Behandling af cancer corpus uteri. Behandlingsvejledning
|
|
- Marie Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Behandling af cancer corpus uteri Behandlingsvejledning
2 1. Introduktion 2. Indledning Cancer corporis uteri udgør den 5. hyppigste cancer hos kvinder med 769 nye tilfælde i Der ses en stigning i incidensraten i hele perioden fra 2000 til 2009 på 8 pct. Sammenlignet med andre europæiske lande er incidensen i Danmark relativ høj, men lav i forhold til USA. Der findes kun få tilfælde hos yngre kvinder, men hyppigheden stiger kraftigt fra 45 til 70 års alderen Forekomst Incidensen af corpuscancer er stigende i det meste af den vestlige verden, hvilket kan skyldes tiltagende ældre befolkning samt ændring i kostvaner med øget fedtindhold. I 1994 diagnosticeredes ca tilfælde af corpuscancer i Danmark, og samme år registreredes 200 dødsfald af corpuscancer. Racemæssige forhold spiller en rolle for forekomsten af corpuscancer, idet den er sjælden blandt japanere og hyppig blandt den negroide race Ætiologi Den specifikke årsag til corpuscancer er ukendt, men forskellige faktorer er associeret med en øget forekomst af denne tumorform. Livmoderkræft inkluderer maligne tumorer i livmoderens slimhinde (endometriecancer) og forskellige sjældne tumorer, der opstår fra livmoderens muskel og bindevæv (sarcom). Der er to typer af endometriecancer. En østrogenafhængig endometriecancer (endometroid adenocarcinom), som har en god prognose. Den anden type, ikke østrogen afhængig, opstår fra et atrofisk endometrium og udvikler sig til clearcelle, serøse adenocarcinom som har en dårlig prognose. Det antages, at langvarig og konstant påvirkning af østrogen uden sekventiel gestagen behandling øger risikoen for udvikling af corpuscancer. Tidlig menarche og sen menopause medfører øget risiko for udvikling af corpuscancer. Sygdommen forekommer hyppigere hos kvinder, der lider af hypertension, fedme og diabetes. Der er beskrevet en øget incidens af corpuscancer hos kvinder med hormonproducerende tumorer som granulosacelle tumorer og polycystisk ovarie syndrom. Andre disponerende faktorer er fibromer i uterus, endometrie polypper samt endometrie hyperplasi. Stigende antal fødsler ligesom stigende alder ved første og sidste fødsel indebærer formindsket risiko. Rygning, fedtfattig diæt, fysisk aktivitet og p-piller synes at reducere risikoen Epidemiologi Se ovenfor (1.2.1.) Cancer corpus uteri 2
3 1.2.3 Genetik En lille andel af corpuscancer er genetisk betinget. HNPCC (hereditær non -polypøs colorectal syndromet eller Lynch syndromet) kan hos kvinder være forbundet med øget risiko for ventrikel-, endometrie- og ovarie cancer. Forekomsten af endometriecancer i HNPCC -familier er angivet væsentligt højere i litteraturen, end man finder i det danske materiale. I litteraturen er livstidsrisikoen for endometriecancer i HNPCC- familier angivet til 42% eller mere. Det danske HNPCC register angiver at 12 % af alle kvinder med HNPCC udvikler endometriecancer, hvilket er væsentlige lavere end i den udenlandske litteratur. For kvinder med en førstegradsslægtning med corpuscancer beregnes den relative risiko for corpuscancer til 1,5. Corpuscancer forekommer signifikant hyppigere sammen med mammacancer og ovariecancer Cytogenetik Se ovenfor (1.2.3.) Hyppighed for forekomsten af sygdommen Sygdommen ses hyppigst hos kvinder i alderen år. Hos 75 % optræder sygdommen efter menopause. 6 % af patienterne er under 50 år Befolkningsgrupper Se ovenfor (1.2.5.) Sygdomsforløb/sygdommens symptomer De hyppigste symptomer er: uregelmæssige blødninger før menopause, blødninger efter menopause, udflåd ofte blodigt, pyometra og almene symptomer på kræft. Ved metastatisk sygdom kan patienten have symptomer afhængig af, hvor sygdommen har spredt sig til. Corpuscancer spredes ved infiltration pr.continuitatem gennem livmoderens muskelvæv og ud i parametrierne til bughulen. Videre metastasering sker via lymfesystemet eller via blodbaner. Hæmatogent spreder corpuscancer sig primært til lunger og lever Prognose/prognostiske faktorer De fleste patienter diagnosticeres i tidligt stadium, og overlevelsen for corpuscancer er derfor god. 5-års overlevelse for hele gruppen er 80%. Overlevelsen er korreleret til det kliniske stadium, og således er 5 års overlevelsen: stadium I: lav risiko 90 % høj risiko 80 % stadium II 70 % stadium III % stadium IV 10 %. De vigtigste prognostiske faktorer for corpuscancer er: stadium (FIGO), cervixinvolvering, lymfeknudemetastaser, alder, myometrieinvasion, Cancer corpus uteri 3
4 differentieringsgrad, histologiske typer og ekstrauterin spredning (inklusiv peritoneal cytologi). Clear-cell adenokarcinom, serøst adenokarcinom og udifferentieret karcinom er i de senere år blevet identificeret som undergrupper med markant dårligere prognose end endometroide adenokarcinomer. Flere studier har vist en meget stærk korrelation imellem nedsat overlevelse og tiltagende lav differentieringsgrad. Ved lav differentieringsgrad og samtidig dyb myometrieinvasion falder overlevelsen til under 50 %. 1.3 Definition af forløb Start- og sluttidspunkt for patientforløbet Programmet dækker fra symptomdebut til ophør af kontrol. Alle patienter følges i 5 år efter sidst givne behandling (f.eks. strålebehandling eller operation). 2. Patientforløb 2.1 Undersøgelse Ved mistanke om corpuscancer henvises patienten til speciallæge/gynækologisk afdeling med henblik på: Gynækologisk undersøgelse Ultralydsscanningen kombineres med endometriediagnostik (vabra, pipelle, fraktioneret abrasio, hysteroskopi med biopsi Nødvendige undersøgelser: røntgen af thorax, hæmatologiske og biokemiske variable. Der bør udføres specielle undersøgelser, hvis den kliniske tilstand giver mistanke om yderligere udbredelse: Ultralyd af øvre abdomen/retroperitoneum Cystoskopi Rektoskopi/ røntgen af colon Evt. CT/MR -scanning Histologi Tumorer udgået fra endometriet kan inddeles i: Adenocarcinomer (65%), adenoacantomer (19 %),adenosquamos (14%),clear celle (1%), sekretorisk carcinoma (1%). De underinddeles i G1, G2, G3 (højt, middelhøjt eller lav differentierende) og efter invasionsdybde, idet dette influerer på behandlingen Patologi Se ovenfor (2.1.2.) Stadieinddeling Cancer corporis uteri stadieinddeles kirurgisk og histologisk. Cancer corpus uteri 4
5 FIGO STADIEINDDELING-2009 Stage I* Tumour confined to the corpus uteri. IA* No or less than half myometrial invasion. IB* Equal to or more than half myometrial invasion. Stage II* Tumour invades cervical stroma, but does not extend beyond the uterus.** Stage III* Local and/or regional spread of the tumour. IIIA* Tumor invades the serosa of the corpus uteri and/or adnexae#. IIIB* Vaginal and/or parametrial involvement#. IIIC* Metastases to pelvic and/or para-aortic lymph nodes#. IIIC1*Positive pelvic nodes IIIC2*Positive paraortic lymphnodes with or without positive pelvic lymphnodes Stage IV* Tumor invades bladder and/or bowel mucosa, and/or distant metastases. IVA* Tumor invasion of bladder and/or bowel mucosa. IVB* Distant metastases, including intra-abdominal metastases and/or inguinal lymph nodes. * Either G1, G2 or G3. ** Endocervical glandular involvement only should be considered as Stage I and no more as Stage II. # Positive cytology has to be reported separately without changing the stage Behandling Cancer corpus uteri 5
6 Operation af patienter med tidlig stadie (stadium I-II) Total abdominal hysterektomi og bilateral salpingo-ooforektomi er primær tandardbehandling for kvinder med endometriecancer. Kvinder med stadium II tumorer behandles med en radikal hysterektomi. Lymfeknude dissektion skal foretages for at tage stilling til om patienter pga høj risiko for recidiv har brug for efterbehandling. Pelvine lymfeknuder fjernes ved: -Præ-eller peroperativ påvist differentierings grad 3 endometrioid adenocarcinom stadium Ia & Ib. -Præ-eller peroperativ påvist 50 % myometrieinvasion (stadium Ib). -Stadium II. -Clear cell, serøst, karcinosarkom og udifferentieret karcinom. Metastasesuspekte para-aortale lymfeknuder fjernes. Til estimering af myometrieindvæksten anbefales at gennemføre præoperativt (UL/MR/PET-CT skanning). Vaginal hysterektomi kombineret med BSO bør kun udføres, såfremt der er relativ eller absolut kontraindikation imod et abdominalt indgreb. Patienter med clearcelle, serøst & udifferentieret carcinom skal have foretaget TAH, BSO, LNE (Lymphadenectomy) og omentektomi. Skyllevæske skal sendes til cytologi. Der anbefales TAH, BSO, omentektomi samt optimal debulking til patienter med avanceret stadie III-IV Mulige behandlinger Adjuverende kemoterapi Stadie I-II lymfeknude-positiv samt stadie III-IV patienter: Node-positive stadium I-II patienter, samt radikalt opererede stadium III patienter skal tilbydes adjuvant kemoterapi. Adjuverende ekstern strålebehandling Supplerende adjuverende ekstern strålebehandling kan evt. tilbydes i individuelle tilfælde f.eks. ved ikke frie marginer med henblik på at nedsætte frekvensen af lokalt recidiv, men det øger ikke overlevelsen. Adjuverende brachyterapi Brachyterapi nedsætter risikoen for lokalrecidiv. Adjuverende brachyterapi kan evt. tilbydes i individualle tilfælde f.eks. ved ikke frie marginer med henblik på at nedsætte frekvensen af lokalt recidiv, men det øger ikke overlevelsen. Primær strålebehandling Cancer corpus uteri 6
7 Kurativ strålebehandling hos medicinsk inoperable patienter er mulig. Primær debulking kirurgi efterfulgt af kemoterapi: patienter med stadium III og IVsygdom skal tilbydes operation efterfulgt af kombinationskemoterapi. På baggrund af erfaringer fra ovariecancer er det nærliggende at tilbyde disse patienter Palitaxel/Carboplatin kombinationskemoterapi. Patienter skal tilbydes minimum 6 serier kemoterapi Recidiv behandlingen 35 % af patienter, som får recidiv, får dette inden for 1 år, 75 % inden for 3 år og 90 % inden for 5 år. Halvdelen af recidiverne er vaginale, hvoraf flertallet er lokaliseret til vaginas øvre del. 5- års overlevelsen for recidiverende patienter er %. Valg af behandling baseres på sygdomudbredning og patientens tilstand. Ved lokalt recidiv vurderes kirurgi eller strålebehandling. Det samme gælder ved solitære lungemetastaser. Ved ren vaginalt recidiv gives vaginal selektron, kombineret med ekstern strålebehandling. Dosering og fraktionering: 2,0 Gy x 23 fraktioner, 5 F/uge til 46 Gy. efterfulgt af selektron behandling. Ved tumor > 2cm.gives ekstern strålebehandling efterfulgt af implantation Hormon behandling Både østrogen og progesteronreceptorer er påvist i det normale epitel og ser ud til at findes i de fleste karcinomer udgået fra endometriet. Kort skitseret er hovedvirkningen at østrogener stimulerer vækst, mens gestagener hæmmer vækst og inducerer differentiering. Patienter med recidiv eller dissemineret sygdom kan tilbydes endokrin behandling ofte i form af et gestagen. Respons på gestagen behandling kan relateres til histologisk gradering. Højeste responsrate opnås blandt patienter med høj differentierende tumorer (30-35 %) og laveste responsrate med lav differentierende tumorer (0-15 %). I et GOG studie ( Gynecologic Oncology Group), var median overlevelsen for patienter med grad 1 tumorer 18.8 måneder, sammenlignet med kun 6.9 måneder for grad 3 tumorer. Adskillige små studier har påvist korrelation mellem gestagenreceptor indholdet og responset på endokrin behandling. Patienter med progesteronreceptorpositive tumorer havde i GOG studiet refereret ovenfor, en responsfrekvens på 37 %, sammenlignet med kun 8 % for patienter med hormonreceptornegativ tumorer. Anvendte farmaka: Megestrol acetat (Megace), 160 mg/dgl. p.o. Der er tale om et syntetisk gestagen, som er højpotent og effektiv i forbindelse med peroral administration. Cancer corpus uteri 7
8 De mest velegnede patienter til endokrin behandling er patienter med høj differentieret tumor, som er hormonreceptor positiv. The Gynæcological Oncology Group har blandt 331 kvinder med metastatisk endometriecancer behandlet med 150 mg medroxyprogesteron acetat dagligt, opnået responsrate på 18 % (CR 10 %, PR 8 %). For patienter med østrogen-receptorpositive tumorer har man set respons i op til 20 %, men der var ingen effekt på overlevelse. Tamoxifen og Arimidex har en beskeden effekt, men kan forsøges som anden linie behandling til patienter, der har responderet godt på gestagen. LGRH-antagonister har en beskeden effekt som 2. linie behandling. Som ovenfor nævnt vil hormonbehandling svigte hos ca % patienter med recidiv Efterbehandling Kontrol Patienter behandlet med stråleterapi følges det 1. år med kontroller hver 3. måned, det 2. år med kontroller hver 6. måned og herefter 1 gang om året indtil 5års kontrollen. Kontrollen indebærer: gynækologisk undersøgelse, palpation af abdomen og lymfeglandler. Ved mistanke om recidiv foretages relevante billeddiagnostiske undersøgelser i form af: vaginal- og abdominal ultralydsskanning af det lille bækken, lever og retroperitoneum, CT af thorax og abdomen, eventuel biopsi ved mistanke om recidiv Rehabilitering Størstedelen af patienter behandlet for cancer corporis uteri vil relativ kort tid efter behandlings afslutning være i stand til at varetage et normalt arbejde Pleje Plejeforløb Koordination af indhold og mål 2.4. Bivirkninger / risici Akutte bivirkninger Bivirkninger til systemisk kemoterapi afhænger af de valgte cytostatika. Primært ses træthed, emesis, knoglemarvspåvirkning, neurotoxicitet, alopeci, hudforandringer og nefrotoxicitet. Under og op til nogle uger efter strålebehandlingen vil de fleste patienter få diarré (flere end 60 %). Nogle vil få symptomer på blærebetændelse (10-15 %) og enkelte vil få rødme og irritation i huden på det bestrålede område. Der kan i sjældne tilfælde (under 1 %) opstå fistel, der kan kræve kirurgisk indgreb. Cancer corpus uteri 8
9 De fleste patienter bliver trætte under srålebehandlingen Kroniske bivirkninger Kroniske bivirkninger efter strålebehandling kan være tendens til ændret gastrointenstinal funktion, let inkontinens og hyppig vandladning. Huden i det bestrålede område kan blive fibrøs og patienten kan udvikle underekstremitetsødem. Disse bivirkninger kan opstå fra måneder til år efter behandlingen. Den alvorligste bivirkning til strålebehandling er sekundære neoplasmer i form af leukæmi, planocellulære carcinomer og sarkomer Risici Under hele sygdomsforløbet informeres patient og pårørende af læger og sygeplejersker Forholdsregler Patienten informeres om potentielle bivirkninger inden operation, strålebehandling og kemoterapi. Informeret samtykke skal foreligge før behandlingen kan iværksættes Information og samtykke Samlet gælder det, at patienterne skal informeres grundigt og give samtykke til behandling Undersøgelse Behandling Sociale/psykiske forhold Informationen bør være realistisk og ærlig samt tilpasset patientens kliniske tilstand Revaluering 2.6. Specielle forhold 3. Organisation 3.1. Visitation Lokalsygehuse Regionhospitaler Varetager primær udredning og behandling Hospitaler med lands- og landsdelsfunktioner Strålebehandling finder sted på de onkologiske afdelinger på Rigshospitalet og Herlev Hospital. Cancer corpus uteri 9
10 Visitationsretningslinier 3.2. Personale Involverede faggrupper Kvalifikationsniveau Uddannelse /efteruddannelse 3.3. Udstyr/apparatur Apparatur eller andet udstyr Valg af udstyr Reference Retningslinjer for visitation, diagnostik, behandling og kontrol af cancer corporis uteri HTUwww.dgc-dk.dkUTH American cancer Society: Cancer Facts and Figures 2005, Atlanta, Ga: American cancer Society 2005, Also available online. Markman M, Hormonal therapy of endometrial cancer, European Journal of cancer 41 (2005) Akram T, Maseelall P, Fanning J, Carboplatin and paclitaxel for the treatment of advanced or recurrent endometrial cancer, Am J Obstet. Gynecol.2005 May 192(5): Carey MS et al., Systematic review of systemic therapy for advanced or recurrent endometrial cancer.gynecol.oncol.2006 Apr,101(1): Thigpen JT et al. Phase III trial of doxorubicin with or without cisplatin in advanced endometrial cancer: a gynaecologic oncology group study, J Clin.Oncol.2004 Oct 1, 22(19): Munstedt K, Grant P, Woenckhaus J, Roth G, Tinneberg HR, Cancer of the endometrium: current aspects of diagnostic and treatment, World J Surg Oncol :24 Crauztberg CL, van Putten WL et al. for the PORTEC study Group,Surgery and postoperative radiotherapy versus surgery alone for patients with stage-1 endometrial carcinoma: multicentre randomised trial, Lancet 355(9213): , 2000 Cancer corpus uteri 10
11 Aalders J, Abeler V, Kolstad P., Onsrud M Postoperative external irradiation and prognostic parameters in stage l endometrial carcinoma: clinical and histopatologic study of 540 patients. Obstet.Gynecol. 1980; T.Hogberg, P.Rosenberg, G.Kristensen et al.., A randomised phase lll study on adjuvant treatment with radiation (RT)+/- chemotherapy (CT) in early-stage high risk endometrial canmcer (NSGO-EC- 9501/EORTC 55991). Journal of Clinical Oncologi, 2007 ASCO Annual Meeting Proceedings Vol 25, NO18. (June 20 Suppl.); 2007:5503 Udarbejdet af Afdelingslæge Aida Muhic, Rigshospitalet Sidst revideret. Cancer corpus uteri 11
Cervix- og corpuscancer
Cervix- og corpuscancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling 09/12/13 2 Cervix-cancer Hvad er risikoen for livmoderhalskræft? I Danmark hvert år: 380 kvinder får livmoderhalskræft
Læs mereOvariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,
Læs mereÅrsmøde Dansk Cytologiforening 5.-6. marts 2010. / Afdelingslæge PhD Pernille Jensen Gynækologisk Obstetrisk afdeling Herlev Universitetshospital
Årsmøde Dansk Cytologiforening 5.-6. marts 2010 / Afdelingslæge PhD Pernille Jensen Gynækologisk Obstetrisk afdeling Herlev Universitetshospital Udredning og behandling af cervix- og corpuscancer 2 Cervixcancer
Læs mereDansk Gynækologisk Cancer Gruppe
Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe Version 2: Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Mansoor Raza Mirza (formand) Morten Jørgensen Susanne Larsen Dansk Selskab for patologisk Anatomi og Cytologi Henrik Kiær
Læs mereOvariecancer. (Neoplasma malignum ovarii) Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Ovariecancer (Neoplasma malignum ovarii) Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,
Læs mereOvariecancer. (Neoplasma malignum ovarii) Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Ovariecancer (Neoplasma malignum ovarii) Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog 04-02-2005 Ovariecancer - Århus Universitet 2 Ovarietumorer kan være benigne, borderline
Læs mereDiagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer
Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet
Læs mereBehandling af cancer colli uteri. Behandlingsvejledning
Behandling af cancer colli uteri Behandlingsvejledning Cervixcancer 1. Introduktion 1.1 Indledning Cervixcancer (cancer colli uteri) udgår fra epitelet på portio og/eller i cervicalkanalen, og adskiller
Læs mere8 Konsensus om medicinsk behandling
DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne
Læs mereKodevejledning for corpuscancer og atypisk hyperplasi
Kodevejledning for corpuscancer og atypisk hyperplasi Version: 1 Dato: 01-03-2017 Af: Anni Grove Else Mejlgaard Iben Johnsen Lotte Nedergaard Thomsen Vibeke Ravn Skovlund Doris Schledermann 1 Indledning
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereCancer corpus uteri. Gitte Ørtoft. Endometrie cancer ú Overlevelse ú Hyppighed og risikofaktorer ú Diagnose ú Kirurgisk behandling ú Efterbehandling
Cancer corpus uteri Endometrie cancer ú Overlevelse ú Hyppighed og risikofaktorer ú Diagnose ú Kirurgisk behandling ú Efterbehandling Sarkomer Gitte Ørtoft U- kursus 2014 DGCD rapport 2010 Overall Survival
Læs mereBehandling af Blærecancer. Behandlingsvejledning
Behandling af Blærecancer Behandlingsvejledning Oktober 2008 Udarbejdet og opdateret af læge Lisa Sengeløv. 1 Introduktion... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Forekomst... 4 1.2.1 Ætiologi... 4 1.2.2 Epidemiologi...
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs mereTestis cancer kort behandlingsvejledning
Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer
Læs mereAUDIT Cervixcancer Helle Lund, Preben Sandal, Jette Christensen, Anni Grove Patologisk Institut
AUDIT Cervixcancer 2010-12 Helle Lund, Preben Sandal, Jette Christensen, Anni Grove Patologisk Institut Formål med audit Sikre den diagnostiske kvalitet af hele patientforløbet og derved nedsætte forekomsten
Læs mereBEHANDLING AF INVASIVE
BEHANDLING AF INVASIVE BLÆRETUMORER Pernille Skjold Kingo, 1.reservelæge, PhD Aarhus Universitets Hospital Urinvejskirurgisk afdeling Kvinder Alder BLÆREKRÆFT EPIDEMIOLOGI/INCIDENS 9. hyppigste kræftform
Læs mereMålepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
Læs mereBehandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU
Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år
Læs mereResultater og erfaringer fra DGCG
Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Onsdag, den 4. marts 2014 Resultater og erfaringer fra DGCG Claus K. Professor, overlæge dr. med. formand for DGCD Gynækologisk klinik,
Læs mereDansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR
Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2017 Erik Jakobsen, Leder Tak til Og tak til Og tak til Lungekræft i DK Lungekræft i DK 4700 nye tilfælde / år Lungekræft i DK 4700 nye tilfælde / år 7,8 % af alle
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereDeltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft
Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereSygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i
Læs mereOvennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling
Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat
Læs mereDMG-Nyhedsbrev nr. 7
Januar 2008 Odense Universitetshospital Redaktør: Overlæge Lars Bastholt Onkologisk Afdeling R, OUH DMG-Nyhedsbrev nr. 7 DMG-2007 Patologi Kirurgi Sentinel node diagnostik Hyperterm perfusionsbehandling
Læs mereDMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
Læs mereDen kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa
Den kirurgiske behandling af nyrecancer Erik Højkjær Larsen DaRenCa 63% 56% 42% 33% 80 65 60 50 RCC call for action Br J Cancer 2009; 101, s110-s114 Hvad har svenskerne så gjort anderledes? Mere aktiv
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereKræft i æggestokke og æggeledere
Jan Blaakær GYNÆKOLOGI 1289 Kræft i æggestokke og æggeledere Diagnostik og behandling Ukarakteristisk abdominalia kan have mange årsager. Også kræft i æggestokkene. Hos danske kvinder er livstidsrisikoen
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Læs mereOnkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer
Onkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer Marianne Nordsmark overlæge, phd, lektor Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital Historically, this has
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereHjernetumordagen, 23. april 2013
Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns
Læs mereBETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER
BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232
Læs mereRegistreringsvejledning
Den Uroonkologiske Fællesdatabase Testiscancer Registreringsvejledning Introduktion til Testiscancerdatabasen! Denne registreringsvejledning er ment som en hjælp i registreringsarbejdet. Registreringsvejledningen
Læs mereBehandling af ovariecancer
Behandling af ovariecancer Behandlingsvejledning Maj 2011 Behandling af ovariecancer af klinisk assistent Signe Risum, Finsencentret, Rigshospitalet Sidste revision 1. Introduktion 1.1. Indledning 1.2.
Læs mereLever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.
Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereSymposium. Symposium om ovariecancer
Symposium Symposium om ovariecancer Den 7. september i år holdt KIU symposium om ovariecancer på Syddansk Universitet i Odense. Temaet var: Hvordan har centraliseringen af behandlingen for ovariecancer,
Læs mereProtokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.
Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereOverlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter
Læs mereRegistreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase
Peniscancerdatabasen Registreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret center? 1: Ja
Læs mereMålepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Postmenopausal blødning 1.1. Iværksættelse af udredning af postmenopausal blødning, Det blev undersøgt, om kvinder
Læs mereRegistreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr.
Peniscancerdatabasen Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret
Læs mereStadieinddeling af lungekræft
Stadieinddeling af lungekræft En nøje beskrivelse af tumors udbredelse er nødvendig for at afgøre kurabilitet og herunder operabiliteten. Stadieinddeling anvendes også ved bedømmelsen af prognosen, og
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012
Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereTransvaginal ultralyd (TVS) HSE (vandscanning) Hysteroskopi (HY) Magnetisk Resonans Imaging MRI
Gynækologisk ultralyd Transvaginal ultralyd (TVS) Sonohysterografi (HSE) Margit Dueholm HSE (vandscanning) Hysteroskopi (HY) Magnetisk Resonans Imaging MRI Hvordan scanner man transvaginalt? Plan Uterus
Læs mereSarkomer. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark. Sarkomer. Sarkomer. Bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer. Definition.
Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark 23. Januar 2013 DRS Årsmøde Michael Mørk Petersen Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk Klinik Rigshospitalet Definition Sarkomer Sarkomer er
Læs mereASCO Brystkræft
ASCO 2016 - Brystkræft Abstract LBA1: A Randomized Trial (MA17R) of Extending Adjuvant Letrozole for 5 Years of Aromatase Inhibitor Therapy alone or Preceded by Tamoxifen in Postmenopausal Women with Early-stage
Læs mereNyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!
Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1 registreringer! Et nyt år og et nyt navn; Landbohøjskolen hører nu officielt under Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereA-kursus i urogenital radiologi
A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne
Læs mereDansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR
Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2013 Erik Jakobsen, Leder Årets Highlights 1.Markant stigende overlevelse totalt 2.Markant stigende overlevelse efter kirurgi 3.Patobank nu med data 4.Forløbstider
Læs mere11-11-2013. Sekvenser. Uterus - Normal anatomi. MR i gynækologi (det kvindelige bækken) Uterus - anatomi
MR i gynækologi (det kvindelige bækken) UL - primær undersøgelse MR suppleant (høj vævskontrast, multiplanær undersøgelse, ingen ioniserende stråling) Sekvenser T1+FATSAT MR-urografi T2 FSE i 3 planer
Læs mereBestråling af de parasternale lymfeknuder. Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital
Bestråling af de parasternale lymfeknuder Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital Brystcancer Hyppigste kræftsygdom blandt kvinder i den vestlige
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet
Læs mereSerøse Borderline Tumorer Projektstatus
Serøse Borderline Tumorer Projektstatus Samarbejdsmøde Mandag den 5. maj 2014 kl. 16.30 18.00 Jette Junge Projekt: Serøse borderline tumorer i ovarier Am J Surg Pathol.2010;34:433-443. Samarbejde mellem:
Læs mereFakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse
Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret maj 2011
Læs mereResultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group
DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital
Læs mereTranslationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt
Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Anne-Sofie Schrohl Rasmussen, cand.scient. (humanbiologi) Faggruppen Patobiologi,
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereBlærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk
Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation
Læs mereDaTeCaData. Dansk Testis Cancer Database Dansk Urologisk Cancer Gruppe
DaTeCaData Dansk Testis Cancer Database Dansk Urologisk Cancer Gruppe National Årsrapport 2013-2014 1.januar 2013-31.december 2014 Version 3 Marts 2015 2 Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering
Læs mereHoved-hals kræft Post-ASCO Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH
Hoved-hals kræft Post-ASCO 2017 Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH Oversigt Cisplatin ugentligt vs. hver 3. uge 6006 og 6007 Escalate vs. de-escalate 6015 og
Læs mereAktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.
Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereDaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner
DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner Version 1.0 Januar 2013 DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest
Læs mereNEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen
NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs mereNedtrapning af aksilkirurgi
Nedtrapning af aksilkirurgi Overlæge, lektor, DMSc, PhD Tove Filtenborg Tvedskov Brystkirurgisk afdeling Herlev og RH Tove Filtenborg Tvedskov 1 Halsteds mastektomi Tove Filtenborg Tvedskov 2 Aksilrømning
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 K Sarkomer Overlæge Johnny Keller, Århus Sygehus Arbejdet er kommenteret af Dansk Sarkomgruppe Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling inklusive bioptering bør samles
Læs mereHverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set
Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Endometrie adenokarcinom og Extrauterine metastaser Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Endometrie adenokarcinom
Læs mereUdviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde
Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde Torsdag d. 30. Januar 2014, Odense Erik Jakobsen, Behandlingsresultater lungecancer DK 2003-2012
Læs mereBilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM
Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed
Læs mereUDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Læs mereEkstern strålebehandling
Ekstern strålebehandling Hvordan virker strålebehandling på prostatakræft? Formålet med strålebehandling er at ødelægge prostatakræftcellerne og samtidigt at begrænse beskadigelsen af andre celler mest
Læs mereDansk Gynækologisk Cancer Database
Dansk Gynækologisk Cancer Database Årsrapport 2011 Landsdækkende klinisk database for kræft i æggestokke, livmoder og livmoderhals C.K. Høgdall, L. Taaning, M.L.S. Nielsen Årsrapport 2011 Titel Årsrapport
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereNeuro-onkologisk Team Rigshospitalet
Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereUdvikling de sidste 30 år
Acta Oncologica Symposium 22.-23. maj 2008 DBCG 30 års jubilæum Strålebehandling ved cancer mammae Udvikling de sidste 30 år Marie Overgaard Department of Oncology, Aarhus University Hospital, Denmark
Læs mereKodevejledning for cervixcancer
Kodevejledning for cervixcancer Version: 1 Dato: 01-03-2017 Af: Anni Grove Else Mejlgaard Iben Johnsen Lotte Nedergaard Thomsen Vibeke Ravn Skovlund Doris Schledermann 1 Indledning Alle patoanatomiske
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 2. 2011 Data opdateret 12. Juli 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende
Læs mereFokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi
Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereSpinocellulær hudcancer (SCC)
Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines
Læs mere