Århus Kommunes koordinerede genoptrænings- og sygedagpengeprojekt

Transkript

1 Århus Kommunes koordinerede genoptrænings- og sygedagpengeprojekt Hovedpointer fra projektet Indsatsen Indsats til borgere, der er henvist til Ortopædisk GenoptræningsCenter og i sygedagpengeopfølgning Tværfagligt samarbejde mellem fysioterapeut og sagsbehandler om genoptræning og sygedagpengeopfølgning Beskrivelse af borgerne Borgerne i evalueringen er i gennemsnit 42 år, 45 % er under 40 år og 60 % er mænd 88 % af borgerne vurderer, at det meget vigtigt at komme i arbejde igen Den koordinerede indsats rækkevidde (november 2007 til januar 2009) 483 borgere henvist til Ortopædisk GenoptræningsCenter er også i sygedagpengeopfølgning 130 borgere har fulgt den koordinerede indsats Effekt af den koordinerede indsats Resultaterne tyder på, at sygedagpengeperioden til fuld raskmelding afkortes i den koordinerede indsats i sammenligning med kontrolgruppen. Resultatet er dog ikke statistisk signifikant Sygedagpengeperioden til delvis raskmelding reduceres med 37 dage i den koordinerede indsats i sammenligning med kontrolgruppen Borgerperspektivet i den koordinerede indsats Kontrolgruppen oplever de største forbedringer i livskvalitet, og vurdering af evner og begrænsninger Organisatoriske aspekter i den koordinerede indsats Fysioterapeut og sagsbehandler oplever det tværfaglige samarbejde som positivt og fagligt udviklende, samt som et bedre tilbud til borgerne i målgruppen Fysioterapeut og sagsbehandler skal begge have løbende kontakt med borgerne I drift skal involveres 2 sagsbehandlere og alle fysioterapeuter på Ortopædisk GenoptræningsCenter, og det tværfaglige samarbejde skal fortsat styrkes Økonomisk vurdering af den koordinerede indsats Omkostningseffektivitetsanalysen viser, at en tidligere delvis raskmelding koster godt kr./borger Cost benefit analysen viser, at der samlet kan spares godt kr./år besparelserne kan dog være op til 2 3 gange større end beregnet i analysen Besparelserne findes primært på sygedagpengeområdet, mens udgifterne primært findes på genoptræningsområdet Konklusioner og perspektiver Det tværfaglige samarbejde har en direkte positiv virkning for borgere i form af tidligere delvis raskmelding og indirekte gennem faglig udvikling af personalegrupper i Århus Kommune Indsatsen er meningsfuld for personalet, og der findes et stort antal borgere i målgruppen Indsatsen vurderes at være omkostningseffektiv og samlet set at være en rentabel indsats Ortopædisk Genoptræningscenter, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Århus Kommune Maj 2009

2 Praktiske oplysninger»århus Kommunes koordinerede genoptrænings og sygedagpengeprojekt«er gennemført som et tværmagistratsligt samarbejde mellem Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg og Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Projektet er gennemført på Ortopædisk Genoptræningscenter, MarselisborgCenteret, Århus Kommune. Styregruppe for projektet Christine Kousholt, Sundhedschef (Sundhed og Omsorg) Mette Skou Seiersen, Afdelingsleder (Sociale Forhold og Beskæftigelse) Elna Kæstel, Centerchef (Ortopædisk Genoptræningscenter) Jes Bak Sørensen, Konsulent (Sundhed og Omsorg) Evaluering af projektet Jes Bak Sørensen, Konsulent Tine Munk Ramskov, Fysioterapeut Hanne Gissel, Sagsbehandler Line Hansen, Studentermedhjælp For yderligere information kontakt Jes Bak Sørensen Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Afdeling for Sundhed og Forebyggelse Århus Kommune Rådhuspladsen Århus C Tlf [email protected] Læsevejledning Resuméet kan læses selvstændigt. Det giver et overblik over projektets indsats, resultaterne af de enkelte dele af evalueringen, samt konklusioner og perspektiver for indsatsen. For en grundigere indføring i den indsats, der tilbydes borgerne i projektet, anvendte metoder i evalueringen, analyser af data og resultater, samt diskussion af indsats og resultater henvises til de enkelte afsnit i rapporten. Side 2

3 Indholdsfortegnelse FORORD... 5 RESUMÉ... 6 PROJEKTETS BAGGRUND... 8 STANDARD SYGEDAGPENGEOPFØLGNING I ÅRHUS KOMMUNE... 8 STANDARD GENOPTRÆNING PÅ ORTOPÆDISK GENOPTRÆNINGSCENTER... 9 ORTOPÆDISK GENOPTRÆNINGSCENTER SOM UDVIKLINGSRAMME... 9 EVALUERINGENS FORMÅL OG HYPOTESER PROJEKTETS MÅLGRUPPE METODE INDSATS I PROJEKTET RESSOURCER I PROJEKTET Koordineret forløb Visitation Tværfaglige møder Tværfaglige samtaler med borger Tværfaglige samtaler uden borger Træning og kontrol efter ordinært genoptræningsforløb EVALUERINGSDESIGN OG DATAMATERIALE INKLUSION OG RANDOMISERING...14 MANGLENDE DATA STATISTISK ANALYSE BASELINE BESKRIVELSE AF BORGERNE RESULTATER DISKUSSION FRAFALD I EVALUERINGEN RESULTATER DISKUSSION RÆKKEVIDDE RESULTATER DISKUSSION EFFEKTVURDERING RESULTATER DISKUSSION BORGERPERSPEKTIV RESULTATER FYSIOTERAPEUT OG SAGSBEHANDLER OM BORGERNES OPLEVELSER DISKUSSION ORGANISATION Side 3

4 DET TVÆRMAGISTRATSLIGE SAMARBEJDE DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE...25 UDVIKLING AF PROJEKT OG FAGLIGHEDER INDSATSEN I PROJEKTET PROJEKTERFARINGER FORSLAG TIL DRIFTSSITUATIONEN ANBEFALINGER TIL DRIFTSSITUATIONEN ØKONOMI RESULTATER DISKUSSION KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG BILAG 1: TABELLER OG FIGURER BILAG 2: PROJEKTBESKRIVELSE (JUNI 2007) Side 4

5 Forord Kommunalreformen har givet kommunerne bedre muligheder for at sætte borgeren i centrum. Med flere ansvarsområder under den kommunale hat kan vi i højere grad tilbyde en helhedsorienteret indsats og sagsbehandling. Dette projekt, der afdækker gevinsterne ved en koordineret genoptræning og sygedagpengeopfølgning, er en udmøntning af disse muligheder. I projektet har vi sat fokus på den tværfaglige, rehabiliterende indsats og dermed styrket den kvalificerede og målrettede indsats for en gruppe borgere med et særligt behov. Desuden viser projektet, hvordan vi med et tværmagistratsligt samarbejde kan løfte indsatsen til borgernes fordel. Projektet har taget udgangspunkt i spørgsmålet, om sygedagpengeperioden kan afkortes, når der er et tæt og gensidigt understøttende samarbejde mellem sygedagpengesagsbehandleren og fysioterapeuten. Svaret er vigtigt, særligt for den enkelte ramte borger, men også samfundsmæssigt. Projektets målgruppe har for en meget stor dels vedkommende været yngre mennesker, der gerne skal blive på arbejdsmarkedet i mange år fremover. Men det er afgørende, at vi husker på, at en langvarig sygemelding ikke kun har store økonomiske omkostninger de menneskelige omkostninger kan langt overstige det, der kan beregnes i en økonomisk analyse. Og på den baggrund er der kun positivt at sige om dette tværfaglige samarbejde. Borgerne får det bedre, de kommer hurtigere i arbejde, samfundet sparer penge, og personalet oplever projektet som positivt og fagligt udviklende. Dorthe Laustsen, Rådmand Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Gert Bjerregaard, Rådmand Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Side 5

6 Resumé I den koordinerede indsats tilbydes sygemeldte borgere, henvist til genoptræning efter ortopædkirurgisk intervention, en tværfaglig og koordineret indsats med deltagelse af fysioterapeut og sagsbehandler. Den koordinerede indsats er en tværfaglig rehabiliterende indsats på tværs af kommunens sundheds og beskæftigelsesopgaver. Den koordinerede indsats består altovervejende af et tværfagligt samarbejde mellem fysioterapeut og sagsbehandler. Begge benytter viden om borgeren og dennes situation i deres daglige arbejde med henholdsvis genoptræning og sygedagpengeopfølgning. For at sikre en tværfaglig indsats gennem hele sygedagpengeopfølgningen har det været nødvendigt at udvide det fysioterapeutiske tilbud med samtræningshold og kontrolbesøg i forlængelse af ordinær genoptræning. I de vanskelligere sager har fysioterapeut og sagsbehandler inddraget en sociallæge. Evalueringen er gennemført på de fire områder i en medicinsk teknologivurdering (effekt, borgerperspektiv, organisation og økonomi), samt inspireret af RE AIM konceptet (rækkevidde, effekt, indførelse, implementering og vedligeholdelse). Effektvurderingen er gennemført i et randomiseret design. Baselinebeskrivelsen viser, at er næsten halvdelen af borgerne i evalueringen er under 40 år og at 2/3 dele vurderer deres mulighed for at komme i arbejde som fremragende eller vældig god, mens omkring halvdelen vurderer muligheden for at blive helt rask som fremragende eller vældig god. Næsten 90 % vurderer, at det er meget vigtigt at komme i arbejde igen. Frafaldet i evalueringen skyldes overvejende, at næsten halvdelen ikke er raskmeldte indenfor evalueringens tidsramme. De, der fortsat er sygemeldte, er kendetegnet ved en længere periode på sygedagpenge før inklusion og en dårligere fysisk livskvalitet i sammenligning med de, der er raskmeldte. Målgruppen for den koordinerede indsats udgør 26 % af samtlige henviste til Ortopædisk GenoptræningsCenter i perioden november 2007 til januar Blandt disse er 130 borgere (27 % af målgruppen) tilbudt den koordinerede indsats. 75 borgere indgik i evalueringen, heraf 39 i kontrolgruppen. Optaget i den koordinerede indsats har blandt andet været begrænset af sagsbehandlers kapacitet på 40 igangværende sager. Fysioterapeut og sagsbehandler vurderer, at en større andel af målgruppen vil have gavn af den koordinerede indsats. Effektvurderingen finder, at der ikke er forskel i antal raskmeldte og delvis raskmeldte i sammenligning mellem de to grupper. Resultaterne tyder på, at sygedagpengeperioden til fuld raskmelding afkortes i den koordinerede indsats i sammenligning med kontrolgruppen. Resultatet er dog ikke statistisk signifikant. Interventionsgruppen opnår en delvis raskmelding 37 dage tidligere end kontrolgruppen. I borgerperspektivet finder evalueringen, at kontrolgruppen generelt forbedrer sig mere end interventionsgruppen. Eksempelvis ses en forbedring i fysisk livskvalitet, der er 2½ gang større i Side 6

7 kontrolgruppen i sammenligning med interventionsgruppen. En del af denne forskel forventes at kunne tilskrives metodiske problemer med hensyn til tidspunkt for udfyldelse af spørgeskemaet efter raskmelding. I organisationsdelen præsenteres fysioterapeuts og sagsbehandlers oplevelser af en række områder (fx det tværfaglige samarbejde, samt udvikling af projekt og fagligheder). Afsnittet afsluttes med en række anbefalinger i forhold til en eventuel driftssituation. Fokus i anbefalingerne er på styrkelse af det tværfaglige samarbejde (fx gennem udstationering af endnu en sagsbehandler og inddragelse af alle fysioterapeuter, løbende kontakt mellem borger og både fysioterapeut og sagsbehandler, samt gennem involvering af eksterne samarbejdspartnere). Den økonomiske analyse fokuserer på ekstraordinære driftsudgifter i den koordinerede indsats, samt de direkte besparelser i sygedagpenge. Analyserne finder, at indsatsen årligt koster godt kr. med en sagsbehandler og 37 ugentlige fysioterapeuttimer. Besparelserne som følge af den tidligere delvise raskmelding beregnes til godt kr./år, hvoraf Århus Kommunes andel er godt kr./år. Omkostningseffektivitetsanalysen finder, at en delvis raskmelding 37 dage tidligere end i standard genoptræning og sygedagpengeopfølgning koster godt kr./borger. Cost benefit analysen finder, at indsatsen samlet set giver overskud på godt kr./år, og besparelse på godt kr./år for Århus Kommune. Besparelserne kan være 2 3 gange mere end de kr./år cost benefit analysen viser. Besparelserne findes på sygedagpengeområdet, mens udgifterne primært findes på genoptræningsområdet. Evalueringen finder samlet set, at det tværfaglige samarbejde har en direkte positiv virkning for borgerne i form af tidligere delvis raskmelding og indirekte gennem faglig udvikling af forskellige personalegrupper i Århus Kommune. Evalueringen finder desuden, at indsatsen er meningsfuld for det involverede personale, samt at der findes et tilstrækkeligt antal borgere i målgruppen til at indsatsen kan gennemføres. Slutteligt vurderes indsatsen at være omkostningseffektiv og samlet set at være en samfundsmæssig rentabel indsats. Indsatsen vurderes anvendelig og en udvidelse til andre områder synes mulig. Oplagte udvidelsesområder vurderes at være, at tilbyde den koordinerede indsats på Ortopædisk GenoptræningsCenter til en større del af målgruppen. Andre udvidelsesområder vurderes at være SundhedsCenter Århus og SundhedsCenter Århus Vest, MarselisborgCenterets øvrige tilbud, samt sygehusene. Side 7

8 Projektets baggrund Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg fik den 1. januar 2007, med strukturreformen og den ny Sundhedslov, myndigheds og finansieringsansvaret for den ambulante genoptræning af borgere, der efter sygehusindlæggelse har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Fra maj 2007 begyndte Århus Kommune at hjemtrække genoptræningsopgaver fra Region Midtjylland for borgere, der har gennemgået en ortopædkirurgisk intervention. Disse genoptræningsopgaver løses på Ortopædisk Genoptræningscenter, Århus Kommune, beliggende på MarselisborgCentret. Ortopædisk Genoptræningscenter har en årlig aktivitet på cirka genoptræningsforløb. I Århus Kommunes koordinerede genoptrænings og sygedagpengeprojekt tilbydes sygemeldte borgere, henvist til genoptræning efter ortopædkirurgisk intervention, en tværfaglig og koordineret indsats med deltagelse af fysioterapeut og sagsbehandler. Ved på denne måde at tænke rehabilitering på tværs af kommunens sundheds og beskæftigelsesopgaver opnås en ny mulighed for at gribe tidligt ind i sygdomsforløb og tilstande, hvor borgeren er i risiko for at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg og Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. I projektperioden er en sagsbehandler placeret på Ortopædisk Genoptræningscenter. Projektet blev påbegyndt i november 2007 og afsluttes i juni Målet med indsatsen er, gennem koordinering af genoptræning og sygedagpengeopfølgning at: Dokumentere omfanget af fælles borgerforløb mellem genoptræning efter ortopædkirurgisk intervention og sygedagpengeopfølgning i Århus Kommune Identificere og afkorte sygedagpengeforløb i forhold til sammenlignelige sygedagpengeforløb uden en tværfaglig og koordineret indsats Give den sygemeldte borger, der er i et genoptræningsforløb, et rehabiliteringstilbud, der fremmer den enkelte borgers muligheder for at opnå så god en funktions og arbejdsevne som muligt efter sygdomsforløb eller på trods af sygdom Opsamle erfaring og uddrage læring om hvilke handlinger og tiltag der er afgørende for, at borgerne opnår så god en funktionsevne som muligt og fastholdes på arbejdsmarkedet Standard sygedagpengeopfølgning i Århus Kommune Nye sager kategoriseres ud fra de foreliggende oplysninger og eventuelt efter telefonisk kontakt med borgeren (kategori 1: Forventes at vende tilbage til nuværende job i løbet af få uger. Forventet maksimal sygemelding 8 12 uger. Kategori 2: Uklar diagnose eller sygdom med risiko for langvarigt behandlingsforløb. Truet arbejdsevne og/eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Kategori 3: Forudsigeligt længerevarende forløb med en klar diagnose og/eller sygdom. Eventuelt truet arbejdsevne). Borgeren indkaldes til personlig opfølgning ved indplacering i kategori 2. En stor del af opfølgningen sker telefonisk ved sager indplaceret i kategori 1 og 3. Sagsbehandleren vurderer fra borger til borger, om opfølgning skal ske telefonisk eller personligt. Loven beskriver retningslinjer for, hvornår en personlig opfølgning er påkrævet. Sagsbehandleren skal, med inddragelse af den sygemeldte, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyntagen til sygdommens karakter, sygemeldtes behov og forudsætninger. Opfølgning foregår enten telefonisk eller ved personligt fremmøde hver 4. eller 8. Side 8

9 uge. Med borgerens samtykke kan der indhentes lægelige oplysninger om behandlingsforløb med henblik på at understøtte en vurdering af, hvilke tiltag, der er nødvendige for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Der er mulighed for at drøfte de indhentede oplysninger med en sociallæge. Sagsbehandleren skal efter behov inddrage relevant aktører i opfølgningen, herunder arbejdsplads, praktiserende læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation, sygehuse, jobcenter, staten m.fl. Standard genoptræning på Ortopædisk GenoptræningsCenter Borgere over 18 år bosiddende i Århus Kommune, der har fået en genoptræningsplan efter en ortopædkirurgisk intervention på et sygehus, visiteres til Ortopædisk Genoptræningscenter. Borgeren tilbydes individuel vurdering af genoptræningsbehov og træning med en fysioterapeut. Træningen foregår i Ortopædisk GenoptræningsCenter i det omfang borger og fysioterapeut vurderer, der er behov for dette, og borgeren træner selvstændigt i den udstrækning borger kan enten hjemme eller som selvtræning i Ortopædisk GenoptræningsCenter. Borgeren er tilknyttet Ortopædisk GenoptræningsCenter så længe, der er behov for fysioterapeutens faglige ekspertise i forhold til genoptræningsforløbet. Borgeren afsluttes, når det aftalte mål er nået, og når det vurderes, at borgeren selv er i stand til at varetage den fortsatte genoptræning. På baggrund af en individuel vurdering, er der mulighed for træning i varmtvandsbassin samt udendørsholdtræning i skoven. Borgere, der har fået prolapsoperation i lænden, stivgørende operation i ryggen eller en korsbåndsoperation tilbydes primært et holdtræningsforløb med et fast antal lektioner. Ortopædisk GenoptræningsCenter som udviklingsramme Gennembrudsmetoden er en kvalitetsudviklingsmetode til fremskyndelse af gennemgribende forbedringer A. Gennembrudsmetoden er et struktureret og praksisorienteret arbejdsredskab med fokus på at implementere kendte forbedringer og erfaringer med kvalitetsudvikling, der kan give et bedre tilbud til brugerne/patienterne. Gennembrudsmetoden er handlingsorienteret og skaber en forbedring af praksis gennem afprøvning og tilpasning af eksisterende, evidensbaseret viden. Modellen består af tre grundlæggende spørgsmål og plan do study act arbejdsgangen. De tre grundlæggende spørgsmål: Hvad vil vi opnå? Hvornår er en forandring en forbedring? Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer? Plan do study act arbejdsgangen: Afprøvning af ændring i den virkelige arbejdssituation gennem planlægning (plan), afprøvning (do), vurdering af resultaterne (study) og handling (act) på baggrund af det, der er lært i afprøvningen. Ortopædisk Genoptræningscenter fungerer i Århus Kommune som rammen for udvikling af genoptræning efter ortopædkirurgisk intervention. Målet i Ortopædisk Genoptræningscenter er at A Side 9

10 sikre en fortsat forbedring og videnudvikling for at sikre udvikling og anvendelse af virkningsfulde og omkostningseffektive tiltag. Evalueringens formål og hypoteser Evalueringen er gennemført på de 4 områder, der indgår i en medicinsk teknologivurdering (effekt, borgerperspektiv, organisation og økonomi) (1) og er herudover inspireret af RE AIM konceptets 5 områder (rækkevidde, effekt, indførelse, implementering og vedligeholdelse) (2). Omfanget af fælles borgerforløb evalueres som indsatsens rækkevidde. Andelen af borgere, der tilbydes indsatsen holdes op mod alle i projektets målgruppe, og alle borgere henvist til Ortopædisk GenoptræningsCenter. Indsatsens effekt i forhold til at afkorte sygedagpengeforløbet evalueres i et randomiseret design, hvor en gruppe borgere, der tilbydes den koordinerede indsats sammenlignes med en gruppe borgere, der tilbydes Århus Kommunes standardtilbud for henholdsvis genoptræning og sygedagpengeopfølgning. Effekten af indsatsen vurderes primært som længde af sygedagpengeperiode til fuld raskmelding, og sekundært som længde af sygedagpengeperiode til delvis raskmelding. Fremme af funktions og arbejdsevne evalueres også i det randomiserede design. Borgerperspektivet vurderes primært som helbredsrelateret livskvalitet, samt sekundært vurdering af helbred og begrænsninger. Hertil kommer tilfredshed med forløbet, samt fysioterapeut og sagsbehandlers oplevelse af borgernes udbytte af interventionen. Organisatoriske aspekter vurderes på baggrund af fysioterapeut og sagsbehandlers erfaringsopsamling på relevante områder. Denne del munder ud i anbefalinger for indsatsen i en eventuel driftssituation. Økonomien i indsatsen vurderes som omkostningseffektivitet og cost benefit i relation til ekstraomkostninger og besparelser forbundet med den koordinerede indsats. Det er evalueringens hypotese, at der findes tilstrækkeligt mange borgere til at den koordinerede indsats kan gennemføres, at sygedagpengeperioden afkortes i den koordinerede indsats, at borgerne oplever større forbedringer i livskvalitet i den koordinerede indsats, at indsatsen kan indpasses i fysioterapeutens og sagsbehandlerens daglige arbejde og at indsatsen er omkostningseffektiv i sammenligning med standard genoptræning og sygedagpengeopfølgning. Projektets målgruppe Borgere i Århus Kommune, der er år og i genoptræning på Ortopædisk GenoptræningsCenter efter ortopædkirurgisk intervention og samtidig i sygedagpengeopfølgning. Fysioterapeut og sagsbehandler tager udgangspunkt i kategoriseringen fra sygedagpengesystemet i udvælgelse af de identificerede sager. I første omgang inkluderes primært borgere i kategori 3, Side 10

11 hvor fysioterapeut og sagsbehandler vurderer, at der er god effekt og gavn af den koordinerede indsats. Kategori 1: Nemme sager, hvor borgeren forventes at vende tilbage til arbejdsmarkedet indenfor nærmeste fremtid. Borgeren har selv lavet en plan for tilbagevenden til arbejde og har ikke det store behov for den koordinerede indsats. Kategori 2: Risiko sager, hvor borgeren har en uklar diagnose/sygdom, risiko for langvarig sygdom eller behandlingsforløb, samt en truet arbejdsevne. Disse sager kan tilbydes den koordinerede indsats, men erfaringer viser, at der kan være brug for inddragelse af andre aktører (fx sociallæge eller psykolog). Kategori 3: Mellem gruppen, hvor borgeren har en forudsigelig og længerevarende undersøgelse og behandlingsforløb med en klar prognose. Dog kan der være en truet arbejdsevne. Gruppen omfatter en bred personkreds, hvor støtte og hjælpeforanstaltninger kan være meget forskellige. Metode Indsats i projektet Ressourcer i projektet Projektet har tilknyttet en fuldtidssagsbehandler udstationeret på Ortopædisk Genoptræningscenter samt ugentligt 37 fysioterapeuttimer fordelt på 3 fysioterapeuter, der alle deltager i den praktiske genoptræning med borgerne og udvikling af projektet. Den ene fysioterapeut deler desuden projektansvaret med sagsbehandleren. Projektet havde i opstartsfasen tilknyttet en projektleder. Desuden er der tilknyttet konsulentbistand fra en sociallæge og fra en konsulent fra Sundhedsstaben, der også har gennemført evalueringen. Koordineret forløb Efter borgerens første samtale med sagsbehandler og opstart på genoptræningen, fastlægges en individuel handlingsplan for borgeren, der er afhængig af borgerens behov og dermed individuel i alle tilfælde. Opfølgningsplanen for tilbagevenden til arbejdsmarkedet laves altid i samarbejde mellem borgeren, fysioterapeut og sagsbehandler. Ideelt set er det borgeren, der formulerer sin handlingsplan med støtte fra fysioterapeut og sagsbehandler. Visitation En gang ugentligt indhentes oplysninger fra de to magistratsafdelingers informationssystemer. Informationer fra de to systemer krydses automatisk, hvorved fællesmængden af sygedagpengemodtagere og borgere henvist til Ortopædisk GenoptræningsCenter identificeres. Borgere, der modtager sygedagpenge og er i genoptræning på Ortopædisk Genoptræningscenter, identificeres for de foregående 6 uger. Årsagen til det relativt lange tilbageblik er, at arbejdsgiverne har 4 uger til at sygemelde medarbejdere til kommunen, hvorfor registreringen i sygedagpengesystemet kan være nogle uger undervejs. Blandt de identificerede borgere udvælger sagsbehandler og fysioterapeut relevante sager. Udvælgelse foretages på baggrund af faglige vurderinger, hvori konkurrerende diagnoser og Side 11

12 sygdomslængde, handleplaner og andre tiltag fra beskæftigelsesforvaltningen indgår. Udover de faglige vurderinger indgår sagsbehandlers kapacitet på 40 igangværende sager i, hvor mange nye sager, der ugentligt inkluderes i projektet. Efter inklusion anmoder sagsbehandler om at få sagen overflyttet fra det jobcenter borgeren er tilknyttet. Tværfaglige møder Der er 3 ugentlige koordineringsmøder mellem sagsbehandler og fysioterapeut. Mandag gennemgås igangværende sager (videre tiltag, genoptræning og genoptagelse af arbejde mm), status for projektet og planlægning af fællessamtaler med borgere. Tirsdag visiteres og inkluderes nye sager. Torsdag drøftes fællessager og projektet generelt. Tværfaglige samtaler med borger Borgeren kan indkaldes til en opfølgningssamtale med fysioterapeut og sagsbehandler (fx hvis borgeren er usikker i forhold til at den arbejdsmæssige fremtid). Samtalen afsluttes med en handlingsplan, der beskriver det videre forløb (fx dato for ny opfølgningssamtale eller dato for opstart af arbejde). Tværfaglige samtaler uden borger Hver mandag gennemgås de igangværende sager. Fysioterapeuten orienterer om, hvordan genoptræningen forløber, og vurderer, hvor længe der fortsat er behov for genoptræning og om borgeren kan genoptage sit arbejde (eventuelt på nedsat tid, skånehensyn og hjælpemidler mm). Fysioterapeuten vurderer desuden, om der er risiko for borgerens fremtidige arbejdsevne ved fortsættelse af nuværende arbejde. Sagsbehandleren orienterer om arbejdsmarkedsrelaterede forhold samt om borgeren har konkurrerende lidelser. Sagsbehandleren bidrager også med viden om muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet, inddragelse af arbejdsgiver og/eller andre samarbejdspartnere i den enkelte sag, samt muligheder for fx hjælpemidler. Komplicerede sager kræver ofte inddragelse af eksterne samarbejdspartnere (fx sociallæge). Træning og kontrol efter ordinært genoptræningsforløb Der er i den koordinerede indsats udviklet en spørgeguide for fysioterapeuterne med henblik på, at koble genoptræning sammen med fokus på arbejdsevne og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Spørgeguiden fungerer som et redskab, der medvirker til at sikre, at alle fysioterapeuter kommer omkring relevante emner for borgerne. Hvilken tilknytning har du til arbejdsmarkedet? Hvad laver du i din hverdag? Hvad tænker/forestiller du selv om din tilbagevenden til arbejdsmarkedet? Hvad ønsker du? Er det realistisk? Hvordan vil du gerne have vejledning/hjælp? Hvad kan du selv gøre? Samtræningshold og kontrolbesøg er etableret på Ortopædisk GenoptræningsCenter for at sikre en tværfaglig indsats i projektet over en længere tidsperiode end genoptræningsforløbene normalt tillader. I forbindelse med projektet er der oprettet 2 samtræningshold. Dette tilbud gælder både Side 12

13 borgere, der ellers normalt kun tilbydes holdtræning, (prolapsoperation i lænden, stivgørende operation i ryggen eller korsbåndsoperation), samt borgere, der normalt tilbydes individuelle forløb, men hvor det vurderes, at et samtræningshold er et bedre tilbud. Der er maksimalt 3 5 borgere pr. hold, og der er løbende optag på holdene, hvor borgerne træner op til 1 times varighed pr. gang. Det er individuelt, hvor mange gange borgerne deltager i samtræningen. Når en borger er fysioterapeutisk klar til afslutning drøftes sagen med sagsbehandler. Hvis borger stadig er sygemeldt eller delvis sygemeldt, således at tilbagevenden til arbejdsmarkedet stadig vurderes som usikker, laves der en plan for fysioterapeutiske kontrolbesøg. I enkelte tilfælde afsluttes borgeren, hvis det vurderes, at træning ikke bidrager til en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Evalueringsdesign og datamateriale Den koordinerede indsats er evalueret i et randomiseret design, hvor en gruppe borgere, der følger den koordinerede indsats (interventionsgruppen) er sammenlignet med en gruppe borgere, der har modtaget Århus Kommunes standard tilbud for henholdsvis sygedagpengeopfølgning og genoptræning efter ortopædkirurgisk intervention (kontrolgruppen) (figur 1). Inklusion til evalueringen blev påbegyndt i august 2008 og afsluttet i november 2008 (uge 32 til 46). Alle borgere inkluderet i evalueringen blev skriftligt orienteret og evalueringen er godkendt af Borgmesterens Afdeling, Personalejura og IT Sikkerhed, der koordinerer Århus Kommunes anmeldelser til datatilsynet. Omfanget af fælles borgerforløb, antal henviste borgere til Ortopædisk GenoptræningsCenter, længde af sygedagpengeperiode indhentes fra de 2 magistratsafdelingers informationssystemer. Borgerne besvarer et spørgeskema ved inklusion i projektet og igen ved raskmelding (eller anden afslutning af sygedagpengeforløbet). Returneres spørgeskemaet ikke indenfor en uge kontaktes borgeren telefonisk. Selvvurderet helbred vurderes med SF 12v2 (3). Spørgsmål om borgernes evne til at udføre aktiviteter og oplevelse af begrænsninger i disse aktiviteter er udarbejdet på baggrund af Fælles sprog II (4). Borgernes vurdering af mulighed for at blive helt rask, at komme i arbejde og undgå langvarige sygemeldinger i fremtiden, samt vigtigheden af disse, er konstrueret til denne evaluering. Tilfredshed med henholdsvis sygedagpengeopfølgning og genoptræning, og den koordinerede indsats vurderes med et enkelt spørgsmål. Fysioterapeut og sagsbehandler førte logbog før og under inklusionsperioden. På baggrund af logbøgerne blev der udarbejdet en interviewguide, og der blev gennemført et fælles semistruktureret interview med fysioterapeut og sagsbehandler. Den økonomiske vurdering gennemføres som omkostningseffektivitets og cost benefit analyser. Analyserne laves på baggrund af ekstra omkostninger og udgifter i forhold til standard forløb for genoptræning og sygedagpengeopfølgning i Århus Kommune, samt konsekvenser, indtægter og besparelser direkte forbundet med den koordinerede indsats i forhold til Århus Kommunes standard tilbud for genoptræning og sygedagpengeopfølgning. Side 13

14 Inklusion og randomisering I evalueringsperioden blev der trukket lod blandt borgere visiteret til den koordinerede indsats i forhold til placering i interventions eller kontrolgruppen. Lodtrækning og inklusion blev fortaget af fysioterapeut og sagsbehandler i forbindelse med den ugentlige visitation. Alle borgere i interventionsgruppen blev tilbudt den koordinerede indsats på Ortopædisk Genoptræningscenter, mens kontrolgruppen blev tilbudt Århus Kommunes standard tilbud for henholdsvis genoptræning på Ortopædisk Genoptræningscenter og sygedagpengeopfølgning på et jobcenter. For borgere randomiseret til interventionsgruppen anmodede sagsbehandler om at få sagen overflyttet fra det jobcenter borgeren er tilknyttet. I evalueringsperioden afslog ingen borgere overflytningen. Kontrolgruppen blev kontaktet skriftligt og tilbudt deltagelse i evalueringen. Tre borgere ønskede ikke at deltage i evalueringen (interventionsgruppe n=1 og kontrolgruppe n=2) (figur 1). Manglende data Sumscorerne for fysisk og mental livskvalitet i SF 12v2 forudsætter komplette datasæt, hvorfor manglende data blev erstattet med gennemsnit for gruppens besvarelse. Erstatning af manglende data er standard i studier, hvor SF 12 anvendes (3; 5). Statistisk analyse De statistiske analyser er udført efter intention to treat princippet det vil sige uden hensyntagen til borgernes adhærens med interventionerne. Samtlige analyser er udført på deltagere med komplette datasæt og indflydelse af frafaldet er vurderet. Sammenligning af ændring i de to grupper er foretaget fra inklusion til raskmelding. For normalfordelte variable er anvendt en regressionsmodel, hvor der kontrolleres for baseline. For ikke normalfordelte variable er anvendt en Wilcoxon rank sum test. Baseline sammenligning af grupperne er foretaget med anvendelse af 95 % konfidensintervaller. Ændring i proportioner er foretaget med χ 2 og Fischer s Exact Test. Ændringer over tid internt i de to grupper er foretaget med en parret t test eller Wilcoxon signrank test. Statistisk signifikans er fastsat til p < 0,05. Baseline beskrivelse af borgerne Resultater 75 borgere blev inkluderet i evalueringen, hvoraf 67 indgår i baselinesammenligningen (figur 1 og tabel 1). De 67 borgere, der har deltaget i baselinesammenligningen, er i gennemsnit 41,8 år (interval 22 63) og der er 40 (60 %) mænd og 27 (40 %) kvinder. Der er ikke forskel i andel af mænd og kvinder i de to grupper, mens interventionsgruppen i gennemsnit er 4,8 år ældre end kontrolgruppen. Borgerne har i gennemsnit været på sygedagpenge 64 dage før inklusion i projektet dækkende et interval fra 3 til 278 dage (tabel 2). Der er ingen forskel mellem de to grupper i længde af sygedagpengeperiode før inklusion i projektet. Side 14

15 Tabel 1. Alders og kønsfordeling i de to grupper (n=67). Alder (år) Mænd (%) Kvinder (%) Kontrolgruppe 39,3 (35,3;43,4) 64 (46;81) 36 (19;54) Interventionsgruppe 44,1 (40,1;48,1) 56 (38;73) 44 (38;73) Alle 41,8 (38,9;44,6) 60 (48;72) 40 (28;52) 95 % konfidensinterval er præsenteret i parentes. Tabel 2. Længde af sygedagpengeforløb før inklusion i projektet (n=67). Sygedagpenge før inklusion Gennemsnit (dage) Sygedagpenge før inklusion Interval (dage) Kontrolgruppe 61,9 (40,6;83,2) Interventionsgruppe 65,9 (42,3;89,6) Alle 64,0 (48,4;79,5) % konfidensinterval er præsenteret i parentes. 26 % af borgerne vurderer deres helbred som vældig godt eller fremragende og 42 % som godt trods det, at de er sygemeldte og i genoptræning (tabel 3). Borgernes egen vurdering af helbred er ikke forskellig i de to grupper. Tabel 3. Selvvurderet helbred (n=62). Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt N % N % N % N % N % 6,3 21,9 46,9 21,9 3,1 Kontrolgruppe ( 2,6;15,1) (6,7;37,0) (28,6;65,2) (6,7;37,0) ( 3,2;9,4) Interventionsgruppe (0,0;0,0) (7,3;39,4) (18,4;55,0) (9,9;43,5) (0,4;26,2) 0,0 23,3 36,7 26,7 13, ,2 22,9 41,9 24,2 8,1 Alle ( 1,2;7,7) (11,9;33,3) (29,3;54,6) (13,2;35,2) (1,1;15,0) 95 % konfidensinterval er præsenteret i parentes. Der er ingen forskel mellem de to grupper i helbredsrelaterede livskvalitet (tabel 4). Både den fysiske og mentale livskvalitet ligger for begge grupper væsentligt under normalbefolkningen i Århus Kommune (fysisk 47,4, mental 51,4) og lavere end borgere, der skal påbegynde et sundhedskursus i SundhedsCenter Århus (fysisk 39,2, mental 45,2) (6). Den fysiske livskvalitet ligger henholdsvis 32 % og 18 % under normalbefolkningen i Århus Kommune og kursister i SundhedsCenter Århus. For mental livskvalitet er tallene henholdsvis 18 % og 6 %. Tabel 4. Fysisk og mental livskvalitet målt med SF 12v2 (n=67). Fysisk livskvalitet Mental livskvalitet Kontrolgruppe 31,5 (27,7;35,2) 43,6 (41,0;46,3) Interventionsgruppe 32,5 (28,9;36,2) 41,2 (38,1;44,4) Alle 32,0 (29,5;34,5) 42,4 (40,4;44,4) 95 % konfidensinterval er præsenteret i parentes. Side 15

16 Borgernes evne til at udføre aktiviteter (fx arbejde/uddannelse, daglig husførelse, personlig hygiejne, indkøb og kontakt til familie og venner) indeholder en række mindre forskelle mellem de to grupper (bilag 1 tabel 1). Eksempelvis er det flere i kontrolgruppen, der ikke udfører arbejde eller uddannelse, der behøver hjælp til personlig hygiejne og ikke udfører interesser og hobbyer, samt har vanskelligere ved at komme omkring. Der er mindre forskelle i borgernes oplevelse af begrænsninger i samme aktiviteter, som nævnt ovenfor. I kontrolgruppen er det færre borgere, der ikke oplever begrænsninger i forhold til arbejde og uddannelse, samt daglig husførelse i sammenligning med interventionsgruppen (bilag 1 tabel 2). Borgernes egne vurderinger af muligheden for at blive helt rask, at komme i arbejde og undgå langvarige sygemeldinger i fremtiden er ikke forskellig i de to grupper (bilag 1 tabel 3). Der er en lidt mindre del i kontrolgruppen, der finder det meget vigtigt at blive helt rask i sammenligning med interventionsgruppen (bilag 1 tabel 4). Mere end halvdelen vurderer muligheden for at blive rask som fremragende eller vældig god, mens omkring 60 % vurderer muligheden for at komme i arbejde som fremragende eller vældig god, og omkring halvdelen vurderer muligheden for at undgå langvarige sygemeldinger i fremtiden som fremragende eller vældig god (bilag 1 tabel 3). For alle tre områder (blive rask, komme i arbejde og undgå sygemeldinger) angiver mere end 80 %, at det er meget vigtigt og ingen angiver, at det slet ikke er vigtigt (bilag 1 tabel 4). Diskussion Baselinesammenligningen af kontrol og interventionsgruppen finder kun mindre forskelle mellem grupperne. Den væsentligste forskel vurderes at være, at interventionsgruppen i gennemsnit er 4,8 år ældre end kontrolgruppen. Trods aldersforskellen vurderes randomiseringen at være vellykket og grupperne at være sammenlignelige ved inklusion. Det er bemærkelsesværdigt, at livskvaliteten blandt sygedagpengemodtagere i genoptræning efter ortopædkirurgisk intervention er lavere end blandt borgere med kronisk sygdom, der følger et sundhedskursus. Sammenligningen af disse to grupper borgere er blandt andet vanskelliggjort af en højere alder og forskellig køns sammensætning. Den dårlige livskvalitet blandt deltagerne kan være sammenhængende med borgernes udbredte oplevelse af begrænsninger i forhold til en række dagligdagsaktiviteter. Det er et fåtal af borgere, der udfører dagligdagsaktiviteter som fx daglig husførelse, vedligeholdelse af hus og have uden hjælp. Borgerne i evalueringen er i gennemsnit godt 42 år og 45 % er under 40 år, hvilket betyder, at en betragtelig del potentielt har et meget langt arbejdsliv foran sig. Det er derfor af afgørende betydning menneskeligt, økonomisk, og samfundsmæssigt, at disse mennesker støttes til en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det er derfor værd at bemærke, at 2/3 vurderer muligheden for at komme i arbejde som værende fremragende eller vældig god, mens det er mindre andele, der vurderer det muligt at blive helt rask, samt at undgå langvarige sygemeldinger i fremtiden. Side 16

17 Frafald i evalueringen Resultater Baselinesammenligningen er foretaget for 94 % (34 af 36) og 85 % (33 af 39) i henholdsvis interventions og kontrolgruppen, mens sammenligningen ved raskmelding er foretaget for 61 % (22 af 36) og 38 % (15 af 39) (figur 1). Lidt flere borgere blev inkluderet i kontrolgruppen grundet forventning om et større frafald end i interventionsgruppen. Den væsentligste forskel mellem de, der er stoppet før baselinesammenligningen, og de, der accepterede at deltage i evalueringen, vurderes at være den længere tidsperiode på sygedagpenge før inklusion blandt de, der ikke deltager i baselinesammenligningen (tabel 5). Ved sammenligning af de borgere, der fortsat er sygemeldte, og de, der er raskmeldte, ses en næsten dobbelt så lang sygedagpengeperiode før inklusion i projektet hos de fortsat sygemeldte (tabel 5). Yderligere ser det ud til, at gruppen af raskmeldte ved baseline i højere grad oplever at have et godt helbred samt bedre fysisk livskvalitet end de, der fortsat er sygemeldte (tabel 5). Tabel 5. Sammenligning af deltagere i evalueringen. Gruppering af deltagere N Mænd Alder Sygedagpenge før Helbred A Livskvalitet (%) (år) inklusion (dage) (%) Fysisk Mental Frafald før baselinesammenligningen (32;52) (5;192) 41, Deltager i baselinesammenligningen (39;45) (48;79) (14;35) (30;35) (40;45) 42, ,2 42, Fortsat i sygedagpengeopfølgning (40;47) (58;119) (0,4;27) (24;31) (38;45) 43, ,2 41, Frafald før raskmelding , ,7 38,4 41, ,1 43,5 Raskmeldte (37;45) (31;56) (17;48) (33;39) (41;46) A Fremragende eller vældig godt selvvurderet helbred. 95 % konfidensinterval er præsenteret i parentes. Side 17

18 Alle henvisninger Borgere hen vist til Ortop ædisk Genoptræningscenter aug nov 2008 (n=406) Ikke inkluderet Ikke i projektets målgruppe eller ekskluderet efter faglig vurdering (n=331) Den koord inerede indsats Deltagere i evalueringen Inklud eret i projektet og randomiseret (n=75) Århus Kom mun es Standard forløb Frafald Raskmeldt inden inklusion (n=1) Ønsker ikke at deltage (n=1) Frafald Ikke mu ligt at opnå kontakt (n=2) Fraflyttet kommunen (n=1) Ønsker ikke at deltage (n=3) In tervent ionsgrup pe Koordineret genoptræn ing og sygedagpengeopfølgning (n=34) Kontrolgruppe St and ard genoptræningsforløb og Sygedagpengeopfølgning (n=33) Koordineret genoptræning og Sygedagpengeopfølgning på Ortopædisk CenoptræningsCenter Genoptræning St and ard genoptrænin gsforløb på Ortop ædisk Genoptrænin gscenter Sygedagpengeopfølgning St and ard sygedagpen geopfølgnin g på et jobcenter Fortsat i sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning ikke afsluttet (n =12) heraf delvist raskmeldte (n=3) Fortsat i sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning ikke af slutt et (n =17) heraf delvist raskmeldte (n=6) Frafald Frafald Udeblev fra genoptræn ing (n=1) Raskmeldt Analyseret ( n=22) Ras kmeldt An alyseret (n=15) Figur 1. Flowchart og skematisk oversigt over det randomiserede evalueringsdesign. De grå bokse indikerer tidspunkter for sammenligning af de to grupper. Side 18

19 Diskussion Frafaldet i evalueringen er temmelig stort, særligt fra baseline til raskmelding. Dette frafald skyldes primært, at 43 % fortsat er i sygedagpengeopfølgning og dermed ikke er nået til en raskmelding indenfor evalueringens tidsfrist. Frafaldet før baselinesammenligningen synes i højere grad at være blandt borgere med en længere sygemelding i sammenligning med de, der deltager i baselinesammenligningen. De, der fortsat ikke er raskmeldte, er også kendetegnet ved i en længere gennemsnitlig periode på sygedagpenge før inklusion i projektet, en mindre andel der vurderer eget helbred som vældig godt eller fremragende og lavere fysisk livskvalitet. Raskmeldinger synes således at komme tidligst blandt de borgere i målgruppen, der har været sygemeldt i kortest tid og som oplever eget helbred som godt. Rækkevidde Resultater Fra november 2007, hvor projektet startede og frem til og med januar 2009 er borgere henvist til Ortopædisk GenoptræningCenter (figur 2). Blandt de henviste borgere er 483 (26 %) også i sygedagpengeopfølgning. I de ugentlige visitationer er 130 borgere blevet tilbudt den koordinerede indsats (27 % af målgruppen). I evalueringsperioden er 36 inkluderet i interventionsgruppen og 39 i kontrolgruppen. Diskussion Fysioterapeut og sagsbehandler vurderer, at en del af de 73 % i målgruppen, der ikke tilbydes den koordinerede indsats ville have gavn af den koordinerede indsats. Dette gælder Figur 2. Skematisk oversigt over borgere henvist til Ortopædisk GenoptræningsCenter, borgere i sygedagpengeopfølgning, borgere tilbudt den koordinerede indsats og borgere de to grupper i evalueringen. primært den såkaldte mellemgruppe (se kategorisering af sager side 10 11). For risiko sagerne vurderer fysioterapeut og sagsbehandler, at der kræves inddragelse af yderligere ekspertise (fx sociallæge) for at kunne gøre en forskel (se afsnit om Organisation). Der ligger en faglig vurdering til grund for inklusion i projektet, men samtidig er inklusion begrænset af sagsbehandlers kapacitet på 40 igangværende sager. Det betyder, at der kun kan inkluderes nye sager i projektet, hvis der er afsluttes nogle af de eksisterende sager (fx ved raskmelding). Denne begrænsning er medvirkende til, at en lav andel af målgruppen har fået tilbud den koordinerede indsats. I evalueringsperioden blev det dobbelte antal inkluderet, og halvdelen blev randomiseret til kontrolgruppen. Erfaring fra denne inklusionspraksis har medført, Side 19

20 at fysioterapeut og sagsbehandler er blevet opmærksomme på mulighederne for at hjælpe de nemmere sager i mellemgruppen. Effektvurdering Resultater Der er ingen forskel i antal raskmeldinger i interventionsgruppen og kontrolgruppen (p=0,375) eller i længden af sygedagpengeperiode fra henvisning til raskmelding mellem interventionsgruppen (85 dage) og kontrolgruppen (98 dage) (p=0,375) (tabel 6). Der er heller ikke forskel i antal delvise raskmeldinger (p=0,375), men borgerne bliver delvis raskmeldte 37 dage tidligere i interventionsgruppen i sammenligning med kontrolgruppen (p=0,024) (tabel 6). Tabel 6. Længde af sygedagpengeforløb. Til fuld raskmelding Til delvis raskmelding N Dage N Dage Kontrolgruppe (73;122) (57;116) Interventionsgruppe (65;105) (33;68) Forskel A * 4 ( 17;43) (5;70) A Forskel kan afvige fra gruppegennemsnit, da der er justeret baseline. * Statistisk signifikant (p=0,024). 95 % konfidensinterval er præsenteret i parentes. De borgere, der fortsat er sygemeldte (helt eller delvis) i de to grupper har i gennemsnit været sygemeldte i 75 dage siden inklusion i evaluering. I kontrolgruppen er gennemsnittet 89 dage mod 60 dage i interventionsgruppen (p=0,133). Analyserne af raskmelding er påvirket af, at 43 % fortsat er sygemeldte. En analyse foretaget på det tidspunkt, hvor alle er i de to grupper er raskmeldte giver mulighed for en mere præcis analyse af effekten af den koordinerede indsats i forhold til at afkorte længde af sygedagpengeperioden. For at undersøge problemet med, at ikke alle er raskmeldte er foretaget en analyse, hvor alle, der fortsat er sygemeldte er proforma raskmeldte 2. marts I denne analyse har kontrolgruppen i gennemsnit været på sygedagpenge i 137 dage mod 115 dage i interventionsgruppen (p=0,093). Der er ingen forskel mellem de to gruppers ændring i selvvurderet helbred (p=0,858). Internt i de to grupper ændres selvvurderet helbred ikke fra baseline til raskmelding (kontrol p=0,6547, intervention p=0,9329). Tabel 7. Ændring i selvvurderet helbred. Forværret Uændret Forbedret N % N % N % Kontrolgruppe Interventionsgruppe 3 17, ,7 3 17,7 Side 20

21 Diskussion Resultaterne fra effektvurderingen viser, at der ikke er raskmeldt eller delvist raskmeldt flere borgere i interventionsgruppen i sammenligning med kontrolgruppen i løbet af evalueringens inklusions og opfølgningsperiode (august 2008 til marts 2009). Der findes heller ikke forskel i sygedagpengeperiode fra inklusion til raskmelding imellem de to grupper, om end resultaterne tyder på en tidligere raskmelding i interventionsgruppen dog uden at resultatet er statistisk signifikant. Resultaterne viser dog, at tiden fra inklusion til delvis raskmelding er 37 dage kortere i interventionsgruppen i sammenligning med kontrolgruppen. En delvis raskmelding er en væsentlig forudsætning for at komme tilbage til den arbejdsplads, hvorfra borgeren er blevet sygemeldt. En delvis raskmelding betyder, at borgeren bevarer en tilknytning til arbejdspladsen, hvorved risikoen for en fyring minimeres. Der findes ingen ændringer over tid eller forskelle mellem grupperne i selvvurderet helbred. Vurderingen af effekt på selvvurderet helbred er baseret på et sparsomt datamateriale, grundet manglende svar hos en række af de raskmeldte borgere. Dertil kommer, at en stor andel vurderer deres helbred som godt ved baseline, hvorfor der ikke er meget plads til forbedring på skalaen. Projektet og sagsbehandlers tilstedeværelse på Ortopædisk GenoptræningsCenter har betydet et større fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet blandt alle fysioterapeuter. Dette fokus er ønskeligt, da det vurderes at hjælpe borgere i genoptræning med at definere klare mål. I forhold til effektevaluering af den koordinerede indsats, så kan den afsmittende effekt have betydet, at også kontrolgruppen har fået et forbedret tilbud (der nu kan betegnes som Århus Kommunes standard tilbud på genoptræning). Blandt andet har fysioterapeuterne tilknyttet projektet udover projektarbejdet også deltaget i standard genoptræning, hvorved enkelte borgere i kontrolgruppen kan have fået genoptræning ved en fysioterapeut med stort fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. I forhold til standard sygedagpengeopfølgning er sagsbehandlers rolle i projektet anderledes, hvor den væsentligste forskel vurderes at være, at sagsbehandler har løbende personlig kontakt til alle borgere. Den større grad af kontakt kan være medvirkende til at skabe de tidligere delvise raskmeldinger. Det er nødvendigt at tage en række forbehold i forhold til resultaterne af effektvurderingen. For det første er ikke alle deltagere i evalueringen raskmeldte på analysetidspunktet, hvorfor datasættet ikke er komplet. Først på det tidspunkt, hvor alle borgere i evalueringen er raskmeldte vil det være muligt at gennemføre analyser på det komplette datasæt. Dette ligger dog udenfor mulighederne af denne evaluerings tidsperspektiv. For det andet registreres raskmeldinger forskelligt i de to grupper. I interventionsgruppen får sagsbehandler direkte besked fra borgerne, når de raskmeldes. I kontrolgruppen skal raskmeldingen først registreres i sygedagpengesystemet, hvilket kan være forsinket nogle uger. Forskellen i registrering gør, at der kan være raskmeldte borgere i kontrolgruppen blandt de, der er registreret som fortsat sygemeldte. Denne fejlkilde er forsøgt reduceret gennem en grundig opfølgning på sagerne i sygedagpengesystemet (fx gennem opfølgning på borgere, hvor opfølgningsperioden på 4 eller 8 uger er overskredet), men det kan ikke garanteres, at alle raskmeldinger er identificeret. Denne tidsforskydning påvirker desuden spørgeskemadata, da interventionsgruppen besvarer spørgeskemaet umiddelbart efter Side 21

22 raskmelding og kontrolgruppen besvarer i forbindelse med registrering af raskmelding i sygedagpengesystemet. Kontrolgruppen får dermed spørgeskemaet på et tidspunkt, hvor de har været raskmeldte nogle uger, hvorfor de forventeligt svarer mere positivt som følge af et forsat forbedret funktionsniveau og tilbagevenden til hverdagen. Borgerperspektiv Resultater Den fysiske helbredsrelaterede livskvalitet forbedres markant mere i kontrolgruppen end i interventionsgruppe (p=0,001), mens der ikke er forskel i ændringen i den mentale helbredsrelaterede livskvalitet mellem de to grupper (p=0,509) (tabel 8). I kontrolgruppen forbedres den fysiske livskvalitet fra i gennemsnit 36 ved baseline til i gennemsnit 54,5 ved raskmelding (p=0,0001), mens den mentale livskvalitet ikke ændres (p=0,4384). I interventionsgruppen forbedres den fysiske livskvalitet fra i gennemsnit 36 ved baseline til i gennemsnit 43 ved raskmelding i interventionsgruppen (p=0,0131), mens der ikke ikke findes nogen ændring for den mentale livskvalitet (p=0,0944). Tabel 8. Ændring i fysisk og mental helbredsrelateret livskvalitet målt med SF 12v2. Fysisk livskvalitet Mental livskvalitet Kontrolgruppe (n=10) 18,5 (12,3;24,6) 0,5 ( 5,5;4,5) Interventionsgruppe (n=21) 7,0 (3,0;10,9) 2,7 ( 1,3;6,7) Forskel 11,6 * ( 17,9; 5,2) 2,5 ( 10,2;5,2) * Statistisk signifikant forskel (p=0,001). 95 % konfidensinterval er præsenteret i parentes. En større andel af kontrolgruppen oplever forbedring i evne til at udføre arbejde/uddannelse (p=0,0474) og daglig husførelse (p=0,0473) i sammenligning med interventionsgruppen. For de øvrige spørgsmål vedrørende evne til at udføre aktiviteter er der ikke forskel mellem grupperne (bilag 1 tabel 5). Fra baseline til raskmelding oplever kontrolgruppen forbedrede evner i forhold til at udføre arbejde/uddannelse (p=0,0057), daglig husførelse (p=0,0092), vedligeholdelse (p=0,0099) og indkøb (p=0,0466) (bilag 1 tabel 5). Fra baseline til raskmelding oplever interventionsgruppen forbedrede evner i forhold til at udføre arbejde/uddannelse (p=0,0036) og indkøb (p=0,0147) (bilag 1 tabel 5). En større andel af kontrolgruppen oplever forbedring i begrænsninger i forhold til arbejde/uddannelse (p=0,0122), daglig husførelse (p=0,0014), vedligeholdelse (p=0,0231) og interesser/hobbyer (p=0,007) i sammenligning med interventionsgruppen. For de øvrige spørgsmål vedrørende begrænsninger i forhold til at udføre aktiviteter er der ikke forskel mellem grupperne (bilag 1 tabel 6) Fra baseline til raskmelding oplever kontrolgruppen færre begrænsninger i forhold til arbejde/uddannelse (p=0,0082), daglig husførelse (p=0,0047), at komme omkring (p=0,0143), vedligeholdelse (p=0,0253), indkøb (p=0,0455) og interesser/hobbyer (p=0,0253) (bilag 1 tabel 6). Fra baseline til raskmelding oplever interventionsgruppen færre begrænsninger i forhold til at komme Side 22

23 omkring (p=0,0143), indkøb (p=0,0339), samt kontakt til familie og venner (p=0,0455) (bilag 1 tabel 6). Der findes ingen forskel i ændring over tid i forhold til borgernes vurdering af muligheden for at blive helt rask, komme i arbejde eller undgå langvarige sygemeldinger mellem de to grupper, og heller ingen ændring over tid internt i de to grupper (bilag 1 tabel 7). Der er en tendens til en mere positiv udvikling i betydning af at blive helt rask i interventionsgruppen i sammenligning med kontrolgruppen (p=0,0528). Der er ingen ændring i betydning af at blive helt rask, komme i arbejde eller undgå langvarige sygemeldinger over tid internt i de to grupper (bilag 1 tabel 8). Generelt er der høj tilfredshed med den koordinerede indsats, sygedagpengeopfølgningen og genoptræningsforløbet ingen borgere angiver at slet ikke at være tilfreds eller kun i mindre grad tilfreds (tabel 9). Tabel 9. Interventionsgruppens tilfredshed med det koordinerede forløb, samt kontrolgruppens tilfredshed med henholdsvis sygedagpengeopfølgning og genoptræningsforløb. I meget høj I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke grad N % N % N % N % N % Den koordinerede indsats 7 35,0 8 40,0 5 25,0 0 0,0 0 0,0 Sygedagpengeopfølgning 2 22,2 6 66,7 1 11,1 0 0,0 0 0,0 Genoptræningsforløb 5 50,0 3 30,0 2 20,0 0 0,0 0 0,0 Fysioterapeut og sagsbehandler om borgernes oplevelser Det at fysioterapeut og sagsbehandler arbejder under samme tag oplever borgerne som positivt. Opfølgningssamtalerne med sagsbehandler afholdes, i forbindelse med genoptræningen så borgerne undgår at skulle møde op forskellige steder på forskellige tidspunkter. Fysioterapeut og sagsbehandler vurderer, at det har stor betydning for borgeren, at tilgængeligheden til sagsbehandleren er let. Borgeren oplever en hurtigere indsats fra sagsbehandlerens side, da borgeren indkaldes til samtale i forbindelse med start på genoptræning. Ved en tidlig indsats oplever fysioterapeut og sagsbehandler, at borgeren får en foreløbig afklaring af den fremtidige arbejdssituation, hvilket blandt andet betyder, at borgeren bliver mindre usikker på fremtiden. Fysioterapeuterne oplever en skepsis fra nogle borgere inden første møde med sagsbehandleren, da borgerne opfatter det som en kontrolfunktion af, om de er syge. Efter første samtale er billedet oftest helt ændret, og borgerne i stedet ser sagsbehandleren som en samarbejdspartner. Fysioterapeut og sagsbehandler oplever, at borgerne ønsker at udvide samarbejdet med sagsbehandler, da de kan mærke, at det kan gavne dem i deres livssituation, og hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet. Det gavner borgerne, at fysioterapeut og sagsbehandler taler sammen om de ændrede opfattelser af hinandens funktioner. Side 23

24 Efter første samtale har fysioterapeut og sagsbehandler erfaret, at mange borgere har spørgsmål og eventuelle ændringer til planen, og at de benytter lejligheden til at kigge forbi sagsbehandleren for at få afklaret dette, når de alligevel er til genoptræning. Det er en stor ændring sammenlignet med sagsbehandlerarbejdet på et jobcenter, at borgerne selv tager kontakt og kommer forbi. Borgerne giver udtryk for, at de oplever en sammenhæng i den støtte, de har brug for i deres situation. Borgerne oplever, at de får hjælp til genoptræning i kombination med vejledning omkring muligheder for tilbagevenden til arbejdet. Eksempelvis kan de have behov for hjælpemidler på arbejdspladsen, skånehensyn og vejledning omkring hensigtsmæssige arbejdsfunktioner og stillinger. Diskussion Resultaterne i borgerperspektivet viser, at kontrolgruppen generelt klarer sig bedre end interventionsgruppen. Resultaterne er dog i endnu højere grad end i effektvurderingen behæftet med usikkerhed, da der, særligt i kontrolgruppen, er få besvarelser af spørgeskemaet. Samtidig påvirkes resultaterne af, at kontrolgruppen udfylder spørgeskemaet ved raskmelding nogle uger efter raskmelding, mens interventionsgruppen udfylder spørgeskemaet tættere på raskmeldingstidspunktet. Den fysiske livskvalitet forbedres i begge grupper, men mest i kontrolgruppen, der løfter sit niveau helt op på niveau med baggrundsbefolkningen i Århus Kommune. Forbedringen i interventionsgruppen er mindre, men stadig på næsten 20 %. Den mentale livskvalitet, hvor begge grupper ligger tættere på baggrundsbefolkningen i Århus Kommune ved baseline, ændres ikke fra baseline til raskmelding, om end der er en tendens til en forbedring i interventionsgruppen. Borgernes oplevelse af evne til at udføre aktiviteter og oplevelse af begrænsninger i samme aktiviteter forbedres mest i kontrolgruppen i sammenligning med interventionsgruppen. Der er muligvis en sammenhæng mellem oplevelsen af ændringer i evne og begrænsninger og den fysiske livskvalitet. Generelt er der stor tilfredshed blandt borgerne med den koordinerede indsats og Århus Kommunes standard forløb for henholdsvis genoptræning og sygedagpengeopfølgning. Der er dog ingen af tilbuddene, der giver anledning til ændring i borgernes vurdering af mulighed for at blive helt rask, komme i arbejde og undgå langvarige sygemeldinger, samt vigtigheden af disse. I udgangspunktet var det tæt ved 90 % af borgerne, der opfattede dette som vigtigt, hvorfor der ikke er plads til store forbedringer. Organisation Dette afsnit er skrevet på baggrund af interview med fysioterapeut og sagsbehandler samt fysioterapeuts og sagsbehandlers logbøger. Side 24

25 Det tværmagistratslige samarbejde Tidligt i projektet var der mange problemer med at få oplysninger om borgerne fra de to magistratsafdelingers informationssystemer. Problemet er dog blevet mindre efter systemet er blevet fuldautomatisk. Problemet eksisterer dog fortsat, hvis et af de to informationssystemer ikke opdateres. Problemet var særlig stort i evalueringsperioden, da det var afgørende, at borgerens genoptræning blev overført til en fysioterapeut tilknyttet projektet. I en driftssituation, hvor samtlige fysioterapeuter inddrages i den koordinerede indsats vurderes problemet ikke at være så stort. Det tværmagistratslige samarbejde har i det daglige arbejde fungeret godt, men i forbindelse med større beslutninger (fx skal projektlederen fortsætte, hvordan skal projektet evalueres, forlænges projektet?) har samarbejdet fungeret mindre godt, og hensigter og interesser har været uklare. Overordnet har samarbejdet dog fungeret godt, og når fysioterapeut og sagsbehandler har gjort det klart, hvilket behov de har haft, så har der været opbakning til løsningerne. Dette gælder dog mest udtalt for fysioterapeutens vedkommende, mens sagsbehandleren har oplevet en mindre grad af støtte. Eksempelvis har den udstationerede sagsbehandler haft mange IT problemer, og har oplevet at stå med problemerne uden tilstrækkelig støtte. Det tværfaglige samarbejde Der opleves ikke nogen egentlige begrænsninger ved projektets procedurer. I de tilfælde, hvor fysioterapeut og sagsbehandler ikke finder det tværfaglige samarbejde så væsentligt, justerer de selv omfanget. Behovet vurderes i hver enkelt situation, hvilket sikrer, at samarbejdet ikke bliver tungt. Det er vurderingen, at det fleksible samarbejde ville kunne køre videre med to sagsbehandlere og med involvering af alle fysioterapeuter på Ortopædisk GenoptræningsCenter. Det tværfaglige samarbejde har i høj grad bidraget til, at fysioterapeut og sagsbehandler oplever at gøre en større forskel for borgerne. Denne oplevelse bidrager til, at arbejdet og projektet føles meningsfuldt. Dertil kommer indblikket i og forståelsen for hinandens arbejdsområder, der giver bedre muligheder for at støtte borgerne. Det fungerer godt for sagsbehandler at være udstationeret på Ortopædisk GenoptræningsCenter, da det giver mulighed for at være tæt på fysioterapeuterne og klienterne. Dog savnes sparring og fagligt fællesskab. Det betyder, at hun må ud på jobcentret ugentligt, hvilket er tidskrævende og samtidig forudsætter, at hun forholder sig til to arbejdspladser. Sagsbehandler oplever, at hun igennem projektet og samarbejdet med fysioterapeuterne er kommet tættere på borgerne. Dette opleves som meningsfyldt og samarbejdet beskrives som naturligt. Samtidig oplever hun bedre at kunne hjælpe borgerne. Sagsbehandler skal i projektet forholde sig til fire jobcentre, hvilket er en stor udfordring, blandt andet i forhold til at få overført sager. Sagsbehandler har drøftet med sin leder, hvordan problemet løses. På forslagsbasis arbejdes med en løsning, hvor det er den kontaktperson på jobcenteret, der har fremsendt sagen til projektet, der modtager sagen efter endt behandling i projektet. På nuværende tidspunkt ringer sagsbehandler til jobcentrene for at koordinere overdragelse af hver Side 25

26 enkelt sag. Denne procedure fører til meget ekstraarbejde. Sagsbehandler har forsøgt at finde ud af, hvilken sagsgang hvert enkelt jobcenter følger, men det har været vanskelligt at få klare svar. I en driftssituation med to sagsbehandlere kan de dele jobcentrene imellem sig, hvilket vil lette opgaven en del hvis jobcentrene også havde en fast kontaktperson ville det lette arbejdet yderligere. Projektet har resulteret i en stor faglig udvikling blandt alle Ortopædisk GenoptræningsCenters fysioterapeuter, og der fokuseres nu mere på tilbagevenden til arbejdsmarkedet i genoptræningen. De fysioterapeuter, der ikke har været direkte involveret i projektet, har vist stor interesse for sagsbehandlers arbejde og muligheder for at støtte borgerne i tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Fysioterapeuten påpeger, at denne viden giver nye muligheder i arbejdet som fysioterapeut, der blandt andet resulterer i bedre forløb for borgerne. Fysioterapeuternes spørgeguide fungerer som et redskab, der medvirker til at sikre, at alle fysioterapeuter kommer omkring relevante emner for borgerne. Denne tilgang er vigtig i mødet med borgeren og videre i samarbejdet med sagsbehandleren. Spørgsmålene vurderes at være med til at spore borgerne ind på at overveje, hvad han/hun selv kan gøre for at blive rask helst skal borgerne selv lægge en plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Fysioterapeut og sagsbehandler vurderer, at usikkerhed omkring tilbagevenden til arbejdsmarkedet reduceres med denne tilgang, hvorved der frigives energi og overskud. I en eventuel driftssituation vurderes det, at alle fysioterapeuter kan indgå i den koordinerede indsats. Det forventes derfor, at der skal bruges mindre tid end i projektfasen på at flytte borgere fra de øvrige fysioterapeuter til fysioterapeuter involveret i projektet. Fysioterapeuten vurderer, at der er behov for en grundig introduktion i forbindelse med inddragelse af de øvrige fysioterapeuter i Ortopædisk GenoptræningsCenter. En væsentlig pointe i dette arbejde er at sikre ejerskab hos alle involverede, samt involvering i indsatsens tværfaglige tilgang og forståelse. Fysioterapeuten vurderer, at der i en driftssituation fortsat skal være en koordinator blandt fysioterapeuterne. I en driftssituation vil det være afgørende med en fælles faglig forståelse blandt fysioterapeuterne (fx gennem temamøder, hvor der diskuteres cases og løsningsmodeller, samt undervises i sagsbehandlerens fagområder). Koordinatorens opgaver skal desuden være at sikre fokus på det væsentlige i indsatsen og at alle involverede fysioterapeuter deltager i udviklingen af indsatsen. Det tætte samarbejde har betydet, at fysioterapeut og sagsbehandler har opnået indsigt i hinandens arbejdsområder. Tværfagligheden forudsætter en basisviden om hinandens fagområder, hvilket hurtigt opnås, og vurderingen er, at samarbejdet bedst udvikles i forhold til konkrete sager. Det betyder, at der ikke er behov for kurser eller organiseret læring dog fremhæves kursus i den motiverende samtale (eller et andet kursus omhandlende kommunikation) at være nyttigt i samarbejdet. Fysioterapeuten vurderer, at et tættere samarbejde med en sociallæge vil være givtigt for at kunne løfte det tværfaglige samarbejde op på et højere niveau. Behovet er størst i de vanskellige sager (fx Side 26

27 risiko sagerne), hvor fx mulighed for tværfaglige samtaler mellem fysioterapeut, sagsbehandler og sociallæge/psykolog/praktiserende læge (afhængig af problemets karakter og borgerens behov) foreslås som en løsning. Hvis det derimod kun er sagsbehandler, der har mulighed for at inddrage eksterne samarbejdspartnere (fx på et jobcenter), vil der være et udækket behov for fysioterapeuterne. Udvikling af projekt og fagligheder Projektets ide fungerer efter hensigten. Fysioterapeut og sagsbehandler har brugt meget tid på at lave arbejdsgange, der virker og giver mening. Samarbejdet er løbende blevet justeret på baggrund i erfaringer (fx har man fundet ud af, at det i rygskoleforløb ikke giver mening at lave tværfagligt samarbejde, når borgeren ikke længere går til genoptræningen). Den væsentligste ændring, der er foretaget, er oprettelse af samtræningsholdene og kontrolbesøgene, der har muliggjort en tværfaglig indsats gennem hele borgerens sygedagpengeopfølgning. Samtidig har samtræningsholdene givet borgerne mulighed for at udveksle erfaringer og give hinanden noget, som fysioterapeut og sagsbehandler ikke kan bidrage med. Fysioterapeut og sagsbehandler vurderer at kunne hjælpe alle i målgruppen, bortset fra de, der har været sygemeldt gennem længere tid med en anden primær lidelse (fx af psykiatrisk karakter), og/eller hvor der allerede er lavet en handlingsplan af sagsbehandler på et jobcenter. Sagsbehandler vurderer, at borgerne er glade for at komme på Ortopædisk GenoptræningCenter, og at borgerne synes om genoptræningen. Sagsbehandleren mener, at det at være sygemeldt og skulle genoptræne hænger godt sammen med sygedagpengeopfølgningen yderligere ser borgerne det som en fordel, at de ikke skal to steder hen, og at de ikke bliver ringet op af en sagsbehandler, som de ikke kender. Sagsbehandler får således en ny rolle. En række borgere har fordomme og er usikre på sagsbehandlerens ærinde, og normalt opfattes sagsbehandler som en kontrolinstans sådan er det ikke i projektet. I forbindelse med, at projektlederen (der også er socialoverlæge) ikke blev forlænget har det været vigtigt at involvere eksterne samarbejdspartnere (fx sociallæge på jobcentrene) blandt andet i forbindelse med tværfaglige samtaler, hvor borger og fysioterapeut også deltager. Dette har primært været muligt i kraft af et projekt i Sociallægeinstitutionen, da sociallægerne ellers ikke har mulighed for at bidrage ekstraordinært til indsatser som den i projektet. Sagsbehandleren kan dog få sociallægebistand på jobcenteret, men her har fysioterapeuten ikke har mulighed for at deltage. Sagsbehandler vurderer, at der fortsat er behov for at tilknytte en sociallæge til indsatsen for at sikre fortsat udvikling af indsatsen og fagligheden hos både fysioterapeuter og sagsbehandlere. Det er afgørende for både fysioterapeut og sagsbehandler, at den sociallæge, der skal tilknyttes indsatsen, kender projektet, hvorfor det reelt kun kan være den tidligere projektleder. Udfordringer lige nu er, hvordan et samarbejde med praktiserende læger etableres, samt hvordan behovet for sociallægebistand dækkes, når projektet i Sociallægeinstitutionen stopper. Yderligere er der behov for at udvikle værktøjer til tidlig screening af vanskellige sager (fx med udgangspunkt i den anvendte kategorisering af sagerne) for at sikre tidlig involvering af eksterne samarbejdspartnere. Side 27

28 Indsatsen i projektet Fysioterapeut og sagsbehandler vurderer, hvornår en tværfaglig indsats er relevant. I en række tilfælde vurderes en tværfaglig indsats ikke at være relevant. Dette gælder i særdeleshed for borgere, med en anden primær lidelse. Det vurderes, at disse borgere i en eventuel driftssituation fortsat ikke bør tilbydes den koordinerede indsats. Fysioterapeut og sagsbehandler oplever derimod at kunne gøre mere for den nemmere del af mellemgruppen end de havde forventet (se kategorisering af sager side 10 11). De nemmere sager er i højere grad blevet inkluderet i forbindelse med evalueringen som følge af, at der også skulle inkluderes borgere til kontrolgruppen. Alle i denne kategori forventes at komme i arbejde, men fysioterapeut og sagsbehandler giver udtryk for, at de tror på, at borgerne kommer hurtigere tilbage i arbejde med den koordinerede indsats. De vanskelige sager har fyldt meget for fysioterapeut og sagsbehandler, da borgerne i denne gruppe har været svære at rykke, selv i det tværfaglige samarbejde. I kraft af, at fysioterapeut og sagsbehandler i projektet vurderer, hvad der er vigtigt for den enkelte borger, fylder de vanskellige sager meget i projektet. Fysioterapeut og sagsbehandler har samarbejdet med Sociallægeinstitutionen om nogle få borgere. I den forbindelse er det blevet klart, at samarbejdet med sociallægerne er vigtigt, men at det også ofte vil være nødvendigt at inddrage den praktiserende læge, hvis indsatsen skal være optimal. I de vanskellige sager er det altafgørende, at der bliver screenet så tidligt som muligt, hvorfor der i projektet er behov for sociallægebistand. Det drejer sig kun om en meget lille gruppe borgere, men det vurderes vigtigt, at de tidligt tilbydes det rigtige tilbud. Det er en stor styrke i indsatsen, at den enkelte borgers plan kan justeres, når der er behov for det særligt når første version af planen laves i forbindelse med, at genoptræningen påbegyndes. Justeringerne er afgørende, således at det ikke ender med et nederlag for borgeren, og i forhold til at spore borgeren ind på en realistisk plan for tilbagevenden til arbejde (fx gennem kontakt med arbejdsgiveren). I en ikke koordineret indsats ville der være risiko for frustrationer hos borgeren i forbindelse med forsinkelse af genoptræningsforløbet (fx som følge af tilbagefald). Dette undgås gennem løbende kontakt med sagsbehandler og justering af planen. Projekterfaringer Fysioterapeuten har oplevet en stor arbejdsbelastning som følge af projektet. Hun har været tilknyttet projektet på deltid og øvrige opgaver i Ortopædisk GenoptræningsCenter den resterende del af tiden. Det har været vanskelligt at prioritere tiden mellem de forskellige opgaver og projekter, hvorfor arbejdsbelastningen i perioder har været for stor. Sagsbehandler har også oplevet en stor arbejdsbelastning i projektet. Sagsbehandler har skullet lære en ny arbejdsplads at kende og samtidig forholde sig til jobcenteret. I projektet er der gået en del tid med at finde frem til, hvor mange sager sagsbehandler har kunnet håndtere samtidig med de opgaver, der er relateret til udvikling og drift af projektet. Sagsbehandler har prøvet sig frem og fundet ud af på den hårde måde, at 60 igangværende sager (norm for sagsbehandleren i jobcenteret) er for meget. 40 sager har vist sig passende. Sagsbehandler oplever selv, at hun har været for dårlig til at sige fra, og for sent erkendt, at projektarbejdet også tager tid. Side 28

29 Sagsbehandler har følt sig alene på Ortopædisk GenoptræningsCenter, hvilket dels skyldes, at hun er eneste sagsbehandler, og dels har den lokalemæssige situation været problematisk. Begge dele skal der findes løsninger på i forhold til en eventuel driftssituation. Den lokalemæssige situation siden blevet løst, og der er skabt plads til 2 sagsbehandlere på Ortopædisk GenoptræningsCenter i forhold til en eventuel driftssituation. I forhold til fremtidige projekter vurderer fysioterapeut og sagsbehandler, at samarbejde betyder meget, samt at det er vigtigt at fungere sammen som personer. Derudover gælder det om hurtigt at melde ud, hvad det er, der er behov for i projektet. De vurderer, at de ikke var gode nok til dette i starten af projektet. I kraft af, at projektlederen ikke blev forlænget i projektet oplevede fysioterapeut og sagsbehandler at få nye roller, hvorved de blev tvunget til at blive bedre til at melde klart ud (fx havde sagsbehandler for mange igangværende sager, hvilket ifølge hende selv skulle have været stoppet tidligere). Forslag til driftssituationen I en driftssituation vurderer fysioterapeut og sagsbehandler, at der er behov for to sagsbehandlere både i forhold til antallet af borgere i målgruppen, faglig sparring mellem sagsbehandlerne og for at lette bureaukratiske opgaver (fx fordeling af jobcentre). Sagsbehandler nummer to kan eventuelt være tilknyttet på deltid. Sagsbehandlerne bør begge have kontakt til et jobcenter (fx med fast tilknytning en dag om ugen) for at sikre sparring og adgang til sociallægebistand mm. Fysioterapeut og sagsbehandler vurderer, at der i en driftssituation vil blive mere tid til borgerkontakt, da der forventeligt skal bruges mindre tid på projektelementer (fx evaluering) og udvikling. Antallet af igangværende sager hos sagsbehandler forventes at gå op fra 40 i projektperioden til i drift. Fysioterapeuten vurderer, at alle ni fysioterapeuter i Ortopædisk GenoptræningsCenter skal tilknyttes indsatsen i drift. Sagsbehandler ser ikke det store antal fysioterapeuter som et problem. Vurderingen fra de fysioterapeuter, der ikke har indgået i projektet er, at indsatsen i projektet har gavnet deres faglighed og samarbejde med borgerne. Det ideelle set up i drift beskrives af fysioterapeut og sagsbehandler som to sagsbehandlere, tilknyttet sociallæge (der kender Ortopædisk GenoptræningsCenters muligheder), psykolog og jobkonsulent (for at fastholde borgerne i arbejde), samt et samarbejde med neuroteamet (placeret på MarselisborgCenteret) og praktiserende læger. Anbefalinger til driftssituationen Dette afsnit er udarbejdet på baggrund af udtalelser og noter fra fysioterapeut og sagsbehandler, samt evalueringsgruppens vurdering af behov i det tværfaglige samarbejde. Afsnittet er tænkt som en huskeliste, hvis det besluttes at gøre den koordinerede genoptrænings og sygedagpengeindsats til et permanent tilbud i Århus Kommune. Der bør ske en fortsat udvikling af det tværmagistratslige samarbejde på styregruppeniveau i forhold til at sikre gode arbejdsvilkår for fysioterapeuter og sagsbehandlere. Ligeledes skal der være en fortsat udvikling af den koordinerede indsats, det tværfaglige samarbejde og den fælles faglighed mellem fysioterapeuter og sagsbehandlere. Side 29

30 Der bør udpeges en fysioterapeut og en sagsbehandlerkoordinator til sikring af koordination af opgaver, udvikling af indsats og fælles faglighed. Der bør fortsat være fokus på, at indsatsen er tværfaglig og derfor forudsætter, at både fysioterapeut og sagsbehandler har løbende kontakt med borgerne. Dette forudsætter muligvis en serviceudvidelse på genoptræningsområdet (fx samtræningshold eller opfølgende møder med borgeren), for at fysioterapeuten har kontakt til borgerne over hele sygedagpengeopfølgningen. Det anbefales, at der udstationeres to sagsbehandlere på Ortopædisk GenoptræningsCenter for at sikre daglig sparring og deling af opgaver, samt for at kunne tilbyde en større andel af borgerne i målgruppen den koordinerede indsats. Sagsbehandlerne bør fortsat være tilknyttet et jobcenter gerne med en ugentlig arbejdsdag på jobcenteret. Der bør udpeges en kontaktperson (for denne og andre lignende indsatser) på de enkelte jobcentre med henblik på at lette sagsgangen i forbindelse med overførsel af sager og det øvrige samarbejde. Inklusionskriterierne bør udvides i forbindelse med udstationering af endnu en sagsbehandler; i første omgang i forhold til de nemme sager i mellemgruppen, i anden omgang i forhold til de vanskellige sager, der dog forudsætter øget involvering af andre faggrupper. Alle fysioterapeuter på Ortopædisk GenoptræningsCenter bør involveres i den koordinerede indsats, da det vurderes at være en faglig styrkelse af fysioterapeuternes arbejde med borgerne. Fysioterapeut og sagsbehandler bør have mulighed for at involvere sociallæge, egen læge og andre relevante faggrupper i forhold til de vanskellige sager. Der skal ske en fortsat udvikling af screeningsværktøjer i forhold til at identificere de vanskellige sager og de særlige udfordringer i disse sager. Der skal sikres adgang til fællesmængden af borgere gennem de to magistratsafdelingers informationssystemer. Den nuværende løsning fungerer godt men bør gøres tilgængelig for alle involverede fysioterapeuter og sagsbehandlere. Generelt bør der foretages en gennemgang af andre relevante snitflader og målgruppe sammenfald mellem magistratsafdelingerne. Økonomi Resultater Omkostningerne i projektet er alene vurderet som Århus Kommunes ekstraordinære driftsudgifter forbundet med den koordinerede indsats på Ortopædisk GenoptræningsCenter i sammenligning med Århus Kommunes standard tilbud for henholdsvis genoptræning og sygedagpengeopfølgning. Det antages implicit, at borgerne ikke pålægges ekstraordinære udgifter i form af transport, tidsforbrug mm i forbindelse med den koordinerede indsats. Besparelserne i projektet er alene vurderet som reduktion i sygedagpengeudgifter og øgede skatteindtægter som følge af den tidligere delvise raskmelding. Side 30

31 Sagsbehandleren i projektet har 2/3 dele af det antal sager en sagsbehandler har i standard sygedagpengeopfølgning (tabel 10). Fysioterapeuterne bruger ugentligt 37 timer på projektarbejde, der ligger udover tidsforbruget i forbindelse med standard genoptræning. Borgere, der får tilbudt den koordinerede indsats, møder i gennemsnit til genoptræning 13,2 (9,6;16,8) gange mod 14,2 (9,7;18,7) gange i et standard genoptræningsforløb (p=0,3544). Trods det, at der er oprettet samtræningshold og gennemføres opfølgende besøg af fysioterapeut afspejles dette ikke i flere gange genoptræning og dermed ikke yderligere udgifter til genoptræning. Tværfaglige møder mellem borger, fysioterapeut og sagsbehandler registreres ikke som genoptræning, hvorfor interventionsgruppen forventes at have flere kontakter med fysioterapeuten end kontrolgruppen. Projektet har en socialoverlæge tilknyttet 2 timer om måneden. Tabel 10. Ekstraomkostninger i den koordinerede indsats i projektperioden i sammenligning med Århus Kommunes standard tilbud for henholdsvis genoptræning og sygedagpengeopfølgning. Tekst Beløb (kr./år) Sagsbehandler (1/3 del sagsbehandler a kr./år) A kr. Fysioterapeut (1/1 fysioterapeut a kr./år fordelt på 3 fysioterapeuter) B kr. Serviceudvidelse i genoptræning C 0 kr. Sociallæge (2 timer/måned a 371 kr./time) D kr. Husleje og kontorhold E kr./år Samlede ekstraomkostninger pr. år kr. A budgettal fra Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse. B gennemsnitsløn for fysioterapeuter i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. C beregnet på baggrund af årsregnskab for Ortopædisk GenoptræningsCenter (samlet resultat og antal besøg). D oplysninger fra om overenskomst for kommunalt ansatte læger. E Standardsats for én medarbejder. Projektlederen var tilknyttet projektet i perioden november 2007 til februar 2008, samt i udviklingen forud for opstart af indsatsen. Denne udgift er ikke indregnet, da det vurderes, at den indgår i etableringsomkostningerne og ikke driftsomkostningerne. Udgifterne til sygedagpenge er kr./uge. De første 4 uger betales udgifterne til sygedagpenge af arbejdsgiver og statsrefusion. Fra 5. til 52. uge betales udgifterne af Århus Kommune, dog med 50 % statsrefusion. Fra 53. uge betales udgiften alene af Århus Kommune. Effektvurderingen finder, at interventionsgruppen i gennemsnit delvis raskmeldes 37 dage tidligere end kontrolgruppen. Første delvise raskmelding er i gennemsnit 17 timer/uge og falder for 27 af de 28 raskmeldte i perioden 5. til 52. uge, hvor Århus Kommune dækker halvdelen af udgifterne til sygedagpenge. Når dagpengeudgifterne reduceres for interventionsgruppen i 37 dage (5,3 uge) med 17/37 dele arbejdsuge a kr./uge svarer det totalt til en besparelse på godt kr./borger og en besparelse på for Århus Kommune på godt kr./borger. Med 104 borgerforløb/år er den årlige besparelse i sygedagpenge på godt kr. og en besparelse i Århus Kommune på godt kr./år (tabel 11). Oveni besparelserne på sygedagpengeområdet vurderes den tidligere delvise raskmelding at generere skatteindtægter på godt kr./år, hvoraf godt kr./år udgøres af kommune skatten (tabel 11). Side 31

32 Tabel 11. Besparelser som følge af tidligere delvis raskmelding i den koordinerede indsats i sammenligning med Århus Kommunes standard tilbud for henholdsvis genoptræning og sygedagpengeopfølgning. Tekst Data Tidligere raskmelding i interventionsgruppe vs. kontrolgruppe 37 dage Første delvis raskmelding 17 timer/uge Sygedagpenge udgift kr./uge Statsrefusion i perioden 5. til 52. uge 50 % Borgerforløb pr. år (2008 niveau) 104 borgere/år Besparelse Besparelse i sygedagpenge (37 dage/7 dage/uge* 17/37 del uge * kr./uge) kr./borger Århus Kommunes besparelse i sygedagpenge (8.803 kr./borger 50 % statsrefusion) kr/borger Indtægt slutskat (37 dage, 17/37 del uge) A kr./borger Indtægt kommuneskat (37 dage, 17/37 del uge) A kr./borger Samlet årlig besparelse (104 borgere/år) kr./år Årlig besparelse i Århus Kommune (104 borgere/år) kr./år A Oplysninger fra Danmarksstatistik slutopgørelsesresultat Omkostningseffektivitetsanalysen finder, at ekstraomkostningen for en delvis raskmelding 37 dage tidligere i interventionsgruppen i sammenligning med kontrolgruppen er godt kr. Med 104 borgerforløb/år betyder det, at det koster godt kr./borger at få en delvis raskmelding 37 dage tidligere end i standard genoptræning og sygedagpengeopfølgning. Cost benefit analysen anvender både ekstraomkostninger i indsatsen og besparelserne som følge af de afkortede fulde sygemeldinger. De samlede omkostninger er godt kr./år og de samlede besparelser er godt kr./år, hvilket betyder en samlet årlig besparelse på godt kr. For Århus Kommune betyder det en besparelse på godt kr./år. Diskussion Resultaterne fra den økonomiske analyse af den koordinerede indsats finder, at indsatsen er omkostningseffektiv, hvis det vurderes, at kr./borger er en rimelig pris at betale for en tidligere delvis raskmelding. Samtidig viser cost benefit analysen, at den koordinerede indsats samfundsøkonomisk er en god forretning med en samlet årlig besparelse på kr. Den økonomiske analyse er alene foretaget på driftsomkostninger, der ligger udover Århus Kommunes standard tilbud for henholdsvis genoptræning og sygedagpengeopfølgning, samt de direkte besparelser i sygedagpenge og øgede skatteindtægter som følge af den tidligere delvise raskmelding. Disse valg begrænser analysens resultat, og giver et konservativt billede af omkostninger og besparelser forbundet med den koordinerede indsats. Det er en voldsom reduktion af besparelserne alene at fokusere på ekstraordinære udgifter til drift, besparelser på sygedagpenge og øgede skatteindtægter. Det betyder da også, at der potentielt er andre besparelser og indtægter udover de, der er anvendt i analysen. Effektvurderingen finder desuden en 13 dage kortere sygedagpengeperiode i interventionsgruppen i sammenligning med kontrolgruppen. Denne forskel er imidlertid ikke statistisk signifikant, hvorfor den ikke er anvendt i de økonomiske analyser. Hvis denne forskel bliver statistisk signifikant, når alle borgere i de to grupper er raskmeldte vil det betyde en yderligere samlet besparelse på godt kr./år. Samlet Side 32

33 betyder dette, at besparelserne i den koordinerede indsats i sammenligning med Århus Kommunes standard for henholdsvis genoptræning og sygedagpengeopfølgning kan være 2 3 gange mere end præsenteret i cost benefit analysen. Besparelserne i den koordinerede indsats ligger primært på sygedagpengeområdet, mens hovedparten af udgifterne ligger på genoptræningsområdet. I Århus Kommune betyder det, at besparelserne primært findes i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse, og udgifterne primært findes i Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg. Alle økonomiske beregninger er foretaget på baggrund af 104 borgerforløb/år. Denne antagelse er gældende for 2008, hvor den koordinerede indsats har været et projekt og hvor sagsbehandler har arbejdet 2/3 dele kapacitet i forhold til igangværende sager sammenlignet med en sagsbehandler på et jobcenter. I en driftssituation forventes sagsbehandler at kunne have igangværende sager, hvilket betyder en forøgelse af kapaciteten med %. På samme måde er en del af de afsatte fysioterapeuttimer anvendt til projektaktiviteter, hvorfor tiden til borgerkontakt må forventes at stige i en driftssituation. Hvis dette omsættes direkte til borgerforløb, vil det betyde en yderligere forbedring af omkostningseffektivitet og cost benefit. Ved udstationering af endnu en sagsbehandler på Ortopædisk GenoptræningsCenter vil kapaciteten kunne øges yderligere, hvilket sandsynligvis vil betyde inklusion af en større andel af risikosagerne. Disse sager må forventes at kræve større indsats og flere ressourcer (fx i form af sociallæge bistand), men samtidig vil disse sager også betyde betragtelige besparelser på kort (fx fordi Århus Kommune dækker 100 % af udgifterne til sygedagpenge fra 53. uge) og lang sigte (både grundet mindre forbrug i sygedagpenge og mulige skatteindtægter fra arbejde). Konklusioner og perspektivering Evalueringen finder samlet set, at det tværfaglige samarbejde har en direkte positiv virkning for borgere i form af tidligere delvis raskmelding og indirekte gennem faglig udvikling af forskellige personalegrupper i Århus Kommune, der har direkte borgerkontakt i deres daglige arbejde. Evalueringen finder desuden, at indsatsen er meningsfuld for det involverede personale, samt at der findes et tilstrækkeligt antal borgere i målgruppen til at indsatsen kan gennemføres. Slutteligt vurderes indsatsen at være omkostningseffektiv og samlet set at være en samfundsmæssig rentabel indsats. Omfanget af fælles borgerforløb er opgjort til godt ¼ del af borgere henvist til Ortopædisk GenoptræningsCenter. I projektperioden blev 104 borgere/år tilbudt den koordinerede indsats, hvilket svarer til godt ¼ del af den samlede målgruppe. Resultaterne tyder på, at sygedagpengeperioden til fuld raskmelding afkortes i den koordinerede indsats i sammenligning med kontrolgruppe. Resultatet er dog ikke statistisk signifikant. Sygedagpengeperioden til delvis raskmelding reduceres med 37 dage i den koordinerede indsats i sammenligning med kontrolgruppen. Side 33

34 Funktions og arbejdsevne forbedres i begge grupper, men mest i Århus Kommunes standard tilbud for genoptræning og sygedagpengeopfølgning. En del af forklaringen på dette uventede resultat kan skyldes, at kontrolgruppen besvarer spørgeskemaet nogle uger efter raskmelding, mens interventionsgruppen besvarer spørgeskemaet tættere på raskmeldingstidspunktet. Fysioterapeut og sagsbehandler oplever det tværfaglige samarbejde som positivt og fagligt udviklende, samt som et bedre tilbud til borgerne i målgruppen. I forhold til overgang fra projekt til eventuel drift anbefales en fortsat styrkelse af det tværfaglige samarbejde (fx udstationering af endnu en sagsbehandler, inddragelse af alle fysioterapeuter, involvering af eksterne samarbejdspartnere). Den koordinerede indsats koster årligt godt kr. Besparelserne som følge af den tidligere delvise raskmelding beregnes til godt kr./år, hvoraf Århus Kommunes andel er godt kr./år. Omkostningseffektivitetsanalysen finder, at en tidligere delvis raskmelding end i standard genoptræning og sygedagpengeopfølgning koster godt kr./borger. Cost benefit analysen finder, at indsatsen samlet set giver overskud. Analysen medtager kun udgifter til drift, samt besparelser på sygedagpenge og øgede skatteindtægter, hvorfor besparelserne kan være 2 3 gange mere end beregnet. Fra projekt til drift: Udvikling af det tværmagistratslige samarbejde på styregruppeniveau, med en fysioterapeutog en sagsbehandlerkoordinator som tovholder Fokus på en tværfaglig indsats, hvor både fysioterapeut og sagsbehandler har løbende kontakt med borgerne i hele sygedagpengeopfølgningen Fortsat udvikling af den koordinerede indsats, det tværfaglige samarbejde og den fælles faglighed mellem fysioterapeuter og sagsbehandlere Forudsat at to sagsbehandlere udstationeres på Ortopædisk GenoptræningsCenter, kan størstedelen af borgerne i målgruppen tilbydes en koordineret indsats Systematisk involvering af flere sagsbehandlere og fysioterapeuter i koordinerede indsatser Øget mulighed for at involvere sociallæge, egen læge og andre relevante faggrupper i forhold til de vanskellige sager Indsatsen vurderes anvendelig og en udvidelse til andre områder synes mulig. I samarbejdet mellem de to magistratsafdelinger er det oplagt i første omgang at udvide kapaciteten, så den koordinerede indsats kan tilbydes en større del af målgruppen, hvilket blandt andet vil forudsætte udstationering af endnu en sagsbehandler på Ortopædisk GenoptræningsCenter og adgang til inddragelse af eksterne samarbejdspartnere (fx sociallæger), samt systematisk involvering af flere sagsbehandlere og fysioterapeuter i koordinerede indsatser. På Ortopædisk GenoptræningsCenter og i samarbejde med sygehusene er der desuden mulighed for at starte en koordineret indsats forud for planlagte operationer. Side 34

35 Et andet muligt udvidelsesområde er borgere i en arbejdsdygtig alder, som både er i målgruppen til sundhedsvejledning og kurser, fx i SundhedsCenter Århus og SundhedsCenter Århus Vest, og som samtidigt er udenfor arbejdsmarkedet. Borgere diagnosticeret med en kronisk sygdom udgør en anden udfordring end borgerne på Ortopædisk GenoptræningsCenter, hvorfor en koordineret indsats for denne målgruppe skal tilpasses gruppens behov. SundhedsCenter Århus indgår på nuværende tidspunkt i Sociallægeinstitutionens projekt Aktiv Smertehåndtering. Udover disse oplagte samarbejdsmuligheder internt i Århus Kommune er et bredere samarbejde om rehabilitering på MarselisborgCenteret en oplagt mulighed for begge magistratsafdelinger. Samarbejdsrelationer med sygehusene er en mulighed for Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse for en endnu tidligere indgriben i forhold til sygemeldte borgere, samt for begge magistratsafdelinger i forhold til en bredere rehabiliterende indsats. Eksempelvis gennemføres, der på Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Sygehus et projekt målrettet rygpatienter, der ikke på egen hånd kan vende tilbage i arbejde B. Litteraturliste 1. Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering. Medicinsk teknologivurdering: Hvorfor? Hvad? Hvornår? Hvordan? Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering. 2. Glasgow,RE, Vogt,TM, & Boles,SM. Evaluating the public health impact of health promotion interventions: the RE AIM framework. Am J Public Health 89[9], Ware,JE, Kosinski,MA, Turner Bowker,DM, & Gandek,B. How to Score Version 2 of the SF 12 Health Survey (With a Supplement Documenting Version 1) Lincoln, Rhode Island, QualityMetric Incorporated. 4. Poulsen,M. Fælles sprog II. 1. udgave København, KL. 5. Sørensen,JB. The effect of intervention with ʹExercise on Prescriptionʹ on physical activity, fitness and health in sedentary patients with lifestyle diseases Odense, Denmark, University of Southern Denmark. 6. Hansen,J, Vinter,T, & Løvschall,C. Midtvejsevaluering af SundhedsCenter Århus Århus, Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. B Lone Donbæk, Chris Jensen, Claus Vinther Nielsen. Arbejdsfastholdelse af patienter med smerter i lænderyggen i Region Midtjylland. Lægen i Midten nr. 7, side Side 35

36 Bilag Bilag 1: Tabeller og figurer Tabel 1. Evne til at udføre aktiviteter (kontrolgruppe n=30 33, interventionsgruppe n=29 32). Data er præsenteret som antal og andel, samt 95 % konfidensinterval for andel i parentes. Udfører selv uden hjælp Udfører delvist Udfører ikke Ikke relevant N % N % N % N % Kontrolgruppe Arbejde/uddannelse 5 16,7 20,0 40,0 23, (2,5;30,8) (4,8;35,2) (21,4;58,6) (7,3;39,4) Daglig husførelse 6 18,8 68,8 9,4 3, (4,5;33,0) (51,8;85,7) ( 1,3;20,1) ( 3,2;9,5) Personlig hygiejne 29 87,9 12,1 0,0 0, (76,1;99,6) (0,3;23,9) (0,0;0,0) (0,0;0,0) Komme omkring 13 40,6 46,9 12,5 0, (22,6;58,6) (28,6;65,2) (0,4;24,6) (0,0;0,0) Vedligeholdelse af bolig 12,1 24,2 54,5 9, og have (0,4;23,9) (8,8;39,7) (36,6;72,5) ( 1,2;19,4) Indkøb 11 34,4 34,4 31,3 0, (17,0;51,8) (17,0;51,8) (14,3;48,2) (0,0;0,0) Kontakt til familie og 66,7 33,3 0,0 0, venner (50,0;83,6) (16,4;50,3) (0,0;0,0) (0,0;0,0) Interesser/hobbyer * 6 20,0 26,7 46,7 6, (4,8;35,2) (9,9;43,5) (27,7;65,6) ( 2,8;16,1) Interventionsgruppe Arbejde/uddannelse 5 16,7 23,3 16,7 43, (2,5;30,8) (7,3;39,4) (2,5;30,8) (24,5;62,2) Daglig husførelse 8 25,0 56,3 18,8 0, (9,1;40,9) (38,1;74,4) (4,5;33,0) (0,0;0,0) Personlig hygiejne 31 96,9 3,1 0,0 0, (90,5;103,2) ( 3,2;9,5) (0,0;0,0) (0,0;0,0) Komme omkring 16 50,0 28,1 18,8 3, (31,7;68,3) (11,7;44,6) (4,5;33,0) ( 3,2;9,5) Vedligeholdelse af bolig 12,9 32,3 48,4 6, og have (0,4;25,4) (14,8;49,7) (29,8;67,0) ( 2,7;15,6) Indkøb 10 32,3 29,0 38,7 0, (14,8;50,0) (12,1;46,0) (20,5;56,9) (0,0;0,0) Kontakt til familie og 75,0 25,0 0,0 0, venner (59,1;90,9) (9,1;40,9) (0,0;0,0) (0,0;0,0) Interesser/hobbyer * 15 51,7 13,8 20,7 13, (32,4;71,1) (0,4;27,1) (5,0;36,4) (0,4;27,1) Tabel 2. Oplevelse af begrænsninger i udførelse af aktiviteter (kontrolgruppe n=31 33, interventionsgruppe n=27 32). Data er præsenteret som antal og andel, samt 95 % konfidensinterval for andel i parentes. Oplever ikke begrænsning Oplever begrænsning Side 36

37 N % N % Kontrolgruppe Arbejde/uddannelse 1 3,2 96,8 30 ( 3,4;9,8) (90,2;103,4) Daglig husførelse 3 9,1 90,9 30 ( 1,3;19,4) (80,6;101,3) Personlig hygiejne 23 69,7 30,3 10 (53,1;86,2) (13,8;46,9) Komme omkring 10 31,3 68,8 22 (14,3;48,2) (51,8;85,7) Vedligeholdelse af bolig og have 5 16,1 83,9 26 (2,4;29,8) (70,2;97,6) Indkøb 12 36,4 63,6 21 (19,0;53,7) (46,3;81,0) Kontakt til familie og venner 22 66,7 33,3 11 (49,7;83,6) (16,4;50,3) Interesser/hobbyer 7 22,6 77,4 24 (7,0;38,2) (61,8;93,0) Interventionsgruppe Arbejde/uddannelse 3 11,1 88,9 24 ( 1,6;23,8) (76,2;101,6) Daglig husførelse 7 21,9 78,1 25 (6,7;37,0) (63,0;93,3) Personlig hygiejne 27 84,4 15,6 5 (71,1;97,7) (2,3;28,9) Komme omkring 15 46,9 53,1 17 (28,6;65,2) (34,8;71,4) Vedligeholdelse af bolig og have 6 19,4 80,6 25 (4,6;34,1) (65,9;95,4) Indkøb 11 34,4 65,6 21 (17,0;51,8) (48,2;83,0) Kontakt til familie og venner 24 75,0 25,0 8 (59,1;90,9) (9,1;40,9) Interesser/hobbyer 11 35,5 64,5 20 (17,6;53,3) (46,7;82,4) Tabel 3. Vurdering af mulighed for at (kontrolgruppe n=32 33, interventionsgruppe n=30 31). Data er præsenteret som antal og andel, samt 95 % konfidensinterval for andel i parentes. Fremragende Vældig Mindre God god god Dårlig Ved ikke N % N % N % N % N % N % Kontrolgruppe Blive helt rask 7 21, ,4 8 24,2 2 6,1 2 6,1 2 6,1 (6,5;35,9) (19,0;53,7) (8,8;39,7) ( 2,5;14,7) ( 2,5;14,7) ( 2,5;14,7) Komme i arbejde 14 43,8 8 25,0 7 21,9 0 0,0 1 3,1 2 6,3 (25,6;61,9) (9,1;40,9) (6,7;37,0) (0,0;0,0) ( 3,2;9,5) ( 2,6;15,1) Undgå langvarige 7 21, ,5 6 18,8 3 9,4 1 3,1 3 9,4 sygemeldinger (6,7;37,0) (19,8;55,2) (4,5;33,0) ( 1,3;20,1) ( 3,2;9,5) ( 1,3;20,1) Interventionsgruppe Side 37

38 Blive helt rask 5 16, ,7 9 30,0 3 10,0 0 0,0 2 6,7 (2,5;30,8) (18,4;55,0) (12,6;47,4) ( 1,4;21,4) (0,0;0,0) ( 2,8;16,1) Komme i arbejde 11 35,5 7 22,6 9 29,0 2 6,5 0 0,0 2 6,5 (17,6;53,3) (7,0;38,2) (12,1;46,0) ( 2,7;15,6) (0,0;0,0) ( 2,7;15,6) Undgå langvarige 5 16, ,3 8 25,8 1 3,2 0 0,0 7 22,6 sygemeldinger (2,4;29,8) (14,8;49,7) (9,5;42,1) ( 3,4;9,8) (0,0;0,0) (7,0;38,2) Tabel 4. Betydning af at (kontrolgruppe n=33, interventionsgruppe n=32 33). Data er præsenteret som antal og andel, samt 95 % konfidensinterval for andel i parentes. Meget vigtigt Vigtigt Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt N % N % N % N % Kontrolgruppe Blive helt rask 30 90,9 3 9,1 0 0,0 0 0,0 (80,6;101,3) ( 1,3;19,4) (0,0;0,0) (0,0;0,0) Komme i arbejde 29 87,9 3 9,1 1 3,0 0 0,0 (76,1;99,6) ( 1,3;19,4) ( 3,1;9,2) (0,0;0,0) Undgå langvarige 27 81,8 5 15,2 1 3,0 0 0,0 sygemeldinger (67,9;95,7) (2,2;28,1) ( 3,1;9,2) (0,0;0,0) Interventionsgruppe Blive helt rask 32 97,0 0 0,0 1 3,0 0 0,0 (90,8;103,1) (0,0;0,0) ( 3,1;9,2) (0,0;0,0) Komme i arbejde 29 90,6 3 9,4 0 0,0 0 0,0 (79,9;101,3) ( 1,3;20,1) (0,0;0,0) (0,0;0,0) Undgå langvarige 29 87,9 4 12,1 0 0,0 0 0,0 sygemeldinger (76,1;99,6) (0,4;23,9) (0,0;0,0) (0,0;0,0) Tabel 5. Ændring evne til at udføre Resultaterne er angivet som antal og andel. Forværret Uændret Forbedret N % N % N % Arbejde/uddannelse Kontrolgruppe 0 0,0 0 0,0 9 * 100 % Interventionsgruppe 1 5,9 5 29, ,7 Daglig husførelse Kontrolgruppe 0 0,0 3 30,0 10 * 70,0 Interventionsgruppe 1 5, ,2 6 31,8 Personlig hygiejne Kontrolgruppe 0 0,0 9 90,0 1 10,0 Interventionsgruppe 0 0, ,0 0 0,0 Komme omkring Kontrolgruppe 0 0,0 7 70,0 3 30,0 Interventionsgruppe 2 11, ,6 6 33,3 Vedligeholdelse af bolig og have Kontrolgruppe 0 0,0 3 30,0 7 70,0 Interventionsgruppe 5 27,8 5 27,8 8 44,4 Indkøb Kontrolgruppe 0 0,0 6 60,0 4 40,0 Interventionsgruppe 0 0, ,4 6 31,6 Kontakt til familie og venner Kontrolgruppe 0 0,0 7 70,0 3 30,0 Side 38

39 Interventionsgruppe 2 10, ,7 3 15,8 Interesser/hobbyer Kontrolgruppe 0 0,0 7 70,0 3 30,0 Interventionsgruppe 2 10, ,7 3 15,8 * Arbejde/uddannelse: Mann Whitney, statistisk signifikant (p=0,0474). Daglig husførelse (p=0,0473) Tabel 6. Ændring i oplevelse af begrænsninger Resultaterne er angivet som antal og andel. Forværret Uændret Forbedret N % N % N % Arbejde/uddannelse Kontrolgruppe * 0 0,0 2 22,2 7 77,8 Interventionsgruppe 1 6, ,8 4 25,0 Daglig husførelse Kontrolgruppe * 0 0,0 2 20,0 8 80,0 Interventionsgruppe 1 5, ,8 3 16,7 Personlig hygiejne Kontrolgruppe 0 0,0 8 80,0 2 20,0 Interventionsgruppe 0 0, ,7 1 5,3 Komme omkring Kontrolgruppe 0 0,0 4 40,0 6 60,0 Interventionsgruppe 0 0, ,4 6 31,6 Vedligeholdelse af bolig og have Kontrolgruppe * 0 0,0 5 50,0 5 50,0 Interventionsgruppe 2 11, ,5 2 11,8 Indkøb Kontrolgruppe 0 0,0 6 60,0 4 40,0 Interventionsgruppe 1 5, ,9 7 36,8 Kontakt til familie og venner Kontrolgruppe 0 0,0 7 70,0 3 30,0 Interventionsgruppe 0 0, ,9 4 21,1 Interesser/hobbyer Kontrolgruppe 0 0,0 5 50,0 5 50,0 Interventionsgruppe 0 0, ,4 1 5,6 Tabel 7. Ændring i vurdering af mulighed for at Resultaterne er angivet som antal og andel. Forværret Uændret Forbedret N % N % N % Blive helt rask Kontrolgruppe 2 20,0 7 70,0 1 10,0 Interventionsgruppe 5 29, ,8 2 11,8 Komme i arbejde Kontrolgruppe 0 0,0 8 88,9 1 11,1 Interventionsgruppe 4 22,2 7 38,9 7 38,9 Undgå langvarige sygemeldinger Kontrolgruppe 2 20,0 6 60,0 2 20,0 Interventionsgruppe 2 14, ,4 2 14,3 Tabel 8. Ændring i betydning af at Resultaterne er angivet som antal og andel. Side 39

40 Forværret Uændret Forbedret N % N % N % Blive helt rask Kontrolgruppe 3 30,0 7 70,0 0 0,0 Interventionsgruppe 1 5, ,0 1 5,0 Komme i arbejde Kontrolgruppe 1 11,1 6 66,7 2 22,2 Interventionsgruppe 1 5, ,5 1 5,3 Undgå langvarige sygemeldinger Kontrolgruppe 1 10,0 9 90,0 0 0,0 Interventionsgruppe 1 5, ,0 2 10,0 Bilag 2: Projektbeskrivelse (juni 2007) 1. Baggrund Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) har pr med strukturreformen og den ny Sundhedslov fået myndigheds og finansieringsansvaret for den ambulante genoptræning af borgere, der efter sygehusindlæggelse har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Pr. 1. maj 2007 er Århus Kommune begyndt at hjemtrække genoptræningsopgaver fra regionen. I perioden 1. maj 1. september 2007 hjemtages opgaver, der relaterer sig til almindelig ambulant genoptræning efter ortopædkirurgisk behandling. Denne genoptræningsopgave skal løses på Århus Kommunes nyåbnede genoptræningscenter på MarselisborgCentret. Der forventes en aktivitet på ca genoptræningsforløb pr. år. Ifølge tidligere beregninger, i forbindelse med overdragelse af opgaven mellem amt og kommune, var forventningen at hovedparten af genoptræningsforløbene ville omhandle borgere, som er under 65 år. De første opgørelser viser dog en større andel af ældre, ikke erhvervsaktive borgere end forventet. Da det er nyt for sygehusene at udfærdige genoptræningsplaner kan både det totale antal, og antal fordelt på alders og diagnosegrupper se anderledes ud om 3, 6 og 12 måneder. For at synliggøre fællesmængden af borgere, som er dette projekts målgruppe, er der lavet et udtræk fra MSO s database på borgere i aldersgruppen år, som i perioden 1. januar til 31. maj 2007 har modtaget en genoptræningsplan. Det drejer sig om 302 borgere. Ved at sammenflette dette udtræk med cpr numre i BEF s database fås, at 103 af disse borgere er på sygedagpenge. Heraf er mindst halvdelen borgere, som hører under den ortopædkirurgiske genoptræningsenheds målgruppe (især mange rygpatienter), og altså de sager som skal indgå i projektet. Det er dette projekts ide, at udnytte muligheden for at tilbyde sygemeldte borgere, som henvises til kommunens genoptræningscenter, en tværfaglig og koordineret indsats ved at koble sagsbehandlerens sygedagpengeopfølgning med fysioterapeutens undervisning/vejledning/instruktion i forbindelse med genoptræning. Ved på denne måde at tænke rehabilitering på tværs af kommunens sundheds og beskæftigelsesopgaver, har kommunen fået en ny mulighed for at gribe tidligt ind i sygdomsforløb og tilstande, hvor borgeren er i risiko for at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet. Side 40

41 2. Formål Ved at etablere et samarbejde mellem sygedagpengeopfølgning og genoptræning af borgeren forventer projektet at kunne: Identificere og afkorte sygedagpengeforløb i forhold til sammenlignelige sygedagpengeforløb uden projektindsats. Give den sygemeldte borger, som går til genoptræning på Århus kommunes ortopædkirurgiske genoptræningscenter, et rehabiliteringstilbud, som fremmer den enkelte borgers muligheder for at opnå så god en funktions og arbejdsevne som mulig efter sygdomsforløb eller på trods af sygdom. Opsamle erfaring og uddrage læring, ved at dokumentere hvilke handlinger og tiltag, der er afgørende for, at de borgere, som er projektets målgruppe, opnår en god funktionsevne og fastholdes på arbejdsmarkedet. Projektets registreringsdel har til formål at dokumentere omfanget af fælles borgerforløb, hvor borgeren modtager en forsørgelsesindkomst fra BEF (kontanthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse, ledighedsydelse og førtidspension) samtidig med at MSO finansierer et almindeligt ambulant genoptræningsforløb efter behandling på sygehus. 3. Resultatkrav 3.1 Samarbejde mellem sygedagpengeopfølgning og genoptræning. Projektet er et udviklingsprojekt med mindst to faser, hvor fase to bygger på de erfaringer som er indhøstet i fase et. Første fase. Første fase er et pilotprojekt, hvor projektleder sammen med projektsagsbehandler og fysioterapeut ved genoptræningscentret færdigudvikler projektets model for koordinering og samarbejde mellem genoptræning og sygedagpengeopfølgning. Fokus er samarbejdet, der skal afprøves, evalueres og justeres. Efter en nærmere fastsat periode skal projektleder, i samarbejde med projektsagsbehandler og fysioterapeut vurdere potentialet i samarbejdet og tilrettelægge arbejdsgange hensigtsmæssigt, så projektet kan overgå til næste fase, hvor målet er at kunne afkorte sygedagpengeforløb. Anden fase. Når samarbejdsmodellen er justeret efter de indhøstede erfaringer, skal projektet, undersøges for, om samarbejdet mellem genoptræningscenter og sygedagpengesagsbehandler kan afkorte længden af sygefravær i forhold til længden af sygefravær ved almindelig sygedagpengeopfølgning i BEF. Denne del af projektet skal evalueres efter nærmere fastsatte retningslinier. Samarbejdet og indsatsen i projektet skal også evalueres på brugerniveau. Side 41

42 Der skal udarbejdes en beskrivelse af, hvilke handlinger og tiltag i projektet, der har været afgørende for de forventede positive resultater af projektindsatsen. 3.2 Registrering af fællessager. Omfanget af fællessager skal løbende registreres. Fællessager er kommunale borgerforløb, hvor der på samme tid foregår 1) et ambulant genoptræningsforløb som MSO finansierer og enten selv udfører eller får udført på regionens sygehuse eller ved private leverandører 2) udbetaling og opfølgning på forsørgelsessag i BEF med krav om sygeopfølgningsplan (sygedagpenge og kontanthjælp) Nærværende projekt beskriver en indsats vedrørende de borgerforløb, hvor borgeren er på sygedagpenge, og hvor genoptræningsplanen udføres på Århus kommunes eget ortopædkirurgiske genoptræningscenter. Den udvidede registrering på flere forskellige forsørgelsesindkomster giver et overblik, så det bliver muligt at beslutte, om der skal gives en koordineret indsats til andre målgrupper. 4. Projektindsats A. Koordineret indsats for sygedagpengemodtagere som genoptrænes ved Århus kommunes ortopædkirurgiske genoptræningscenter. 4.1 Principper for projektindsats. Definition af projektsager: Alle løbende sygedagpengesager på borgere mellem 18 og 65 år i Århus kommune, som har fået en genoptræningsplan, som skal løses ved Århus kommunes ortopædkirurgiske genoptræningscenter. Sagsbehandler på projektsager overtager sygedagpengesagen fra jobcentrenes sygedagpengeafdelinger, efter borgeren har givet samtykke hertil. Ydelsessagen forbliver på ydelsescentrene. Projektsagsbehandleren varetager den lovpligtige sygedagpengeopfølgning i henhold til sygedagpengeloven. Projektsagsbehandler er forankret i BEF s jobcenter og udlånes til projektet. Sygedagpengeopfølgningen i projektet er karakteriseret ved en tidlig og mere intensiv indsats en lovgivningens minimumskrav. Projektsagsbehandler kan trække på de samme tilbud til sygedagpengemodtagere i BEF, som andre sygedagpengeopfølgningssagsbehandlere i BEF s jobcentre kan. Fysioterapeuten varetager den genoptræning, som er standard for sygdomstilstanden. Herunder vil fysioterapeuten yde en indsats, som har fokus på at skabe motivation og egenindsats hos borgeren for at opnå så godt et funktionsniveau som muligt. Side 42

43 Fysioterapeuten har mulighed for at give individuelt tilrettelagt genoptræning udover standardserviceniveauet. Projektsagsbehandler og fysioterapeut arbejder under samme tag i genoptræningscentret. Projektsagsbehandler, fysioterapeut og projektleder udgør et tværfagligt team, som koordinerer indsatsen i projektsager ved fastlagte møder. 4.2 Data på projektsager. Data hentes fra: Den centrale sagsregistrering i BEF s økonomi og IT afdeling. Fra indberetningsskemaerne fra arbejdsgiver/selvstændige/a kasse (dp 200A, 200B, 200C, dp 201.) Fra oplysningsskema fra sygemeldte. Fra genoptræningsplanen. Oplysninger fra disse kilder, som skal anvendes for at visitere sager til indsatskategori ifølge sygedagpengeloven, fremgår af bilag Beskrivelse af sagsforløb i projektet. Se flowdiagram, bilag 2. Projektleder identificerer projektsager løbende ved hjælp af MSO og BEF s IT systemer. Projektleder er ansvarlig for, at der indhentes samtykke fra borgeren om at overflytte jobcentrets sygedagpengeopfølgning til sagsbehandler udstationeret ved genoptræningscentret. Der udgår advis til sagsbehandler i ydelses og jobcenter, om at sygedagpengesagen indgår i projekt, og at sygedagpengeopfølgningen foregår ved sagsbehandler udstationeret på genoptræningscentret. Det tværfaglige team ser alle projektsager igennem på et ugentligt visitationsmøde. Projektsager visiteres på genoptræningscentret til kategori jvnf. sygedagpengelovens Se bilag 3. Sager, det er vanskeligt at kategorisere efter sygedagpengelovens 3 kategorier, kategoriseres midlertidigt som tvivlsager. Hvis sagen er kategoriseret som tvivlssag, indkalder projektsagsbehandler borgeren til en visiterende samtale. På baggrund af denne samtale, og evt. yderligere indhentede oplysninger, visiterer det tværfaglige team sagen til en af sygedagpengelovens 3 kategorier. På ugentlige teammøder drøftes projektsager mhp den mindste, men nødvendige indsats i hver enkelt sag for at fremme funktionsevne og tilbagevenden i arbejde. Side 43

44 4.4 Samarbejdet mellem sygedagpengeopfølgning og genoptræning ICF som fælles forståelsesramme. Den fælles forståelsesramme for den koordinerede indsats er ICF s funktionsevnemodel (bilag 4). Modellen har mange ligheder med arbejdsevnemetoden, som bruges i den kommunale sagsbehandling. Hvis sygemeldte efter en operation og evt. genoptræning ikke kan vende tilbage til arbejde, kan det være på grund af tab af funktion. Det kan f.eks. være, at der bliver ved med at være smerter eller nedsat bevægelighed. Dette tab af funktion kan hos forskellige mennesker medføre meget forskellig tab af funktionsevne. Hermed menes, at det samme funktionstab kan gribe meget forskelligt ind i forskellige menneskers aktive tilværelse og deltagelse i arbejds, fritids og samfundsliv. Både fysioterapeutens genoptræningsopgave og sagsbehandlerens sygedagpengeopfølgning i projektet bygger på forståelsen af hvilke risikofaktorer, der, udover den faktuelle sygdomstilstand, er for tab af funktionsevne. Det drejer sig om faktorer, der i ICF modellen relaterer sig til omgivelsesfaktoren og personlige faktorer. Eksempler på sådanne faktorer er: Personlige faktorer. Personlige kvalifikationer og kompetencer. Personlighedsmæssige træk, vante måder at forstå og være i verden på. Cooping, måder hvorved man klarer livets udfordringer. Tanker om sygdom, angst for funktionstab. Stress, bekymringer, kriser. Livsstil, overvægt, rygning, alkohol. Omgivelsesmæssige faktorer. Krav og forventninger i relation til familie, børn og sociale relationer. Arbejdsmiljø, fysisk og psykisk. Økonomi, indtægt, gæld, forsikringssager. Balancen imellem individets ressourcer og omgivelsernes krav. Et samarbejde, der bygger på denne fælles forståelsesramme, har et stærkt potentiale, når det gælder at afdække forhold, ud over den rent kropslige funktion, som kan være af væsentlig betydning for den nedsatte funktionsevne. Men lige så betydningsfuldt, åbner modellen op for en fremadrettet dialog med den sygemeldte, således at rehabiliteringen (genoptræning og sygedagpengeopfølgning) kan tage hensyn til særlige behov og indsatser, for at borgeren kan opnå så god en funktionsevne og arbejdsevne som muligt Tværfaglige møder. Samarbejdet i projektet foregår i en vis udstrækning ved fastlagte tværfaglige møder, med deltagelse af fysioterapeut, sagsbehandler og projektleder. Side 44

45 Når sagsbehandler og fysioterapeut arbejder under samme tag, er der mulighed for daglig kontakt med hinanden. Dette kan gøre det praktiske samarbejde nemmere, idet man er mere tilgængelig for hinanden. Samtidig får begge parter lettere adgang til indsigt i hinandens arbejdsområder. B. Løbende registrering af fællessager. Projektleder har ansvar for denne del af projektet, som kommer i stand i samarbejde med BEF og MSO s IT afdelinger. MSO sender med aftalte tidsintervaller en liste til BEF over borgere mellem 18 og 65 år, som udskrives med en genoptræningsplan. I BEF sammenflettes denne liste med borgere, som aktuelt er på forsørgelsesindkomst. I BEF laves udtræk på arten samt varighed af forsørgelsesindkomsten. Der stratificeres for alder og diagnosegruppe. 5. Hovedtidsplan og projektperioden ud foretages løbende registreringer af fællessager til : Fase 1, pilotprojekt med etablering, videreudvikling og justering af samarbejdet mellem sagsbehandler fra BEF og fysioterapeut fra genoptræningscentret til : Fase 2, den egentlige projektperiode, hvor samarbejdet foregår efter retningslinier, som fastlægges endeligt i fase 1. I projektperioden opsamles systematisk erfaring og læring mhp dokumentation af den projektindsats, som er afgørende dels for afkortning af sygedagpengeperiode, og dels for at borgeren opnår en god funktionsevne samt fastholdes på arbejdsmarkedet. 6. Ressourcer, økonomi og projektstyring. Et overslag over ressourcer til projektet ser således ud: 1 fuldtids sagsbehandler, som efter projektets pilotperiode forventes at skulle udvides til 2 sagsbehandlere. 1 fuldtids fysioterapeut. Projektleder, med en normeret arbejdstid på 2 arbejdsdage ugentligt i projektet Projektet foreslås finansieret således, at BEF leverer sagsbehandlerressourcerne til projektet og MSO leverer ressourcerne til fysioterapeut. Projektleder foreslås finansieret med en 50/50 fordeling mellem MSO og BEF. I ovenstående overslag over behov for ressourcer er medtænkt, at medarbejderne i projektet, som en løbende opgave, skal hente læring ud af projektet mhp justeringer af projektindsats og mhp videreformidling. Side 45

46 Der er også medregnet tid til kontakt med sygehus og praktiserende læger og andre samarbejdspartnere. Ved beregning af sagsbehandlerressourcer til projektet er der taget hensyn til, at sygedagpengesagen forbliver hos projektsagsbehandler, efter borgeren har afsluttet sit genoptræningsforløb Til projektet knyttes en styregruppe, som projektlederen refererer til. Styregruppen foreslås bemandet med en repræsentant fra BEF s jobcenter (Lene Frost?) og fra MSO sundhedschef Jacob Gaarde Madsen samt leder af Århus kommunes genoptræningscenter. Projektet skal have tilknyttet en følgegruppe som projektet skal kunne udveksle informationer, erfaringer og justeringer med. 7. Overvejelser på sigt På sigt kunne det tværfaglige team udvides med andre faggrupper, f.eks. socialmedicinsk læge og psykolog, som kunne trækkes ind i sager, hvor funktionsevnen synes særlig truet og/eller sygefraværsperioden forventes at trække ud. Indsatsen ved sociallæge og psykolog kunne være: Samtaler om håndtering af helbredsmæssige symptomer. Information om sygdom og reaktioner på sygdom. Indsats ved depression, angst, sygdomsbekymring, krise i forbindelse med funktionstab. Kontakt til og konferering med hospitalsafdeling eller praktiserende læge. Evt. undervisning af sagsbehandler/fysioterapeut Evt. undervisning af grupper af sygemeldte Den viden, som projektets registreringsdel opsamler om forskellige kategorier af fælles sagsforløb, kan vise, at det vil være hensigtsmæssigt at udvide projektets målgruppe til borgere på f.eks. kontanthjælp. Aktiveringskravet for kontanthjælpsmodtagere betyder i dag, at der, i lighed med sygedagpengemodtagere, er behov for en afklaring af helbredsforholdenes betydning for funktions og arbejdsevne. På sigt kan man også forestille sig, at der tegner sig et billede, hvor projektet med fordel kan målrettes visse sygdomsgrupper. Kirsten Horsten Bilag 1: Oplysninger fra sygedagpengesag og fra genoptræningsplan. Basisdata (Navn, cpr nr, adresse, egen læge) fremgår af både sygedagpengesag og genoptræningsplan. Indberettede oplysninger fra sygedagpengesagen: Dato for 1. fraværsdag. Lønmodtager, selvstændig eller sygemeldt fra A kasse. Side 46

47 Sygdommens art/årsag til fravær. Sygemeldtes egen forventning om tidspunkt for raskmelding. Om sygemeldte forventer at kunne vende tilbage til sin arbejdsplads. Om arbejdsforholdet er ophørt. Om sygemeldte tidligere har været fraværende af samme årsag. Om sygdommen skyldes et ulykkestilfælde. Indlæggelsesperiode. Indberettede oplysninger fra genoptræningsplanen: Indlæggelsesperiode. Henvisningsperiode evt. sekundærdiagnose for genoptræningsforløb, evt. supplerende kliniske oplysninger, evt. funktionsevnemålinger. Funktionsevne før sygdom, indsats under indlæggelse (SKS koder og betegnelser), funktionsevne på udskrivningstidspunktet. Genoptræningsbehov ved udskrivning. Bilag 2: Sagsforløb i projektet. Side 47

48 Identifikation af projektsager ved samkøring af MSO* og BEF** registre Samtykke indhentes fra borger om at overflytte sygedagpengeopfølgning til projektsagsbehandler ved genoptræningscentret Projektsag visiteres til sygedagpengekategori på tværfagligt møde på genoptræningscentret Advis til sagsbehandler i ydelses- og jobcentre Sygedagpengeopfølgning overflyttes til projektsagsbehandler på genoptræningscenter Tvivl om kategori Kategori: 1 *** Kategori: 2 *** Kategori: 3 *** Personlig samtale og visitation til kategori 1, 2 el. 3 Intensiv tidlig sygedagpengeopfølgning ud over lovgivningens minimumkrav. Ved risiko for langvarigt forløb drøftes dette på tværfagligt møde evt. med deltagelse af borger og der lægges en opfølgningsplan. * MSO = Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg ** BEF = Beskæftigelsesforvaltningen *** Sygedagpengekategori, se bilag 3 Bilag 3: Indsats kategorisering af sygedagpengesager jvnf. sygedagpengeloven Side 48

49 Kategori 1: Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående. Kategori 2: Sager med risiko for langvarigt sygeforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen. Kategori 3: Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygeforløb. Bilag 4 FUNKTONSEVNE (ICF 2001,WHO - Sundhedsstyrelsen 2003) HELBRED KROP AKTIVITET DELTAGELSE Omgivelser Personlige faktorer ICF, International Classification of functioning, disability and health, er en international klassifikation udarbejdet af WHO. Det er en klassifikation af helbred og de tre helbredsrelaterede domæner som beskriver kropsfunktion/kropsstrukturer, aktivitet og deltagelse. ICF er god som en forståelsesramme i forhold til at forstå kompleksitet og samspil af forskellige faktorer, der er på spil, når man har et helbredsproblem. Funktion/funktionsnedsættelse (imparement): Kropsfunktion og struktur, beskriver hvad det er i kroppen, der ikke fungerer. Når mennesker får gennemgået en operation, er det for at rette, udbedre på kropsfunktionen. Udgangspunktet for klassisk behandling er at opnå så god kropsfunktion som muligt. Aktivitet (activity): Aktivitet beskriver det man kan med sin krop. Kan man gå, spise eller tage tøj på selv. I et genoptræningsforløb efter en operation vil en væsentlig del af indsatsen typisk være, i forhold til aktivitet. Deltagelse (participation), funktionsevne: Hvordan kan man deltage i samfundets aktiviteter. Hvad kan man i forhold til arbejde, familie og sociale aktiviteter. Deltagelse i livet i så stor udstrækning som muligt er typisk et fælles mål for den syge, og for de, der i den offentlige sektor er involveret Side 49

50 omkring personer med helbredsmæssige problemer. I vores samfund er arbejdslivet centralt i den enkeltes deltagelse. De 3 domæner er gensidigt i relation til hinanden og til omgivelser og personlige faktorer. Side 50