Interviews med frivillige og kommunale medarbejdere

Transkript

1 Interviews med frivillige og kommunale medarbejdere To frivillige og to medarbejdere tre historier om samarbejdet mellem frivillige og kommunale medarbejdere i Rudersdal Kommune. Kom med på besøg hos det smukke Bakkehus med 70 frivillige, hos den engagerede frivillige flygtningerådgiver og røg-alarmsinstallatør, og hos de musik- og teaterglade frivillige og medarbejdere på Mantziusgården. Som leder er det en gave at samarbejde med frivillige Interview med Stig Tarnow, Bakkehuset Stig Tarnow tager imod i Bakkehuset på Vedbæk Strandvej. Solen skinner og den storslåede udsigt fra den gamle villa kommer til sin ret. Huset summer af aktivitet. Allerede i indgangen drøfter to kvinder en udflugt til Den Blå Planet senere på måneden. I køkkenet forberedes der frokost og flere steder er der hyggesnak og aktiviteter i gang. Fakta om Bakkehuset: Stig har været leder for Bakkehuset i et par år. Før det arbejdede han i mange år for Dansk Røde Kors og ved herfra at:..alt i princippet kan lade sig gøre med frivillige. Den aktive borger i Bakkehuset I princippet burde man slet ikke tale om frivilligt arbejde slår Stig fast,. men om aktivt medborgerskab. Det er medborgere, der tager sig af sociale opgaver, som fx ældre ikke længere selv kan magte. Opgaver som ikke nødvendigvis rent fagligt set er medarbejdernes Frivillige skal ikke overtage medarbejdernes opgaver, men frigøre medarbejderne til at gøre deres faglige arbejde. Som Stig pointerer: Der skal jo ikke en sygeplejerske til at spille banko!. Bakkehuset er et aktivitetscenter for pensionister og efterlønsmodtagere i Rudersdal Kommune I Bakkehuset foregår en lang række aktiviteter og arrangementer som foredrag, udflugter, motionshold, strikkehold, kortspil osv. I Bakkehuset er der ni ansatte og omkring 70 frivillige. Læs mere om Bakkehuset her: Stig er ikke optaget af diskussion om, hvor grænsen mellem frivillige og medarbejdere præcist skal gå. Han mener ikke, at det kan defineres så skarpt. Han mener, at diskussionen skjuler det egentlige spørgsmål: Hvad kan vi finde på sammen?. Den eneste forskel er nøglerne og kontokortet Da Stig startede i Bakkehuset opdagede han, at de frivillige var anderledes, end hvad han var vant til. Brugerne og de frivillige i Bakkehuset smelter sammen. Nogle er mest aktive som frivillige, andre som brugere - men mange er både-og. Brugere, frivillige og medarbejdere arbejder sammen. I hverdagen bliver der ikke gjort stor forskel på frivillige og medarbejdere: Det er kun nøglerne og kontokortet, der i hverdagen adskiller medarbejdere og frivillige fortæller Stig. Spurgt til de væsentligste erfaringer fra Bakkehuset understreger Stig som det første, at: alle stridsspørgsmål og konflikter skal afgøres i fredstid!. I praksis betyder det, at det er

2 vigtigt at tænke forud og inddrage de frivillige, inden noget sættes i gang. Det handler både om, hvad de frivillige kan, men også om formelle ting. Fx er det kun lederen, der kan forpligte huset juridisk: Det går jo ikke at frivillige bestiller en bus og så er det mig, der står med problemerne, når regningen kommer. Det betyder dog ikke, at der i Bakkehuset udformes grundige skriftlige samarbejdsaftaler. Stig er meget opmærksom på at tænke disse drøftelser ind de mundtlige dagligdagsaftaler. Som grundlag er der dog nedskrevne vedtægter for faste udvalg og referater fra møder. Man skal ramme en balance, for som Stig pointerer: mange frivillige vil jo netop gerne være fri for det bøvl med regler og nedskrevne aftaler. Gode råd til samarbejdet med frivillige Adspurgt om anbefalinger og gode råd, er Stig meget klar i mælet:. Det bedste frivillige engagement er, når de selv kommer med initiativ. Kommunen eller medarbejdere kan også godt have en idé, men så handler det mere om at så et frø, og se om der kommer noget ud af det også få det i gang derfra. Det er også vigtigt for Stig at slå fast, at det tager tid: Frøene er ikke karsefrø, som i løbet af en uge vokser op. Jeg sår oliventræer, som tager lang tid inden de bærer frugt. Hvis Stig skulle give et konkret råd til en leder, som skulle til at kaste sig ud i et samarbejde med frivillige understreger han, at det handler om mod: Man skal have det mod for ikke at få mere af det samme, men i stedet gå nye veje sammen med frivillige. At arbejde med frivillige er at arbejde med mennesker man kan aldrig forudse, hvad der vil ske. Helt konkret foreslår Stig, at man starter med at vende blikket ind og kigge på sin egen organisation fra den frivilliges vinkel. Stil dig selv spørgsmål som: Hvis jeg var frivillig her, hvad ville jeg så ønske mig? Hvad ville jeg gerne være fri for? Hvad ville jeg brænde for?. Som kommunal medarbejder skal man således ikke starte med at spørge: Hvad kan jeg få ud af dem?, men fra de frivilliges perspektiv se på, hvad de kunne ønske. Er det så meget besværligt at arbejde med frivillige og aktive medborgere? Stig lyser op: Det er en gave at arbejde med frivillige. Det er ledelsesmæssigt fantastisk. Der skal ledes med entusiasme og mod ikke med en stram virksomhedsplan i ryggen og fortsætter At være leder for et sted som dette med mange frivillige, handler om at lede uden at styre og formå at få energien og entusiasmen kanaliseret det rigtige sted hen til gavn for borgeren. Stigs råd til ledere og medarbejdere der skal i gang med at samarbejde med frivillige: Hav mod til at lade tingene udvikle sig, slippe frivillige løs og gå nye veje sammen. Se på din organisation udefra: Hvad ville jeg selv ønske? Hvad ville jeg brænde for? Tænk på hvordan man kan lede uden at styre. Grib de frivilliges energi og entusiasme, og se det som din opgave at få den kanaliseret de rigtige steder hen, der hvor det er til gavn for borgerne. Tænk fremad og afgør stridsspørgsmål i fredstid. Tænk på hvilke rammer, der skal være for det frivillige arbejde. Det afgørende i et samarbejde er respekt og personlige relationer Interview med Niels Helmø

3 Da Niels Helmø for nogle år siden blev pensioneret fra sit arbejde i Brøndby Kommune fik han lyst til at blive frivillig. Han henvendte sig i Rudersdal Frivilligcenter og fik derigennem viden om de lokale muligheder. Niels blev kontaktperson for en 18-årig dreng, som var flygtet til Danmark sammen med sin familie fra Tjetjenien. Niels blev hurtigt involveret i hele familien, som også havde brug for støtte. Niels fortæller, at han har lært meget om, hvordan det offentlige system i Danmark fungerer. Før havde jeg slet ikke tænkt i de baner. Nu ved jeg en masse om, hvordan systemet fungerer fortæller Niels. Efter noget tid valgte flygtningefamilien at flytte til Jylland, og Niels mistede kontakten med dem. Niels blev spurgt om han ville være sekretær i Birkerød Flygtningekontakt. Det sagde han ja til og har nu ansvar for rådgivningen. Han er også involveret i et nyt initiativ, som hedder Café Plus, som er en café for årige unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund. I røgalarmstjenesten, hvor han organiserer frivillige, som hjælper ældre mennesker med at installere og skifte batterier i røgalarmer. Niels siger: At være frivillig handler om at gøre det af lyst det skal ikke være en sur pligt. For Niels skal det frivillige være i den gode sags tjeneste det giver en tilfredshed for ham som frivillig. Det handler om relationer Niels synes, det er vigtigt at slå fast, at man ikke kan basere fremtidens velfærdssamfund på frivillige. Det kan ikke lade sig gøre og man kan ikke regne medfrivillige på samme måde som en ansat. Samtidigt synes Niels dog, at der ligger en forpligtelse i at være frivillig, men han understreger, at forpligtelsen ligger i relationen til dem man hjælper, ikke til kommunen: Jeg har det sådan, at jeg jo gerne vil hjælpe. Aftalen mellem mig og familien er vigtig. Der ligger forpligtelsen for mig. Hvis kommunen sagde, at jeg SKULLE komme to gange i ugen, så er det ikke interessant for mig. Niels har dog også nogle gange hjulpet en kommunal medarbejder. Det er en familiepædagog, som et par gange har ringet til Niels med konkrete opgaver hos nyankommne flygtningefamilier: én familie havde fx ingen lamper og et andet sted havde en lille pige mistet sin cykelnøgle. Så tager Niels gerne ud, og får det ordnet. Adspurgt om hvorfor Niels så gerne vil løfte de opgaver, siger han: Det handler om relationer. Hun [medarbejderen] er sådan én man gerne vil have en relation til. Hun inviterede også os fra Flygtningekontakten til et møde med hendes afdeling, hvor vi delte viden og talte om, hvordan vi sammen kan støtte flygtningefamilierne i kommunen. Hun tager det mere afslappet og har ikke paragrafferne oppe, når man kommer. Hun har en positiv indgang til at inddrage frivillige ikke ved at stille krav, men ved at interesse sig for, hvad vi kan og gør. Niels understreger dog, at frivillige selvfølgelig samtidigt må forstå, at der er rammer og regler for medarbejderne. Fra sine mange år som ansat i en kommune kender han alt til at der kan være dilemmaer og at vilkårene som offentlig ansat er særlige: Man kan ikke altid bare bøje reglerne forklarer han. Samtidigt ved han dog også, at man som offentlig ansat må lade en vis mængde sund fornuft herske og være imødekommende: Medarbejderne må forklare de frivillige, hvis der er særlige regler: sådan og sådan er det. Niels synes også det

4 er vigtigt, at medarbejderne forstår, at de frivillige ikke er en del af det kommunale system, og at de har brug for forklaringer, men ikke skal underlægges en kommunal tænkemåde. Hvad virker? Adspurgt om det vigtigste i et godt samarbejde mellem frivillige og medarbejdere fremhæver Niels: Den gode relation. Det kan ikke sættes på formel, men det handler om at kende hinanden og tale sammen på tværs. Derudover er det vigtigt, at medarbejdere respekterer, at frivillige er båret af lyst og at ligeværdigheden er værdifuld. Niels peger på, at det er nemmere, når man kender hinanden og har en positiv dialog. Ligeværdigheden handler for Niels om, at medarbejderne ser frivillige som en værdifuld hjælper, som har andre muligheder og kompetencer end den ansatte. Niels forklarer: Jeg har tid og mulighed for at gentage tingene 10 gange og at gå med en flygtning til møder. Jeg har tid og er fleksibel. Niels efterlyser mere formaliseret dialog med relevante samarbejdsparter i kommunen. Det kunne være en god måde at få afklaret hinandens arbejdsområder, så ingen senere risikerer at blive trådt over tæerne. Samtidigt er det en god lejlighed til at opbygge det kendskab og den relation, der muliggør mere dialog og samarbejde i fremtiden. Til sidst anbefaler Niels, at frivillige og medborgere der gerne vil engagere sig i frivilligt arbejde og samarbejde med kommunen på det sociale område, som et første skridt taler med Frivilligcenteret i Rudersdal Kommune, som kan hjælpe en i den rigtige retning. Niels råd til frivillige og kommunalt ansatte, der skal samarbejde: Accepter at I er ligeværdige, og at I begge kan bidrage og have udbytte af hinandens viden og arbejde. Accepter at I har forskellige rammer og motivation for jeres arbejde. Offentligt ansatte er underlagt love, regler og systemer, som ikke altid kan fraviges. Den frivillige er uafhængig af offentlige myndigheder. Mød hinanden og tal sammen. Det er nemmere at acceptere og respektere hinanden, når man kender hinanden. Afklar jeres arbejdsområder, så I ikke træder hinanden over tæerne. Offentligt ansatte har travlt. Frivillige har tid. Drag nytte af det! Jeg brænder for det lønnen er ligegyldig! Interview med Anne Stangegård og Lykke Strøm, MantziusLive, Mantziusgården Anne Stangegård og Lykke Strøm, som er henholdsvis ansat og frivillig på MantziusLive, inviterer til kaffe i det kombinerede køkken-/møderum bag den store foyer, hvor gæster til arrangementer normalt befinder sig. Anne tænder levende lys og fortæller, at det er her i køkkenet, at frivillige og medarbejder mødes og spiser sammen før alle arrangementer. Hun beskriver hyggen før de store arrangementer, hvor alle er opsat på at skabe en god aften for gæsterne. Lykke supplerer med sin oplevelse af at være frivillig på MantziusLive: Det giver oplevelser kulturelle oplevelser, som man slet ikke havde regnet med, og så et godt

5 netværk til de andre frivillige. Vi har det sjovt sammen, og humoren er lidt grov. Vi kan godt give hinanden lidt gas. Anne har været ansat på MantziusLive i cirka 3,5 år. Lykke har været frivillig her omkring 3 år. Hun er førtidspensioneret efter mange år som sygehjælper, fordi armene ikke kunne mere. Anne beskriver med et glimt i øjet Lykke som en del af den hårde kerne af frivillige, som hjælper til ved rigtigt mange arrangementer.. Hvad er frivillighed? Anne synes, det er fantastisk at arbejde med frivillige. Hun oplever, at frivillige er inspirerende og proaktive, tager ejerskab og har ideer. De kan være mere motiverede og entusiastiske omkring arbejdet, end mange medarbejdere. For Lykke er forskellen mellem medarbejder og frivillig ikke stor. Jeg er i hvert fald lige så ansvarsbevidst, som i mit tidligere professionelle arbejde. Jeg føler mig forpligtet, og det kræver ansvar. Der er selvfølgelig en teoretisk forskel i forhold til at være ansat, men jeg føler lige så meget, at dette er mit sted. Hun tilføjer: Jeg brænder for det her. Løn eller ej er ligegyldigt. Jeg ville ikke arbejde anderledes, hvis jeg fik løn for det. Anne tilføjer, at det som leder for frivillige ikke desto mindre er vigtigt at være opmærksom på, at: En frivillig er en frivillig man kan ikke sige, at de SKAL komme og arbejde. Man kan kun motivere og som sted gøre sig tiltrækkende. Man må gøre sig fortjent til, at de frivillige gider være der og blive der!. På de gode aftner er humøret højt og man kan sige alt På MantziusLive har samarbejdet mellem frivillige og medarbejdere et fælles mål om at skabe gode oplevelser for gæsterne. I det samarbejde, understreger Anne, er det vigtigt med gensidig respekt. Det er forskelligt, hvordan medarbejdere på stedet går til samarbejdet, men for Anne er det vigtigt, at hun fordeler opgaverne: Jeg synes det er synd, hvis de selv indbyrdes skal fordele opgaverne, for det kan skabe konflikter og strid. Samtidigt er det medarbejderne på MantziusLive, der skal tage ansvar og finde løsninger, når der under arrangementerne opstår problemer. Anne og Lykke er enige om, at rummeligheden er stor på MantziusLive, men da der kommer kunder, er der også visse rammer og forventninger til de frivillige. Gæsterne stiller krav og ved ikke, at det er frivillige de står overfor eksempelvis i baren fortæller Anne. Anne mener heller ikke, at gæsterne behøver vide det: Gæsterne skal ikke kunne pege nogen ud eller nedgøre nogen, fordi de er frivillige. På MantziusLive har man ikke deciderede aftaler med nye frivillige, men rutinerede frivillige oplærer nye frivillige. Anne synes, at der er et behov for at opdatere retningslinjerne for frivillige på MantziusLive, så de mere klart beskriver, hvordan man åbent og hjerteligt tager sig af de frivillige, men også beskriver rammerne.. Både Lykke og Anne understreger, at man sagtens kan forvente noget af de frivillige fx at de melder ud i god tid, hvis de skal gå før tid.

6 På en god aften, hvor samarbejdet mellem medarbejdere og frivilligere fungerer godt, er humøret højt, og man kan sige alt, fortæller Lykke. Anne tilføjer, at en god aften er en aften, hvor de frivillige er selvhjulpne, glade, hjælper hinanden og løfter i flok, og hvor man som medarbejder kan slappe lidt af og have overblik. På den anden side fortæller Anne, at den nære relation frivillige og medarbejdere i mellem også kan være en udfordring fx når en frivillig ikke egner sig til at stå i baren: Noget der kan være svært er konflikter med frivillige, fordi vi opbygger et meget familiært forhold. Der er mange grin i arbejdet. Det er en svær balancegang. Respekt for den frivillige indsats Fakta om MantziusLive, Mantziusgården: Mantziusgården er et kulturhus i Birkerød. MantziusLive holder til på Mantziusgården og afholder en lang række kulturelle arrangementer. De byder på alt fra teater og børne- /familieforestillinger til stand-up, pop, jazz, klassisk og rock. Der er cirka 40 frivillige tilknyttet MantziusLive. De frivillige hjælper til ved arrangementer og står for garderobe, kontrol af billetter og betjening i baren og lignende. Anne lægger vægt på respekten og ligeværdigheden i relationen: Det vigtigste er den gensidige respekt. Der skal både være øje for, at stedet her er en forretning, og for at de frivillige er voksne og toperfarne mennesker, som har mange bevæggrunde for at være frivillige her. Både Anne og Lykke fremhæver, at værdsættelse og anerkendelse af de frivilliges indsats er vigtig. Både i form af fribilletter til arrangementer i huset, men især i form af fælles arrangementer og ture ud af huset for frivillige og medarbejdere sammen. Det styrker relationerne og giver ny inspiration til arbejdet på MantziusLive. Anne forklarer, at det vigtigste som medarbejder, er at forstå hvad frivillighed er og hvordan man i praksis værdsætter de frivilliges indsats. Dernæst skal man gøre sig klart, hvad retningslinjerne skal være for de frivillige skal ikke overlades til selv at definere opgaverne og rammerne. For Lykke er det vigtigste som frivillig, at man er åben for at lære nyt. Og så er det vigtigt, at man kan stole på og have tillid til hinanden. Hendes råd til nye frivillige er at være med og få oplevelserne, bidrage med ideer og være klar på, at det ikke altid nødvendigvis går som man har forestillet sig. Anne og Lykkes råd til medarbejdere og frivillige, der skal samarbejde: Hav fokus på respekt og ligeværdighed i relationen mellem medarbejdere og frivillige. Sørg for, at frivillige føler sig værdsat. Frivillige vil gerne komme med input til arbejdsopgaver og rammer. Vær som frivillig åben for at lære nyt. Vær som frivillig ikke bange for at tage ansvar. Afhold møder og sammenkomster, hvor I lytter, taler og griner sammen. Afklar overfor ledere/medarbejdere, hvilke retningslinjer der er, når de skal lede frivillige. Afklar overfor de frivillige, hvilke rammer og retningslinjer der er, men gør det samtidig klart, at de kan sige fra.