Århus Kommunes koordinerede genoptrænings- og sygedagpengeprojekt

Transkript

1 Århus Kommunes koordinerede genoptrænings- og sygedagpengeprojekt Hovedpointer fra projektet Indsatsen Indsats til borgere, der er henvist til Ortopædisk GenoptræningsCenter og i sygedagpengeopfølgning Tværfagligt samarbejde mellem fysioterapeut og sagsbehandler om genoptræning og sygedagpengeopfølgning Beskrivelse af borgerne Borgerne i evalueringen er i gennemsnit 42 år, 45 % er under 40 år og 60 % er mænd 88 % af borgerne vurderer, at det meget vigtigt at komme i arbejde igen Den koordinerede indsats rækkevidde (november 2007 til januar 2009) 483 borgere henvist til Ortopædisk GenoptræningsCenter er også i sygedagpengeopfølgning 130 borgere har fulgt den koordinerede indsats Effekt af den koordinerede indsats Resultaterne tyder på, at sygedagpengeperioden til fuld raskmelding afkortes i den koordinerede indsats i sammenligning med kontrolgruppen. Resultatet er dog ikke statistisk signifikant Sygedagpengeperioden til delvis raskmelding reduceres med 37 dage i den koordinerede indsats i sammenligning med kontrolgruppen Borgerperspektivet i den koordinerede indsats Kontrolgruppen oplever de største forbedringer i livskvalitet, og vurdering af evner og begrænsninger Organisatoriske aspekter i den koordinerede indsats Fysioterapeut og sagsbehandler oplever det tværfaglige samarbejde som positivt og fagligt udviklende, samt som et bedre tilbud til borgerne i målgruppen Fysioterapeut og sagsbehandler skal begge have løbende kontakt med borgerne I drift skal involveres 2 sagsbehandlere og alle fysioterapeuter på Ortopædisk GenoptræningsCenter, og det tværfaglige samarbejde skal fortsat styrkes Økonomisk vurdering af den koordinerede indsats Omkostningseffektivitetsanalysen viser, at en tidligere delvis raskmelding koster godt kr./borger Cost benefit analysen viser, at der samlet kan spares godt kr./år besparelserne kan dog være op til 2 3 gange større end beregnet i analysen Besparelserne findes primært på sygedagpengeområdet, mens udgifterne primært findes på genoptræningsområdet Konklusioner og perspektiver Det tværfaglige samarbejde har en direkte positiv virkning for borgere i form af tidligere delvis raskmelding og indirekte gennem faglig udvikling af personalegrupper i Århus Kommune Indsatsen er meningsfuld for personalet, og der findes et stort antal borgere i målgruppen Indsatsen vurderes at være omkostningseffektiv og samlet set at være en rentabel indsats Ortopædisk Genoptræningscenter, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Århus Kommune Maj 2009

2 Praktiske oplysninger»århus Kommunes koordinerede genoptrænings og sygedagpengeprojekt«er gennemført som et tværmagistratsligt samarbejde mellem Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg og Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Projektet er gennemført på Ortopædisk Genoptræningscenter, MarselisborgCenteret, Århus Kommune. Styregruppe for projektet Christine Kousholt, Sundhedschef (Sundhed og Omsorg) Mette Skou Seiersen, Afdelingsleder (Sociale Forhold og Beskæftigelse) Elna Kæstel, Centerchef (Ortopædisk Genoptræningscenter) Jes Bak Sørensen, Konsulent (Sundhed og Omsorg) Evaluering af projektet Jes Bak Sørensen, Konsulent Tine Munk Ramskov, Fysioterapeut Hanne Gissel, Sagsbehandler Line Hansen, Studentermedhjælp For yderligere information kontakt Jes Bak Sørensen Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Afdeling for Sundhed og Forebyggelse Århus Kommune Rådhuspladsen Århus C Tlf jbs@aarhus.dk Læsevejledning Resuméet kan læses selvstændigt. Det giver et overblik over projektets indsats, resultaterne af de enkelte dele af evalueringen, samt konklusioner og perspektiver for indsatsen. For en grundigere indføring i den indsats, der tilbydes borgerne i projektet, anvendte metoder i evalueringen, analyser af data og resultater, samt diskussion af indsats og resultater henvises til de enkelte afsnit i rapporten. Side 2

3 Indholdsfortegnelse FORORD... 5 RESUMÉ... 6 PROJEKTETS BAGGRUND... 8 STANDARD SYGEDAGPENGEOPFØLGNING I ÅRHUS KOMMUNE... 8 STANDARD GENOPTRÆNING PÅ ORTOPÆDISK GENOPTRÆNINGSCENTER... 9 ORTOPÆDISK GENOPTRÆNINGSCENTER SOM UDVIKLINGSRAMME... 9 EVALUERINGENS FORMÅL OG HYPOTESER PROJEKTETS MÅLGRUPPE METODE INDSATS I PROJEKTET RESSOURCER I PROJEKTET Koordineret forløb Visitation Tværfaglige møder Tværfaglige samtaler med borger Tværfaglige samtaler uden borger Træning og kontrol efter ordinært genoptræningsforløb EVALUERINGSDESIGN OG DATAMATERIALE INKLUSION OG RANDOMISERING...14 MANGLENDE DATA STATISTISK ANALYSE BASELINE BESKRIVELSE AF BORGERNE RESULTATER DISKUSSION FRAFALD I EVALUERINGEN RESULTATER DISKUSSION RÆKKEVIDDE RESULTATER DISKUSSION EFFEKTVURDERING RESULTATER DISKUSSION BORGERPERSPEKTIV RESULTATER FYSIOTERAPEUT OG SAGSBEHANDLER OM BORGERNES OPLEVELSER DISKUSSION ORGANISATION Side 3

4 DET TVÆRMAGISTRATSLIGE SAMARBEJDE DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE...25 UDVIKLING AF PROJEKT OG FAGLIGHEDER INDSATSEN I PROJEKTET PROJEKTERFARINGER FORSLAG TIL DRIFTSSITUATIONEN ANBEFALINGER TIL DRIFTSSITUATIONEN ØKONOMI RESULTATER DISKUSSION KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG BILAG 1: TABELLER OG FIGURER BILAG 2: PROJEKTBESKRIVELSE (JUNI 2007) Side 4

5 Forord Kommunalreformen har givet kommunerne bedre muligheder for at sætte borgeren i centrum. Med flere ansvarsområder under den kommunale hat kan vi i højere grad tilbyde en helhedsorienteret indsats og sagsbehandling. Dette projekt, der afdækker gevinsterne ved en koordineret genoptræning og sygedagpengeopfølgning, er en udmøntning af disse muligheder. I projektet har vi sat fokus på den tværfaglige, rehabiliterende indsats og dermed styrket den kvalificerede og målrettede indsats for en gruppe borgere med et særligt behov. Desuden viser projektet, hvordan vi med et tværmagistratsligt samarbejde kan løfte indsatsen til borgernes fordel. Projektet har taget udgangspunkt i spørgsmålet, om sygedagpengeperioden kan afkortes, når der er et tæt og gensidigt understøttende samarbejde mellem sygedagpengesagsbehandleren og fysioterapeuten. Svaret er vigtigt, særligt for den enkelte ramte borger, men også samfundsmæssigt. Projektets målgruppe har for en meget stor dels vedkommende været yngre mennesker, der gerne skal blive på arbejdsmarkedet i mange år fremover. Men det er afgørende, at vi husker på, at en langvarig sygemelding ikke kun har store økonomiske omkostninger de menneskelige omkostninger kan langt overstige det, der kan beregnes i en økonomisk analyse. Og på den baggrund er der kun positivt at sige om dette tværfaglige samarbejde. Borgerne får det bedre, de kommer hurtigere i arbejde, samfundet sparer penge, og personalet oplever projektet som positivt og fagligt udviklende. Dorthe Laustsen, Rådmand Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Gert Bjerregaard, Rådmand Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Side 5

6 Resumé I den koordinerede indsats tilbydes sygemeldte borgere, henvist til genoptræning efter ortopædkirurgisk intervention, en tværfaglig og koordineret indsats med deltagelse af fysioterapeut og sagsbehandler. Den koordinerede indsats er en tværfaglig rehabiliterende indsats på tværs af kommunens sundheds og beskæftigelsesopgaver. Den koordinerede indsats består altovervejende af et tværfagligt samarbejde mellem fysioterapeut og sagsbehandler. Begge benytter viden om borgeren og dennes situation i deres daglige arbejde med henholdsvis genoptræning og sygedagpengeopfølgning. For at sikre en tværfaglig indsats gennem hele sygedagpengeopfølgningen har det været nødvendigt at udvide det fysioterapeutiske tilbud med samtræningshold og kontrolbesøg i forlængelse af ordinær genoptræning. I de vanskelligere sager har fysioterapeut og sagsbehandler inddraget en sociallæge. Evalueringen er gennemført på de fire områder i en medicinsk teknologivurdering (effekt, borgerperspektiv, organisation og økonomi), samt inspireret af RE AIM konceptet (rækkevidde, effekt, indførelse, implementering og vedligeholdelse). Effektvurderingen er gennemført i et randomiseret design. Baselinebeskrivelsen viser, at er næsten halvdelen af borgerne i evalueringen er under 40 år og at 2/3 dele vurderer deres mulighed for at komme i arbejde som fremragende eller vældig god, mens omkring halvdelen vurderer muligheden for at blive helt rask som fremragende eller vældig god. Næsten 90 % vurderer, at det er meget vigtigt at komme i arbejde igen. Frafaldet i evalueringen skyldes overvejende, at næsten halvdelen ikke er raskmeldte indenfor evalueringens tidsramme. De, der fortsat er sygemeldte, er kendetegnet ved en længere periode på sygedagpenge før inklusion og en dårligere fysisk livskvalitet i sammenligning med de, der er raskmeldte. Målgruppen for den koordinerede indsats udgør 26 % af samtlige henviste til Ortopædisk GenoptræningsCenter i perioden november 2007 til januar Blandt disse er 130 borgere (27 % af målgruppen) tilbudt den koordinerede indsats. 75 borgere indgik i evalueringen, heraf 39 i kontrolgruppen. Optaget i den koordinerede indsats har blandt andet været begrænset af sagsbehandlers kapacitet på 40 igangværende sager. Fysioterapeut og sagsbehandler vurderer, at en større andel af målgruppen vil have gavn af den koordinerede indsats. Effektvurderingen finder, at der ikke er forskel i antal raskmeldte og delvis raskmeldte i sammenligning mellem de to grupper. Resultaterne tyder på, at sygedagpengeperioden til fuld raskmelding afkortes i den koordinerede indsats i sammenligning med kontrolgruppen. Resultatet er dog ikke statistisk signifikant. Interventionsgruppen opnår en delvis raskmelding 37 dage tidligere end kontrolgruppen. I borgerperspektivet finder evalueringen, at kontrolgruppen generelt forbedrer sig mere end interventionsgruppen. Eksempelvis ses en forbedring i fysisk livskvalitet, der er 2½ gang større i Side 6

7 kontrolgruppen i sammenligning med interventionsgruppen. En del af denne forskel forventes at kunne tilskrives metodiske problemer med hensyn til tidspunkt for udfyldelse af spørgeskemaet efter raskmelding. I organisationsdelen præsenteres fysioterapeuts og sagsbehandlers oplevelser af en række områder (fx det tværfaglige samarbejde, samt udvikling af projekt og fagligheder). Afsnittet afsluttes med en række anbefalinger i forhold til en eventuel driftssituation. Fokus i anbefalingerne er på styrkelse af det tværfaglige samarbejde (fx gennem udstationering af endnu en sagsbehandler og inddragelse af alle fysioterapeuter, løbende kontakt mellem borger og både fysioterapeut og sagsbehandler, samt gennem involvering af eksterne samarbejdspartnere). Den økonomiske analyse fokuserer på ekstraordinære driftsudgifter i den koordinerede indsats, samt de direkte besparelser i sygedagpenge. Analyserne finder, at indsatsen årligt koster godt kr. med en sagsbehandler og 37 ugentlige fysioterapeuttimer. Besparelserne som følge af den tidligere delvise raskmelding beregnes til godt kr./år, hvoraf Århus Kommunes andel er godt kr./år. Omkostningseffektivitetsanalysen finder, at en delvis raskmelding 37 dage tidligere end i standard genoptræning og sygedagpengeopfølgning koster godt kr./borger. Cost benefit analysen finder, at indsatsen samlet set giver overskud på godt kr./år, og besparelse på godt kr./år for Århus Kommune. Besparelserne kan være 2 3 gange mere end de kr./år cost benefit analysen viser. Besparelserne findes på sygedagpengeområdet, mens udgifterne primært findes på genoptræningsområdet. Evalueringen finder samlet set, at det tværfaglige samarbejde har en direkte positiv virkning for borgerne i form af tidligere delvis raskmelding og indirekte gennem faglig udvikling af forskellige personalegrupper i Århus Kommune. Evalueringen finder desuden, at indsatsen er meningsfuld for det involverede personale, samt at der findes et tilstrækkeligt antal borgere i målgruppen til at indsatsen kan gennemføres. Slutteligt vurderes indsatsen at være omkostningseffektiv og samlet set at være en samfundsmæssig rentabel indsats. Indsatsen vurderes anvendelig og en udvidelse til andre områder synes mulig. Oplagte udvidelsesområder vurderes at være, at tilbyde den koordinerede indsats på Ortopædisk GenoptræningsCenter til en større del af målgruppen. Andre udvidelsesområder vurderes at være SundhedsCenter Århus og SundhedsCenter Århus Vest, MarselisborgCenterets øvrige tilbud, samt sygehusene. Side 7

8 Projektets baggrund Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg fik den 1. januar 2007, med strukturreformen og den ny Sundhedslov, myndigheds og finansieringsansvaret for den ambulante genoptræning af borgere, der efter sygehusindlæggelse har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Fra maj 2007 begyndte Århus Kommune at hjemtrække genoptræningsopgaver fra Region Midtjylland for borgere, der har gennemgået en ortopædkirurgisk intervention. Disse genoptræningsopgaver løses på Ortopædisk Genoptræningscenter, Århus Kommune, beliggende på MarselisborgCentret. Ortopædisk Genoptræningscenter har en årlig aktivitet på cirka genoptræningsforløb. I Århus Kommunes koordinerede genoptrænings og sygedagpengeprojekt tilbydes sygemeldte borgere, henvist til genoptræning efter ortopædkirurgisk intervention, en tværfaglig og koordineret indsats med deltagelse af fysioterapeut og sagsbehandler. Ved på denne måde at tænke rehabilitering på tværs af kommunens sundheds og beskæftigelsesopgaver opnås en ny mulighed for at gribe tidligt ind i sygdomsforløb og tilstande, hvor borgeren er i risiko for at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg og Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. I projektperioden er en sagsbehandler placeret på Ortopædisk Genoptræningscenter. Projektet blev påbegyndt i november 2007 og afsluttes i juni Målet med indsatsen er, gennem koordinering af genoptræning og sygedagpengeopfølgning at: Dokumentere omfanget af fælles borgerforløb mellem genoptræning efter ortopædkirurgisk intervention og sygedagpengeopfølgning i Århus Kommune Identificere og afkorte sygedagpengeforløb i forhold til sammenlignelige sygedagpengeforløb uden en tværfaglig og koordineret indsats Give den sygemeldte borger, der er i et genoptræningsforløb, et rehabiliteringstilbud, der fremmer den enkelte borgers muligheder for at opnå så god en funktions og arbejdsevne som muligt efter sygdomsforløb eller på trods af sygdom Opsamle erfaring og uddrage læring om hvilke handlinger og tiltag der er afgørende for, at borgerne opnår så god en funktionsevne som muligt og fastholdes på arbejdsmarkedet Standard sygedagpengeopfølgning i Århus Kommune Nye sager kategoriseres ud fra de foreliggende oplysninger og eventuelt efter telefonisk kontakt med borgeren (kategori 1: Forventes at vende tilbage til nuværende job i løbet af få uger. Forventet maksimal sygemelding 8 12 uger. Kategori 2: Uklar diagnose eller sygdom med risiko for langvarigt behandlingsforløb. Truet arbejdsevne og/eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Kategori 3: Forudsigeligt længerevarende forløb med en klar diagnose og/eller sygdom. Eventuelt truet arbejdsevne). Borgeren indkaldes til personlig opfølgning ved indplacering i kategori 2. En stor del af opfølgningen sker telefonisk ved sager indplaceret i kategori 1 og 3. Sagsbehandleren vurderer fra borger til borger, om opfølgning skal ske telefonisk eller personligt. Loven beskriver retningslinjer for, hvornår en personlig opfølgning er påkrævet. Sagsbehandleren skal, med inddragelse af den sygemeldte, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyntagen til sygdommens karakter, sygemeldtes behov og forudsætninger. Opfølgning foregår enten telefonisk eller ved personligt fremmøde hver 4. eller 8. Side 8

9 uge. Med borgerens samtykke kan der indhentes lægelige oplysninger om behandlingsforløb med henblik på at understøtte en vurdering af, hvilke tiltag, der er nødvendige for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Der er mulighed for at drøfte de indhentede oplysninger med en sociallæge. Sagsbehandleren skal efter behov inddrage relevant aktører i opfølgningen, herunder arbejdsplads, praktiserende læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation, sygehuse, jobcenter, staten m.fl. Standard genoptræning på Ortopædisk GenoptræningsCenter Borgere over 18 år bosiddende i Århus Kommune, der har fået en genoptræningsplan efter en ortopædkirurgisk intervention på et sygehus, visiteres til Ortopædisk Genoptræningscenter. Borgeren tilbydes individuel vurdering af genoptræningsbehov og træning med en fysioterapeut. Træningen foregår i Ortopædisk GenoptræningsCenter i det omfang borger og fysioterapeut vurderer, der er behov for dette, og borgeren træner selvstændigt i den udstrækning borger kan enten hjemme eller som selvtræning i Ortopædisk GenoptræningsCenter. Borgeren er tilknyttet Ortopædisk GenoptræningsCenter så længe, der er behov for fysioterapeutens faglige ekspertise i forhold til genoptræningsforløbet. Borgeren afsluttes, når det aftalte mål er nået, og når det vurderes, at borgeren selv er i stand til at varetage den fortsatte genoptræning. På baggrund af en individuel vurdering, er der mulighed for træning i varmtvandsbassin samt udendørsholdtræning i skoven. Borgere, der har fået prolapsoperation i lænden, stivgørende operation i ryggen eller en korsbåndsoperation tilbydes primært et holdtræningsforløb med et fast antal lektioner. Ortopædisk GenoptræningsCenter som udviklingsramme Gennembrudsmetoden er en kvalitetsudviklingsmetode til fremskyndelse af gennemgribende forbedringer A. Gennembrudsmetoden er et struktureret og praksisorienteret arbejdsredskab med fokus på at implementere kendte forbedringer og erfaringer med kvalitetsudvikling, der kan give et bedre tilbud til brugerne/patienterne. Gennembrudsmetoden er handlingsorienteret og skaber en forbedring af praksis gennem afprøvning og tilpasning af eksisterende, evidensbaseret viden. Modellen består af tre grundlæggende spørgsmål og plan do study act arbejdsgangen. De tre grundlæggende spørgsmål: Hvad vil vi opnå? Hvornår er en forandring en forbedring? Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer? Plan do study act arbejdsgangen: Afprøvning af ændring i den virkelige arbejdssituation gennem planlægning (plan), afprøvning (do), vurdering af resultaterne (study) og handling (act) på baggrund af det, der er lært i afprøvningen. Ortopædisk Genoptræningscenter fungerer i Århus Kommune som rammen for udvikling af genoptræning efter ortopædkirurgisk intervention. Målet i Ortopædisk Genoptræningscenter er at A Side 9

10 sikre en fortsat forbedring og videnudvikling for at sikre udvikling og anvendelse af virkningsfulde og omkostningseffektive tiltag. Evalueringens formål og hypoteser Evalueringen er gennemført på de 4 områder, der indgår i en medicinsk teknologivurdering (effekt, borgerperspektiv, organisation og økonomi) (1) og er herudover inspireret af RE AIM konceptets 5 områder (rækkevidde, effekt, indførelse, implementering og vedligeholdelse) (2). Omfanget af fælles borgerforløb evalueres som indsatsens rækkevidde. Andelen af borgere, der tilbydes indsatsen holdes op mod alle i projektets målgruppe, og alle borgere henvist til Ortopædisk GenoptræningsCenter. Indsatsens effekt i forhold til at afkorte sygedagpengeforløbet evalueres i et randomiseret design, hvor en gruppe borgere, der tilbydes den koordinerede indsats sammenlignes med en gruppe borgere, der tilbydes Århus Kommunes standardtilbud for henholdsvis genoptræning og sygedagpengeopfølgning. Effekten af indsatsen vurderes primært som længde af sygedagpengeperiode til fuld raskmelding, og sekundært som længde af sygedagpengeperiode til delvis raskmelding. Fremme af funktions og arbejdsevne evalueres også i det randomiserede design. Borgerperspektivet vurderes primært som helbredsrelateret livskvalitet, samt sekundært vurdering af helbred og begrænsninger. Hertil kommer tilfredshed med forløbet, samt fysioterapeut og sagsbehandlers oplevelse af borgernes udbytte af interventionen. Organisatoriske aspekter vurderes på baggrund af fysioterapeut og sagsbehandlers erfaringsopsamling på relevante områder. Denne del munder ud i anbefalinger for indsatsen i en eventuel driftssituation. Økonomien i indsatsen vurderes som omkostningseffektivitet og cost benefit i relation til ekstraomkostninger og besparelser forbundet med den koordinerede indsats. Det er evalueringens hypotese, at der findes tilstrækkeligt mange borgere til at den koordinerede indsats kan gennemføres, at sygedagpengeperioden afkortes i den koordinerede indsats, at borgerne oplever større forbedringer i livskvalitet i den koordinerede indsats, at indsatsen kan indpasses i fysioterapeutens og sagsbehandlerens daglige arbejde og at indsatsen er omkostningseffektiv i sammenligning med standard genoptræning og sygedagpengeopfølgning. Projektets målgruppe Borgere i Århus Kommune, der er år og i genoptræning på Ortopædisk GenoptræningsCenter efter ortopædkirurgisk intervention og samtidig i sygedagpengeopfølgning. Fysioterapeut og sagsbehandler tager udgangspunkt i kategoriseringen fra sygedagpengesystemet i udvælgelse af de identificerede sager. I første omgang inkluderes primært borgere i kategori 3, Side 10

11 hvor fysioterapeut og sagsbehandler vurderer, at der er god effekt og gavn af den koordinerede indsats. Kategori 1: Nemme sager, hvor borgeren forventes at vende tilbage til arbejdsmarkedet indenfor nærmeste fremtid. Borgeren har selv lavet en plan for tilbagevenden til arbejde og har ikke det store behov for den koordinerede indsats. Kategori 2: Risiko sager, hvor borgeren har en uklar diagnose/sygdom, risiko for langvarig sygdom eller behandlingsforløb, samt en truet arbejdsevne. Disse sager kan tilbydes den koordinerede indsats, men erfaringer viser, at der kan være brug for inddragelse af andre aktører (fx sociallæge eller psykolog). Kategori 3: Mellem gruppen, hvor borgeren har en forudsigelig og længerevarende undersøgelse og behandlingsforløb med en klar prognose. Dog kan der være en truet arbejdsevne. Gruppen omfatter en bred personkreds, hvor støtte og hjælpeforanstaltninger kan være meget forskellige. Metode Indsats i projektet Ressourcer i projektet Projektet har tilknyttet en fuldtidssagsbehandler udstationeret på Ortopædisk Genoptræningscenter samt ugentligt 37 fysioterapeuttimer fordelt på 3 fysioterapeuter, der alle deltager i den praktiske genoptræning med borgerne og udvikling af projektet. Den ene fysioterapeut deler desuden projektansvaret med sagsbehandleren. Projektet havde i opstartsfasen tilknyttet en projektleder. Desuden er der tilknyttet konsulentbistand fra en sociallæge og fra en konsulent fra Sundhedsstaben, der også har gennemført evalueringen. Koordineret forløb Efter borgerens første samtale med sagsbehandler og opstart på genoptræningen, fastlægges en individuel handlingsplan for borgeren, der er afhængig af borgerens behov og dermed individuel i alle tilfælde. Opfølgningsplanen for tilbagevenden til arbejdsmarkedet laves altid i samarbejde mellem borgeren, fysioterapeut og sagsbehandler. Ideelt set er det borgeren, der formulerer sin handlingsplan med støtte fra fysioterapeut og sagsbehandler. Visitation En gang ugentligt indhentes oplysninger fra de to magistratsafdelingers informationssystemer. Informationer fra de to systemer krydses automatisk, hvorved fællesmængden af sygedagpengemodtagere og borgere henvist til Ortopædisk GenoptræningsCenter identificeres. Borgere, der modtager sygedagpenge og er i genoptræning på Ortopædisk Genoptræningscenter, identificeres for de foregående 6 uger. Årsagen til det relativt lange tilbageblik er, at arbejdsgiverne har 4 uger til at sygemelde medarbejdere til kommunen, hvorfor registreringen i sygedagpengesystemet kan være nogle uger undervejs. Blandt de identificerede borgere udvælger sagsbehandler og fysioterapeut relevante sager. Udvælgelse foretages på baggrund af faglige vurderinger, hvori konkurrerende diagnoser og Side 11

12 sygdomslængde, handleplaner og andre tiltag fra beskæftigelsesforvaltningen indgår. Udover de faglige vurderinger indgår sagsbehandlers kapacitet på 40 igangværende sager i, hvor mange nye sager, der ugentligt inkluderes i projektet. Efter inklusion anmoder sagsbehandler om at få sagen overflyttet fra det jobcenter borgeren er tilknyttet. Tværfaglige møder Der er 3 ugentlige koordineringsmøder mellem sagsbehandler og fysioterapeut. Mandag gennemgås igangværende sager (videre tiltag, genoptræning og genoptagelse af arbejde mm), status for projektet og planlægning af fællessamtaler med borgere. Tirsdag visiteres og inkluderes nye sager. Torsdag drøftes fællessager og projektet generelt. Tværfaglige samtaler med borger Borgeren kan indkaldes til en opfølgningssamtale med fysioterapeut og sagsbehandler (fx hvis borgeren er usikker i forhold til at den arbejdsmæssige fremtid). Samtalen afsluttes med en handlingsplan, der beskriver det videre forløb (fx dato for ny opfølgningssamtale eller dato for opstart af arbejde). Tværfaglige samtaler uden borger Hver mandag gennemgås de igangværende sager. Fysioterapeuten orienterer om, hvordan genoptræningen forløber, og vurderer, hvor længe der fortsat er behov for genoptræning og om borgeren kan genoptage sit arbejde (eventuelt på nedsat tid, skånehensyn og hjælpemidler mm). Fysioterapeuten vurderer desuden, om der er risiko for borgerens fremtidige arbejdsevne ved fortsættelse af nuværende arbejde. Sagsbehandleren orienterer om arbejdsmarkedsrelaterede forhold samt om borgeren har konkurrerende lidelser. Sagsbehandleren bidrager også med viden om muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet, inddragelse af arbejdsgiver og/eller andre samarbejdspartnere i den enkelte sag, samt muligheder for fx hjælpemidler. Komplicerede sager kræver ofte inddragelse af eksterne samarbejdspartnere (fx sociallæge). Træning og kontrol efter ordinært genoptræningsforløb Der er i den koordinerede indsats udviklet en spørgeguide for fysioterapeuterne med henblik på, at koble genoptræning sammen med fokus på arbejdsevne og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Spørgeguiden fungerer som et redskab, der medvirker til at sikre, at alle fysioterapeuter kommer omkring relevante emner for borgerne. Hvilken tilknytning har du til arbejdsmarkedet? Hvad laver du i din hverdag? Hvad tænker/forestiller du selv om din tilbagevenden til arbejdsmarkedet? Hvad ønsker du? Er det realistisk? Hvordan vil du gerne have vejledning/hjælp? Hvad kan du selv gøre? Samtræningshold og kontrolbesøg er etableret på Ortopædisk GenoptræningsCenter for at sikre en tværfaglig indsats i projektet over en længere tidsperiode end genoptræningsforløbene normalt tillader. I forbindelse med projektet er der oprettet 2 samtræningshold. Dette tilbud gælder både Side 12

13 borgere, der ellers normalt kun tilbydes holdtræning, (prolapsoperation i lænden, stivgørende operation i ryggen eller korsbåndsoperation), samt borgere, der normalt tilbydes individuelle forløb, men hvor det vurderes, at et samtræningshold er et bedre tilbud. Der er maksimalt 3 5 borgere pr. hold, og der er løbende optag på holdene, hvor borgerne træner op til 1 times varighed pr. gang. Det er individuelt, hvor mange gange borgerne deltager i samtræningen. Når en borger er fysioterapeutisk klar til afslutning drøftes sagen med sagsbehandler. Hvis borger stadig er sygemeldt eller delvis sygemeldt, således at tilbagevenden til arbejdsmarkedet stadig vurderes som usikker, laves der en plan for fysioterapeutiske kontrolbesøg. I enkelte tilfælde afsluttes borgeren, hvis det vurderes, at træning ikke bidrager til en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Evalueringsdesign og datamateriale Den koordinerede indsats er evalueret i et randomiseret design, hvor en gruppe borgere, der følger den koordinerede indsats (interventionsgruppen) er sammenlignet med en gruppe borgere, der har modtaget Århus Kommunes standard tilbud for henholdsvis sygedagpengeopfølgning og genoptræning efter ortopædkirurgisk intervention (kontrolgruppen) (figur 1). Inklusion til evalueringen blev påbegyndt i august 2008 og afsluttet i november 2008 (uge 32 til 46). Alle borgere inkluderet i evalueringen blev skriftligt orienteret og evalueringen er godkendt af Borgmesterens Afdeling, Personalejura og IT Sikkerhed, der koordinerer Århus Kommunes anmeldelser til datatilsynet. Omfanget af fælles borgerforløb, antal henviste borgere til Ortopædisk GenoptræningsCenter, længde af sygedagpengeperiode indhentes fra de 2 magistratsafdelingers informationssystemer. Borgerne besvarer et spørgeskema ved inklusion i projektet og igen ved raskmelding (eller anden afslutning af sygedagpengeforløbet). Returneres spørgeskemaet ikke indenfor en uge kontaktes borgeren telefonisk. Selvvurderet helbred vurderes med SF 12v2 (3). Spørgsmål om borgernes evne til at udføre aktiviteter og oplevelse af begrænsninger i disse aktiviteter er udarbejdet på baggrund af Fælles sprog II (4). Borgernes vurdering af mulighed for at blive helt rask, at komme i arbejde og undgå langvarige sygemeldinger i fremtiden, samt vigtigheden af disse, er konstrueret til denne evaluering. Tilfredshed med henholdsvis sygedagpengeopfølgning og genoptræning, og den koordinerede indsats vurderes med et enkelt spørgsmål. Fysioterapeut og sagsbehandler førte logbog før og under inklusionsperioden. På baggrund af logbøgerne blev der udarbejdet en interviewguide, og der blev gennemført et fælles semistruktureret interview med fysioterapeut og sagsbehandler. Den økonomiske vurdering gennemføres som omkostningseffektivitets og cost benefit analyser. Analyserne laves på baggrund af ekstra omkostninger og udgifter i forhold til standard forløb for genoptræning og sygedagpengeopfølgning i Århus Kommune, samt konsekvenser, indtægter og besparelser direkte forbundet med den koordinerede indsats i forhold til Århus Kommunes standard tilbud for genoptræning og sygedagpengeopfølgning. Side 13

14 Inklusion og randomisering I evalueringsperioden blev der trukket lod blandt borgere visiteret til den koordinerede indsats i forhold til placering i interventions eller kontrolgruppen. Lodtrækning og inklusion blev fortaget af fysioterapeut og sagsbehandler i forbindelse med den ugentlige visitation. Alle borgere i interventionsgruppen blev tilbudt den koordinerede indsats på Ortopædisk Genoptræningscenter, mens kontrolgruppen blev tilbudt Århus Kommunes standard tilbud for henholdsvis genoptræning på Ortopædisk Genoptræningscenter og sygedagpengeopfølgning på et jobcenter. For borgere randomiseret til interventionsgruppen anmodede sagsbehandler om at få sagen overflyttet fra det jobcenter borgeren er tilknyttet. I evalueringsperioden afslog ingen borgere overflytningen. Kontrolgruppen blev kontaktet skriftligt og tilbudt deltagelse i evalueringen. Tre borgere ønskede ikke at deltage i evalueringen (interventionsgruppe n=1 og kontrolgruppe n=2) (figur 1). Manglende data Sumscorerne for fysisk og mental livskvalitet i SF 12v2 forudsætter komplette datasæt, hvorfor manglende data blev erstattet med gennemsnit for gruppens besvarelse. Erstatning af manglende data er standard i studier, hvor SF 12 anvendes (3; 5). Statistisk analyse De statistiske analyser er udført efter intention to treat princippet det vil sige uden hensyntagen til borgernes adhærens med interventionerne. Samtlige analyser er udført på deltagere med komplette datasæt og indflydelse af frafaldet er vurderet. Sammenligning af ændring i de to grupper er foretaget fra inklusion til raskmelding. For normalfordelte variable er anvendt en regressionsmodel, hvor der kontrolleres for baseline. For ikke normalfordelte variable er anvendt en Wilcoxon rank sum test. Baseline sammenligning af grupperne er foretaget med anvendelse af 95 % konfidensintervaller. Ændring i proportioner er foretaget med χ 2 og Fischer s Exact Test. Ændringer over tid internt i de to grupper er foretaget med en parret t test eller Wilcoxon signrank test. Statistisk signifikans er fastsat til p < 0,05. Baseline beskrivelse af borgerne Resultater 75 borgere blev inkluderet i evalueringen, hvoraf 67 indgår i baselinesammenligningen (figur 1 og tabel 1). De 67 borgere, der har deltaget i baselinesammenligningen, er i gennemsnit 41,8 år (interval 22 63) og der er 40 (60 %) mænd og 27 (40 %) kvinder. Der er ikke forskel i andel af mænd og kvinder i de to grupper, mens interventionsgruppen i gennemsnit er 4,8 år ældre end kontrolgruppen. Borgerne har i gennemsnit været på sygedagpenge 64 dage før inklusion i projektet dækkende et interval fra 3 til 278 dage (tabel 2). Der er ingen forskel mellem de to grupper i længde af sygedagpengeperiode før inklusion i projektet. Side 14

15 Tabel 1. Alders og kønsfordeling i de to grupper (n=67). Alder (år) Mænd (%) Kvinder (%) Kontrolgruppe 39,3 (35,3;43,4) 64 (46;81) 36 (19;54) Interventionsgruppe 44,1 (40,1;48,1) 56 (38;73) 44 (38;73) Alle 41,8 (38,9;44,6) 60 (48;72) 40 (28;52) 95 % konfidensinterval er præsenteret i parentes. Tabel 2. Længde af sygedagpengeforløb før inklusion i projektet (n=67). Sygedagpenge før inklusion Gennemsnit (dage) Sygedagpenge før inklusion Interval (dage) Kontrolgruppe 61,9 (40,6;83,2) Interventionsgruppe 65,9 (42,3;89,6) Alle 64,0 (48,4;79,5) % konfidensinterval er præsenteret i parentes. 26 % af borgerne vurderer deres helbred som vældig godt eller fremragende og 42 % som godt trods det, at de er sygemeldte og i genoptræning (tabel 3). Borgernes egen vurdering af helbred er ikke forskellig i de to grupper. Tabel 3. Selvvurderet helbred (n=62). Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt N % N % N % N % N % 6,3 21,9 46,9 21,9 3,1 Kontrolgruppe ( 2,6;15,1) (6,7;37,0) (28,6;65,2) (6,7;37,0) ( 3,2;9,4) Interventionsgruppe (0,0;0,0) (7,3;39,4) (18,4;55,0) (9,9;43,5) (0,4;26,2) 0,0 23,3 36,7 26,7 13, ,2 22,9 41,9 24,2 8,1 Alle ( 1,2;7,7) (11,9;33,3) (29,3;54,6) (13,2;35,2) (1,1;15,0) 95 % konfidensinterval er præsenteret i parentes. Der er ingen forskel mellem de to grupper i helbredsrelaterede livskvalitet (tabel 4). Både den fysiske og mentale livskvalitet ligger for begge grupper væsentligt under normalbefolkningen i Århus Kommune (fysisk 47,4, mental 51,4) og lavere end borgere, der skal påbegynde et sundhedskursus i SundhedsCenter Århus (fysisk 39,2, mental 45,2) (6). Den fysiske livskvalitet ligger henholdsvis 32 % og 18 % under normalbefolkningen i Århus Kommune og kursister i SundhedsCenter Århus. For mental livskvalitet er tallene henholdsvis 18 % og 6 %. Tabel 4. Fysisk og mental livskvalitet målt med SF 12v2 (n=67). Fysisk livskvalitet Mental livskvalitet Kontrolgruppe 31,5 (27,7;35,2) 43,6 (41,0;46,3) Interventionsgruppe 32,5 (28,9;36,2) 41,2 (38,1;44,4) Alle 32,0 (29,5;34,5) 42,4 (40,4;44,4) 95 % konfidensinterval er præsenteret i parentes. Side 15

16 Borgernes evne til at udføre aktiviteter (fx arbejde/uddannelse, daglig husførelse, personlig hygiejne, indkøb og kontakt til familie og venner) indeholder en række mindre forskelle mellem de to grupper (bilag 1 tabel 1). Eksempelvis er det flere i kontrolgruppen, der ikke udfører arbejde eller uddannelse, der behøver hjælp til personlig hygiejne og ikke udfører interesser og hobbyer, samt har vanskelligere ved at komme omkring. Der er mindre forskelle i borgernes oplevelse af begrænsninger i samme aktiviteter, som nævnt ovenfor. I kontrolgruppen er det færre borgere, der ikke oplever begrænsninger i forhold til arbejde og uddannelse, samt daglig husførelse i sammenligning med interventionsgruppen (bilag 1 tabel 2). Borgernes egne vurderinger af muligheden for at blive helt rask, at komme i arbejde og undgå langvarige sygemeldinger i fremtiden er ikke forskellig i de to grupper (bilag 1 tabel 3). Der er en lidt mindre del i kontrolgruppen, der finder det meget vigtigt at blive helt rask i sammenligning med interventionsgruppen (bilag 1 tabel 4). Mere end halvdelen vurderer muligheden for at blive rask som fremragende eller vældig god, mens omkring 60 % vurderer muligheden for at komme i arbejde som fremragende eller vældig god, og omkring halvdelen vurderer muligheden for at undgå langvarige sygemeldinger i fremtiden som fremragende eller vældig god (bilag 1 tabel 3). For alle tre områder (blive rask, komme i arbejde og undgå sygemeldinger) angiver mere end 80 %, at det er meget vigtigt og ingen angiver, at det slet ikke er vigtigt (bilag 1 tabel 4). Diskussion Baselinesammenligningen af kontrol og interventionsgruppen finder kun mindre forskelle mellem grupperne. Den væsentligste forskel vurderes at være, at interventionsgruppen i gennemsnit er 4,8 år ældre end kontrolgruppen. Trods aldersforskellen vurderes randomiseringen at være vellykket og grupperne at være sammenlignelige ved inklusion. Det er bemærkelsesværdigt, at livskvaliteten blandt sygedagpengemodtagere i genoptræning efter ortopædkirurgisk intervention er lavere end blandt borgere med kronisk sygdom, der følger et sundhedskursus. Sammenligningen af disse to grupper borgere er blandt andet vanskelliggjort af en højere alder og forskellig køns sammensætning. Den dårlige livskvalitet blandt deltagerne kan være sammenhængende med borgernes udbredte oplevelse af begrænsninger i forhold til en række dagligdagsaktiviteter. Det er et fåtal af borgere, der udfører dagligdagsaktiviteter som fx daglig husførelse, vedligeholdelse af hus og have uden hjælp. Borgerne i evalueringen er i gennemsnit godt 42 år og 45 % er under 40 år, hvilket betyder, at en betragtelig del potentielt har et meget langt arbejdsliv foran sig. Det er derfor af afgørende betydning menneskeligt, økonomisk, og samfundsmæssigt, at disse mennesker støttes til en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det er derfor værd at bemærke, at 2/3 vurderer muligheden for at komme i arbejde som værende fremragende eller vældig god, mens det er mindre andele, der vurderer det muligt at blive helt rask, samt at undgå langvarige sygemeldinger i fremtiden. Side 16

17 Frafald i evalueringen Resultater Baselinesammenligningen er foretaget for 94 % (34 af 36) og 85 % (33 af 39) i henholdsvis interventions og kontrolgruppen, mens sammenligningen ved raskmelding er foretaget for 61 % (22 af 36) og 38 % (15 af 39) (figur 1). Lidt flere borgere blev inkluderet i kontrolgruppen grundet forventning om et større frafald end i interventionsgruppen. Den væsentligste forskel mellem de, der er stoppet før baselinesammenligningen, og de, der accepterede at deltage i evalueringen, vurderes at være den længere tidsperiode på sygedagpenge før inklusion blandt de, der ikke deltager i baselinesammenligningen (tabel 5). Ved sammenligning af de borgere, der fortsat er sygemeldte, og de, der er raskmeldte, ses en næsten dobbelt så lang sygedagpengeperiode før inklusion i projektet hos de fortsat sygemeldte (tabel 5). Yderligere ser det ud til, at gruppen af raskmeldte ved baseline i højere grad oplever at have et godt helbred samt bedre fysisk livskvalitet end de, der fortsat er sygemeldte (tabel 5). Tabel 5. Sammenligning af deltagere i evalueringen. Gruppering af deltagere N Mænd Alder Sygedagpenge før Helbred A Livskvalitet (%) (år) inklusion (dage) (%) Fysisk Mental Frafald før baselinesammenligningen (32;52) (5;192) 41, Deltager i baselinesammenligningen (39;45) (48;79) (14;35) (30;35) (40;45) 42, ,2 42, Fortsat i sygedagpengeopfølgning (40;47) (58;119) (0,4;27) (24;31) (38;45) 43, ,2 41, Frafald før raskmelding , ,7 38,4 41, ,1 43,5 Raskmeldte (37;45) (31;56) (17;48) (33;39) (41;46) A Fremragende eller vældig godt selvvurderet helbred. 95 % konfidensinterval er præsenteret i parentes. Side 17

18 Alle henvisninger Borgere hen vist til Ortop ædisk Genoptræningscenter aug nov 2008 (n=406) Ikke inkluderet Ikke i projektets målgruppe eller ekskluderet efter faglig vurdering (n=331) Den koord inerede indsats Deltagere i evalueringen Inklud eret i projektet og randomiseret (n=75) Århus Kom mun es Standard forløb Frafald Raskmeldt inden inklusion (n=1) Ønsker ikke at deltage (n=1) Frafald Ikke mu ligt at opnå kontakt (n=2) Fraflyttet kommunen (n=1) Ønsker ikke at deltage (n=3) In tervent ionsgrup pe Koordineret genoptræn ing og sygedagpengeopfølgning (n=34) Kontrolgruppe St and ard genoptræningsforløb og Sygedagpengeopfølgning (n=33) Koordineret genoptræning og Sygedagpengeopfølgning på Ortopædisk CenoptræningsCenter Genoptræning St and ard genoptrænin gsforløb på Ortop ædisk Genoptrænin gscenter Sygedagpengeopfølgning St and ard sygedagpen geopfølgnin g på et jobcenter Fortsat i sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning ikke afsluttet (n =12) heraf delvist raskmeldte (n=3) Fortsat i sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning ikke af slutt et (n =17) heraf delvist raskmeldte (n=6) Frafald Frafald Udeblev fra genoptræn ing (n=1) Raskmeldt Analyseret ( n=22) Ras kmeldt An alyseret (n=15) Figur 1. Flowchart og skematisk oversigt over det randomiserede evalueringsdesign. De grå bokse indikerer tidspunkter for sammenligning af de to grupper. Side 18

19 Diskussion Frafaldet i evalueringen er temmelig stort, særligt fra baseline til raskmelding. Dette frafald skyldes primært, at 43 % fortsat er i sygedagpengeopfølgning og dermed ikke er nået til en raskmelding indenfor evalueringens tidsfrist. Frafaldet før baselinesammenligningen synes i højere grad at være blandt borgere med en længere sygemelding i sammenligning med de, der deltager i baselinesammenligningen. De, der fortsat ikke er raskmeldte, er også kendetegnet ved i en længere gennemsnitlig periode på sygedagpenge før inklusion i projektet, en mindre andel der vurderer eget helbred som vældig godt eller fremragende og lavere fysisk livskvalitet. Raskmeldinger synes således at komme tidligst blandt de borgere i målgruppen, der har været sygemeldt i kortest tid og som oplever eget helbred som godt. Rækkevidde Resultater Fra november 2007, hvor projektet startede og frem til og med januar 2009 er borgere henvist til Ortopædisk GenoptræningCenter (figur 2). Blandt de henviste borgere er 483 (26 %) også i sygedagpengeopfølgning. I de ugentlige visitationer er 130 borgere blevet tilbudt den koordinerede indsats (27 % af målgruppen). I evalueringsperioden er 36 inkluderet i interventionsgruppen og 39 i kontrolgruppen. Diskussion Fysioterapeut og sagsbehandler vurderer, at en del af de 73 % i målgruppen, der ikke tilbydes den koordinerede indsats ville have gavn af den koordinerede indsats. Dette gælder Figur 2. Skematisk oversigt over borgere henvist til Ortopædisk GenoptræningsCenter, borgere i sygedagpengeopfølgning, borgere tilbudt den koordinerede indsats og borgere de to grupper i evalueringen. primært den såkaldte mellemgruppe (se kategorisering af sager side 10 11). For risiko sagerne vurderer fysioterapeut og sagsbehandler, at der kræves inddragelse af yderligere ekspertise (fx sociallæge) for at kunne gøre en forskel (se afsnit om Organisation). Der ligger en faglig vurdering til grund for inklusion i projektet, men samtidig er inklusion begrænset af sagsbehandlers kapacitet på 40 igangværende sager. Det betyder, at der kun kan inkluderes nye sager i projektet, hvis der er afsluttes nogle af de eksisterende sager (fx ved raskmelding). Denne begrænsning er medvirkende til, at en lav andel af målgruppen har fået tilbud den koordinerede indsats. I evalueringsperioden blev det dobbelte antal inkluderet, og halvdelen blev randomiseret til kontrolgruppen. Erfaring fra denne inklusionspraksis har medført, Side 19

20 at fysioterapeut og sagsbehandler er blevet opmærksomme på mulighederne for at hjælpe de nemmere sager i mellemgruppen. Effektvurdering Resultater Der er ingen forskel i antal raskmeldinger i interventionsgruppen og kontrolgruppen (p=0,375) eller i længden af sygedagpengeperiode fra henvisning til raskmelding mellem interventionsgruppen (85 dage) og kontrolgruppen (98 dage) (p=0,375) (tabel 6). Der er heller ikke forskel i antal delvise raskmeldinger (p=0,375), men borgerne bliver delvis raskmeldte 37 dage tidligere i interventionsgruppen i sammenligning med kontrolgruppen (p=0,024) (tabel 6). Tabel 6. Længde af sygedagpengeforløb. Til fuld raskmelding Til delvis raskmelding N Dage N Dage Kontrolgruppe (73;122) (57;116) Interventionsgruppe (65;105) (33;68) Forskel A * 4 ( 17;43) (5;70) A Forskel kan afvige fra gruppegennemsnit, da der er justeret baseline. * Statistisk signifikant (p=0,024). 95 % konfidensinterval er præsenteret i parentes. De borgere, der fortsat er sygemeldte (helt eller delvis) i de to grupper har i gennemsnit været sygemeldte i 75 dage siden inklusion i evaluering. I kontrolgruppen er gennemsnittet 89 dage mod 60 dage i interventionsgruppen (p=0,133). Analyserne af raskmelding er påvirket af, at 43 % fortsat er sygemeldte. En analyse foretaget på det tidspunkt, hvor alle er i de to grupper er raskmeldte giver mulighed for en mere præcis analyse af effekten af den koordinerede indsats i forhold til at afkorte længde af sygedagpengeperioden. For at undersøge problemet med, at ikke alle er raskmeldte er foretaget en analyse, hvor alle, der fortsat er sygemeldte er proforma raskmeldte 2. marts I denne analyse har kontrolgruppen i gennemsnit været på sygedagpenge i 137 dage mod 115 dage i interventionsgruppen (p=0,093). Der er ingen forskel mellem de to gruppers ændring i selvvurderet helbred (p=0,858). Internt i de to grupper ændres selvvurderet helbred ikke fra baseline til raskmelding (kontrol p=0,6547, intervention p=0,9329). Tabel 7. Ændring i selvvurderet helbred. Forværret Uændret Forbedret N % N % N % Kontrolgruppe Interventionsgruppe 3 17, ,7 3 17,7 Side 20

21 Diskussion Resultaterne fra effektvurderingen viser, at der ikke er raskmeldt eller delvist raskmeldt flere borgere i interventionsgruppen i sammenligning med kontrolgruppen i løbet af evalueringens inklusions og opfølgningsperiode (august 2008 til marts 2009). Der findes heller ikke forskel i sygedagpengeperiode fra inklusion til raskmelding imellem de to grupper, om end resultaterne tyder på en tidligere raskmelding i interventionsgruppen dog uden at resultatet er statistisk signifikant. Resultaterne viser dog, at tiden fra inklusion til delvis raskmelding er 37 dage kortere i interventionsgruppen i sammenligning med kontrolgruppen. En delvis raskmelding er en væsentlig forudsætning for at komme tilbage til den arbejdsplads, hvorfra borgeren er blevet sygemeldt. En delvis raskmelding betyder, at borgeren bevarer en tilknytning til arbejdspladsen, hvorved risikoen for en fyring minimeres. Der findes ingen ændringer over tid eller forskelle mellem grupperne i selvvurderet helbred. Vurderingen af effekt på selvvurderet helbred er baseret på et sparsomt datamateriale, grundet manglende svar hos en række af de raskmeldte borgere. Dertil kommer, at en stor andel vurderer deres helbred som godt ved baseline, hvorfor der ikke er meget plads til forbedring på skalaen. Projektet og sagsbehandlers tilstedeværelse på Ortopædisk GenoptræningsCenter har betydet et større fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet blandt alle fysioterapeuter. Dette fokus er ønskeligt, da det vurderes at hjælpe borgere i genoptræning med at definere klare mål. I forhold til effektevaluering af den koordinerede indsats, så kan den afsmittende effekt have betydet, at også kontrolgruppen har fået et forbedret tilbud (der nu kan betegnes som Århus Kommunes standard tilbud på genoptræning). Blandt andet har fysioterapeuterne tilknyttet projektet udover projektarbejdet også deltaget i standard genoptræning, hvorved enkelte borgere i kontrolgruppen kan have fået genoptræning ved en fysioterapeut med stort fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. I forhold til standard sygedagpengeopfølgning er sagsbehandlers rolle i projektet anderledes, hvor den væsentligste forskel vurderes at være, at sagsbehandler har løbende personlig kontakt til alle borgere. Den større grad af kontakt kan være medvirkende til at skabe de tidligere delvise raskmeldinger. Det er nødvendigt at tage en række forbehold i forhold til resultaterne af effektvurderingen. For det første er ikke alle deltagere i evalueringen raskmeldte på analysetidspunktet, hvorfor datasættet ikke er komplet. Først på det tidspunkt, hvor alle borgere i evalueringen er raskmeldte vil det være muligt at gennemføre analyser på det komplette datasæt. Dette ligger dog udenfor mulighederne af denne evaluerings tidsperspektiv. For det andet registreres raskmeldinger forskelligt i de to grupper. I interventionsgruppen får sagsbehandler direkte besked fra borgerne, når de raskmeldes. I kontrolgruppen skal raskmeldingen først registreres i sygedagpengesystemet, hvilket kan være forsinket nogle uger. Forskellen i registrering gør, at der kan være raskmeldte borgere i kontrolgruppen blandt de, der er registreret som fortsat sygemeldte. Denne fejlkilde er forsøgt reduceret gennem en grundig opfølgning på sagerne i sygedagpengesystemet (fx gennem opfølgning på borgere, hvor opfølgningsperioden på 4 eller 8 uger er overskredet), men det kan ikke garanteres, at alle raskmeldinger er identificeret. Denne tidsforskydning påvirker desuden spørgeskemadata, da interventionsgruppen besvarer spørgeskemaet umiddelbart efter Side 21

22 raskmelding og kontrolgruppen besvarer i forbindelse med registrering af raskmelding i sygedagpengesystemet. Kontrolgruppen får dermed spørgeskemaet på et tidspunkt, hvor de har været raskmeldte nogle uger, hvorfor de forventeligt svarer mere positivt som følge af et forsat forbedret funktionsniveau og tilbagevenden til hverdagen. Borgerperspektiv Resultater Den fysiske helbredsrelaterede livskvalitet forbedres markant mere i kontrolgruppen end i interventionsgruppe (p=0,001), mens der ikke er forskel i ændringen i den mentale helbredsrelaterede livskvalitet mellem de to grupper (p=0,509) (tabel 8). I kontrolgruppen forbedres den fysiske livskvalitet fra i gennemsnit 36 ved baseline til i gennemsnit 54,5 ved raskmelding (p=0,0001), mens den mentale livskvalitet ikke ændres (p=0,4384). I interventionsgruppen forbedres den fysiske livskvalitet fra i gennemsnit 36 ved baseline til i gennemsnit 43 ved raskmelding i interventionsgruppen (p=0,0131), mens der ikke ikke findes nogen ændring for den mentale livskvalitet (p=0,0944). Tabel 8. Ændring i fysisk og mental helbredsrelateret livskvalitet målt med SF 12v2. Fysisk livskvalitet Mental livskvalitet Kontrolgruppe (n=10) 18,5 (12,3;24,6) 0,5 ( 5,5;4,5) Interventionsgruppe (n=21) 7,0 (3,0;10,9) 2,7 ( 1,3;6,7) Forskel 11,6 * ( 17,9; 5,2) 2,5 ( 10,2;5,2) * Statistisk signifikant forskel (p=0,001). 95 % konfidensinterval er præsenteret i parentes. En større andel af kontrolgruppen oplever forbedring i evne til at udføre arbejde/uddannelse (p=0,0474) og daglig husførelse (p=0,0473) i sammenligning med interventionsgruppen. For de øvrige spørgsmål vedrørende evne til at udføre aktiviteter er der ikke forskel mellem grupperne (bilag 1 tabel 5). Fra baseline til raskmelding oplever kontrolgruppen forbedrede evner i forhold til at udføre arbejde/uddannelse (p=0,0057), daglig husførelse (p=0,0092), vedligeholdelse (p=0,0099) og indkøb (p=0,0466) (bilag 1 tabel 5). Fra baseline til raskmelding oplever interventionsgruppen forbedrede evner i forhold til at udføre arbejde/uddannelse (p=0,0036) og indkøb (p=0,0147) (bilag 1 tabel 5). En større andel af kontrolgruppen oplever forbedring i begrænsninger i forhold til arbejde/uddannelse (p=0,0122), daglig husførelse (p=0,0014), vedligeholdelse (p=0,0231) og interesser/hobbyer (p=0,007) i sammenligning med interventionsgruppen. For de øvrige spørgsmål vedrørende begrænsninger i forhold til at udføre aktiviteter er der ikke forskel mellem grupperne (bilag 1 tabel 6) Fra baseline til raskmelding oplever kontrolgruppen færre begrænsninger i forhold til arbejde/uddannelse (p=0,0082), daglig husførelse (p=0,0047), at komme omkring (p=0,0143), vedligeholdelse (p=0,0253), indkøb (p=0,0455) og interesser/hobbyer (p=0,0253) (bilag 1 tabel 6). Fra baseline til raskmelding oplever interventionsgruppen færre begrænsninger i forhold til at komme Side 22