Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Hold S13S Uge 46, 2014 til uge 4, 2015

2 Indhold Indhold Modulets fag og ECTS fordeling Modulets tema: Relationer og interaktioner Læringsudbytte Modul Studie- og arbejdsmetoder Introducerende undervisning Studiekurser Færdighedslaboratorium Projekt Fagbeskrivelse Orienterende lektioner Sygeplejefaget Studiekursus i sygeplejefaget Færdighedslaboratoriet Pædagogik Studiekursus Fastlagt studieaktivitet (D) Psykologi Kommunikation Studiekursus Ekstra tilbud om kommunikationsøvelse Farmakologi Studiekursus Færdighedslaboratorium (D) Forudsætninger for at deltage i modulets eksterne teoretiske prøve. 9 1

3 1.0 Modulets fag og ECTS fordeling Fagområder ECTS-point Teoretiske ECTS-point Kliniske Sygeplejefaget: Sygepleje 6 0 Sundhedsvidenskabelige fag: Farmakologi 2 0 Humanistiske fag: Kommunikation Psykologi Pædagogik Tildeling af ECTS opnås gennem en ekstern teoretisk prøve. 2.0 Modulets tema: Relationer og interaktioner Modul 7 retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande. Modulet retter sig ligeledes mod pædagogiske og kommunikative aspekter og dilemmaer i patientsygeplejerske samspil. 3.0 Læringsudbytte Modul 7 Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: At søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om menneskelige relationer og interaktioner, herunder psykologiske, pædagogiske og kommunikative aspekter som grundlag for sygeplejefaglige vurderings- og interventionsmuligheder. At redegøre for udvalgte teorier om menneskets psykologiske udvikling, reaktioner og krisetilstande. At redegøre for kommunikative og pædagogiske aspekter i samspillet mellem patient og sygeplejerske. At redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik og dynamik. At identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger herunder forklare sammenhænge, årsager og konsekvenser for menneskers mentale sundhed. At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis. 4.0 Studie- og arbejdsmetoder På sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg arbejdes der med problemorienteret læring, der er organiseret som projektarbejde i grupper ( og de teoretiske ECTS er tilrettelagt i overensstemmelse hermed og således, at de pædagogiske værdier faglighed, kreativitet, selvstændighed, anerkendelse og samarbejde tilgodeses i videst mulig omfang ( 2

4 På er modulets studieaktiviteter illustreret i en studieaktivitetsmodel. Modellen illustrerer fire forskellige hovedtyper af studieaktivitet, der hver er karakteriseret af forskellige former for samarbejde mellem studerende og underviser. I overensstemmelse med modulets tema, relationer og interaktioner, er Kari Martinsens omsorgsfilosofi valgt som overordenet sygeplejefagligt pespektiv, jævnfør Sygeplejefaglige perspektiver i sygeplejerskeuddannelsen af 2008 ( I hele modulet arbejdes der med praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden og med udvikling af kompetencer til at tilrettelægge egen læring og anvende forskellige studiemetoder. Dette kommer til udtryk i undervisningens tilrettelæggelse og krav til at arbejde individuelt og i grupper. Modulet indledes med en kort introduktion til modulet, hvor undervisning og vejledning tilrettelægges som introducerende undervisning, studiekursus, færdighedslaboratorium og projektarbejde. I forbindelse med studiekurser, øvelser i færdighedlaboratoriet, kommunikationslaboratorium og projektarbejde inddrages, i det omfang det er relevant, viden fra alle modulets fag samt tidligere tilegnet viden som forklaringer og begrundelser for sygeplejerskens opmærksomhed og metoder. 4.1 Introducerende undervisning Introducerende undervisning foregår for mange studerende ad gangen. Ved introducerende undervisning præsenterer underviseren stof, emner, begreber, problemstillinger, der er relevante i forhold til modulets læringsudbytte, således de studerende får et indblik i udvalgte dele af fagets centrale omdrejningspunkter. 4.2 Studiekurser Studiekurser tilrettelægges i relation til både introducerende undervisning og projekt. I studiekurser får de studerende mulighed for at fordybe sig i dele af det, der er præsenteret i den introducerende undervisning og dele af det, de arbejder med i deres projekt. De studerende deltager enten individuelt eller i grupper. I et studiekursus arbejder de studerende dels selvstændigt og dels med vejledertilknytning. Kontakten til vejleder kan være face2face eller online. 4.3 Færdighedslaboratorium I færdighedslaboratoriet har de studerende mulighed for at træne udvalgte sygeplejefærdigheder med henblik på at kvalificere sig til klinisk praksis. Når de studerende arbejder i færdighedslaboratoriet, er der altid en underviser tilstede. 4.4 Projekt Modulet afsluttes med et projekt, der skal danne udgangspunkt for den eksterne prøve. Det er de studerende selv, som vælger den kliniske sygeplejefaglige problemstilling, der skal arbejdes med i projektet. Projektet udarbejdes i grupper. Grupperne er dannet af uddannelsen og meddeles de studerende ved modulets start. For yderligere uddybning henvises til dokumentet Projektbaseret, problemorienteret og gruppeorganiseret læring ( 5.0 Fagbeskrivelse Her beskrives lektionstal, emne, litteratur og underviserinitialer for modulets fag. Et (D) betyder, at der er deltagelsespligt til timerne. Deltagelse er en forudsætning for at være instillet til prøven på modulet, jf. pkt Orienterende lektioner Lektionnr. Emne og litteratur Undervisere 1-2 Introduktion til modul 7 og det at være studerende IMS (Mac & Hagedorn-Rasmussen 2013, s. 1-26) 3

5 (Fabricius 2013, s ) Modulbeskrivelse Modul 7: Relationer og interaktioner Projektbaseret læring (findes på find dit hold diverse studierelevante dokumenter) 3-4 Samarbejdsaftale 5 Internationalisering 6-8 Klinisk undervisning ift fordeling af pladser til modul 11 og 12 samt introduktion til modul 6 og modul 8 IKS LET og kliniske vejledere Introduktion til ekstern prøve (Sievert & Chaiklin 2010, s ) Infosøgning: Introduktion til systematisk søgestrategi Intro til SweMed PsycINFO (Hørmann 2011, s ) BIR ULL 5.2 Sygeplejefaget 6 ECTS Lektionnr. Emne og litteratur Undervisere Humanioras bidrag til sygepleje (Chinn & Kramer 2005, s , Naldahl et al. 2012, s ) (Hall 2010, s , 34-45) (Jørgensen 2010, s ) (Naldahl et al. 2012, s ) Klassiske humanistiske forestillinger om viden (Benner, Tanner & Chelsa 2009, s , ) (Martinsen 2010, s , ) Lidelse (Eriksson 2010, s , 76-99) BIR BIR BIR 9-11 Kari Martinsens omsorgsbegreb BIR 4

6 12-14 (Martinsen 2010, s ) (Martinsen 2006, s ) Relationer og interaktioner (Martinsen 2006, s ) BIR Studiekursus i sygeplejefaget lektionsnr Emne og litteratur Underviser Med vejledning Se ITS Learning e Hold x: BIR, KSM Hold y: JNB, HAT Uden vejledning Fremlæggelse Hold x: BIR, KSM Hold y: JNB, HAT Færdighedslaboratoriet lektionsnr Emne og litteratur Undervisere Teknik og håndelag i forbindelse med injektionsgivning. (se nærmere beskrivelse på It Learing. 5.3 Pædagogik (Kamp Nielsen 2009, s ) Region Nordjylland. Infektionshygiejne. Ampuller, hætteglas, sprøjter og kanyler. Retningslinje nr ( ). fanebladet infektionshygiejne Region Nordjylland. Infektionshygiejne. Huddesinfektion før hudpunktur. Retningslinje nr. 5.6 ( ). fanebladet infektionshygiejne. Hold x: BIR, KSM, JAE og Hold y: JAE, HAT, JNB og DLD 3 ECTS Lektionsnr. Emne og litteratur Undervisere Sundhedspædagogik (Jensen 2014, s ) (Rosdahl 2013, s ) (Jensen 2003) Self-efficacy (Bandura 2012) 8-9 Pædagogiske grundsyn og læring HAT 5

7 (Illeris 2006, s ) (Andersen, Ellegaard & Muchinsky 2007, s , , ) Didaktik (Hiim & Hippe 2007, s. 73, 77-82) (Christensen & Jensen 2002, s , 86-89) Refleksion (Wahlgren 2002, s ) (Bjerknes & Bjørk 2004, s ) Vejledning (Tveiten 2008, s ) HAT HAT HAT Studiekursus Lektionsnr. Emne og litteratur Undervisere Se ITS Learning Med vejledning Hold x: HAT, JTK Hold y: HAT, Uden vejledning Fastlagt studieaktivitet (D) Lektionsnr. Emne og litteratur Undervisere Se ITS Learning Med vejledning Hold x: HAT, JTK Hold y: HAT, Fremlæggelse Hold x: HAT, JTK Hold y: HAT, 5.4 Psykologi 2 ECTS Lektionsnr. Emne og litteratur Undervisere 1-2 Introduktion til udviklingspsykologi og begrebet mentalisering Film: Er du mors lille dreng KNH 3-8 Tilknytningsteori ifølge John Bowlby Selvets udvikling ifølge Daniel Stern KNH 6

8 Mentalisering ifølge Peter Fonagy Neuropsykologiskperspektiv på udvikling (Jerlang 2008, s , , ) (Hart 2006, s ) (Hart 2006, s ) (Berk 2013, s ) Angst (Stokkebæk 2002, s ) Forsvarsmekanismer (Rosenberg 2008, s ) (Stokkebæk 2002, s ) Stress og mestring (Stokkebæk 2002, s ) Sorg og Krise (Stokkebæk 2002, s ) (Jacobsen 2011, s ) (Mogensen m.fl. 2013, s ) 5.5 Kommunikation 2 ECTS Lektionsnr. Emne og litteratur Undervisere Kommunikation og sundhedsvæsnet. Sygeplejefaglige kommunikationsopgaver. 1-3 (Jørgensen 2012 s.14-33) (Thornquist 2011, s ) (Eide & Eide 2007 s ) BRS 7

9 Nonverbal kommunikation Kommunikation og konflikter (Eide & Eide 2007, s ) (Andersen & Jørnø 2013, s ) Sygeplejefaglige kommunikationsopgaver (Eide & Eide 2007 s , ) Anerkendende kommunikation med patienter og pårørende Introduktion til kommunikationstræning (Lunde Frederiksen 2007, s. 7-18) BRS Studiekursus Lektionsnr Emne og litteratur Undervisere Kommunikationstræning Se ITS Learning BRS, og skuespiller Ekstra tilbud om kommunikationsøvelse Lektionsnr Emne og litteratur Undervisere Kommunikation i praksis BRS Observation i praksis Fremlæggelse (foregår i praksis) 5.6 Farmakologi 2 ECTS Lektionsnr. Emne og litteratur Undervisere Farmakologi alm del 1-7 JNB (Olsen & Hallin 2013, s ) Respirations organer Midler til behandling af astma, allergi, hoste (Olsen & Hallin 2013, s ) Antidiabetika (Olsen & Hallin 2013, s ) Diuretika/antihypertensiva/hyperlipidæmi (Olsen & Hallin 2013, s og s ) MIA JNB JNB 8

10 14-17 Antireumatika/svagt virkende analgetica/laxsantia (Olsen & Hallin 2013, s , , ) JNB Studiekursus Lektionsnr Emne og litteratur Underviser Lægemiddelregning Grundlæggende lægemiddelregning (Reinertsen & Notevarp 2006, s.9-79) (Olsen & Hallin 2013, s , s ) Test i lægemiddelregning (D) Testen i lægemiddelregning er en obligatorisk øvelse, hvor der er deltagelsespligt. Testen afvikles elektronisk og der er adgang via It slearning. Der er adgang til testen i minimum 24 timer. Det fremgår af skemaet, hvornår testen er åben. Der er mulighed for at lave testen flere gange i den tid, den er åben. 22 Opsamling på test (D) JNB Færdighedslaboratorium (D) JNB og MIA lektionsnr Emne og litteratur Underviser 23 Case teoretisk arbejde JNB Se ITS Learning 24 Hands-on-øvelser Foregår i grupper og omhandler praktisk håndtering af lægemidler i medicinrum og hos patienten. JNB og HAT (Olsen & Hallin 2013, s ) 6.0 Forudsætninger for at deltage i modulets eksterne teoretiske prøve Der er ifølge Studieordningen generel deltagelsespligt til teoretisk og klinisk undervisning. Deltagelsespligten i undervisningsaktiviteterne beskrevet nedenfor er en forudsætning for at deltage i prøven på modul 7. I modulbeskrivelsen her er disse undervisningsaktiviteter markeret med (D). I pædagogik er der en fastlagt studieaktivitet, hvor den studerendes deltagelse er forudsætningskrav for, at den studerende kan indstilles til prøven. En nærmere beskrivelse af den fastlagte studieaktivitet findes på It slearning i mappen studiekursus. I farmakologi er der deltagelsespligt i test i lægemiddelregning, opsamling på denne samt øvelserne i færdighedslaboratoriet og dermed forudsætningskrav for, at den studerende kan indstilles til prøven. En nærmere beskrivelse af disse aktiviteter findes på It slearning i mappen studiekursus. 9

11 Hvis ikke den studerende deltager i den fastlagte studieaktivitet eller de aktiviteter, der er deltagelsespligt til, bruges et prøveforsøg, med mindre den studerende kan dokumentere sit fravær med en lægeerklæring. Ved manglende deltagelse skal den studerende aflevere en erstatningsopgave efter aftale med studiekoordinator før ekstern teoretisk prøve på modul 7 for at kunne deltage i den eksterne prøve. Erstatningsopgaven/erne skal opfylde kravet til redelighed, jf. Prøver og regler herfor i, Del 2, p. 4.5 og p Referenceliste Andersen & Jørnø, Kommunikation i praksis. 1. udgave. udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur. (Scannet til ITSL). Andersen, P.Ø, Ellegaard, T. & Muchinsky, L.J., Klassisk og moderne pædagogisk teori. København: Hans Reitzels Forlag. (Scannet til ITSL). Bandura, A., Self-efficiacy, Kognition & pædagogik, årg. 22, nr. 83, s (scannet til ITS'L). Benner, P., Tanner, C.A. & Chelsa, C.A., Expertice in Nursig Practice. Caring, Clinical Judgement and Ethics. 2. udgave. N.Y.: Springer Publishing Company. (Scannet til ITSL). Berk, L.E., Child development. 9. ed. edn. Boston: Pearson. Bjerknes, M.S. & Bjørk, I.T., Praktiske studier-perspektiver på refleksion og læring. Sverige: Tano A/S. (Scannet til ITSL). Chinn, P.L. & Kramer, M.K., Udvikling af kundskaber i sygeplejen. København: Akademisk Forlag. Er også opgivet på modul 3. (Scannet til ITSL). Christensen, S.L. & Jensen, B.H., Didaktik og patientuddannelse-sygeplejens pædagogiske felt. København: Gyldendals lærerbibliotek G.E.C Gads Forlag. (Scannet til ITSL). Eide & Eide, Kommunikasjon i relasjoner. 2. reviderte og utvidede utgave. udgave. Oslo: Gyldendal Akademisk. Eriksson, K., Det lidende menneske. 2. udgave edn. Danmark: Munksgaard. Fabricius, K., Projektarbejdet forstås baglæns, men må laves forlæns. I A. Mac, P. Hagedorn- Rasmussen & K. Fabricius red Projektarbejdets kompleksitet : viden, værktøjer og læring. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Hall, E.O.C., Sygeplejeteori - udvikling, begreber og anvendelse. In B.B. Jørgensen & V.Ø Steenfelt eds Med sygeplejeteori som referenceramme - i forskning og udvikling. Gylling: Gads Forlag. (Scannet til ITSL). Hart, S., Betydningen af samhøringhed om neuroaffektiv udviklingpsykologi. In S. Hart ed Betydningen af samhørighed. 1. udgave edn. Kbh.: Hans Reitzel. (Scannet til ITSL). Hart, S., Hjerne, samhørighed, personlighed : introduktion til neuroaffektiv udvikling. I S. Hart red Hjerne, samhørighed, personlighed : introduktion til neuroaffektiv udvikling. Kbh.: Hans Reitzel. (Scannet til ITSL). Hiim, H. & Hippe, E., Læring gennem oplevelser, forståelse og handling. 2. udgave. udgave. København: Gyldendals lærerbibliotek G.E.C Gads Forlag. (Scannet til ITSL). Hørmann, E., Litteratursøgning. I S. Glasdam, K. Beedholm & Dansk Sygeplejeråd red Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område : indblik i videnskabelige metoder. Kbh.: Dansk Sygplejeråd; Nyt Nordisk Forlag. (Scannet til ITSL). 10

12 Illeris, K., Læring. 2. udgave. udgave. Fredriksberg: Roskilde universitetsforlag. (Scannet til ITSL). Jacobsen, B., Kriser og krisehåndtering. I Å Renolen red Psykologi - for sundhedsprofessionelle. 1. udgave. udgave. Kbh.: Gad. (Scannet til ITSL). Jensen, B.B., Sundhedspædagogiske kernebegreber. I F.e.a. Kamber-Jørgensen red Forebyggende sundhedsarbejde. 4. udgave, 5. oplag (2008). udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark. (Scannet til ITSL). Jensen, B.B.e.a., Sygeplejerskens sundhedspædagogiske arbejde med patienten i centrum. I D.B. Danbjørg & N. Tvistholm red Patient : grundbog i sygepleje. Kbh.: Munksgaard, s. 399 sider, illustreret (nogle i farver). (Scannet til ITSL). Jerlang, E., Udviklingspsykologiske teorier: en introduktion. 4. udgave edn. Kbh.: Hans Reitzel. Jørgensen, B.B., Sygeplejeteori som referenceramme. In B.B. Jørgensen & V.Ø Steenfelt eds Med sygeplejeteori som referenceramme - i forskning og udvikling Gylling: Gads Forlag. (Scannet til ITSL). Jørgensen, K., Kommunikation - for sundhedsprofessionelle. 2. udgave. Kbh.: Gad. (Scannet til ITSL). Kamp Nielsen, B., Injektionsgivning. I E. Wederkinck Andersen, et al. red Sygeplejeprocedurer og -teknikker. 2. udgave. Kbh.: Gad. (Scannet til ITSL). Lunde Frederiksen, L., Statsborgerskab - medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse, KvaN : Et tidskrift for læreruddannelsen og folkeskolen, årg. 27, nr. 77. (Scannet til ITSL). Mac, A. & Hagedorn-Rasmussen, P., Projektarbejdets kompleksitet - viden, værktøjer og læring. I A. Mac & P. Hagedorn-Rasmussen red Projektarbejdets kompleksitet - viden, værktøjer og læring. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Martinsen, K., Fra Marx til Løgstrup: om etik og sanselighed i sygepleje. 2. udgave. udgave. København, Danmark: Munksgaard. Martinsen, K., Samtalen, skønnet og evidensen. København, Danmark: Gads Forlag. Mogensen m.fl., At forstå sorg. 1. udgave. udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur. (Scannet til ITSL). Naldahl, K. et al., Sygeplejeteorier som meningsfuld og praksisrelevant grundlag i sygeplejerskeuddannelsen., Klinisk sygepleje, vol 26, no 2. Olsen, I. & Hallin, S.P., Farmakologi - hånden på hjertet. 1. udgave edn. København: Munksggard. Olsen, I. & Hallin, S.P., Farmakologi. Kbh.: Munksgaard. Reinertsen, H. & Notevarp, J.O., Lægemiddelregning. 2. udgave. Kbh.: Gad. Rosdahl, G., Den motiverende samtale i teori og praksis. 1. udgave. udgave. Kbh.: Munksgaard. (Scannet til ITSL). Rosenberg, N.K., Psykologiske årsager til angst. 1. udgave. udgave. Kbh.: PsykiatriFonden. (Scannet til ITSL). 11

13 Sievert, A. & Chaiklin, S., Betydningen af sygeplejeteori i faglige undersøgelser: belyst i et spørgsmålmetode-konklusion-perspektiv. I B.B. Jørgensen & V.Ø Steenfeldt red Med sygeplejeteori som referenceramme - i forskning og udvikling.: Gads Forlag. (Scannet til ITSL). Stokkebæk, A., Psykologi. Bind 2 : Sundhedspsykologi. 1. udgave. udgave. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag. Thornquist, E., Klinik, kommunikation, information. 2. udgave. Kbh.: Hans Reitzel. (Scannet til ITSL). Tveiten, S., Pedagogik i Sykepleie Praksis. 2.udgave. udgave. Bergen: Fakbolaget. (Scannet til ITSL). Wahlgren, B., Refleksion og læring. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. (Scannet til ITSL). 12