Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet

Transkript

1 Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget til hjælp, hvilken hjælp de i givet fald har behov for og efterfølgende kan få ret til. Det kræver stor menneskelig forståelse og viden om såvel de sociale- og sundhedsmæssige forhold hos borgeren som de lovgivningsmæssige muligheder og betingelser for at hjælpe borgerne til et fortsat aktivt og værdigt liv. Det stiller tillige store krav til visitatorernes/sagsbehandlernes kommunikative kompetencer, og deres evne til at se muligheder sammen med borgerne, når borgeren beder om hjælp. De seneste årtiers økonomiske situation har sat kommunerne under pres, og for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter hjælp, har det været nødvendigt at revurdere hidtil gældende praksis og her er visitatorerne/sagsbehandlerne den krumtap, der både skal sikre borgernes rettigheder efter lovgivningen og samtidig kunne opfylde de politiske ønsker til nytænkning af indsatserne med mindre udgift til følge. Som formuleret i lov om sociale service er der to hensyn: Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. Hensyn, der kan være svære at få til at balancere. 1. januar 2015 er Lov om social service ændret, idet der er tilføjet en ny paragraf 83a. Disse ændringer vil sætte fokus på visitatorers/myndighedsrådgivers opgave i at afdække borgerens rehabilitereringspotentiale, sætte klare mål og ikke mindst følge systematisk op på disse. Grunduddannelsen for visitatorer ISU Plus udbyder Grunduddannelse for visitatorer og myndighedsrådgivere. Uddannelsens indhold opdateres løbende på baggrund af tilbagemeldinger fra målgruppen og ny lovgivning og omfatter emner som Visitationsgrundlaget og myndighedsrollen Borgerbegreber Samtaleteknik og værktøjer til at indsamle viden Udredningsmodeller Målsætning og opfølgning Rehabiliteringsbegreber Organisering, lean Kvalitet i arbejdet Uddannelsens opbygning Uddannelsen er opdelt i 3 moduler. Samlet set 9 dage, som er fordelt således: Modul 1: 3 dage, modul 2: 3 dage, modul 3: 2 dage plus 1 opfølgningsdag. 1

2 Målgruppe Nuværende og kommende visitatorer/myndighedsrådgivere samt myndighedsledere. Deltagelse er uafhængig af, hvordan kommunen har organiseret sin visitation/sagsbehandling. Undervisningens tilrettelæggelse Uddannelsen foregår som eksternatkursus. Der er 2-3 uger mellem hver del. Deltagerne udarbejder en samlet sag samt en skriftlig afgørelse i perioden og besvarer undervejs reflektionsspørgsmål. Opgaven indsendes og bliver gennemgået af underviserne. Deltagerne får en individuel skriftlig tilbagemelding. Opgavens løsning er en forudsætning for at kunne opnå bevis for gennemførelse af grunduddannelsen for visitatorer/myndighedsrådgivere. Såfremt man ikke er ansat som visitator og derfor ikke kan arbejde ud fra egne sager, kontaktes Karin Sibani for at aftale, hvordan opgaven konkret løses. Dette gælder eksempelvis også, hvis man er arbejdssøgende og deltager i kurset efter aftale med jobcenteret. Praktiske oplysninger Undervisningen afholdes i Odense som eksternat. Pris: kr excl. moms Prisen omfatter forplejning alle 9 undervisningsdage, undervisning, uddannelsesbevis bevis samt undervisningsmaterialer. Undervisningsmaterialet består blandt andet af tematiske kompendier samt plancher. Uddannelsen udbydes af ISU Plus, Odense. Undervisere Karin Sibani, ISU Plus Flemming Andersen, ISU Plus Marianne Krøl Wolbrecht Eksterne konsulent (jurist) Birthe Andersen (kursussekretær) Næste hold Modul 1: september 2015 Modul 2: oktober 2015 Modul 3: november 2015 Opfølgningsdag: 30. november 2015 Tilmeldingsfrist: Bindende tilmelding 10. August

3 Grundlaget for visitation Serviceloven rummer mange muligheder for hjælp, men stiller også krav til den enkelte, familien og netværket. Det er et hævdvundet princip, at al hjælp skal om muligt - gives som hjælp til selvhjælp. Og så længe en borger kan tage vare på hele eller dele af eget liv, så er det en borgerpligt at gøre det også selv om det er besværligt. Kommunerne afprøver i disse tider forskellige aktiverende indsatser for at borgerne kan genvinde eller i det mindste fastholde egne ressourcer med henblik på at være så selvhjulpne som muligt og om muligt undgå eller i det mindste udskyde behov for hjælp fra det offentlige. Alt sammen for at opfylde værdien om uafhængighed for den enkelte borger. Samarbejdet med leverandørerne På visse områder giver lovgivningen borgeren ret til selv at vælge leverandør og flere og flere kommuner har en bredt vifte af forskellige private og kommunale leverandører at vælge mellem. For visitatorerne/myndighedsrådgiverne betyder dette, at samarbejdsfladerne kan være mangfoldige og at kravet for at følge op på en bestilling, øges. Behovet for at inddrage leverandørniveauet i dataindsamlingen og tilbagemeldinger på borgernes udvikling og funktionsniveau stiger med kompleksiteten af sagen og ved krav om rehabiliterende indsatsers effekt. Visitatorerne/myndighedsrådgiverne Uddannelse og træning af visitatorer/myndighedsrådgivere er en helt nødvendig forudsætning for at lykkes med at støtte og stimulere borgerne til et fortsat aktivt liv og kun sætte ind med hjælp og støttende indsatser på helt nødvendige områder for at opfylde Servicelovens 3 hovedformål enten at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller (hvis det ikke kan lade sig gøre) at udnytte den enkelte rehabiliteringspotentiale ( 83a) forud for endelig til stillingtagen til bevilling af 83 ydelser. at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten Formålet med uddannelsen: At deltagerne gennem integration af praksiserfaring og en udviklingsbaseret tilgang: Opnår forståelse for sammenhængen mellem den faglige/juridiske sagsbehandling og det kommunale serviceniveau Kan navigere i dette spændingsfelt Opnår forståelse for sammenhængen mellem den aktiverende indsats, borgerens perspektiv og hverdagsliv Kan afdække borgerens ønsker, ressourcer og behov samt foreslå en rehabiliteringsindsats Vil kunne forstå sammenhænge mellem organiseringen af arbejdet og de muligheder/begrænsninger dette har for den optimale sagsbehandling 3

4 Indhold på uddannelsen Undervisningen understøttes af kompendier, der har fokus på specifikke emner, samt plancher til støtte for oplæggene. De juridiske krav til korrekt sagsbehandling Serviceloven og de socialpolitiske værdier Retssikkerhedsloven som speciallov for det sociale område Forvaltningsloven som generel sagsbehandlingslov Offentlighedsloven som offentlighedens adgang til myndighedens arbejde Persondatalov som beskytter borgerens data Partshøring og god sagsbehandling Samspillet mellem Serviceloven og Sundhedsloven, herunder: o Ligheder og forskelle i sagsbehandlingen ved behandling og træning o Samspil mellem bevillinger fra forskellige paragrafområder Borgernes rettigheder og muligheder for valg Sikring af en helhedsorienteret og koordineret indsats Træning i at udarbejde en skriftlig udredning/redegørelse, skrive en afgørelse bevilling og afslag, klagevejledning Målsætning Kvalitet i arbejdet Kvalitetsbegreber Målformulering Måling af kvalitet Anvendelse af specifikke mål, som middel til at realisere formålet/meningen med indsatsen Opfølgning på den bevilgede hjælp for at sikre formålsopfyldelse Organisering af arbejdet og samarbejdsmodeller Dilemmaer i forhold til forskellige interessenter Nære samarbejdspartnere internt og eksternt, hvor samarbejdet er en forudsætning for en helhedsorienteret indsats Samarbejdet med leverandører Kommunens organisering, herunder Bestiller, Udfører og Modtagermodeller Snitfladeproblematikker Effektiv planlægning (lean) Styrkelse af visitators/sagsbehandlers rolle, identitet og faglighed Myndighedsrollens særlige karakter og forskellighed fra udførerrollen Myndighedsudøvelse i en social kontekst Tværgående og koordineret sagsbehandling Den rehabiliterende hjælp til borgerne Rehabilitering og hverdagsliv i et borgerperspektiv Rehabilitering, empowerment, recovery Mestringsbegreber 4

5 Borgerinddragelse Mål som motivationsfaktor 5