Sundhedsskolen - statusrapport for 2015

Transkript

1 Sundhedsskolen - statusrapport for 2015 Overordnet om Sundhedsskolens indsatser og målgrupper Sundhedsskolens indsatser er primært relateret til forløbsprogrammerne i Region Midtjylland; kræft, diabetes type 2, lungesygdom, hjertesygdom og depression. Derudover varetages indsatser i forhold til særlige uhensigtsmæssige sundhedsmæssige tilstande og vaner; overvægt, rygning og stress. Sundhedsskolens data viser, at mange borgere i ovennævnte målgrupper er meget komplekse at arbejde med. Eksempelvis har 35 % af borgere med kronisk sygdom, der har deltaget i et forløb i 2015, mere end én kronisk sygdom. Det betyder, at en del borgere har behov for at deltage i flere forskellige forløb. Endvidere er en del socialt udsatte og uden for arbejdsmarkedet, på førtidspension eller kontanthjælp. Ovennævnte underbygges af Sundhedsprofilen i Region Midtjylland Hvordan har du det (2013). Den viser, at Norddjurs Kommune har forholdsvis store sundhedsmæssige udfordringer og endvidere en sociogeografisk profil, som afviger stærkt fra regionen som helhed. Dette afspejler sig også i den sociodemografiske profil, idet en del har lav uddannelse mv. Alt andet lige betyder det, at det for borgere med flere problematikker på én gang, herunder både sociale og sundhedsmæssige, er særdeles krævende at ændre vaner. Endvidere at de har et stort behov for hjælp fra professionelle til at gennemføre disse processer over tid. Personale Seks sundhedsfaglige konsulenter: To fysioterapeuter (37 og 34 timer), en sygeplejerske (37 timer), en ergoterapeut/psykoterapeut (32 timer), en med bachelor i idræt og ernæring (31 timer), en ekstern diætist (5 timer). Der bruges 11 timer om ugen i rehabiliteringsteamet i jobcenteret. Dvs. Sundhedsskolen råder over i alt 165 konsulenttimer om ugen svarende til ca. 4,5 fuldtidsstillinger. En antropolog (Projekt mental sundhed for unge, ansat indtil ) En sundhedskoordinator. 1

2 En sekretær (fleksjob 21 timer). Seks frivillige til Lær at tackle forløb. Tre frivillige (dagcafé et par timer en gang om ugen), en frivillig til praktiske opgaver (3 timer om ugen). Indsatser Rehabilitering ved kronisk sygdom og kræft Beskrivelse af indsats: Indsatsen er baseret på forløbsprogrammer i Region Midtjylland. Forløbet varer oftest otte uger med undervisning/motion to gange om ugen, men forløbet differentieres i forhold til den enkeltes behov. Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune over 18 år, der har én eller flere af følgende sygdomme: diabetes type 2, gigt eller muskel- og ledsmerter, hjertesygdom, lungesygdom eller kræft. Målet er, at borgeren udvikler og fastholder en sund livsstil, forebygger udvikling og forværring af sygdom samt lærer at håndtere livet med en sygdom. Forløbet består af en indledende samtale, udarbejdelse af sundhedsprofil (konditionstest, højde, vægt, BMI), spørgeskema om sundhedsvaner, udarbejdelse af handleplan, holdundervisning i grundlæggende sundhedstemaer (sund mad, motion, mestring og trivsel), holdundervisning i selvvalgte temaer på baggrund af borgerens problemstillinger (fx vægtøgning, diabetesmad, senfølger ved kræft). Efter endt forløb (otte uger) gentages test og spørgeskema om sundhedsvaner samt udarbejdelse af en ny sundhedsprofil. Supplerende aktiviteter: deltagelse i dagcafé med andre borgere fra holdet arrangeret af frivillige, deltagelse i aftencafé med forskellige temaer arrangeret af frivillige i Kræftens Bekæmpelse, rådgivning ved konsulent fra Kræftens Bekæmpelse, deltagelse i motivationscafé. Opfølgning med samtale efter fire og 12 måneder med gentagelse af test og spørgeskema ift. sundhedsvaner samt udarbejdelse af ny sundhedsprofil. Hvert halve år tilbydes borgere fra henholdsvis forårs- og efterårshold holdundervisning i seksualitet, arbejdsliv, det nye liv, diagnosespecifik undervisning ift. hjertesygdom, lungesygdom, diabetes og kræft. Derudover tilbydes rådgivning om medicinhåndtering ved farmaceut og information om tilbud ved patientforeninger. 2

3 Sundhedsskolen benytter et it-system (Avaleo), hvor de enkelte henvisninger dokumenteres. Der indtastes samtidig data i en database under Center for Folkesundhed. Dataene indsamles via test og spørgeskemaet til patientuddannelse også kaldet Moeva. Dette sker ved start, ved afslutning af forløb og efter 12 måneder og omfatter følgende data: Henvisninger, køn, alder diagnose, gennemført forløb og frafald, baggrundsoplysninger, helbred og trivsel, sundhedsvaner mv. I 2015 har Sundhedsskolen modtaget 113 henvisninger på borgere med kroniske sygdomme. 63 % er henvist fra egen læge, 24 % fra sygehus, 12 % fra kommunen og 1 % er uoplyst. Den hyppigst forekommende diagnose er kræft (27 %), derefter kommer hjertekarsygdom (23 %), diabetes (20 %), lungesygdom (16 %) mv. Kønsfordelingen er 48 mænd og 65 kvinder. I flere år har kvinderne udgjort ca. 75%, hvorfor fordelingen i 2015 kan være udtryk for en positiv udvikling med, at flere mænd henvises til Sundhedsskolen. I alt 93 borgere har deltaget i forløb i Der er altid forskel på antallet af henvisninger og antallet af deltagere, da nogle fravælger tilbuddet, nogle får tilbagefald eller forværring af sygdommen, og nogle har ikke behov for at deltage. Selvvurderet helbred: Ved start af et forløb vurderer 44 %, at de har et mindre godt selvvurderet helbred. Ved afslutningen af forløbet er dette antal faldet til 22 %. Det betyder, at antallet af borgere, der vurderer deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt, er steget. Bevægelse: Antallet af borgere, der kun er fysisk aktive (min. 30 minutter) 0-1 dag om ugen falder fra start til slut. Til gengæld stiger antallet af borgere, der er fysisk aktive 2-3 dage og antallet af borgere, der er fysisk aktive 6-7 dage. På lignende vis stiger antallet af borgere, der dyrker regelmæssig idræt. En opgørelse af konditionstest ved start og slut viser, at det gennemsnitlige kondital for alle borgere stiger fra start til slut. Her er det primært kvinderne, der forbedrer deres kondital. Deltagernes gennemsnitlige BMI falder lidt fra start til slut. Energi og psykisk velbefindende: Antallet af borgere, der angiver at have fået mere energi, stiger fra start til slut. Derudover tyder det på, at nogle borgere ser sig bedre i stand til at håndtere livet med en sygdom. Dette kan dog forbedres yderligere. 3

4 Rygestop Beskrivelse af indsats Målgruppen er alle borgere i Norddjurs Kommune, der ryger. Målet er, at borgeren stopper med at ryge eller alternativt nedsætter sit tobaksforbrug. Borgeren kan vælge imellem et gruppeforløb eller et individuelt forløb. På gruppeforløbet mødes deltagerne i grupper á ca. 10 personer, hvor der er mulighed for erfaringsudveksling. På det individuelle forløb modtager borgeren råd og vejledning tilpasset den enkelte. Aktiviteter i forløbet: Vejledning ift. hvordan borgeren tackler rygetrang og -afhængighed, herunder drøftelse af mulige abstinenser, gennemgang af forskellige rygestopmetoder, fx nikotinerstatning og rygestopmedicin samt efterfølgende udtrapning, undervisning i helbredsfordele ved rygestop og sygdomsrisici ved fortsat rygning, vejledning ift. hvordan borgeren undgår vægtøgning efter rygestop, herunder kost- og motionsvaner. Der tilbydes gruppeopfølgning efter tre måneder og telefonisk opfølgning efter seks måneder. I Avaleo dokumenteres henvisninger, aftale om individuel forløb eller gruppeforløb, deltagelse og fravær. I Rygestopbasen indtastes antal år som rygere, om borgeren bor med en ryger, om borgeren bor med voksne over 18 år, om borgeren bor med børn under 18 år, borgerens nikotinafhængighed, tobaksforbrug, antal rygestopforsøg de seneste 10 år, hvem der har opfordret borgeren til rygeophør inden for det seneste år, erhvervsmæssig stilling, højeste fuldførte uddannelse og boligforhold. Sundhedsskolen Auning Apotek I alt Antal rygestoppere Gennemsnitsalder 52,4 år 52,9 år 4

5 Sundhedsskolen Auning Apotek I alt År røget 36,6 år 35,5 år Røgfri ved kursusafslutning Opfulgt efter 6 måneder Stadig røgfri efter 6 måneder Reduceret forbrug efter 6 måneder Røgfri de seneste 14 dage 35 (50 %) 8 (42,1 %) 43 (48,3 %) (25 %) 0 5 (18,5 %) I alt har 89 borgere deltaget i et rygestopforløb i Effektevalueringen er på niveau med effekten af rygestop på landsplan. Det er velkendt og dokumenteret, at de fleste rygere skal igennem flere rygestopforsøg, før det lykkes at stoppe med at ryge. Hertil skal bemærkes, at det generelt er de tunge rygere, der er tilbage, dvs. rygere, der har røget i mange år, og som er stærkt nikotinafhængige. Endelig skal det nævnes, at der netop blandt rygestoppere er mange socialt udsatte borgere, som er uden for arbejdsmarkedet, dvs. på førtidspension eller kontanthjælp, og nogle er også tilknyttet socialpsykiatrien eller har fået tildelt en bostøtte eller lignende. Vægttab voksne Beskrivelse af indsats Norddjurs Kommune / Sundhedsskolen er den første kommune i Danmark, som har implementeret Holbækmodellen til voksne (startede primo 2015). Det er en veldokumenteret familieorienteret metode, som Holbæk Sygehus har udviklet ift. vægttab for børn. Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune over 18 år, der har et BMI på 25 eller derover. Målet er, at borgeren taber sig, og BMI et falder. Forløbet består af en opstartssamtale, opfølgende 5

6 samtaler, måling af højde, vægt, BMI, fedtprocent, taljemål og hoftemål, udarbejdelse af en handlepunktsplan omhandlende kostomlægning og motion samt tilbud om motion på selvtræningshold. Forløbet kan vare op til 2 år afhængig af den enkelte borgers vægttab. I Avaleo dokumenteres henvisning. Derudover indtastes deltagelse og fravær, skoleuddannelse, erhvervsuddannelse, indkomstkilde, højde, vægt, BMI, fedtprocent, taljemål og hoftemål. I alt er 136 borgere startet op i forløb i Disse 136 har som minimum fået en opstartssamtale, hvor de er blevet vejet og målt samt fået udarbejdet en handlepunktsplan med områder, de skal ændre for at opnå vægttab. Ud af disse 136 borgere er 78 aktive i forløb pt., og 58 borgere er afsluttede. Udviklingen for de aktive borgere er som følger: BMI ned BMI op BMI uændret Borgere med Antal Borgere med kun én borgere i alt vægttab i % måling borgere er aktive i forløbet pt. Af disse 78 borgere har 24 borgere kun en startmåling, dvs. de har været til en opstartssamtale, hvor de er blevet målt og vejet, men de har endnu ikke været til en opfølgende samtale, som ligger 6-8 uger efter opstart, og hvor de igen måles og vejes. Det betyder, at 54 borgere har mindst to målinger, og af disse har 45 tabt sig, syv har taget på, og to har uændret BMI. Borgere med vægttab, dvs. effekten - er derfor 45/54 = 83 %. Dette er et yderst positivt resultat, da effekten på Holbæk Sygehus, hvor metoden er udviklet, til sammenligning er 70 % - dog på børn. Tallene skal ses som et øjebliksbillede forstået på den måde, at borgerne stadig er aktive i forløbet, så de kan fortsat nå at ændre deres BMI. Udviklingen for afsluttede borgere er som følger: BMI ned BMI op BMI uændret Borgere med kun én Antal borgere i alt Borgere med vægttab i % 6

7 måling borgere er afsluttet i forløbet. Af disse har 35 borgere kun fået en startmåling, dvs. de har kun været til en opstartssamtale, og derefter er de holdt. 23 borgere har mindst to målinger, og af disse har 16 tabt sig, seks har taget på, og én har uændret BMI. Borgere med vægttab, dvs. effekten - er derfor 16/23 = 70 %. Samtlige afsluttede borgere har selv valgt at afslutte deres forløb (70 % med vægttab). Oprindeligt er det hensigten, at den enkelte borger går i forløbet i længere tid, fx. 1-2 år afhængig af graden af overvægt til start, og hvor hurtigt vægttabet foregår. Når der er opnået et hensigtsmæssigt BMI, er det planen, at borgeren skal følges et stykke tid derefter for at sikre, at borgeren ikke tager på igen. Når indsatsen har kørt over en årrække, vil Sundhedsskolen indkalde afsluttede borgere til vægtkontrol for at vurdere langtidseffekten. Projekt vægttab børn Beskrivelse af projekt Projektet løber fra Der er i alt plads til 100 børn i projektet, hvoraf Norddjurs Kommune har 15 pladser til svært overvægtige børn og unge i alderen 3-18 år. Forløbet starter med en forundersøgelse på Regionshospitalet Randers, hvor barnet bliver målt, vejet, får en lægeundersøgelse, får taget blodprøver og lavet en dexa-scanning samt bliver spurgt om kost- og motionsvaner. Til samtalen laves en handlepunktsplan med punkter, som barnet og familien herefter skal følge mhp. at opnå vægttab. Hver uge bliver barnet fulgt op på i kommunen med samtaler, hvor barnet igen bliver målt, vejet og spurgt om kost- og motionsvaner. Derefter justeres på handlepunktsplanen. Efter et år er der årskontrol på Regionshospitalet Randers. Barnet fortsætter i forløbet i 1-3 år afhængig af graden af overvægt fra start, samt hvor hurtigt der opnås et tilfredsstillende vægttab. Data vedrørende børnene indtastes i en central database (Holbæk Sygehus). Data omhandler alder, køn, vægt, højde, BMI, fedtprocent, taljemål og hoftemål. 7

8 En et-års-status ( ) på Holbækmodellen for børn viser følgende: Norddjurs Kommune har 15 pladser. 18 er startet op, og fem er droppet ud. Af de 13, der stadig er aktive i forløb, er seks drenge og syv piger. Samtlige 13 har tabt sig, dvs. effekten i Norddjurs er 100 %. Samlet set i hele Randers-klyngen er effekten 90 %. Dette er yderst positive resultater, da effekten på Holbæk Sygehus, hvor metoden er udviklet, til sammenligning er 70 %. Af de fem, der er droppet ud, er der kun én måling på de tre. De resterende to har begge tabt sig. Lær at tackle konceptet Sundhedsskolen anvender Lær at tackle konceptet til borgere med kroniske smerter og borgere med angst og depression. Det er et standardiseret koncept, som udbydes af Komiteen for Sundhedsoplysning. Kommuner køber licens ved Komiteen for Sundhedsoplysning til at udbyde det. Konceptet bygger på den antagelse, at borgere, der selv har haft den pågældende lidelse og har lært at tackle den, kan være i øjenhøjde med de borgere, som de underviser. Derfor uddannes frivillige ved Komiteen til at være instruktører. Konceptet er standardiseret på den måde, at den frivillige skal undervise efter en fast indholdsplan og inden for en fastsat tidsramme. Derudover kommer konsulenter fra Komiteen og overværer nogle lektioner for at give supervision og godkende de frivillige. Når Sundhedsskolen rekrutterer frivillige til Lær at tackle forløb, bliver de nøje udvalgt via en samtale. Alle frivillige får en sundhedsfaglig konsulent som kontaktperson og back up i hele forløbet. Konkret varetager den sundhedsfaglige al organisering og planlægning af hold. Hun deltager i infomøde om forløbet, afholder samtaler med borgere, der skal på forløbet, er til stede, når forløbet kører og evaluerer med de frivillige. Derudover sørger hun for uddeling af evalueringsskemaer og indtaster data. Lær at tackle angst og depression I forløbsprogrammet for angst og depression fremgår det, at Lær at tackle konceptet kan være det tilbud, som kommuner tilbyder. Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune i alderen 16 år og opefter, der har lette til moderate symptomer på angst og/eller depression. Målgruppen differentieres i hold for yngre (16-30 år) og hold for ældre (31 år og opefter). Målet er, at 8

9 borgeren kan håndtere symptomer på angst og/eller depression og opnår en bedre hverdag med en højere livskvalitet til følge. Borgeren har en indledende samtale med en sundhedsfaglig konsulent. Til samtalen vurderer den sundhedsfaglige konsulent, om borgeren har tegn på / eller har let og moderat depression. Det skal være let og moderat og ikke svær eller meget svær, da de ikke hører inden for den målgruppe, som Sundhedsskolen skal give et tilbud (jf. forløbsprogrammet). Forløbet varer syv uger med undervisning én gang om ugen. I forløbet får borgeren viden om og redskaber til håndtering af symptomer som fx træthed, tristhed og uro, problemløsning, kommunikation med venner og familie, samarbejde med sundhedsvæsenet, fysisk aktivitets betydning for humøret, sund kost, vejrtrækning og muskelafspænding, triggere og advarselssignaler, forebyggelsesstrategier. Borgeren udarbejder handleplaner på forløbet og arbejder med disse mellem mødegangene. Parallelt med forløbet deltager borgeren i motion en time ugentligt. Der gennemføres en opfølgning tre uger efter endt forløb. I Avaleo indtastes deltagelse og fravær. Efter endt forløb får deltagerne et spørgeskema udarbejdet af Komiteen for Sundhedsoplysning vedr. tilfredshed med og udbytte af forløbet. Derefter udarbejder Komiteen for Sundhedsoplysning evalueringsrapporter, som Sundhedsskolen får tilsendt. I 2015 har 48 borgere deltaget på et forløb (4 forløb for voksne og 2 forløb for unge). De gennemførte evalueringer viser meget flotte resultater. Deltagerne opnår betydelige effekter på deres symptomer på både angst og depression og self-efficacy (tro på egne evner). Lær at tackle kroniske smerter Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune over 18 år, der har kroniske smerter. Målet er, at borgeren lærer at håndtere kroniske smerter og får en bedre hverdag med en højere livskvalitet. Forløbet varer seks uger med undervisning en gang om ugen. Borgeren får viden om og redskaber til pacing (at skabe balance mellem aktivitet og hvile), muskelafspænding, let fysisk aktivitet, kommunikation med familie, venner og sundhedspersonale, 9

10 håndtering af vaskelige følelser, korrekt brug af medicin, håndtering af træthed, problemløsning, valg af behandlingsmetoder, at træffe beslutninger, at sætte mål og nå dem. Borgeren udarbejder handleplaner på forløbet og arbejder med disse imellem mødegangene. Borgeren tilbydes motion på selvtræningshold en time om ugen. Der gennemføres en opfølgning tre uger efter endt forløb. I Avaleo indtastes deltagelse og fravær. Efter endt forløb får deltagerne et spørgeskema udarbejdet af Komiteen for Sundhedsoplysning vedr. tilfredshed med og udbytte af forløbet. Derefter udarbejder Komiteen for Sundhedsoplysning evalueringsrapporter, som Sundhedsskolen får tilsendt. I 2015 har 21 borgere deltaget på Lær at tackle kroniske smerter. erne viser, at borgerne har fået stort udbytte af forløbene, så de i højere grad bliver i stand til at leve med kroniske smerter. Selvtræning Målgruppen er voksne, som deltager på vægttabsforløbet, borgere, som deltager på Lær at tackle kroniske smerter, borgere, som deltager i rygestop samt borgere, der oprindeligt er henvist til rehabiliteringsforløbet for borgere med kronisk sygdom, men som kun har haft behov for træning. Selvtræning foregår to gange om ugen i en time. Den enkelte borger kan få selvtræning op til otte uger, dvs. 16 træningsgange i alt. Til selvtræning er der altid en fysioterapeut til stede, og som er behjælpelig med et træningsprogram eller træningsøvelser. Deltagelse og fravær indtastes i Avaleo. I 2015 har ca. 100 borgere deltaget i selvtræning. Som nævnt selvtræner de fleste for at understøtte deres mål i et andet forløb, fx borgere på vægttab. På vægttabsforløbet følges borgerens BMI, vægt mv. nøje. Det samme gør sig gældende ved borgere, som går på et rygestopforløb, og vil forebygge vægtøgning. I forhold til de øvrige målgrupper, der kan deltage i selvtræning, arbejder 10

11 Sundhedsskolen på at implementere metoder til test ved start og slut (konditionstest, muskel- og styrketest). Mindfulness for borgere med kræft prøvehandling i 2015 Der er evidens for, at mindfulness har en gavnlig effekt i forhold til borgere med kronisk sygdom, stress, angst og depression. Derfor er der i 2015 gennemført et forsøg med et tilbud om mindfulness til borgere med kræft. Målet er, at borgeren bliver i stand til at skabe et pusterum fra tanker og bekymringer og derved opnår større nærvær i dagligdagen. Forløbet består af mindfulness meditation, mindfulness afspænding, opmærksomhedsøvelser, enkle yogaøvelser og undervisning i teorien bag mindfulness. Forløbet varer otte uger med undervisning en gang om ugen. og evaluering I 2015 har seks borgere deltaget i et mindfulness forløb. Deltagelse og fravær er indtastet i Avaleo. Forsøget danner nu baggrund for den videre planlægning af mindfulnessforløb og målgrupper. Rehabiliteringsteam i jobcenteret Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune over 18 år, der er sygemeldte. Formålet med det tværfaglige rehabiliteringsteam i jobcenteret er at sikre, at alle borgere får en indsats på tværs af beskæftigelses-, social-, uddannelses- og sundhedsområdet. Målet er, at borgeren tilbydes en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, således at et fremtidigt forsørgelsesgrundlag kan besluttes. Borgerens sag behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på hurtig afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Konkrete aktiviteter anbefales af rehabiliteringsteamet og tilrettelægges mellem borger og sagsbehandler. Forberedelse og tilstedeværelse for den sundhedsfaglige konsulent er 11 timer pr. uge. og evaluering Jobcenteret står for alt dokumentation og evaluering i forhold til teamets arbejde. 11

12 Deltagelse i Gl. Estrup landbrugsmessse Sundhedsfaglige konsulenter har i 2015 udført sundhedstjek på 100 borgere på Gl. Estrup landbrugsmesse. Åbne sundhedsdage Sundhedsfaglige konsulenter har i 2015 afholdt tre åbne sundhedsdage på Sundhedsskolen. Disse arrangementer har været baseret på centrale landsdækkende sundhedskampagner og med tilbud om sundhedstjek. I alt har 112 borgere fået foretaget et sundhedstjek. Forebyggelsespakker Sundhedsskolen er tovholder på den tværgående forebyggelsesgruppe, herunder udarbejdelse af status på anbefalinger i forebyggelsespakkerne og implementering af nye pakker. Den tværgående forebyggelsesgruppe består af repræsentanter fra hele velfærdsforvaltningen. Projekt fritidspas Projektet er afsluttet. I øjeblikket er Sundhedsskolen ved at udarbejde en større evaluering af projektet. I alt 91 borgere indgår i evalueringen. Nye indsatser i 2016 Motivationscafé Beskrivelse af indsatsen Sundhedsskolen har i starten af 2016 etableret en motivationscafé. Dette er bl.a. sket på grund af, at nogle borgere udebliver fra opfølgning af forskellige grunde (der gøres en massiv indsats for at få kontakt med dem, dvs. både via sms og opringning), hvilket betyder, at det er vanskeligt at sikre fastholdelse af sunde vaner. Derfor er motivationscaféen et forsøg på at skabe en fleksibel opfølgning, hvor borgeren frit kan møde op og få hurtig rådgivning. Målgruppen er borgere, som deltager eller har deltaget i et forløb på Sundhedsskolen, og som har svært ved at fastholde sunde vaner. 12

13 Det foregår en gang om ugen. Det er en sundhedsfaglig konsulent, der styrer den motiverende samtale i caféen. Motion niveau et og to Målgruppen er borgere med stress, angst og depression, da der er evidens for, at motion har en effekt ved disse tilstande og kan forebygge udvikling af fx nye depressioner. Holdene er opdelt i niveauer: Niveau et (borgere, som kan tåle konditions- og styrketræning). Niveau to (borgere, som ikke er parate til fysisk træning med moderat og høj intensitet, da det vil forværre deres tilstand). Der er forskelligt indhold på de to niveauer. På niveau et er der som nævnt fokus på konditions- og styrketræning tilpasset den enkelte borger, således at alle bliver udfordret på rette niveau. På niveau to præsenteres borgerne for bevægelse, afspænding og åndedrætstræning mhp. at kunne håndtere stress, angst og/eller depression. På begge niveauer får borgerne også en teoretisk forståelse for, hvorfor netop træning kan hjælpe på symptomerne ved stress, angst og depression. Både niveau et og to forløber en gang om ugen parallelt med stresshåndteringsforløbet (se neden for) og Lær at tackle angst og depression. Ved afslutningen af forløbet skal borgerne være afklaret med hvilken form for træning, der virker for dem, og som de fremadrettet vil være i stand til at arbejde videre med på egen hånd mhp. at bevare det opnåede funktionsniveau og forebygge tilbagefald. Deltagelse og fravær vil blive indtastet i Avaleo. Borgere på niveau et vil få målt kondition. Derudover vil motion på begge niveauer blive evalueret via de evalueringsmetoder, der anvendes i henholdsvis Lær at tackle angst og depression og i stresshåndteringsforløbet. Stresshåndtering Beskrivelse af indsatsen (under udvikling) Via deltagelse i rehabiliteringsteamet er det blevet tydeligt, at rigtig mange borgere er sygemeldte 13

14 pga. stress. Det er dokumenteret, at flere af disse vil udvikle depressioner, hvis der ikke sættes ind. Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune over 18 år, der er sygemeldte pga. stress, og som er ude af den akutte fase. Målet er, at borgeren kan mestre stressbelastninger og får indsigt i egne adfærdsmønstre i forbindelse med stress og undgå udvikling af depression. Forløbet består af en indledende individuel samtale, hvor der gennemføres en stresindikator test, som danner baggrund for en fremadrettet handleplan. Derefter er der otte ugers holdundervisning i selvvalgte temaer på baggrund af borgerens problemstillinger samt deltagelse i motion (individuelt tilpasset, se indsats Motion niveau et og to) en gang om ugen. Afslutningsvis foretages en individuel evaluering af handleplanen. Deltagelse og fravær vil blive indtastet i Avaleo. Stresstest med dertil hørende handleplan vil danne baggrund for evaluering. Smertehåndtering Beskrivelse af indsatsen (under udvikling) Sundhedsskolen oplever en stigende efterspørgsel på tilbud til borgere med smerter. Dette skal især ses i lyset af et øget brug af Sundhedsskolens tilbud via rehabiliteringsteamet i jobcenteret. Det betyder, at der ikke er kapacitet nok på de to årlige forløb Lær at tackle kroniske smerter ved frivillige. Derfor har Sundhedsskolen nu udviklet et supplerende tilbud ved sundhedsfaglige konsulenter. Målgruppen er borgere med kroniske smerter, som har brug for redskaber til at opnå et bedre liv med smerterne. Borgere med lænderygsmerter kan ikke indgå, da de indgår i forløbsprogrammet for lænderygsmerter, som Posthaven og træning i Auning er tovholdere på. Målet er, at borgeren får viden om de faktorer, der kan forværre kroniske smerter, og redskaber til at håndtere dem, lærer om sammenhængen mellem tanker, følelser, adfærd og smerter, bliver bedre til at sætte realistiske forventninger ift. dagligdagens gøremål, arbejder med erkendelse og accept af deres situation, samt afprøver nye redskaber til at vedligeholde/øge deres fysiske funktionsniveau. Forløbet varer otte uger med undervisning/træning en gang om ugen. Inden start får borgeren en individuel samtale mhp. at afklare, om borgeren kan profitere af 14

15 tilbuddet. I forløbet bliver borgerne præsenteret for smerteteori, mindfulness, åndedrætsteori- og træning, kost, søvn, afspænding samt motion/bevægelse. Borgerne får mulighed for at låne en skridttæller i hele forløbet for at blive bevidst om og øge aktivitetsniveauet. Deltagelse og fravær dokumenteres i Avaleo. Borgerne får udleveret et spørgeskema ved start og slut til evaluering af forløbets indvirkning på smerter, søvn, medicinforbrug, funktionsniveau og livskvalitet. Derudover måles udvikling i kondition fra start til slut. Beskrivelse af det tværgående samarbejde Samarbejde med jobcenteret, socialområdet, sundhedsplejen, lokal psykiatri i Rønde og ungdomsuddannelser om borgere med angst og depression Samarbejde med jobcenteret om det lovpligtige rehabiliteringsteam Samarbejde med UngNorddjurs om forebyggelse af rygestart i folkeskolen Samarbejde med Randers klyngen og Regionshospitalet Randers om fremskudt rygestop Samarbejde med socialområdet og jordmødre i sundhedshuset om rygestop Samarbejde med sundhedsplejen og Randers klyngen samt Regionshospitalet Randers om projekt for overvægtige børn. I dette projekt samarbejdes også med fritidsvejledere i kommunen Samarbejde med socialområdet om handicapidræt Samarbejde med Rusmiddelcenteret om borgere med et alkoholmisbrug Samarbejde med Randers klyngen og Regionshospitalet Randers om forløb for borgere med kronisk sygdom, herunder forløbsprogrammer (implementering af reviderede programmer i 2016) Samarbejde med træningsområder i kommunen og idrætsforeninger om forløb for borgere med kronisk sygdom og borgere med osteoporose (knogleskørhed) Samarbejde med apoteker i Grenaa og i Auning 15

16 Samarbejde med patientforeninger, herunder Diabetesforening, Hjerteforening, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforening, Sind og Bedre Psykiatri Samarbejde med frivillige og frivilligkonsulent. 16