Borgeren som midtpunkt for det tværfaglige samarbejde

Transkript

1 Borgeren som midtpunkt for det tværfaglige samarbejde Esbjerg-modellen Vibse Bjerrum, sygeplejerske og specialeansvarlig for kræftrehabilitering i Esbjerg kommune. Forløbskoordinator, psykoterapeut og familieterapeut

2 Program Gennemgang af baggrunden for samtalehjulet Opbygningen af samtalehjulet Arbejdet med samtalehjulet i praksis, betydningen for det tværfaglige samarbejde Modellens styrker og svagheder Gruppearbejde med samtalehjulet Opsamling i plenum

3 Historik og syntese 2010: Resultatbaseret styring (RBS) i patientrettet forebyggelse 2010: Fælles sprog FSII-FSIII (ICF helbredsstatus) 2010: Hverdagsrehabilitering - gør borger til mester (borgerhjulet) 2011: RBS kommunikation og hjælpemidler (generisk stratificeringsmodel) 2011: Guide til startsamtale (GBCS2011) 2012: Udvikling af samtalehjulet, vejledning og arbejdsmodeller (syntese) : Implementering af ICF-baserede redskaber (Esbjerg-modellen) 2013: Afrapportering af Esbjerg-modellen (model for koordination med ) 2013, 2014 og 2015: Kompetenceudviklingsdage i Esbjerg Kommune 2014: ICF brief code set (BCS2013) ved MarselisborgCentret 2015: Validering af BCS spørgeskema ved MarselisborgCentret

4

5 ICF: International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredsstilstand Funktionsniveau Helbredstilstand eller sygdommen Kroppens funktioner Aktiviteter Deltagelse og anatomi Mestringsevne Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer

6 Esbjerg-modellen/samtalehjulet Koordinatorens værkstøjskasse består af: Spørgeskema som stiller uddybende spørgsmål til de forskelige områder i samtalehjulet Samtalehjulet Stratificering Aftalekort

7 7

8 8

9

10 10

11 Præsentation af SAMTALEHJULET

12 ICF - stratificeringsmodel Generisk stratificeringsmodel, Esbjerg kommune

13 Arbejdsmodellens teorigrundlag og begreber udspringer af sundhedspædagogikkens definition af handlekompetence, Bandura s teori om self-efficacy samt Antonovskys salutogenese 13

14 Kerneopgaven faciliterin g Understøttene proces faciliterin g 14

15 Processen 6 spor i det nye mindset: nye briller Fra virkninger over årsager til effekt Fra standarder til individuelle forløb Fra specifik til helhedsorienteret Fra autoritet til samarbejdspartner Fra krop til personligheder Fra personligheder til sociale væsner 15

16 Den professionelles briller Individuelt tilrettelagt forløb Fokusere på ressourcer og det de mestre (agenthed) Koordinatorens perspektiv udvides og udfordres Vi siger det vi ser og ser hvad der sker Koordinatoren er: Nysgerrig Ydmyg Lyttende Ikke dømmende Fokus på relationen

17 Styrker i forhold til borgeren Esbjerg-modellen er også et visuelt behovsvurderingsredskab De er eksperten vi lytter til Individuelt tilrettelagt forløb, du er ikke et nummer i rækken der får et pakkeforløb Der vil være løbende opfølgning Den er enkel, der tales ud fra billeder (eksternalisering) Det er ikke den samme historie der fortælles Et bruger-inddragende redskab

18 Esbjerg-modellens styrker i forhold til det tværfaglige samarbejde Vi er ikke bedrevidende Vi skal ikke klare alle områder hos borgeren selv Borgerens behov får os til at tænke mere bredt Borgeren og den pårørende er de mest professionelle Vi lærer om hinanden og om samarbejde. Samarbejdet inviterer til at man investerer noget af sig selv, samtidig med at man er ydmyg og åben overfor læring Esbjerg-modellen er inviterende overfor tværfagligt samarbejde, problemet beskrives fra flere sider. Måske ens samarbejdspartner inviterer andre med ind. Brillerne ser mere bredt og vi lærer af hinanden. Det er tilladt og være i tvivl.

19 Intet overgår kontakten Kontakten er den vigtigste opgave en sundhedsprofesionel skal fokusere på; hvis ikke du kan skabe kontakten, er alt andet ligegyldigt.

20 Hvad er Esbjerg modellens svaghed En bottoms-up model udspringer fra praksis Det er gået stærkt, det er ikke gjort målbart En tilgang, der først nu skal til at dokumenteres I spørgeskemaet der sendes ud, er der flere spørgsmål i et. Spørgeskemaet skal derfor forstås i en sammenhæng og kan ikke stå alene den er understøttet af en dialog. Den kræver ikke at vores tværfaglige samarbejdsparter bruger den, men det vil skabe større sammenhæng for borgeren, at de ikke skal til og gentage sig selv.

21 Kirkegaard At man, når det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, når han mener at kunne hjælpe en Anden For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, må jeg kunne forstå mere end han men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min Mere-forståen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min Mereforståen gældende, så er det fordi jeg er forfængelig eller stolt, så jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse. Hjælperen må først ydmyge sig under den han vil hjælpe og derved forstå,at det at hjælpe ikke er at herske.

22 Grupper med 6-8 i hver Kan I se jer selv bruge samtalehjulet i jeres arbejde? Er der kort I mangler i forhold til jeres arbejdsområde? Kunne samtalehjulet være med til at åbne op for andre samarbejdspartnere? Hvilke udfordringer kunne I støde på i brugen af samtalehjulet?

23 International bevågenhed Sundhedskongres i Amsterdam 16. marts Esbjerg Kommune State of the Art worldwide - Partnerskab med 8 hollandske kommuner - Partnerskab i DK EU og micf - MarselisborgCentret har inviteret os ind i et verdensomspændende ICF netværk (39 lande) - Oversættelse til engelsk, tysk, hollandsk og finsk

24

25

26

27 Fundamentet i Esbjerg-modellen Rammen er ICF Indholdet er empowerment-baseret Fundamentet er et kernesæt af ICF-koder, der vurderes at være de vigtigste områder, borgere med en helbredstilstand, der påvirker funktionsevnen oplever sig udfordret på. Notat marts 2014: Fundamentet er blevet forskningsmæssigt kvalificeret ved MarselisborgCentret og resultaterne (BCS 2013) er marts 2014 publiceret i et notat. 27

28 Overvejelser omkring graden af tværfaglighed Hvilke briller har du på når du ser på borgeren? Hvor afhængig er brillerne af den uddannelse du har? Hvordan vil du vurdere du arbejder? Monofagligt, tværfagligt, tværprofesionelt eller tværsektionelt? Ser brillerne kort- eller langsigtet i forhold til borgeren, eller begge dele? Er der udfordringer i jeres dagligdag, der kan påvirke jeres syn: travlhed, utålmodighed, selve arbejdsopgaven, fagligheden, normen om at jeg skal vise jeg er dygtig?

29 Her er vores case

30 Case : Kvinde 75 år Ryger Overførselsindkomst Gift med en udlænding, 2 børn, og børnebørn Tidl. livmoderkræft Gigt i knæ Bor i stort hus Bruger briller Henvises til kommunal rehabilitering

31 Esbjerg-modellen en ny velfærds-model i praksis Esbjerg-modellens systematiske brug af ICF, brugerinddragelse og sundhedpædagogik har forandret relationen imellem borgeren og det offentlige. Vi indgår i dag kun i bæredygtige relationer både i forhold til den enkelte borger og i forhold til samarbejdspartnere, hvilket stiller store krav til medarbejdernes fleksibilitet, kommunikation og koordination. 31

32 Case Bo 37 år lymfekræft for anden gang havde det som 27-årig, selvstændig ingeniør Gift har 1 barn og 2 bonus børn Behandles med kemo i Odense Træthed Går til træning Søger et job i et firma og får det, dropper at være selvstændig, vælger at starte arbejde fuldtid. Koordinator stiller spørgsmål ved om det er velovervejet Hans udfordring er af økonomisk karakter; hvem vil forsikre ham? 3 måneder efter PTSD, depressiv, angst, fysisk ubehag Starter samtaleforløb og træning 1 gang om ugen. Samtaleforløb ved psykoterapeut Esbjerg Sundhedscenter Samarbejde med Jobcenter i forhold til sygemelding Samtale på arbejdsplads med leder Bliver fyret Egen læge henviser til psykiatrisk afdeling, ikke nok effekt af antidepressiv behandling, starter ny behandling, fortsætter samtaleforløb Starter i ung-kræft gruppen på Kræftens bekæmpelse Hustru kommer til individuelle samtaler Familieweekend med Kræftens bekæmpelse Parsamtaler, mistet sexlyst efter opstart med medicin. Ændre medicinen Samarbejde med Jobcenter hvilke muligheder der er. Bliver selvstændig, må lave hans tidligere firma om til ApS for at han kan være selvstændig, nu arbejder han 25 timer/ugen Det er svært hjemme, hustru reagerer i takt med at han har fået det bedre Samtaleforløb igen (individuelle og parsamtaler), samt træning på netværkshold Kræftens bekæmpelses frivillige står for, ungkræft aktiv