Gravide kvinders. ser på alkohol i graviditeten,
|
|
- Klaus Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gravide kvinders syn på alkohol i graviditeten GRAVIDE VIL GERNE HAVE, AT JORDEMODEREN SPØRGER TIL DERES ALKOHOLFORBRUG. DET VISER EN UNDERSØGELSE FORETAGET BLANDT KVINDER MED FORSKELLIGE ALKOHOLVANER. UNDLADER JORDEMODEREN AT SPØRGE, TABUISERES EMNET YDERLIGERE. AF LISA LÆRKE IVERSEN SOCIALRÅDGIVER, CAND.SCIENT.SOC. PIA SCHIØLER KESMODEL JORDEMODER OG NIELS BROCH KNUDSEN CAND.MAG. fra fremgår det, at jordemødre er tiltænkt en central rolle overfor gravide med hensyn til risikoopsporing, rådgivning og information om alkohol i graviditeten. En kvalitativ interviewundersøgelse blandt 29 nuværende og tidligere gravide tyder på, at kvinderne er enige i, at deres jordemoder kan spille en vigtig rolle her. Undersøgelsen viser desuden, at ikke alle kvinder er velinformede omkring alkohol og graviditet. Selv om de fleste gravide er langt mere optaget af at tale om bl.a. kost og motion med deres jordemoder, så siger de dog samstemmende, at det er i orden at blive spurgt om alkoholforbrug. Dette kan netop være den åbning, man har brug for, hvis man som gravid er bekymret for sine alkoholvaner. Fra en tidligere dansk undersøgelse2 ved vi, at tre ud af fire gravide ikke holder sig helt fra alkohol i graviditeten. Derudover ved vi meget lidt om, hvordan gravide ser på alkohol og graviditet. Hensigten med denne undersøgelse var derfor at blive klogere på deres holdninger, alkoholvaner, viden, informationsbehov og på deres erfaringer med og ønsker til de fagfolk, de møder i deres graviditet. Metode Undersøgelsen er lavet af Gravidprojektet, som hører under Center for Alkoholbehandling i Aarhus Kommune, og den baseres på data fra semi-strukturerede kvalitative interviews med 29 kvinder, fordelt på tre grupper: A. 12 tilfældigt udvalgte gravide kvinder B. 10 unge kvinder (18-22 år da de blev gravide). Ni af kvinderne er nybagte mødre, mens en fortsat er gravid på interviewtidspunktet C. Syv alkoholsårbare kvinder, som enten har haft problemer med alkohol, da de blev gravide, eller har fået alkoholproblemer af en sådan karakter, at de senest seks år efter barnets fødsel har søgt hjælp til behandling. På interviewtidspunktet er disse kvinders børn mellem 4 mdr. og 8 år. De 29 interviews er på nær et enkelt digitalt optaget, og samtlige interviews er efterfølgende blevet udskrevet og derefter systematiseret og kodet ved brug af det socialfaglige it-system, Bosted. I bearbejdelsen af data har vi søgt efter både variationer og ligheder eller mønstre. Vi har forsøgt at udlede noget generelt om, hvordan kvinderne i undersøgelsen ser på alkohol i graviditeten, og, hvor det er meningsfuldt, hvad der er særlige karakteristika for de tre grupper af interviewede. Undersøgelsens resultater Alkoholvaner i graviditeten De fleste af undersøgelsens kvinder har ikke været fuldstændig afholdende under deres graviditet. En del af kvinderne har rusdrukket op til flere gange, før de blev klar over, at de var gravide, hvilket indebærer, at de har drukket fem eller flere genstande ved én lejlighed. Efter erkendt graviditet har hovedparten enten drukket små mængder eller helt holdt sig fra alkohol. En af de tilfældigt > > > 12 D E C E M B E R T I D S S K R I F T F O R J O R D E M Ø D R E
2 ILLUSTRATION: BOB KATZENELSON En E alkohol sårbar kvindes fortæ lling om m ødet m ed hendes jordem oder Hvis bare jeg havde brækket begge ben! Jeg følte mig som en andenrangs person, som var konstant under kontrol. Nå, så du er alkoholiker?, fik jeg slynget i hovedet., Og du ryger også?. Jeg havde trappet meget ned på min tobak, og havde det skidt med at ryge, men kunne ikke helt lade være. Men jeg forsøgte hele tiden. Jeg fik det sådan, at jeg skulle til scanning hver uge, og måden jeg blev mødt på, det var sådan, at hun kom tæt ind på mig. Hun skulle lugte, om jeg havde drukket. Jeg følte, at hun var mistænksom. Det eneste, jeg fik, var fordomme. Hun spurgte bare, Har du drukket? Har du drukket noget?. Jeg begyndte jo helt at stamme, Jamen, jeg drikker jo ikke mere. Så sagde hun, Jamen jeg er jo nødt til at vide det!. Og så sad hun med en kuglepen og noterede. Det gør lidt ondt at sidde og snakke om det. Det gør mig lidt ked af det, for jeg var så stolt af mig selv, og af at jeg ikke drak. At jeg var kommet ud af det. Og endnu mere stolt over, at jeg var blevet gravid. Og det blev sådan trykket ned over hovedet på mig... Det ville have været en stor hjælp, hvis de havde spurgt interesseret til, Hvordan går det for dig med ikke at drikke, og er der noget, vi kan hjælpe dig med?. Det er jo ingen kunst at stoppe med at drikke. Det er en kunst at lade være med at starte igen, at leve uden alkohol. Jeg har det svært med mine følelser, og det er følelser, jeg var vant til at drikke på. Det måtte bare ikke ske nu, da jeg var gravid. Derfor havde jeg brug for lidt hjælp til at få ordene og mine følelser lidt ud. Havde jeg bare brækket begge ben og var kommet i kørestol, så kan du tro, at de ville have snakket om følelser og op- og nedture. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde sagt det. Men på den anden side, ville jeg aldrig have tilgivet mig selv, hvis jeg ikke havde været ærlig om det. D E C E M B E R T I D S S K R I F T F O R J O R D E M Ø D R E 13
3 udvalgte gravide beskriver sine egne og andres alkoholvaner således: I min omgangskreds er der ligesom to forskellige grupper af gravide. Der er de, der ikke drikker noget som helst og i øvrigt ikke bruger noget parfume eller andet. Helt økologiske og parabenefri, og så er der dem, der er en lille smule mere pragmatiske men stadig til den hellige side, og det er den gruppe eller segment, jeg tilhører. N år det er vildest, så drikker man måske et halvt glas hvidvin og så med danskvand i, og så synes man, at man har været lidt fræk-agtig. Nogle få af de interviewede kvinder fortæller om, at de drikker to eller tre genstande ved samme lejlighed, men siger samtidig, at det er noget, de gør sjældent. Enkelte af de alkoholsårbare kvinder beskriver dog et stort forbrug af alkohol i graviditeten. En af dem siger: De gange, hvor jeg har siddet på værtshus og har drukket, dengang jeg var højgravid, da har jeg hørt nogle folk sige, Du skal da ikke drikke. Folk er kommet med kommentarer, det synes jeg har været ubehageligt, for man ved et eller andet sted nok godt, at det ikke er så godt. N ogle folk er lidt moralske. N ogle har sagt, Du har jo noget inde i den mave, men det har været, når jeg har båret en brandert hjem. Holdninger til alkohol Generelt synes kvinderne i undersøgelsen, det er i orden at drikke lidt som gravid, men efter erkendt graviditet skal man ikke drikke mere end en genstand af gangen. Det er også okay, hvis man helt vælger alkohol fra. Større mængder alkohol er uacceptabelt, men hovedparten fremhæver alligevel den gravides ret til selv at bestemme, hvor meget hun vil drikke. Hvad enten man som gravid vælger at drikke lidt eller helt holde sig fra alkohol, oplever kvinderne oftest, at deres valg bliver accepteret af andre. Dog fortæller en del, særligt de unge kvinder, om kommentarer fra forældregenerationen. En ung kvinde beretter fx: Der er nogle i min familie, der har sagt, Lad være med at skabe dig. Vi har også fået børn og de har da ikke taget skade af det (alkohol). Så det har været lidt et pres en gang i mellem. Mangelfuld viden Så godt som alle interviewede kvinder er klar over, at det kan være skadeligt for det ufødte barn, hvis man som gravid drikker meget eller hyppigt. Stadigvæk er der dog enkelte kvinder, som kan blive i tvivl. Typisk er det de kvinder, som kender til gravide, der har drukket meget. En af kvinderne siger fx: Jeg har jo set masser, der har drukket, også i min familie, hvor de har siddet og været højgravide og været fulde. O g der er jo ikke sket noget. Men jeg har det sådan, at det kan da ikke være sundt Personligt vil jeg ikke gøre det, men det er svært, for der er jo ikke sket noget med de andres børn. På andre områder har en stor del af kvinderne i undersøgelsen en mangelfuld viden. Blandt andet mener adskillige fejlagtigt, at spiritus er mere skadeligt for fosteret end vin og øl. Særligt rødvin omtales af mange i positive vendinger, som fx rødvin er jo godt for meget, det er jo druer, godt for blodprocent og blodomløb. Rigtig mange af de interviewede er også ukorrekt overbevist om at de hårde stoffer (heroin, kokain, ecstasy, amfetamin m.m.) er langt farligere for fosteret end alkohol. Selv cigaretter, tror nogle af dem, er værre end alkohol og holdningsmæssigt er der en del, som klart finder det mere uacceptabelt at ryge en enkelt cigaret end drikke en enkelt genstand som gravid. En af de tilfældig udvalgte gravide udtrykker det sådan: Jeg forestiller mig, at et højt forbrug af det hele vil ødelægge et barn, uanset om man tager det ene eller det andet. Hvis hun (en gravid) sad og røg en hel pakke cigaretter, så ville jeg nok sige noget. Det bliver man hurtigere forarget over end alkohol. Det er nok fordi det (tobak) har været så meget oppe i medierne de sidste mange år, hvor alkohol kun lige så stille er begyndt at være noget, man snakker om. Så cigaretter ville forarge mig mere. Røg ved man, hvad man mener om, der er flere facts om det, hvorimod alkohol stadigvæk er sådan en genstandsagtig okay ting. Så længe det er under et eller andet, så er det okay. Så sad hun og drak en hel flaske vin, så ville jeg ikke sige noget, men røg hun en pakke cigaretter, så ville jeg gøre det. Det er jo helt forkert, men det er sådan det er Hovedparten af de tilfældigt udvalgte gravide kender Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området. Dog er der en stor del af især de unge og de alkoholsårbare kvinder, som ikke er bekendte med anbefalingerne, eller som har misforstået dem. Mange af kvinderne i undersøgelsen synes, anbefalingerne er udmærkede, men de ser ikke sig selv som målgruppe for dem. De oplever, at anbefalingerne er for de, der ikke kan styre deres alkoholforbrug, og i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling til kvinder, der prøver at blive gravide, tror rigtig mange af de interviewede fejlagtigt, at den henvender sig til par med fertilitetsproblemer. D rikker du alkohol? Størstedelen af kvinderne i undersøgelsen fortæller, at de er blevet spurgt om alkoholforbrug af enten deres læge eller jordemoder. Typisk er de blevet stillet et enkelt lukket spørgsmål som fx, Drikker du alkohol?, hvorefter man hurtigt er gået videre til andre emner. Kun få erindrer, at de er blevet informeret om Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide eller på anden vis blevet informeret om, hvordan alkohol kan påvirke det ufødte barn. Af de kvinder, der kan huske at være blevet informeret om alkohol, har halvdelen modtaget en information, som ikke er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. En ung kvinde på 21 år fik fx følgende råd af sin læge: I forhold til alkohol, så anbefalede han mig at drikke et glas rødvin om dagen. Han sagde, det var godt for blodprocenten, selv om den ikke var lav. Jeg fortalte ham, at jeg ikke bry- 14 D E C E M B E R T I D S S K R I F T F O R J O R D E M Ø D R E
4 der mig om vin, men han syntes nu, det ville være godt alligevel. Jeg prøvede at skjule smagen ved at drikke gløgg, men jeg kunne ikke få det ned. Spørg os bare Kvinderne i undersøgelsen er generelt ikke særlig optagede af emnet alkohol. De er langt mere interesserede i at få viden om kost, motion og lignende. Men selv om kvinderne er mere optagede af andre emner, så mener samtlige, at det er helt i orden, at fagpersoner spørger til deres alkoholvaner. De interviewede bruger udtryk som helt fint, naturligt, vigtigt, fornuftigt eller forventeligt. Nogle af de alkoholsårbare kvinder er ikke sikre på, om de vil svare ærligt på spørgsmålet. Ikke desto mindre synes de, det er i orden at blive spurgt. Andre igen finder det ligefrem problematisk, hvis de professionelle undlader at spørge. Det er det, fordi fagfolk på den måde er med til at cementere det tabu, der i forvejen er om alkohol, graviditet og moderskab, fortæller fx en af kvinderne med et mangeårigt alkoholproblem: Min læge spurgte ikke til mine alkoholvaner, selvom han godt vidste det. Han havde jo udskrevet antabus til mig nogle år før over telefonen. Det har jeg godt nok undret mig over. Det var så skamfuldt at have et alkoholproblem og så samtidig være gravid. Det er det værste af det værste. Det ville være rart, hvis min læge og jordemoder havde spurgt til mine alkoholvaner, fordi det ville have været en åbning. Jeg sad jo bare der og syntes, at det hele bare var så pinligt. Det at de ikke spurgte, det gjorde jo i den grad, at det blev endnu mere tabuiseret. De skal ikke være så berøringsangste, det skal de bare ikke. De skal turde spørge, fordi det er altså ikke særlig rart selv at være den, der skal nævne det. Nogle af kvinderne i undersøgelsen finder det forståeligt, at fagpersonen hurtigt går videre til andre emner, hvis den gravide svarer nej på spørgsmålet, om hun drikker alkohol. En større andel af kvinderne har dog en anden opfattelse. Hvis man vil høre andet end et Nej, så er det nødvendigt at stille mere end et enkelt spørgsmål: De skal spørge lidt mere ind til det. Ikke bare sætte et kryds, men spørge ind til alkoholvanerne. Det er vigtigt, at man som fagperson signalerer, at det ikke kun er noget, man spørger om, fordi man skal, men noget som man rent faktisk er villig til at høre om og drøfte med den gravide. Man skal være imødekommende, vise interesse, være fordomsfri og undgå løftede pegefingre. Desuden skal man tilbyde information om alkohol og ved behov information om henvisningsmuligheder. En del af de interviewede kvinder peger på, at egen læge og jordemoder kan spille en central rolle i forhold til de gravide. Både fordi de møder alle gravide forholdsvis tidligt i graviditeten, og fordi hun så ikke behøver at skille sig ud ved at henvende sig på en alkoholbehandling for at drøfte sine alkoholvaner. De alkoholsårbare kvinders fortællinger om barrierer for at søge hjælp I de alkoholsårbare kvinders fortællinger spiller frygten for tvangsfjernelse af barnet som følge af åbenhed omkring alkoholproblemer en væsentlig rolle. Mange af dem frygter, at noget sådant kan ske pludseligt og uden nogen form for varsel. De synes, det er svært at tale om deres børn i relation til deres alkoholvaner, men de ved godt, at det kan være nødvendigt. Derfor er deres råd til fagfolkene, at disse ved den mindste bekymring informerer kvinderne om underretningspligten. De skal tydeligt fortælle om formålet med en eventuel underretning, og om hvad de konkret påtænker at gøre skridt for skridt, og i hvilke tilfælde det kan blive aktuelt at underrette. Det er tabuiseret og skamfuldt at drikke for meget som gravid. Også for de alkoholsårbare kvinder er graviditet, moderskab og alkohol uforenelige Fakta Gravidprojektet er et 3 ½-årigt forsøgsprojekt, som arbejder med at udvikle metoder til tidlig opsporing af gravide med et risikoforbrug af alkohol. Projektet hører til i Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune. Læs mere om Gravidprojektet samt om alkohol og graviditet på projektets hjemmeside, som henvender sig både til gravide og fagfolk: Forsigtighedsprincip eller risikovurdering Sundhedsstyrelsen har ud fra et forsigtighedsprincip valgt at anbefale kvinder, der ønsker at blive gravide samt gravide, helt at holde sig fra at indtage alkohol. Forsigtighedsprincippet er blandt andet valgt, fordi en af ulemperne ved en risikovurdering altid vil være, at den baserer sig på, hvad der i større grupper ser ud til at være risikofrit uden at det nødvendigvis er gældende for den enkelte gravide. Den samme mængde alkohol kan fx påvirke gravide og fostre forskelligt, fordi mennesker ikke nedbryder alkohol lige hurtigt. Et andet vægtigt argument er, at mange af undersøgelserne udelukkende har undersøgt for de fosterskader, som er umiddelbart målelige ved fødslen. Langt færre har undersøgt for senskader som fx neurolo giske udviklingsforstyrrelser. Disse skader bliver ofte først synlige, når barnet når børnehave- eller skolealderen, og på det tidspunkt kan det være svært at afgøre, om skaden skyldes alkohol i graviditeten eller andre forhold. Læs flere argumenter for at anlægge hhv. en forsigtighedsbetragtning og en risikovurdering i Gravidprojektets artikel Alkohol og graviditet i STOF. Tidsskrift for Stofmisbrugsområdet, nr. 16. Vinter 2010/2011. Side D E C E M B E R T I D S S K R I F T F O R J O R D E M Ø D R E 15
5 størrelser. De pointerer vigtigheden af, at fagfolk spørger gravide om deres alkoholvaner. Det skal de gøre, selv om ikke alle synes, det er rart at snakke om. Undlader de at spørge, tabuiseres emnet yderligere. De alkoholsårbare kvinder råder os desuden til at huske at se på den gravide som et helt menneske. Man kan blive så forskrækket og bekymret over alkoholproblemet, at den del kommer til at fylde det hele i kontakten. For kvinderne er det væsentligt, at der også bliver plads til at tale om graviditet og fødsel. K onklusion Et højt informationsniveau er en af forudsætningerne for, at gravide er rustede til at træffe en kvalificeret beslutning om, hvordan deres alkoholvaner skal se ud. Derfor er det bekymrende, at så stor en andel af de interviewede kvinder eksempelvis ikke kender Sundhedsstyrelsens anbefalinger eller fejlagtigt tror, at alkohol er mindre fosterskadende end andre rusmidler. Kun få er blevet informeret om, hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler eller på anden vis blevet informeret om emnet af deres læge eller jordemoder. Af dem som modtog information, var denne kun for halvdelens vedkommende i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsen. De interviewede kvinder må formodes at have glemt dele af kommunikationen med fagpersonerne under deres graviditet, men deres svar falder godt i tråd med resultaterne fra to andre undersøgelser, som Gravidprojektet har været med til at lave, om praktiserende lægers og jordemødres informationspraksis på området 3+4. Kun omkring halvdelen fra begge faggrupper følger Sundhedsstyrelsens nul-anbefaling, når de drøfter emnet med de gravide. Den manglende opbakning blandt fagfolk til Sundhedsstyrelsens anbefalinger kan bl.a. skyldes en faglig uoverensstemmelse. På nuværende tidspunkt er der nemlig ikke evidens for, at små mængder alkohol er fosterskadelige, og anbefalingerne er derfor formuleret ud fra et forsigtighedsprincip. En diskussion af om det er mest hensigtsmæssigt at anlægge et forsigtighedsprincip frem for en risikovurdering er relevant. Diskussionen bør dog efter vor mening ikke finde sted i konsultationsrummet, men i et fagligt forum, så den gravide ikke forvirres af modsatrettede budskaber. For hvad skal hun egentlig tro på, hvis hendes jordemoder og læge giver grønt lys for at drikke lidt, hendes forældre hovedrystende taler om forbudshysteri, samtidig med at Sundhedsstyrelsen anbefaler afholdenhed? Data fra Center for Alkoholbehandling i Aarhus Kommune indikerer, at der er en gruppe af gravide med et risikoforbrug af alkohol, som egen læge og jordemoder ikke får øje på. Knap 30 procent af de mødre, som var i behandling i Center for Alkoholbehandling i 2008 og 2009, fortæller nemlig, at alkohol allerede havde taget overhånd i deres liv på det tidspunkt, hvor de blev mødre for første gang. Deres overforbrug af alkohol havde i gennemsnit stået på i år, før de søgte hjælp. Måske var nogle af dem blevet henvist til behandling noget tidligere, hvis der i konsultationen var blevet åbnet op for, at alkohol var et emne til drøftelse på lige fod med andre livsstilsemner. Samtlige kvinder i undersøgelsen finder det helt naturligt, at fagfolk spørger til emnet. Hovedparten husker også at være blevet stillet et enkelt lukket spørgsmål af deres læge eller jordemoder, hvilket bekræftes af langt de fleste af jordemødrene i den tidligere nævnte undersøgelse. Et spørgsmål som eksempelvis Drikker du alkohol? er dog alt for let at besvare med et nej, og så vil der oftest være lukket af for yderligere samtale om emnet. Ønsker man at høre andet end et nej, er det nødvendigt at spørge mere åbent og undersøgende, lyder opfordringen fra mange af de interviewede kvinder. Vælger man som jordemoder at tage imod den opfordring, peger vores undersøgelse på, at man har chancen for at spille en vigtig rolle i forhold til risikoopsporing, rådgivning og information i forbindelse med alkohol og graviditet. For de gravide giver det nemlig rigtig god mening, hvis deres jordemoder også kan bruges som samtalepartner omkring dette emne. Er du interesseret i at høre mere om undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Gravidprojektet ved Pia Schiøler Kesmodel epk@aarhus.dk eller Lisa Lærke Iversen lliv@aarhus.dk. Fra ultimo december 2011 kan rapporten Graviditet og alkohol - Fortællinger baseret på 29 kvalitative interviews med gravide og mødre også downloades på REFERENCER 1. Anbefalinger for svangreomsorgen. Sundhedsstyrelsen Findes på www. sst.dk. 2. Kesmodel U, Kesmodel PS, Larsen A og Secher J: Use of alcohol and illicit drugs among pregnant Danish W omen, Scand J Public Health 2003;31: Kesmodel PS, Kesmodel US og Iversen LL: Alkohol i graviditeten: Holdninger, viden og informationspraksis blandt jordemødre Tidsskrift for Jordemødre. januar 2011, side Kesmodel US, Kesmodel PS og Iversen LL: Lack of consensus between general practitioners and official guidelines on alcohol abstinence during pregnany. Danish Medical Bulletin;-58/10: D E C E M B E R T I D S S K R I F T F O R J O R D E M Ø D R E
Graviditet & Alkohol. Medlemsmøde for jordemødre 3. oktober 2011. De særlige udfordringer omkring alkoholforbrug i graviditeten
Graviditet & Alkohol De særlige udfordringer omkring alkoholforbrug i graviditeten Medlemsmøde for jordemødre 3. oktober 2011 Lisa Lærke Iversen & Pia Kesmodel Graviditet & Alkohol Danskernes og særligt
Læs mereGRAVIDITET & ALKOHOL 2010-2011. Fortællinger baseret på 30 kvalitative interviews med gravide og mødre
GRAVIDITET & ALKOHOL 2010-2011 Fortællinger baseret på 30 kvalitative interviews med gravide og mødre 1 Gravidprojektet. Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Sammenfattende
Læs mereSammenhængen mellem alkohol under graviditeten og risikoen for fosterskader
Forebyggelse og behandling af børn med medfødte alkoholskader - et sundhedsfagligt prioriteret område Else Smith, administrerende direktør Temadag for læger torsdag den 2. maj 2013 Tivoli Congress Center
Læs mereGode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Læs mereGode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt
Læs mereGraviditet og alkohol
STOF nr. 16, 2010 Graviditet og alkohol For fosteret er alkohol suverænt det farligste af alle rusmidler. Sikrer man at alle gravide spørges til deres alkoholvaner, kan kvinder med alkoholproblemer lettere
Læs mereMotivation & Ambivalens
Motivation & Ambivalens Samtalen om alkohol Pia Kesmodel & Lisa Lærke Iversen 3. oktober 2011 Motivation og ambivalens. Kan gode råd og løftede pegefingre få nogen til at ændre adfærd? Motivation Består
Læs mereudsat også på, at kvinder med børn ikke søger hjælp, når alkoholproblemet opstår, eller når de bliver gravide - men først længe efter.
udsat Graviditet og alkohol For fosteret er alkohol suverænt det farligste af alle rusmidler. Sikrer man at alle gravide spørges til deres alkoholvaner, kan kvinder med alkoholproblemer lettere få hjælp.
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereMan skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF
Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en
Læs mereTransskription af interview med Sofie den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra
Læs mereUnge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse
Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs merePersonlig stof- og alkoholpolitik
Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være
Læs mereALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?
ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereHVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?
8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereInterviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.
Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev
Læs mereUNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016
UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereProjekt alkoholfokus i ældreindsatsen
Projekt alkoholfokus i ældreindsatsen Nyborg Strand april 2011 Ved Christina Kudsk Nielsen Rusmiddelcenter Silkeborg 1 Formålet med projekt: Alkoholfokus i ældreindsatsen At styrke indsatsen overfor borgere
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereTransskription af interview med Hassan den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:
Læs mereDrikkemønstre og oplevede konsekvenser
Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:
Læs mereNyhedsbrev Nr. 1 januar 2016
Tilbud i Sundhedshuset Vægttabstilbud Vi tilbyder vejledning, når du gerne vil: - gøre noget ved din vægt - stoppe med at ryge - i gang med motion - spise sundere - eller ønsker en samtale om hvordan du
Læs mereDit Liv På Nettet - Manus 6. klasse
Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereAmors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar
Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereEpileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse
Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse Oprettet: 02-06-2010 Opdateret: 02-06-2010 En medarbejder med epilepsi blev opsagt to dage efter et anfald. Virksomheden begrundede opsigelsen med hensynet til
Læs mereUdskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
Læs mereBilag 10. Side 1 af 8
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april
Læs mereKapitel 1. Kort og godt
Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,
Læs mereKill Your Darling. Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna. Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008
Kill Your Darling Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008 1 Scene 1 INT. FORHAL På SGI (STATENS GENINSTITUT) - DAY Lægen (30) går gennem forhallen og hilser på
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereBaggrunds materiale omkring:
Baggrunds materiale omkring: Bagrund Rev A Side 1 Hockey og godt miljø er en del af i OIK Vi ønsker at OIK skal være et rart sted at komme, med en ordentlig omgangstone både spillerne imellem, men i høj
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereBilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.
Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen
ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mereInterview med Thomas B
Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.
Læs mereOM ALKOHOL. Fakta om alkohol
OM ALKOHOL Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Vi drikker for meget i Danmark. Men vores alkoholkultur er under konstant forandring. Én ting har dog ikke ændret sig: Et væsentligt
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs merePrædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække
1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære
Læs mereSøndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).
Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereHvis man for eksempel får ALS
Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men
Læs mereFyringsscene. Sceneøvelse 2015. af Martin Strange-Hansen
Fyringsscene Sceneøvelse 2015 af Martin Strange-Hansen Martin Strange-Hansen mobil: 26832666 e-mail: martin.strange@me.com INT. BEBOERFORENINGENS FÆLLESRUM - AFTEN Fællesrummet. Japansk træ på væggene.
Læs mere350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre
35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.
Læs mereRed Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen
xxx er 22 år og bor i Ringsted. Han er bror til yyy, som blev interviewet umiddelbart før xxx. De bor 5 minutters gang fra hinanden. xxx bor alene, hans kæreste er flyttet en måneds tid før. Jeg kontaktede
Læs mereVi gør det sammen -4
Vi gør det sammen -4 Sammen med Gud bliver det umulige muligt Kun sammen med Gud. Mål: Livet byder på mange udfordringer. Vi må lære børnene, at Gud ikke giver os udfordringer, som vi ikke kan klare men
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereAlkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.
Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereNej sagde Kaj. Forløb
Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereFamilieplejernes samarbejde med kommunerne
Familieplejernes samarbejde med kommunerne Undersøgelse af Familieplejeområdet Spørgeskemaundersøgelse Juni 2013 1 Undersøgelsen er udarbejdet af SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND, Fag & socialpolitik ved
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.
Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs merePIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT
PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereAftale om sårbare gravide og sårbare familier
Aftale om sårbare gravide og sårbare familier I forhold til den sårbare gravide og den sårbare familie er der behov for et tæt samarbejde imellem sygehuse, almen praksis og kommuner, idet disse borgere
Læs mereSøskendeproblematikken
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive
Læs mereer kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.
Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede
Læs mereFor at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.
Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet
Læs mereDukketeater til juleprogram.
Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet
Læs mere(VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng) Sofia
8.A, Esbjerg Real Skole 2.gennemskrivning, september 2008. Scene 1 Bedste veninder mandag. (VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng)
Læs mereEvaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid
Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014
Læs mereMonitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter
Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 131 2,9 292 6,4 662 14,5 832 18,2 766 16,7
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereHjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj
Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs merePrædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang
Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366
Læs mereVaniljegud af Nikolaj Højberg
Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne
Læs mereRådgivning ved abortus provocatus
Rådgivning ved abortus provocatus Alment...2 Abort/fosterreduktion efter den normale abortsgrænse (12. graviditetsuge)...3 Samrådsabort hvis kvinden er under 18 år (sundhedsloven 99)...3 Arbejdsgang ved
Læs mereSamtaleteknik. At spørge sig frem
Omkring spørgeteknikken: Brug HV-ord: hvordan kan det være / hvad skulle der til for at ændre/ hvad ville der ske hvis. Men undgå hvorfor Har du nogen fornemmelse af hvad det er der går galt? Hvis nu din
Læs mereSpørgsmål om cigaretter, rygning i hjemmet og andre nikotinpræparater Røg din mor, mens hun ventede dig? Røg du, før du blev gravid?
Eksempler på spørgsmål Generelle spørgsmål til den kommende mor Civilstatus Spørgeskema 1 Fødselsland Mor's fødselsland Spørgeskema 2 Far's fødselsland Spørgeskema 3 Spørgsmål om menstruation, fertilitetsbehandling
Læs mereTransskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs mereInterview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter
M: Så begynder vi så småt, det er egentligt bare nogle spørgsmål hvor du skal tage en stillingtagen, måske en kort refleksion vil nogle af dem kræve selvfølgelig og det gør ikke noget du tænker lidt ud
Læs mereTeen-tro Alting har tid Jeg har altid tid Tid til tro Tid til Gud grunde til åbne Bibelen:
Teen-tro Alting har en tid siger Bibelen Der skal være tid til venner. Tid til familie. Tid til Gud. Og tid til sport. Tid til skole. Og tid til dig selv. Måske har du god tid. Eller slet ikk tid. Måske
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereForældre er vigtige for unge med psykisk sygdom
Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op
Læs mere11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 305 22/448 31 577-208
Når man får et barn, bliver man tilbudt at komme i mødregruppe. En mødregruppe er en forsamling på 4-5-6 nybagte mødre, der sammen med deres babyer mødes med jævne mellemrum i private hjem. Der er meget
Læs mere