre frie cykelstativer i Aalborg Midtby Etablerer cykelparkering og opbevaringsfaciliteter ved samkørselspladser. Give mulighed for medtagning af cykel i kollektiv trafik gennem pilotprojekt på særlige ruter og udvalgte tidspunkter. Fokusere på faciliteterne ved samkørselspladser. Udbrede forskellige cykeltyper (eksempelvis elcykler og ladcykler) gennem demonstrationsprojekter. Strategisk placere cykelparkering ved kollektive trafikknudepunkter. Etablere ny cykelparkering i Aalborg Midtby ved at tage areal fra betalingsparkeringen. Etablere cykelparkeringsfaciliteter for forskellige cykeltyper og forskellige parkeringsbehov. 200 bycykler pr. sæson: kr. Cykelparkeringsbokse (12 stk.): kr. Cykelparkering: 100 ekstra pladser i byen: kr

10 BØRN PÅ CYKEL Gode transportvaner er noget, mange tillægger sig allerede som barn. Derfor er det afgørende, at der tidligt i børns uddannelsesforløb bliver sat fokus på dels at cykle og dels at færdes sikkert på cykel. Indsatser rettet mod børn kan derfor betragtes som en langsigtet investering i forhold til de mål, Aalborg Kommune har på cykelområdet. Desværre bliver flere og flere børn kørt til skole i bil samtidig med, at deres andel af daglig motion falder. Manglende fysisk aktivitet har desuden en negativ effekt på indlæringsevnen og energiniveauet hos børn, så der er mange gode grunde til at satse på netop denne befolkningsgruppe. Det gør vi nu Det vil vi gerne gøre fremadrettet Det koster det (udvalgte eksempler) Udfører skolevejsprojekter på baggrund af skolevejsanalyser, hvor eleverne selv har udpeget utrygge steder på deres skolevej. Udarbejder skolevejsfoldere, der beskriver den lokale trafik ved skolen. Hjælper skolerne med at få udarbejdet en trafikpolitik, der beskriver skolens egne regler og forudsætninger for, hvordan skolen bl.a. sikrer, at det er trygt at færdes omkring skolen. Deltager i årlige netværksmøder med færdselskontaktlærere vedrørende kampagner og færdselsundervisning. Gennemfører løbende cykelhjelmkampagner. Etablerer sikre cykelforbindelser til og fra skoler, f.eks. nye cykelstier. Gennemføre flere skolevejsprojekter i form af trygheds- og trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger i samarbejde med skolerne, f.eks. sænkning af hastighed og etablering af sikre krydsningssteder. Følge skolernes fortsatte arbejde med trafikpolitikkerne. Videreudvikle Cykl til skole -kampagnen. Gennemføre demonstrationsforsøg med begrænset biladgang til udvalgte skoler i særlige tidsrum. Gennemføre kampagne med fokus på forældrenes transportvaner med henblik på at mindske antallet af børn, der bliver kørt til skole. Årlig cykelhjelmkampagne: kr. Enkeltrettet cykelsti: 5-10 mio. kr. pr. km. Hastighedsdæmpning i form af bump: kr. pr. stk

11 TRAFIKSIKKERHED I perioden er antallet af cyklister, der kommer til skade i trafikken stort set uændret, mens den generelle udvikling i antallet af tilskadekomne i trafikken er markant faldende. Der er derfor behov for konstant fokus på trafiksikkerheden for cyklister i kommunen. Dette skal ikke mindst ses i lyset af målsætningen om flere cyklister i årene fremover. Trafikuheld har den meget negative konsekvens, at de medfører store omkostninger for samfundet. Der er således både et menneskeligt og et økonomisk perspektiv ved en indsats på dette område. Øget trafiksikkerhed for cyklister medvirker positivt til en række målsætninger på cykelområdet, idet øget sikkerhed og oplevet tryghed er en medvirkende faktor til, at flere vælger at benytte cyklen. Opgørelser fra skadestuerne tyder på, at antallet af trafikuheld med cyklister er langt højere end vores nuværende kendskab til omfanget af cyklistuheld. Arbejdet med trafiksikkerhed for cyklister sker i tæt relation til Aalborg Kommunes nye Trafiksikkerhedsplan Det gør vi nu Det vil vi gerne gøre fremadrettet Det koster det (udvalgte eksempler) Etablerer blå cykelfelter i signalregulerede kryds. Etablerer hastighedszoner. Trafiksanerer udsatte veje, f.eks. med bump. Lader stoplinjen for cyklister i kryds være længere fremme end bilerne (ved cykelbaner). Gennemfører kampagner rettet mod trafiksikkerhed for cyklister, bl.a. cykelhjelmkampagner. Etablerer cykelstier og cykelpendlerruter. Etablere felter til cyklister i kryds. Etablere rumleriller på cykelstier. Etablere cyklistsignaler i kryds. Omlægge udvalgte veje med lave trafikmængder til 2 minus 1 - veje, hvor kørebanen reduceres til fordel for cykelsti/cykelbane. Der vurderes at være cirka 10 strækninger, der med fordel vil kunne ombygges til 2 minus 1 -veje. Eksempler herpå er Skippervej og Skolevej i Hou samt Vestergade i Ulsted. Gennemføre adfærdskampagne med fokus på at skabe god adfærd i trafikken. Sikre cyklister ved busstoppesteder ved etablering af af- og påstigningsareal ved ombygning og nyetableringer. Sikre plads til nye cykeltyper som eksempelvis ladcykler til transport af børn. Arbejde på at få etableret et samarbejde med skadestuerne, så vores viden om cyklistuheld styrkes. Blå cykelfelter: kr. pr. kryds. Vejbump: kr. Enkeltrettede cykelstier: 5-10 mio. kr. pr. km. Omlægge mindre vej til 2 minus 1 -vej: kr. pr. km. Kommunal kampagne: kr

12 FRITIDSCYKLISME Hver tredje tur, der udføres på cykel i Aalborg Kommune, hører til i kategorien fritidsture. Fritidsture er alle de ture, der ikke udføres til og fra arbejde, skole og indkøb. Det vil altså f.eks. sige ture til fritidsaktiviteter, motionsture og turistture. Det er derfor oplagt at rette fokus på netop denne kategori. Aalborg Kommune dækker over store arealer placeret i åbent land med attraktive turist- og fritidsmål. Hertil kommer, at nogle strækninger udlagt til turist- og fritidsmål desuden vil kunne benyttes i forbindelse med pendling og cykling til skole. Der er således gode synergieffekter ved en styrket indsats på fritidsområdet, som vil styrke andre indsatsområder som f.eks. pendling og sammenhæng i rutenettet. Aalborg Kommune har i disse år fokus på at kunne tilbyde attraktive tilbud til turister, og en øget indsats på cykelområdet vil i den sammenhæng kunne tilføre Aalborg Kommune en ny dimension. I denne sammenhæng kan naturskønne ruter langs Limfjorden og andre grønne områder i Aalborg Kommune bidrage aktivt til dette mål. Indsatser på dette område bidrager således positivt til målet om at fremme cykelturisme og øge cyklens andel generelt. Det gør vi nu Det vil vi gerne gøre fremadrettet Det koster det (udvalgte eksempler) Tilbyder gratis udlån af bycykler. Etablerer ruter, der sikrer god adgang til turist- og fritidsmål. Kortlægger det rekreative stinet med henblik på forbedringer og skabelse af sammenhæng. Skabe god sammenhæng mellem cykelruter og rekreative ruter. Arbejde med et net af overordnede rekreative ruter som supplement til cykelpendlerruterne. Skilte nationale cykelruter. Udvikle mobilapplikation med rekreative stiforbindelser. Etablere lokal historiefortælling på rekreative forbindelser. Udvikle cykelkoncept for turister med turforslag. Promovere elcykler på især de længere ture (10-20 km). Udarbejde nyt cykelkort over cykelruter. Skilte m. længder til vigtige/seværdige mål. Fortsætte med kortlæggelsen af det rekreative stinet med henblik på forbedringer og skabelse af sammenhæng. 200 bycykler pr. sæson: kr. Dobbeltrettet cykelsti i eget tracé: ca. 7 mio. kr. pr. km

13 PRIORITERING AF STIER Hvor kan vi gøre noget? Der er rigtig mange ønsker til hvor i Aalborg Kommune, der skal etableres nye cykelstier. Aalborg Kommune har derfor indsamlet alle de ønsker, der er blevet meldt ind til kommunen. Disse ønsker har udgjort en bruttoliste med hele 103 forslag til nye cykelstier. Indsamlingen er sket gennem: Workshop med samråd og andre interessenter i marts 2013 Facebookforløb i april 2013 Opsamling på borgerhenvendelser til Aalborg Kommune de sidste fire år Cykelruteforslag fra Cykelstihandlingsplan 2009 Desværre er det ikke muligt at udføre alle 103 strækninger, og der er derfor foretaget en prioritering ved hjælp af en prioriteringsmodel, som vurderer hver eneste strækning på en række parametre: Biltrafik Lastbiltrafik Cykeltrafik Børn på cykel Uheldsstatistik Skolevej Sammenhæng (bolig-arbejde, idræt-fritid, turisme, byvækst og kollektiv trafik) Anlægsudgift I prioriteringen skelnes der mellem cykelstier i by- og landzone. De 45 højest rangerede cykelstier er herefter udpeget og ses i tabellerne på de næste sider. Disse 45 cykelstier må betragtes som de stier, der vil have højest effekt og betydning i forhold til de parametre, der er udpeget. Det er således disse ruter, der ønskes etableret frem mod Prioriteringslisterne betyder ikke, at andre stier ikke kan komme i betragtning i de kommende år, men disse udpegede stier vil indgå i den strategiske stiplanlægning. Beslutning om etablering af stier og rækkefølgen af stiernes etablering vil ske politisk

14 Stiprioritering - By CYKELSTIKORT Betegnelse Stiprioritering - Land (næste side) Længde (km.) Anlægsudgift (1.000 kr.) * Annebergvej (Vestre Fjordvej - Skydebanevej) 1, Danmarksgade (Frederikstorv - Boulevarden) 0, Filstedvej (Hadsundvej - skolen) 0, Forbindelsesvejen (Lindholmsvej - Løvbakken) 1, Forbindelsesvejen (Løvbakken - Hjørringvej) 0, Fyensgade (Karolinelundsvej - Sjællandsgade) 0, Hadsundvej (Vejgaard Torv - Odinsgade) 0, Hadsundvej (Riishøjsvej - Odinsgade) 0, Hasserisgade (Kong Chr. Alle - Vesterbro) 0, Hjørringvej (Østergade - Uttrupvej) 0, Humlebakken (Mejrupstien - Tranholmvej) 1, Højvangstien (Byplanvej - Universitetskorridoren/Busvejen) 0, Lindholmsvej (Viaduktvej - Vestergade) 1, Nytorv (Fjordgade - Rendsburggade) 0, Nørre Tranders Vej (Hadsundvej - Langgade) 0, Nørre Tranders Vej (Langgade - Thomas Kingos Vej) 1, Skydebanevej (Annebergvej - Vandrehjemmet) 0, Sohngårdsholmsvej (Th. Sauers Vej - Hellevangen) 0, Strandvejen (Toldbodgade - Gl.Strandvej) 0, Tranholmvej (Egensevej - Øster Uttrup Vej) 2, Tranholmvej (Øster Uttrup Vej - Overvejen) 1, Tranholmvej (Overvejen - Rørdalsvej) 0, Under Lien (Mellem nuværende stier) 0, Østerbro (Gasværksvej - Østre Alle) 0, Østerbrogade (Havnegade - Ane Dams Gade) 0, Bakmøllevej (Skråvej - Hvorupgårdvej) 1, Brådalvej (Nøvling - Kærholtstien) 3, Dallvej (Dall Villaby - Dall) 1, Dallvej (Dall - Ferslev) 2, Elkærvej (Sulsted Stationsby - Sulsted) 0, Elkærvej (Elkærvej 2 (skolen) - Toftegårdsparken) 0, Ellidshøjvej (Hobrovej - Doktorparken) 0, Halsvej (Motorvejen - Omfartsvejen) 3, Halsvej (Omfartsvejen - Stae) 0, Egholm Gl. Hasseris Mølholm Voerbjerg Hasseris Lindholm Kærby Gug Nørresundby Aalborg Hvorup Nørre Uttrup Vejgaard Rørdal Øster Uttrup Sønder Tranders Klarup Langholt Banesti (Langholt - Vodskov) 0, Mølleskoven - Gistrup Skole (ny sti igennem skoven) 0, Skalborg Nymøllevej (Barmer - Farstrup) 4, Nøvlingvej (Gistrup - Nøvling) 1, Omfartsvejen (Halsvej - Aslundvej) 4, Storvordevej (Klarup - Storvorde) 3, Strandvejen (Nørregade - Skippervej) 0, Tingstedet (Midgården - skolen) 0,2 800 Tingvej (Vodskov - Vestbjerg) 3, Vodskovvej (Uggerhalne - Vodskov) 2, Volstedvej (Ferslev - Volsted) 4, * Prisoverslag ekskl. eventuel arealerhvervelse. Dall Villaby Visse Gistrup Prioriterede cykelstier Eksisterende pendlerruter Fremtidige pendlerruter Overordnede cykelruter Cykelstier/cykelbaner 27

15 CYKELSTIKORT Farstrup Barmer Valsted Nibe Sønderholm Frejlev Vadum Svenstrup Dall Villaby Dall Tylstrup Sulsted Vestbjerg Visse Ferslev Lundby Uggerhalne Vodskov Klarup Gistrup Vester Hassing Gandrup Storvorde Mou Ulsted Egense Hals Hou Ellidshøj Volsted Kongerslev Prioriterede cykelstier Eksisterende pendlerruter Fremtidige pendlerruter Overordnede cykelruter 28 Cykelstier/cykelbaner 29

16 INDSATSKATALOG Indsatskatalog - 4-årig periode HVAD KOSTER DET? Cykelhandlingsplan 2013 indeholder en lang række indsatser, som hver især bidrager til at nå de fastlagte målsætninger samt den overordnede vision på cykelområdet i Aalborg Kommune. De mange virkemidler inddelt i temaer kan betragtes som et indsatskatalog, som giver mulighed for politisk prioritering i forhold til hvilke områder, det ønskes at styrke. De omtalte indsatser er samlet i en oversigt i tabellen til højre fordelt på de tidligere gennemgåede indsatsområder. For hvert indsatsområde er prissætningen Aalborg Kommunes vurdering af prisen for en massiv indsats over en fireårig periode. Ønskes det eksempelvis at satse på indsatsområdet Børn på cykel, vil der med en investering på 3,1 mio. kr. over fire år kunne gennemføres en massivt forbedret indsats på dette område. Prisoverslagene er et udtryk for niveauet af investeringer, der sammen med etablering af nye cykelruter vurderes nødvendige, såfremt målsætningerne på indsatsområderne skal indfries. Tidligere har kun nye cykelruter været prissat, og sammenligningen mellem indsatser i form af nye cykelruter og indsatser i form af f.eks. kampagner har derfor været vanskelig. Med prissætningen er denne sammenligning lettere at håndtere, også når der fra politisk hold skal afsættes midler i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger. Etablering af cykelstier bør indgå i en samlet indsats, hvor tiltag såsom andre faciliteter for cyklister i form af cykelparkering, shunts uden om signalanlæggene, prioritering af cyklister i kryds, information, kampagner og skiltning også bidrager til at fremme cykeltrafikken. Det er desuden kendt, at en kombination af fysiske tiltag med kampagner og markedsføring kan forøge cykeltrafikken mere, end hvis de fysiske tiltag står alene. Indsatskataloget indeholder ikke investeringer i nye cykelstiprojekter, da disse er prissat enkeltvis og fremgår af de tidligere præsenterede prioriteringslister, hvorfra der kan foretages politiske valg om gennemførelse af nye cykelstiprojekter. Herudover er der forslag til en række nye cykelpendlerruter, som heller ikke fremgår af indsatskataloget. Aalborg Kommune planlægger i de kommende år at udvide pendlernettet med yderligere fire ruter til hhv. Bouet, Lufthavnen, Aalborg Østhavn og Aalborg Vestby. Der er opnået statslig medfinansiering på 40 % til projekterne til Bouet og Lufthavnen, og medfinansiering på 50 % til Aalborg Østhavn. Der vil i 2014 være mulighed for at søge om medfinansiering til den fjerde rute til Aalborg Vestby. De fire nye cykelpendlerruter vil tilsammen koste ca. 50 mio. kr. inkl. den realiserede medfinansiering. Prissætning af andre tiltag end blot cykelruter åbner i højere grad op for muligheden for at ansøge puljer om medfinansiering. Hidtil er dette primært sket til nye cykelruter, men med et samlet overslag over prisen for eksempelvis indsatsområdet Børn på cykel, vil det være muligt at ansøge puljer om direkte medfinansiering til disse samlede indsatser. I Aalborg Kommunes budget for 2013 og de tre overslagsår ( ) er der samlet set planlagt investeringer i ny cykelinfrastruktur for ca. 5,5 mio. kr. årligt. Når disse tal sammenholdes med indsatskataloget, prioriteringslisterne og prisoverslagene for cykelpendlerruter viser det med al tydelighed, at der er behov for store investeringer og prioriteringer på cykelområdet i de kommende år frem til 2025, hvis de opstillede målsætninger skal indfries. Indsatsområde Indsatser og eksempler på udmøntning Overslag (1.000 kr.) 1. Pendlercyklisme Pendlercyklisme i alt kr Kampagneindsatser kr. 875 Promovering af Aalborg Cykelby Promovering af elcykler Cykelvenlige arbejdspladser Fremkommelighedstiltag kr Cykling imod ensretning Signalprioritering i kryds Links mellem cykelruter og cykelpendlerruter Servicetiltag Mobilapplikation Ekstraordinær vedligeholdelsesindsats kr Trafiksikkerhed Trafiksikkerhed i alt kr Sikkerhedstiltag i kryds kr. 160 Felter til cyklister Sikkerhedstiltag på strækninger kr minus 1 -veje Rumleriller Sikring ved busstoppesteder Kampagneindsatser kr. 700 Adfærdskampagne Generelle sikkerhedstiltag Skadestueregistrering Sikre plads til nye cykeltyper kr Multimodalitet Multimodalitet i alt kr Udbrede forskellige cykeltyper kr. 550 Særlige parkeringsforhold Demonstrationsprojekter m. elcykler og ladcykler Cykelparkering kr Faciliteter ved samkørselspladser Parkering i midtbyen Strategisk placering v. kollektive knudepunkter Medtagning af cykel i bus kr Fritidscyklisme Fritidscyklisme i alt kr Sammenhæng mellem cykelruter og rekreative ruter kr Nye overordnede rekreative ruter Kortlægning af rekreative ruter Udvikling af nye oplevelsesmuligheder kr. 575 Skiltning Cykelkort Koncept for cykelturister Mobilapplikation Kampagneindsatser Promovering af elcykler på længere strækninger (10-20 km) kr Børn på cykel Børn på cykel i alt kr Kampagneindsatser kr Cykl til skole Forældrenes transportvaner Tryghed og sikkerhed kr Sænkning af hastighed Sikre krydsningssteder Gennemføre demonstrationsforsøg Samarbejde med skolerne Trafikpolitikker kr Kataloget indeholder ikke prisoverslag for nye cykelruter. Disse ses på side

17 Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Tlf Fax teknik.miljoe@aalborg.dk 2013