2011 Sagsnummer 2010/ Udbudsmateriale for. 4 boliger Jomfrusti 19, 21, 23 og Sønderborg

Transkript

1 2011 Sagsnummer 2010/ Udbudsmateriale for 4 boliger Jomfrusti 19, 21, 23 og Sønderborg

2 Side 2 af 277

3 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste udbyder i offentligt udbud 4 boliger med enestående udsigt Jomfrusti 19, 21, 23 og 25, 6400 Sønderborg 4 boliger højtbeliggende på Jomfrusti med udsigt til indsejlingen fra Sønderborg bugt til Als Sund. De 4 boliger er netop frastykket forsvarets kaserne. Boligerne er indrettet i samme bygning med lodret skel. Hver bolig har eget grundstykke og egen have. Ejendommen er jf. BBR opført i 1911 med 4 lejligheder med et boligareal på henholdsvis 120 m2, 114 m2, 114 m2 og 120 m2. Hertil komme kælderarealer. Grundarealerne varierer fra 256 til 365 m2. Besigtigelse kan foretages den 5. december 2011 fra til 13.30, eller efter nærmere aftale med Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Peter Marcus Clausen tlf.: Tilbud uden forbehold eller betingelser skal afgives på de i udbudsmaterialet vedlagte tilbudsblanketter i en lukket kuvert mærket Tilbud vedrørende Jomfrusti, Sønderborg, således at tilbuddene er Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i hænde på adressen Arsenalvej 55, 9800 Hjørring senest den 13. december 2011 kl Samme dag kl vil der for de bydende være mulighed for at overvære åbningen af tilbuddene. Side 3 af 277

4 Side 4 af 277

5 Side 5 af 277

6 Side 6 af 277

7 BILAGSFORTEGNELSE for udbud af ejendommene matr. nr. 5555b, 5555c, 5555d og 5555a, beliggende Jomfrusti 19, 21, 23 og 25, 6400 Sønderborg. Bilag 1 Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg s. 9 af statens faste ejendomme Bilag 2 Særlige salgsvilkår s. 13 Bilag 3 Oversigtskort og Matrikelfortegnelse s. 19 Bilag 4 Tingbogsattest s. 29 Bilag 5 BBR-ejermeddelelse s. 37 Bilag 6 Ejendoms- og brugsplan s. 49 Bilag 7 Ejendomsvurdering s. 57 Bilag 8 Kommunale oplysninger og lokalplan s. 61 Bilag 9 Tilstandsrapporter og tilbud på ejerskifteforsikring s. 89 Bilag 10 Energimærker og byggefagligt tilsyn s. 157 Bilag 11 Skødetekst s. 257 Bilag 12 Tilbudsblanketter s. 261 Side 7 af 277

8 Side 8 af 277

9 2011 Sagsnummer 2010/ Udbudsmateriale for Jomfrusti Sønderborg Bilag 1 Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme. Side 9 af 277

10 Side 10 af 277

11 CIR nr 7 af 25/01/2010 Gældende Cirkulære om salg af statens faste ejendomme Offentligt udbud 1. Salg af fast ejendom fra staten skal ske i overensstemmelse med reglerne i budgetvejledningen om ejendomssalg. Når det af budgetvejledningen følger, at et salg først kan ske efter at der har været foretaget offentligt udbud, skal udbuddet foretages efter reglerne i dette cirkulære. Stk. 2. Ved salg af fast ejendom fra staten til private, skal institutionen sikre overholdelse af de i lovgivningen fastsatte regler om salg af fast ejendom. Salg af statens faste ejendomme er omfattet af bestemmelserne i lov om omsætning af fast ejendom og bestemmelser, der er fastsat i medfør af loven, i det omfang salg sker til forbrugere, jf. lovens 1, stk. 5. Ifølge bekendtgørelse om undtagelse af salg af statens faste ejendomme fra visse bestemmelser i lov om omsætning af fast ejendom, finder 1, stk. 4, 2. pkt., i loven ikke anvendelse på salg af statens faste ejendomme, når salget foregår uden medvirken af en ejendomsformidler. Tilbudsblanket og annoncering 2. For ejendomme, der agtes afhændet, udfærdiger institutionen en tilbudsblanket med oplysninger om ejendommen og handelsvilkårene. Hvis salg af ejendommen i medfør af budgetvejledningens regler om salg af statens faste ejendomme skal forelægges bevillingsmyndighederne, inden tilbud kan accepteres, skal dette udtrykkeligt angives i tilbudsblanketten. En vejledende tilbudsblanket er optaget som bilag til cirkulæret. 3. Ejendommen annonceres som hovedregel til salg både i trykte og elektroniske udgaver af lokal og landsdækkende dagspresse eller i øvrigt i det omfang, der efter institutionens skøn findes hensigtsmæssigt. Stk. 2. I annoncerne anføres, at tilbud normalt bør afgives på særlige tilbudsblanketter, der kan rekvireres hos institutionen. Fristen for indgivelse af tilbud samt tid og sted for åbningen af tilbud angives i annoncerne. Endvidere angives ejendommens skønnede kontantpris baseret på en konkret vurdering, der er indhentet fra en eller to ejendomsformidlere, medmindre institutionen skønner, at denne oplysning kan være til hinder for, at der opnås den højest mulige købesum. Endvidere angives oplysninger om ejendommens beliggenhed og størrelse, herunder grundareal og boligareal. Der kan endvidere bl.a. angives eksempler på brutto- og nettoudgift samt finansiering. Stk. 3. Institutionen kan bestemme, at salg og annoncering forestås af en ejendomsmægler eller en anden, der efter lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed. 4. Ved fremsendelsen af tilbudsblanketter skal institutionen vedlægge et eksemplar af dette cirkulære. Afgivelse af tilbud 5. Tilbud indsendes efter institutionens ønske elektronisk eller pr. post i lukket kuvert mærket»tilbud på matr.nr.....«. Institutionen anviser fremgangsmåde ved elektronisk tilbudsafgivelse. Stk. 2. De bydende har adgang til at overvære åbningen af tilbuddene og få oplysning om størrelsen af tilbuddene. Vurdering af tilbuddene 6. Senest 4 uger efter åbningen af tilbuddene meddeler institutionen hver tilbudsgiver, om institutionen agter at videreføre salgsforhandlingerne på grundlag af de indkomne tilbud, eller om institutionen forkaster alle de indkomne tilbud. I sidstnævnte tilfælde vælger institutionen herefter, om man vil annoncere på ny eller stille afhændelsen i bero. Stk. 2. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne med nogle af tilbudsgiverne, meddeles der samtidig de øvrige tilbudsgivere afslag på deres tilbud. Overbud 7. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne, kan institutionen give de fem højestbydende meddelelse om 1) størrelsen af de fem højeste bud, 2) et tidspunkt, da de fem højestbydende senest skal indgive supplerende tilbud, og 3) et tidspunkt, da de supplerende tilbud åbnes. Stk. 2. Inden tidspunktet for indgivelse af supplerende tilbud kan institutionen optage forhandling med de fem højestbydende med henblik på at sikre højest mulige bud. Stk. 3. For de fem højestbydende er der adgang til at afgive supplerende tilbud. For afgivelsen af supplerende tilbud gælder reglerne i 5 og 6. Side 11 af 277

12 Sikkerhed m.v. 8. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at tilbudsgiverne er bundet af deres bud, indtil der er stillet sikkerhed, jf. stk. 3. Dette gælder ikke, hvis tilbuddet er forkastet eller afslået i medfør af 6, stk. 1 eller 2, eller hvis reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om fortrydelsesret finder anvendelse, jf. 14. Stk. 2. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, er bundet af sit bud, indtil accept foreligger. Stk. 3. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, inden en uge efter, at institutionen har meddelt, at man vil acceptere eller indstille buddet til accept, skal stille sikkerhed for 10 pct. af købesummen. Sikkerheden kan bestå i kontant deponering, deponering af værdipapirer, bank- eller sparekassebog, eller anfordringsgaranti stillet af anerkendt bank, sparekasse eller forsikringsselskab. Stk. 4. Hvis tilbuddet ikke accepteres, refunderer institutionen tilbudsgiveren eventuelt afholdte udgifter til etablering af sikkerheden. Accept af tilbud 9. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, hvilket tildelingskriterium der lægges til grund. Salg skal som udgangspunkt ske til højestbydende, eventuelt efter gennemført overbudsrunde. Stk. 2. Institutionen kan acceptere det højeste tilbud uden forelæggelse for bevillingsmyndighederne, hvis handelsvilkårene er godkendt af SKAT, jf. stk. 3, og hvis salgssummen omregnet til kontantsum ikke overstiger 5 mill. kr. For statslige ejendomsvirksomheder, Forsvarsministeriet og Skov- og Naturstyrelsen er beløbsgrænsen 60 mill.kr. Stk. 3. Kan handelsvilkårene ikke godkendes af SKAT, skal institutionen søge at opnå et fordelagtigere tilbud gennem anvendelse af ejendomsmægler eller anden person, der efter 8 i lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed, eller der kan ske salg efter forudgående tilslutning fra bevillingsmyndighederne, jf. 12. Krav mod staten 10. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes, jf. dog 8, stk. 4. Undtagelser 11. Cirkulæret gælder ikke for overdragelse af ejendomme fra en statsinstitution til en anden statsinstitution. Herom er der fastsat særlige regler i budgetvejledningen. Stk. 2. Cirkulæret gælder heller ikke ved indskud af ejendomme i Statens Ejendomsselskab A/S. 12. Hvor vægtige grunde i øvrigt taler for, at offentligt udbud ikke finder sted, fremsættes anmodning herom af vedkommende ministerium over for Finansministeriet. Dette kan ske samtidig med, at Finansministeriet anmodes om tilslutning til forelæggelse af aktstykke for Finansudvalget. Finansministeriet tager herefter stilling til, om sagen kan forelægges Finansudvalget. Hvor dette findes tilstrækkeligt velbegrundet, skal det udtrykkeligt anføres i aktstykkets punkt b, at der ikke har været foretaget offentligt udbud. 13. I særlige tilfælde vil cirkulærets procedurebestemmelser kunne fraviges. Ændringerne skal da tydeligt fremgå af udbudsmaterialet. Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. 14. Opmærksomheden henledes på reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilbagekaldelsesadgang og fortrydelsesret, når en ejendom hovedsagelig er bestemt for beboelse for køberen. 15. Reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilstandsrapport og tilbud om ejerskifteforsikring kan anvendes af institutionen. Ikrafttræden m.v. 16. Cirkulæret træder i kraft den 1. februar 2010 og har virkning for ejendomssalg, der iværksættes fra og med denne dato. Stk. 2. Samtidig ophæves cirkulære nr. 158 af 13. december 2002 om salg af statens faste ejendomme. Finansministeriet, den 25. januar 2010 Claus Hjort Frederiksen / Mogens Pedersen Side 12 af 277

13 2011 Sagsnummer 2010/ Udbudsmateriale for Jomfrusti Sønderborg Bilag 2 Særlige salgsvilkår. Side 13 af 277

14 Side 14 af 277

15 Særlige salgsvilkår for Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjenestes afhændelse af ejendommen matr.nr. 5555a, 5555b, 5555c og 5555d Sønderborg, beliggende Jomfrusti 19, 21, 23 og 25, 6400 Sønderborg. 1. Generelt: Ejendommen udbydes offentligt til salg på de i Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme anførte generelle vilkår. Dette cirkulære er vedlagt som bilag 1. Herudover udbydes ejendommen på nærværende særlige vilkår, som tilbudsgiver ved afgivelse af tilbud skal acceptere. 2. Beskrivelse af ejendommen: Nærværende udbud omfatter en del af ejendommen matr.nr. 5555a, 5555b, 5555c og 5555d Sønderborg med grundarealer, der ifølge tingbogen, udgør henholdsvis 365 m², 334 m², 256 m² og 269 m², med de på ejendommen beliggende bygninger. Boligarealet udgør jf. BBR henholdsvis 120 m², 114 m², 114 m² og 120 m², hertil kommer kælderareal. Oversigtskort vedlægges som bilag Ejendommens data: Tingbogsattest for ejendommen og kopi af tinglyste servitutter vedlægges som bilag 4. BBR-ejermeddelelse vedlægges som bilag 5. Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjenestes ejendoms- og brugsplan vedlægges som bilag 6. Ejendoms- og brugsplanen er ikke ajourført. Der tages derfor forbehold for bygningsmæssige ændringer og arealstørrelser. Skatteattest for ejendommen vedlægges som bilag 7. Kommunalt oplysningsskema og oplysning om planforhold vedlægges som bilag 8. Tilstandsrapport (Huseftersyn) og tilbud på ejerskifteforsikring vedlægges som bilag 9. Energimærke vedlægges som bilag Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste oplyser at: Ejendommene søges afhændet til højest bydende. Staten er selvforsikret, hvorfor der ikke er tegnet forsikring af nogen art. Ansvaret for at ejendommen kan forsikres, er tilbudsgiver/købers. Det påhviler således tilbudsgiver/køber at tegne forsikring fra overtagelsesdagen. Ejendommene er netop udstykket, hvorfor der endnu ikke er foretaget offentlig vurdering. Køber må påregne at betale ejendomsskat efter gældende regler. Accept af tilbud vedrørende salg kan kræve bevillingsmæssig godkendelse, herunder tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Tilbudsgiver må derfor påregne en vis acceptfrist. 5. Overtagelse: Ejendomme overtages af tilbudsgivere senest 31. december 2011, dog under forudsætning af, at de bevilgende myndigheder har godkendt salget. Foreligger godkendelse ikke inden 31. december 2011 overtages ejendommen af tilbudsgiver den første i måneden efter de bevilgende myndigheder har godkendt salget. Fra overtagelsesdagen henligger ejendommene for tilbudsgiveres regning og risiko. En tilbudsgiver/køber overtager således samtlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter fra det øjeblik en ejendom overdrages til tilbudsgiver/køber, herunder betaling af skatter og afgifter m.v. Med overtagelsesdagen som skæringsdato udarbejdes sædvanlig refusionsopgørelse, hvis saldo berigtiges kontant. Side 15 af 277

16 6. Købesummen: Købesummen skal erlægges kontant senest på overtagelsesdagen. 7. Ansvarsfraskrivelse: Ejendommen overdrages uden ansvar for Forsvarsministeriet, således at tilbudsgiver/køber skal acceptere, at der ikke kan gøres mangelsindsigelse af nogen art gældende, hverken i form af erstatning, forholdsmæssigt afslag eller ved at hæve handlen. Forsvarsministeriets ansvarsfraskrivelse omfatter mangler, uanset om sådanne er synlige eller af skjult karakter, herunder bl.a. også eventuelle mangler af enhver art vedrørende ejendommens bundforhold samt forurening af grunden. Det påhviler tilbudsgiver/køber for egen regning og risiko at udarbejde eventuelle supplerende undersøgelser. Såfremt ejendommen hovedsagelig er bestemt til beboelse for køberen, betaler Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste halvdelen af den præmie, der fremgår af det forsikringstilbud på ejerskifteforsikring jf. bilag 9. I den forbindelse skal det særligt fremhæves, at fremlæggelse af tilstandsrapporten i bilag 9 og oplysning om ejerskifteforsikring indebærer, at tilbudsgiver/køber ikke overfor sælger kan påberåbe sig, at ejendommens fysiske tilstand er mangelfuld, eller at en fejl burde have været nævnt i tilstandsrapporten. 8. Øvrige vilkår: Ejendommen overdrages i den stand som den er og forefindes og som beset af tilbudsgiver/ køber med de på grunden værende bygninger og anlæg med grund-, mur- og nagelfast tilbehør, herunder alle slags ledninger for så vidt de har tilhørt sælger, hegn, træer og andre beplantninger samt alt ejendommen rette tilliggende og tilhørende. Ejendommen overdrages fri for pantehæftelser og gæld, med de samme rettigheder og forpligtigelser, hvormed ejendommen har tilhørt Forsvarsministeriet, herunder tinglyste byrder og servitutter. I det omfang det er muligt, indtræder tilbudsgiver/køber i Forsvarsministeriets rettigheder og forpligtigelser overfor ejendommens forsyningsselskaber m.v. Tilbudsgiver/køber afholder alle omkostningerne til berigtigelse af handlen, herunder eventuelle udgifter til stempel og tinglysning af skøde. Tilbudsgiver/køber udarbejder skøde og refusionsopgørelse. Tilbudsgiver/køber er forpligtiget til at udarbejde skødet som anført i bilag 11. Sælger har ikke mulighed for at aflevere originale bygningstegninger. Kopi af de tegninger, som Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste måtte være i besiddelse af, kan rekvireres mod betaling. Køber anviser det trykkeri, hvortil sælger for købers regning skal lade originaltegninger reproducere. Bygningstegninger afleveres til Rigsarkivet 6 måneder efter afhændelsen. Anmodning om kopi af tegninger skal derfor være sælger i hænde senest 6 måneder efter overdragelsen. Med hensyn til de i bilag 1 anførte generelle vilkår skal Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste særligt fremhæve at; - den tilbudsgiver, hvis tilbud indstilles til accept skal inden en uge efter at institutionen har meddelt, at man vil indstille til accept stille sikkerhed for 10 % af købesummen, - tilbudsgiverne er bundet af deres tilbud, indtil der er stillet sikkerhed, - den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept er bundet af sit bud indtil accept forligger, - ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes. Udstykningen af ejendommene er netop gennemført med udgangspunkt i udstykningsskitsen i bilag 3. Tilbudsgiver må være opmærksom på, at ikke alle skel følger nuværende afgrænsninger med bevoksning og evt. opsatte hegn. Side 16 af 277

17 For at brandsikre ejendommen, kræves der opsat BD 60 døre i kælderen mellem de enkelte boliger. Desuden skal der fuldmures, hvor der i kælder er åben forbindelse mellem boligerne/de enkelte ejendomme(ved lodret skel). Forsvaret bekoster disse arbejder. Arbejderne igangsættes hurtigst muligt. Tilbudsgiver gøres opmærksom på, at boligerne ikke lovligt kan benyttes før disse brandmæssige foranstaltninger er gennemførte. Fra hele ejendommens kælder er der kun 1 udgang, til hvilken der ved tinglysning kan sikres brugsret for alle 4 boliger. 9. Tilbud: Tilbud afgives på de i bilag 12 vedlagte tilbudsblanketter og sendes eller overbringes i en lukket kuvert mærket Tilbud vedr. Jomfrusti 19 25, Sønderborg til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Arsenalvej 55, 9800 Hjørring. Tilbud uden forbehold eller betingelser skal være Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i hænde senest d. 13. december 2011 kl Åbning af tilbuddene finder sted samme dag kl , hvor der er adgang for tilbudsgivere til at overvære tilbudsåbningen. Tilbudsgiver vil som hovedregel være bundet af sine tilbud jf. betingelserne i nærværende udbudsmateriale og med respekt for lovgivningen omkring forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom. Ønsker tilbudsgiver at afgive tilbud på flere af boligerne, men ønsker tilbudsgiver alene at erhverve 1 eller et begrænset antal, så kan der afgives tilbud med prioritetsliste og tilbudsgiver vil kun være bundet af den højeste antagelige prioritet. Der skal derfor udfyldes tilbudsblanketter svarende til det antal boliger, man ønsker at erhverve. Til tilbudsblanketterne udfyldes prioriteringslister. Ønsker man at erhverve 1 bolig udfyldes således 1 tilbudsblanket med prioriteringsliste. Ønsker man f. eks. 3 boliger, så udfyldes 3 tilbudsblanketter. Til alle 3 tilbudsblanketter kan der herefter laves prioriteringsliste. På tilbudsblanketten skal der med afkrydsning angives om tilbudsgiver ønsker at afgive prioriteret bud, og blanket med prioritet skal vedlægges tilbuddet i tilbudskuverten. Der vælges tilbudsblanket på tilbudsgivers 1. prioritet. Øvrige prioriterede ejendomme angives med adresse (f. eks. Jomfrusti 19) på den vedlagte prioritetsliste. Der kan afgives samlet tilbud på alle 4 boliger, samlet tilbud på Jomfrusti 19 og 21 og samlet tilbud på Jomfrusti 23 og 25. Tilbudsblanketter til samlede bud findes sammen med øvrige tilbudsblanketter i bilag 12. Side 17 af 277

18 Side 18 af 277

19 2011 Sagsnummer 2010/ Udbudsmateriale for Jomfrusti Sønderborg Bilag 3 Oversigts- og Matrikelkort. Side 19 af 277

20 Side 20 af 277

21 FKO Beboelsesejendommen, Jomfrustien Vejledende matrikelkort ± o 5555 FKO q 3351 Jomfrusti Signaturforklaring 7000q 584 Matrikelgrænse Etablissementsgrænse Målforhold: 1: Jomfrustien Sønderborg Udgivet med Kort & Matrikelstyrelsens tilladelse Meter Side 21 af 277 Ortofoto: DDO, Copyright Kampsax/COWI FBE-MMS21,

22 Side 22 af 277

23 Opmålingsdistrikt Måleblad Ifølge lovbekendtgørelse nr. 494 af er den, som flytter, borttager, beskadiger eller ødelægger et kendeligt skelmærke eller et varigt mærke for opmåling, pligtig til betale udgifterne ved dets genanbringelse, og kan idømmes bøde, jf. 48. KOORDINATLISTE - system S34J Nr Y X BEMÆRKNING , ,93 jernrør , ,02 jernrør , ,16 jernrør , ,25 jernrør , ,78 bygningshjørne , ,99 bygningshjørne , ,03 bygningshjørne , ,31 bygningshjørne , ,33 u.a. mur , ,51 u.a. mur , ,69 u.a. mur , ,06 u.a , ,18 u.a , ,76 u.a. mur , ,59 u.a. mur , ,90 gl. betonpæl , ,17 gl. betonpæl , ,80 gl. mål , ,75 gl. betonpæl , ,27 u.a , ,12 u.a , ,37 u.a , ,98 u.a , ,42 u.a. mur Matr. nr Ejerlav: Sønderborg Kommune: Sønderborg Kommune Opmålt i: september 2011 Steen Utoft Målforhold: 1: 250 Landinspektør Landinspektør j.nr.: Dato: 20. september 2011 Signaturforklaring : Blindt skel, der ikke bortfalder Mål eller koordinater, der kun er til brug ved indlægningen på matrikelkortet, er angivet med klamme. Mål eller koordinater, der er overført fra en sag, der tidligere er indsendt til Kort & Matrikelstyrelsen, er mærket med GL. Andre signaturer: Se DS 104 og 198 Side 23 af 277

24 Side 24 af 277

25 Matrikel- og Juraområdet Rentemestervej København NV [email protected] Hjemmeside: Telefon: CVR-nr.: Dato: 28. november 2011 J. nr.: U Sags ID: Registreringsmeddelelse vedrørende sag, j. nr.: Indsendt af Steen Utoft, Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund Til Landinspektør: Faktura eftersendes. Ejendomsoplysninger før: Samlet fast ejendom SFE ejendomsnummer: matr. nr. 854 Sønderborg ( ) ESR nummer: Areal: m² heraf: Vejareal: 0 m² matr. nr Sønderborg ( ) ESR nummer: Areal: 1229 m² heraf: Vejareal: 0 m² Registrerede ændringer: Udstykning Fra: Matr. nr Sønderborg ( ) Delnummer: 1 Areal: 334 m² Heraf vejareal: 0 m² Til nyt: Udstykning Matr. nr. 5555b Sønderborg ( ) Fra: Matr. nr Sønderborg ( ) Delnummer: 2 Areal: 256 m² Heraf vejareal: 0 m² Side: 1 af 3 - Registreringsdato 28. november 2011 Side 25 af 277

26 Til nyt: Udstykning Matr. nr. 5555c Sønderborg ( ) Fra: Matr. nr Sønderborg ( ) Delnummer: 3 Areal: 269 m² Heraf vejareal: 0 m² Til nyt: Udstykning af ejendom (helt matr.nr.) Til ejendom: SFE ejendomsnummer: Ejendom matr.nr. 5555a, Sønderborg ESR nummer: Areal nyberegnet Supplerende ændringer Ejendomsoplysninger efter: Samlet fast ejendom SFE ejendomsnummer: Matr. nr. 5555d Sønderborg ( ) Matr. nr Sønderborg ( ) Delnummer: 4 Areal: 370 m² Heraf vejareal: 0 m² Matr. nr. 5555a Sønderborg ( ) Areal: 365 m² Matr. nr. 5555a Sønderborg ( ) Areal: 365 m² matr. nr. 854 Sønderborg ( ) ESR nummer: Areal: m² heraf: Vejareal: 0 m² Samlet fast ejendom SFE ejendomsnummer: matr. nr. 5555b Sønderborg ( ) ESR nummer: Areal: 334 m² heraf: Vejareal: 0 m² Samlet fast ejendom SFE ejendomsnummer: matr. nr. 5555c Sønderborg ( ) ESR nummer: Areal: 256 m² heraf: Vejareal: 0 m² Side: 2 af 3 - Registreringsdato 28. november 2011 Side 26 af 277

27 Samlet fast ejendom SFE ejendomsnummer: matr. nr. 5555d Sønderborg ( ) ESR nummer: Areal: 269 m² heraf: Vejareal: 0 m² Samlet fast ejendom SFE ejendomsnummer: matr. nr. 5555a Sønderborg ( ) ESR nummer: Areal: 365 m² heraf: Vejareal: 0 m² Med venlig hilsen Kort & Matrikelstyrelsen Side: 3 af 3 - Registreringsdato 28. november 2011 Side 27 af 277

28 Side 28 af 277

29 2011 Sagsnummer 2010/ Udbudsmateriale for Jomfrusti Sønderborg Bilag 4 Tingbogsattest. Side 29 af 277

30 Side 30 af 277

31 ================================================================================ TINGBOGSATTEST ================================================================================ Udskrevet: :40:54 Der er modtaget anmeldelser på ejendommen EJENDOM: Adresse: Gerlachsgade Sønderborg Samlet areal: m2 Heraf vej: 0 m2 Appr.dato: Landsejerlav: Sønderborg Matrikelnummer: 0854 Areal: m2 Heraf vej: 0 m2 Retskreds: 0045 Appr.dato: Landsejerlav: Sønderborg Matrikelnummer: 5555 Areal: 1229 m2 Heraf vej: 0 m2 Retskreds: 0045 HOVEDNOTERING: Hovednotering: Samlet ejendom NOTERINGER: Dato: fredning af fortidsminde (dansk mindesten fra 1864) ADKOMSTER DOKUMENT: Dokument type: Skøde Dato/løbenummer: OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja ADKOMSTHAVERE: Navn: Den Danske Stat Ejerandel: 0 / 1 KØBESUM: Kontant købssum: 0 DKK Købesum i alt: 0 DKK DOKUMENT: Dokument type: Skøde Dato/løbenummer: OVERFØRT: Side 31 af 277

32 Overført fra gammelt system: Ja ADKOMSTHAVERE: Navn: Den Danske Stat Ejerandel: 0 / 1 KØBESUM: Kontant købssum: 0 DKK Købesum i alt: 0 DKK HÆFTELSER Der findes ingen hæftelser på ejendommen SERVITUTTER DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 1 Dokument type: Anden Servitut OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja Filnavn: 45_P_391 BEBYGGELSE: Byggelinie ANDET: Andet TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om byggelinier mv DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 2 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 17 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja Filnavn: 45_A_655 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Byplanvedtægt DOKUMENT: Side 32 af 277

33 Dato/løbenummer: Prioritet: 3 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 14 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja Filnavn: 45_O_272 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Byplanvedtægt nr DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 4 Dokument type: Anden Servitut OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja Filnavn: 45_Å_594 AREALANVENDELSE: Højdebegrænsning ANDET: Andet TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om luftfartshindringer mv DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 5 Dokument type: Anden Servitut OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja TEKNISKE ANLÆG: El / vand / varme / gas ANDET: Andet TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om højspænding mv Side 33 af 277

34 DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 6 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 1 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja Filnavn: 45_A_655 TEKNISKE ANLÆG: El / vand / varme / gas ANDET: Andet TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om naturgas/anlæg mv DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 7 Dokument type: Anden Servitut OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja Filnavn: 45_AE_625 FORSYNINGSPLIGT: Varme ANDET: Andet TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om varmeforsyning/kollektiv varmeforsyning mv DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 8 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 8069 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja Side 34 af 277

35 Filnavn: 45_F_411 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Luftfartsdeklaration mv ØVRIGE OPLYSNINGER EJENDOMSVURDERING: Ejendomsværdi: DKK Grundværdi: DKK Vurderingsdato: Kommunekode: 0540 Ejendomsnummer (BBR-nr.): INDSKANNET AKT: Filnavn: 45_A_655 Side 35 af 277

36 Side 36 af 277

37 2011 Sagsnummer 2010/ Udbudsmateriale for Jomfrusti Sønderborg Bilag 5 BBR-ejeranmeldelse Side 37 af 277

38 Side 38 af 277

39 Side 39 af 277

40 Side 40 af 277

41 Side 41 af 277

42 Side 42 af 277

43 Side 43 af 277

44 Side 44 af 277

45 Side 45 af 277

46 Side 46 af 277

47 Bygningsrapport file://q:\ha\hes\alle\hes07 Peter Marcus\Salgssager\Igangværende Side 47 af 277 sager\etab.... Side 1 af Bygning - Sønderborg, Jomfrusti 19, bygning 12 BBR-oplysninger BBR-nummer: Kommune: Sønderborg Adresse: Jomfrusti 19, 6400 Sønderborg Bygningsnummer: 12 Ejendomsnummer: Bygningstype: Bygning Matrikel og ejerlav: 854 SØNDERBORG Zone: Byzone Ejerforhold: Staten SAVE-undersøgelse Sag: Kommuneatlas for Sønderborg Kommune Aktuel status: Aktiv Objekt: ENFAMILIEHUS/DEL AF RÆKKE Antal bygninger: 1 Antal andre objekter: 0 Vurdering Arkitektonisk værdi: 4 Kulturhistorisk værdi: 4 Miljømæssig værdi: 3 Originalitet: 4 Tilstand: 5 Registreringsdato: Bevaringsmæssig værdi: 4 Bygningskonstruktion Oprindelig funktion: Fritliggende enfamiliehus Bygningsomgivelser Bebyggelsesmiljø: Købstad - Forstadskvarter (blandet kvarter) Administrative oplysninger Fotoarkiv: A

48 Bygningsrapport file://q:\ha\hes\alle\hes07 Peter Marcus\Salgssager\Igangværende Side 48 af 277 sager\etab.... Side 2 af

49 2011 Sagsnummer 2010/ Udbudsmateriale for Jomfrusti Sønderborg Bilag 6 Ejendoms- og brugsplan. Side 49 af 277

50 Side 50 af 277

51 Side 51 af 277

52 Side 52 af 277

53 Side 53 af 277

54 Side 54 af 277

55 Side 55 af 277

56 Side 56 af 277

57 2011 Sagsnummer 2010/ Udbudsmateriale for Jomfrusti Sønderborg Bilag 7 Ejendomsvurdering Side 57 af 277

58 Side 58 af 277

59 2011 Sagsnummer 2010/ Vedr. ejendommene Jomfrusti 19, 21, 23 og 25 Sønderborg Der foreligger ingen ejendomsvurderinger, idet ejendommene er nyudstykkede Side 59 af 277

60 Side 60 af 277

61 2011 Sagsnummer 2010/ Udbudsmateriale for Jomfrusti Sønderborg Bilag 8 Kommunale oplysninger m.v. Side 61 af 277

62 Side 62 af 277

63 Side 63 af 277

64 Side 64 af 277

65 Side 65 af 277

66 Side 66 af 277

67 LOKALPLAN LOKALPLAN Bevarende lokalplan for Jomfrusti og Helgolandsgade Juni 2010 PLANAFDELINGEN RÅDHUSTORVET SØNDERBORG TLF FAX Side 67 af 277

68 Fremlæggelse Lokalplanen fremlægges i perioden 3. februar april 2010 Vedtagelse Forslag til lokalplan er vedtaget af Byrådet den 24. februar 2010 Lokalplanen er endeligt vedtaget af Byrådet den 23. juni Side 68 af 277

69 I ndholdsfortegnelse [ I N D H O L D ] Beskrivelse af lokalplanområdet 4 Baggrund for lokalplanen 4 Formålet med lokalplanen 5 Konsekvenser for nærområde 5 Redegørelse for gadens oprindelige udtryk 6 Redegørelse for forhold til anden planlægning Kommuneplan 10 Lokalplan 10 Fortidsminder 10 Miljøvurdering af planer og programmer 10 Miljøscreening 10 Lokalplanens bestemmelser 11 1 Formål 11 2 Område og zonestatus 11 3 Områdets anvendelse 11 4 Udstykninger 11 5 Vej, sti og parkering 11 6 Bebyggelsens omfang og placering 11 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 12 8 Ubebyggede arealer og bevaring af træer 12 9 Forsyningsanlæg Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse Grundejerforening Servitutter Lokalplanens retsvirkninger 13 Vedtagelse 14 Kortbilag 1 15 Kortbilag 2 16 Kortbilag 3 17 bilag 4 18 bilag 5 19 bilag 6 20 Resumé af miljøscreening 21 Side 69 af 277

70 [ R E D E G Ø R E L S E ] eskrivelse af lokalplanområdet B Lokalplanområdet omfatter Jomfrusti, den ulige side af Helgolandsgade og husene på hjørnet af Kirkeallé. aggrund for lokalplanen B Lokalplanen er en bevarende lokalplan, som har til formål at bevare kendetegn og det særlige som gør sig gældende i området. Ejendommene på Jomfrusti samt flere ejendomme i Helgolandsgade er bygget som boliger eller hoteller / restaurationer for den kejserlige marinestation, som blev opført i årene I forbindelse med at Prøjsen udpegede Sønderborg til at være marinestationsby voksede byen voldsomt, herunder blev der bygget boliger til kassernens ansatte. Jomfrusti er karakteriseret ved at være beboelse til officererne. Den er bygget med forbillede i de engelske havebyer, hvor man forsøgte at kombinere det bedste fra landet med det bedste i byerne: Dvs. huse med haver bygget i forbindelse med byen. De første tanker om The garden City vinder indpas i England i slutningen af det 19. århundrede. I Tyskland anlægges den første haveby i Kort tid efter anlægges Jomfrusti som en af de første havebyer på kontinentet. Husene langs helgolandsgade er karakteriseret ved at være bygget i jugendstil eller andre tyske stilstrømninger fra perioden Jugendstilen repræsenterede et forsøg på frigørelse fra de foregående årtiers historicisme. Et fællestræk for de jugendprægede bygninger er den rige brug af dekorationer med kurvede og slyngede blade og blomsterlignende former. Dette ses specielt på gavlen af nr Side 70 af 277

71 KIR ormålet med lokalplanen F [ R E D E G Ø R E L S E ] Formålet med lokalplanen er: - at bevare og tilbageføre gadernes karakteristika. - at bevare den ånd og stemning som de nuværende beboere har købt sig en andel i. - at kommende generationer også igennem bygningerne får mulighed for at lære historien om marinestationen i Sønderborg onsekvenser for nærområde K 82 NEGADE GERLACHSGADE 80 Realiseringen af lokalplanen medfører ikke væsentlige ændringer for lokalplanområdet eller nærområdet. Det medføre dog visse mindre fremtidige restriktioner for bebyggelsen i området A Der skal her gøres opmærksom på, at huse med en bevaringsværdi på mellem kan søge 2A kommunen om tilskud i Bygningsforbedringsudvalget B 5 50F 46F 38F 2A 7 52F48F F40F36F 5 50C 46C 36B 34E 32C 52C 42E40B A46A 36 34C D 28 48C 42C B Område B C 1A Område A B 3 1 3C 4 5 7A B A B A A Område A D. X S BRO E PRINS HENRIKS AVENUE JOMFRUSTI 18 5 HELGOLANDSGADE JOMFRUSTI V V DU PLATSG V V V V V V V V V V ENGELSHØJGADE ENGELSHØJGADE V V V V V V V V V V V V V V V V 34 13B A Meters Side 71 af HELGOLANDSGADE KIRKE ALLE ASYLVEJ 4 ADE KIRKE ALLE 44A 44 BRORSONSVEJ ASYLVEJ LØKKEN LØKKEN LERBJERGPARKEN 10B 10 10A B B B A A 30C 49A B JERNBANEST LERBJERG A A VINGÅRDEN 9A 5 7A 13 V BRY 21A VINGÅRDEN

72 [ R E D E G Ø R E L S E ] Redegørelse for gadens oprindelige indtryk For at kunne forstå, hvad det er som gør området så specielt, er det en god idé, at se på gadens oprindelige udtryk. Ved at se på et udpluk af de oprindelige bygningstegninger er det muligt at danne sig et indtryk af, hvilket formsprog husene er tænkt i, og hvilke materialer, form og farver som klæder de enkelte huse og helheden. Billede taget af Jomfrusti Foto: Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot 6 Side 72 af 277

73 Der er stor forskel i formsproget i de to gades arkitektur. På Helgolandsgade er bygningerne med malede facader og slyngede udsmykninger. De er i 4 etager og med sadeltag. Vinduerne er med kunstfærdige sprosser. [ R E D E G Ø R E L S E ] På Jomfrusti er udtrykket et andet. Her står de fleste bygninger i røde sten med røde tegltage og en højde der varierer meget. Vinduerne er igen med sprosser. Et meget vigtigt element er forhaverne med beplantning, som giver vejen sit helt eget præg. Helgolandsgade 39 7 Side 73 af 277

74 [ R E D E G Ø R E L S E ] Helgolandsgade 5 Helgolandsgade 19 Helgolandsgade 21 Helgolandsgade 23 8 Side 74 af 277

75 [ R E D E G Ø R E L S E ] Jomfrusti 9 Jomfrusti 31 Jomfrustien en vinterdag i Side 75 af 277

76 [ R E D E G Ø R E L S E ] edegørelse for forhold til anden planlægning R Kommuneplan I henhold til planloven kan kommunen selv udarbejde, godkende og administrere lokalplaner, når de er i overensstemmelse med kommuneplanen. Lokalplanområdet er ifølge Sønderborg Kommuneplan beliggende i rammeområde 2.B2. og udlagt til blandet byområde. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen. Lokalplan Lokalplanområdet er omfattet af lokalplan , der fastlægger bestemmelser vedrørende skilte og facader. Lokalplan vil fortsat supplere denne lokalplan. Fortidsminder Da området i dag er bebygget er dette uden større betydning og Haderslev museum har ikke kommet med kommentarer i forbindelse med screeningen af lokalplanområdet. Dog skal der gøres opmærksom på at skulle der stødes på jordfaste fortidsminder skal Haderslev Museum kontaktes, med henbliv på en udgravning. Miljøvurdering af planer og programmer Når der i medfør af lovgivningen tilvejebringes planer og programmer eller foretages ændringer deri, skal der foretages en miljøvurdering. Miljøvurderingen omfatter vurdering af planens sandsynlige, væsentlige indvirkning på miljøet, herunder påvirkning af landskab, kulturarv, visuel påvirkning, naturbeskyttelse, biologisk mangfoldighed, befolkning, menneskelig gene, jordbund, vand, luft, klima, trafik, støj og materielle goder, samt det indbyrdes forhold mellem disse faktorer. Lokalplanen er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lov nr. 316 af 05/05/2004, 3, stk. 1, nr. 1. Da lokalplanen i henhold til 3, stk. 2 imidlertid vurderes, ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, konkluderes det, at der ikke er lovmæssigt krav om udarbejdelse af en miljøvurdering. Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering træffes således på baggrund af lovens 3, stk. 2. Miljøscreening Lokalplanen skønnes at have en uvæsentligpåvirkning af miljøet og det vurderes at der ikke er behov for en yderligere undersøgelse af miljøpåvirkningen. Forsyning og energipolitik Området skal forsynes med fjernvarme, og byggeriet skal opføres som klasse 1 byggeri. 1 0 Side 76 af 277

77 okalplanens bestemmelser L [ B E S T E M M E L S E R ] I henhold til Planloven, lovbek. nr. 813 af 21. juni 2007, fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Formål Lokalplanens formål er: - at sikre områdets bevaringsværdige bygninger (SAVE-registreret 1-6) mod nedrivning. Se kortbilag 2 - at fastlægge rammer for de bevaringsværdige bygningers facader. - at sikre områdets helhed og oprindelige udtryk. - at medvirke til at bevare områdets arkitektoniske udtryk og kvalitet. - at sikre at haverne på jomfrustien bibeholder deres oprindelige præg. 2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter del af 7000o, 221,5490, 832, 3820, 5170, 831, 837, 845, 1692, 3351, 5555, 5288, 1691, 1690, 1689, 1688, 1687, 1054, 1311, 1106, 1109, 1108, 1991, 947, 959, 960, 982, 983, 2100, 984, 1228, 1080, 1095, 1102, 1123, 956, 1059, 743, 957 og del af 110 Sønderborg ejerlav, samt alle matrikler, som udstykkes efter 1. maj Lokalplanområdet ligger i byzone. 3 Områdets anvendelse 3.1 Området må anvendes til boliger med tilhørende serviceerhverv. 4 Udstykninger 4.1 Der må udstykkes i området, hvis det kan godkendes af Sønderborg Kommune. 5 Vej, sti og parkering 5.1 Forholdene bibeholdes, som de er ved lokalplanens offentliggørelse, herunder brosten og stiforløb. Der åbnes mulighed for at Helgolandsgades profil fornys, så de bevaringsværige bygninger får en bedre fremtoning. 5.2 I forbindelse med nybyggeri eller ændret anvendelse skal der etableres mindst 1 p-plads pr. 100 m² bolig, 30 m.² butiksareal og 50 m.² erhvervsareal i øvrigt. 5.3 Såfremt parkeringsarealet ikke kan opfyldes, kan Byrådet dispensere for manglende pladser imod betaling til kommunens parkeringsfond. 1 1 Side 77 af 277

78 [ B E S T E M M E L S E R ] 6 Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Nedrives et ikke bevaringsværdigt hus, skal det nye hus placeres så linjerne i området bevares, og huset indpasses arkitektonisk. 6.2 Evt. mindre tilbygninger må kun lægges på bagsiden af husene. Facaderne skal holdes fri for ny bebyggelse, også carporte, skurer mm. 6.3 Lokalplanen åbner mulighed for, at der kan bygges en ny etageejendom på p-pladsen imellem Helgolandsgade se kortbilag 3 Bebyggelsen skal være i 4 etager og med saddeltag og en større port til p-pladser bag bygningen. Bygningens arkitektur skal tilpasses gadens øvrige bebyggelse, med hensyn til materialer og rytme i facaden. 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Bebyggelsens facader må ikke ændres, kun vedligeholdes, medmindre de føres tilbage til original udformning eller Sønderborg Kommune skønner det forbedre byggeriets udtryk. Se eksempler på bilag Husene skal for Jomfrusti 1a til og med 29 (med undtagelse af nr. 5) fremstå i røde tegl, de øvrige med pudsede facader Vinduer skal fremstå hvide i en udformning og detaljerigdom, der er tro mod det oprindelige udtryk. Se bilag. Vinduerne skal være udadgående og i en udformning som svarer til et trævindues dimensioner. I delområde 3 skal vinduerne være i enten træ eller Træ/alu. I delområde 1 +2 kan vinduerne desuden være i mørk brun eller grøn. 7.4 Døre skal så vidt muligt repareres og vedligeholdes. Hvis dette ikke er muligt skal der isættes døre svarende til de originale. Se bilag nr Tagbelægningen skal være i røde teglsten i samme udformning som de originale udformning. Andre tagmaterialer kan tillades, hvis det kan påvises, at det har været den oprindelige eller Sønderborg Kommune skønner at det er i overenstemmelse med husets arkitektur. 7.6 Der må ikke opsættes synlige antenner og paraboler på bygningerne. Paraboler placeres på terræn på ejendommens bagareal, med overkant 1,5 meter over terræn, eller skjult på bygningen (bagsiden). 7.7 Skorstenene må kun udføres i tegl. 7.8 Tagrender og nedløbsrør skal udføres i andre materialer and plast. 7.9 Der kan tillades kviste og tagvinder i et meget begrænset omfang på siden ud mod vejen, hvis disse isættes i en passende rytme og med respekt for husets arkitektur. 1 2 Side 78 af 277

79 [ B E S T E M M E L S E R ] Principper for isætning af Vinduer 7.10 Der må opsættes altaner på facaderne i delområde 1 + 2, hvis disse tilpasses husenes arkitektur, hænger over egen grund og kan godkendes af Sønderborg Kommune. Altanerne skal fremstå som firkantede i lette materialer og med en max. størrelse på 1,4 meter i bredden og 3 meter i længden. Se bilag. I delområde 3 tillades kun franske altaner i lette materialer. På bagsiden af husene er det tilladt at opsætte altaner. 8 Ubebyggede arealer og bevaring af træer 8.1 Eksisterende brystninger (støttemur i kampsten) i forhaverne på Jomfrustien skal bibeholdes. søjler med rulleskifte ved indgangspartierne skal bevares og tilstræbes genetableret. 8.2 Forhaverne skal bevares med træer, buske og urter (herunder græs) på minimum 70 % af arealet. 9 Forsyningsanlæg 9.1 Alle forsyningsledninger skal fremføres som jordkabler. Ledninger til el, telefon, antenner og lignende må ikke føres på facader. 9.2 Eksisterende ledningsanlæg skal respekteres eller omlægges efter ledningsejernes anvisninger. 1 3 Side 79 af 277

80 [ V E D T A G E L S E ] V edtagelse Lokalplanforslaget er vedtaget til offentliggørelse af Sønderborg Byråd den 24. februar P.b.v. Aase Nyegaard Borgmester Lokalplanen er endeligt vedtaget af Sønderborg Byråd den 24. juni 2010 P.b.v. Aase Nyegaard Borgmester 1 4 Side 80 af 277

81 K ortbilag 1 Lokalplanens afgrænsning. [ B I L A G ] ADE 74 GERLACHSGADE 80 ONG CHR.D. X S BRO E A A B 50F F 38F 2A F48F F40F36F 50C 46C 36B 34E 32C 52C 42E40B A46A 36 34C D 28 48C 42C B Område B 16 10B 15 11C 1A Område A A 7 1 3B 1 3C 5 7A B B A 63B B B A A A Område A A B B A Meters A A 30C B A C 12 31A 20B 14 1B A C E D 11A B 11A A 6A 1C D B Side 81 af 6 7A PRINS HENRIKS AVENUE JOMFRUSTI HELGOLANDSGADE JOMFRUSTI DER HAVNEGADE V V DU PLATSG V V V V STENGADE SØNDERGADE KIRKEBAKKEN V V V V V V ENGELSHØJGADE ENGELSHØJGADE V V V V V V V V V HELGOLANDSGADE V V V V KIRKE ALLE V V V ASYLVEJ ADE KIRKE ALLE BRORSONSVEJ ASYLVEJ JERNBANEGADE PERLEGADE PERLEGADE LØKKEN LØKKEN JERNBANEGADE LERBJERGPARKEN ALLE JERNBANESTI LE

82 1 6 [ B I L A G ] K ortbilag 2 Bevaringsværdige bygninger inden for lokalplanområdet. V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V B 1C 1B B 1A A B 7A 5A 8A 6A 1D 1C 1B C 3B 3A 1A A A A 2B 2A 1A A A 65B 49A 38B 30A 30C 20B 10E 10D 10C 66B 66A 28B 28A 10B 10A 44A 31A 52F 52D 52C 50F 50C 50A 48F 48C 46F 46C 46A 42F 42E 42C 40F 40B 38F 37B 36F 36B 34E 34C 32C 11C 11B 13B PERLEGADE GADE LØKKEN KIRKE ALLE JOMFRUSTI ASYLVEJ JERNBANEGADE HELGOLANDSGADE KONG CHR.D. X S BRO STENGADE JERNBANES E E LERBJERGPARKEN BRORSONSVEJ DU PLATSG R HAVNEGADE KIRKEBAKKEN ØNDERGADE ENGELSHØJGADE PERLEGADE ADE LØKKEN KIRKE ALLE JOMFRUSTI ASYLVEJ JERNBANEGADE HELGOLANDSGADE GERLACHSGADE PRINS HENRIKS AVENUE ENGELSHØJGADE Meters Område 1 Område 2 Område 3 Side 82 af 277

83 [ B I L A G ] 1 7 K ortbilag 3 Mulig huludfyldning. Området er pånær Helgolandsgade 17 fuldt udbygget. V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V s q o v u l a an b bb co t s o u l a B B 7A 1A B 7A 8A 6A 1A A A A 1A A B 63B 49A 30A 30C 10E 10D 10C 66A 28A 10A 52F 52D 50F 48F 48C 46F 42F 42C 40F 40B 38F 37B 36F 36B 11C 11B PERLEGADE DE LØKKEN KIRKE ALLE JOMFRUSTI ASYLVEJ HELGOLANDSGADE NG CHR.D. X S BRO GERLACHSGADE STENGADE ALLE E LERBJERGPARKEN BRORSONSVEJ DU PLATSG DER HAVNEGADE SØNDERGADE ENGELSHØJGADE PERLEGADE KÆRVEJ LERBJERG LØKKEN KIRKE ALLE JOMFRUSTI ASYLVEJ HELGOLANDSGADE CHSGADE PRINS HENRIKS AVENUE 7000q 7000v 7000x 7000bb an b co t Meters Område 1 Område 2 Område 3 Side 83 af 277

84 [ B I L A G ] B ilag 4 Eksempler på vinduer og døre som passer til hustyperne. 1 8 Side 84 af 277

85 B ilag 5 Eksempler på smukke døre, der passer til hustyperne, og som bør bevares, hvis overhovedet muligt. [ B I L A G ] Side 85 af

86 [ B I L A G ] B ilag 6 Eksempler på facedeudsmykning, som skal bevares. 2 0 Side 86 af 277

87 B ilag 7 Eksempler på altaner [ B I L A G ] Side 87 af

88 [ M I L J Ø S C R E E N I N G ] esumé af miljøscreening R Skemaet nedenfor er et resumé af forundersøgelsen/miljøscreeningen. En detaljeret beskrivelse af forundersøgelsen med beskrivelser af projektets miljøpåvirkning og vurdering af påvirkningens væsentlighed fremgår i en separat rapport. Konklusionsskema Punkt Emne Miljøpåvirkning Væsentlig betydning 1 Visuel påvirkning 1 A 2 Landskab 1 A 3 Naturbeskyttelse 1 A 4 Biologisk mangfoldighed 1 A 5 Jord og undergrund 1 A 6 Vand 1 A 7 Luft 1 A 8 Klimapåvirkningen 1 A 9 Kulturarv 1 A 10 Befolkning 1 A 11 Menneskenes sundhed 1 A 12 Trafik 1 A 13 Materielle goder 1 A 14 Naboområder 1 A 15 Alternativer, 0-løsning 1 A Definition: 1 betyder, at det er usandsynligt, at der vil ske en miljøpåvirkning 2 betyder, at der er mulighed for en miljøpåvirkning 3 betyder, at der sandsynligvis vil ske en miljøpåvirkning A betyder, at miljøpåvirkningen vurderes at være uvæsentlig B betyder, at miljøpåvirkningen vurderes måske at være væsentlig C betyder, at miljøpåvirkningen vurderes at være væsentlig Konklusion Det skønnes at størstedelen af de undersøgte emner har en usandsynlig påvirkning på miljøet. I de tilfælde hvor miljøet påvirkes, anses det for at være i positiv retning. Her tænkes der på kulturmiljøet og den visuelle påvirkning. 2 2 Lokalplanen er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LOV nr. 316 af 05/05/2004, 3, stk. 1, nr. 1. Da lokalplanen i henhold til 3, stk. 2 imidlertid vurderes ikke at kunne få væsentlige indvirkninger på miljøet, konkluderes det, at der ikke er lovmæssigt krav om udarbejdelse af en miljøvurdering. Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering træffes således på baggrund af lovens 3, stk. 2. Side 88 af 277

89 2011 Sagsnummer 2010/ Udbudsmateriale for Jomfrusti Sønderborg Bilag 9 Tilstandsrapport (Huseftersyn) og tilbud på ejerskifteforsikring. Side 89 af 277

90 Side 90 af 277

91 Huseftersyn Tilstandsrapport for ejendommen Sælger: Forsvarskommandoen Adresse Jomfrusti 19 Postnr Dato HE nr By Sønderborg Udløbsdato Lb. nr. H Kommunenr./Ejendomsnr Matrikel/Ejerlav: 5555 Sønderborg Internt sagsnummer JP/CJ Indhold Vigtige oplysninger om huseftersyn 2 Tilstandsrapport for ejendommen 6 Resumé af huseftersyn - beboelsesdelen 7 Registrering af bygningens tilstand (noter) 8 Sælgers oplysninger om ejendommen 13 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring 16 Besøg Har du behov for yderligere information om huseftersynet og tilstandsrapporten, kan du besøge hjemmesiden Folder om huseftersyn Du kan også få information om huseftersyn i Erhvervs- og Boligstyrelsens folder om huseftersyn. Hent folderen hos din lokale ejendomsformidler. Side 91 af 277

92 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Vigtige oplysninger om huseftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om huseftersyn, tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik. Huseftersyn bliver udført af en bygningssagkyndig, som Erhvervs- og Byggestyrelsen har beskikket. Den bygningssagkyndige repræsenterer hverken køber eller sælger. Hans opgave er at give et professionelt og uvildigt billede af bygningens synlige skader. Den bygningssagkyndiges gennemgang af huset tager udgangspunkt i huse af tilsvarende alder og type og altså ikke et nyt hus. Du skal derfor være opmærksom på, at forhold, som er almindelige for disse huse, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten. F.eks. er det almindeligt, at der er fugt i kælderen i et ældre hus, og det vil derfor kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten giver nærliggende risiko for skader. Bygningssagkyndige er fagfolk, som har mindst fem års erfaring med bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri, og som derefter har fået en efteruddannelse i reglerne for huseftersyn. Beskikkelsen kræver desuden, at den bygningssagkyndige har en gyldig ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i tilstandsrapporten i mindst 5 år. Hvis du er utilfreds med din tilstandsrapport Den bygningssagkyndige bør finde alle de forhold, som kan give skader, eller som allerede har gjort det, hvis de er synlige ved huseftersynet. Du kan naturligvis klage, hvis den sagkyndige har overset synlige skader eller lavet andre fejl, så tilstandsrapporten giver et forkert indtryk af huset. Du kan klage til Ankenævnet for Huseftersyn, som behandler klager fra både købere og sælgere over tilstandsrapporter, som er udarbejdet af beskikkede bygningssagkyndige. Du skal dog forelægge din klage for den bygningssagkyndige, inden du klager til Ankenævnet. Du kan læse om reglerne for klager og hente et klageskema på eller ved at ringe til Ankenævnet, telefon Ankenævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel slipper for retssager. De fleste sager vil normalt være afgjort inden for ca. 6 måneder. Læs meget mere om huseftersyn og tilstandsrapporter på Tre vigtige ting, du skal vide om rapporten: En tilstandsrapport er en skadesrapport Den bygningssagkyndige foretager en visuel gennemgang af huset. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som afdækker synlige skader eller forhold, som kan udvikle sig til skader. Du får ikke oplysninger om ejendommens generelle vedligeholdelsesstand eller om f.eks. forventet restlevetid for bygningsdele. Tilstandsrapporten kan derfor ikke sammenlignes med en varedeklaration. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at finde. Eftersynet handler om synlige forhold ved huset, som har givet - eller senere kan risikere at give - en skade. Ejerskifteforsikringen kan beskytte mod omkostninger til skader, som ikke er synlige. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som den bygningssagkyndige giver en skade og prisen på at udbedre skaden. Der kan være skader, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som bliver alvorlige for huset, hvis der ikke gøres noget. Alvorlige skader får en høj karakter (K2 eller K3), uanset om de er billige eller dyre at udbedre. Den sagkyndige kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eftersynet har mulighed for. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 92 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 2 af 16

93 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Til dig, der skal købe Du kan bruge tilstandsrapporten som hjælp til at vurdere den fysiske tilstand af den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et huseftersyn, skriver den bygningssagkyndige en tilstandsrapport. Rapporten beskriver de skader eller tegn på skader, som den bygningssagkyndige har fundet ved huseftersynet. Derudover består rapporten af sælgers oplysninger om ejendommens tilstand. Hver skade i tilstandsrapporten har en karakter, der viser, hvor alvorlig skaden er for den enkelte del af bygningen. Karaktererne er en byggeteknisk vurdering. Den siger ikke noget om, hvor meget det vil koste at udbedre en skade. Sådan foregår et huseftersyn Den bygningssagkyndige vurderer huset ud fra det, han umiddelbart kan se. Han må gerne bruge enkle tekniske hjælpemidler, men fjerner ikke gulvtæpper, sænkede lofter osv. Derfor kan der være skader, som den bygningssagkyndige ikke kan opdage, og som derfor ikke fremgår af tilstandsrapporten. Hvad kigger den bygningssagkyndige efter? Huseftersynet afdækker altså synlige skader, som reducerer bygningens funktion og værdi nævneværdigt. Det kan f.eks. være svampeskader, konstruktionsfejl eller sætningsskader. Huseftersynet afdækker også tegn på skader eller fysiske forhold, der kan udvikle sig til en skade. Her er en liste med eksempler på forhold, som den bygningssagkyndige ikke holder øje med: El- og vvs-installationernes funktion Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand Småting, som ikke påvirker bygningens brug eller værdi særlig meget Bygningens placering på grunden Bygningens planløsning Bygningens indretning Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg Markiser og baldakiner Installationer uden for bygningerne Bygningens æstetik og arkitektur Bygningens lovlighed (bortset fra åbenlyse overtrædelser af bygningslovgivningen) Karaktersystemet Den bygningssagkyndige giver hver skade - og de forhold der kan medføre skader - en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: Kosmetiske skader (KO) Mindre alvorlige skader (K1) Alvorlige skader (K2) Kritiske skader (K3) Bør undersøges nærmere (UN) Du skal være opmærksom på, at der kan være skader i et hus, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at opdage, og som derfor ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Du skal også være opmærksom på, at forhold, som er typiske for huse af den pågældende type og alder, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten. Hvis der f.eks. er fugt i kælderen på et ældre hus, vil det kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten giver nærliggende risiko for skader på bygningen. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 93 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 3 af 16

94 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Tillæg og allonger til tilstandsrapporten Tilstandsrapporten kan være suppleret af et tillæg. Tillægget kan indeholde oplysninger om forhold, som ikke skal fremgå af tilstandsrapporten, men det kan også indeholde oplysninger, som uddyber tilstandsrapportens oplysninger. Tillægget er ikke en del af tilstandsrapporten og er ikke omfattet af Huseftersynsordningen. Klager over tillægget kan derfor ikke indbringes for Ankenævnet for Huseftersyn. En allonge er derimod en tilføjelse til - eller korrektion af - oplysninger i tilstandsrapporten. Allongen er en del af tilstandsrapporten og er derfor omfattet af huseftersynet. En allonge kan kun udarbejdes i tilstandsrapportens gyldighedsperiode, som er 6 måneder. Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en tilstandsrapport. Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til bl.a. skjulte skader. Men husk: Du får ikke erstattet gammelt med nyt. Udgifter til mindre skader, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde må du normalt selv betale for. Forhold, der er anført i tilstandsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold, der er normale for husets type og alder. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Huseftersynet og tilstandsrapporten er altså grundlaget for ejerskifteforsikringen. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets skader, hvad enten de er nævnt i en tilstandsrapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad forsikringen dækker men det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien, du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 94 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 4 af 16

95 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Til dig, der skal sælge Ved et huseftersyn vurderer en bygningssagkyndig, om bygningen er i dårligere stand end en tilsvarende bygning af samme alder og type. Den bygningssagkyndige gennemgår hver enkelt del af bygningen for at afdække synlige skader og tegn på skader. Det er dig som sælger, der skal bestille huseftersynet. Efter huseftersynet får du en tilstandsrapport fra den bygningssagkyndige. Du skal præsentere tilstandsrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende tre punkter: Den bygningssagkyndige har udarbejdet eller fornyet tilstandsrapporten mindre end seks måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: Forhold uden for bygningen (f.eks. forurenet jord) Ulovligheder (f.eks. bygninger eller bygningsdele, der er opført i strid med gældende regler) Hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med huseftersynet (f.eks. ved at fortie skjulte skader, du har kendskab til) Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 95 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 5 af 16

96 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Tilstandsrapport for ejendommen Sælger: Følgende materiale forelå: Tilstandsrapportens juridiske virkning (mulighed for at tegne ejerskifteforsikring) kræver, at køber vil bruge huset primært som privat bolig. Boligen indgår i en bebyggelse, der ligger på en fælles matrikel og ejes af Forsvarskommandoen. Grunden er under udmatrikulering til de enkelte boliger, og husene sælges som individuelle ejerboliger. At denne godkendte udmatrikulering gennemføres er ligeledes en forudsætning for tilstandsrapportens juridiske virkning. Bygning B: Areal er skønnet. Ejendommen besigtiget: Starttidspunkt: 10:30 Sluttidspunkt: 12:00 Vej: Jomfrusti 19 Postnr.: 6400 By: Sønderborg Navn: Forsvarskommandoen Vej: v/ Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Arsenalvej 55 Postnr.: 9800 By: Hjørring Telefon: Mobiltlf.: BBR-ejermeddelelse af: Forsikringspolice: Forelå ikke Tidligere tilstandsrapport lb.nr.: Ingen Energimærke: Under udarbejdelse Andre bygningsoplysninger: Bygningsbeskrivelse: Boligtype: Rækkehus Typehus: Ejendommen: Bygnr. Bygn. Anvendelse Opført år Etager ud over kælder og tagetage Oplysningerne i skemaet er ikke baseret på faktisk opmåling, men indhentet fra foreliggende materiale, herunder BBR-ejermeddelelse eller lignende. Alle bygninger er omfattet af huseftersynet. Bygningerne er opdelt i selvstændige litra, hver gang bygningers konstruktion, funktion eller opførelsesår skifter. Rigtigheden i opgørelsen af arealernes størrelse er ikke den bygningssagkyndiges ansvar. Bemærkninger Bebygget areal m2 Udnyttet tagetage m2 Brutto etageareal m2 Total Kælder Bolig Erhverv 1 A Beboelse B Udhus/skur Er der bygningsdele, som er gjort utilgængelige? ý Ja Nej Bygning 2. Er der bygningsdele, der normalt er tilgængelige, som ikke har kunnet besigtiges? Tæppebelagt gulv i 1. sals værelse kan ikke besigtiges. Tagrum er kun besigtiget fra adgangslem på grund af manglende gangbro/pladsforhold. 3. Er der specielle bemærkninger til termoruder? Eventuelle synligt punkterede eller revnede termoruder fremgår af rapporten. Da vejrforhold og snavs kan gøre det vanskeligt at konstatere, om en termorude er punkteret, tages der forbehold for yderligere punkterede ruder. 4. Er sekundære bygninger i en så dårlig stand eller har så ringe byggeteknisk værdi, at det ikke tjener noget formål at foretage og udfærdige tilstandsrapport for disse bygninger? Del af fælles sammenbygget skur er ikke bedømt på grund af mindre byggeteknisk værdi, og fordi skurene skønnes fjernet i forbindelse med den udstykning, der er under udførelse. 5. Er der afvigelser i forhold til BBR? (Den bygningssagkyndiges markering af, hvorvidt der er åbenlyse afvigelser i forhold til BBR. Oplysningerne er ikke baseret på faktisk opmåling). ý A ý A ý B ý Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 96 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 6 af 16

97 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Resumé af huseftersyn - for beboelsesdelen Bygningsdel/installation: Vurdering: IB K0 K1 K2 K3 UN Note 1. Fundamenter/sokler 4 2. Kældre/krybekældre/terrændæk x 3. Yder- og indervægge x 4. Vinduer og døre Lofter/etageadskillelser x 6. Gulvkonstruktion og gulve x 7. Indvendige trapper x 8. Tagkonstruktion x 9. Bad/toilet og bryggers x 10. VVS-installationer El-installationer 1 Generelle kommentarer til bygningernes tilstand: Huset er et velbygget rækkehus fra 1911, som har været anvendt som lejebolig af Forsvaret. Huset er meget solidt bygget, bl.a. er træværk i tagkonstruktion meget solidt udført, indvendige trapper er gode konstruktioner, og huset er i det hele taget udført i gode materialer. Huset ligger dog på en skråning, hvor der fra højereliggende terræn mod øst er en del grundvandstryk, som medfører generelle skader på kælderkonstruktion. Endvidere er der skader på udvendigt murværk - især den murede sokkel, på den oprindelige tagbelægning, tagrender og udhængstræværk samt på ældre badeværelse/toilet. Skaderne på husets udvendige konstruktion og på kælderen har "fået lov" til at udvikle sig til alvorlige skader, nok bl.a. fordi huset har været anvendt til udlejning. Der er brug for en større istandsættelse, hvoraf en del udvendigt arbejde med fordel kan gennemføres i fællesskab for de fire rækkehuse. Behov for en større renovering af el- og vvsinstallationer må ligeledes forventes. Karakterer: Ingen bemærkninger IB Kosmetiske skader Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. Mindre alvorlige skader Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. Alvorlige skader Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele. Kritiske skader Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skade på andre bygningsdele. Bør undersøges nærmere Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade, derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares. K0 K1 K2 K3 UN Hvis køber vælger at købe ejendommen, uden at forholdet er undersøgt nærmere, bærer køber selv risikoen. En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsager og konstruktioner. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 97 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 7 af 16

98 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Registrering af bygningens tilstand Bygn.: Karakter: Registrering og note: A Beboelse 1. Fundamenter/sokler 1.2 Sokkel K2 Opfugtning af sokkelmurværk, fugtskader i fuger/løse og nedbrudte fuger ses udbredt/generelt i muret sokkel. Især murværk/mursten i rulskifte over kældervindue er kraftigt fugtskadet, og brændingshud er afslidt/defekt på murstenene her. 1.3 Udvendige trapper K2 Fugtskader, løse fuger i murede vanger på fortrappe. Trin af hele granitblokke har sat sig, og der er revner langs disse granitblokke. 1.4 Udvendige lyskasser K2 Fugtskadet murværk med afskalninger af brændehud og løse fuger/nedbrudte fuger. Lyskassens vanger flugter med terræn, hvilket kan give risiko for nedsivning af større mængde vand ved skybrud og lignende. 1.5 Andet: Støttemur K2 Større revnedannelser og store områder med frarevnet tykt pudslag på støttemur langs gavl, som har betydning for huset, da den "tilbageholder" højereliggende terræn på nabogrund. 2. Kældre/krybekældre/terrændæk 2.1 Gulvkonstruktion K2 Fugtskjolder/opfugtning fra opstigende grundfugt i kældergulv. Note: Der er en gammel/evt. oprindelig drænpumpebrønd inderst i kælderen, og der er drænrende langs kælderens bagvæg mod det højereliggende terræn bag huset. Dette vidner om, at der er grundvandspres på kælderen fra det højereliggende terræn mod øst, og at det åbenbart har været sådan siden husets opførelse. Denne fugtbelastning medfører tydeligvis opfugtning af væg- og gulvkonstruktioner i kælderen. 2.2 Vægge K2 Generelt opfugtning fra gennemtrængende grundfugt i kældervægge flere steder helt op til loft/etageadskillelse. Omfattende skader på kældervæggenes murværk som følge af denne opfugtning, som givetvis har været udtalt i mange år - har været der altid, men er blevet forværret med tiden, efterhånden som murværket er blevet skadet, og fuger/dele af mursten er blevet mere eller mindre nedbrudte. Skimmelforekomst flere steder ved særligt fugtige områder. Note: Der blev foretaget fugtmåling i kældervægge, og væggene er generelt opfugtede fra gennemtrængende grundfugt, mest udtalt i områder med pudsskader og fugtskadede mursten. Jf. note til pkt. 2.1 er der åbenbart vandtryk fra højereliggende terræn bag huset. Der vil være behov for større generel istandsættelse, hvor nyt forbedret dræn og en istandsættelse af kældervægge med brug af special produkter til vandtætning, som f.eks. Vandex eller Deitermann, nok bør tages i anvendelse, hvis et tilfredsstillende resultat skal opnås. Dette arbejde kan med fordel gennemføres som et fælles projekt for alle fire rækkehuse. K2 Særlig kraftig opfugtning fra gennemtrængende fugt - fra grundvandstryk ses på kælderens "bagvæg" under ejendommens ene skorsten. Note: Dette særligt fugtige sted er placeret under den ene af ejendommens to fælles skorsten, men er nævnt i tilstandsrapporterne for alle 4 rækkehuse, fordi forbedring af dræning og fugttætning i kælderen, hvis det skal gøres effektivt, må anses for at være et fælles projekt. 2.5 Etageadskillelse K1 Overfladetæring på jerndragere. 2.6 Ventilation K3 Kælderen er stort set uventileret, fordi gamle vinduer er fugtige og nok ikke kan åbnes, og fordi husets lejere nok ikke har været opmærksom på behovet for regelmæssig ventilation. Note: Fugtniveauet i kælderen er givetvis også øget noget, fordi der ikke har været foretaget god regelmæssig udluftning, og etablering af et passende antal Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 98 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 8 af 16

99 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: friskluftsventiler til sikring af en basisventilation, uanset om man får luftet "manuelt" ud, vil med fordel kunne etableres. 2.7 Andet: Skimmel K2 Så fugtig som denne kælder er, vil der naturligvis være forekomst af skimmel. Ved en generel istandsættelse af kælderen, vurderes denne skimmel at blive fjernet, fordi overfladepuds skal fornyes. 3. Yder- og indervægge 3.1 Facader/gavle K2 Udbredte skader på murværk i form af løse/nedbrudte fuger ses bl.a. ved øst og udbredt på gavlen. Fuger fra husets oprindelse er generelle, og en generel fugeudskiftning bør gennemføres. Endvidere er der en del områder med fugtskadede mursten i form af afskalninger/afslidt brændehud, bl.a. mod vest ovenfor kældervindue og rulskifter over stuevinduer samt spredte sten imod øst og i gavl. Revnedannelser i murværket ved dørfals ved hoveddøren mod vest. Note: Istandsættelse af udvendigt murværk vil med fordel kunne gennemføres som et fælles projekt for de fire rækkehuse. UN Udbulinger i murværk udfor etageadskillelsen ses i den store frontkvist mod vest. Note: Umiddelbart vurderes udbulinger ikke at skyldes en alvorligere skade i husets konstruktion, men det ser ud til, at det er bagvedliggende etageadskillelse/evt. vederlag for en større bjælke, der har presset murværket ud. 3.6 Indvendig vægge K2 Skimmelaftegn nederst på skråvæg og muret "endevæg" i lille kammer på 1. sal, hvor væggene skønnes at være uisolerede. K1 K1 K2 På dele af ydervægge er der opsat ældre pladebeklædninger, som kan være cellutexplader, der på grund af deres brandfarlighed ikke er godkendte iht. nugældende regler. Var dog lovlige at opsætte for år tilbage. Tapet og puds har revnedannelser/"fold" ved trappeopgang ved overgang imellem stueetagens tunge murede vægkonstruktion og 1. salens lette pudsede bræddevægskonstruktion. Note: Skaden er uden betydning og skyldes blot, at de to konstruktioner "arbejder" uens ved temperaturvariationer m.v. Opfugtning fra opstigende grundfugt med pudsskader. Alkalisk udfældning ses nederst på væg i gang imellem dør til kælder og toilet. Note: Her er væggen nok under sokkelniveau, og dermed under den fugtspærre, der formodes at være indlagt her. 3.9 Andet: Køkkeninventar K2 Defekt køkkeninventar. 4. Vinduer og døre 4.1 Døre K1 Lidt afskalninger/småskader i krydsfinérbeklædning på fordør. K2 Fugtskadede fyldninger i nyere bagdør, der er placeret yderligt i murværket, fordi den er udadgående. Fyldninger er tydeligvis udført i uegnet materiale, der ikke tåler fugt. 4.2 Vinduer K2 Kældervinduer er opfugtede og med delvis nedbrudt træværk. Oprindelige vinduer er med malingsafskalninger og revnet/udtørret kit. Vinduer har flere steder dårlig funktion og er monteret uden fuger "tæt" mod murhul. Konstruktionen må forventes at være utæt. 4.3 Fuger K1 Der er ikke "plads" til fuger omkring oprindelige vinduer, jf. pkt Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 99 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 9 af 16

100 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: 5. Lofter/etageadskillelser 5. Ingen bemærkninger 6. Gulvkonstruktion og gulve 6. Ingen bemærkninger 7. Indvendige trapper 7. Ingen bemærkninger 8. Tagkonstruktion 8.1 Tagbelægning/rygning K3 Oprindelige tagsten er meget slidte og med ujævne overflader/afskalninger på dele af overflader. Især langs tagfod, hvor vandbelastningen er størst, er flere tagsten tyndslidte, og ved skotrendeudmunding mod vest er der løse tagsten og en enkelt defekt revnet tagsten. Tagbelægningen må generelt forventes at være fugtsugende, så der sker gennemfugtning og opfugtning af lægter i kolde regnfulde perioder af året. Endvidere er tagsten så slidte, at der kan være risiko for, at der opstår huller/egentlige utætheder i tagsten indenfor kort tid. Løse overstrygninger og delvis nedbrudt undermuring langs rygning. I tagrum ses åbninger i tilmuringer langs skotrender. Tagbelægningen er ved at være udtjent - tagbelægningen er 100 år gammel. Note: En tagrenovering (med efterisolering af tagetagen) vil med fordel kunne gennemføres som et fælles projekt for de fire rækkehuse. 8.3 Skotrender/inddækninger K2 Falssamlinger bukker op på grund af mange års temperaturbevægelser, spredte områder med tæring. K3 Tilstopning ved skotrendens udmunding kan føre til overløb og skader på murværk nedenfor. 8.5 Udvendigt træværk ved tag K2 Udtørringsrevner, malingsafskalninger og i områder delvis nedbrudt træværk, bl.a. ved vindskede-/sternsamling under skotrende mod øst, ved vindskedehjørner ved gavl mod nord. Træværket bærer præg af længere tids manglende vedligeholdelse. 8.6 Tagrender/tagnedløb K3 Simplere plasttagrender er ældede og med revne udfor skotrendeudmunding mod vest. Mod øst ses også misfarvning/tegn på utæthed/på, at tagrenden ikke "fanger" vandet fra skotrenden. 8.8 Spær og lægter K1 Misfarvning af lægter fra periodevis opfugtning, jf. pkt Begyndende nedbrydning forekommer spredte steder Undertage/understrygning K2 Nedslidt løs understrygning på oprindeligt tag Ventilation K1 Ventilation er principielt utilstrækkelig, men løs understrygning sikrer tilstrækkelig ventilation Dampspærre K1 Man kan ikke forvente, at der er tæt effektiv dampspærre ved ældre lofter. Note: Der ses ingen tegn på fugtproblemer på grund af den manglende dampspærre, som huset hidtil har været brugt. Man skal dog være opmærksom på, at ændret brug af huset (flere personer, ringere udluftning) kan ændre på fugtbalancen, så man bør holde øje med forholdene. Hvis nye lofter monteres, bør der etableres en dampspærre Bemærkninger til skorsten K2 Løse fuger i skorstenspibe. 9. Bad/toilet og bryggers Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 100 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 10 af 16

101 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: 9.1 Gulvkonstruktion/-belægning K3 Reparation af terrazzogulv omkring gulvafløb kan give risiko for fugtnedsivning til trækonstruktion i etageadskillelse. Note: Gammelt terrazzogulv udstøbt ovenpå træbjælkelag er ikke en hensigtsmæssig sikker konstruktion. Vandspild i større omfang bør undgås på denne gulvkonstruktion. K1 Fliser uden fuld vedhæftning til underlag forekommer enkelte steder i gæstetoilet. 9.2 Vægkonstruktion/-belægning K1 Enkelte fliser uden fuld vedhæftning til underlag forekommer i gæstetoilet og i badeværelse. 9.3 Fuger K3 Revner i mørtelfuger langs badekar og vandret banket ved badekar med risiko for utæthed. 9.6 Rørgennemføringer K3 Rørgennemføringer igennem vandret banket ved badekar er ikke en sikker vandtæt konstruktion, risiko for vandnedsivning - især ved brusebadning. 9.7 Rumaftræk K1 Gammelt aftræk er nok ikke effektiv. 9.8 Andet: Badekar K2 Emaljeskader på gammelt badekar. 10. VVS-installationer 10.1 Vandinstallationer K2 Tæring på dele af koldtvands-installationer i kælder. Ved en evt. renovering må behov for fornyelse af installation forventes Afløbsinstallationer K2 Dele af afløbs-installation er gamle støbejernsrør, som må forventes at skulle udskiftes ved en kommende renovering. 11. El-installationer 11.1 Andet: Installationer K2 Der er generelt gamle el-installationer, og der er risiko for mørnede stofledninger. Man må forvente behov for fornyelse af dele af el-installationer ved en renovering af huset. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 101 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 11 af 16

102 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Karakterer: IB: Ingen bemærkninger K0: Kosmetiske skader K1: Mindre alvorlige skader K2: Alvorlige skader K3: Kritiske skader, der medfører skader på andre bygningsdele UN: Bør undersøges nærmere (Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares) En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsagen og konstruktioner. Beskikket bygningssagkyndig: Navn: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg ved Teknikergruppen Nord ApS Vej: Christiansgade 7 Postnr.: 9700 By: Brønderslev Telefon: Mobiltlf.: Telefax: @botjek.dk Tilstandsrapporten er udarbejdet i samarbejde med Ejendomsformidler: Forsikringsselskab: Bestiller: Sælger Rapportdato: (underskrift) Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 102 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 12 af 16

103 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Sælgers oplysninger om ejendommen Sælgers opmærksomhed henledes på, at forkerte oplysninger kan være ansvarspådragende. Sælger skal derfor afgive oplysningerne efter bedste overbevisning og bør rådføre sig med den beskikkede bygningssagkyndige ved besvarelserne. Købers opmærksomhed henledes på, at det ikke forventes, at sælgeren i alle tilfælde har et dækkende kendskab til forholdene, især ikke hvis de ligger før sælgers overtagelse af ejendommen eller adskillige år tilbage. Sælgers besvarelse af spørgsmålene givets udfra kendskab til ejendommen. Svarene tilsigter ikke at være en garanti. Der kan være fagudtryk, så det anbefales at gennemgå dette skema med den beskikkede bygningssagkyndige. Bemærk, at de efterspurgte oplysninger er generelle. Skemaet skal dække alle typer boliger, så der kan være spørgsmål, som ikke er relevante for netop din ejendom. Er du i tvivl om de tekniske ords betydning, kan du besøge hvor der er en ordforklaring over de mest benyttede betegnelser. 0. Generelle oplysninger 0.1 Hvor mange år har du boet i ejendommen? Ja Nej Ved ikke 0.2 Er der eller har der været tvister, retssager eller syns- og skønssager vedrørende fejl og mangler ved ejendommen? 0.3 Er der tidligere udarbejdet tilstandsrapport for ejendommen? 0.4 Er der foretaget tilbygninger eller ombygninger i din ejertid? 0.5 Er bygninger eller dele af bygninger udført som selvbyg eller medbyg? 0.6 Er der problemer med opstigende kloakvand eller tilstoppede kloakker? 0.7 Er grunden periodevis oversvømmet? 1. Fundamenter/sokler 1.1 Er huset piloteret eller ekstrafunderet? 1.2 Er huset efterfunderet? 1.3 Er der sætningsskader, som er udbedret? 1.4 Er der udført reparationer på udvendige trapper? 2. Kælder/krybekælder/ventileret hulrum 2.1 Er der kælder? 2.2 Er der krybekælder/ventileret hulrum? 2.3 Er der adgang til krybekælder? 2.4 Har der været lukket for ventilationshuller i krybekælderen/ventileret hulrum? 2.5 Har der været trængt vand gennem kælderydervægge eller op gennem gulvet (ikke gulvafløb)? 2.6 Har der været konstateret fugtproblemer i kælderen/krybekælderen/ventilerede hulrum? 2.7 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader? 2.8 Er der kloakpumpe? 2.9 Er der dræn langs husets fundament? 2.10 Er der grundvandspumpe? 3. Yder- og indervægge/skillevægge 3.1 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd- og svampe- eller insektskader? 3.2 Er der revner, som er dækket af møbler? 3.3 Er der fugtpletter eller mug, som er dækket af møbler? 4. Vinduer og døre Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 103 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 13 af 16

104 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat Ja Nej Ved ikke 4.1 Er der punkterede termoruder (dugruder)? 4.2 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader? 4.3 Fungerer alle vinduer? 4.4 Fungerer alle døre? 5. Lofter/etageadskillelser 5.1 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader? 6. Gulve 6.1 Er der skader ved de gulve, som er tildækket med tæpper eller møbler (f.eks. revner, fugtskader m.m.)? 6.2 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader? 7. Indvendige trapper 7.1 Har der været skader ved trapper? 8. Tage 8.1 Har taget været utæt? 8.2 Er, eller har der været skader omkring skotrender eller inddækninger? 8.3 Har der været skader ved skorsten (f.eks. løbesod)? 8.4 Er der utætte tagrender eller nedløb? 8.5 Er der adgang til skunkrum? 8.6 Er der adgang til tagrum? 8.7 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader? 9. Vådrum (badeværelse, toilet, bryggers) 9.1 Er der problemer med afløb? 10. VVS-installationer 10.1 Fyldes der vand på varmeanlægget mere end én gang årligt? 10.2 Er dele af VVS-installationerne udført af personer uden autorisation? 10.3 Er der udført reparationer efter rørskader (vandskader)? 11. El-installationer 11.1 Er dele af el-installationerne udført af personer uden autorisation? Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 104 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 14 af 16

105 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Sælgers øvrige bemærkninger vedrørende fejl og mangler: Andet: Dato Underskrift - ejer/sælger Sælger var til stede Sælger havde udarbejdet sælgeroplysningerne før huseftersynet Oplysninger har ikke kunnet fremskaffes på grund af: Der er ikke udarbejdet sælgeroplysninger, da det er statens ejendom. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 105 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 15 af 16

106 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller konstruktionsudformning. Bygn.: Uddybende oplysninger: 1. Fundamenter/sokler Andet; Type: A Muret sokkel. 2. Kældre/krybekældre/terrændæk Kælder Muret i blok- eller teglsten A A 3. Yder- og indervægge Kommentar A Ydervægge er udført som 45 cm tykt murværk. Bygningen er fra 1911, og det er ikke muligt med sikkerhed at sige, om der er tale om hulmur overalt, hulmur med faste bindere/gennemmuring på 60 cm eller evt. massivt murværk nederst og hulmur højere oppe. Det kan kun afgøres ved en nærmere undersøgelse. Hulmur Massiv murværk Formur - Tegl/kalksandsten Bagmur - Tegl/kalksandsten Inder-/skillevægge - Murværk Inder-/skillevægge - Andet; Type: A Let pladebeklædning. Brædder, rør og puds. A A A A A 4. Vinduer og døre Træ A 5. Lofter/etageadskillelser 6. Gulvkonstruktion og gulve Gulv på strøer eller bjælker Væg-til-væg tæppe Klinkegulv på beton Andet; Type: A Terrazzogulv. 7. Indvendige trapper A A A 8. Tagkonstruktion Sadeltag Hanebåndspær Taghældning - >35 grader Tagbelægning - Tegl Skorsten - Muret 9. Bad/toilet og bryggers Vægkonstruktioner, organisk Vægkonstruktioner, uorganisk Gulvkonstruktioner, organisk Gulvkonstruktioner, uorganisk 10. VVS-installationer Fjernvarme A A A A A A A A A A 11. El-installationer Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 106 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 16 af 16

107 Huseftersyn Tilstandsrapport for ejendommen Sælger: Forsvarskommandoen Adresse Jomfrusti 21 Postnr Dato HE nr By Sønderborg Udløbsdato Lb. nr. H Kommunenr./Ejendomsnr Matrikel/Ejerlav: 5555 Sønderborg Internt sagsnummer JP/CJ Indhold Vigtige oplysninger om huseftersyn 2 Tilstandsrapport for ejendommen 6 Resumé af huseftersyn - beboelsesdelen 7 Registrering af bygningens tilstand (noter) 8 Sælgers oplysninger om ejendommen 13 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring 16 Besøg Har du behov for yderligere information om huseftersynet og tilstandsrapporten, kan du besøge hjemmesiden Folder om huseftersyn Du kan også få information om huseftersyn i Erhvervs- og Boligstyrelsens folder om huseftersyn. Hent folderen hos din lokale ejendomsformidler. Side 107 af 277

108 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Vigtige oplysninger om huseftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om huseftersyn, tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik. Huseftersyn bliver udført af en bygningssagkyndig, som Erhvervs- og Byggestyrelsen har beskikket. Den bygningssagkyndige repræsenterer hverken køber eller sælger. Hans opgave er at give et professionelt og uvildigt billede af bygningens synlige skader. Den bygningssagkyndiges gennemgang af huset tager udgangspunkt i huse af tilsvarende alder og type og altså ikke et nyt hus. Du skal derfor være opmærksom på, at forhold, som er almindelige for disse huse, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten. F.eks. er det almindeligt, at der er fugt i kælderen i et ældre hus, og det vil derfor kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten giver nærliggende risiko for skader. Bygningssagkyndige er fagfolk, som har mindst fem års erfaring med bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri, og som derefter har fået en efteruddannelse i reglerne for huseftersyn. Beskikkelsen kræver desuden, at den bygningssagkyndige har en gyldig ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i tilstandsrapporten i mindst 5 år. Hvis du er utilfreds med din tilstandsrapport Den bygningssagkyndige bør finde alle de forhold, som kan give skader, eller som allerede har gjort det, hvis de er synlige ved huseftersynet. Du kan naturligvis klage, hvis den sagkyndige har overset synlige skader eller lavet andre fejl, så tilstandsrapporten giver et forkert indtryk af huset. Du kan klage til Ankenævnet for Huseftersyn, som behandler klager fra både købere og sælgere over tilstandsrapporter, som er udarbejdet af beskikkede bygningssagkyndige. Du skal dog forelægge din klage for den bygningssagkyndige, inden du klager til Ankenævnet. Du kan læse om reglerne for klager og hente et klageskema på eller ved at ringe til Ankenævnet, telefon Ankenævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel slipper for retssager. De fleste sager vil normalt være afgjort inden for ca. 6 måneder. Læs meget mere om huseftersyn og tilstandsrapporter på Tre vigtige ting, du skal vide om rapporten: En tilstandsrapport er en skadesrapport Den bygningssagkyndige foretager en visuel gennemgang af huset. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som afdækker synlige skader eller forhold, som kan udvikle sig til skader. Du får ikke oplysninger om ejendommens generelle vedligeholdelsesstand eller om f.eks. forventet restlevetid for bygningsdele. Tilstandsrapporten kan derfor ikke sammenlignes med en varedeklaration. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at finde. Eftersynet handler om synlige forhold ved huset, som har givet - eller senere kan risikere at give - en skade. Ejerskifteforsikringen kan beskytte mod omkostninger til skader, som ikke er synlige. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som den bygningssagkyndige giver en skade og prisen på at udbedre skaden. Der kan være skader, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som bliver alvorlige for huset, hvis der ikke gøres noget. Alvorlige skader får en høj karakter (K2 eller K3), uanset om de er billige eller dyre at udbedre. Den sagkyndige kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eftersynet har mulighed for. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 108 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 2 af 16

109 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Til dig, der skal købe Du kan bruge tilstandsrapporten som hjælp til at vurdere den fysiske tilstand af den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et huseftersyn, skriver den bygningssagkyndige en tilstandsrapport. Rapporten beskriver de skader eller tegn på skader, som den bygningssagkyndige har fundet ved huseftersynet. Derudover består rapporten af sælgers oplysninger om ejendommens tilstand. Hver skade i tilstandsrapporten har en karakter, der viser, hvor alvorlig skaden er for den enkelte del af bygningen. Karaktererne er en byggeteknisk vurdering. Den siger ikke noget om, hvor meget det vil koste at udbedre en skade. Sådan foregår et huseftersyn Den bygningssagkyndige vurderer huset ud fra det, han umiddelbart kan se. Han må gerne bruge enkle tekniske hjælpemidler, men fjerner ikke gulvtæpper, sænkede lofter osv. Derfor kan der være skader, som den bygningssagkyndige ikke kan opdage, og som derfor ikke fremgår af tilstandsrapporten. Hvad kigger den bygningssagkyndige efter? Huseftersynet afdækker altså synlige skader, som reducerer bygningens funktion og værdi nævneværdigt. Det kan f.eks. være svampeskader, konstruktionsfejl eller sætningsskader. Huseftersynet afdækker også tegn på skader eller fysiske forhold, der kan udvikle sig til en skade. Her er en liste med eksempler på forhold, som den bygningssagkyndige ikke holder øje med: El- og vvs-installationernes funktion Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand Småting, som ikke påvirker bygningens brug eller værdi særlig meget Bygningens placering på grunden Bygningens planløsning Bygningens indretning Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg Markiser og baldakiner Installationer uden for bygningerne Bygningens æstetik og arkitektur Bygningens lovlighed (bortset fra åbenlyse overtrædelser af bygningslovgivningen) Karaktersystemet Den bygningssagkyndige giver hver skade - og de forhold der kan medføre skader - en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: Kosmetiske skader (KO) Mindre alvorlige skader (K1) Alvorlige skader (K2) Kritiske skader (K3) Bør undersøges nærmere (UN) Du skal være opmærksom på, at der kan være skader i et hus, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at opdage, og som derfor ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Du skal også være opmærksom på, at forhold, som er typiske for huse af den pågældende type og alder, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten. Hvis der f.eks. er fugt i kælderen på et ældre hus, vil det kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten giver nærliggende risiko for skader på bygningen. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 109 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 3 af 16

110 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Tillæg og allonger til tilstandsrapporten Tilstandsrapporten kan være suppleret af et tillæg. Tillægget kan indeholde oplysninger om forhold, som ikke skal fremgå af tilstandsrapporten, men det kan også indeholde oplysninger, som uddyber tilstandsrapportens oplysninger. Tillægget er ikke en del af tilstandsrapporten og er ikke omfattet af Huseftersynsordningen. Klager over tillægget kan derfor ikke indbringes for Ankenævnet for Huseftersyn. En allonge er derimod en tilføjelse til - eller korrektion af - oplysninger i tilstandsrapporten. Allongen er en del af tilstandsrapporten og er derfor omfattet af huseftersynet. En allonge kan kun udarbejdes i tilstandsrapportens gyldighedsperiode, som er 6 måneder. Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en tilstandsrapport. Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til bl.a. skjulte skader. Men husk: Du får ikke erstattet gammelt med nyt. Udgifter til mindre skader, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde må du normalt selv betale for. Forhold, der er anført i tilstandsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold, der er normale for husets type og alder. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Huseftersynet og tilstandsrapporten er altså grundlaget for ejerskifteforsikringen. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets skader, hvad enten de er nævnt i en tilstandsrapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad forsikringen dækker men det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien, du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 110 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 4 af 16

111 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Til dig, der skal sælge Ved et huseftersyn vurderer en bygningssagkyndig, om bygningen er i dårligere stand end en tilsvarende bygning af samme alder og type. Den bygningssagkyndige gennemgår hver enkelt del af bygningen for at afdække synlige skader og tegn på skader. Det er dig som sælger, der skal bestille huseftersynet. Efter huseftersynet får du en tilstandsrapport fra den bygningssagkyndige. Du skal præsentere tilstandsrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende tre punkter: Den bygningssagkyndige har udarbejdet eller fornyet tilstandsrapporten mindre end seks måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: Forhold uden for bygningen (f.eks. forurenet jord) Ulovligheder (f.eks. bygninger eller bygningsdele, der er opført i strid med gældende regler) Hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med huseftersynet (f.eks. ved at fortie skjulte skader, du har kendskab til) Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 111 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 5 af 16

112 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Tilstandsrapport for ejendommen Sælger: Følgende materiale forelå: Tilstandsrapportens juridiske virkning (mulighed for at tegne ejerskifteforsikring) kræver, at køber vil bruge huset primært som privat bolig. Boligen indgår i en bebyggelse, der ligger på en fælles matrikel og ejes af Forsvarskommandoen. Grunden er under udmatrikulering til de enkelte boliger, og husene sælges som individuelle ejerboliger. At denne godkendte udmatrikulering gennemføres er ligeledes en forudsætning for tilstandsrapportens juridiske virkning. Bygning B: Areal er skønnet. Ejendommen besigtiget: Starttidspunkt: 12:00 Sluttidspunkt: 13:30 Vej: Jomfrusti 21 Postnr.: 6400 By: Sønderborg Navn: Forsvarskommandoen Vej: v/ Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Arsenalvej 55 Postnr.: 9800 By: Hjørring Telefon: Mobiltlf.: BBR-ejermeddelelse af: Forsikringspolice: Forelå ikke Tidligere tilstandsrapport lb.nr.: Ingen Energimærke: Under udarbejdelse Andre bygningsoplysninger: Bygningsbeskrivelse: Boligtype: Rækkehus Typehus: Ejendommen: Bygnr. Bygn. Anvendelse Opført år Etager ud over kælder og tagetage Oplysningerne i skemaet er ikke baseret på faktisk opmåling, men indhentet fra foreliggende materiale, herunder BBR-ejermeddelelse eller lignende. Alle bygninger er omfattet af huseftersynet. Bygningerne er opdelt i selvstændige litra, hver gang bygningers konstruktion, funktion eller opførelsesår skifter. Rigtigheden i opgørelsen af arealernes størrelse er ikke den bygningssagkyndiges ansvar. Bemærkninger Bebygget areal m2 Udnyttet tagetage m2 Brutto etageareal m2 Total Kælder Bolig Erhverv 1 A Beboelse B Udhus/skur Er der bygningsdele, som er gjort utilgængelige? ý Ja Nej Bygning 2. Er der bygningsdele, der normalt er tilgængelige, som ikke har kunnet besigtiges? Tagrum er kun besigtiget fra adgangslem på grund af manglende gangbro. ý A 3. Er der specielle bemærkninger til termoruder? Eventuelle synligt punkterede eller revnede termoruder fremgår af rapporten. Da vejrforhold og snavs kan gøre det vanskeligt at konstatere, om en termorude er punkteret, tages der forbehold for yderligere punkterede ruder. 4. Er sekundære bygninger i en så dårlig stand eller har så ringe byggeteknisk værdi, at det ikke tjener noget formål at foretage og udfærdige tilstandsrapport for disse bygninger? Del af fælles sammenbygget skur er ikke bedømt på grund af mindre byggeteknisk værdi, og fordi skurene skønnes fjernet i forbindelse med den udstykning, der er under udførelse. 5. Er der afvigelser i forhold til BBR? (Den bygningssagkyndiges markering af, hvorvidt der er åbenlyse afvigelser i forhold til BBR. Oplysningerne er ikke baseret på faktisk opmåling). ý A ý B ý Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 112 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 6 af 16

113 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Resumé af huseftersyn - for beboelsesdelen Bygningsdel/installation: Vurdering: IB K0 K1 K2 K3 UN Note 1. Fundamenter/sokler 3 x 2. Kældre/krybekældre/terrændæk x 3. Yder- og indervægge x 4. Vinduer og døre Lofter/etageadskillelser 1 2 x 6. Gulvkonstruktion og gulve 1 7. Indvendige trapper x 8. Tagkonstruktion x 9. Bad/toilet og bryggers VVS-installationer El-installationer 1 Generelle kommentarer til bygningernes tilstand: Huset er et velbygget rækkehus fra 1911, som har været anvendt som lejebolig af Forsvaret. Huset er meget solidt bygget, bl.a. er træværk i tagkonstruktion meget solidt udført, indvendige trapper er gode konstruktioner, og huset er i det hele taget udført i gode materialer. Huset ligger dog på en skråning, hvor der fra højereliggende terræn mod øst er en del grundvandstryk, som medfører generelle skader på kælderkonstruktion. Endvidere er der skader på udvendigt murværk - især den murede sokkel, på den oprindelige tagbelægning, tagrender og udhængstræværk. Endvidere er der skader på etageadskillelse/loft i køkken under badeværelse, som evt. skyldes utæthed fra nyere ukorrekt udført gulvafløb. Skader på husets udvendige konstruktioner og på kælderen har "fået lov" til at udvikle sig til alvorlige skader, nok bl.a. fordi huset har været anvendt til udlejning. Karakterer: Ingen bemærkninger IB Kosmetiske skader Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. Mindre alvorlige skader Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. Alvorlige skader Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele. Kritiske skader Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skade på andre bygningsdele. Bør undersøges nærmere Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade, derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares. K0 K1 K2 K3 UN Hvis køber vælger at købe ejendommen, uden at forholdet er undersøgt nærmere, bærer køber selv risikoen. En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsager og konstruktioner. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 113 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 7 af 16

114 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Registrering af bygningens tilstand Bygn.: Karakter: Registrering og note: A Beboelse 1. Fundamenter/sokler 1.2 Sokkel K2 Opfugtning af sokkelmurværk, fugtskader i fuger, løse fuger/nedbrudte fuger ses på muret sokkel langs terræn mod øst, mere udtalt nedenfor skotrende, der løber over på grund af defekt tagrende. Endvidere udtalte fugtskader/løse fuger i sokkel mod vest ved den store fælles frontkvist. 1.3 Udvendige trapper K2 Trappeløb af hele granitblokke har sat sig, og der er revner langs blokkene. Revner og løse fuger i murede vanger og lidt revnedannelser i støbt repos. Note: Samlet set er trappen i rimelig god stand, men reparation af de nævnte skader er vigtige, da skadesudviklingen ellers vil blive hurtigere og skaderne efterhånden omfattende. Behov for nogen løbende vedligeholdelse må forventes. 1.4 Udvendige lyskasser K2 Fugtskadet murværk med løse fuger og delvis nedbrudte mursten/defekte mursten. 2. Kældre/krybekældre/terrændæk 2.1 Gulvkonstruktion K2 Fugtskjolder/opfugtning fra opstigende grundfugt i kældergulv. Note: Der er en gammel/evt. oprindelig drænpumpebrønd nederst i kælderen, og der er drænrende langs kælderens bagvæg mod det højereliggende terræn bag huset. Dette vidner om, at der er grundvandspres på kælderen fra det højereliggende terræn mod øst, og at det åbenbart har været sådan siden husets opførelse. Denne fugtbelastning medfører tydeligvis opfugtning af væg- og gulvkonstruktioner i kælderen. 2.2 Vægge K2 Generelt opfugtning fra gennemtrængende grundfugt i kældervægge flere steder helt op til loft/etageadskillelse. Omfattende skader på kældevæggenes murværk som følge af denne opfugtning, som givetvis har været udtalt i mange år - har været der altid, men er blevet forværret med tiden efterhånden som, murværket er blevet skadet, og fuger/dele af mursten er blevet mere eller mindre nedbrudte. Skimmelforekomst flere steder ved særligt fugtige områder. Note: Der blev foretaget fugtmåling i kældervægge, og væggene er generelt opfugtede fra gennemtrængende grundfugt, mest udtalt i områder med pudsskader og fugtskadede mursten. Jf. note til pkt. 2.1 er der åbenbart vandtryk fra højereliggende terræn bag huset. Der vil være behov for større generel istandsættelse, hvor nyt forbedret dræn og en istandsættelse af kældervægge med brug af special produkter til vandtætning, som f.eks. Vandex eller Deitermann, nok bør tages i anvendelse, hvis et tilfredsstillende resultat skal opnås. Dette arbejde kan med fordel gennemføres som et fælles projekt for alle fire rækkehuse. K2 Særlig kraftig opfugtning fra gennemtrængende fugt - fra grundvandstryk ses på kælderens "bagvæg" under ejendommens ene skorsten. Note: Note: Dette særligt fugtige sted er placeret under den ene af ejendommens to fælles skorsten, men er nævnt i tilstandsrapporterne for alle 4 rækkehuse, fordi forbedring af dræning og fugttætning i kælderen, hvis det skal gøres effektivt, må anses for at være et fælles projekt. 2.5 Etageadskillelse K1 Overfladetæring på jerndragere. 2.6 Ventilation K3 Kælderen er stort set uventileret, fordi gamle vinduer er fugtige og nok ikke kan åbnes, og fordi husets lejere nok ikke har været opmærksom på behovet for regelmæssig ventilation. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 114 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 8 af 16

115 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: Note: Fugtniveauet i kælderen er givetvis også øget noget, fordi der ikke har været foretaget god regelmæssig udluftning, og etablering af et passende antal friskluftsventiler til sikring af en basisventilation, uanset om man får luftet "manuelt" ud, vil med fordel kunne etableres. 2.7 Andet: Skimmel K2 Så fugtig som denne kælder er, vil der naturligvis være forekomst af skimmel. Ved en generel istandsættelse af kælderen, vurderes denne skimmel at blive fjernet, fordi overfladepuds skal fornyes. 3. Yder- og indervægge 3.1 Facader/gavle K2 Lokalt fugtskadede mursten med afskallet brændingshud over vinduer mod vest. En del spredte løse fuger i frontkvist mod vest. Løse fuger forekommer også på den nederste del af murværk - under vinduer mod øst, og generelt er oprindelige fuger ved at være slidte i større områder af murværk. Note: Generelle murværksskader forekommer i dele af murværk, der er dog også områder, der ikke kræver reparation nu. Man bør dog overveje at "medvirke" til en fælles istandsættelse af murværket ved alle fire rækkehuse. UN Udbulinger i murværk udfor etageadskillelsen ses i den store frontkvist mod vest. Note: Umiddelbart vurderes udbulingen ikke at skyldes en alvorligere skade i husets konstruktion, men det ser ud til, at det er bagvedliggende etageadskillelse/evt. vederlag for en større bjælke, der har presset murværket ud. 3.6 Indvendig vægge K1 Malingsafskalninger/lidt udfældning på grund af fugtgennemtrængning i perioder ses ved 1. sals vinduesfals mod vest (udsat sted for vind og slagregn). K2 K1 K1 Fugtaftegn på 1. sals skråvægge i stort værelse mod vest, hvor der tydeligvis har været større utæthed i tagbelægning (som nok er blevet udbedret, da aftegn er tørre nu). Lidt revnedannelser i pudset væg ind mod badeværelse på 1. sal. Ujævnt vægpuds, lidt afskalninger under skotrende i vestværelse på 1. sal (der har nok været mindre utætheder/overløb igennem tiden. På dele af ydervægge er der opsat ældre pladebeklædninger, som kan være cellutexplader, der på grund af deres brandfarlighed ikke er godkendte iht. nugældende regler. Var dog lovlige at opsætte for år tilbage. 4. Vinduer og døre 4.1 Døre K1 Lidt afskalninger/småskader i krydsfinérbeklædning på fordør. K2 K2 Punkteret rude i fordør. Fugtskadede fyldninger i nyere bagdør, der er placeret yderligt i murværket, fordi den er udadgående. Fyldninger er tydeligvis udført i uegnet materiale, der ikke tåler fugt. 4.2 Vinduer K2 Kældervinduer er opfugtede og med delvis nedbrudt træværk. Oprindelige vinduer er med malingsafskalninger og revnet/udtørret kit. Vinduer har flere steder dårlig funktion og er monteret uden fuger "tæt" mod murhul. Konstruktionen må forventes at være utæt. 4.3 Fuger K1 Der er ikke "plads" til fuger omkring oprindelige vinduer, jf. pkt Lofter/etageadskillelser 5.1 Lofter/Etageadskillelser K2 Større fugtaftegn på loft i 1. sals værelse mod vest, hvor der tydeligvis har været en større utæthed i tagbelægning, som skønnes at være blevet udbedret, da stedet er Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 115 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 9 af 16

116 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: tørt nu. Revner og fugtaftegn ses også i det østlige værelse ved dør til badeværelse. K1 K2 Lidt aftegn og revnedannelse i ældre pudset loft på 1. sal. Defekt fugtskadet loft i køkken nedenunder bruseniche. En større del af køkkenloft er løsnet fra underlag og med revner (nyt loft vil være nødvendigt). Note: Ved kontrolmåling med fugtmåler var stedet tørt nu, men da huset står tomt, kan det ikke umiddelbart afgøres, om det skyldes, at brusenichen er tæt, eller blot at den ikke har været brugt, jf. pkt Gulvkonstruktion og gulve 6.1 Gulvkonstruktioner K1 Fugtskade på gulv i 1. sals værelse mod vest nedenfor nævnte skader på loft og væg. 7. Indvendige trapper 7. Ingen bemærkninger 8. Tagkonstruktion 8.1 Tagbelægning/rygning K3 Oprindelige tagsten er meget slidte, ujævne overflader/afskalninger på del af overflader. Tagbelægningen må generelt forventes at være fugtsugende, så der sker opfugtning af lægter i kolde regnfulde perioder af året. Endvidere er tagsten så slidte, at der kan være risiko for, at der opstår huller/væsentlige utætheder i taget indenfor kort tid. Knækkede rygningssten i grat mod øst. Delvis nedbrudt undermuring langs rygning og grater. Løse overstrygninger. Knækkede defekte tagsten ved skotrendeudmunding mod vest. Løse tagsten/manglende tagsten langs skotrender. Tagbelægningen er ved at være nedslidt - tagbelægningen er 100 år gammel. Note: En tagrenovering (med efterisolering af tagetagen) vil med fordel kunne gennemføres som et fælles projekt for de fire rækkehuse. 8.3 Skotrender/inddækninger K2 Falssamlinger bukker op på grund af mange års temperaturbevægelser, spredte områder med tæring. K3 Tilstopning ved skotrenders udmundinger med nedfaldent overstrygning, løse dele af tagsten m.v., risiko for overløb og følgeskader på murværk nedenfor. 8.4 Hætter/aftræk K2 Gammel muret aftræksskorsten er med delvis nedbrudte mursten med afskallet brændingshud og løse fuger. 8.5 Udvendigt træværk ved tag K2 Nedbrudt defekt træværk i vindskeder/sternkant og udhængsbeklædning nedenfor skotrendeudmundinger mod øst og vest. K2 Udtørringsrevner og malingsafskalninger forekommer iøvrigt spredt på vindskedeog sterntræværk, der ikke er blevet vedligeholdt i lang tid. 8.6 Tagrender/tagnedløb K2 Simplere og ældede plasttagrender har skavanker/revner og er ikke udformet, så de formår at opsamle alt vand ved de store skotrenders udmundinger - evt. også fordi systemet ikke i tilstrækkelig grad er blevet renholdt. 8.8 Spær og lægter K1 Misfarvning af lægter fra periodevis opfugtning, jf. pkt Begyndende nedbrydning forekommer spredte steder. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 116 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 10 af 16

117 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: 8.10 Undertage/understrygning K2 Nedslidt løs understrygning på oprindeligt tag Ventilation K1 Ventilation er principielt utilstrækkelig, men løs understrygning sikrer tilstrækkelig ventilation Isolering K1 Isolering er nedtrådt og med manglende tilpasning en del steder. Langs utilgængelige skråvægge kan der ikke forventes at være isoleret/efterisoleret Dampspærre K1 Man kan ikke forvente, at der er tæt effektiv dampspærre ved ældre lofter. Note: Der ses ingen tegn på fugtproblemer på grund af den manglende dampspærre, som huset hidtil har været brugt. Man skal dog være opmærksom på, at ændret brug af huset (flere personer, ringere udluftning) kan ændre på fugtbalancen, så man bør holde øje med forholdene. Hvis nye lofter monteres, bør der etableres en dampspærre Bemærkninger til skorsten K2 Løse fuger forekommer i skorstenspibe. 9. Bad/toilet og bryggers 9.2 Vægkonstruktion/-belægning K1 Lidt løst puds på væg med varmerør i gæstetoilet. 9.4 Gulvafløb UN Fugtskade i køkken viser, at der har været utæthed fra badeværelset. Om det er en gammel skade, som man blot ikke har repareret, eller om gulvafløbet i den nyere bruseniche er utæt, kan ikke umiddelbart afgøres. Gulvafløbet er under alle omstændigheder ukorrekt udført med brug af mange plastforhøjerringe, hvilket medfører, at det ikke giver god sikkerhed for tæthed. 10. VVS-installationer 10.1 Vandinstallationer K2 Tæring på dele af koldtvands-installationer i kælder. Ved en evt. renovering må behov for fornyelse af installation forventes Afløbsinstallationer K2 Dele af afløbs-installation er gamle støbejernsrør, som må forventes at skulle udskiftes ved en kommende renovering. 11. El-installationer 11.1 Andet: Installationer K2 Der er en del gamle el-installationer, og der er risiko for mørnede stofledninger. Man må forvente behov for fornyelse af dele af el-installationer ved en renovering af huset. Gammel el-dåse uden låg ses i loftsrum. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 117 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 11 af 16

118 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Karakterer: IB: Ingen bemærkninger K0: Kosmetiske skader K1: Mindre alvorlige skader K2: Alvorlige skader K3: Kritiske skader, der medfører skader på andre bygningsdele UN: Bør undersøges nærmere (Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares) En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsagen og konstruktioner. Beskikket bygningssagkyndig: Navn: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg ved Teknikergruppen Nord ApS Vej: Christiansgade 7 Postnr.: 9700 By: Brønderslev Telefon: Mobiltlf.: Telefax: @botjek.dk Tilstandsrapporten er udarbejdet i samarbejde med Ejendomsformidler: Forsikringsselskab: Bestiller: Sælger Rapportdato: (underskrift) Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 118 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 12 af 16

119 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Sælgers oplysninger om ejendommen Sælgers opmærksomhed henledes på, at forkerte oplysninger kan være ansvarspådragende. Sælger skal derfor afgive oplysningerne efter bedste overbevisning og bør rådføre sig med den beskikkede bygningssagkyndige ved besvarelserne. Købers opmærksomhed henledes på, at det ikke forventes, at sælgeren i alle tilfælde har et dækkende kendskab til forholdene, især ikke hvis de ligger før sælgers overtagelse af ejendommen eller adskillige år tilbage. Sælgers besvarelse af spørgsmålene givets udfra kendskab til ejendommen. Svarene tilsigter ikke at være en garanti. Der kan være fagudtryk, så det anbefales at gennemgå dette skema med den beskikkede bygningssagkyndige. Bemærk, at de efterspurgte oplysninger er generelle. Skemaet skal dække alle typer boliger, så der kan være spørgsmål, som ikke er relevante for netop din ejendom. Er du i tvivl om de tekniske ords betydning, kan du besøge hvor der er en ordforklaring over de mest benyttede betegnelser. 0. Generelle oplysninger 0.1 Hvor mange år har du boet i ejendommen? Ja Nej Ved ikke 0.2 Er der eller har der været tvister, retssager eller syns- og skønssager vedrørende fejl og mangler ved ejendommen? 0.3 Er der tidligere udarbejdet tilstandsrapport for ejendommen? 0.4 Er der foretaget tilbygninger eller ombygninger i din ejertid? 0.5 Er bygninger eller dele af bygninger udført som selvbyg eller medbyg? 0.6 Er der problemer med opstigende kloakvand eller tilstoppede kloakker? 0.7 Er grunden periodevis oversvømmet? 1. Fundamenter/sokler 1.1 Er huset piloteret eller ekstrafunderet? 1.2 Er huset efterfunderet? 1.3 Er der sætningsskader, som er udbedret? 1.4 Er der udført reparationer på udvendige trapper? 2. Kælder/krybekælder/ventileret hulrum 2.1 Er der kælder? 2.2 Er der krybekælder/ventileret hulrum? 2.3 Er der adgang til krybekælder? 2.4 Har der været lukket for ventilationshuller i krybekælderen/ventileret hulrum? 2.5 Har der været trængt vand gennem kælderydervægge eller op gennem gulvet (ikke gulvafløb)? 2.6 Har der været konstateret fugtproblemer i kælderen/krybekælderen/ventilerede hulrum? 2.7 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader? 2.8 Er der kloakpumpe? 2.9 Er der dræn langs husets fundament? 2.10 Er der grundvandspumpe? 3. Yder- og indervægge/skillevægge 3.1 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd- og svampe- eller insektskader? 3.2 Er der revner, som er dækket af møbler? 3.3 Er der fugtpletter eller mug, som er dækket af møbler? 4. Vinduer og døre Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 119 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 13 af 16

120 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat Ja Nej Ved ikke 4.1 Er der punkterede termoruder (dugruder)? 4.2 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader? 4.3 Fungerer alle vinduer? 4.4 Fungerer alle døre? 5. Lofter/etageadskillelser 5.1 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader? 6. Gulve 6.1 Er der skader ved de gulve, som er tildækket med tæpper eller møbler (f.eks. revner, fugtskader m.m.)? 6.2 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader? 7. Indvendige trapper 7.1 Har der været skader ved trapper? 8. Tage 8.1 Har taget været utæt? 8.2 Er, eller har der været skader omkring skotrender eller inddækninger? 8.3 Har der været skader ved skorsten (f.eks. løbesod)? 8.4 Er der utætte tagrender eller nedløb? 8.5 Er der adgang til skunkrum? 8.6 Er der adgang til tagrum? 8.7 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader? 9. Vådrum (badeværelse, toilet, bryggers) 9.1 Er der problemer med afløb? 10. VVS-installationer 10.1 Fyldes der vand på varmeanlægget mere end én gang årligt? 10.2 Er dele af VVS-installationerne udført af personer uden autorisation? 10.3 Er der udført reparationer efter rørskader (vandskader)? 11. El-installationer 11.1 Er dele af el-installationerne udført af personer uden autorisation? Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 120 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 14 af 16

121 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Sælgers øvrige bemærkninger vedrørende fejl og mangler: Andet: Dato Underskrift - ejer/sælger Sælger var til stede Sælger havde udarbejdet sælgeroplysningerne før huseftersynet Oplysninger har ikke kunnet fremskaffes på grund af: Der er ikke udarbejdet sælgeroplysninger, da det er statens ejendom. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 121 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 15 af 16

122 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller konstruktionsudformning. Bygn.: Uddybende oplysninger: 1. Fundamenter/sokler Andet; Type: A Muret sokkel. 2. Kældre/krybekældre/terrændæk Kælder Muret i blok- eller teglsten A A 3. Yder- og indervægge Kommentar A Ydervægge er udført som 45 cm tykt murværk. Bygningen er fra 1911, og det er ikke muligt med sikkerhed at sige, om der er tale om hulmur overalt, hulmur med faste bindere/gennemmuring på 60 cm eller evt. massivt murværk nederst og hulmur højere oppe. Det kan kun afgøres ved en nærmere undersøgelse. Hulmur Formur - Tegl/kalksandsten Bagmur - Tegl/kalksandsten Inder-/skillevægge - Murværk Inder-/skillevægge - Let pladekonstruktion A Brædder, rør og puds. A A A A 4. Vinduer og døre Træ A 5. Lofter/etageadskillelser 6. Gulvkonstruktion og gulve Gulv på strøer eller bjælker Klinkegulv på beton A A 7. Indvendige trapper 8. Tagkonstruktion Sadeltag Hanebåndspær Taghældning - >35 grader Tagbelægning - Tegl Skorsten - Muret 9. Bad/toilet og bryggers Vægkonstruktioner, organisk Vægkonstruktioner, uorganisk Gulvkonstruktioner, organisk Gulvkonstruktioner, uorganisk A A A A A A A A A 10. VVS-installationer Fjernvarme Gulvvarme; Type: A Vandbaseret. 11. El-installationer A Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 122 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 16 af 16

123 Huseftersyn Tilstandsrapport for ejendommen Sælger: Forsvarskommandoen Adresse Jomfrusti 23 Postnr Dato HE nr By Sønderborg Udløbsdato Lb. nr. H Kommunenr./Ejendomsnr Matrikel/Ejerlav: 5555 Sønderborg Internt sagsnummer JP/CJ Indhold Vigtige oplysninger om huseftersyn 2 Tilstandsrapport for ejendommen 6 Resumé af huseftersyn - beboelsesdelen 7 Registrering af bygningens tilstand (noter) 8 Sælgers oplysninger om ejendommen 13 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring 16 Besøg Har du behov for yderligere information om huseftersynet og tilstandsrapporten, kan du besøge hjemmesiden Folder om huseftersyn Du kan også få information om huseftersyn i Erhvervs- og Boligstyrelsens folder om huseftersyn. Hent folderen hos din lokale ejendomsformidler. Side 123 af 277

124 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Vigtige oplysninger om huseftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om huseftersyn, tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik. Huseftersyn bliver udført af en bygningssagkyndig, som Erhvervs- og Byggestyrelsen har beskikket. Den bygningssagkyndige repræsenterer hverken køber eller sælger. Hans opgave er at give et professionelt og uvildigt billede af bygningens synlige skader. Den bygningssagkyndiges gennemgang af huset tager udgangspunkt i huse af tilsvarende alder og type og altså ikke et nyt hus. Du skal derfor være opmærksom på, at forhold, som er almindelige for disse huse, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten. F.eks. er det almindeligt, at der er fugt i kælderen i et ældre hus, og det vil derfor kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten giver nærliggende risiko for skader. Bygningssagkyndige er fagfolk, som har mindst fem års erfaring med bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri, og som derefter har fået en efteruddannelse i reglerne for huseftersyn. Beskikkelsen kræver desuden, at den bygningssagkyndige har en gyldig ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i tilstandsrapporten i mindst 5 år. Hvis du er utilfreds med din tilstandsrapport Den bygningssagkyndige bør finde alle de forhold, som kan give skader, eller som allerede har gjort det, hvis de er synlige ved huseftersynet. Du kan naturligvis klage, hvis den sagkyndige har overset synlige skader eller lavet andre fejl, så tilstandsrapporten giver et forkert indtryk af huset. Du kan klage til Ankenævnet for Huseftersyn, som behandler klager fra både købere og sælgere over tilstandsrapporter, som er udarbejdet af beskikkede bygningssagkyndige. Du skal dog forelægge din klage for den bygningssagkyndige, inden du klager til Ankenævnet. Du kan læse om reglerne for klager og hente et klageskema på eller ved at ringe til Ankenævnet, telefon Ankenævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel slipper for retssager. De fleste sager vil normalt være afgjort inden for ca. 6 måneder. Læs meget mere om huseftersyn og tilstandsrapporter på Tre vigtige ting, du skal vide om rapporten: En tilstandsrapport er en skadesrapport Den bygningssagkyndige foretager en visuel gennemgang af huset. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som afdækker synlige skader eller forhold, som kan udvikle sig til skader. Du får ikke oplysninger om ejendommens generelle vedligeholdelsesstand eller om f.eks. forventet restlevetid for bygningsdele. Tilstandsrapporten kan derfor ikke sammenlignes med en varedeklaration. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at finde. Eftersynet handler om synlige forhold ved huset, som har givet - eller senere kan risikere at give - en skade. Ejerskifteforsikringen kan beskytte mod omkostninger til skader, som ikke er synlige. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som den bygningssagkyndige giver en skade og prisen på at udbedre skaden. Der kan være skader, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som bliver alvorlige for huset, hvis der ikke gøres noget. Alvorlige skader får en høj karakter (K2 eller K3), uanset om de er billige eller dyre at udbedre. Den sagkyndige kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eftersynet har mulighed for. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 124 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 2 af 16

125 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Til dig, der skal købe Du kan bruge tilstandsrapporten som hjælp til at vurdere den fysiske tilstand af den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et huseftersyn, skriver den bygningssagkyndige en tilstandsrapport. Rapporten beskriver de skader eller tegn på skader, som den bygningssagkyndige har fundet ved huseftersynet. Derudover består rapporten af sælgers oplysninger om ejendommens tilstand. Hver skade i tilstandsrapporten har en karakter, der viser, hvor alvorlig skaden er for den enkelte del af bygningen. Karaktererne er en byggeteknisk vurdering. Den siger ikke noget om, hvor meget det vil koste at udbedre en skade. Sådan foregår et huseftersyn Den bygningssagkyndige vurderer huset ud fra det, han umiddelbart kan se. Han må gerne bruge enkle tekniske hjælpemidler, men fjerner ikke gulvtæpper, sænkede lofter osv. Derfor kan der være skader, som den bygningssagkyndige ikke kan opdage, og som derfor ikke fremgår af tilstandsrapporten. Hvad kigger den bygningssagkyndige efter? Huseftersynet afdækker altså synlige skader, som reducerer bygningens funktion og værdi nævneværdigt. Det kan f.eks. være svampeskader, konstruktionsfejl eller sætningsskader. Huseftersynet afdækker også tegn på skader eller fysiske forhold, der kan udvikle sig til en skade. Her er en liste med eksempler på forhold, som den bygningssagkyndige ikke holder øje med: El- og vvs-installationernes funktion Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand Småting, som ikke påvirker bygningens brug eller værdi særlig meget Bygningens placering på grunden Bygningens planløsning Bygningens indretning Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg Markiser og baldakiner Installationer uden for bygningerne Bygningens æstetik og arkitektur Bygningens lovlighed (bortset fra åbenlyse overtrædelser af bygningslovgivningen) Karaktersystemet Den bygningssagkyndige giver hver skade - og de forhold der kan medføre skader - en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: Kosmetiske skader (KO) Mindre alvorlige skader (K1) Alvorlige skader (K2) Kritiske skader (K3) Bør undersøges nærmere (UN) Du skal være opmærksom på, at der kan være skader i et hus, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at opdage, og som derfor ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Du skal også være opmærksom på, at forhold, som er typiske for huse af den pågældende type og alder, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten. Hvis der f.eks. er fugt i kælderen på et ældre hus, vil det kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten giver nærliggende risiko for skader på bygningen. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 125 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 3 af 16

126 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Tillæg og allonger til tilstandsrapporten Tilstandsrapporten kan være suppleret af et tillæg. Tillægget kan indeholde oplysninger om forhold, som ikke skal fremgå af tilstandsrapporten, men det kan også indeholde oplysninger, som uddyber tilstandsrapportens oplysninger. Tillægget er ikke en del af tilstandsrapporten og er ikke omfattet af Huseftersynsordningen. Klager over tillægget kan derfor ikke indbringes for Ankenævnet for Huseftersyn. En allonge er derimod en tilføjelse til - eller korrektion af - oplysninger i tilstandsrapporten. Allongen er en del af tilstandsrapporten og er derfor omfattet af huseftersynet. En allonge kan kun udarbejdes i tilstandsrapportens gyldighedsperiode, som er 6 måneder. Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en tilstandsrapport. Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til bl.a. skjulte skader. Men husk: Du får ikke erstattet gammelt med nyt. Udgifter til mindre skader, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde må du normalt selv betale for. Forhold, der er anført i tilstandsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold, der er normale for husets type og alder. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Huseftersynet og tilstandsrapporten er altså grundlaget for ejerskifteforsikringen. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets skader, hvad enten de er nævnt i en tilstandsrapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad forsikringen dækker men det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien, du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 126 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 4 af 16

127 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Til dig, der skal sælge Ved et huseftersyn vurderer en bygningssagkyndig, om bygningen er i dårligere stand end en tilsvarende bygning af samme alder og type. Den bygningssagkyndige gennemgår hver enkelt del af bygningen for at afdække synlige skader og tegn på skader. Det er dig som sælger, der skal bestille huseftersynet. Efter huseftersynet får du en tilstandsrapport fra den bygningssagkyndige. Du skal præsentere tilstandsrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende tre punkter: Den bygningssagkyndige har udarbejdet eller fornyet tilstandsrapporten mindre end seks måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: Forhold uden for bygningen (f.eks. forurenet jord) Ulovligheder (f.eks. bygninger eller bygningsdele, der er opført i strid med gældende regler) Hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med huseftersynet (f.eks. ved at fortie skjulte skader, du har kendskab til) Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 127 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 5 af 16

128 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Tilstandsrapport for ejendommen Sælger: Følgende materiale forelå: Tilstandsrapportens juridiske virkning (mulighed for at tegne ejerskifteforsikring) kræver, at køber vil bruge huset primært som privat bolig. Boligen indgår i en bebyggelse, der ligger på en fælles matrikel og ejes af Forsvarskommandoen. Grunden er under udmatrikulering til de enkelte boliger, og husene sælges som individuelle ejerboliger. At denne godkendte udmatrikulering gennemføres er ligeledes en forudsætning for tilstandsrapportens juridiske virkning. Bygning B: Areal er skønnet. Ejendommen besigtiget: Starttidspunkt: 13:30 Sluttidspunkt: 15:00 Vej: Jomfrusti 23 Postnr.: 6400 By: Sønderborg Navn: Forsvarskommandoen Vej: v/ Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Arsenalvej 55 Postnr.: 9800 By: Hjørring Telefon: Mobiltlf.: BBR-ejermeddelelse af: Forsikringspolice: Forelå ikke Tidligere tilstandsrapport lb.nr.: Ingen Energimærke: Under udarbejdelse Andre bygningsoplysninger: Bygningsbeskrivelse: Boligtype: Rækkehus Typehus: Ejendommen: Bygnr. Bygn. Anvendelse Opført år Etager ud over kælder og tagetage Oplysningerne i skemaet er ikke baseret på faktisk opmåling, men indhentet fra foreliggende materiale, herunder BBR-ejermeddelelse eller lignende. Alle bygninger er omfattet af huseftersynet. Bygningerne er opdelt i selvstændige litra, hver gang bygningers konstruktion, funktion eller opførelsesår skifter. Rigtigheden i opgørelsen af arealernes størrelse er ikke den bygningssagkyndiges ansvar. Bemærkninger Bebygget areal m2 Udnyttet tagetage m2 Brutto etageareal m2 Total Kælder Bolig Erhverv 1 A Beboelse B Udhus/skur Er der bygningsdele, som er gjort utilgængelige? ý Ja Nej Bygning 2. Er der bygningsdele, der normalt er tilgængelige, som ikke har kunnet besigtiges? Tæppebelagt gulv i 1. sals værelse kan ikke besigtiges. Tagrum er kun besigtiget fra adgangslem på grund af manglende gangbro. 3. Er der specielle bemærkninger til termoruder? Eventuelle synligt punkterede eller revnede termoruder fremgår af rapporten. Da vejrforhold og snavs kan gøre det vanskeligt at konstatere, om en termorude er punkteret, tages der forbehold for yderligere punkterede ruder. 4. Er sekundære bygninger i en så dårlig stand eller har så ringe byggeteknisk værdi, at det ikke tjener noget formål at foretage og udfærdige tilstandsrapport for disse bygninger? Del af fælles sammenbygget skur er ikke bedømt på grund af mindre byggeteknisk værdi, og fordi skurene skønnes fjernet i forbindelse med den udstykning, der er under udførelse. 5. Er der afvigelser i forhold til BBR? (Den bygningssagkyndiges markering af, hvorvidt der er åbenlyse afvigelser i forhold til BBR. Oplysningerne er ikke baseret på faktisk opmåling). ý A ý A ý B ý Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 128 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 6 af 16

129 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Resumé af huseftersyn - for beboelsesdelen Bygningsdel/installation: Vurdering: IB K0 K1 K2 K3 UN Note 1. Fundamenter/sokler 2 2. Kældre/krybekældre/terrændæk x 3. Yder- og indervægge 3 3 x 4. Vinduer og døre Lofter/etageadskillelser Gulvkonstruktion og gulve x 7. Indvendige trapper x 8. Tagkonstruktion x 9. Bad/toilet og bryggers VVS-installationer El-installationer 1 Generelle kommentarer til bygningernes tilstand: Huset er et velbyget rækkehus fra 1911, som har været anvendt som lejebolig af Forsvaret. Huset er meget solidt bygget, bl.a. er træværk i tagkonstruktion meget solidt udført, indvendige trapper er gode konstruktioner, og huset er i det hele taget udført i gode materialer. Huset ligger dog på en skråning, hvor der fra højereliggende terræn mod øst er en del grundvandstryk, som medfører generelle skader på kælderkonstruktion. Endvidere er der spredte skader på udvendigt murværk - især den murede sokkel, den udvendige trappe, på den oprindelige tagbelægning, tagrender og udhængstræværk. Skader på husets udvendige konstruktioner og på kælderkonstruktioner har "fået lov" til at udvikle sig til alvorlige skader, nok bl.a. fordi huset har været anvendt til udlejning. Karakterer: Ingen bemærkninger IB Kosmetiske skader Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. Mindre alvorlige skader Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. Alvorlige skader Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele. Kritiske skader Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skade på andre bygningsdele. Bør undersøges nærmere Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade, derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares. K0 K1 K2 K3 UN Hvis køber vælger at købe ejendommen, uden at forholdet er undersøgt nærmere, bærer køber selv risikoen. En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsager og konstruktioner. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 129 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 7 af 16

130 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Registrering af bygningens tilstand Bygn.: Karakter: Registrering og note: A Beboelse 1. Fundamenter/sokler 1.2 Sokkel K2 Fugtskader på sokkelmurværk, løse/nedbrudte fuger ses i dele af muret sokkel. Mere udtalt skade ses ved kældervindue mod vest, hvor mursten har afskallet brændingshud. 1.3 Udvendige trapper K2 Udtalte skader på trappevanger i form af revner og løst frarevnet puds. Upudset murværk øverst på trappevanger og murværk, hvor puds er skallet af, er fugtskadet med nedbrudte fuger og delvis nedbrudte mursten flere steder. I større område er der behov for fuldstændig udskiftning af murværk. Løse fuger/revner imellem trappetrin. 2. Kældre/krybekældre/terrændæk 2.1 Gulvkonstruktion K2 Fugtskjolder fra opstigende grundfugt i kældergulv. Note: Der er en gammel/evt. oprindelig drænpumpebrønd inderst i kælderen, og der er drænrende langs kælderens bagvæg mod det højereliggende terræn bag huset. Dette vidner om, at der er grundvandspres på kælderen fra det højereliggende terræn mod øst, og at det åbenbart har været sådan siden husets opførelse. Denne fugtbelastning medfører tydeligvis opfugtning af væg- og gulvkonstruktioner i kælderen. 2.2 Vægge K2 Generelt opfugtning fra gennemtrængende grundfugt i kældervægge flere steder helt op til loft/etageadskillelse. Omfattende skader på kældervæggenes murværk som følge af denne opfugtning, som givetvis har været udtalt i mange år - har været der altid, men er blevet forværret med tiden, efterhånden som murværket er blevet skadet, og fuger/dele af mursten er blevet mere eller mindre nedbrudte. Skimmelforekomst flere steder ved særligt fugtige områder. Note: Der blev foretaget fugtmåling i kældervægge, og væggene er generelt opfugtede fra gennemtrængende grundfugt, mest udtalt i områder med pudsskader og fugtskadede mursten. Jf. note til pkt. 2.1 er der åbenbart vandtryk fra højereliggende terræn bag huset. Der vil være behov for større generel istandsættelse, hvor nyt forbedret dræn og en istandsættelse af kældervægge med brug af special produkter til vandtætning, som f.eks. Vandex eller Deitermann, nok bør tages i anvendelse, hvis et tilfredsstillende resultat skal opnås. Dette arbejde kan med fordel gennemføres som et fælles projekt for alle fire rækkehuse. K2 Særlig kraftig opfugtning fra gennemtrængende fugt - fra grundvandstryk ses på kælderens "bagvæg" under ejendommens ene skorsten. Note: Note: Dette særligt fugtige sted er placeret under den ene af ejendommens to fælles skorsten, men er nævnt i tilstandsrapporterne for alle 4 rækkehuse, fordi forbedring af dræning og fugttætning i kælderen, hvis det skal gøres effektivt, må anses for at være et fælles projekt. 2.5 Etageadskillelse K1 Lidt overfladetæring på jerndragere. 2.6 Ventilation K3 Kælderen er stort set uventileret, fordi gamle vinduer er fugtige og nok ikke kan åbnes, og fordi husets lejere nok ikke har været opmærksom på behovet for regelmæssig ventilation. Note: Fugtniveauet i kælderen er givetvis også øget noget, fordi der ikke har været foretaget god regelmæssig udluftning, og etablering af et passende antal friskluftsventiler til sikring af en basisventilation, uanset om man får luftet "manuelt" ud, vil med fordel kunne etableres. 2.7 Andet: Skimmel K2 Så fugtig som denne kælder er, vil der naturligvis være forekomst af skimmel. Ved en Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 130 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 8 af 16

131 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: generel istandsættelse af kælderen, vurderes denne skimmel at blive fjernet, fordi overfladepuds skal fornyes. 3. Yder- og indervægge 3.1 Facader/gavle K2 Lokalt lidt spredte løse fuger mod øst. Mod vest er der mere generelle skader på fuger/løse fuger i store områder på den store frontkvist over kælderdør/åbning. Note: Generelle murværksskader forekommer i dele af murværk, der er dog også områder, der ikke kræver reparation nu. Man bør dog overveje at "medvirke" til en fælles istandsættelse af murværket ved alle fire rækkehuse. 3.6 Indvendig vægge K2 Lidt løsnet tapet langs gulv i stue på grund af lidt opfugtning fra opstigende grundfugt. Note: Skaden hænger sammen med nævnte fugtskader i kælder og på udvendig sokkel. K1 K1 K2 Fugtaftegn/misfarvning på skråvægge i lille 1. sals kammer, hvor væggene skønnes uisoleret. En del fugtaftegn/kuldebroaftegn ses også på vægge/skråvægge i de store 1. sals værelser. På dele af ydervægge er der opsat ældre pladebeklædninger, som kan være cellutexplader, der på grund af deres brandfarlighed ikke er godkendt iht. nugældende regler. Var dog lovlige at opsætte for år tilbage. Opfugtning fra opstigende grundfugt forekommer nederst i vægge i stue mod vest, hvor puds/tapet er løst, og der ses udfældninger. Note: Skaden hænger sammen med de udtalte fugtskader i kælder og sokkelmurværk. 3.7 Vægbeklædninger K1 Simpel opsat glasvæv i køkken, uafsluttet og nogle steder med manglende vedhæftning. 4. Vinduer og døre 4.1 Døre K1 Lidt afskalninger/småskader i krydsfinérbeklædning på fordør. K2 Fugtskadede fyldninger i nyere bagdør, der er placeret yderligt i murværket, fordi den er udadgående. Fyldninger er tydeligvis udført i uegnet materiale, der ikke tåler fugt. 4.2 Vinduer K2 Delvis nedbrudte oprindelige kældervinduer. Malingsafskalninger og fugtskadet/begyndende nedbrudt træværk forekommer også i oprindeligt 1. sals vindue mod øst. 5. Lofter/etageadskillelser 5.1 Lofter/Etageadskillelser K1 Dele af lofter er udført i cellutexplader, der på grund af deres brandfarlighed ikke er godkendte iht. nugældende regler. Var dog lovlige at opsætte for år tilbage. K2 Enkelt sted ved revnedannelser i pudset loft i 1. sals gang ses gamle fugtaftegn fra en utæthed i tagbelægning. 6. Gulvkonstruktion og gulve 6. Ingen bemærkninger 7. Indvendige trapper 7. Ingen bemærkninger Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 131 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 9 af 16

132 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: 8. Tagkonstruktion 8.1 Tagbelægning/rygning K3 Oprindelige tagsten er meget slidte med ujævne overflader/afskalninger på dele af overflader. Tagbelægningen må generelt forventes at være fugtsugende, så der sker opfugtning af lægtetræværk i kolde regnfulde perioder af året. Endvidere er tagsten så slidte, at der kan være risiko for, at der opstår huller/egentlige utætheder i taget indenfor kort tid. Enkelte løse tagsten langs skotrender mod øst og vest. Enkelte revnede rygningssten i grater, løse overstrygninger og delvis nedbrudt undermuring langs rygning. Tagbelægningen er ved at være nedslidt - tagbelægningen er 100 år gammel. Note: En tagrenovering (med efterisolering af tagetagen) vil med fordel kunne gennemføres som et fælles projekt for de fire rækkehuse. 8.3 Skotrender/inddækninger K2 Falssamlinger bukker op på grund af mange års temperaturbevægelser. K3 K3 Revner i ledninger nederst ved vestskotrende. Defekte/manglende inddækninger over vindskeder langs frontkvist mod vest. 8.5 Udvendigt træværk ved tag K2 Udtørringsrevner, malingsafskalninger og lokalt delvis nedbrydning på vindskede-, stern- og udhængsbeklædning, der bærer præg af manglende vedligeholdelse igennem en del år. 8.6 Tagrender/tagnedløb K2 Tilstopning i simplere opsatte plasttagrende. Bibeholdt gammel zinktagrende mod øst er bulet og nedslidt. 8.8 Spær og lægter K1 Misfarvning af lægter fra periodevis opfugtning, jf. pkt Begyndende nedbrydning forekommer spredte steder. Knækket lægte enkelt sted i tagrum Undertage/understrygning K2 Nedslidt løs understrygning på oprindeligt tag Ventilation K1 Ventilation er principielt utilstrækkelig, men løs understrygning sikrer tilstrækkelig ventilation Isolering K1 Isolering er nedtrådt og med manglende tilpasning en del steder. Langs utilgængelige skråvægge kan der ikke forventes at være isoleret/efterisoleret Dampspærre K1 Man kan ikke forvente, at der er tæt effektiv dampspærre ved ældre lofter. Note: Der ses ingen tegn på fugtproblemer på grund af den manglende dampspærre, som huset hidtil har været brugt. Man skal dog være opmærksom på, at ændret brug af huset (flere personer, ringere udluftning) kan ændre på fugtbalancen, så man bør holde øje med forholdene. Hvis nye lofter monteres, bør der etableres en dampspærre. 9. Bad/toilet og bryggers 9.1 Gulvkonstruktion/-belægning K1 Lidt afskalninger på gulvfliser. 9.2 Vægkonstruktion/-belægning K1 Lidt ujævnheder/afskalninger af gammel overflade og lidt manglende vedhæftning af puds på malede dele af vægge i badeværelse på 1. sal. K1 K1 En del revner og områder med løsnet puds nederst på væg i toilet ved overgang imellem tung vægkonstruktion og let vægkonstruktion (overgangen er "midt på væggen", fordi toilettet ligger forskudt i forhold til den øvrige del af 1. sal). Nogle få fliser i badeværelse har ikke fuld vedhæftning til underlag. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 132 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 10 af 16

133 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: 9.3 Fuger K3 Mørtelfuger langs begrænsninger giver ikke god sikkerhed for tæthed med risiko for fugtnedsivning. 9.4 Gulvafløb K3 Ukorrekt mørteludfyldning imellem for lavt placeret afløbsskål og afløbsrist giver risiko for utæthed. 10. VVS-installationer 10.1 Vandinstallationer K2 Tæring på dele af koldtvands-installationer i kælder. Ved en evt. renovering må behov for fornyelse af installation forventes Afløbsinstallationer K2 Tæret/delvis nedbrudt afløbsrør ses under køkkenvask. Dele af afløbs-installation er gamle støbejernsrør, som må forventes at skulle udskiftes ved en kommende renovering. 11. El-installationer 11.1 Andet: Installationer K2 Der er en del gamle el-installationer, og der er risiko for mørnede stofledninger. Man må forvente behov for fornyelse af dele af el-installation ved en renovering af huset. Gammel el-dåse uden låg ses i loftsrum. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 133 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 11 af 16

134 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Karakterer: IB: Ingen bemærkninger K0: Kosmetiske skader K1: Mindre alvorlige skader K2: Alvorlige skader K3: Kritiske skader, der medfører skader på andre bygningsdele UN: Bør undersøges nærmere (Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares) En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsagen og konstruktioner. Beskikket bygningssagkyndig: Navn: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg ved Teknikergruppen Nord ApS Vej: Christiansgade 7 Postnr.: 9700 By: Brønderslev Telefon: Mobiltlf.: Telefax: @botjek.dk Tilstandsrapporten er udarbejdet i samarbejde med Ejendomsformidler: Forsikringsselskab: Bestiller: Sælger Rapportdato: (underskrift) Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 134 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 12 af 16

135 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Sælgers oplysninger om ejendommen Sælgers opmærksomhed henledes på, at forkerte oplysninger kan være ansvarspådragende. Sælger skal derfor afgive oplysningerne efter bedste overbevisning og bør rådføre sig med den beskikkede bygningssagkyndige ved besvarelserne. Købers opmærksomhed henledes på, at det ikke forventes, at sælgeren i alle tilfælde har et dækkende kendskab til forholdene, især ikke hvis de ligger før sælgers overtagelse af ejendommen eller adskillige år tilbage. Sælgers besvarelse af spørgsmålene givets udfra kendskab til ejendommen. Svarene tilsigter ikke at være en garanti. Der kan være fagudtryk, så det anbefales at gennemgå dette skema med den beskikkede bygningssagkyndige. Bemærk, at de efterspurgte oplysninger er generelle. Skemaet skal dække alle typer boliger, så der kan være spørgsmål, som ikke er relevante for netop din ejendom. Er du i tvivl om de tekniske ords betydning, kan du besøge hvor der er en ordforklaring over de mest benyttede betegnelser. 0. Generelle oplysninger 0.1 Hvor mange år har du boet i ejendommen? Ja Nej Ved ikke 0.2 Er der eller har der været tvister, retssager eller syns- og skønssager vedrørende fejl og mangler ved ejendommen? 0.3 Er der tidligere udarbejdet tilstandsrapport for ejendommen? 0.4 Er der foretaget tilbygninger eller ombygninger i din ejertid? 0.5 Er bygninger eller dele af bygninger udført som selvbyg eller medbyg? 0.6 Er der problemer med opstigende kloakvand eller tilstoppede kloakker? 0.7 Er grunden periodevis oversvømmet? 1. Fundamenter/sokler 1.1 Er huset piloteret eller ekstrafunderet? 1.2 Er huset efterfunderet? 1.3 Er der sætningsskader, som er udbedret? 1.4 Er der udført reparationer på udvendige trapper? 2. Kælder/krybekælder/ventileret hulrum 2.1 Er der kælder? 2.2 Er der krybekælder/ventileret hulrum? 2.3 Er der adgang til krybekælder? 2.4 Har der været lukket for ventilationshuller i krybekælderen/ventileret hulrum? 2.5 Har der været trængt vand gennem kælderydervægge eller op gennem gulvet (ikke gulvafløb)? 2.6 Har der været konstateret fugtproblemer i kælderen/krybekælderen/ventilerede hulrum? 2.7 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader? 2.8 Er der kloakpumpe? 2.9 Er der dræn langs husets fundament? 2.10 Er der grundvandspumpe? 3. Yder- og indervægge/skillevægge 3.1 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd- og svampe- eller insektskader? 3.2 Er der revner, som er dækket af møbler? 3.3 Er der fugtpletter eller mug, som er dækket af møbler? 4. Vinduer og døre Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 135 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 13 af 16

136 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat Ja Nej Ved ikke 4.1 Er der punkterede termoruder (dugruder)? 4.2 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader? 4.3 Fungerer alle vinduer? 4.4 Fungerer alle døre? 5. Lofter/etageadskillelser 5.1 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader? 6. Gulve 6.1 Er der skader ved de gulve, som er tildækket med tæpper eller møbler (f.eks. revner, fugtskader m.m.)? 6.2 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader? 7. Indvendige trapper 7.1 Har der været skader ved trapper? 8. Tage 8.1 Har taget været utæt? 8.2 Er, eller har der været skader omkring skotrender eller inddækninger? 8.3 Har der været skader ved skorsten (f.eks. løbesod)? 8.4 Er der utætte tagrender eller nedløb? 8.5 Er der adgang til skunkrum? 8.6 Er der adgang til tagrum? 8.7 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader? 9. Vådrum (badeværelse, toilet, bryggers) 9.1 Er der problemer med afløb? 10. VVS-installationer 10.1 Fyldes der vand på varmeanlægget mere end én gang årligt? 10.2 Er dele af VVS-installationerne udført af personer uden autorisation? 10.3 Er der udført reparationer efter rørskader (vandskader)? 11. El-installationer 11.1 Er dele af el-installationerne udført af personer uden autorisation? Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 136 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 14 af 16

137 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Sælgers øvrige bemærkninger vedrørende fejl og mangler: Andet: Dato Underskrift - ejer/sælger Sælger var til stede Sælger havde udarbejdet sælgeroplysningerne før huseftersynet Oplysninger har ikke kunnet fremskaffes på grund af: Der er ikke udarbejdet sælgeroplysninger, da det er statens ejendom. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 137 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 15 af 16

138 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller konstruktionsudformning. Bygn.: Uddybende oplysninger: 1. Fundamenter/sokler Andet; Type: A Muret sokkel. 2. Kældre/krybekældre/terrændæk Kælder Muret i blok- eller teglsten A A 3. Yder- og indervægge Kommentar A Ydervægge er udført som 45 cm tykt murværk. Bygningen er fra 1911, og det er ikke muligt med sikkerhed at sige, om der er tale om hulmur overalt, hulmur med faste bindere/gennemmuring på 60 cm eller evt. massivt murværk nederst og hulmur højere oppe. Det kan kun afgøres ved en nærmere undersøgelse. Hulmur Massiv murværk Formur - Tegl/kalksandsten Bagmur - Tegl/kalksandsten A A A A Bagmur - Andet; Type: A Pladebeklædning, herunder cellutexplader. Inder-/skillevægge - Let pladekonstruktion A Brædder, rør og puds. 4. Vinduer og døre Træ A 5. Lofter/etageadskillelser 6. Gulvkonstruktion og gulve Gulv på strøer eller bjælker Væg-til-væg tæppe A A 7. Indvendige trapper 8. Tagkonstruktion Sadeltag Hanebåndspær Taghældning - >35 grader Tagbelægning - Tegl Skorsten - Muret 9. Bad/toilet og bryggers Vægkonstruktioner, organisk Vægkonstruktioner, uorganisk Gulvkonstruktioner, organisk Gulvkonstruktioner, uorganisk 10. VVS-installationer Fjernvarme A A A A A A A A A A 11. El-installationer Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 138 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 16 af 16

139 Huseftersyn Tilstandsrapport for ejendommen Sælger: Forsvarskommandoen Adresse Jomfrusti 25 Postnr Dato HE nr By Sønderborg Udløbsdato Lb. nr. H Kommunenr./Ejendomsnr Matrikel/Ejerlav: 5555 Sønderborg Internt sagsnummer JP/CJ Indhold Vigtige oplysninger om huseftersyn 2 Tilstandsrapport for ejendommen 6 Resumé af huseftersyn - beboelsesdelen 7 Registrering af bygningens tilstand (noter) 8 Sælgers oplysninger om ejendommen 13 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring 16 Besøg Har du behov for yderligere information om huseftersynet og tilstandsrapporten, kan du besøge hjemmesiden Folder om huseftersyn Du kan også få information om huseftersyn i Erhvervs- og Boligstyrelsens folder om huseftersyn. Hent folderen hos din lokale ejendomsformidler. Side 139 af 277

140 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Vigtige oplysninger om huseftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om huseftersyn, tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik. Huseftersyn bliver udført af en bygningssagkyndig, som Erhvervs- og Byggestyrelsen har beskikket. Den bygningssagkyndige repræsenterer hverken køber eller sælger. Hans opgave er at give et professionelt og uvildigt billede af bygningens synlige skader. Den bygningssagkyndiges gennemgang af huset tager udgangspunkt i huse af tilsvarende alder og type og altså ikke et nyt hus. Du skal derfor være opmærksom på, at forhold, som er almindelige for disse huse, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten. F.eks. er det almindeligt, at der er fugt i kælderen i et ældre hus, og det vil derfor kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten giver nærliggende risiko for skader. Bygningssagkyndige er fagfolk, som har mindst fem års erfaring med bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri, og som derefter har fået en efteruddannelse i reglerne for huseftersyn. Beskikkelsen kræver desuden, at den bygningssagkyndige har en gyldig ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i tilstandsrapporten i mindst 5 år. Hvis du er utilfreds med din tilstandsrapport Den bygningssagkyndige bør finde alle de forhold, som kan give skader, eller som allerede har gjort det, hvis de er synlige ved huseftersynet. Du kan naturligvis klage, hvis den sagkyndige har overset synlige skader eller lavet andre fejl, så tilstandsrapporten giver et forkert indtryk af huset. Du kan klage til Ankenævnet for Huseftersyn, som behandler klager fra både købere og sælgere over tilstandsrapporter, som er udarbejdet af beskikkede bygningssagkyndige. Du skal dog forelægge din klage for den bygningssagkyndige, inden du klager til Ankenævnet. Du kan læse om reglerne for klager og hente et klageskema på eller ved at ringe til Ankenævnet, telefon Ankenævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel slipper for retssager. De fleste sager vil normalt være afgjort inden for ca. 6 måneder. Læs meget mere om huseftersyn og tilstandsrapporter på Tre vigtige ting, du skal vide om rapporten: En tilstandsrapport er en skadesrapport Den bygningssagkyndige foretager en visuel gennemgang af huset. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som afdækker synlige skader eller forhold, som kan udvikle sig til skader. Du får ikke oplysninger om ejendommens generelle vedligeholdelsesstand eller om f.eks. forventet restlevetid for bygningsdele. Tilstandsrapporten kan derfor ikke sammenlignes med en varedeklaration. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at finde. Eftersynet handler om synlige forhold ved huset, som har givet - eller senere kan risikere at give - en skade. Ejerskifteforsikringen kan beskytte mod omkostninger til skader, som ikke er synlige. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som den bygningssagkyndige giver en skade og prisen på at udbedre skaden. Der kan være skader, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som bliver alvorlige for huset, hvis der ikke gøres noget. Alvorlige skader får en høj karakter (K2 eller K3), uanset om de er billige eller dyre at udbedre. Den sagkyndige kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eftersynet har mulighed for. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 140 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 2 af 16

141 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Til dig, der skal købe Du kan bruge tilstandsrapporten som hjælp til at vurdere den fysiske tilstand af den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et huseftersyn, skriver den bygningssagkyndige en tilstandsrapport. Rapporten beskriver de skader eller tegn på skader, som den bygningssagkyndige har fundet ved huseftersynet. Derudover består rapporten af sælgers oplysninger om ejendommens tilstand. Hver skade i tilstandsrapporten har en karakter, der viser, hvor alvorlig skaden er for den enkelte del af bygningen. Karaktererne er en byggeteknisk vurdering. Den siger ikke noget om, hvor meget det vil koste at udbedre en skade. Sådan foregår et huseftersyn Den bygningssagkyndige vurderer huset ud fra det, han umiddelbart kan se. Han må gerne bruge enkle tekniske hjælpemidler, men fjerner ikke gulvtæpper, sænkede lofter osv. Derfor kan der være skader, som den bygningssagkyndige ikke kan opdage, og som derfor ikke fremgår af tilstandsrapporten. Hvad kigger den bygningssagkyndige efter? Huseftersynet afdækker altså synlige skader, som reducerer bygningens funktion og værdi nævneværdigt. Det kan f.eks. være svampeskader, konstruktionsfejl eller sætningsskader. Huseftersynet afdækker også tegn på skader eller fysiske forhold, der kan udvikle sig til en skade. Her er en liste med eksempler på forhold, som den bygningssagkyndige ikke holder øje med: El- og vvs-installationernes funktion Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand Småting, som ikke påvirker bygningens brug eller værdi særlig meget Bygningens placering på grunden Bygningens planløsning Bygningens indretning Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg Markiser og baldakiner Installationer uden for bygningerne Bygningens æstetik og arkitektur Bygningens lovlighed (bortset fra åbenlyse overtrædelser af bygningslovgivningen) Karaktersystemet Den bygningssagkyndige giver hver skade - og de forhold der kan medføre skader - en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: Kosmetiske skader (KO) Mindre alvorlige skader (K1) Alvorlige skader (K2) Kritiske skader (K3) Bør undersøges nærmere (UN) Du skal være opmærksom på, at der kan være skader i et hus, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at opdage, og som derfor ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Du skal også være opmærksom på, at forhold, som er typiske for huse af den pågældende type og alder, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten. Hvis der f.eks. er fugt i kælderen på et ældre hus, vil det kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten giver nærliggende risiko for skader på bygningen. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 141 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 3 af 16

142 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Tillæg og allonger til tilstandsrapporten Tilstandsrapporten kan være suppleret af et tillæg. Tillægget kan indeholde oplysninger om forhold, som ikke skal fremgå af tilstandsrapporten, men det kan også indeholde oplysninger, som uddyber tilstandsrapportens oplysninger. Tillægget er ikke en del af tilstandsrapporten og er ikke omfattet af Huseftersynsordningen. Klager over tillægget kan derfor ikke indbringes for Ankenævnet for Huseftersyn. En allonge er derimod en tilføjelse til - eller korrektion af - oplysninger i tilstandsrapporten. Allongen er en del af tilstandsrapporten og er derfor omfattet af huseftersynet. En allonge kan kun udarbejdes i tilstandsrapportens gyldighedsperiode, som er 6 måneder. Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en tilstandsrapport. Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til bl.a. skjulte skader. Men husk: Du får ikke erstattet gammelt med nyt. Udgifter til mindre skader, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde må du normalt selv betale for. Forhold, der er anført i tilstandsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold, der er normale for husets type og alder. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Huseftersynet og tilstandsrapporten er altså grundlaget for ejerskifteforsikringen. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets skader, hvad enten de er nævnt i en tilstandsrapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad forsikringen dækker men det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien, du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 142 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 4 af 16

143 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Til dig, der skal sælge Ved et huseftersyn vurderer en bygningssagkyndig, om bygningen er i dårligere stand end en tilsvarende bygning af samme alder og type. Den bygningssagkyndige gennemgår hver enkelt del af bygningen for at afdække synlige skader og tegn på skader. Det er dig som sælger, der skal bestille huseftersynet. Efter huseftersynet får du en tilstandsrapport fra den bygningssagkyndige. Du skal præsentere tilstandsrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende tre punkter: Den bygningssagkyndige har udarbejdet eller fornyet tilstandsrapporten mindre end seks måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: Forhold uden for bygningen (f.eks. forurenet jord) Ulovligheder (f.eks. bygninger eller bygningsdele, der er opført i strid med gældende regler) Hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med huseftersynet (f.eks. ved at fortie skjulte skader, du har kendskab til) Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 143 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 5 af 16

144 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Tilstandsrapport for ejendommen Sælger: Følgende materiale forelå: Tilstandsrapportens juridiske virkning (mulighed for at tegne ejerskifteforsikring) kræver, at køber vil bruge huset primært som privat bolig. Boligen indgår i en bebyggelse, der ligger på en fælles matrikel og ejes af Forsvarskommandoen. Grunden er under udmatrikulering til de enkelte boliger, og husene sælges som individuelle ejerboliger. At denne godkendte udmatrikulering gennemføres er ligeledes en forudsætning for tilstandsrapportens juridiske virkning. Bygning B: Areal er skønnet. Ejendommen besigtiget: Starttidspunkt: 15:00 Sluttidspunkt: 16:30 Vej: Jomfrusti 25 Postnr.: 6400 By: Sønderborg Navn: Forsvarskommandoen Vej: v/ Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Arsenalvej 55 Postnr.: 9800 By: Hjørring Telefon: Mobiltlf.: BBR-ejermeddelelse af: Forsikringspolice: Forelå ikke Tidligere tilstandsrapport lb.nr.: Ingen Energimærke: Under udarbejdelse Andre bygningsoplysninger: Bygningsbeskrivelse: Boligtype: Rækkehus Typehus: Ejendommen: Bygnr. Bygn. Anvendelse Opført år Etager ud over kælder og tagetage Oplysningerne i skemaet er ikke baseret på faktisk opmåling, men indhentet fra foreliggende materiale, herunder BBR-ejermeddelelse eller lignende. Alle bygninger er omfattet af huseftersynet. Bygningerne er opdelt i selvstændige litra, hver gang bygningers konstruktion, funktion eller opførelsesår skifter. Rigtigheden i opgørelsen af arealernes størrelse er ikke den bygningssagkyndiges ansvar. Bemærkninger Bebygget areal m2 Udnyttet tagetage m2 Brutto etageareal m2 Total Kælder Bolig Erhverv 1 A Beboelse B Udhus/skur Er der bygningsdele, som er gjort utilgængelige? ý Ja Nej Bygning 2. Er der bygningsdele, der normalt er tilgængelige, som ikke har kunnet besigtiges? Tagrum er kun besigtiget fra adgangslem på grund af manglende gangbro/pladsforhold. ý A 3. Er der specielle bemærkninger til termoruder? Eventuelle synligt punkterede eller revnede termoruder fremgår af rapporten. Da vejrforhold og snavs kan gøre det vanskeligt at konstatere, om en termorude er punkteret, tages der forbehold for yderligere punkterede ruder. 4. Er sekundære bygninger i en så dårlig stand eller har så ringe byggeteknisk værdi, at det ikke tjener noget formål at foretage og udfærdige tilstandsrapport for disse bygninger? Del af fælles sammenbygget skur er ikke bedømt på grund af mindre byggeteknisk værdi, og fordi skurene skønnes fjernet i forbindelse med den udstykning, der er under udførelse. 5. Er der afvigelser i forhold til BBR? (Den bygningssagkyndiges markering af, hvorvidt der er åbenlyse afvigelser i forhold til BBR. Oplysningerne er ikke baseret på faktisk opmåling). ý A ý B ý Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 144 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 6 af 16

145 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Resumé af huseftersyn - for beboelsesdelen Bygningsdel/installation: Vurdering: IB K0 K1 K2 K3 UN Note 1. Fundamenter/sokler 2 2. Kældre/krybekældre/terrændæk x 3. Yder- og indervægge Vinduer og døre Lofter/etageadskillelser 1 6. Gulvkonstruktion og gulve 1 7. Indvendige trapper x 8. Tagkonstruktion x 9. Bad/toilet og bryggers VVS-installationer El-installationer x Generelle kommentarer til bygningernes tilstand: Huset er et velbygget rækkehus fra 1911, som har været anvendt som lejebolig af Forsvaret. Huset er meget solidt bygget, bl.a. er træværk i tagkonstruktionen meget solidt udført, indvendige trapper er gode konstruktioner, og huset er i det hele taget udført i gode materialer. Huset ligger dog på en skrånende grund, hvor der fra højereliggende terræn mod øst er en del grundvandstryk, som medfører generelle skader på kælderkonstruktionen. Endvidere er der en del skader på udvendigt murværk - især den høje murede sokkel, den udvendige trappe, på den oprindelige tagbelægning, tagrender og udhængstræværk samt på husets ældre badeværelse. Skader på husets udvendige konstruktioner og på kælderkonstruktionen har "fået lov" til at udvikle sig til alvorlige skader, nok bl.a. fordi huset har været anvendt til udlejning. Karakterer: Ingen bemærkninger IB Kosmetiske skader Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. Mindre alvorlige skader Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. Alvorlige skader Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele. Kritiske skader Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skade på andre bygningsdele. Bør undersøges nærmere Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade, derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares. K0 K1 K2 K3 UN Hvis køber vælger at købe ejendommen, uden at forholdet er undersøgt nærmere, bærer køber selv risikoen. En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsager og konstruktioner. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 145 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 7 af 16

146 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Registrering af bygningens tilstand Bygn.: Karakter: Registrering og note: A Beboelse 1. Fundamenter/sokler 1.2 Sokkel K2 Fugtskadet sokkel nedenfor utæt/tilstoppet tagrende mod øst. Løse fuger/nedbrudte fuger i dette område. Løse fuger/fugtskader i fugerne, der er "i flugt" med terrænniveau mod øst. Udtalte generelle fugtskader på sokkelmurværk mod vest, hvor fugerne er nedbrudte, og mange mursten er med afskallet brændingshud - umiddelbart ved det sydvestlige hjørne af frontkvisten er der et område med meget nedbrudte mursten. 1.3 Udvendige trapper K2 Store generelle fugtskader på murede vanger på høj trappekonstruktion. Nedbrudte fuger og mange delvis nedbrudte mursten med afskallet brændingshud. Sætningsrevner i trappekonstruktion. Betonfliser, der danner overflade på den nederste del af trappen, er helt løse og er sunket i forhold til den øvrige konstruktion. Der kan være bagvedliggende revner/sætninger i trappekonstruktionen, som kan vanskeliggøre istandsættelse. 2. Kældre/krybekældre/terrændæk 2.1 Gulvkonstruktion K3 Trægulv i kammer i kælder giver stor risiko for opfugtning/dannelse af svamp/skimmel, fordi kælderen generelt er fugtig. Trækonstruktion bør undgås i kælder. K2 Fugtskjolder/opfugtning fra opstigende grundfugt i kældergulv. Note: Der er en gammel/evt. oprindelig drænpumpebrønd inderst i kælderen, og der er drænrende langs kælderens bagvæg mod det højereliggende terræn bag huset. Dette vidner om, at der er grundvandspres på kælderen fra det højereliggende terræn mod øst, og at det åbenbart har været sådan siden husets opførelse. Denne fugtbelastning medfører tydeligvis opfugtning af væg- og gulvkonstruktioner i kælderen. 2.2 Vægge K2 Generelt opfugtning fra gennemtrængende grundfugt i kældervægge flere steder helt op til loft/etageadskillelse. Omfattende skader på kældervæggenes murværk som følge af denne opfugtning, som givetvis har været udtalt i mange år - har været der altid, men er blevet forværret med tiden, efterhånden som murværket er blevet skadet, og fuger/dele af mursten er blevet mere eller mindre nedbrudte. Skimmelforekomst flere steder ved særligt fugtige områder. Note: Der blev foretaget fugtmåling i kældervægge, og væggene er generelt opfugtede fra gennemtrængende grundfugt, mest udtalt i områder med pudsskader og fugtskadede mursten. Jf. note til pkt. 2.1 er der åbenbart vandtryk fra højereliggende terræn bag huset. Der vil være behov for større generel istandsættelse, hvor nyt forbedret dræn og en istandsættelse af kældervægge med brug af special produkter til vandtætning, som f.eks. Vandex eller Deitermann, nok bør tages i anvendelse, hvis et tilfredsstillende resultat skal opnås. Dette arbejde kan med fordel gennemføres som et fælles projekt for alle fire rækkehuse. K3 K2 Pladebeklædninger på vægge i kammer i kælder giver risiko for opfugtning i bagvedliggende konstruktion, evt. dannelse af skimmel og svamp. Pladebeklædninger i den fugtige kælder bør undgås. Særlig kraftig opfugtning fra gennemtrængende fugt - fra grundvandstryk ses på kælderens "bagvæg" under ejendommens ene skorsten. Note: Note: Dette særligt fugtige sted er placeret under den ene af ejendommens to fælles skorsten, men er nævnt i tilstandsrapporterne for alle 4 rækkehuse, fordi forbedring af dræning og fugttætning i kælderen, hvis det skal gøres effektivt, må anses for at være et fælles projekt. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 146 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 8 af 16

147 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: 2.5 Etageadskillelse K1 Overfladetæring på jerndragere. 2.6 Ventilation K3 Kælderen er stort set uventileret, fordi gamle vinduer er fugtige og nok ikke kan åbnes, og fordi husets lejere nok ikke har været opmærksom på behovet for regelmæssig ventilation. Note: Fugtniveauet i kælderen er givetvis også øget noget, fordi der ikke har været foretaget god regelmæssig udluftning, og etablering af et passende antal friskluftsventiler til sikring af en basisventilation, uanset om man får luftet "manuelt" ud, vil med fordel kunne etableres. 2.7 Andet: Skimmel K2 Så fugtig som denne kælder er, vil der naturligvis være forekomst af skimmel. Ved en generel istandsættelse af kælderen, vurderes denne skimmel at blive fjernet, fordi overfladepuds skal fornyes. 3. Yder- og indervægge 3.1 Facader/gavle K2 Misfarvet fugtskadet murværk nedenfor skotrende/utæt tagrende mod øst. Løse/nedbrudte fuger i dette område. Iøvrigt enkelte spredte løse fuger og mursten med afskallet brændingshud nederst på østfacaden. Generelt mange løse fuger/slidte fuger på den mere udsatte vestside, bl.a. højt på frontkvist. Under stueetagens vindue på frontkvist og mere generelt/udtalt på sydsiden af frontkvisten ovenfor trappeløb samt i nogen grad under vinduet til forgangen ses udtalte fugtskader på murværk med nedbrudte fuger og store mængder mursten med fugtskader/afskallet brændingshud. 3.6 Indvendig vægge K2 Opfugtning og udtalt fugtskade på indvendigt murværk i hjørne af køkken i fast skab. Stedet er udfor et tagnedløb, og utæthed ved dette er nok medvirkende til skaden. Iøvrigt kan mangler ved fugtspærre mod sokkel være årsag til skaden. K2 K1 Mindre opfugtning fra opstigende grundfugt nederst i dele af vægge i stue, hvor der ses løsnet tapet og malingsafskalninger. Endvidere en del opfugtning og skader på vægpuds nederst på vægge i forgang, hvilket hænger sammen med de udvendige skader samme sted. Kuldebromisfarvning på uisoleret 1. sals vægge i lille kammer. 3.7 Vægbeklædninger K2 Fugtskadet nedbrudt vægbeklædning opsat på kældervæg ved trappeopgang. Væggen bagved må forventes at være med opfugtning/fugtskader, som det generelle billede i kælderen. 4. Vinduer og døre 4.1 Døre K1 Lidt afskalninger/småskader i krydsfinérbeklædning på fordør. K2 Fugtskadede fyldninger i nyere bagdør, der er placeret yderligt i murværket, fordi den er udadgående. Fyldninger er tydeligvis udført i uegnet materiale, der ikke tåler fugt. 4.2 Vinduer K2 Delvis nedbrudt træværk forekommer i oprindelige kældervinduer, der fremstår med malingsafskalninger og løst kit på grund af manglende vedligeholdelse. 4.4 Sålbænke K2 Enkelt nedbrudt mursten i sålbænk mod syd. 5. Lofter/etageadskillelser 5.1 Lofter/Etageadskillelser K2 Løst tapet på skråloft i kvist over bagtrappen, nok på grund af manglende isolering. 6. Gulvkonstruktion og gulve Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 147 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 9 af 16

148 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: 6.1 Gulvkonstruktioner K0 En del tværsamlinger udfor hinanden ses på stuegulv (der har evt. været reparationer af rørskader eller råd?). 7. Indvendige trapper 7. Ingen bemærkninger 8. Tagkonstruktion 8.1 Tagbelægning/rygning K3 Oprindelige tagsten er meget slidte med ujævne overflader/afskalninger på dele af overflader. Tagbelægningen må forventes at være fugtsugende, så der sker opfugtning af lægtetræværk i kolde regnfulde perioder af året. Endvidere er tagstenene så slidte, at der kan være risiko for, at der opstår huller/egentlige utætheder i taget indenfor kort tid. Enkelte løse tagsten langs skotrender. Løs revnet tagsten på lodret tagflade over kant mod syd. Løse overstrygninger generelt. 8.3 Skotrender/inddækninger K2 Falssamlinger bukker op på grund af mange års temperaturbevægelser. 8.5 Udvendigt træværk ved tag K2 Helt nedbrudt udhængshjørne mod sydvest ved hjørne udfor fortrappens start. Generelt udtørringsrevner, malingsafskalninger og i områder delvis nedbrudt træværk på vindskede-, stern- og udhængstræværk, der bærer præg af manglende vedligeholdelse igennem en del år. 8.6 Tagrender/tagnedløb K3 Tilstoppet tagrende mod syd over fortrappen og mod øst ved skotrendeudmunding, hvorved der sker overløb. K3 Større skader på indvendig væg i køkken tyder på, at tagnedløb ved husets sydøstlige hjørne er defekt/utæt. 8.8 Spær og lægter K1 Misfarvning af lægter fra periodevis opfugtning, jf. pkt Begyndende nedbrydning forekommer spredte steder Undertage/understrygning K2 Nedslidt løs understrygning på oprindeligt tag Ventilation K1 Ventilation er principielt utilstrækkelig, men løs understrygning sikrer tilstrækkelig ventilation Isolering K1 Isolering er nedtrådt og med manglende tilpasning en del steder. Langs utilgængelige skråvægge kan der ikke forventes at være isoleret/efterisoleret Dampspærre K1 Man kan ikke forvente, at der er tæt effektiv dampspærre ved ældre lofter. Note: Der ses ingen tegn på fugtproblemer på grund af den manglende dampspærre, som huset hidtil har været brugt. Man skal dog være opmærksom på, at ændret brug af huset (flere personer, ringere udluftning) kan ændre på fugtbalancen, så man bør holde øje med forholdene. Hvis nye lofter monteres, bør der etableres en dampspærre Bemærkninger til skorsten K2 Lidt løse fuger i skorstenspibe. 9. Bad/toilet og bryggers 9.1 Gulvkonstruktion/-belægning K3 Manglende vedhæftning af mosaikfliser på ældre badeværelse. Skavanker ved gulvbelægning er særlig alvorlig her, fordi gulvet er bygget op ovenpå bærende træbjælkelag. Vandspild på gulv bør undgås. K1 Fliser uden fuld vedhæftning til underlag forekommer på ældre mosaikgulv i toilet. Vinylkantliste er løs/defekt. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 148 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 10 af 16

149 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: 9.2 Vægkonstruktion/-belægning K1 Fliser uden fuld vedhæftning til underlag forekommer på væg i toilet. K3 Udtalt manglende vedhæftning på vægfliser i ældre badeværelse, bl.a. ovenfor radiator og over badekar samt på skråvæg over vaskemaskine. Flisebeklædning giver ingen sikkerhed for tæthed. 9.3 Fuger K3 Gammel fuge langs badekar giver ikke sikkerhed for tæthed. 9.6 Rørgennemføringer K3 Rørgennemføring i vandret banket ved badekar giver risiko for vandnedsivning, især ved brusebadning. 10. VVS-installationer 10.3 Afløbsinstallationer K3 Skader på væg i køkken kan evt. skyldes utæt afløb under bræddegulv/terrassebelægning ved husets sydøstlige hjørne. 11. El-installationer 11. Ingen bemærkninger Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 149 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 11 af 16

150 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Karakterer: IB: Ingen bemærkninger K0: Kosmetiske skader K1: Mindre alvorlige skader K2: Alvorlige skader K3: Kritiske skader, der medfører skader på andre bygningsdele UN: Bør undersøges nærmere (Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares) En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsagen og konstruktioner. Beskikket bygningssagkyndig: Navn: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg ved Teknikergruppen Nord ApS Vej: Christiansgade 7 Postnr.: 9700 By: Brønderslev Telefon: Mobiltlf.: Telefax: @botjek.dk Tilstandsrapporten er udarbejdet i samarbejde med Ejendomsformidler: Forsikringsselskab: Bestiller: Sælger Rapportdato: (underskrift) Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 150 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 12 af 16

151 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Sælgers oplysninger om ejendommen Sælgers opmærksomhed henledes på, at forkerte oplysninger kan være ansvarspådragende. Sælger skal derfor afgive oplysningerne efter bedste overbevisning og bør rådføre sig med den beskikkede bygningssagkyndige ved besvarelserne. Købers opmærksomhed henledes på, at det ikke forventes, at sælgeren i alle tilfælde har et dækkende kendskab til forholdene, især ikke hvis de ligger før sælgers overtagelse af ejendommen eller adskillige år tilbage. Sælgers besvarelse af spørgsmålene givets udfra kendskab til ejendommen. Svarene tilsigter ikke at være en garanti. Der kan være fagudtryk, så det anbefales at gennemgå dette skema med den beskikkede bygningssagkyndige. Bemærk, at de efterspurgte oplysninger er generelle. Skemaet skal dække alle typer boliger, så der kan være spørgsmål, som ikke er relevante for netop din ejendom. Er du i tvivl om de tekniske ords betydning, kan du besøge hvor der er en ordforklaring over de mest benyttede betegnelser. 0. Generelle oplysninger 0.1 Hvor mange år har du boet i ejendommen? Ja Nej Ved ikke 0.2 Er der eller har der været tvister, retssager eller syns- og skønssager vedrørende fejl og mangler ved ejendommen? 0.3 Er der tidligere udarbejdet tilstandsrapport for ejendommen? 0.4 Er der foretaget tilbygninger eller ombygninger i din ejertid? 0.5 Er bygninger eller dele af bygninger udført som selvbyg eller medbyg? 0.6 Er der problemer med opstigende kloakvand eller tilstoppede kloakker? 0.7 Er grunden periodevis oversvømmet? 1. Fundamenter/sokler 1.1 Er huset piloteret eller ekstrafunderet? 1.2 Er huset efterfunderet? 1.3 Er der sætningsskader, som er udbedret? 1.4 Er der udført reparationer på udvendige trapper? 2. Kælder/krybekælder/ventileret hulrum 2.1 Er der kælder? 2.2 Er der krybekælder/ventileret hulrum? 2.3 Er der adgang til krybekælder? 2.4 Har der været lukket for ventilationshuller i krybekælderen/ventileret hulrum? 2.5 Har der været trængt vand gennem kælderydervægge eller op gennem gulvet (ikke gulvafløb)? 2.6 Har der været konstateret fugtproblemer i kælderen/krybekælderen/ventilerede hulrum? 2.7 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader? 2.8 Er der kloakpumpe? 2.9 Er der dræn langs husets fundament? 2.10 Er der grundvandspumpe? 3. Yder- og indervægge/skillevægge 3.1 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd- og svampe- eller insektskader? 3.2 Er der revner, som er dækket af møbler? 3.3 Er der fugtpletter eller mug, som er dækket af møbler? 4. Vinduer og døre Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 151 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 13 af 16

152 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat Ja Nej Ved ikke 4.1 Er der punkterede termoruder (dugruder)? 4.2 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader? 4.3 Fungerer alle vinduer? 4.4 Fungerer alle døre? 5. Lofter/etageadskillelser 5.1 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader? 6. Gulve 6.1 Er der skader ved de gulve, som er tildækket med tæpper eller møbler (f.eks. revner, fugtskader m.m.)? 6.2 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader? 7. Indvendige trapper 7.1 Har der været skader ved trapper? 8. Tage 8.1 Har taget været utæt? 8.2 Er, eller har der været skader omkring skotrender eller inddækninger? 8.3 Har der været skader ved skorsten (f.eks. løbesod)? 8.4 Er der utætte tagrender eller nedløb? 8.5 Er der adgang til skunkrum? 8.6 Er der adgang til tagrum? 8.7 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader? 9. Vådrum (badeværelse, toilet, bryggers) 9.1 Er der problemer med afløb? 10. VVS-installationer 10.1 Fyldes der vand på varmeanlægget mere end én gang årligt? 10.2 Er dele af VVS-installationerne udført af personer uden autorisation? 10.3 Er der udført reparationer efter rørskader (vandskader)? 11. El-installationer 11.1 Er dele af el-installationerne udført af personer uden autorisation? Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 152 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 14 af 16

153 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Sælgers øvrige bemærkninger vedrørende fejl og mangler: Andet: Dato Underskrift - ejer/sælger Sælger var til stede Sælger havde udarbejdet sælgeroplysningerne før huseftersynet Oplysninger har ikke kunnet fremskaffes på grund af: Der er ikke udarbejdet sælgeroplysninger, da det er statens ejendom. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 153 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 15 af 16

154 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller konstruktionsudformning. Bygn.: Uddybende oplysninger: 1. Fundamenter/sokler Andet; Type: A Muret sokkel. 2. Kældre/krybekældre/terrændæk Kælder Muret i blok- eller teglsten A A 3. Yder- og indervægge Kommentar A Ydervægge er udført som 45 cm tykt murværk. Bygningen er fra 1911, og det er ikke muligt med sikkerhed at sige, om der er tale om hulmur overalt, hulmur med faste bindere/gennemmuring på 60 cm eller evt. massivt murværk nederst og hulmur højere oppe. Det kan kun afgøres ved en nærmere undersøgelse. Hulmur Formur - Tegl/kalksandsten Bagmur - Tegl/kalksandsten Inder-/skillevægge - Murværk Inder-/skillevægge - Andet; Type: A Pladebeklædninger. Brædder, rør og puds. A A A A 4. Vinduer og døre Træ A 5. Lofter/etageadskillelser 6. Gulvkonstruktion og gulve Gulv på strøer eller bjælker A 7. Indvendige trapper 8. Tagkonstruktion Sadeltag Hanebåndspær Taghældning - >35 grader Tagbelægning - Tegl Skorsten - Muret 9. Bad/toilet og bryggers Vægkonstruktioner, organisk Vægkonstruktioner, uorganisk Gulvkonstruktioner, organisk Gulvkonstruktioner, uorganisk 10. VVS-installationer Fjernvarme A A A A A A A A A A 11. El-installationer Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 154 af 277 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 16 af 16

155 2011 Sagsnummer 2010/ Vedr. boligerne Jomfrusti 19, 21, 23 og 25 Tilbud på ejerskifteforsikring følger som tillæg til udbudsmateriale. Der kan ikke afgives tilbud på ejendommene før tilbud på ejerskifteforsikring foreligger. Side 155 af 277

156 Side 156 af 277

157 2011 Sagsnummer 2010/ Udbudsmateriale for Jomfrusti Sønderborg Bilag 10 Energimærke og byggefagligt tilsyn. Side 157 af 277

158 Side 158 af 277

159 Energimærkning SIDE 1 AF 9 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jomfrusti 19 Postnr./by: 6400 Sønderborg BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Aalborg Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent. Beregnet varmeforbrug Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Lavt forbrug Forbrug: 109 GJ fjernvarme Energimærket angiver varmeforbrug under standard betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet - ikke om måden den bruges på eller om vinteren var kold eller mild Derfor kan det beregnede årsforbrug afvige fra det faktiske forbrug, som fremgår af el- og varmeregninger. Læs mere i pjecen "Sådan beregnes varmeforbruget i boligens energimærke" på Højt forbrug Kan det blive bedre? Bygningen kan forbedres, så der bruges mindre energi. Det vil gøre det billigere at bo i huset og kan gøre det mere attraktivt ved salg. Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Montering af ny modulerende A-pumpe på varmefordelingsanlæg. 3 Uisoleret gulv mod kælder: Opsætning af 150 mm mineraluld på underside af gulv mod kælder 4 Ydervægge isoleres indvendigt med 100 mm mineraluld i forsatsvæg. 262 kwh el 520 kr kr. 7.7 år 9 GJ Fjernvarme 900 kr kr. 33 år 33 GJ Fjernvarme 3290 kr kr år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Forbruget er beregnet med standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Hvis man fx har en stor familie eller holder en særlig høj temperatur i huset, bruger man som regel mere energi end konsulenten har beregnet. Jo højere det nuværende forbrug er, desto mere kan man spare med forslagene ovenfor. Der kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere Side 159 af 277

160 Energimærkning SIDE 2 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg fjernvarme. Eksempel på beregning af tilbagebetalingstid: Investering = kr. Besparelse = kr. per år. Tilbagebetalingstid = 100/20 = 5 år. Hvis flere forslag gennemføres, bliver den samlede besparelse ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og isolering. Samlet besparelse - her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 4200 kr./år Samlet besparelse på el: 500 kr./år Samlet besparelse på vand: 200 kr./år Besparelser i alt: 4900 kr./år Investeringsbehov: kr. Det er som regel en god forretning at gennemføre energiforbedringer. Og jo dyrere energi bliver, desto mere tjener man på forbedringerne. Lavt energiforbrug kan også gøre en ejendom mere værd og lettere at sælge. Foruden de økonomiske fordele giver energiforbedring ofte et lunere og mindre fugtigt hus med bedre indeklima. Sidst men ikke mindst: Ved at energiforbedre begrænser man CO2-udledningen og de klimaforandringer, som truer vores fælles fremtid og som allerede rammer de mest udsatte befolkninger. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Side 160 af 277

161 Energimærkning SIDE 3 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 2 Udskiftning af toilet med standardskyl til lavt skyl 6 m³ vand 210 kr. 5 Skråvægge: Isolering øges til 250 mm i forbindelse med tagrenovering 6 Der monteres forsatsruder med energirude på vinduer med et lag glas og termoglas. 7 Stuegulv over krybekælder opbrydes og isoleres m. 300 mm polystyren. Ny gulvkonstruktion opbygges. 8 Hanebåndsloft: Isolering øges til 300 mm ved tagrenovering 9 Lodret skunk: Isolering øges til 300 mm ved tagrenovering 10 Vandret skunk: Isolering øges til 300 mm ved tagrenovering 9.5 GJ Fjernvarme 950 kr. 5.5 GJ Fjernvarme 550 kr. 12 GJ Fjernvarme 1230 kr. 1 GJ Fjernvarme 100 kr. 0.1 GJ Fjernvarme 10 kr. 0.1 GJ Fjernvarme 10 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer 1. Konklusion: Huset er et enderækkehus fra 1911 der kun i mindre omfang er ændret siden opførelsen. der er foretaget en veludført efterisolering af tagetagens tilgængelige flader indenfor de senere år og udskiftet nogle vinduer til nyere dannebrogsvinduer med termoruder - et enkelt 1. sals vindue er med energirude. Huset er blevet tilsluttet fjernvarme først i 1990erne. Der er nogle rentable forslag til forbedringer og nogle forslag som kan gennemføres i forbindelse med en renovering som naturlig vil finde sted i forbindelse med det kommende ejerskifte. 2. Bygningsbeskrivelse: Bygningen i energimærket er et enderækkehus, der er opført i Der er 120 m² opvarmet areal i bygningen. 3. Forudsætninger: Energimærket er udført efter Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3. Bygningsdata er fremkommet ved besigtigelsen samt opmåling. Da bygningen er af ældre dato er konstruktionerne i høj grad vurderet ud fra besigtigelsen samt gældende bygningsreglementer fra tidspunkter hvor bygningen er renoveret. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser af konstruktionerne. Der var adgang til alle rum ved besigtigelsen. Der forelå ingen tegninger ved besigtigelsen. Isolering i skjulte konstruktioner er oplyst af ejer og skønnet ud fra hvad der var normalt på udførelsestidspunktet. Der er boret huller i murværksfuger et par steder og der var intet der tyder på at der er foretaget en efterisolering af hulmur. Side 161 af 277

162 Energimærkning SIDE 4 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Status: Taget er sadeltag med oprindelig tagbelægning af tegl. Vandret loft, lodret og vandret skunk er isoleret med 200 mm mineraluld og skråvægge skønnes at være blevet efterisoleret med mm mineraluld i en skønnet andel som har kunnet "nås" fra tilgængeligt loft. Øvrige skråvægge skønnes uisolerede. Forslag 5: Skråvægge: Isolering øges til 250 mm kl 37 ved en forestående tagrenovering. Det vil være nødvendigt at forøge konstruktionshøjden for at få plads til isoleringen. Forslag 8: Hanebåndsloft: Isolering øges til 300 mm mineraluld kl 37 ved en forestående tagrenovering. Forslag 9: Lodret skunk: Isolering øges til 300 mm kl 37 ved en forestående tagrenovering. Forslag 10: Vandret skunk: Isolering øges til 300 mm kl 37 ved en forestående tagrenovering. Ydervægge Status: Ydervægge er 45 cm murværk. Det er ikke umiddelbart til at afgøre hvordan muren er bygget op men udfra alder og tykkelse skønnes murværket at være en uisoleret hulmur med faste bindere/gennemmuring på 60 cm. Murværket vurderes således ikke at være egnet til hulmursisolering. Inden isoleringsmetode vælges bør man dog få foretaget en nærmere undersøgelse af murværkets opbygning ved udtagning af mursten (vil under alle omstændigheder være nødvendigt ved renovering af murene) Dele af ydervægge (vestvendte) er indvendigt beklædt med ældre pladebeklædninger. Forslag 4: Ydervægge isoleres indvendigt med 100 mm. Beklædninger, tapet, maling og indvendigt puds på ydervæggene fjernes. Der monteres en let stålkonstruktion indvendigt på ydervæggene, som isoleres med 100 mm mineraluld kl. 37. Den lette stålkonstruktion afsluttes med dampspærre og 13 mm gipsplade. Varmeanlægget inkl. radiatorer flyttes. Vinduer, døre, ovenlys mv. Status: Vinduer er en blanding af oprindelige vinduer generelt monteret med forsatsruder - enkelte små vinduer i sekundære rum (for- og baggang) uden forsatsruder og nyere dannebrogsvinduer med termorude. Flere steder mod vest er der monteret energirude. Forslag 6: Der monteres forsatsruder med energiruder på bevarede oprindelige vinduer. En gennemgående energirude i en forsatsramme vil give en betydeligt bedre samlet U- værdi/varmeisolering på vinduet end montering af energiruder traditionelt monteret i de enkelte fag. Side 162 af 277

163 Energimærkning SIDE 5 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Gulve og terrændæk Status: Gulv mod både kælder og krybekælder er oprindelige plankegulve på strøer som skønnes at ligge på et støbt dæk imellem jerndragere. Konstruktion skønnes at være uisoleret. Forslag 3: Dæk over kælderen efterisoleres nedefra med 150 mm mineraluld kl. 37. Mineralulden fastholdes og kælderloftet afsluttes med plademateriale som nyt loft. I gang med rørføring under loft kan rørene evt. kasses ind i en forsænkning af loftsisoleringen. Der etableres demonterbare områder ved knudepunkter mv. Forslag 7: I kælder demonteres og bortskaffes eksisterende gulvkonstruktion. Ny gulvkonstruktion opbygges og isoleres med min. 300 mm terrænisolering kl. 38. Der bør søges egnet rådgivning inden projekteringen og udførelsen. Ventilation Ventilation Status: Der er naturlig ventilation. Varme Varmeanlæg Status: Huset er tilsluttet fjernvarme og opvarmes med radiatorer. Varmt vand Status: Varmt vand produceres med 110 L varmtvandsbeholder, fabrikat Metro. Der er ikke cirkulation på det varme brugsvand. Fordelingssystem Status: Varmefordeling sker ved et 2-strengs anlæg. Rør er ført under loft i kælder og i gulvkonstruktion og med stigstrenge til 1. sal - ført indenfor klimaskærmen. Der er en tre-trins cirkulationspumpe på varmefordelingsanlægget, fabrikat Grundfos UPS med effekt på W. Armaturer Status: Armatur er med et greb i køkken. Armatur er med to greb ved badekar i ældre badeværelse, ved håndvask er der et et-grebs armatur. Det anbefales at udskifte armaturer til vandbesparende modeller ved en kommende renovering af huset. Automatik Status: Radiatorerne reguleres med fremløbstermostater Side 163 af 277

164 Energimærkning SIDE 6 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Pumper varme Forslag 1: Montering af ny modulerende A-pumpe på varmefordeling Vand Vand Status: Toilet er med standardskyl. Forslag 2: Udskiftning af toilet med standardskyl til lavt skyl Vedvarende energi Solvarme Status: Solvarmeanlæg er ikke rentabelt med de nuværende priser. Varmepumpe Status: Varmepumpeanlæg er ikke rentabelt/uinteressant da huset er tilsluttet fjernvarme. Solceller Status: Husets arkitektur og orientering er uegnet til opsætning af solceller på taget. Oplyst varmeforbrug Udgifter inkl. moms og afgift: kr./år Forbrug: Aflæst periode: - Kommentar: Der foreligger ingen oplysninger om varmeforbrug, da huset har stået tomt i længere tid efter at det tidligere fungerede som udlejningsbolig. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1911 År for væsentlig renovering: Varme: Side 164 af 277

165 Energimærkning SIDE 7 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal i følge BBR: 120 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 120 m² Anvendelse ifølge BBR: 130 Rækkehus Kommentar til BBR-oplysninger: Der vurderes at være overensstemmelse mellem BBR og faktiske forhold. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 100 kr./gj Fast afgift på varme: 4000 kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Side 165 af 277

166 Energimærkning SIDE 8 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K [email protected] Læs mere på Side 166 af 277

167 Energimærkning SIDE 9 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Energikonsulent Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Adresse: Skrågade Nørresundby Telefon: @botjek.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret information om energikonsulenten. Side 167 af 277

168 Side 168 af 277

169 Energimærkning SIDE 1 AF 9 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jomfrusti 21 Postnr./by: 6400 Sønderborg BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Aalborg Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent. Beregnet varmeforbrug Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Lavt forbrug Forbrug: 99 GJ fjernvarme Energimærket angiver varmeforbrug under standard betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet - ikke om måden den bruges på eller om vinteren var kold eller mild Derfor kan det beregnede årsforbrug afvige fra det faktiske forbrug, som fremgår af el- og varmeregninger. Læs mere i pjecen "Sådan beregnes varmeforbruget i boligens energimærke" på Højt forbrug Kan det blive bedre? Bygningen kan forbedres, så der bruges mindre energi. Det vil gøre det billigere at bo i huset og kan gøre det mere attraktivt ved salg. Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Montering af ny modulerende A-pumpe på varmefordeling 2 Hanebåndsloft: Isolering øges til 300 mm i forbindelse med renovering 4 Skråvægge: Isolering øges til 250 mm i forbindelse med renovering 5 Uisoleret gulv mod kælder: Opsætning af 150 mm mineraluld på underside af gulv mod kælder 262 kwh el 520 kr kr. 7.7 år 3.1 GJ Fjernvarme 310 kr kr år 18 GJ Fjernvarme 1790 kr kr år 8.7 GJ Fjernvarme 870 kr kr år 6 Ydervægge isoleres indvendigt med 100 mm 16 GJ Fjernvarme 1630 kr kr år 7 Let væg mod kælder isoleres med 50 mm mineraluld i let pladekonstruktion 4.4 GJ Fjernvarme 440 kr kr år Bemærk: Side 169 af 277

170 Energimærkning SIDE 2 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Forbruget er beregnet med standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Hvis man fx har en stor familie eller holder en særlig høj temperatur i huset, bruger man som regel mere energi end konsulenten har beregnet. Jo højere det nuværende forbrug er, desto mere kan man spare med forslagene ovenfor. Der kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. Eksempel på beregning af tilbagebetalingstid: Investering = kr. Besparelse = kr. per år. Tilbagebetalingstid = 100/20 = 5 år. Hvis flere forslag gennemføres, bliver den samlede besparelse ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og isolering. Samlet besparelse - her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 5000 kr./år Samlet besparelse på el: 500 kr./år Samlet besparelse på vand: 200 kr./år Besparelser i alt: 5700 kr./år Investeringsbehov: kr. Det er som regel en god forretning at gennemføre energiforbedringer. Og jo dyrere energi bliver, desto mere tjener man på forbedringerne. Lavt energiforbrug kan også gøre en ejendom mere værd og lettere at sælge. Foruden de økonomiske fordele giver energiforbedring ofte et lunere og mindre fugtigt hus med bedre indeklima. Sidst men ikke mindst: Ved at energiforbedre begrænser man CO2-udledningen og de klimaforandringer, som truer vores fælles fremtid og som allerede rammer de mest udsatte befolkninger. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Side 170 af 277

171 Energimærkning SIDE 3 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 3 Udskiftning af toilet med standardskyl til lavt skyl 6 m³ vand 210 kr. 8 Gulv mod krybekælder oprettes terrændækkonstruktion isoleret med 300 mm polystyrol 9 Montering af forsatsrude med energirude på vinduer med forsatsglas. 11 GJ Fjernvarme 1150 kr. 2.2 GJ Fjernvarme 220 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer 1. Konklusion: Huset er et "indeliggende" rækkehus fra 1911 som fremstår uden væsentlige ændringer siden opførelsen. Der er foretaget en delvis efterisolering af tagetage for år tilbage og denne isolering har nu mange skader efter færdsel fra elektriker mv. så virkningen vurderes kraftigt nedsat. Endvidere er der udskiftet er der en del vinduer til nye dannebrogsvinduer med termorude. Et enkelt vindue mod vest på 1. sal er med energirude. Huset er blevet tilsluttet fjernvarme først i 1990erne. Der er nogle rentable forslag til forbedringer og nogle forslag som kan gennemføres i forbindelse med en renovering (som naturligt vil finde sted i forbindelse med det kommende ejerskifte). 2. Bygningsbeskrivelse: Bygningen i energimærket er et rækkehus, der er opført i Der er 114 m² opvarmet areal i bygningen. 3. Forudsætninger: Energimærket er udført efter Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3. Bygningsdata er fremkommet ved besigtigelsen samt opmåling. Da bygningen er af ældre dato er konstruktionerne i høj grad vurderet ud fra besigtigelsen samt gældende bygningsreglementer fra tidspunkter hvor bygningen er renoveret. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser af konstruktionerne. Der var adgang til alle rum ved besigtigelsen. Der forelå ingen tegninger ved besigtigelsen. Isolering i skjulte konstruktioner er oplyst af ejer og skønnet ud fra hvad der var normalt på udførelsestidspunktet. Der er boret huller i murværksfuger et par steder og der var intet der tyder på at der er foretaget en efterisolering af hulmur. Side 171 af 277

172 Energimærkning SIDE 4 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Status: Taget er sadeltag med oprindelig tagbelægning af tegl. Vandret loft er blevet efterisoleret for år tilbage med ca. 150 mm mineraluld som nu fremtræder nedtrådt/nedslidt efter færdsel af elektriker mv. Skråvægge og skunkvægge er mere eller mindre utilgængelige og er skønnet uisolerede. Forslag 2: Hanebåndsloft: Isolering øges til 300 mm mineraluld kl 37 ved en forestående tagrenovering. Eksisterende isolering bør nok fjernes helt, så man får en veltilpasset ny isolering overalt. Den skønnede pris dækker kun isoleringsarbejdet og er under forudsætning af, at fladerne bliver let tilgængelige i forbindelse med tagarbejdet. Forslag 4: Skråvægge: Isolering øges til 250 mm kl 37 ved en forestående tagrenovering. Det vil være nødvendigt at forøge konstruktionshøjden for at få plads til isoleringen. Eksisterende isolering bør nok fjernes helt, så man får en veltilpasset ny isolering overalt. Den skønnede pris dækker kun isoleringsarbejdet og er under forudsætning af, at fladerne bliver let tilgængelige i forbindelse med tagarbejdet. Ydervægge Status: Ydervægge er 45 cm murværk. Det er ikke umiddelbart til at afgøre hvordan muren er bygget op men udfra alder og tykkelse skønnes murværket at være en uisoleret hulmur med faste bindere/gennemmuring på 60 cm. Murværket vurderes således ikke at være egnet til hulmursisolering. Inde isoleringsmetode vælges bør man dog få foretaget en nærmere undersøgelse af murværkets opbygning ved udtagning af mursten (vil under alle omstændigheder være nødvendigt ved renovering af murene) Dele af ydervægge (vestvendte) er indvendigt beklædt med ældre pladebeklædninger. Forslag 6: Ydervægge isoleres indvendigt med 100 mm. Beklædninger, tapet, maling og indvendigt puds på ydervæggene fjernes. Der monteres en let stålkonstruktion indvendigt på ydervæggene, som isoleres med 100 mm mineraluld kl. 37. Den lette stålkonstruktion afsluttes med dampspærre og 13 mm gipsplade. Varmeanlægget inkl. radiatorer flyttes. Forslag 7: Let væg mod kælder/bræddevægge omkring den indvendige trappe isoleres med 50 mm i let pladekonstruktion. Isoleringstykkelsen er valgt pga. beskedne pladsforhold, men det skønnes dog vigtigt, at isoleringen genenmføres. Vinduer, døre, ovenlys mv. Status: Vinduer er en blanding af oprindelige vinduer generelt monteret med forsatsruder - enkelte små vinduer i sekundære rum (for- og baggang) uden forsatsruder og nyere dannebrogsvinduer med termoruden. Et enkelt vindue på 1. sal er med energirude. Side 172 af 277

173 Energimærkning SIDE 5 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Forslag 9: Der monteres forsatsruder med energiruder på bevarede oprindelige vinduer. En gennemgående energirude i en forsatsramme vil give en betydeligt bedre samlet U- værdi/varmeisolering på vinduet end montering af energiruder traditionelt monteret i de enkelte fag. Gulve og terrændæk Status: Gulv mod både kælder og krybekælder er oprindelige plankegulve på strøer som skønnes at ligge på et støbt dæk imellem jerndragerkonstruktion og er uisoleret. Forslag 5: Dæk over kælderen efterisoleres nedefra med 150 mm mineraluld kl. 37. Mineralulden fastholdes og kælderloftet afsluttes med plademateriale som nyt loft. I gang med rørføring under loft kan rørene evt. kasses ind i en forsænkning af loftsisoleringen. Der etableres demonterbare områder ved knudepunkter mv. Forslag 8: I kælder demonteres og bortskaffes eksisterende gulvkonstruktion. Ny gulvkonstruktion opbygges og isoleres med min. 300 mm terrænisolering kl. 38. Der bør søges egnet rådgivning inden projekteringen og udførelsen. Ventilation Ventilation Status: Der er naturlig ventilation. Varme Varmeanlæg Status: Huset er tilsluttet fjernvarme og opvarmes med radiatorer. Der er gulvvarme i nyere badeværelse på 1. sal. Varmt vand Status: Varmt vand produceres med 110 L varmtvandsbeholder, fabrikat Metro. Der er ikke cirkulation på det varme brugsvand. Fordelingssystem Status: Varmefordeling sker ved et 2-strens anlæg og med stigstrenge til 1. sal - ført indenfor klimaskærmen. Der er en tre-trins cirkulationspumpe på varmefordelingsanlægget, fabrikat Grundfos UPS med effekt på W. Armaturer Status: Armatur er med et greb i køkken og nyere bad. Armatur er med et greb i toilet. Armatur i bruser er med termostatblandingsbatteri. Side 173 af 277

174 Energimærkning SIDE 6 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Automatik Status: Radiatorerne reguleres med fremløbstermostater Pumper varme Forslag 1: Montering af ny modulerende A-pumpe på varmefordeling Vand Vand Status: Toilet er med standardskyl. Forslag 3: Udskiftning af toilet med standardskyl til lavt skyl Vedvarende energi Solceller Status: Husets arkitektur og orientering er uegnet til opsætning af solceller på taget. Oplyst varmeforbrug Udgifter inkl. moms og afgift: kr./år Forbrug: Aflæst periode: - Kommentar: Der foreligger ingen oplysninger om varmeforbrug, da huset har stået tomt i længere tid efter at det tidligere fungerede som udlejningsbolig. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1911 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal i følge BBR: 114 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Side 174 af 277

175 Energimærkning SIDE 7 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Opvarmet areal: 114 m² Anvendelse ifølge BBR: 130 Rækkehus Kommentar til BBR-oplysninger: Der vurderes at være overensstemmelse mellem BBR og faktiske forhold. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 100 kr./gj Fast afgift på varme: 3850 kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Side 175 af 277

176 Energimærkning SIDE 8 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K [email protected] Læs mere på Side 176 af 277

177 Energimærkning SIDE 9 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Energikonsulent Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Adresse: Skrågade Nørresundby Telefon: @botjek.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret information om energikonsulenten. Side 177 af 277

178 Side 178 af 277

179 Energimærkning SIDE 1 AF 9 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jomfrusti 23 Postnr./by: 6400 Sønderborg BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Aalborg Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent. Beregnet varmeforbrug Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Lavt forbrug Forbrug: 96 GJ fjernvarme Energimærket angiver varmeforbrug under standard betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet - ikke om måden den bruges på eller om vinteren var kold eller mild Derfor kan det beregnede årsforbrug afvige fra det faktiske forbrug, som fremgår af el- og varmeregninger. Læs mere i pjecen "Sådan beregnes varmeforbruget i boligens energimærke" på Højt forbrug Kan det blive bedre? Bygningen kan forbedres, så der bruges mindre energi. Det vil gøre det billigere at bo i huset og kan gøre det mere attraktivt ved salg. Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Montering af ny modulerende A-pumpe på varmefordeling 2 Hanebåndsloft: Isolering øges til 300 mm i forbindelse med renovering 4 Skråvægge: Isolering øges til 250 mm i forbindelse med renovering 5 Uisoleret gulv mod kælder: Opsætning af 150 mm mineraluld på underside af gulv mod kælder 262 kwh el 520 kr kr. 7.7 år 3.1 GJ Fjernvarme 310 kr kr år 18 GJ Fjernvarme 1790 kr kr år 8.7 GJ Fjernvarme 870 kr kr år 6 Ydervægge isoleres indvendigt med 100 mm 14 GJ Fjernvarme 1440 kr kr år 7 Let væg mod kælder isoleres med 50 mm i let pladekonstruktion. 4.4 GJ Fjernvarme 440 kr kr år Bemærk: Side 179 af 277

180 Energimærkning SIDE 2 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Forbruget er beregnet med standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Hvis man fx har en stor familie eller holder en særlig høj temperatur i huset, bruger man som regel mere energi end konsulenten har beregnet. Jo højere det nuværende forbrug er, desto mere kan man spare med forslagene ovenfor. Der kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. Eksempel på beregning af tilbagebetalingstid: Investering = kr. Besparelse = kr. per år. Tilbagebetalingstid = 100/20 = 5 år. Hvis flere forslag gennemføres, bliver den samlede besparelse ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og isolering. Samlet besparelse - her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 4800 kr./år Samlet besparelse på el: 500 kr./år Samlet besparelse på vand: 200 kr./år Besparelser i alt: 5500 kr./år Investeringsbehov: kr. Det er som regel en god forretning at gennemføre energiforbedringer. Og jo dyrere energi bliver, desto mere tjener man på forbedringerne. Lavt energiforbrug kan også gøre en ejendom mere værd og lettere at sælge. Foruden de økonomiske fordele giver energiforbedring ofte et lunere og mindre fugtigt hus med bedre indeklima. Sidst men ikke mindst: Ved at energiforbedre begrænser man CO2-udledningen og de klimaforandringer, som truer vores fælles fremtid og som allerede rammer de mest udsatte befolkninger. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Side 180 af 277

181 Energimærkning SIDE 3 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 3 Udskiftning af toilet med standardskyl til lavt skyl 6 m³ vand 210 kr. 8 Gulv mod krybekælder oprettes terrændækkonstruktion isoleret med 300 mm polystyrol 9 Montering af forsatsrude med energirude på vinduer med forsatsglas. 11 GJ Fjernvarme 1150 kr. 2.2 GJ Fjernvarme 220 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer 1. Konklusion: Huset er et "indeliggende" rækkehus fra 1911 som fremstår uden væsentlige ændringer siden opførelsen. Der er foretaget en delvis efterisolering af tagetage for år tilbage og denne isolering har nu mange skader efter færdsel fra elektriker mv. så virkningen vurderes kraftigt nedsat. Endvidere er der udskiftet er der en del vinduer til nye dannebrogsvinduer med termorude. Et enkelt vindue mod vest på 1. sal er med energirude. Huset er blevet tilsluttet fjernvarme først i 1990erne. Der er nogle rentable forslag til forbedringer og nogle forslag som kan gennemføres i forbindelse med en renovering (som naturligt vil finde sted i forbindelse med det kommende ejerskifte). 2. Bygningsbeskrivelse: Bygningen i energimærket er et rækkehus, der er opført i Der er 114 m² opvarmet areal i bygningen. 3. Forudsætninger: Energimærket er udført efter Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3. Bygningsdata er fremkommet ved besigtigelsen samt opmåling. Da bygningen er af ældre dato er konstruktionerne i høj grad vurderet ud fra besigtigelsen samt gældende bygningsreglementer fra tidspunkter hvor bygningen er renoveret. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser af konstruktionerne. Der var adgang til alle rum ved besigtigelsen. Der forelå ingen tegninger ved besigtigelsen. Isolering i skjulte konstruktioner er oplyst af ejer og skønnet ud fra hvad der var normalt på udførelsestidspunktet. Der er boret huller i murværksfuger et par steder og der var intet der tyder på at der er foretaget en efterisolering af hulmur. Side 181 af 277

182 Energimærkning SIDE 4 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Status: Taget er sadeltag med oprindelig tagbelægning af tegl. Vandret loft er blevet efterisoleret for år tilbage med ca. 150 mm mineraluld som nu fremtræder nedtrådt/nedslidt efter færdsel af elektriker mv. Skråvægge og skunkvægge er mere eller mindre utilgængelige og er skønnet uisolerede. Forslag 2: Hanebåndsloft: Isolering øges til 300 mm mineraluld kl 37 ved en forestående tagrenovering. Eksisterende isolering bør nok fjernes helt, så man får en veltilpasset ny isolering overalt. Den skønnede pris dækker kun isoleringsarbejdet og er under forudsætning af, at fladerne bliver let tilgængelige i forbindelse med tagarbejdet. Forslag 4: Skråvægge: Isolering øges til 250 mm kl 37 ved en forestående tagrenovering. Det vil være nødvendigt at forøge konstruktionshøjden for at få plades til isoleringen. Eksisterende isolering bør nok fjernes helt, så man får en veltilpasset ny isolering overalt. Den skønnede pris dækker kun isoleringsarbejdet og er under forudsætning af, at fladerne bliver let tilgængelige i forbindelse med tagarbejdet. Ydervægge Status: Ydervægge er 45 cm murværk. Det er ikke umiddelbart til at afgøre hvordan muren er bygget op men udfra alder og tykkelse skønnes murværket at være en uisoleret hulmur med faste bindere/gennemmuring på 60 cm. Murværket vurderes således ikke at være egnet til hulmursisolering. Inde isoleringsmetode vælges bør man dog få foretaget en nærmere undersøgelse af murværkets opbygning ved udtagning af mursten (vil under alle omstændigheder være nødvendigt ved renovering af murene) Dele af ydervægge (vestvendte) er indvendigt beklædt med ældre pladebeklædninger. Forslag 6: Ydervægge isoleres indvendigt med 100 mm. Beklædninger, tapet, maling og indvendigt puds på ydervæggene fjernes. Der monteres en let stålkonstruktion indvendigt på ydervæggene, som isoleres med 100 mm mineraluld kl. 37. Den lette stålkonstruktion afsluttes med dampspærre og 13 mm gipsplade. Varmeanlægget inkl. radiatorer flyttes. Forslag 7: Let væg mod kælder/bræddevægge omkring den indvendige trappe isoleres med 50 mm i let pladekonstruktion. Isoleringstykkelsen er valgt pga. beskedne pladsforhold, men det skønnes dog vigtigt, at isoleringen genenmføres. Vinduer, døre, ovenlys mv. Status: Vinduer er en blanding af oprindelige vinduer generelt monteret med forsatsruder - enkelte små vinduer i sekundære rum (for- og baggang) uden forsatsruder og nyere dannebrogsvinduer med termoruden. Et enkelt vindue på 1. sal er med energirude. Side 182 af 277

183 Energimærkning SIDE 5 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Forslag 9: Der monteres forsatsruder med energiruder på bevarede oprindelige vinduer. En gennemgående energirude i en forsatsramme vil give en betydeligt bedre samlet U- værdi/varmeisolering på vinduet end montering af energiruder traditionelt monteret i de enkelte fag. Gulve og terrændæk Status: Gulv mod både kælder og krybekælder er oprindelige plankegulve på strøer som skønnes at ligge på et støbt dæk imellem jerndragerkonstruktion og er uisoleret. Forslag 5: Dæk over kælderen efterisoleres nedefra med 150 mm mineraluld kl. 37. Mineralulden fastholdes og kælderloftet afsluttes med plademateriale som nyt loft. I gang med rørføring under loft kan rørene evt. kasses ind i en forsænkning af loftsisoleringen. Der etableres demonterbare områder ved knudepunkter mv. Forslag 8: I kælder demonteres og bortskaffes eksisterende gulvkonstruktion. Ny gulvkonstruktion opbygges og isoleres med min. 300 mm terrænisolering kl. 38. Der bør søges egnet rådgivning inden projekteringen og udførelsen. Ventilation Ventilation Status: Der er naturlig ventilation. Varme Varmeanlæg Status: Huset er tilsluttet fjernvarme og opvarmes med radiatorer. Der er gulvvarme i nyere badeværelse på 1. sal. Varmt vand Status: Varmt vand produceres med 110 L varmtvandsbeholder, fabrikat Metro. Der er ikke cirkulation på det varme brugsvand. Fordelingssystem Status: Varmefordeling sker ved et 2-strens anlæg og med stigstrenge til 1. sal - ført indenfor klimaskærmen. Der er en tre-trins cirkulationspumpe på varmefordelingsanlægget, fabrikat Grundfos UPS med effekt på W. Armaturer Status: Armatur er med et greb i køkken og bad. Armatur er med to greb i toilet. Armatur i bruser er med termostatblandingsbatteri. Side 183 af 277

184 Energimærkning SIDE 6 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Automatik Status: Radiatorerne reguleres med fremløbstermostater Pumper varme Forslag 1: Montering af ny modulerende A-pumpe på varmefordeling Vand Vand Status: Toilet er med 2 skyl. Forslag 3: Udskiftning af toilet med standardskyl til lavt skyl Vedvarende energi Solceller Status: Husets arkitektur og orientering er uegnet til opsætning af solceller på taget. Oplyst varmeforbrug Udgifter inkl. moms og afgift: kr./år Forbrug: Aflæst periode: - Kommentar: Der foreligger ingen oplysninger om varmeforbrug, da huset har stået tomt i længere tid efter at det tidligere fungerede som udlejningsbolig. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1911 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal i følge BBR: 114 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Side 184 af 277

185 Energimærkning SIDE 7 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Opvarmet areal: 114 m² Anvendelse ifølge BBR: 130 Rækkehus Kommentar til BBR-oplysninger: Der vurderes at være overensstemmelse mellem BBR og faktiske forhold. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 100 kr./gj Fast afgift på varme: 3850 kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Side 185 af 277

186 Energimærkning SIDE 8 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K [email protected] Læs mere på Side 186 af 277

187 Energimærkning SIDE 9 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Energikonsulent Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Adresse: Skrågade Nørresundby Telefon: @botjek.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret information om energikonsulenten. Side 187 af 277

188 Side 188 af 277

189 Energimærkning SIDE 1 AF 9 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jomfrusti 25 Postnr./by: 6400 Sønderborg BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Aalborg Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent. Beregnet varmeforbrug Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Lavt forbrug Forbrug: 118 GJ fjernvarme Energimærket angiver varmeforbrug under standard betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet - ikke om måden den bruges på eller om vinteren var kold eller mild Derfor kan det beregnede årsforbrug afvige fra det faktiske forbrug, som fremgår af el- og varmeregninger. Læs mere i pjecen "Sådan beregnes varmeforbruget i boligens energimærke" på Højt forbrug Kan det blive bedre? Bygningen kan forbedres, så der bruges mindre energi. Det vil gøre det billigere at bo i huset og kan gøre det mere attraktivt ved salg. Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Montering af ny modulerende A-pumpe på varmefordelingsanlæg. 2 Lodret skunk: Isolering øges til 300 mm ved tagrenovering 3 Skråvægge: Isolering øges til 250 mm i forbindelse med tagrenovering 4 Hanebåndsloft: Isolering øges til 300 mm ved tagrenovering 5 Vandret skunk: Isolering øges til 300 mm ved tagrenovering 6 Uisoleret gulv mod kælder: Opsætning af 150 mm mineraluld på underside af gulv mod kælder 262 kwh el 520 kr kr. 7.7 år 1.4 GJ Fjernvarme 140 kr kr. 8.2 år 16 GJ Fjernvarme 1640 kr kr år 3.5 GJ Fjernvarme 350 kr kr år 0.7 GJ Fjernvarme 70 kr kr år 9 GJ Fjernvarme 900 kr kr. 33 år 7 Ydervægge isoleres indvendigt med 100 mm 33 GJ Fjernvarme 3290 kr kr år Side 189 af 277

190 Energimærkning SIDE 2 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg mineraluld i forsatsvæg. Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Forbruget er beregnet med standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Hvis man fx har en stor familie eller holder en særlig høj temperatur i huset, bruger man som regel mere energi end konsulenten har beregnet. Jo højere det nuværende forbrug er, desto mere kan man spare med forslagene ovenfor. Der kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. Eksempel på beregning af tilbagebetalingstid: Investering = kr. Besparelse = kr. per år. Tilbagebetalingstid = 100/20 = 5 år. Hvis flere forslag gennemføres, bliver den samlede besparelse ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og isolering. Samlet besparelse - her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 6400 kr./år Samlet besparelse på el: 500 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: 6900 kr./år Investeringsbehov: kr. Det er som regel en god forretning at gennemføre energiforbedringer. Og jo dyrere energi bliver, desto mere tjener man på forbedringerne. Lavt energiforbrug kan også gøre en ejendom mere værd og lettere at sælge. Foruden de økonomiske fordele giver energiforbedring ofte et lunere og mindre fugtigt hus med bedre indeklima. Sidst men ikke mindst: Ved at energiforbedre begrænser man CO2-udledningen og de klimaforandringer, som truer vores fælles fremtid og som allerede rammer de mest udsatte befolkninger. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Side 190 af 277

191 Energimærkning SIDE 3 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 8 Stuegulv over krybekælder opbrydes og isoleres m. 300 mm polystyren. Ny gulvkonstruktion opbygges. 9 Der monteres forsatsruder med energirude på vinduer med et lag glas og termoglas. 12 GJ Fjernvarme 1230 kr. 3.1 GJ Fjernvarme 310 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer 1. Konklusion: Huset er et enderækkehus fra 1911 der kun i mindre omfang er ændret siden opførelsen. Der er foretaget en delvis efterisolering af tagetage for år tilbage og denne isolering har nu mange skader efter færdsel fra elektriker mv. så virkningen vurderes kraftigt nedsat. Desuden er der udskiftet nogle vinduer til nyere dannebrogsvinduer med termoruder og der er monteret energiruder flere steder mod vest. Huset er blevet tilsluttet fjernvarme først i 1990erne. Der er nogle rentable forslag til forbedringer og nogle forslag som kan gennemføres i forbindelse med en renovering som naturlig vil finde sted i forbindelse med det kommende ejerskifte. 2. Bygningsbeskrivelse: Bygningen i energimærket er et enderækkehus, der er opført i Der er 120 m² opvarmet areal i bygningen. 3. Forudsætninger: Energimærket er udført efter Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3. Bygningsdata er fremkommet ved besigtigelsen samt opmåling. Da bygningen er af ældre dato er konstruktionerne i høj grad vurderet ud fra besigtigelsen samt gældende bygningsreglementer fra tidspunkter hvor bygningen er renoveret. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser af konstruktionerne. Der var adgang til alle rum ved besigtigelsen. Der forelå ingen tegninger ved besigtigelsen. Isolering i skjulte konstruktioner er oplyst af ejer og skønnet ud fra hvad der var normalt på udførelsestidspunktet. Der er boret huller i murværksfuger et par steder og der var intet der tyder på at der er foretaget en efterisolering af hulmur. Side 191 af 277

192 Energimærkning SIDE 4 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Status: Taget er sadeltag med oprindelig tagbelægning af tegl. Vandret loft, lodret og vandret skunk er isoleret med mm mineraluld, som dog er nedtrådt og beskadiget/med mangler flere steder, så virkningen skønnes reduceret en del. Skråvægge skønnes at være blevet efterisoleret med mm mineraluld i en skønnet andel som har kunnet "nås" fra tilgængeligt loft. Øvrige skråvægge skønnes uisolerede. Forslag 2: Lodret skunk: Isolering øges til 300 mm kl 37 ved en forestående tagrenovering. Den skønnede pris dækker kun isoleringsarbejdet og er under forudsætning af, at fladerne bliver let tilgængelige i forbindelse med tagarbejdet. Forslag 3: Skråvægge: Isolering øges til 250 mm kl 37 ved en forestående tagrenovering. Det vil være nødvendigt at forøge konstruktionshøjden for at få plads til isoleringen. Den skønnede pris dækker kun isoleringsarbejdet og er under forudsætning af, at fladerne bliver let tilgængelige i forbindelse med tagarbejdet. Forslag 4: Hanebåndsloft: Isolering øges til 300 mm mineraluld kl 37 ved en forestående tagrenovering. Den skønnede pris dækker kun isoleringsarbejdet og er under forudsætning af, at fladerne bliver let tilgængelige i forbindelse med tagarbejdet. Forslag 5: Vandret skunk: Isolering øges til 300 mm kl 37 ved en forestående tagrenovering. Den skønnede pris dækker kun isoleringsarbejdet og er under forudsætning af, at fladerne bliver let tilgængelige i forbindelse med tagarbejdet. Ydervægge Status: Ydervægge er 45 cm murværk. Det er ikke umiddelbart til at afgøre hvordan muren er bygget op men udfra alder og tykkelse skønnes murværket at være en uisoleret hulmur med faste bindere/gennemmuring på 60 cm. Murværket vurderes således ikke at være egnet til hulmursisolering. Inde isoleringsmetode vælges bør man dog få foretaget en nærmere undersøgelse af murværkets opbygning ved udtagning af mursten (vil under alle omstændigheder være nødvendigt ved renovering af murene) Dele af ydervægge (vestvendte) er indvendigt beklædt med ældre pladebeklædninger. Forslag 7: Ydervægge isoleres indvendigt med 100 mm. Beklædninger, tapet, maling og indvendigt puds på ydervæggene fjernes. Der monteres en let stålkonstruktion indvendigt på ydervæggene, som isoleres med 100 mm mineraluld kl. 37. Den lette stålkonstruktion afsluttes med dampspærre og 13 mm gipsplade. Varmeanlægget inkl. radiatorer flyttes. Vinduer, døre, ovenlys mv. Status: Vinduer er en blanding af oprindelige vinduer generelt monteret med forsatsruder - enkelte Side 192 af 277

193 Energimærkning SIDE 5 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg små vinduer i sekundære rum (for- og baggang) uden forsatsruder og nyere dannebrogsvinduer med termoruden. Et enkelt vindue på 1. sal er med energirude. Forslag 9: Der monteres forsatsruder med energiruder på bevarede oprindelige vinduer. En gennemgående energirude i en forsatsramme vil give en betydeligt bedre samlet U- værdi/varmeisolering på vinduet end montering af energiruder traditionelt monteret i de enkelte fag. Gulve og terrændæk Status: Gulv mod både kælder og krybekælder er oprindelige plankegulve på strøer som skønnes at ligge på et støbt dæk imellem jerndragere. konstruktion skønnes at være uisoleret. Forslag 6: Dæk over kælderen efterisoleres nedefra med 150 mm mineraluld kl. 37. Mineralulden fastholdes og kælderloftet afsluttes med plademateriale som nyt loft. I gang med rørføring under loft kan rørene evt. kasses ind i en forsænkning af loftsisoleringen. Der etableres demonterbare områder ved knudepunkter mv. Forslag 8: I kælder demonteres og bortskaffes eksisterende gulvkonstruktion. Ny gulvkonstruktion opbygges og isoleres med min. 300 mm terrænisolering kl. 38. Der bør søges egnet rådgivning inden projekteringen og udførelsen. Ventilation Ventilation Status: Der er naturlig ventilation. Varme Varmeanlæg Status: Huset er tilsluttet fjernvarme og opvarmes med radiatorer. Varmt vand Status: Varmt vand produceres med 110 L varmtvandsbeholder, fabrikat Metro. Der er ikke cirkulation på det varme brugsvand. Fordelingssystem Status: Varmefordeling sker ved et 2-strengs anlæg. Rør er ført under loft i kælder og i gulvkonstruktion og med stigstrenge til 1. sal - ført indenfor klimaskærmen. Der er en tre-trins cirkulationspumpe på varmefordelingsanlægget, fabrikat Grundfos UPS med effekt på W. Armaturer Status: Armatur er med et greb i køkken. Side 193 af 277

194 Energimærkning SIDE 6 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Armatur ved badekar er et termostatblandingsbatteri og badeværelse. Automatik Status: Radiatorerne reguleres med fremløbstermostater Pumper varme Forslag 1: Montering af ny modulerende A-pumpe på varmefordeling Vand Vand Status: Toilet er med dobbeltskyl. Vedvarende energi Solvarme Status: Solvarmeanlæg er ikke rentabelt med de nuværende priser. Varmepumpe Status: Varmepumpeanlæg er ikke rentabelt/uinteressant da huset er tilsluttet fjernvarme. Solceller Status: Husets arkitektur og orientering er uegnet til opsætning af solceller på taget. Oplyst varmeforbrug Udgifter inkl. moms og afgift: kr./år Forbrug: Aflæst periode: - Kommentar: Der foreligger ingen oplysninger om varmeforbrug, da huset har stået tomt i længere tid efter at det tidligere fungerede som udlejningsbolig. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1911 År for væsentlig renovering: Side 194 af 277

195 Energimærkning SIDE 7 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Varme: Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal i følge BBR: 120 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 120 m² Anvendelse ifølge BBR: 130 Rækkehus Kommentar til BBR-oplysninger: Der vurderes at være overensstemmelse mellem BBR og faktiske forhold. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 100 kr./gj Fast afgift på varme: 4000 kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Side 195 af 277

196 Energimærkning SIDE 8 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K [email protected] Læs mere på Side 196 af 277

197 Energimærkning SIDE 9 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Energikonsulent Energikonsulent: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg Adresse: Skrågade Nørresundby Telefon: @botjek.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret information om energikonsulenten. Side 197 af 277

198 Side 198 af 277

199 Rapport over bygningsfagligt tilsyn 2010 ved 426 BEBOELSESEJENDOMMEN, JOMFRUSTIEN 19-25, SØNDERBORG Etablissement: 426 BEBOELSESEJENDOMMEN, JOMFRUSTIEN 19-25, SØNDERBORG Adresse: JOMFRUSTIEN Sønderborg Etab. ansvarlig: Telefon: Anlæg og bygningers kvalitetsmål og status: Mål B/3 C/16 D/1 b c d e Status Anlæg og bygningers samlede ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov: kr ,- ekskl. moms Energimærker med en tilbagebetalingstid på under 5 år: kr. 0,- ekskl. moms Anlæg og bygningers samlede efterslæb 2006 til udførelse i 2011 kr. 0,- ekskl. moms Anlæg og bygningers samlede budget ekskl. moms (ekskl. efterslæbsopgaver 2006) Anlæg og bygningers samlede budget for alle efterslæbsopgaver 2006 ekskl. moms Historisk oversigt: Etableret år: Bebygget areal, i alt: Antal bygninger: Klassificering: Gruppe 1 bygninger er ikke omfattet af dette syn (fredede bygninger). Gruppe 2: Note: Forrige syn: Gruppe 2.: Aktuelt syn: Gruppe 2.: Juni 2010 Synet blev gennemført af: OBK Jan Møller Pedersen og BSK Henrik Rosenørn Møller Side 1 af 58 Side 199 af 277

200 Indholdsfortegnelse FBEs generelle oplysninger... 5 Kvalitetsmål... 5 Kvalitetsstatus... 5 Vedligehold består af 3 overordnede typer indsatser:... 6 Projektkategorier... 7 Beskrivelse af projektkategorier... 7 Kategorier... 8 Anlæg og bygningers samlede budget, fordelt pr. år (ekskl. efterslæbsopgaver 2006) Anlæg og bygningers samlede efterslæb 2006, samt ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov Anlæg og bygningers samlede budget, opdelt i hovedgrupper (ekskl. efterslæbsopgaver 2006) Anlæg og bygningers samlede efterslæb 2006, samt ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov 2011, opdelt i hovedgrupper Bilag Anlægs og bygningsoversigter og aktivitetslister på hvert anlæg og bygning for hele etablissementet Oversigt ANL A9999 Diverse anlæg Aktivitetsliste ANL A9999 Diverse anlæg Oversigt ANL B9999 Varmeforsyningsanlæg Aktivitetsliste ANL B9999 Varmeforsyningsanlæg Oversigt ANL C9999 Signalanlæg Aktivitetsliste ANL C9999 Signalanlæg Oversigt ANL E9999 Elforsyningsanlæg Aktivitetsliste ANL E9999 Elforsyningsanlæg Oversigt ANL F9999 Flyfelt Aktivitetsliste ANL F9999 Flyfelt Oversigt ANL G9999 Kystsikring Aktivitetsliste ANL G9999 Kystsikring Side 2 af 58 Side 200 af 277

201 Oversigt ANL H9999 Hegn Aktivitetsliste ANL H9999 Hegn Oversigt ANL I9999 Miljøanlæg Aktivitetsliste ANL I9999 Miljøanlæg Oversigt ANL J9999 Vejanlæg Aktivitetsliste ANL J9999 Vejanlæg Oversigt ANL K9999 Kajanlæg Aktivitetsliste ANL K9999 Kajanlæg Oversigt ANL L9999 Kloakanlæg Aktivitetsliste ANL L9999 Kloakanlæg Oversigt ANL M9999 Master Aktivitetsliste ANL M9999 Master Oversigt ANL R9999 Rensningsanlæg Aktivitetsliste ANL R9999 Rensningsanlæg Oversigt ANL S9999 Skydeanlæg Aktivitetsliste ANL S9999 Skydeanlæg Oversigt ANL T9999 Brændstofanlæg Aktivitetsliste ANL T9999 Brændstofanlæg Oversigt ANL U9999 Udv. idrætsfacilitet Aktivitetsliste ANL U9999 Udv. idrætsfacilitet Oversigt ANL V9999 Vandforsyningsanlæg Aktivitetsliste ANL V9999 Vandforsyningsanlæg Oversigt ANL W9999 Vandløb Aktivitetsliste ANL W9999 Vandløb Oversigt BYG 1 Bolig Aktivitetsliste BYG 1 Bolig Side 3 af 58 Side 201 af 277

202 Oversigt BYG 4 Cykelskur Aktivitetsliste BYG 4 Cykelskur Side 4 af 58 Side 202 af 277

203 FBEs generelle oplysninger Kvalitetsmål Kvalitetsstatus Gruppe 1 bygninger fredede og bevaringsværdige bygninger. Gruppe 2 bygninger omfatter bygninger, der ikke tilhører gruppe 1. Kategori A Forsvaret tillægger anvendelsen af bygningen, anlægget og arealet højeste prioritet. Bygningen, anlægget og arealet skal vedligeholdes optimalt. Bygningen, anlægget og arealet skal fremstå som et aktiv for Forsvarets omdømme og anseelse. Kategori B Forsvaret tillægger anvendelsen af bygningen, anlægget og arealet høj prioritet. Bygningen, anlægget og arealet skal vedligeholdes til som bygget med fradrag af uundgåeligt slid. Der foretages forebyggende vedligehold og den investerede kapital opretholdes. Kvalitetsstatus a Ingen synlige skader eller mangler. Fremstår som ny, som forventet i forhold til alder. Kvalitetsstatus b Fungerer efter hensigten. Intet øjeblikkeligt påkrævet. Kvalitetsstatus c Begyndende skader/mangler. Indsats påkrævet. Kvalitetsstatus d Afventer opretning/nedrivning. Ingen fare for sikkerhed, sundhed, miljø. Kvalitetsstatus e Fare for sikkerhed, sundhed, miljø. Akut indsats. Kategori C Forsvaret tillægger anvendelsen af bygningen, anlægget og arealet prioritet. Bygningen, anlægget og arealet skal vedligeholdes efter sin anvendelse. Der foretages afhjælpende vedligehold og den investerede kapital må vige indtil oprettende vedligehold bliver gennemført. Kategori D Forsvaret tillægger ikke bygningen, anlægget og arealet høj prioritet. Bygningen, anlægget og arealet må ikke udgøre en sikkerheds-, sundheds- eller miljørisiko Side 5 af 58 Side 203 af 277

204 FBEs generelle oplysninger Vedligehold består af 3 overordnede typer indsatser: Prioritet 1, forebyggende (F) omfatter gentagne planlagte aktiviteter som f.eks. maling rensning, rengøring og partiel udskiftning af bygningskomponenter. Prioritet 2, oprettende (O) er en samlet udskiftning af bygningsdele og skal gennemføres uanset om det løbende forebyggende vedligehold er udført bedst muligt. Genopretningsarbejder kan være udskiftning af vinduer, døre, tage og dele af tekniske installationer. Mangelfuldt forebyggende vedligehold reducerer bygningsdelenes levetid og fremrykker tidspunktet for oprettende vedligehold. Afhjælpende vedligehold (A) er pludseligt opståede skader som ofte skal udbedres straks af hensyn til bygningen og dermed bevare dens værdi. Pludselige skader kan være nedbrud af tekniske installationer, samt storm- og vandskader. Side 6 af 58 Side 204 af 277

205 FBEs generelle oplysninger Projektkategorier Beskrivelse af projektkategorier, fortsat Ved prioritet 1: Ved Prioritet 2: Registreringskoder: Arb.miljø AB Arb. Miljø Brandsikring Brandsikring BR Brandsikring Efterslæb Efterslæb EF Efterslæb Energi Energi EN Energi Energimærke Energimærke MÆ Energimærke Flysik Flysik FL Flysik Indv.install. Indv.vedl.h. Klimaskærm Miljø Udv.vedl.h. Indv.install. INS Indv.install. Indv.vedl.h. INV Indv.vedl.h. Klimaskærm KL Klimaskærm Miljø MI Miljø Sikring SI Sikring Udv.vedl.h. UDV Udv.vedl.h. Energimærke Energimærke er opgaver iht. Energimærkning med en rentabel tilbagebetalingstid på max. 5 år. Flysik Flysikring er opgaver, der tilsikrer en minimal risiko for skader på fly. Indv.instal. Indvendige installationer er vedligeholdelse af alle indvendige tekniske installationer. Indv.vedl.h. Indvendig vedligeholdelse er vedligeholdelse af indvendige overflader. Beskrivelse af projektkategorier Arb.miljø Arbejdsmiljø er opgaver iht. APV-handleplan eller AT-vejledning. Brandsikring Brandsikring er opgaver, der tilsikrer en minimal risiko for opstart/spredning af brand. Efterslæb 2006 Efterslæb fra 2006, som endnu ikke er udført. Energi Energi iht. Energihandlingsplan og forslag til engergibesparende foranstaltninger. Klimaskærm Klimaskærm er vedligeholdelse af udvendige overflader, der danner klimaskærmen på en bygning. Miljø Miljø er opgaver iht. miljøhandleplan samt opgaver, der giver reduktion i vandforbrug/spilde vandsmængder. Sikring Sikring er opgaver iht. Sikringsplan for bygning/anlæg eller område. Udv.vedl.h. Udvendig vedligeholdelse er vedligeholdelse af udvendige overflaer (ikke klimaskærm) samt ledningsanlæg. Side 7 af 58 Side 205 af 277

206 KATEGORIOVERSIGT Politisk niveau (udmelding om ønsket kvalitet) iht. FBE Bestemmelser kapitel 6, bilag 2 Kategorier Kategorier Bygning Særlige bygninger (specifikke) A Anlæg Særlige anlæg (specifikke) A Bygning Bolig / tjeneste / leje B Bygning Belægning / mandskabs / kvarterer B Bygning Cafeteria / forplejning / marketenderi B Bygning Flyvekontroltårn B Bygning Fredet bygning (gr. 1) B Bygning Infirmeri B Bygning Operative bunkersanlæg B Bygning Pistolskydebane B Bygning Særligt bevaringsværdig bygning (gr. 1) B Bygning Taktisk træner / taktikskole B Bygning Undervisning B Anlæg Fredet anlæg (gr. 1) B Anlæg International lejr B Anlæg Skydebaneanlæg B Anlæg Start- og rullebane B Bygning Administration / kontor / tegnestuer C Bygning Affaldsbygning C Bygning Ammunitionsmagasiner C Bygning Beskyttelsesrum C Bygning Brand- og redning C Bygning Brandmaterielbygning C Bygning Bremseprøve anlæg C Bygning Brinthus C Bygning Bygn. for kompr C Bygning Bygn. for luftflasker C Bygning Bygn. for sandblæsning C Bygning Bygn. for UHF pejler C Bygning Bygning for brandfarlige væsker C Bygning Bygning til nødelværk / trafo C Bygning Bådeskur C Bygning Container C Bygning De-icer tankanlæg C Bygning Depot / lager / lagerhal /arkiver C Bygning Depot for olietromler C Bygning Eskadrillebunker C Bygning Filter- / pumpehus C Bygning Flightline bunker C Bygning Flyshelter / autoshelter / hangar C Bygning Folkelokale C Bygning Fototjeneste / -laboratorium C Bygning Fritidsbygning C Bygning Galvanoværksted C Bygning Garage C Bygning Halveskadrillebygning C Bygning Hundegård / -skole C Bygning Idrætsbygning C Bygning Jernaffaldsbygning C Bygning Jordudstyrsbygning C Bygning Kajskur (flådestation) C Bygning Kirkesal C Bygning Koblingsstation C Bygning Kommandobygning C Bygning Krydsfelt C Bygning Kuglefangerhus v. skydebane C Bygning LOX-bygning C Bygning Manøvrehus C Bygning Maskinvaskeri C Bygning Messe C Bygning Motorprøvestand C Bygning Nødspærringshus C Side 8 af 58 Side 206 af 277

207 Kategorier, fortsat Kategorier Kategorier Bygning Olieaffaldsdepot C Bygning Varme- /kraftvarmecentral C Bygning Olielager C Bygning Vaske- og smørehal C Bygning Overdækket bombegrav C Bygning Værksted C Bygning Pansergarage C Bygning Våbendepot C Bygning Panserværksted C Bygning Åben garage C Bygning Pavillon C Anlæg Branddamme, overfladebassiner etc. C Bygning Plads for tromler C Anlæg Branddamme, overfladebassiner etc. C Bygning Pudse- og tørrestuebygning C Anlæg Elforsyning, distributionsanlæg C Bygning Pumpestation C Anlæg Fjernvarme, distributionsanlæg C Bygning Rensehus C Anlæg Gasledning, distributionsanlæg C Bygning Romney-hal C Anlæg Hegn og mure C Bygning RRB-depot/værksted C Anlæg Kajanlæg C Bygning Runway Control Pit C Anlæg Kloakanlæg C Bygning Sandskur C Anlæg Miljøplads C Bygning Skarnkasseplads C Anlæg Vandforsyning, distributionsanlæg C Bygning Skiveværksted C Anlæg Vaskeplads C Bygning Skur for hydtester C Anlæg Veje og pladser C Bygning Skur på miljøplads C Terræn Øvelsesplads/Skyde terræn C Bygning Skydesimulator C Bygning Skydestilling C Bygning ABC-øvelse D Bygning Spisefaciliteter C Bygning Carport til bolig D Bygning Sprøjtemalerværksted C Bygning Eternitskur D Bygning Standplads på indskydning C Bygning Ikke operative bunkersanlæg D Bygning Tankanlæg C Bygning Kondemnabel bygning D Bygning Tankvogns-shelter C Bygning Læ- og redskabsskur D Bygning Teknisk central / kedelcentral C Bygning Nærkamphus D Bygning Toilet C Bygning Sanitetsbunker (infirmeri) D Bygning Trykforøgerstation C Bygning Skur / overdækning / halvtag / cykelskur D Bygning Udhus til bolig C Bygning Skurvogn D Bygning Vagt og arrest / vagtpavillon / portvagt C Bygning Udhus D Bygning Vandværk / nødvandværk C Anlæg Kondemnabelt anlæg D Side 9 af 58 Side 207 af 277

208 Anlæg og bygningers samlede budget, fordelt pr. år (ekskl. efterslæbsopgaver 2006) Etablissement: 426 BEBOELSESEJENDOMMEN, JOMFRUSTIEN 19-25, SØNDERBORG Tidsrum Fra Til SFB Alle Aktivitetstyper Vedligehold/Drift Prioritet Alle Konto Alle Kvalitetsmål Alle Kvalitetsstatus Alle Anlæg/bygning ANL-A9999 Diverse anlæg ANL-B9999 Varmeforsyningsanlæg ANL-C9999 Signalanlæg ANL-E9999 Elforsyningsanlæg ANL-F9999 F lyfelt ANL-G9999 Kystsi kring ANL-H9999 Hegn ANL-I9999 Miljøanlæg ANL-J9999 Vejanlæg ANL-K9999 Kajanlæg ANL-L9999 Kloaka nlæg ANL-M9999 M aster ANL-R9999 Rensningsanlæg ANL-S9999 Skydeanlæg ANL-T9999 Brændstofa nlæg ANL-U9999 Udv. idrætsfacilitet ANL-V9999 Vandforsyningsanlæg ANL-W9999 Vandløb BYG- 1 Bolig BYG- 4 Cyke lskur Sum: Side 10 af 58 Side 208 af 277

209 Anlæg og bygningers samlede efterslæb 2006, samt ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov 2011 Etablissement: 426 BEBOELSESEJENDOMMEN, JOMFRUSTIEN 19-25, SØNDERBORG Tidsrum Fra Til SFB Alle Aktivitetstyper Vedligehold/Drift Prioritet Alle Konto Alle Kvalitetsmål Alle Kvalitetsstatus Alle Anlæg/bygning Efterslæb 2006 til udførelse i 2011 Ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov til udførelse i 2011 ANL-A9999 Diverse anlæg 0 0 ANL-B9999 Varmeforsyningsanlæg 0 0 ANL-C9999 Signalanlæg 0 0 ANL-E9999 Elforsyningsanlæg 0 0 ANL-F9999 Flyfelt 0 0 ANL-G9999 Kystsikring 0 0 ANL-H9999 Hegn 0 0 ANL-I9999 Miljøanlæg 0 0 ANL-J9999 Vejanlæg 0 0 ANL-K9999 Kajanlæg 0 0 ANL-L9999 Kloakanlæg 0 0 ANL-M9999 Master 0 0 ANL-R9999 Rensningsanlæg 0 0 ANL-S9999 Skydeanlæg 0 0 ANL-T9999 Brændstofanlæg 0 0 ANL-U9999 Udv. idrætsfacilitet 0 0 ANL-V9999 Vandforsyningsanlæg 0 0 ANL-W9999 Vandløb 0 0 BYG- 1 Bolig BYG- 4 Cykelskur 0 0 Sum: Side 11 af 58 Side 209 af 277

210 Anlæg og bygningers samlede budget, opdelt i hovedgrupper (ekskl. efterslæbsopgaver 2006) Etablissement: 426 BEBOELSESEJENDOMMEN, JOMFRUSTIEN 19-25, SØNDERBORG Tidsrum Fra Til SFB Alle Aktivitetstyper Vedligehold/Drift Prioritet Alle Konto Alle Kvalitetsmål Alle Kvalitetsstatus Alle Sfb Hovedgrupper Fundamenter, bygning Ydervægge Indervægge Dæk Trapper og ramper Tage Ydervægge komplettering Indervægge komplettering Tage, komplettering Udvendige vægoverflader Indvendige vægoverflader Dæk og gulve overflader Lofter, overflader Altaner, overflader Tage, overflader Øvrige overflader, bygning Afløb og sanitet Vand (koldt vand, varmt vand, behandlet vand) 55.0 Køling Varme Ventilation Øvrige VVS-anlæg, bygning Højspænding Lavspænding Elektronik og svagstrøm Side 12 af 58 Side 210 af 277

211 81.0 Fælles, øvrige Sum: Side 13 af 58 Side 211 af 277

212 Anlæg og bygningers samlede efterslæb 2006, samt ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov 2011, opdelt i hovedgrupper Etablissement: 426 BEBOELSESEJENDOMMEN, JOMFRUSTIEN 19-25, SØNDERBORG Tidsrum Fra Til SFB Alle Aktivitetstyper Vedligehold/Drift Prioritet Alle Konto Alle Kvalitetsmål Alle Kvalitetsstatus Alle Sfb Hovedgrupper Efterslæb 2006 til udførelse i 2011 Ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov til udførelse i Fundamenter, bygning Ydervægge Indervægge Dæk Trapper og ramper Tage Ydervægge komplettering Indervægge komplettering Tage, komplettering Udvendige vægoverflader Indvendige vægoverflader Dæk og gulve overflader Lofter, overflader Altaner, overflader Tage, overflader Øvrige overflader, bygning Afløb og sanitet Vand (koldt vand, varmt vand, 0 0 behandlet vand) 55.0 Køling Varme Ventilation Øvrige VVS-anlæg, bygning Højspænding Lavspænding Elektronik og svagstrøm 0 0 Side 14 af 58 Side 212 af 277

213 81.0 Fælles, øvrige 0 0 Sum: Side 15 af 58 Side 213 af 277

214 Bilag - Anlægs- og bygningsoversigter og aktivitetslister på hvert anlæg og bygning for hele etablissementet På de følgende sider vises oversigter og aktivitetslister for hvert anlæg/bygning på etablissementet: 426 BEBOELSESEJENDOMMEN, JOMFRUSTIEN 19-25, SØNDERBORG Side 16 af 58 Side 214 af 277

215 Oversigt ANL-A9999 Diverse anlæg Anlæg/bygning: ANL-A9999 Diverse anlæg Anvendelse: Opført år: Etager: Bebygget areal: Kvalitetsmål: C Kvalitetsstatus: Hvor ingen er angivet Budget for ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov: Kr. 0,- ekskl. moms Energimærker med en tilbagebetalingstid på under 5 år: Kr. 0,- ekskl. moms Efterslæb 2006 til udførelse i 2011: Kr. 0,- ekskl. moms Budget , ekskl. moms ekskl. efterslæb 2006: Budget for efterslæbsopgaver for , ekskl. moms: Side 17 af 58 Side 215 af 277

216 Aktivitetsliste ANL-A9999 Diverse anlæg Anlæg/bygning: ANL-A9999 Diverse anlæg Tidsrum Fra Til SFB Alle Aktivitetstyper Vedligehold/Drift Prioritet Alle Konto Alle Kvalitetsmål Alle Kvalitetsstatus Alle Sfb Bygningdel Komponent Kvalitets mål Kvalitets status Aktivitet Beskrivelse Pris Interval Prioritet Dato Faggruppe Side 18 af 58 Side 216 af 277

217 Oversigt ANL-B9999 Varmeforsyningsanlæg Anlæg/bygning: ANL-B9999 Varmeforsyningsanlæg Anvendelse: Opført år: Etager: Bebygget areal: Kvalitetsmål: C Kvalitetsstatus: Hvor ingen er angivet Budget for ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov: Kr. 0,- ekskl. moms Energimærker med en tilbagebetalingstid på under 5 år: Kr. 0,- ekskl. moms Efterslæb 2006 til udførelse i 2011: Kr. 0,- ekskl. moms Budget , ekskl. moms ekskl. efterslæb 2006: Budget for efterslæbsopgaver for , ekskl. moms: Side 19 af 58 Side 217 af 277

218 Aktivitetsliste ANL-B9999 Varmeforsyningsanlæg Anlæg/bygning: ANL-B9999 Varmeforsyningsanlæg Tidsrum Fra Til SFB Alle Aktivitetstyper Vedligehold/Drift Prioritet Alle Konto Alle Kvalitetsmål Alle Kvalitetsstatus Alle Sfb Bygningdel Komponent Kvalitets mål Kvalitets status Aktivitet Beskrivelse Pris Interval Prioritet Dato Faggruppe Side 20 af 58 Side 218 af 277

219 Oversigt ANL-C9999 Signalanlæg Anlæg/bygning: ANL-C9999 Signalanlæg Anvendelse: Opført år: Etager: Bebygget areal: Kvalitetsmål: C Kvalitetsstatus: Hvor ingen er angivet Budget for ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov: Kr. 0,- ekskl. moms Energimærker med en tilbagebetalingstid på under 5 år: Kr. 0,- ekskl. moms Efterslæb 2006 til udførelse i 2011: Kr. 0,- ekskl. moms Budget , ekskl. moms ekskl. efterslæb 2006: Budget for efterslæbsopgaver for , ekskl. moms: Side 21 af 58 Side 219 af 277

220 Aktivitetsliste ANL-C9999 Signalanlæg Anlæg/bygning: ANL-C9999 Signalanlæg Tidsrum Fra Til SFB Alle Aktivitetstyper Vedligehold/Drift Prioritet Alle Konto Alle Kvalitetsmål Alle Kvalitetsstatus Alle Sfb Bygningdel Komponent Kvalitets mål Kvalitets status Aktivitet Beskrivelse Pris Interval Prioritet Dato Faggruppe Side 22 af 58 Side 220 af 277

221 Oversigt ANL-E9999 Elforsyningsanlæg Anlæg/bygning: ANL-E9999 Elforsyningsanlæg Anvendelse: Opført år: Etager: Bebygget areal: Kvalitetsmål: C Kvalitetsstatus: Hvor ingen er angivet Budget for ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov: Kr. 0,- ekskl. moms Energimærker med en tilbagebetalingstid på under 5 år: Kr. 0,- ekskl. moms Efterslæb 2006 til udførelse i 2011: Kr. 0,- ekskl. moms Budget , ekskl. moms ekskl. efterslæb 2006: Budget for efterslæbsopgaver for , ekskl. moms: Side 23 af 58 Side 221 af 277

222 Aktivitetsliste ANL-E9999 Elforsyningsanlæg Anlæg/bygning: ANL-E9999 Elforsyningsanlæg Tidsrum Fra Til SFB Alle Aktivitetstyper Vedligehold/Drift Prioritet Alle Konto Alle Kvalitetsmål Alle Kvalitetsstatus Alle Sfb Bygningdel Komponent Kvalitets mål Kvalitets status Aktivitet Beskrivelse Pris Interval Prioritet Dato Faggruppe Side 24 af 58 Side 222 af 277

223 Oversigt ANL-F9999 Flyfelt Anlæg/bygning: ANL-F9999 Flyfelt Anvendelse: Opført år: Etager: Bebygget areal: Kvalitetsmål: B Kvalitetsstatus: Hvor ingen er angivet Budget for ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov: Kr. 0,- ekskl. moms Energimærker med en tilbagebetalingstid på under 5 år: Kr. 0,- ekskl. moms Efterslæb 2006 til udførelse i 2011: Kr. 0,- ekskl. moms Budget , ekskl. moms ekskl. efterslæb 2006: Budget for efterslæbsopgaver for , ekskl. moms: Side 25 af 58 Side 223 af 277

224 Aktivitetsliste ANL-F9999 Flyfelt Anlæg/bygning: ANL-F9999 Flyfelt Tidsrum Fra Til SFB Alle Aktivitetstyper Vedligehold/Drift Prioritet Alle Konto Alle Kvalitetsmål Alle Kvalitetsstatus Alle Sfb Bygningdel Komponent Kvalitets mål Kvalitets status Aktivitet Beskrivelse Pris Interval Prioritet Dato Faggruppe Side 26 af 58 Side 224 af 277

225 Oversigt ANL-G9999 Kystsikring Anlæg/bygning: ANL-G9999 Kystsikring Anvendelse: Opført år: Etager: Bebygget areal: Kvalitetsmål: C Kvalitetsstatus: Hvor ingen er angivet Budget for ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov: Kr. 0,- ekskl. moms Energimærker med en tilbagebetalingstid på under 5 år: Kr. 0,- ekskl. moms Efterslæb 2006 til udførelse i 2011: Kr. 0,- ekskl. moms Budget , ekskl. moms ekskl. efterslæb 2006: Budget for efterslæbsopgaver for , ekskl. moms: Side 27 af 58 Side 225 af 277

226 Aktivitetsliste ANL-G9999 Kystsikring Anlæg/bygning: ANL-G9999 Kystsikring Tidsrum Fra Til SFB Alle Aktivitetstyper Vedligehold/Drift Prioritet Alle Konto Alle Kvalitetsmål Alle Kvalitetsstatus Alle Sfb Bygningdel Komponent Kvalitets mål Kvalitets status Aktivitet Beskrivelse Pris Interval Prioritet Dato Faggruppe Side 28 af 58 Side 226 af 277

227 Oversigt ANL-H9999 Hegn Anlæg/bygning: ANL-H9999 Hegn Anvendelse: Opført år: Etager: Bebygget areal: Kvalitetsmål: C Kvalitetsstatus: Hvor ingen er angivet Budget for ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov: Kr. 0,- ekskl. moms Energimærker med en tilbagebetalingstid på under 5 år: Kr. 0,- ekskl. moms Efterslæb 2006 til udførelse i 2011: Kr. 0,- ekskl. moms Budget , ekskl. moms ekskl. efterslæb 2006: Budget for efterslæbsopgaver for , ekskl. moms: Side 29 af 58 Side 227 af 277

228 Aktivitetsliste ANL-H9999 Hegn Anlæg/bygning: ANL-H9999 Hegn Tidsrum Fra Til SFB Alle Aktivitetstyper Vedligehold/Drift Prioritet Alle Konto Alle Kvalitetsmål Alle Kvalitetsstatus Alle Sfb Bygningdel Komponent Kvalitets mål Kvalitets status Aktivitet Beskrivelse Pris Interval Prioritet Dato Faggruppe Side 30 af 58 Side 228 af 277

229 Oversigt ANL-I9999 Miljøanlæg Anlæg/bygning: ANL-I9999 Miljøanlæg Anvendelse: Opført år: Etager: Bebygget areal: Kvalitetsmål: C Kvalitetsstatus: Hvor ingen er angivet Budget for ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov: Kr. 0,- ekskl. moms Energimærker med en tilbagebetalingstid på under 5 år: Kr. 0,- ekskl. moms Efterslæb 2006 til udførelse i 2011: Kr. 0,- ekskl. moms Budget , ekskl. moms ekskl. efterslæb 2006: Budget for efterslæbsopgaver for , ekskl. moms: Side 31 af 58 Side 229 af 277

230 Aktivitetsliste ANL-I9999 Miljøanlæg Anlæg/bygning: ANL-I9999 Miljøanlæg Tidsrum Fra Til SFB Alle Aktivitetstyper Vedligehold/Drift Prioritet Alle Konto Alle Kvalitetsmål Alle Kvalitetsstatus Alle Sfb Bygningdel Komponent Kvalitets mål Kvalitets status Aktivitet Beskrivelse Pris Interval Prioritet Dato Faggruppe Side 32 af 58 Side 230 af 277

231 Oversigt ANL-J9999 Vejanlæg Anlæg/bygning: ANL-J9999 Vejanlæg Anvendelse: Opført år: Etager: Bebygget areal: Kvalitetsmål: C Kvalitetsstatus: Hvor ingen er angivet Budget for ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov: Kr. 0,- ekskl. moms Energimærker med en tilbagebetalingstid på under 5 år: Kr. 0,- ekskl. moms Efterslæb 2006 til udførelse i 2011: Kr. 0,- ekskl. moms Budget , ekskl. moms ekskl. efterslæb 2006: Budget for efterslæbsopgaver for , ekskl. moms: Side 33 af 58 Side 231 af 277

232 Aktivitetsliste ANL-J9999 Vejanlæg Anlæg/bygning: ANL-J9999 Vejanlæg Tidsrum Fra Til SFB Alle Aktivitetstyper Vedligehold/Drift Prioritet Alle Konto Alle Kvalitetsmål Alle Kvalitetsstatus Alle Sfb Bygningdel Komponent Kvalitets mål Kvalitets status Aktivitet Beskrivelse Pris Interval Prioritet Dato Faggruppe Side 34 af 58 Side 232 af 277

233 Oversigt ANL-K9999 Kajanlæg Anlæg/bygning: ANL-K9999 Kajanlæg Anvendelse: Opført år: Etager: Bebygget areal: Kvalitetsmål: C Kvalitetsstatus: Hvor ingen er angivet Budget for ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov: Kr. 0,- ekskl. moms Energimærker med en tilbagebetalingstid på under 5 år: Kr. 0,- ekskl. moms Efterslæb 2006 til udførelse i 2011: Kr. 0,- ekskl. moms Budget , ekskl. moms ekskl. efterslæb 2006: Budget for efterslæbsopgaver for , ekskl. moms: Side 35 af 58 Side 233 af 277

234 Aktivitetsliste ANL-K9999 Kajanlæg Anlæg/bygning: ANL-K9999 Kajanlæg Tidsrum Fra Til SFB Alle Aktivitetstyper Vedligehold/Drift Prioritet Alle Konto Alle Kvalitetsmål Alle Kvalitetsstatus Alle Sfb Bygningdel Komponent Kvalitets mål Kvalitets status Aktivitet Beskrivelse Pris Interval Prioritet Dato Faggruppe Side 36 af 58 Side 234 af 277

235 Oversigt ANL-L9999 Kloakanlæg Anlæg/bygning: ANL-L9999 Kloakanlæg Anvendelse: Opført år: Etager: Bebygget areal: Kvalitetsmål: C Kvalitetsstatus: Hvor ingen er angivet Budget for ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov: Kr. 0,- ekskl. moms Energimærker med en tilbagebetalingstid på under 5 år: Kr. 0,- ekskl. moms Efterslæb 2006 til udførelse i 2011: Kr. 0,- ekskl. moms Budget , ekskl. moms ekskl. efterslæb 2006: Budget for efterslæbsopgaver for , ekskl. moms: Side 37 af 58 Side 235 af 277

236 Aktivitetsliste ANL-L9999 Kloakanlæg Anlæg/bygning: ANL-L9999 Kloakanlæg Tidsrum Fra Til SFB Alle Aktivitetstyper Vedligehold/Drift Prioritet Alle Konto Alle Kvalitetsmål Alle Kvalitetsstatus Alle Sfb Bygningdel Komponent Kvalitets mål Kvalitets status Aktivitet Beskrivelse Pris Interval Prioritet Dato Faggruppe Side 38 af 58 Side 236 af 277

237 Oversigt ANL-M9999 Master Anlæg/bygning: ANL-M9999 Master Anvendelse: Opført år: Etager: Bebygget areal: Kvalitetsmål: C Kvalitetsstatus: Hvor ingen er angivet Budget for ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov: Kr. 0,- ekskl. moms Energimærker med en tilbagebetalingstid på under 5 år: Kr. 0,- ekskl. moms Efterslæb 2006 til udførelse i 2011: Kr. 0,- ekskl. moms Budget , ekskl. moms ekskl. efterslæb 2006: Budget for efterslæbsopgaver for , ekskl. moms: Side 39 af 58 Side 237 af 277

238 Aktivitetsliste ANL-M9999 Master Anlæg/bygning: ANL-M9999 Master Tidsrum Fra Til SFB Alle Aktivitetstyper Vedligehold/Drift Prioritet Alle Konto Alle Kvalitetsmål Alle Kvalitetsstatus Alle Sfb Bygningdel Komponent Kvalitets mål Kvalitets status Aktivitet Beskrivelse Pris Interval Prioritet Dato Faggruppe Side 40 af 58 Side 238 af 277

239 Oversigt ANL-R9999 Rensningsanlæg Anlæg/bygning: ANL-R9999 Rensningsanlæg Anvendelse: Opført år: Etager: Bebygget areal: Kvalitetsmål: C Kvalitetsstatus: Hvor ingen er angivet Budget for ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov: Kr. 0,- ekskl. moms Energimærker med en tilbagebetalingstid på under 5 år: Kr. 0,- ekskl. moms Efterslæb 2006 til udførelse i 2011: Kr. 0,- ekskl. moms Budget , ekskl. moms ekskl. efterslæb 2006: Budget for efterslæbsopgaver for , ekskl. moms: Side 41 af 58 Side 239 af 277

240 Aktivitetsliste ANL-R9999 Rensningsanlæg Anlæg/bygning: ANL-R9999 Rensningsanlæg Tidsrum Fra Til SFB Alle Aktivitetstyper Vedligehold/Drift Prioritet Alle Konto Alle Kvalitetsmål Alle Kvalitetsstatus Alle Sfb Bygningdel Komponent Kvalitets mål Kvalitets status Aktivitet Beskrivelse Pris Interval Prioritet Dato Faggruppe Side 42 af 58 Side 240 af 277

241 Oversigt ANL-S9999 Skydeanlæg Anlæg/bygning: ANL-S9999 Skydeanlæg Anvendelse: Opført år: Etager: Bebygget areal: Kvalitetsmål: B Kvalitetsstatus: Hvor ingen er angivet Budget for ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov: Kr. 0,- ekskl. moms Energimærker med en tilbagebetalingstid på under 5 år: Kr. 0,- ekskl. moms Efterslæb 2006 til udførelse i 2011: Kr. 0,- ekskl. moms Budget , ekskl. moms ekskl. efterslæb 2006: Budget for efterslæbsopgaver for , ekskl. moms: Side 43 af 58 Side 241 af 277

242 Aktivitetsliste ANL-S9999 Skydeanlæg Anlæg/bygning: ANL-S9999 Skydeanlæg Tidsrum Fra Til SFB Alle Aktivitetstyper Vedligehold/Drift Prioritet Alle Konto Alle Kvalitetsmål Alle Kvalitetsstatus Alle Sfb Bygningdel Komponent Kvalitets mål Kvalitets status Aktivitet Beskrivelse Pris Interval Prioritet Dato Faggruppe Side 44 af 58 Side 242 af 277

243 Oversigt ANL-T9999 Brændstofanlæg Anlæg/bygning: ANL-T9999 Brændstofanlæg Anvendelse: Opført år: Etager: Bebygget areal: Kvalitetsmål: C Kvalitetsstatus: Hvor ingen er angivet Budget for ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov: Kr. 0,- ekskl. moms Energimærker med en tilbagebetalingstid på under 5 år: Kr. 0,- ekskl. moms Efterslæb 2006 til udførelse i 2011: Kr. 0,- ekskl. moms Budget , ekskl. moms ekskl. efterslæb 2006: Budget for efterslæbsopgaver for , ekskl. moms: Side 45 af 58 Side 243 af 277

244 Aktivitetsliste ANL-T9999 Brændstofanlæg Anlæg/bygning: ANL-T9999 Brændstofanlæg Tidsrum Fra Til SFB Alle Aktivitetstyper Vedligehold/Drift Prioritet Alle Konto Alle Kvalitetsmål Alle Kvalitetsstatus Alle Sfb Bygningdel Komponent Kvalitets mål Kvalitets status Aktivitet Beskrivelse Pris Interval Prioritet Dato Faggruppe Side 46 af 58 Side 244 af 277

245 Oversigt ANL-U9999 Udv. idrætsfacilitet Anlæg/bygning: ANL-U9999 Udv. idrætsfacilitet Anvendelse: Opført år: Etager: Bebygget areal: Kvalitetsmål: C Kvalitetsstatus: Hvor ingen er angivet Budget for ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov: Kr. 0,- ekskl. moms Energimærker med en tilbagebetalingstid på under 5 år: Kr. 0,- ekskl. moms Efterslæb 2006 til udførelse i 2011: Kr. 0,- ekskl. moms Budget , ekskl. moms ekskl. efterslæb 2006: Budget for efterslæbsopgaver for , ekskl. moms: Side 47 af 58 Side 245 af 277

246 Aktivitetsliste ANL-U9999 Udv. idrætsfacilitet Anlæg/bygning: ANL-U9999 Udv. idrætsfacilitet Tidsrum Fra Til SFB Alle Aktivitetstyper Vedligehold/Drift Prioritet Alle Konto Alle Kvalitetsmål Alle Kvalitetsstatus Alle Sfb Bygningdel Komponent Kvalitets mål Kvalitets status Aktivitet Beskrivelse Pris Interval Prioritet Dato Faggruppe Side 48 af 58 Side 246 af 277

247 Oversigt ANL-V9999 Vandforsyningsanlæg Anlæg/bygning: ANL-V9999 Vandforsyningsanlæg Anvendelse: Opført år: Etager: Bebygget areal: Kvalitetsmål: C Kvalitetsstatus: Hvor ingen er angivet Budget for ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov: Kr. 0,- ekskl. moms Energimærker med en tilbagebetalingstid på under 5 år: Kr. 0,- ekskl. moms Efterslæb 2006 til udførelse i 2011: Kr. 0,- ekskl. moms Budget , ekskl. moms ekskl. efterslæb 2006: Budget for efterslæbsopgaver for , ekskl. moms: Side 49 af 58 Side 247 af 277

248 Aktivitetsliste ANL-V9999 Vandforsyningsanlæg Anlæg/bygning: ANL-V9999 Vandforsyningsanlæg Tidsrum Fra Til SFB Alle Aktivitetstyper Vedligehold/Drift Prioritet Alle Konto Alle Kvalitetsmål Alle Kvalitetsstatus Alle Sfb Bygningdel Komponent Kvalitets mål Kvalitets status Aktivitet Beskrivelse Pris Interval Prioritet Dato Faggruppe Side 50 af 58 Side 248 af 277

249 Oversigt ANL-W9999 Vandløb Anlæg/bygning: ANL-W9999 Vandløb Anvendelse: Opført år: Etager: Bebygget areal: Kvalitetsmål: C Kvalitetsstatus: Hvor ingen er angivet Budget for ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov: Kr. 0,- ekskl. moms Energimærker med en tilbagebetalingstid på under 5 år: Kr. 0,- ekskl. moms Efterslæb 2006 til udførelse i 2011: Kr. 0,- ekskl. moms Budget , ekskl. moms ekskl. efterslæb 2006: Budget for efterslæbsopgaver for , ekskl. moms: Side 51 af 58 Side 249 af 277

250 Aktivitetsliste ANL-W9999 Vandløb Anlæg/bygning: ANL-W9999 Vandløb Tidsrum Fra Til SFB Alle Aktivitetstyper Vedligehold/Drift Prioritet Alle Konto Alle Kvalitetsmål Alle Kvalitetsstatus Alle Sfb Bygningdel Komponent Kvalitets mål Kvalitets status Aktivitet Beskrivelse Pris Interval Prioritet Dato Faggruppe Side 52 af 58 Side 250 af 277

251 Oversigt BYG- 1 Bolig Anlæg/bygning: BYG- 1 Bolig Anvendelse: Bolig Opført år: 1911 Etager: 1 Bebygget areal: 294 m2 Bygningskategori: C Kvalitetsmål: B Kvalitetsstatus: e Budget for ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov: Kr ,- ekskl. moms Energimærker med en tilbagebetalingstid på under 5 år: Kr. 0,- ekskl. moms Efterslæb 2006 til udførelse i 2011: Kr. 0,- ekskl. moms Budget , ekskl. moms ekskl. efterslæb 2006: Budget for efterslæbsopgaver for , ekskl. moms: Side 53 af 58 Side 251 af 277

252 Aktivitetsliste BYG- 1 Bolig Anlæg/bygning: BYG- 1 Bolig Tidsrum Fra Til SFB Alle Aktivitetstyper Vedligehold/Drift Prioritet Alle Konto Alle Kvalitetsmål Alle Kvalitetsstatus Alle Sfb Bygningdel Komponent Kvalitets mål Kvalitets status Aktivitet Beskrivelse Pris Interval Fundamenter Andet B d Udskiftning Registreretpå facade nr.: 1 Rep. af fundament Trapper og ramper - udvendigt Trapper og ramper - udvendigt Andet B d Udskiftning Registreret på facade: 1 Renovering af udvendige trapper Træ B e Udskiftning Registreret på facade nr.: 3 Udskiftning af udv. trappe Skorsten Tegl B d Nedtagning Registreret: mod facade nr. 3 Nedrivning, lukning af hul Yderdøre Træ B d Malerbehandling Registreret på facade nr.: 1, 4 Maling af yderdøre enkelt enkelt enkelt enkelt enkelt Yderdøre Træ B d Rep. Registreret på facade nr.: 3 Rep. af yderdøre enkelt Yderdøre Træ B b Udskiftning Registreret i rum nr.: 102, 115, 109, 121 Udskiftning af udv/indv dør til kælder enkelt Vinduer Træ B d Malerbehandling Registreret på facade nr.: 1 Maling af vinduer Vinduer Træ B d Udskiftning Registreret på facade nr.: 1, 2, 3, 4 Udskiftning af vinduer enkelt enkelt Ovenlys Andet B d Udskiftning Registreret: Tagflade 1 og 3 Udskiftning af ovenlysvinduer enkelt Prioritet Dato Faggruppe 2.Klimaskærm 2.Udv.vedl.h Udv.vedl.h Udv.vedl.h. 1.Klimaskærm Klimaskærm Klimaskærm Klimaskærm 2.Klimaskærm Klimaskærm Side 54 af 58 Side 252 af 277

253 Udhæng Træ B d Udskiftning Registreret på facade nr.: 1, 2, 3, 4 Udskiftning af sternbrædder og udhæng Skotrender/indd ækninger/hætter Zink B d Udskiftning Registreret på facade nr.: 1, 2, 3, 4 Udskiftning af skotrender Ydervægge Andet B d Udskiftning Registreret på facade: 1, 2, 3, 4 Omfugning af ydervægge Ydervægge Teglsten B d Udskiftning Registreret på facade nr.: 1 Partiel udskiftning af facadesten Indervægge Malede overflader Gulve - etagedæk Gulve - etagedæk B c Malerbehandling Registreret i rum nr.: 1 til 20 Maling af indv. vægge i kælder Klinker / Fuger B c Rep. Registreret i rum nr.: 214 Udskiftning af elastiske fuger i badeværelse Træ B c Lakering Registreret i rum nr.: 106, 107, 102, 201, 203, 204, 121, 122, 123, 218, 221, 220, 109, 110, 111, 208, 209, 205, 115, 118, 119, 212, 216, 217 Afhøvling/lakering af gulve Loftoverflader Andet B e Udskiftning Registreret i rum: 118, 119 Udskiftning af loftbeklædning Tagbelægning Tegl B d Udskiftning Registreret: 1, 2, 3, 4 Alle Total renovering indvendig Total renovering indvendig Tagrender og nedløb Varmeinstallatio n Indvendige bygningsdele Indvendige bygningsdele tagflader Udskiftning af tagbelægning inkl. efterisolering Jvf. BR-10 B c Renovering indv. Rum 202, 222 Renovering af badeværelse B c Renovering indv. Rum 112, 124, 104, 116 Udskiftning af køkkenelementer/renovering af køkken Zink B d Udskiftning Registreret på facade: 1, 2, 3, 4 Udskiftning af tagrender og nedløb Andet B c Rep./udskiftning Registreret: facade nr. 3 rep./udskiftning af installationer ved varmtvandsbeholder Lavspænding Elinstallation B e Rep./udskiftning, mv. Registreret i rum: Alle rum i kælder Renovering af elinstallationer ( belysningsinstallationer) og el enkelt enkelt enkelt enkelt enkelt enkelt enkelt enkelt enkelt enkelt enkelt enkelt enkelt enkelt Udv.vedl.h Klimaskærm Klimaskærm Klimaskærm Indv.vedl.h. 1.Indv.vedl.h Indv.vedl.h Indv.vedl.h. 2.Klimaskærm Indv.vedl.h. 2.Indv.vedl.h Udv.vedl.h Indv.instal Indv.instal. Side 55 af 58 Side 253 af 277

254 tavler Hegn (H) Andet B d Udskiftning Registreret ved facade nr.: 1 Rep. af murpiller ved havelåger, samt støttemure Diverse anlæg (A) Belægninger ved bygninger B d Rep./omlægning Registreret ved facade nr.: 1, 2, 3, 4 Omlægning af udv. belægninger enkelt enkelt Udv.vedl.h Udv.vedl.h. Side 56 af 58 Side 254 af 277

255 Oversigt BYG- 4 Cykelskur Anlæg/bygning: BYG- 4 Cykelskur Anvendelse: Cykelskur Opført år: Etager: Bebygget areal: Bygningskategori: D Synet 2010, Intet at bemærke. Kvalitetsmål: D Kvalitetsstatus: d Budget for ikke udført kontinuerligt planlagt vedligeholdsbehov: Kr. 0,- ekskl. moms Energimærker med en tilbagebetalingstid på under 5 år: Kr. 0,- ekskl. moms Efterslæb 2006 til udførelse i 2011: Kr. 0,- ekskl. moms Budget , ekskl. moms ekskl. efterslæb 2006: Budget for efterslæbsopgaver for , ekskl. moms: Side 57 af 58 Side 255 af 277

256 Aktivitetsliste BYG- 4 Cykelskur Anlæg/bygning: BYG- 4 Cykelskur Tidsrum Fra Til SFB Alle Aktivitetstyper Vedligehold/Drift Prioritet Alle Konto Alle Kvalitetsmål Alle Kvalitetsstatus Alle Sfb Bygningdel Komponent Kvalitets mål Kvalitets status Aktivitet Beskrivelse Pris Interval Prioritet Dato Faggruppe Side 58 af 58 Side 256 af 277

257 2011 Sagsnummer 2010/ Udbudsmateriale for Jomfrusti Sønderborg Bilag 11 Eksempel på skøde. Side 257 af 277

258 Side 258 af 277

259 Bilag 11 Ejerlav: Sønderborg Matr. nr. 5555a Beliggende: Jomfrusti 25, 6400 Sønderborg Anmelder: Eksempel på tekst til: E N D E L I G T S K Ø D E Undertegnede Forsvarsministeriet v/forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste sælger, skøder og endeligt overdrager herved ejendommen matr. nr. 5555a, Sønderborg, beliggende Jomfrusti 25, 6400 Sønderborg, til medunderskrevne... Ejendommen afhændes efter afholdelse af et offentligt udbud. Vilkårene for nærværende handel fremgår af udbudsmaterialet (Sagsnummer 2010/005837) for ejendommen, som køber har accepteret. Af disse vilkår fremgår det blandt andet at: Ejendommen overdrages i den stand som den er og forefindes og som beset af køber med de på grunden værende bygninger og anlæg med grund-, mur- og nagelfast tilbehør, herunder alle slags ledninger for så vidt de har tilhørt sælger, hegn, træer og andre beplantninger samt alt ejendommen rette tilliggende og tilhørende. Ejendommen overdrages fri for pantehæftelser og gæld, med de samme rettigheder og forpligtigelser hvormed ejendommen har tilhørt Forsvarsministeriet, herunder respekt af tinglyste byrder og servitutter, hvorom der henvises til ejendommens blad i tingbogen. Ejendommen overdrages uden ansvar for Forsvarsministeriet, således at køber skal acceptere, at der ikke kan gøres mangelsindsigelser af nogen art gældende, hverken i form af erstatning, forholdsmæssigt afslag eller ved at hæve handlen. Forsvarsministeriets ansvarsfraskrivelse omfatter mangler, uanset om sådanne er synlige eller af skjult karakter, herunder bl.a. også eventuelle mangler af enhver art vedrørende ejendommens bundforhold samt forurening af grunden. Ejendommen overtages af køber den Købesummen udgør kontant kr..... Hjørring, den Som sælger: Forsvarsministeriet v/ Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Som køber:... Side 259 af 277

260 Side 260 af 277

261 2011 Sagsnummer 2010/ Udbudsmateriale for Jomfrusti Sønderborg Bilag 12 Tilbudsblanketter. Side 261 af 277

262 Side 262 af 277

263 TILBUDSBLANKET Undertegnede Navn Stilling : CVR/CPR: : Adresse : Telefon : tilbyder herved af Forsvarsministeriet v/ Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste at købe den af staten tilhørende ejendom matr. nr. 5555b, Sønderborg, beliggende Jomfrusti 19, 6400 Sønderborg. Tilbudsgiver/køber er bekendt med, at ejendommen udbydes offentligt til salg efter bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme, der er vedlagt som bilag 1 til udbudsmaterialet. Tilbuddet gives endvidere på de i udbudsmaterialet for ejendommen anførte særlige vilkår vedlagt som bilag 2 til udbudsmaterialet samt tilhørende bilag 3-11, som er nøje gennemlæst. Tilbuddet gives tillige på de vilkår som måtte fremgå af de til udbudsmaterialet evt. udfærdigede tillæg. Jeg bekræfter i den forbindelse, at jeg efter fredag den 9. december 2011 på Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes hjemmeside: har undersøgt, om der er udfærdiget tillæg til ovenstående, og at jeg i givet fald har gennemlæst sådanne tillæg. På de anførte vilkår, tilbyder undertegnede en kontantpris på kr. skriver kroner 00/100. Undertegnede er bekendt med, at tilbud først vil kunne accepteres efter godkendelse af bevillingsmyndighederne. Undertegnede er endvidere bekendt med, at jeg som tilbudsgiver er bundet af mit tilbud som anført 8 i bilag 1, indtil der er stillet sikkerhed, og at jeg er forpligtiget til at stille sikkerhed for 10 % af købesummen inden en uge efter, at Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har meddelt mig, at tjenesten vil indstille mit tilbud til accept. den / 2011 Tilbudsgiver/køber Prioriteringsliste vedlagt Side 263 af 277

264 Side 264 af 277

265 TILBUDSBLANKET Undertegnede Navn Stilling : CVR/CPR: : Adresse : Telefon : tilbyder herved af Forsvarsministeriet v/ Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste at købe den af staten tilhørende ejendom matr. nr. 5555c, Sønderborg, beliggende Jomfrusti 21, 6400 Sønderborg. Tilbudsgiver/køber er bekendt med, at ejendommen udbydes offentligt til salg efter bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme, der er vedlagt som bilag 1 til udbudsmaterialet. Tilbuddet gives endvidere på de i udbudsmaterialet for ejendommen anførte særlige vilkår vedlagt som bilag 2 til udbudsmaterialet samt tilhørende bilag 3-11, som er nøje gennemlæst. Tilbuddet gives tillige på de vilkår som måtte fremgå af de til udbudsmaterialet evt. udfærdigede tillæg. Jeg bekræfter i den forbindelse, at jeg efter fredag den 9. december 2011 på Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes hjemmeside: har undersøgt, om der er udfærdiget tillæg til ovenstående, og at jeg i givet fald har gennemlæst sådanne tillæg. På de anførte vilkår, tilbyder undertegnede en kontantpris på kr. skriver kroner 00/100. Undertegnede er bekendt med, at tilbud først vil kunne accepteres efter godkendelse af bevillingsmyndighederne. Undertegnede er endvidere bekendt med, at jeg som tilbudsgiver er bundet af mit tilbud som anført 8 i bilag 1, indtil der er stillet sikkerhed, og at jeg er forpligtiget til at stille sikkerhed for 10 % af købesummen inden en uge efter, at Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har meddelt mig, at tjenesten vil indstille mit tilbud til accept. den / 2011 Tilbudsgiver/køber Prioriteringsliste vedlagt Side 265 af 277

266 Side 266 af 277

267 TILBUDSBLANKET Undertegnede Navn Stilling : CVR/CPR: : Adresse : Telefon : tilbyder herved af Forsvarsministeriet v/ Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste at købe den af staten tilhørende ejendom matr. nr. 5555d, Sønderborg, beliggende Jomfrusti 23, 6400 Sønderborg. Tilbudsgiver/køber er bekendt med, at ejendommen udbydes offentligt til salg efter bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme, der er vedlagt som bilag 1 til udbudsmaterialet. Tilbuddet gives endvidere på de i udbudsmaterialet for ejendommen anførte særlige vilkår vedlagt som bilag 2 til udbudsmaterialet samt tilhørende bilag 3-11, som er nøje gennemlæst. Tilbuddet gives tillige på de vilkår som måtte fremgå af de til udbudsmaterialet evt. udfærdigede tillæg. Jeg bekræfter i den forbindelse, at jeg efter fredag den 9. december 2011 på Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes hjemmeside: har undersøgt, om der er udfærdiget tillæg til ovenstående, og at jeg i givet fald har gennemlæst sådanne tillæg. På de anførte vilkår, tilbyder undertegnede en kontantpris på kr. skriver kroner 00/100. Undertegnede er bekendt med, at tilbud først vil kunne accepteres efter godkendelse af bevillingsmyndighederne. Undertegnede er endvidere bekendt med, at jeg som tilbudsgiver er bundet af mit tilbud som anført 8 i bilag 1, indtil der er stillet sikkerhed, og at jeg er forpligtiget til at stille sikkerhed for 10 % af købesummen inden en uge efter, at Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har meddelt mig, at tjenesten vil indstille mit tilbud til accept. den / 2011 Tilbudsgiver/køber Prioriteringsliste vedlagt Side 267 af 277

268 Side 268 af 277

269 TILBUDSBLANKET Undertegnede Navn Stilling : CVR/CPR: : Adresse : Telefon : tilbyder herved af Forsvarsministeriet v/ Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste at købe den af staten tilhørende ejendom matr. nr. 5555a, Sønderborg, beliggende Jomfrusti 25, 6400 Sønderborg. Tilbudsgiver/køber er bekendt med, at ejendommen udbydes offentligt til salg efter bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme, der er vedlagt som bilag 1 til udbudsmaterialet. Tilbuddet gives endvidere på de i udbudsmaterialet for ejendommen anførte særlige vilkår vedlagt som bilag 2 til udbudsmaterialet samt tilhørende bilag 3-11, som er nøje gennemlæst. Tilbuddet gives tillige på de vilkår som måtte fremgå af de til udbudsmaterialet evt. udfærdigede tillæg. Jeg bekræfter i den forbindelse, at jeg efter fredag den 9. december 2011 på Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes hjemmeside: har undersøgt, om der er udfærdiget tillæg til ovenstående, og at jeg i givet fald har gennemlæst sådanne tillæg. På de anførte vilkår, tilbyder undertegnede en kontantpris på kr. skriver kroner 00/100. Undertegnede er bekendt med, at tilbud først vil kunne accepteres efter godkendelse af bevillingsmyndighederne. Undertegnede er endvidere bekendt med, at jeg som tilbudsgiver er bundet af mit tilbud som anført 8 i bilag 1, indtil der er stillet sikkerhed, og at jeg er forpligtiget til at stille sikkerhed for 10 % af købesummen inden en uge efter, at Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har meddelt mig, at tjenesten vil indstille mit tilbud til accept. den / 2011 Tilbudsgiver/køber Prioriteringsliste vedlagt Side 269 af 277

270 Side 270 af 277

271 TILBUDSBLANKET Alle 4 boliger Undertegnede Navn Stilling : CVR/CPR: : Adresse : Telefon : tilbyder herved af Forsvarsministeriet v/ Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste at købe den af staten tilhørende ejendom matr. nr. 5555b, 5555c, 5555d og 5555a, Sønderborg, beliggende Jomfrusti 19, 21, 23 og 25, 6400 Sønderborg. Tilbudsgiver/køber er bekendt med, at ejendommen udbydes offentligt til salg efter bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme, der er vedlagt som bilag 1 til udbudsmaterialet. Tilbuddet gives endvidere på de i udbudsmaterialet for ejendommen anførte særlige vilkår vedlagt som bilag 2 til udbudsmaterialet samt tilhørende bilag 3-11, som er nøje gennemlæst. Tilbuddet gives tillige på de vilkår som måtte fremgå af de til udbudsmaterialet evt. udfærdigede tillæg. Jeg bekræfter i den forbindelse, at jeg efter fredag den 9. december 2011 på Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes hjemmeside: har undersøgt, om der er udfærdiget tillæg til ovenstående, og at jeg i givet fald har gennemlæst sådanne tillæg. På de anførte vilkår, tilbyder undertegnede en kontantpris på kr. skriver kroner 00/100. Undertegnede er bekendt med, at tilbud først vil kunne accepteres efter godkendelse af bevillingsmyndighederne. Undertegnede er endvidere bekendt med, at jeg som tilbudsgiver er bundet af mit tilbud som anført 8 i bilag 1, indtil der er stillet sikkerhed, og at jeg er forpligtiget til at stille sikkerhed for 10 % af købesummen inden en uge efter, at Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har meddelt mig, at tjenesten vil indstille mit tilbud til accept. den / 2011 Tilbudsgiver/køber Prioriteringsliste vedlagt Side 271 af 277

272 Side 272 af 277

273 TILBUDSBLANKET Jomfrusti 19 og 21 Undertegnede Navn Stilling : CVR/CPR: : Adresse : Telefon : tilbyder herved af Forsvarsministeriet v/ Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste at købe den af staten tilhørende ejendom matr. nr. 5555b, 5555c,, Sønderborg, beliggende Jomfrusti 19 og 21, 6400 Sønderborg. Tilbudsgiver/køber er bekendt med, at ejendommen udbydes offentligt til salg efter bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme, der er vedlagt som bilag 1 til udbudsmaterialet. Tilbuddet gives endvidere på de i udbudsmaterialet for ejendommen anførte særlige vilkår vedlagt som bilag 2 til udbudsmaterialet samt tilhørende bilag 3-11, som er nøje gennemlæst. Tilbuddet gives tillige på de vilkår som måtte fremgå af de til udbudsmaterialet evt. udfærdigede tillæg. Jeg bekræfter i den forbindelse, at jeg efter fredag den 9. december 2011 på Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes hjemmeside: har undersøgt, om der er udfærdiget tillæg til ovenstående, og at jeg i givet fald har gennemlæst sådanne tillæg. På de anførte vilkår, tilbyder undertegnede en kontantpris på kr. skriver kroner 00/100. Undertegnede er bekendt med, at tilbud først vil kunne accepteres efter godkendelse af bevillingsmyndighederne. Undertegnede er endvidere bekendt med, at jeg som tilbudsgiver er bundet af mit tilbud som anført 8 i bilag 1, indtil der er stillet sikkerhed, og at jeg er forpligtiget til at stille sikkerhed for 10 % af købesummen inden en uge efter, at Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har meddelt mig, at tjenesten vil indstille mit tilbud til accept. den / 2011 Tilbudsgiver/køber Prioriteringsliste vedlagt Side 273 af 277

274 Side 274 af 277

275 TILBUDSBLANKET Jomfrusti 23 og 25 Undertegnede Navn Stilling : CVR/CPR: : Adresse : Telefon : tilbyder herved af Forsvarsministeriet v/ Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste at købe den af staten tilhørende ejendom matr. nr. 5555d og 5555a, Sønderborg, beliggende Jomfrusti 23 og 25, 6400 Sønderborg. Tilbudsgiver/køber er bekendt med, at ejendommen udbydes offentligt til salg efter bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme, der er vedlagt som bilag 1 til udbudsmaterialet. Tilbuddet gives endvidere på de i udbudsmaterialet for ejendommen anførte særlige vilkår vedlagt som bilag 2 til udbudsmaterialet samt tilhørende bilag 3-11, som er nøje gennemlæst. Tilbuddet gives tillige på de vilkår som måtte fremgå af de til udbudsmaterialet evt. udfærdigede tillæg. Jeg bekræfter i den forbindelse, at jeg efter fredag den 9. december 2011 på Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes hjemmeside: har undersøgt, om der er udfærdiget tillæg til ovenstående, og at jeg i givet fald har gennemlæst sådanne tillæg. På de anførte vilkår, tilbyder undertegnede en kontantpris på kr. skriver kroner 00/100. Undertegnede er bekendt med, at tilbud først vil kunne accepteres efter godkendelse af bevillingsmyndighederne. Undertegnede er endvidere bekendt med, at jeg som tilbudsgiver er bundet af mit tilbud som anført 8 i bilag 1, indtil der er stillet sikkerhed, og at jeg er forpligtiget til at stille sikkerhed for 10 % af købesummen inden en uge efter, at Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har meddelt mig, at tjenesten vil indstille mit tilbud til accept. den / 2011 Tilbudsgiver/køber Side 275 af 277 Prioriteringsliste vedlagt

276 Side 276 af 277

277 Prioritetsliste vedr. tilbud på boliger Jomfrusti 19, 21, 23 og 25, Sønderborg Tillæg til tilbud dateret 2011 vedr. Jomfrusti nr. Som 2. prioritet til Jomfrusti nr. ønskes Jomfrusti nr. På de anførte vilkår, tilbyder undertegnede en kontantpris på kr. skriver kroner 00/100. Som 3. prioritet til Jomfrusti nr. ønskes Jomfrusti nr. På de anførte vilkår, tilbyder undertegnede en kontantpris på kr. skriver kroner 00/100. Som 4. prioritet til Jomfrusti nr. ønskes Jomfrusti nr. På de anførte vilkår, tilbyder undertegnede en kontantpris på kr. skriver kroner 00/100. Som 5. prioritet til Jomfrusti nr. ønskes Jomfrusti nr. På de anførte vilkår, tilbyder undertegnede en kontantpris på kr. skriver kroner 00/100. Som 6. prioritet til Jomfrusti nr. ønskes Jomfrusti nr. På de anførte vilkår, tilbyder undertegnede en kontantpris på kr. skriver kroner 00/100. Som 7. prioritet til Jomfrusti nr. ønskes Jomfrusti nr. På de anførte vilkår, tilbyder undertegnede en kontantpris på kr. skriver kroner 00/100. Dato : den / 2011 Navn Underskrift : : Tilbudsgiver/køber Side 277 af 277