BYRUMSPROGRAM FOR NAKSKOV. Udarbejdet af Udvikling og Erhverv marts 2015

Transkript

1 BYRUMSPROGRAM FOR NAKSKOV Udarbejdet af Udvikling og Erhverv marts

2 FORORD Nakskovs traditionelle byrolle er udfordret. Det gælder mange danske provinsbyer, der mister funktioner til internethandel, centralisering af servicetilbud og søgning mod de største byer. I Nakskov er befolkningstallet markant faldende, og det medfører alt sammen en bymidte der lider under mindre aktivitet, tomme butikslokaler, nedslidte boliger og tomme pladser. Bymidten bør derfor prioriteres og tilpasses til fremtidens Nakskovitter. Maribo og Nakskov har hver deres rolle og særlige kendetegn som kommunens hovedbyer og historiske købstæder. Byrumsprogrammerne for byerne skaber en fremadskuende ramme for udviklingen af dynamiske bymiljøer, der kan tilpasse sig befolkningens behov og understøtte et dynamisk handels- og erhvervsliv. Et stærkt byrumsprogram for hver af byerne har desuden stor betydning for bosætning og fastholdelse af borgere både i byerne og i landdistrikterne. I budgetforliget for 2014 blev det besluttet, at der skal afsættes i alt kr. 10 mio. kr. til både Nakskov og Maribo over en femårig periode. Finansieringen sker indenfor Lolland Kommunes Boligpolitiske pulje. Der en endvidere overført 1 mio. kr fra budgetforliget i Byrumsprogrammerne skal sikre, at kommunens to hovedbyer fortsat er levende og attraktive byer, der eksisterer i synergi og sammenhæng med hinanden og de omkringliggende landdistrikter. Der er flere formål med at udarbejde byrumsprogrammer for de to byer: Der er et stigende behov for at skabe overblik over byens funktioner og forbindelser, for bedre at kunne indtænke rum for nye ideer og muligheder, der udvikler byerne hver især. Der er et behov for stærkere planlægning af fremtidig placering af centrale funktioner, der kan skabe tillid til, og sammenhæng omkring erhvervslivets og detailhandelens udvikling. Der er behov for at styrke byernes interne sammenhængskraft, så udviklingsprojekter løbende tilpasses og understøtter en funktionstæt bykerne. Sammenhængen mellem bykerne og de markante naturherligheder bør understøttes og synliggøres. Byrumsprogrammet skal fungere som en strategisk ramme, der udpeger de særlige kvaliteter som byerne hver især er formet af, og skal udvikle sig omkring i fremtiden. Det giver mulighed for at arbejde målrettet med udviklingen af byen. Udviklingen af de enkelte nedslag skal ske i samarbejde med borgerne og rådgivere, sådan at vi sikrer en høj kvalitet i løsningerne og en stærk forankring. Indsatsen i byen skal desuden fungere som optakt til det kommende byjubilæum for 750 året i Nakskov. I foråret 2013 blev det, med baggrund i et politisk ønske, besluttet at udarbejde visionære planer for kommunens to hovedbyer, Maribo og Nakskov. 2

3 VISION BAGGRUND FOR BYRUMSPROGRAMMET Nakskov er byen, der rummer næsten umulige modsætninger som en metropol i landzonen. Her møder den industrielle verden den foranderlige og usentimentale natur. Byens råstyrke og evne til organisering omkredser byens kerne, og når man ser havnens store fragtskibe der lastes med lokalt producerede råvarer, bliver forbindelsen til den store verden tydelig. Gennem de historiske stræder og den livlige handelsgade lyser stoltheden ud af borgere, der VIL deres by og er klar til at udvikle den historiske arv til fremtiden. Nakskov er det naturlige samlingspunkt for Vestlolland, hvor der er rum for både fodbold og kultur, private og offentlige servicetilbud. Det er byen, hvor borgerne mødes for at lytte til summen af aktivitet, og hvor sammenhængen med havnen og naturen er synlig helt ind i byens kerne. Lollands to største byer mærker, som mange andre provinsbyer, den hastige forandring der præger Danmark i disse år. En by som Nakskov har en rig historie og et godt fundament for at være en helstøbt by. Der er et rigt handelsliv, kulturinstitutioner, skoler, offentlig service, gode togforbindelser og en fantastisk natur. Dette til trods må byen se sig udfordret af de overordnede tendenser og følgevirkningerne heraf. Der sker en lokal urbanisering på Lolland, hvor folk flytter til de større byer i kommunen, men til trods for dette bliver vi stadig færre mennesker på hele Lolland, og i de større byer, med undtagelse af Maribo. Dvs. Nakskovs størrelse passer ikke længere til antal indbyggere. Dette påvirker også handelsmønstrene som forandres, butikker lukker, og det tømmer ud i den traditionelt set funktionstætte bykerne, som kommer til at fremstå fragmenteret. Lolland Kommune mener, at stærke velfungerende byer og et godt samspil med landdistrikterne er afgørende for Lollands udvikling. Der er derfor sat gang i en proces, der skal styrke bykernerne og skabe mere liv i byrummene. Der er, og har gennem tiderne været, et væld af holdninger og visioner om, hvordan Nakskov udnytter sine åbenlyse potentialer som fx industriby. I en tid hvor migra- 3

4 METROPOL I LANDZONEN tionen til de større byer er på alles læber, synes det endnu mere vigtigt, at Nakskov har et stærkt styringsværktøj indeholdende en række idéer og visioner, der kan fordre byens stærke identitet og iværksætterlyst. Derfor vil kommunen over de næste 5 år fokusere på at udvikle og implementere et byrumsprogram for Nakskov. Et program, der giver bud på greb i byen, som kan udvikles over tid i større eller mindre skala alt efter behov og økonomisk formåen. Grebene er både fysiske indsatser i byrummet, men også fællesskabsforankrende indsatser. Et stærkt element i udviklingen af disse greb vil være fokus på forskellige former for borgerinddragelse og indsamling af brugerdata. Byrumsprogrammet for Nakskov lægger vægt på at videreudvikle de kvaliteter, der allerede er i bykernen, og at koncentrere aktiviteterne her, sådan at der skabes og bibeholdes områder med et intenst og velfungerende byliv. Den kommunale infrastruktur og servicestruktur er på nuværende tidspunkt indrettet til et større befolkningsantal, end der er i dag. Det er derfor vigtigt at tilpasse og nytænke disse i forhold til det faktiske befolkningstal, samt det som vi forventer der vil blive fremadrettet. Hovedbyerne skal kunne servicere både byen og oplandet med de nødvendige funktioner, og kunne tilbyde den infrastruktur der er nødvendig for at kunne benytte de tilbud, der med tiden vil være samlet i de to hovedbyer Maribo og Nakskov. 4 En metropol kendetegnes ved forskellighed og kontraster. Ved social rummelighed og mange fællesskaber og fora. Egenskaber som også kendetegner Nakskov, selv om byen ligger langt fra den traditionelle metropolstatus i både indbyggertal og fysisk størrelse. Med en lang historie som vigtig fæstningsby og en geografisk placering, som har gjort byen gunstig for store nationale industrier, rækker Nakskov ud efter verden på en særlig måde. Via handel har der været en helt naturlig gennemstrømning af mange forskellige kulturer, som har bidraget med drivkraft og viden. Dette har været alfa-omega for, hvordan Nakskovs identitet og udformning er blevet præget gennem tiderne, og det gør, at byen rummer metropolens potentiale. Nakskov har knap indbyggere og er herved Lollands største by, placeret smukt for enden af Nakskov Fjord på Vestlolland. Trods industrialiseringen i byen har Nakskov bevaret en del af de gamle bygninger i bybilledet, bl.a. bindingsværkshuse, pakhuse og købmandsgårde, samt flere små gader og stræder, der er med til at give byen et middelalderligt udseende. Handlen har historisk set været centreret i den gamle bykerne, hvilket den til dels stadig er. Heri ligger Axeltorv, Vandtårnet, Sct. Nicolais Kirke og en af landets ældste gågader, Søndergade. Alle udgør vigtige historiske monumenter sammen med de imponerende købmandskarreer og smalle stræder, der forbinder Axeltorv og havnen. På havnen har omkring 100 mennesker sin daglige arbejdsgang hos blandt andet RewAir, DLG og East Metal. Sammen med Nordic Sugar, Danmarks største sukkerproducent, med 160 medarbejdere i Nakskov og en årlig produktion på tons sukker, vidner dette om en by, der stadig har en stærk industri i forhold til sin størrelse. På havnens nordlige kaj lægger småbådene til. Havnen og sejladsen har stærke traditioner i Nakskov, og er en vigtig del af byens identitet ligeledes er den en direkte adgang til Indrefjord. Naturen er allestedsnærværende i Nakskov, og fjorden er det bedste eksempel herpå. Dette bliver også flittigt benyttet til vandsport som eksempelvis roning, der har glimrende forudsætninger med et af verdens bedste rofarvande og Danmarks ørigste fjord. Kontrasten mellem disse elementer gør Nakskov helt særlig, og det er netop denne identitet, der kan være nøglen til at styrke Nakskovs position og udvikling fremover. Det kan være nøglen til at styrke Nakskovs position, udvikling og identitet som Metropol i Landzonen. Derfor er det vigtigt at arbejde med en definering og forfinelse af byens særkende. Nakskov er hovedby for hele Vestlolland det vil sige, at

5 UDVIKLINGSPRINCIPPER Nakskov har som rolle at samle og tilbyde de vigtigste funktioner og kulturtilbud for både nakskovitter og oplandet. Derfor er der fra kommunens side fokus på, at der bliver placeret og bibeholdt offentlige institutioner og andre vigtige tilbud i byen. Over de sidste fire år har Nakskov mistet næsten 1000 borgere. Hvis byen fortsat skal opleves som et godt sted at komme og leve, på trods af en befolkningstilbagegang, kræver det, at byens kerne bliver tilpasset (fortættet) til antallet af indbyggere. Derudover skal der skabes en inviterende og levende turist- og hverdagsby med meningsfulde byrum, der på overskuelig vis kommunikerer byens vigtigste tilbud, samlingspunkter og sammenhænge. Byrumsprogrammet har med sine udviklingsprincipper fokus på netop dette. På baggrund af arkitekternes visionsoplæg, borgermøderne, arbejdsgrupperne, skattejagten og anden dataindsamling, er der udarbejdet overordnede principper for byens udvikling. Principperne skal tænkes som en måde, hvorpå vi kan sikre en helhedstænkt byudvikling de skal bruges som styreværktøjer, der skal sikre, at byen udvikler sig i en bestemt retning, således at vi kan skabe en rød tråd og sørge for, at vi får skabt mere byliv og dialog i forhold til byens udvikling. ` De fire principper er som følgende: Afgrænsning og intensivering Sammenhæng og Bevægelse Byrolle, Identitet og Formidling Byledelse 5

6 AFGRÆNSNING OG INTENSIVERING Bylivet i Nakskov er ikke så omfangsrigt som det har været. Der er en del tomme butikslokaler/pladser, som derfor ønskes mere aktive, samt at flowet gennem bykernen bliver større. For at skabe mere byliv i Nakskov, er der med hjælp fra rådgivere defineret en bykerne, som byrumsprogrammet arbejder inden for. Bykernen skal fortættes og herved skabe et mere intenst byliv. En måde at skabe mere byliv på, kan være at udpege og placere primære funktioner og samlingspunkter i bykernen. En primær funktion er en destination i byen, som repræsenterer en fysisk funktion, som alle, på et eller andet tidspunkt, har behov for i deres hverdag for at få den til at fungere, og derfor naturligt får folk til at bevæge sig derhen. Samlingspunkterne er steder man kommer, fordi man har lyst til det. De skal lægge op til, at man kan komme hinanden ved - de skal give plads og rum for aktiviteter, der fordrer fællesskabet. Samlingspunkterne kan have mange funktioner og rumme mange forskellige aldersgrupper. Via primære funktioner og samlingspunkter tiltrækkes borgere automatisk, og der skabes en naturlig strøm af mennesker, der ved en strategisk placering i bykernen, sikrer en positiv indvirkning på livet i byen. En måde at kunne navigere strategisk i dette udviklingsprincip er gennem udviklingen af lokalplaner, der kan støtte op om fortætning, byliv og aktivitet i bykernen. Bl.a. ved at afgrænse detailhandlens placeringsmuligheder, således at al handel intensiveres indenfor en aftalt ramme, og det samtidig er her, at man fra offentlig side sætter ind med aktiviteter og investeringer i byrummene. Derved kan byen komme til at fungere som et slags shoppingcenter og mødested, hvor flest mulige behov kan tilfredsstilles. Dette kræver et overblik over de tilbud, der er tilstede i bykernen som gør, at folk tilvælger byen i hverdagen. Udviklingsprincippet betyder, at hver Placering af tøjbutikken H&M enkelt sag skal op til vurdering i forhold på Søndergade i Nakskov er et til en mulig placering inden for bykerneafgrænsningen. Hvis det vurderes godt eksempel på en ny butik,,at det ikke er muligt at finde en egnet der skaber aktivitet og flow i gaden placering i bykernen, skal der tages højde for byrumsprogrammet øvrige principper, fx hvordan en god Sammenhæng og bevægelse til bykernen sikres. 6 EKSEMPEL PÅ PRIMÆRE FUNKTIONER Skoler, daginstitutioner, borgerservice, offentlig transport, dagligvarehandel EKSEMPEL PÅ SAMLINGSPUNKTER Idrætsfaciliteter, legepladser, rekreative områder, specialvarebutikker, museer, bibliotek.. EKSEMPEL PÅ LOKALPLANÆN- DRING kunne være, at give mulighed for at ombygge fra butikker til boliger

7 SAMMENHÆNG OG BEVÆGELSE Nakskovs mest benyttede og attraktive byrum hænger ikke optimalt sammen, hvilket mindsker bevægelsen fra et byrum til et andet. De forskellige byrum har hver deres kendetegn f.eks. specialhandel, dagligvarehandel, havn, natur/vand, uddannelsesområde, historie m.fl. Der bør skabes et naturligt tilgængeligt flow mellem de forskellige vigtige byrum, så byen fremstår som en helhed, hvor bevægelsen rundt mellem byens mange attraktive rum synes overskuelige og ligetil for alle aldersgrupper - også for borgere med særlige behov. Fx skal stationsområdet være inviterende, og hjælpe folk i den rigtige retning til byens forskellige attraktioner i form af handelsgaden, Indrefjord, havnen og byens historiske attraktioner. Der er primære funktioner og samlingspunkter, der ligger uden for afgrænsningen. Disse skal der tages højde for under dette udviklingsprincip. Der skal fx sikres god sammenhæng mellem sundhedscenteret, stationen og handelsgaden. For specielt byens børn og unge skal det sikres, at byen er sikker at færdes i på cykel og til fods, sådan at det bliver nemmere for denne gruppe at benytte fx Indrefjord og handelsgaden, også når de kommer fra den modsatte side af stationen. MAN KAN SKABE FLOW MELLEM BYRUM VED AT ETAB- LERE Legepladser, stier, føle/røre kunst, opholdsrum, motionsredskaber, løberuter, rekreative områder FYSISKE TILTAG TIL BEDRE SAMMENHÆNG OG BEVÆGELSE Trafiksikkerhed, skiltning, belægning, belysning, strategisk placeret samlingspunkter, klimatilpasning fx begrønning 7 Der bør være en stærk visuel og infrastrukturel sammenhæng mellem bykernen og grønne/blå landskabelige forløb. Byens placering er fra sin grundlæggelse bundet op på naturens gunstige betingelser netop her, og ved at integrere de to elementer med hinanden opnås og understøttes byens identitet og udviklingspotentiale. ( ETN Arkitekter)

8 BYROLLE, IDENTITET OG FORMIDLING Nakskov rummer de daglige behov for borgerne på Vestlolland med daginstitutioner, skoler, ungdomsuddannelser og ældrepleje. Derudover har byen et stort tilbud i forhold til privat og offentlig service samt liberale erhverv. Byen kan tilbyde et bredt udvalg af dagligvarer og udvalgsvarebutikker, caféer, restauranter, museer samt idræts- og sportsanlæg. Nakskov skal være midtpunkt for uddannelsesaktivitet, turisme og erhverv for Vestlolland. Der er god offentlig transport i forhold til både by- og oplandbusser og byen har desuden Lollandsbanen, og derigennem direkte forbindelse til det nationale jernbanenet fra Nykøbing Falster. Møde dem jeg kender (på gaden) at folk kender hinanden er en værdi (Byrumsgruppen) I forhold til bilismen ligger Nakskov ved motortrafikvejen Tårs-Halsted. Nakskov har derudover gode havnefaciliteter både i forhold til erhverv og turisme. Nakskov har gode muligheder for bosætning, og byen spiller en vigtig rolle for alle Vestlollands borgere. Alt i alt har Nakskov masser at byde på. Det er derfor også vigtigt at arbejde med bevidstheden om netop dette altså byens identitet, og hvordan den kan samle både oplandet og Nakskovitter. NAKSKOVS VISION Nakskov er byen, der rummer næsten umulige modsætninger som en metropol i landzonen. Her møder den industrielle verden den foranderlige og usentimentale natur. Byens råstyrke og evne til organisering omkredser byens kerne, og når man ser havnens store fragtskibe der lastes med lokalt producerede råvarer, bliver forbindelsen til den store verden tydelig. Gennem de historiske stræder og den livlige handelsgade lyser stoltheden ud af borgere, der VIL deres by og er klar til at udvikle den historiske arv til fremtiden. Nakskov er det naturlige samlingspunkt for Vestlolland, hvor der er rum for både fodbold og kultur, private og offentlige servicetilbud. Det er byen, hvor borgerne mødes for at lytte til summen af aktivitet, og hvor sammenhængen med havnen og naturen er synlige helt ind i byens kerne. Nakskov skal være imødekommende og give både borgere og turister lyst til at se mere. Velkomsten til byen i form af togstationen og indfaldsvejene skal synliggøre de mange kvaliteter byen rummer, og give lyst til at udforske byens mange facetter. Dette kan gøres via en bedre formidling af byen i det fysiske byrum. Nakskovs kvaliteter ses i sin beliggenhed ud til havet, sin industri, de mange historiske huse, stræder og synlige spor fra forskellige tidsaldre dette skal være tydeligt i byens formidling. Derudover rummer Nakskov en lang række ildsjæle, der kæmper for deres by, og dermed aktivt er med til at sikre byens udvikling og fremtid. At sætte byen i tale skal selvfølgelig gøres med realisme, og man må være stolt og ærlig i sin fremstilling af de udfordringer og potentialer, der er til stede. Det der gør Nakskov interessant, er mikset mellem snakken om udkantsdanmark og så det faktum, at man kan tale om en metropol i landzonen kva byens evne til at integrere og bevare kultur- og handelsmiljøer. 8

9 BYLEDELSE Princippet Byledelse tager udgangspunkt i et ønske om at styrke samarbejdet på tværs af organisationer, borgere og interessenter i Nakskov, så vi sammen kan bidrage med viden, visioner og knofedt i arbejdet med at udvikle fremtidens Nakskov. Der findes allerede i dag masser af foreninger, ildsjæle og iværksættere, der er særdeles engageret i deres sag og byen i øvrigt, men vi kan opnå endnu bedre resultater, hvis vi arbejder endnu mere sammen. Således består udviklingsarbejdet omkring Nakskov ikke kun i fysisk forankrede projekter, men også i at foretage en organisatorisk oprustning. En tilgang hertil kan være at fokusere mere på vidensdeling og fælles koordinering af aktiviteter i byen, for på den måde at styrke fællesskabet og frivilligheden på tværs af netværk i byen. EKSEMPEL Man kan appellere til dannelse af professionelle og økonomisk forpligtende fælleskaber mellem detailhandel og kulturinstitutioner, hvor der laves en konkret forretningsmodel for udvikling af handel og kulturtilbud i bykernen EKSEMPEL Som et fællesskab for handlende kan man lave en analyse af udbuddet og diversiteten af butikker i bykernen, og fokusere på at tiltrække erhvervsdrivende, som der synes at mangle, og som kan bidrage til, at bykernen har så mange tilbud som muligt 9

10 PROCESSEN OMKRING BYRUMSPROGRAMMET Byrumsprogrammet for Nakskov sætter med sine principper og visioner rammerne for byens udvikling for de næste fem år. I 2013 blev processen startet op med en politisk beslutning om at udvikle et byrumsprogram for Nakskov, og der blev afsat 10 millioner kr. over 5 år. Få af disse midler er afsat til konkrete projekter (se afsnit konkrete projekter), resten er endnu ikke afsat til projekter, det kræver først og fremmest, at projektidéer videreudvikles. Nogle projekter vil overskride det nuværende budget og altså kræve fondsmidler, enten til at finansiere hele projektet eller dele af det. Fondsmidler spiller derfor en afgørende rolle for, hvad der er muligt, og hvordan ressourcer disponeres og prioriteres. Derfor er udviklingen af projekterne under byrumsprogrammet en løbende proces, som kan ændre retning, som tiden skrider frem. Hvis et projekt er økonomisk bæredygtigt inden for kommunens budget eller med hjælp fra eksterne midler, igangsættes i samarbejde med borgere og rådgivere en skitsering og udvikling af idéen. Tidsplanen for byrumsprogrammet er, at det forløber fra I 2016 er der 750 års byjubilæum i Nakskov, hvor det bestræbes at have færdiggjort enkelte projekter. I det efterfølgende afsnit beskrives projekterne. 10

11 NUVÆRENDE PROJEKTER UNDER BYRUMSPROGRAMMET I det følgende præsenteres først konkrete projekter, der er igangsat, og herefter idéer til projekter. Disse ideer tager bl.a. udgangspunkt i inspiration fra rådgivere og de ønsker, som er blevet indhentet gennem forskellige former for dataindsamling fx fra borgerne via byrumsgruppen, skattejagten etc. Nogle af disse idéer er på nuværende tidspunkt udviklet mere end andre, men der er ikke afsat ressourcer til nogen af dem på forhånd. Fælles for alle projekterne er, at de ligger i naturlig forlængelse af vores udviklingsprincipper. KONKRETE PROJEKTER Blegen PROJEKTIDEER Forbindelse mellem Campus, bykerne og Indrefjord Klimasikring af Havnegade Stationsområdet Axeltorv Bysamarbejde Indrefjord 11

12 KONKRET PROJEKT: BLEGEN BAGGRUND Blegen er porten til bykernen, når man kommer som gående eller på cykel fra den nordlige del af Nakskov. Blegen bliver især benyttet af børn og unge, da der på den ene side af tunellen er placeret Nakskovs idrætcenter, bowlingcenter og svømmehal samt indskoling for Byskolen og campusområdet med gymnasiet, Celf og VUC. Derudover er Nakskov bibliotek også beliggende i dette område. På siden mod bykernen ligger Byskolen. Blegen fremstår i dag nedslidt, og det er et udbredt ønske fra brugerne om, at den bliver renoveret. UDVIKLINGSPOTENTIALE Ønsket er først og fremmest at gøre tunellen mere venlig og imødekommende, og herved mere tryg at færdes i og omkring. Derfor arbejdes der nu med at få etableret ny belysning, og få foretaget en oprydning i arealerne omkring tunellen. Der kommer en ny indvendig beklædning af tunellen og kørebanen bliver delt op til hhv. gående og cyklende, så især alle de unge, der hver dag bruger tunellen, får en forbedret oplevelse af stedet. Dette giver en øget tryghed og en mere indbydende forbindelse til og fra bykernen for gående og cyklister. 12 FAKTA Målgruppe Relation til principperne Økonomi Tidsperspektiv Børn, Unge, Alle byens borgere Sammenhæng & Bevægelse, Afgrænsning & Intensivering 1-5 mio. kr. Kort Fase Udførelsesstadie i perioden

13 IDEER: FORBINDELSE MELLEM CAMPUS, BYKERNE OG INDREFJORDEN BAGGRUND Campus og bykernen/indrefjord er placeret på hver sin side af Nakskov station og togskinnerne. Der er i dag ikke en direkte forbindelse mellem campus, bykerne og Indrefjord. Dette giver en fragmenterende opdeling af nogle af de vigtigste byrum, og de unge motiveres herved ikke til at bruge bykernen. UDVIKLINGSPOTENTIALE En forbindelse over station/togskinnerne som forbinder Campus med bykernen og videre til Indrefjord, vil give et bedre flow for byens unge, men også andre af byens borgere. Forbindelsen skal kunne rumme gående og cyklister og fordre til ophold og synliggøre broen mellem viden (campus), byliv (bykernen) og natur (havnen og indre fjord). Der er mangler sammenhæng mellem Campus og fjord, så vores børn og unge kan bevæge sig sikkert mellem de to områder Byrumsgruppen 13 Man kunne fx oprette en grøn bro med forbindelsenrum for ophold, en passage, der ender ved banegårdsbygningen, hvor der eventuelt kan oprettes en nyhedsplads, et lille torv med mulighed for at orientere sig om trafik, kultur, nyheder fra ind- og udland. (ETN Arkitekter) FAKTA Målgruppe Relation til principperne Økonomi Tidsperspektiv Fase Børn, Unge, Alle byens borgere Sammenhæng & Bevægelse, Afgrænsning & Intensivering 5 -? mio. kr. Lang Idestadie

14 IDEER: KLIMASIKRING AF HAVNEGADE BAGGRUND Vandet er en vigtig del af Nakskovs identitet, og Havnegade er byens mest direkte adgang hertil. På den ene side af vandet ligger lystbåde til, og på den anden side af havneløbet sprudler industrien stadig. Vandet udgør dog også en risiko over de næste år, og faren for oversvømmelser bliver større. Havnegade er et af symbolerne på Nakskovs industri, men bliver i dag nærmest ikke brugt af byens borgere til trods for dens centrale placering. Udblik til købsstadens værftshistorie og bag os den smukke middelalderby og blikket ud af fjorden mod åbent havmiljø et smørhul! (Byrumsgruppen) En attraktiv havnefront og trafikhavn med mere liv og flere skibe (Byrumsgruppen) UDVIKLINGSPOTENTIALE Klimasikring er en absolut nødvendighed, i en eller anden form, for at undgå oversvømmelser i Nakskov. Derfor ligger der et stort potentiale i at samtænke en klimasikring med et nyt byrum med plads til alle aldersgrupper og med hensyntagen til, at Nakskov Havn er en industrihavn, og dermed har nogle særlige behov. Byrummet skal indeholde klimasikring der er tænkt sammen med elementer som fx legepladser, opholdsrum, sikker trafik og bedre sammenhæng til handelsgade/ Axeltorv og Indrefjord. 14 FAKTA Målgruppe Relation til principperne Økonomi Tidsperspektiv Fase Børn, Unge, Alle byens borgere, Byens turister Sammenhæng & Bevægelse, Byrolle, Identitet & Formidling, 5 -? mio. kr. Lang Idestadie

15 IDEER: STATIONSOMRÅDET BAGGRUND Stationsområdet er med sine 1 million rejsende om året et knudepunkt i Nakskov. Og for turisterne kan det være velkomsten til byen. Stationen fremstår på mange måder slidt og rodet med de mange cykler på perronen, og den besidder ikke længere den samme stolthed som tidligere. Alt dette er med til at gøre stationsområdet til et naturligt sted for en byfornyelsesindsats, der kan forbedre stationens fremtoning og samtidig nytænke, hvilken rolle stationen skal spille i fremtidens Nakskov. UDVIKLINGSPOTENTIALE Der ligger et stort potentiale for byens sammenhæng i at fokusere på den offentlige trafiks knudepunkt, og dennes sammenhæng til resten af byen. Det vil give et godt førstehåndsindtryk og et løft til kommunikationen for byens værdier. Renovering af facade, perron og ventesalen vil hjælpe stedet godt på vej. Derudover skal der findes en ny løsning til cykelparkering, og sammenhængen mellem stationsområdet, handelsgader og Indrefjord/Havnegade skal forbedres. Man skal som turist ikke være i tvivl om hvor byens seværdigheder ligger, og det skal være indbydende fra første færd, når man ankommer til byen via tog. 15 FAKTA Målgruppe Relation til principperne Økonomi Tidsperspektiv Fase Alle byens borgere, Byens turister Sammenhæng & Bevægelse, Byrolle, Identitet & Formidling 1-5 mio. kr. Lang Idestadie

16 IDEER: AXELTORV BAGGRUND Axeltorv er Nakskovs største torv. Det er placeret for enden af handelsgaden, hvor de sidste butikslokaler op mod torvet er tomme, dvs. at de handlende sjældent når op til torvet, som det er i dag. På siderne af torvet har turistkontoret og borgerservice til huse, samt et par forretninger og et spisested. I dag er torvet det meste af året et torv, der bliver brugt til parkering. Der er ikke så meget aktivitet i hverdagen, i weekenden og til højtider er der større aktivitet. Torvet bliver stadig, af borgerne i Nakskov, set som byens midte, og det ønskes derfor at torvet bliver genoplivet som et sted, hvorpå man har lyst til at opholde sig hele året rundt, og på alle tider af døgnet. UDVIKLINGSPOTENTIALE Axeltorv er historisk byens centrum. Der er et potentiale i at gøre torvet mere aktivt for alle aldersgrupper, sådan at det igen bliver et naturligt samlingspunkt mellem handelsgaden og havnen. For at gøre torvet attraktivt skal der være mulighed for ophold, leg og bevægelse samt midlertidige aktiviteter. Dvs. at torvets udformning skal lægge op til forskellige niveauer af aktivitet, således at nogle dage kan have plads til midlertidige aktiviteter som koncerter, torvedage, loppemarkeder, juletræ/juleby osv., imens andre dage på torvet giver plads til de ikke-planlagte og spontane former for aktivitet og møder. Derfor skal der også kigges på muligheden for at fjerne parkeringspladserne på torvet, og dermed give plads også til permenente aktiviteter. 16 FAKTA Målgruppe Relation til principperne Økonomi Tidsperspektiv Fase Børn, Unge, Alle byens borgere, Byens turister Sammenhæng & Bevægelse, Byrolle, Identitet & Formidling 1-5 mio. kr. Lang Idestadie

17 IDEER: BYSAMARBEJDE BAGGRUND Nakskov har mange aktive ildsjæle i byen og oplandet, hvilket er et stort privilegie for byen. Der er mange foreninger, organiserede grupper og proffesionelle aktører, der yder en stor indsats i forhold til at skabe aktiviteter for byens borgere og turister. Det kan i dag være svært at finde ud af, hvilke aktiviteter der sker i byen og oplandet omkring byen, da der ikke er en samlet kalender eller lign., som samler alle de mange gode initiativer. Der kan til tider ske sammenfald mellem aktiviteterne, sådan at det ikke er muligt at deltage i begge, fordi de ligger samtidigt. UDVIKLINGSPOTENTIALE Styrkelse af samarbejdet mellem de mange frivillige kræfter og proffesionelle aktører i Nakskov vil øge potentialet for endnu flere gode aktiviteter på tværs af foreninger, organisationer m.fl.. Det vil overskueliggøre de mange aktiviteter byen byder på, både for borgere og turister, og derved også gøre det mere attraktivt at opholde sig i byen, hvilket er med til at skabe liv i byen. På sigt kan bysamarbejdet udvikles til at de forskellige foreninger, organisationer m.fl. kan drage fordel ved at gå sammen om fx køb af udstyr til arrangementer, rabat hos leverandører ved storkøb osv. Jo mere der arbejdes sammen på kryds og tværs, jo større er muligheden for at skabe et endnu bedre grundlag for et aktivt, attraktivt Nakskov og opland. 17 FAKTA Målgruppe Relation til principperne Økonomi Tidsperspektiv Fase Alle byens borgere, Byens turister Byledelse Byrolle, Identitet & Formidling 0-1 mio. kr. Lang Idestadie

18 IDEER: INDREFJORD BAGGRUND Indrefjorden i Nakskov er en naturperle for byen. Den ligger i forlængelse af havnen i yderkanten af bykernen. Der er ikke en tydelig formidling af hvad Indrefjorden rummer af aktiviteter i dag, hvilket gør at området bliver en smule glemt. Nakskov er priviligeret ved at have naturen helt ind i centrum, hvilket skal formidles og synliggøres i større udstrækning end det er i dag. UDVIKLINGSPOTENTIALE Indrefjorden har et stort udviklingspotentiale som en rekreativ oase i bybilledet. Et samlingspunkt, hvor byens borgere kan mødes og udforske naturen på forskellige måder. Der skal være mulighed for ophold, hvor man kan sidde og nyde naturen og vandet. Derudover skal der udvikles nye aktiviteter med mulighed for leg og bevægelse til glæde for byens børn og unge. Der kunne også indtænkes motionsruter, med forskellige stationer rundt på stierne, med motionsredskaber. Der skal tages hensyn til den vilde natur, dvs. at de forskellige rum omkring Indrefjord skal falde i med naturen. 18 FAKTA Målgruppe Relation til principperne Økonomi Tidsperspektiv Fase Alle byens borgere, Byens turister Sammenhæng & Bevægelse, Byrolle, Identitet & Formidling 1-5 mio. kr. Lang Idestadie