Selv Sønderjylland ligger i Skandinavien
|
|
- Jonas Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Selv Sønderjylland ligger i Skandinavien Af Marlene Lysemose Kronik i Jyllandsposten 4/ (Lidt kortere og med overskriften Skandinavien ligger i virkeligheden ) Klokken var kvart over otte. Det var fredag morgen en dejlig forårsdag i begyndelsen af maj. På det sønderjyske seminarium med rødder tilbage til dengang området var tysk, gjorde man sig klar til undervisning. På tredje sal helt oppe under taget - i en gammel bygning, som tydeligt bar præg af historiens vingesus, samledes en lille flok studerende. Uden for vinduet skinnede solen på andre gamle bygninger. Man kunne se gymnastiksalen, som engang hed Turnhalle og bl.a. blev brugt til fægteundervisning. Det var dengang fægtning var en del af den almene dannelse. Man kunne også se den tidligere Preparentenanstalt, hvor håbefulde slesvigere engang forberedte sig til at komme ind på lærerseminariet. Midt i området stod skulpturen af Oehlenschlager som for at garantere, at området nu var ganske dansk. Dansk var også faget, de studerende samledes om i lokalet helt oppe under taget. Vi var kun en lille flok tilbage, der endnu ikke havde overgivet os helt til eksamenslæsningen og stadig mødte op til undervisningen på seminariet. Kun få uger senere skulle vi bestå den afsluttende skriftlige eksamen i linjefaget dansk og disse sidste uger var præget af en vis intensitet. De sidste emner fra studieordningen skulle nås! Denne morgen brugte vi halvanden time ud af et treårigt fag på at komme omkring det punkt i studieordningen, hvor der stod, at vi skulle tilegne os kendskab til nordiske nabosprog og nabosprogsdidaktik. I pausen spurgte en af de studerende, om vi kunne komme op i dette emne til den skriftlige eksamen, og vores underviser bekræftede, at det var en mulighed. Vi var lidt rystede over, at vi kunne komme op i et emne, som havde fyldt så lidt i vores samlede undervisningsplan. Måske skyldtes rystelsen også, at emnet fyldte meget lidt i vores identitetsopfattelse. Efter tre år i sønderjyske omgivelser var en del af vores nationale identitet præget af områdets historiske forhold til Tyskland. Det spillede ikke nær den samme rolle, at Norge helt frem til 1814 havde været en del af Danmark. Dette er ikke en kritik af vores daværende underviser, som med garanti havde opfyldt vores ønske, hvis vi havde benyttet vores ret til medbestemmelse og udtrykt ønske om at bruge mere tid på nabosprogene. Det er heller ikke et indlæg i debatten om, hvorvidt læreruddannelsen er skruet rigtigt sammen. Det er til gengæld et oplæg til overvejelser om, hvorfor de nordiske
2 nabosprog er en del af danskfaget både i folkeskolen, i gymnasiet, på lærerseminarierne og på landets universiteter. I de nye Fælles Mål for folkeskolen står der, at man forventer, at eleverne efter 9. kl. kan forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene. De skal også kunne læse norske og svenske tekster. Her skal det bemærkes, at efter sjette klasse er det kun lette norske og svenske tekster, de skal kunne, men efter 9. kl. er sværhedsgraden altså øget, så det er norske og svenske tekster generelt. Det nordiske ministerråd udgav i 2003 et hæfte (TemaNord 2003:507), hvor de sammenligner undervisningen i nordiske nabosprog i de nordiske lande. Her kan man læse, at ifølge Hf-bekendtgørelsen for dansk i Danmark skal der læses mindst 15 sider nyere norsk og 15 sider svensk. I samme hæfte kan man se, at alle de seks steder i landet, hvor man kan læse dansk på universitetsniveau, udbydes der norsk og svensk. Det er faktisk obligatoriske fag i grunduddannelsen på danskstudiet. Den nordiske dimension er altså repræsenteret i danskfaget både i grundskolen, på gymnasialt niveau og på universitetsniveau. Jeg har selv haft glæden af at deltage i faget Moderne Skandinavisk Litteratur og Kultur, som det nordiske fag hedder ved Syddansk Universitet i Kolding. Her strakte undervisningen sig over to semestre og bød bl.a. på en ekskursion til Lund og Oslo. Måske var ekskursionen egentlig det væsentligste. Det var her, vi fik en personlig oplevelse af at norsk og svensk er sprog, der bruges af levende mennesker med en kultur, som kan udvide vores egen horisont. Med vores undervisers ord, kan man sige, at det var her vi opdagede, at Skandinavien ligger i virkeligheden og er et godt sted at være (Citat Jon Helt Haarder, Det var nærmere den ekskursion, end det var trinmålene for folkeskolen, der tilskyndede mig til at lave et undervisningsforløb i den 6. kl., som jeg både underviser i dansk og natur/teknik. Jeg havde valgt at inddrage de ugentlige to natur/teknik timer til dansk for så til gengæld en gang imellem at bruge både dansk- og natur/tekniktimerne i en hel uge på natur/teknik. Således begyndte vi arbejdet med Norden med en natur/teknikuge, der handlede om lande i Norden. Eleverne valgte sig ind i grupper og arbejdede med de forskellige nordiske lande og fremlagde den viden, de tilegnede sig, for hinanden. Hermed arbejdede vi frem mod det mål for natur/teknikfaget, som er, at eleverne skal kunne redegøre for karakteristiske træk ved regionale områder med
3 udgangspunkt i egne forhold, fx amt, landsdel og Norden. Også i målene for natur/teknik optræder Norden altså som begreb. Den næste uge skulle vi have dansk igen, og jeg havde med vilje ikke fortalt eleverne, at det var nordiske nabosprog, der stod på programmet. Jeg delte en kopi af en norsk tekst på bokmål ud til gennemlæsning og lagde op til, at det var en historie, vi skulle snakke om. Der gik dog ikke lang tid, før nogle elever begyndte at brokke sig over stavefejlene i teksten, og på et tidspunkt spurgte en af dem, om det var svensk. Det førte til en snak om forskellen på dansk, norsk og svensk og i løbet af de næste par uger prøvede eleverne både at læse og oversætte norske og svenske tekster samt at se et par afsnit af Pippi Langstrømpe på svensk. Der var forskellige aspekter ved undervisningen i nordiske nabosprog, der var interessante. Dels var der stor forskel på elevernes tilgang til nabosprogene. De gode stavere blev tydeligt irriterede over de norske afvigelser og gik nemt i stå i læsningen, mens de mindre gode stavere kom nemmere om ved det. De hængte sig ikke så meget i, om g var byttet ud med j og lagde større vægt på, om ordet gav mening i sætningen. Til gengæld var det en af de gode læsere, der i løbet af meget kort tid fangede det svenske skriftsprog og simpelthen bare kunne det. Det var imponerende at høre ham læse op, mens han i hovedet oversatte fra svensk skriftsprog til dansk talesprog. En dreng, som ikke tidligere havde stiftet bekendtskab med norsk eller svensk tilegnede sig i løbet af få timer et helt nyt sprog og dermed adgang til et noget større kulturfællesskab, end det han i forvejen var en del af. For en del af de andre elever gjaldt det, at der, hvor jeg personligt blandt andet tager tyske gloser til hjælp, stod eleverne hjælpeløse. Når svenskerne fråger om noget ligger det tæt op ad det tyske fragen. Men når man ikke kan tysk, er det svært at gætte betydningen. Samtidig skal det naturligvis tages i betragtning, at undervisningen foregik i den sydlige del af Midtjylland og altså langt fra naturlig indflydelse fra de nordiske nabolande. Jeg har selv tilbragt mange ferier hos familie på Læsø, og der fornemmes det svenske broderland meget tydeligere. En sommer arbejdede jeg derovre på et hotel med svenske kokke, svenske turister, svensk radio, og når jeg kom hjem sent om aftenen efter at DR og TV2 havde takket af og sagt godnat, var de eneste tilgængelige kanaler på svensk. Det er altså ikke lige meget, hvor i Danmark man vokser op, når vi taler om påvirkningen fra de nordiske nabolande og den nordiske identitetsopfattelse. Den konstatering kan få mig til at overveje, om det blot er noget københavneri (og måske også lidt for nordjyder), når de nordiske nabosprog er blevet gjort til en del af danskfaget. Det er klart, at man som bosiddende i Ørestadsområdet må føle en helt anden tilskyndelse til at lære
4 norsk og svensk, end når man bor nær den tyske grænse. Ikke desto mindre gælder læseplanerne også for sønderjyderne. Man kan naturligvis vælge at se bort fra dette og i stedet koncentrere sig mere om nogle af de mange andre elementer, som danskfaget også rummer ifølge læseplanerne. Det er mit indtryk, at det er tilfældet mange steder. Jeg har i det forløbne år siddet i en studiegruppe, som er et samarbejde mellem tre folkeskoler, hvis elever bliver samlet i 8. kl. Her prøver vi at koordinere danskundervisningen, så de elever, der mødes i 8. kl. har nogenlunde ens forudsætninger for at deltage. I denne studiegruppe er det tydeligt, at de nordiske nabosprog spiller en meget lille rolle på mellemtrinnet og en forsvindende lille rolle i overbygningen. Det er der især tre grunde til: For det første kræver undervisningen i nordiske nabosprog, at læreren oplever, at emnet er vigtigt. Der er mange mål for danskundervisningen i folkeskolen, og ofte må læreren prioritere ud fra sin egen overbevisning. Er det f.eks. vigtigst at hele klassen opfylder trinmålene om grammatisk kunnen? Eller kan der blive plads til både noget grammatik og noget norsk og svensk om end det så bliver mindre uddybende? For det andet kræver undervisningen, at læreren har en viden om emnet. Den viden er ikke givet ved, at der bruges halvanden time på at gennemgå det på seminariet. Når der ikke bruges mere tid og det gør der muligvis nogen steder, blot ikke der, hvor jeg var kan det også hænge sammen med, at seminarielærerne ikke føler sig helt hjemme på området, selvom de har bestået faget under deres danskstudie. Faget er nemlig forholdsvist nemt at bestå på universiteterne, da der er tale om afløsningsfag, hvor man kan bestå blot ved at være til stede i undervisningen. Dernæst kræver undervisningen, at man har materialer, der kan bruges, og her er markedet ikke stort. Amtscentrene har ikke meget materiale, og det kan muligvis hænge sammen med, at der ikke er lavet ret meget undervisningsmateriale. Disse ting påvirker gerne hinanden dialektisk således, at der ikke laves materialer til emner, der ikke efterspørges, og emner der ikke laves materialer til efterspørges mindre. Bag alle disse faktorer gemmer sig nok den væsentligste nemlig emnets aktualitet. Oplever vi, at vi kan bruge det til noget? Hvor tit møder vi norsk eller svensk i vores hverdag? Her er vi tilbage ved de regionale forskelle, for det er klart, at man møder flere svenskere i København
5 end i Esbjerg. Hvorfor skal esbjergenserne så beskæftige sig med emnet? Hvad skulle motivationen være? Adgangen til et større kulturfællesskab? Og en viden om vore sproglige rødder? Ja, lige præcis. Danskfaget i folkeskolen skal bl.a. bidrage til at udvikle elevernes personlige og kulturelle identitet, og når de nordiske nabosprog er en del af pensum, vil de også komme til at påvirke elevernes identitetsopfattelse. Ifølge den spanske sociolog Manuel Castells kommer der med den stigende globalisering fokus på, at steder tildeles en identitet. Således vil de historiske og geografiske forhold stadig i høj grad påvirke vores identitetsdannelse. Her kan man så indvende, at som medlemmer af EU bør vi rette vores identitetsdannelsesproces mod Europa og ikke kun mod Norden. Men Castells taler også om plurale identiteter, hvilket betyder, at man på én gang kan være nordisk og europæisk og dansk af identitet på samme måde, som man kan være mor, studerende og jyde på én gang. Det er min opfattelse, at jo flere plurale identiteter man har, jo bedre kan man klare sig i et samfund under konstant udvikling. Jo mere man er vant til at udvide sin horisont, sætte sig i andre menneskers sted, lære om andre steder og forstå andre kulturer, jo mere tilpasningsdygtig vil man være i fremtidens samfund, og jo bedre vil man kunne forstå nye kulturer, som dukker op med tiden. Med den hastighed samfundet udvikler sig i øjeblikket, ved vi ikke, hvordan verden ser ud, når vore elever bliver voksne. Det er altså ikke nok at lære dem at navigere i samfundet af i dag, men også at tilpasse sig og omstille sig til nye forhold. Her ligger en opgave, som nemt kan udkonkurrere den grammatiske træning, og set i det lys får undervisningen i norsk og svensk en helt anderledes vigtig betydning også for syd-, sønder- og midtjyder. Jeg kan desværre ikke give alle mine elever i folkeskolen den samme oplevelse af, at Skandinavien ligger i virkeligheden og er et godt sted at være, som jeg selv fik på universitetets ekskursion. Men jeg kan i det mindste - ved at inddrage norsk og svensk i undervisningen - lægge grunden til, at de en dag kan få en oplevelse, der minder om den, jeg fik. En oplevelse af også - at være en del af et nordisk kulturfællesskab. Og det er min overbevisning, at den oplevelse vil være dem en ballast på livets rejse.
Bilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereBilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereBilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.
Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereQuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa
HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereUgebrev 34 Indskolingen 2014
Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Allerførst velkommen tilbage til jer alle efter en dejlig varm og solrig sommerferie, det er tydeligt, at børnene har nydt det, men alle
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereVIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark
Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Nanna Elisa Wermuth jensen E-mail: wermuth1@hotmai.dk Tlf. nr. 2258 0003 Hjem-institution: VIA University College, Århus Sygeplejeskole Holdnummer:
Læs mereBenjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.
Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereTur til Taleinstituttet 18. maj 2015.
Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015. 18. Maj var vi omk. 40, som besøgte Taleinstituttet på Borgmester Jørgensens vej i Aalborg. Det var et interessant og givtigt møde. Vi blev budt velkommen af stedets
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereI LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse
I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereBrugertest af folkeskolen.dk
Folkeskolen.dk Brugertest af folkeskolen.dk Undersøgelsen er udført af Peytz Analyse via en exit-pop på folkeskolen.dk. Undersøgelsen blev foretaget fra d. 2. juni 14. juni 2010. I alt har 818 gennemført
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereJeg er den direkte vej til en tastefejl
Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs merehar kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,
Læs mereSæsonens første træningsdag
Sæsonens første træningsdag Vækkeuret ringede kl.6.00 her til morgen. Jeg var spændt men også lidt nervøs for hvordan dagen i dag kom til at forløbe. Mest nervøs var jeg nok fordi jeg selv skulle gå på
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.
Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen
Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Lene Due Madsen Skolekode: 400034 Rønne d. 28.2.2016 Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Tilsynet
Læs mereELLEN HOLMBOE. I form EN SAG FOR FILIP M. LUND HEMMELIG DETEKTIV
I form Filip M. Lund hemmelig detektiv. Lisa, skønne Lisa suk! Mor Mona Filips labre assistent. Børge B og Kalle Filips værste fjender. Karlo ejer af Karlos Kiosk. Hr. Kost vicevært i Filips hus. Ude af
Læs mereFokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007
Fokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007 Deltagere: To elever fra 1. htx, to elever fra 2. htx, to elever fra 3. htx, uddannelseschef, evaluator og referent. Hvad er en god lærer? En lærer der ikke
Læs merePædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset
Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.
Evaluering af elever af besøg på Århus Universitet. Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Hvordan var besøget struktureret? o Hvad fungerede godt? 1. At vi blev ordentligt
Læs merePrædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam
Læs mereGemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt
Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn
Læs mereVejen til Noah og overdragelsen af ham!
Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,
Læs mereRed Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen
xxx er 22 år og bor i Ringsted. Han er bror til yyy, som blev interviewet umiddelbart før xxx. De bor 5 minutters gang fra hinanden. xxx bor alene, hans kæreste er flyttet en måneds tid før. Jeg kontaktede
Læs mereSelvevaluering - Hjemly Idrætsefterskole 2012-13
Selvevaluering - Hjemly Idrætsefterskole 12-13 Selvevalueringen tager sit udgangspunkt i skolens værdigrundlag. Hovedsigtet i dette skoleårs evalueringsrunde har sit fokusfelt omkring: at undersøge de
Læs mereTale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16
Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Først og fremmest mange tak for invitationen her til SSWs traditionsrige nytårsreception. Det glæder mig meget at få lejlighed til at præsentere mig selv og fortælle
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereSpørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning
Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet
Læs mereItalien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008
Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008 Før besøget Jeg begyndte mine forberedelser til turen med at deltage i fire fem-timers moduler i engelsk, en del
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over
Læs merestadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.
Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,
Læs mere11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 305 22/448 31 577-208
Når man får et barn, bliver man tilbudt at komme i mødregruppe. En mødregruppe er en forsamling på 4-5-6 nybagte mødre, der sammen med deres babyer mødes med jævne mellemrum i private hjem. Der er meget
Læs mereTemadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune
Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune Indhold: Spørgsmål og svar fra dagen Side 3 10. Alle spørgsmål i samlet rækkefølge Side 11 Hjælpe spørgsmål til uddybning
Læs mereKasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?
Læs mereRed Hill Special School
Red Hill Special School 72 Waterworks Road Red Hill QLD 4059 Email: admin@redhillspecs.eq.edu.au Område: Børn og unge med nedsat funktionsevne 1. Rejsebrev fra Brisbane, Australien Så er der allerede gået
Læs mereNår en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge
Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag
Læs mereKapitel 1. Noget om årets gang
Kapitel 1 Noget om årets gang 1 4. Mennesker og måneder VOXPOP Er der en måned, du særlig godt kan lide, eller er der en, du ikke bryder dig om? Nina Ja... Jeg kan rigtig godt lide september. Efterårsmånederne
Læs mereDette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
Læs mereUgebrev 47 Indskolingen 2014
Ugebrev 47 Indskolingen 2014 Fælles info: Ingen særlig fællesinfo i denne uge. Håber I alle får en god weekend! På indskolingens vegne Rengøring: Uge Børnehaveklassen 1. og 2. klasse 3. klasse 46 Malou
Læs mereI armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.
I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et
Læs mereHåndtering af stof- og drikketrang
Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal
Læs mereJagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at
Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er
Læs mereKia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev
Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Generelle informationer om praktikstedet kan findes i mit 1. rejsebrev. Den pædagogiske opgave Min opgave i praktikken består som regel af at lave aktiviteter
Læs mereAfgangseksamen nærmer sig!
Kildeskolenyt! - f jo ONu nd sne: Afgangseksamen nærmer sig! Mens foråret så småt meldte sig, fik vi hold på terminsprøverne for de 24 afgangselever. Der er nu en god måned til at finpudse fagligheden
Læs mereVelkommen til Aalborg Universitet 2013
Velkommen til Aalborg Universitet 2013 God morgen alle sammen. Og rigtig hjertelig velkommen til Aalborg Universitet, og vores smukke campus her i Sydhavnen. Det er en stor dag i dag både for os og for
Læs mereFrafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser
Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser Lotte Kjær Uddannelseskonference 25-26. januar 2011 Ilulissat Man kan sammenligne vores tid i gymnasiet med det stadie
Læs mereEn Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting
En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7
Læs mereBILLAG 2: Storyboard, Level 1
BILLAG 1: Personas Annika, 10 Annika går i 3. klasse. Hun interesserer sig en del for heste, hvilket også kan ses i hendes fritidsaktiviteter, da hun går til ridning og bruger meget tid på, at læse hestebladet
Læs merePrædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10
Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10 Salmer: 70 du kom til vor runde jord 10 alt hvad som fuglevinger fik 370 menneske din egen magt 787 du som har tændt Herren er mit lys og min frelse, hvem skal
Læs mereLejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Læs mereDet er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.
1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012.
Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Antal tilbagemeldinger: 152 ud af 169 mulige 1: Oplevede du, at personalet
Læs mereLærereksemplar. Kun til lærerbrug. Arbejdsbogen 1. Ny udgave. Gerner Birk Kristiansen. Tekst og tegninger DATO:
Gerner Birk Kristiansen Tekst og tegninger DATO: Arbejdsbogen 1 Ny udgave Her er en masse materiale, der kan anvendes i børnehaveklasserne. Der er naturligvis en sammenhæng i hæftet, men underviseren låses
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereDet talte ord gælder
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 75 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål I: Vil ministeren på baggrund af den seneste debat om Åndssvageforsorgen i efterkrigstiden og frem
Læs mereKnap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet
marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet
Læs mereMennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.
Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.
Læs mereBilag 10. Side 1 af 8
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april
Læs mereDet er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt
6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mere15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.
15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver
Læs mereBachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440
Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2012. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2012 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn CPR-nummer
Læs mereInterview med afdelingsøkonoma
Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereBilag nr. 8: Interview med Lars
Bilag nr. 8: Interview med Lars I: Se Lasse du tegnede denne her tegning i går. Kan du huske det? I: Kan du ikke starte med at fortælle os lidt om, hvad der er på den? 5 L: Det det mig og min far på vej
Læs mereNyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011
Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011 Vi var kun 9 Veteraner, der tog af sted fra Udbygade klokken 9:00 i dag, og så var vi hele 4 voksne med på turen. Vi gik ned ad Sjællandsgade for at
Læs mereTelefoninterview med Carsten Munk. Telefoninterview med importøren Carsten Munk fra The Earth Collection den. 4.03.2013
Bilag 3 Bilag 3.1 Telefoninterview Telefoninterview med Carsten Munk Telefoninterview med importøren Carsten Munk fra The Earth Collection den. 4.03.2013 5 C= Carsten Munk, A= Anne Pedersen, J= Josephine
Læs merePrædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke.
Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereMichael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.
Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre
Læs merehttp://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx
Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om
Læs mereOg vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.
Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god
Læs mereFor som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede
22.-25. marts 2012: Flotte havørreder fra Møn Det er ved at være en tradition, at vi tager på en forårstur for at fiske efter havørred i fremmed vand. I år var valget faldet på Møn, der i mange artikler
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereI: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet?
Spilundersøgelse 1.2: Interview med Brian og Liv efter spiltest d.13/4-2010 B: Der var det du snakkede om med byrummet. Det er en ny måde at prøve at bruge byrummet på, men man er ikke så opmærksom på,
Læs mereSKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole
SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens
Læs mereDet er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har
Efter en meget spændende og programfyldt uge i sidste uge, har vi fået skruet tempoet lidt ned denne her uge. Vi havde set så meget frem til den berømte sommerlejr, at det blev helt tomt bagefter. Der
Læs mere