Mobbepolitik på Ny Holte Skole

Transkript

1 Mobbepolitik på Ny Holte Skole

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...1 DEFINITION PÅ MOBNING...2 HVORDAN OPDAGER MAN MOBNING...3 HVAD GØR HJEMMET VED MISTANKE OM MOBNING...6 HVAD GØR SKOLEN VED MISTANKE OM MOBNING...7 KORT OM MOBNING...9 HVAD KAN HJEMMET GØRE FOR AT FOREBYGGE MOBNING HVAD KAN SKOLEN GØRE FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 11

3 Indledning Det er Ny Holte Skoles politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi har alle, både medarbejdere, elever og forældre, et ansvar for, at denne målsætning opfyldes. Mobning er et problem, som berører os alle, og som kun kan løses i fællesskab. Fællesskabet udgøres af skole og hjem, hvor ansvaret for en aktiv bekæmpelse påhviler alle. Denne pjece indeholder en række beslutninger, som er vedtaget i skolebestyrelsen. Beslutningerne omhandler det forebyggende arbejde samt en række handleplaner, som samlet udgør den forpligtigelse, som både medarbejdere, elever, forældre og ledelse skal leve op til og følge. Vi forventer, at alle, der ønsker at være forældre og elever på Ny Holte Skole, og alle, der ønsker ansættelse på Ny Holte Skole, lever op til og aktivt deltager i opfyldelsen af skolens politik, målsætning og handleplaner på dette område. Skolebestyrelsen Skolelederen Som skoleleder på Ny Holte Skole er det mit ønske, håb og forventning, at alle omkring Ny Holte Skole lever op til den politik, som skolebestyrelsen har fastsat på dette for alle parter vigtige område. Mobning er et overgreb. Vi har alle et ansvar. Ingen må udsættes for mobning på vores skole. Ulrik Schou Skoleleder

4 Definition på mobning Ved mobning forstår vi systematisk psykisk og/eller fysisk vold, forfølgelse og/eller udelukkelse rettet mod en eller flere personer og udført af enkeltpersoner eller grupper over en længere periode. Det er vigtigt at skelne mellem mobning og almindeligt drilleri. Det kan være svært at vurdere, hvornår almindeligt drilleri går over i en mere systematisk form, der må betegnes som mobning. Nedenfor er derfor forsøgt angivet en afgrænsning til drilleri: Afgrænsning til drilleri Vi har valgt at dele drilleri og mobning op i 3 trin: 1. trin: Drilleri er få, uplanlagte handlinger 2. trin: Grovere drilleri er planlagte handlinger, som gentager sig få gange 3. trin: Mobning er gentagelser, hvor et eller flere børn udsætter andre børn for handlinger, hvor de føler sig krænkede. Gentagne handlinger kan f.eks. være øgenavne, bagtalelse, latterliggørelse man holdes uden for det sociale fællesskab fysiske handlinger trusler, tvang ødelæggelse af tøj, taske, cykel, bøger Hvor alvorlig mobningen er, afhænger af flere forskellige faktorer hvor ond er hensigten med mobningen hvor truende er mobningen hvor ofte sker det, hvor længe og hvor mange deltager hvor meget påvirker mobningen det mobbede barn hvilken skade lider den, der mobbes

5 Hvordan opdager man mobning I skolen: Læreren og pædagogen vil via sit kendskab til klassen og de enkelte børn (se afsnittet om forebyggelse side 6) sandsynligvis registrere, når der foregår åbenlys mobning. I andre tilfælde kan det være forældre eller kammerater, der fortæller om problemet. Under alle omstændigheder handler det om at være opmærksom på ændringer i et eller flere børns adfærd. Den mobbede vil være tilbøjelig til at blive passiv og trække sig ud af fællesskabet gå for sig selv og være alene i frikvartererne søge megen voksenkontakt, blive klæbende gå tilbage i udviklingstrin, blive pjevset udvise ringe selvtillid komme let ud af balance, blive opfarende, mut, tavs forsømme dage eller timer komme for sent miste eller få ødelagt ting, tøj o.lign. klare sig dårligere fagligt I hjemmet: Forældrene skal være opmærksomme på nedenstående liste over mulige advarselssignaler. Ingen af disse signaler peger i sig selv på mobning, men kan være forårsaget af andre ting. Men pludselige, store forandringer i adfærden er vigtige tegn. Barnets forhold til skolen vil ikke i skole, generelt, på bestemte dage eller i bestemte timer er bange for at gå til og fra skole, går måske en omvej eller plager om at blive kørt kommer for sent i eller hjem fra skole kommer sultent hjem kommer hjem med ødelagte bøger, ting eller tøj eller har mistet ditto mister lommepenge gang på gang

6 Barnets forhold til kammeraterne undgår venner og andre børn bliver indelukket og holder op med fritidsinteresser Barnets adfærd beder om ekstra penge eller begynder at stjæle nægter at fortælle, hvad der er galt begynder at mobbe søskende eller forældre bliver let opfarende, irritabel, aggressiv, har vredesudbrud mister sin selvtillid græder sig i søvn eller har mareridt Barnets helbred har uforklarlige sygdomme ændrer sove- og spisevaner har uforklarlige skrammer og blå mærker

7 Handleplan For hjem og skole

8 Hvad gør hjemmet ved mistanke om mobning 1. Tal med barnet du bør være: Lyttende Undersøgende Støttende Hør hvad barnet har at sige og undlad at drage forhastede konklusioner Spørg ind til situationen for at få mere at vide fra flere vinkler - brug god tid Se problemet fra barnets side 2. Berolig barnet og anerkend problemet Vis at du er glad for, at barnet kom til dig, at du tror på barnet, og at det ikke er barnets skyld. Forvis dig om, at barnet ikke tror på de ting, det bliver mobbet med. Vis barnet, at du er der til at hjælpe, og at du forstår. 3. Få overblik over situationen Hvad er der sket, hvordan, hvor ofte, hvem, hvad føler barnet etc. Tal med barnet, lyt til barnet, tal med andre relevante personer for at danne et overblik over situationen. 4. Inddrag barnet i løsningen Lad barnet komme med løsningsforslag. Barnet er den, der har den største viden om situationen og personerne, der er inddraget. 5. Hjælp dit barn med at komme videre Hjælp dit barn med at udtrykke sine følelser - også dets vrede. Hjælp barnet med så vidt muligt selv at løse problemet - det vil være en sejr på sigt og styrke barnet. MEN kun hvis det er en sandsynlig løsning. Ellers skal der gribes ind fra de voksnes side. Du kan også styrke dit barn ved at give dets selvtillid et løft på forskellig vis - via fritidsinteresser for eksempel. Her vil dit barn så indgå i nye netværk, hvor ingen kender noget til mobningen. Det kan være meget befriende for barnet. 6. Tal evt. med mobbernes forældre Afhængig af situationen kan du vurdere at tage en snak med mobberens forældre. Undgå at være anklagende, men præsenter problemstillingen sagligt og roligt og læg op til, at du søger efter en løsning - ikke gengæld. Kender du ikke mobbernes forældre, eller er jeres relation ikke så udviklet, kan denne kontakt ske via skolen. 7. Kontakt skolen Tal f.eks. med klasselærer, kontaktpædagog, skolepsykolog eller ledelse.

9 Hvad gør skolen ved mistanke om mobning Ved mistanke om mobning kontaktes klasselæreren (evt. andre lærere i teamet, SFOpædagog, psykolog eller skolens leder). Klasselærer og teamet vurderer problemets omfang. Det vurderes, om der er tale om drilleri eller mobning, jf. definitionen på s. 2. Hvis der er tale om drilleri, afholdes et klassemøde, hvor klassereglerne præciseres eller revideres. Klasselæreren melder tilbage til de implicerede parter. Er der tale om mobning, iværksættes fase 1, 2 og 3 efter at have orienteret: Forældrene Eleverne Ledelsen 1. Orienterings- og undersøgelsesfase De første dage: Individuelle samtaler med børnene ud fra samtaleskema. Den, der bestemmer mindst, har klasselæreren samtale med først. To-tre samtaler i timen Sted: Et mindre rum, hvor der ikke er andre til stede. Vikartimer tilføres, så klasselæreren kan frigøres til disse samtaler. 2. Omvæltningsfase Efterfølgende dage: Individuel samtale med den mobbede, mobberen/mobberne, medløbere. Samtalerne foregår i umiddelbar forlængelse af hinanden, så mobber og medløbere ikke har haft mulighed for at tale sammen. Herefter klassemøde over emnet: Fra mobning til godt kammeratskab Gruppearbejde over emnet: Hvad er en god kammerat? Derefter plenum. Aftenmøde med forældrene. Først den mobbedes forældre, derefter mobberens og sidst medløbernes forældre. Ledelsen deltager. 3. Opfølgningsfase Sidste dag: Klassemøde Næste uge: Kort klassemøde hver dag i de små klasser. I de større klasser: Klassemøde to gange om ugen, senere kun fast klassemøde èn gang om ugen. Der holdes jævnlig kontakt med de implicerede parter. Der ydes vikardækning i fornødent omfang til afvikling af ovenstående faser. For uddybende forklaring henvises til Helle Høibys bog Ikke mere mobning (2002, Kroghs forlag) som har givet inspiration til ovenstående.

10

11 Kort om mobning Hvem mobber? Der findes ikke én typisk mobber, men man mener, at de ofte har en mere dominerende adfærd end gennemsnittet og har sværere ved at sætte sig ind i, hvordan det føles at blive mobbet. Så her er der i lige så stor udstrækning brug for en hjælpende hånd for at få disse børn til at forstå, hvad det er, der sker, når man mobber. Hvem bliver mobbet? For det første skal man være klar over, at alle kan blive mobbet. Unge, som opfattes som sårbare, "anderledes" eller alene, har måske en større risiko for at blive mobbet, hvilket naturligvis er helt uacceptabelt. Anderledes kan her referere til alt fra hudfarve, vægt, udtaleproblemer, handicap etc. Hvorfor mobber man? Børn mobber af mange grunde, f.eks. fordi de er jaloux, de selv bliver mobbet, de vil være seje, de vil skabe sammenhold, have opmærksomhed, kompensere for andre nederlag - listen er uendelig. Er der forskel på drenge og piger? Det lader til, at drenge mobber mest for at vise sig og piger mest for venskabs skyld. Den mobning, drenge og piger udsættes for, er nogenlunde ens. Drenge udsættes dog mere for fysisk mobning, mens pigerne mere holdes udenfor. Hvilken skade gør mobning? Mobning gør børn kede af det, får dem til at skamme sig og føle sig ensomme. De mister deres selvværd, bliver indadvendte og måske syge. De prøver at fortrænge mobningen, som de måske oven i købet selv føler sig skyld i. Og ud over at skade barnets trivsel har det også en negativ effekt på indlæringen. Også mobberne får på sigt en dårligere trivsel. Deres evne til at føle med andre mennesker er i forvejen svag og trænger til at blive styrket. De har ca. fire gange så stor risiko for at ende i ungdomskriminalitet, hvis de ikke bliver stoppet i tide.

12 Hvad kan hjemmet gøre for at forebygge mobning En meget vigtig opgave i forbindelse med en handleplan for mobning er, hvad vi alle kan gøre for at forhindre mobning. I den forbindelse spiller hjemmet en meget stor rolle, og vi forventer, at forældrene deltager i dette arbejde. 1. Vis at hjemmet tager afstand fra mobning og er interesseret børnenes og skolens trivsel Mobning er skadelig for vores børns trivsel, og vi er ikke i tvivl om, at der kan forekomme mobning også på Ny Holte Skole. I en række undersøgelser har man anslået, at mobning er et problem for hver 4. elev på et eller andet tidspunkt af deres skoletid. Det er i den forbindelse meget vigtigt, at hjemmet viser, at man har en holdning til mobning, og ikke støtter dette. Forældrene bør også gøre det klart for barnet, at de altid vil være der, hvis barnet skulle komme i den situation enten at blive mobbet, udøve mobning eller passivt overvære mobning. Alle disse børn har brug for en hjælpende hånd for at håndtere situationen bedst muligt. En anden vigtig forholdsregel er, at forældrene viser børnene, at de er interesserede i skolen og barnets og de andre børns trivsel i skolen. Det er også vigtigt, at forældrene deltager aktivt i klassens og skolens sociale liv og forpligter sig på fælles regler/normer for samvær. Dermed lærer forældrene klassen, lærerne og de øvrige forældre at kende, og dette gør det altid nemmere at løse konflikter, når de opstår. 2. Søg viden omkring problemstillingen generelt og konkret, hvis det bliver aktuelt Der findes en række publikationer omkring mobning bl.a. via Skole og Samfund, hvor man kan hente god viden om dels, hvad problemet er, og hvad man som forældre kan gøre. Bag i folderen er der et lille udpluk af publikationer og adresser, hvor man kan hente mere information.

13 Hvad kan skolen gøre for at forebygge mobning Opmærksomhed Det faktum, at skolens personale er opmærksom på signalerne om mobning og er enige om en fælles indsats for et godt kammeratskab, kan i sig selv virke forebyggende. Det er også en lettelse for den enkelte medarbejder at vide, at kollegerne er med, og at ledelsen, elevrådet og skolebestyrelsen bakker op om arbejdet. Overordnet drejer det sig om, at man hele tiden arbejder med børnenes sociale relationer - også når der ingen problemer er. Skole-hjem samtalerne I disse samtaler kommer man som regel - ud over det faglige område - også ind på elevens sociale relationer. Men det primære er, at der bliver skabt gensidig tillid, hvilket er grundlaget for et godt samarbejde. Tillid og samarbejde er en nødvendig betingelse for, at et evt. senere arbejde med at stoppe mobning kan lykkes. Kendskab til det enkelte barn Dette opnås selvfølgelig først og fremmest gennem det daglige samvær i undervisningssituationer, frikvarterer, ekskursioner og lejrskoler. Kendskabet nuanceres såvel over tid som ved at inddrage kollegers observationer. Individuelle samtaler med hvert enkelt barn er et nyttigt, men også meget tidskrævende instrument. Her får læreren mulighed for at opfange problemer, som senere måske kunne udvikle sig til mobning. Som udgangspunkt for samtalen kan man bruge et samtaleskema. Mange af de problemer, børnene har nævnt i samtalerne, vil hvis barnet har accepteret det - kunne drøftes efterfølgende på et klassemøde. Kendskab til klassen som gruppe Her opnås kendskabet gennem samvær og nærvær i de samme situationer som nævnt ovenfor. Særlig velegnet er klassemødet. Klassemødet er børnenes møde, hvor de kan diskutere alle de ting, de selv synes er problemer. Lærerens rolle er at være ordstyrer, at formidle og tolke børnenes udsagn og være sikkerhedsnet. I en tryg atmosfære sørger læreren for, at børnene får ordet én ad gangen, mens de andre børn lytter. Møderne bør afholdes ugentligt og skal naturligvis tilpasses børnenes alder. Klasseregler Selv om skolen har ordens- eller samværsregler, kan det hjælpe i det forebyggende arbejde mod mobning, at børnene selv har drøftet og formuleret, hvilke regler der skal være i klassen for at imødegå mobning og få et godt kammeratskab. Regler, man selv har vedtaget, overholdes lettere. Og selve diskussionen vil gøre børnene mere bevidste om, hvad der er godt og skidt på dette område. Reglerne revideres løbende.

14 Gode fællesoplevelser Spille teater kan have positiv betydning for sammenholdet. Det at løfte en opgave i fællesskab sætter fokus på, at alles indsats er nødvendig for at nå et godt resultat. Det giver en god mulighed for at få indblik i, hvad der foregår mellem børnene. Det samme gælder vellykkede ture, lejrskoler og forældre/elev/lærer-arrangementer. Venskabs- eller adoptivklasser En børnehave- eller 1. klasse kan få hjælp af en større klasse. Klasserne kan være sammen på ture eller på temadage el. lign. på skolen. Når børnene kender hinanden fra positive sammenhænge, er risikoen for mobning mindre. Fløjsamarbejde og arbejde på tværs af klasserne Herved opnås en øget fortrolighed mellem elever fra forskellige klasser, hvorved ængstelige elevers utryghed ved at færdes på skolen mindskes. Elevrådet Kan tage mobning op og derved både sætte fokus på emnet og iværksætte konkrete initiativer. Et af initiativerne kunne være oprettelse af en anti-mobbegruppe af store elever, som mindre elever kunne henvende sig til. Målrettet arbejde med sociale kompetencer Sociale færdigheder som empati og problemløsning kan i lighed med andre færdigheder trænes. Materialet "Trin for Trin", som vi anvender her på skolen, gennemgår systematisk dette område, og der er grund til at tro, at regelmæssigt arbejde med dette materiale vil være med til at forebygge mobning. Specielt hvis det bruges sideløbende med klassemøder. Specialcentret Til specialcentret er knyttet lærere med erfaring i konfliktløsning, og der er afsat ressourcer til at støtte og udvikle arbejdet med social-emotionel støtte. En af aktiviteterne i specialcentret er direkte rettet mod elevernes samværsrelationer, idet der på særlige klassetrin finder obligatoriske prøver sted, fx Mig og skolen i 2. og 3. kl. samt en samværstest på 6. klassetrin. Disse prøver er en del af skolens forebyggende indsats, og de følges op af tilbud af såvel foregribende som indgribende art. I tilfælde af alvorlig mobning i en klasse vil der kunne hentes råd og vejledning i centret, lige som der kan sættes ind med støtte fra en af de lærere, som er specielt uddannet i udvikling af social kompetence. Social kompetence er netop et af skolens fokusområder, og det følges opmærksomt af specialundervisnings-lærerne. Den voksne som rollemodel Det er vigtigt at vise, hvilke værdier og holdninger vi selv har, hvad enten vi er lærere, pædagoger eller forældre. Det er vigtigt, at vi tydeligt og klart tager afstand fra mobning, forfølgelse og intolerance - og efterlever det i praksis.

15 Litteraturliste: Helle Høiby: Ikke mere mobning ( 2002 Kroghs Forlag ) Dan Olweus: Mobning i skolen, hvad ved vi, og hvad kan vi gøre (Reitzels Forlag) Dag Björndell: Behandling af mobning og vold i skolen (Forlaget åløkke) Skole og Samfund: En skole uden mobning. Undervisningsministeriet m.fl.: Mobning - skal ud af skolen Børnerådet: Mobbedreng en håndbog om mobning

16 Den voksne som rollemodel Det er vigtigt at vise, hvilke værdier og holdninger vi selv har, hvad enten vi er lærere, pædagoger eller forældre. Det er vigtigt, at vi tydeligt og klart tager afstand fra mobning, forfølgelse og intolerance - og efterlever det i praksis.