LÆSEPOLITIK. på Landsgrav Friskole

Transkript

1 LÆSEPOLITIK på Landsgrav Friskole

2 Forfatter: Læsevejleder Pia Hansen, Landsgrav Friskole, med hjælp fra alle på skolen. Tak til Merete Brudholm for stor hjælp.

3 Læsepolitik Forord Indholdsfortegnelse FORORD 1 LÆSNING 2 INDSKOLINGEN 7 MELLEMTRINNET 15 UDSKOLINGEN 20 STRATEGIER 25 ÅRSPLANERNE 27 Et nyt og fælles tiltag på Landsgrav Friskole er læsning i fagene også kaldet faglig læsning eller undervisning i læseforståelse. Det er ikke kun dansklærerne, der skal varetage læseundervisningen. Læsning skal være en del af alle boglige fag. For at læsningen skal give udbytte, skal læseforståelsen prioriteres det skal eleverne have hjælp til den hjælp giver vi dem. Det at implementere noget nyt vil altid kræve en ekstra indsats i begyndelsen. Mange af os vil være nødt til at ændre i vores praksisteori. Vi har alle en bestemt måde at gøre tingene på, nogle faste vaner og forestillinger om, hvordan vi vil have tingene gjort. Hvis noget nyt skal have en chance for at blive en del af vores måde at gøre tingene på, er vi nødt til at være indstillede på at ændre i vores praksisteori. Det er vi godt i gang med på Landsgrav Friskole. Kurser, oplæg fra eksperter på området samt en fælles motivation fører os roligt og sikkert ind i læsningens univers. God arbejdslyst Pia LÆSEVEJLEDEREN 28 Formålet med læsepolitikken Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, indsigt og personlig udvikling. Eleverne skal beherske læsningen på et niveau, der sætter dem i stand til på alle trin i skoleforløbet at anvende læsning funktionelt i deres læringsprocesser. Med en læsepolitik vil vi opnå, at tilegnelsen af læsning foregår i en naturlig progression gennem hele skoleforløbet. Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for alle lærere; som en rød tråd for læseundervisningen

4 LÆSEPOLITIK Side 2 Bogen står på læsevejlederhylden. Læsning og afkodning Kort og konkret kan man beskrive afkodning, som en teknisk færdighed og den er en af de to faktorer, der indgår i læsning, hvor sprogforståelse er den anden. Afkodningen, betegner den mekaniske side af læsningen, hvor genkendelse af ord finder sted. Afkodning og sprogforståelse er på linje og det ene kan ikke udelukke det andet. Dette kan illustreres i formlen L (æsefærdighed) = A(fkodning) x S (progforståelse). Mangler en af komponenterne i ligningen og derved giver nul, vil resultatet også give nul og derved vil der være tale om ufuldstændig læsefærdighed. En anden komponent, er motivationen. Den kan ikke erstatte hverken afkodning eller sprogforståelsen, men til gengæld kan den, i den grad, forstærke læsefærdigheden. Læserens motivation, er derfor meget vigtig at inddrage i undervisningen. Ved afkodning foregår en identifikation af et ord fra en skriftlig kodet meddelelse. Det afkodede ord kan herefter både udtales og betydningen af ordet kan forstås. Afkodningen foregår ved hjælp af flere delfærdigheder. Det er vigtigt at have fokus på hver af disse delfærdigheder, specielt hvis der er tale om afkodningsvanskeligheder, da det så vil være muligt at lokalisere eventuelle problemer og herefter arbejde videre mod en automatiseret afkodning. Automatiseret afkodning giver eleven mulighed for at lede opmærksomheden hen mod den samlede læseoplevelse. Denne automatisering skal trænes frem, og det er derfor vigtigt, at eleverne allerede tidligt i læseudviklingen lærer bogstav/lyd-forbindelsen til at mestre at lydere. Samtidig skal de motiveres og opfordres til at læse meget. Bogen står på læsevejlederhylden.

5 Side 3 Læseforståelse Afkodning er dog langt fra nok. Målet med læsning er at kunne forstå det, man læser. At forstå det, man læser, er en sammensat kognitiv og lingvistisk proces, som indebærer, at læseren aktivt tolker det skrevne budskab ud fra den viden, han møder teksten med. Læseforståelse drejer sig altså om, at den læsende er aktivt søgende efter mening i forhold til teksten og i mødet med teksten inddrager sin egen verden og forståelse af denne. For at forstå teksten kan læseren bl.a. bruge forskellige former for læseforståelsesstrategier. En læseforståelsesstrategi er en bevidst målstyret handling, der kan udføres før, under og/ eller efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. Det at bruge læseforståelsesstrategier kan fx indebære, at læseren prøver at forudsige indholdet i en tekst eller stiller spørgsmål til teksten (og selv forsøger at besvare dem), danner visuelle forestillingsbilleder af det læste, opsummerer teksten med egne ord, udarbejder en grafisk model af tekstens opbygning eller drager slutninger med udgangspunkt i de forkundskaber, han har om emnet. Det er naturligvis væsentligt, at læseren er i stand til at vælge de strategier, der passer til teksten og læseformålet, og ikke bevidstløst afprøver alle strategier, han kan komme i tanke om. At læse med forståelse kræver således en læser, der er metakognitiv, dvs. bevidst om egen forståelse en aktiv læser. Bogen står på læsevejlederhylden. Viden om sprog Mundtligt, skriftligt Leksikalsk Syntaktisk Semantisk Pragmatisk Viden om tekster Genrer Tekststrukturer Viden om verden (baggrundsviden) Læseforståelse Viden om egen forståelse Metakognitive strategier Hvad/hvilke? Hvordan? Hvorfor? Viden om læseforståelsesstrategier Hukommelsesstratetegier Organisationsstrategier Elaboreringsstrategier Viden om ordafkodning Flydende læsning Hastighed/prosodi Viden om inferensdannelse At stille spørgsmål På linjerne Mellem linjerne Bag ved linjerne Danne indre forestillingsbilleder Brudholm 2011

6 LÆSEPOLITIK Side 4 Der er tale om forskellige læseforståelsesniveauer Forståelsesniveau 1: At læse PÅ linjerne -at stille faktuelle spørgsmål (finde information der står direkte i teksten) Forståelsesniveau 2: At læse MELLEM linjerne -at stille infererende, billeddannende spørgsmål (drage simple følgeslutninger) Forståelsesniveau 3: At læse BAG linjerne -at stille kritisk, kreative/fortolkende spørgsmål (fortolke og sammenkæde information) Bogen står på læsevejlederhylden. Læseforståelse Alle sproglige kompetencer har betydning for en god læseforståelse. For at opnå en god læseudvikling skal flere komponenter i læseforståelsen interagere og fungere parallelt. (Brudholm 2011) Viden om verden handler om den baggrundsviden, som læseren har. Viden om egen forståelse - metabevidsthed sætter læseren i stand til at være bevidst om sin læsning. Opstår der problemer med forståelsen, skal læseren automatisk ændre til en anden strategi. Ved læseforståelsesstrategier forstås hukommelsesstrategier - Huske tekstens indhold, organisationsstrategier Forsøge at danne sig et overblik over indholdet i teksten og elaboreringsstrategier sammenholde ny information med allerede kendt viden. Viden om inferensdannelse handler om at kunne læse på, mellem og bag ved linjerne. Det ikke skrevne (underforståede) skal her træde frem for læseren. Viden om ordafkodning handler om den afkodningsstrategi, som læseren benytter. Her er tale om, grafemfonem-kendskab, hvor læseren er bevidst om, at bogstaver transformeres til lyde og lyde til genkendelige ord. Viden om tekster handler om at være i stand til at skelne mellem forskellige genrer og tekststrukturer. Viden om sprog, mundtligt og skriftligt, handler om, at læseren skal være i stand til at benytte sig af syntaks (sætningsopbygning), semantik (betydning), pragmatik (sproganvendelse) samt det leksikale niveau, som omhandler forståelse af det enkelte ord. Bogen står på læsevejlederhylden.

7 Side 5 Læseforståelse På Landsgrav Friskole skal vi have gode læsere. Gode læsere bruger multiple strategier; de forudsiger, de stiller spørgsmål, de visualiserer og drager sammenligninger, tjekker egen forståelse, de opsummerer og evaluerer. At lære strategierne er dog ikke det endelige mål. Strategierne skal være et middel til at eleverne opnår god læring og forståelse. Derfor er elevens metakognitive bevidsthed af stor betydning. Samtidig er det af stor betydning, hvilken strategi der kan anvendes samt hvordan og endelig hvorfor/hvornår strategien skal anvendes. På Landsgrav Friskole benyttes en multipel undervisningsstrategi De fantastiske fire (Merete Brudholm 2011). De fantastiske fire er en undervisningsstrategi hvori der indgår flere koordinerede læseforståelsesstrategier: 1) Forudsig brug ord fra teksten eller illustrationerne for at forudsige, hvad der kommer til at ske. Jeg tror.. fordi. Jeg tror, der sker det.. fordi 2) Spørg stil spørgsmål, mens du læser. Nogle svar finder du i teksten, og andre må du tænke dig til. Jeg gad vide.. Hvem? Hvad? Hvornår? Hvor? Hvorfor? Hvordan? 3) Opklar find ud af betydningen af svære ord og udtryk. Jeg forstod ikke (ordet, udtrykket, afsnittet), så jeg: Læser igen, læser videre, udtaler/staver ordet, spørger om det giver mening eller spørger min makker 4) Opsummer sammenfat hovedpunkterne fra teksten i rigtig rækkefølge Teksten handler om. Afsnittet handler om. Først Derefter. Så.. Til sidst.

8 LÆSEPOLITIK Side 6 Det gode læseforløb En visuel kortlægning/registrering af elevens udvikling kan hjælpe til at give eleverne et godt læseforløb. Flere dele gør sig gældende i læseudviklingen, og der er ikke tale om, at det foregår i en bestemt rækkefølge i et lineært tidsforløb. Der er tale om et gensidigt samspil mellem flere forskellige dimensioner. Et samlet overblik over de forskellige dimensioner herunder de enkelte faser, kan hurtigt fås ved at benytte skemaet fra det gode læseforløb. En løbende evaluering/registrering på kopiarket giver et klart billede af den enkelte elevs udvikling. Dette danner grundlag for at kunne planlægge fortsatte pædagogiske indsatser og foranstaltninger. Samtidig kan arket bruges i samtale med den enkelte elev, således at de bevidstgøres om egen læring. De fem dimensioner omhandler: Fonologisk opmærksomhed Ordafkodning Flydende læsning Læseforståelse Læseinteresse

9 Side 7 Læsning i indskolingen Læsning er et sprog! Prøv at forestille dig bare én dag ikke at kunne læse, ingen bustider, ingen skilte, ingen tekst på arbejdet, ingen beskeder, ingen huskesedler, ingen tv-tekster osv. Det ville være en helt umulig dag! Læsning er sprog og derfor en livslang og dynamisk proces, der starter allerede før skolestart. En proces hvor menneskets aktivitet og nysgerrighed er vigtig, og en proces hvor anerkendelse af samme fra omverden er en afgørende faktor. Meget tidligt begynder børn at lege med sproget. De laver lyde, efterligner tone og rytme i de voksnes tale, de aflæser fagter og ansigtsudtryk. Små børn nyder at lytte til kendte børnerim og børneremser og at lege klappekage og erfare og opleve gentagelser ved oplæsning. Disse aktiviteter udvikler børns sprog. Hver gang noget lykkes for barnet, udvikler det sig. Barnets tidlige sproglige udvikling er af afgørende betydning for den senere læseudvikling. Forældreindflydelse For at give barnet de bedste muligheder for at lære at læse og skrive, kan elevernes forældre, i samarbejde med skolen, hjælpe meget. Det er rigtig godt, hvis barnet er vant til at få læst op. Jo mere højtlæsning et barn har været præsenteret for, jo større lyst har det til selv at lære at læse, og jo større forudsætninger for sprog har barnet, og dermed en god bagage til den videre læse-/skriveudvikling. Det er også vigtigt, at børnene får en viden om, at læsning og skrivning er vigtige redskaber, der gør det muligt for dem at foretage sig mange ting i deres liv. For at få forældrene på banen i arbejdet omkring elevernes læseudvikling, har jeg udarbejdet en folder om læsning, der er tilpasset forældre til elever i henholdsvis indskoling og mellemtrin. Generelle betragtninger Et vigtigt mål er at sørge for, at alle elever får mulighed for en vellykket læse/skriveudvikling. I dag indgår læsning og skrivning i samtlige af skolens fag, i stort set alle uddannelser, på arbejdspladsen, i hjemmet og i samfundslivet. Gode læsekvalifikationer er altså et krav fra det moderne samfund. Men læsning er ikke mindst viden, oplevelser og erfaringer. Dette gælder i ikke blot i menneskets arbejds- og uddannelsesliv, men også i fritiden. Læsning og skrivning er ligeværdige elementer i den samlede læseudvikling. De understøtter hinanden, og begge dele skal udvikles løbende og igennem et helt skoleliv.

10 LÆSEPOLITIK Side 8 Læsevanskeligheder Bogen står på læsevejlederhylden. For nogle børn, kan det være svært at lære at læse. Dette kan hænge sammen med større eller mindre vanskeligheder. På Landsgrav Friskole arbejder vi med to-lærer-funktion i indskolingen, som giver mulighed for støtte til sådanne elever, så der på denne måde tilbydes en tidlig indsats. Der arbejdes ud fra Specialpædagogisk guide til læsning og skrivning. Aktiviteterne omhandler -Fonologisk arbejde -Arbejde med ord -Tekstlæsning på to niveauer, som fastlægges efter en evalueringstest. På mellemtrinnet og i overbygningen, kan tilbydes individuel specialundervisning, samt eventuelle støtteordninger i de enkelte klasser. Denne undervisning foregår i tæt samarbejde med elevens faglærer. Bogen står på læsevejlederhylden. Læsning i Miniskolen I Miniskolen arbejdes primært med at eleverne skal lære hinanden og skolen at kende. Dagen opbygges som en almindelig skoledag for fra starten at give eleverne tryghed i hverdagen. Der arbejdes med Troldene i Eventyrskoven samt ABC Min første skrivebog.

11 Side 9 Læsning i børnehaveklassen Faste tiltag FORMÅL: AT STYRKE OG UDVIKLE ELEVERNES SPROGLIGE FÆRDIGHEDER SAMT AT GØRE ELEVERNE SPROGLIGT PARATE TIL DEN FREMTIDIGE LÆSE OG SPROGINDLÆRING MÅL - TRINMÅL EFTER 0. KLASSE Læsning: kan læse sit eget navn kan legelæse kender den korrekte læseretning kender bogstavernes navne og lyde kan høre et ords begyndelseslyd Klassens kommende dansklærer deltager i undervisningen en time om ugen, gennem hele skoleåret. Der afholdes løbende trinmøder, med indskolingsteamet. I efteråret og foråret afholdes skolehjemsamtaler, hvor børnehaveklasseleder samt sfo-personale deltager. Før samtalerne afholdes møde i klasseteamet. I maj afholdes der klassekonference med børnehaveklasselærer, sfo-pædagog og kommende klasselærer. Læsebånd: en halv times højtlæsning hver dag i uge samt i uge Skrivning: kan skrive sit eget navn kan legeskrive til egne tegninger forstår at skrift kan bruges til noget Mundtligt: er sproglig parat til at lære at læse har et rimeligt ord og begrebsforråd sætter pris på en god historie/ eventyr er fonologisk opmærksom Aktiviteter - Liste til forældrene med gode ideer til oplæsningsbøger - Sproglig opmærksomhed (Efter fastlagt program, hvor bl.a. bogstav-lyd understøttes af håndfonemer) - Kommende 1. klasses dansklærer arbejder bl.a. med den begyndende læseindlæring i 0. klasse 1 time om ugen. - Klasseværelset forsynes med mange materialer, der inspirerer til at legeskrive og læse (magnetbogstaver, papskilte, brevpapir, postkasse, postkort, huskesedler osv.) - Forældrene informeres om deres betydning for læseindlæringen, og bør opfordres til at læse / billedlæse /stimulere / samtale med deres barn. - En folder til forældrene om læsning er udarbejdet af læsevejlederen og uddeles på første forældremøde. - Elever i 0. klasse kan låne bøger med hjem fra skolens bibliotek, en gang om ugen. Læsevejlederen anbefaler: Kaptajn. Rim og remser Billedordbøger Læsefidusens lydrette bøger

12 LÆSEPOLITIK Side 10 Evaluering - Børnehaveklasseleder foretager - Sprogvurdering 0. klasse, Dansk Psykologisk Forlag. - Læsevejlederen foretager en individuel prøve med de børn, der har problemer med læseevaluerings - Opgaverne (Materiale: Læseevaluering på begyndertrinnet Bogstavbenævnelse). - Børnehaveklasseleder foretager 4 læseevalueringsopgaver i april. (Materiale: Læseevaluering på begyndertrinnet Alle bogstaver, Konsonanter, Forlyd og rimdel, Find billedet). - Læsevejlederen foretager en individuel prøve med de børn, der ikke klarer læseevalueringsopgaverne tilfredsstillende (Materiale: Læseevaluering på begyndertrinnet Bogstavbenævnelse, Fonologisk analyse). TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Eleven kan indgå i samtale og dialog. Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd. Eleven har fået et begyndende kendskab til de 3 alfabeter (form, navn og lyd). Eleven har lyst til at læse, kan i et vist omfang pjatte med ord og rim. Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning. Eleven kan legeskrive og lidt senere børnestave. Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling. Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier.

13 Side 11 Læsning i 1. klasse Faste tiltag FORMÅL: AT STYRKE OG UDVIKLE ELEVERNES SPROGLIGE FÆRDIGHEDER, AT GIVE ELEVERNE MULIGHED FOR AT ERFARE, AT LÆSNING OG SKRIVNING KAN GIVE OPLEVELSER OG VIDEN AT STIMULERE ELEVERNES LÆSE OG SKRIVELYST Trinmøder og klasseteammøder afholdes løbende gennem hele året. Ved trinmøderne deltager indskolingslærere. Ved klasseteammøde deltager klasselærer, matematiklærer og sfo-pædagog Gode læsevaner (læsesamarbejde mellem MÅL - TRINMÅL EFTER 1. KLASSE Læsning: anvende alfabetet (artikulation, lyd, navn, form) kan skelne mellem vokaler og konsonanter kan opdele lydrette ord i fonemer (enkelte lyde) og stavelser finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord læse enkle tekster med forståelse (lix 5-10) fx Ib er i skole. Skrivning: skrive små tekster, som eleven selv kan gengive for andre evt. vha. børnestavning. skole og hjem) Iværksættelse af tidlig læsehjælp for elever med behov for det. Læsebånd: en halv times læsning hver dag fra uge samt i uge Stavning: kan anvende stavning svarende til trin 1 viden om ord og bogsta- Mundtligt: fortælle et hændelsesforløb uden hjælp samtale om tekster, eleven har hørt eller set erstatte lytte-/ talesituationen med en læse-/skrivesituation. Aktiviteter Læsevejlederen anbefaler Der bør være bøger og materialer, der vækker elevernes interesse for bogens verden og giver dem lyst til at læse og skrive. ABC-sange Differentieret repetition af sproglig opmærksomhed det første halve år. Hver dag: lærerens oplæsning, læsning af fælles tekst og elevens selvstændige læsning. Arbejde med angrebsteknikker, lydglidning, prikke vokaler under og dele i stavelser. Kasser med indhold til læse- og skriveaktiviteter - prisskilte, brevpapir, regninger,vareskilte, kuverter, billetter, programmer og plakater. Medtænke læsning i emne- og værkstedsundervisning. Skrive huske- og ønskesedler. Eleverne har på skift, besøg af klassens maskot. Besøgets aktiviteter skrives i en lille bog og læses i fællesskab af elev og lærer om mandagen. Fællesmaterialer: Den første læsning: Bogstavbog, opgavebog og læsebog Individuelle bøger: Læs let bøger Individuelle opgavesæt: Ballonskibet Kryds og tværs Der findes en verden (skriv og stav i 1. klasse) Stavevejen Springbrættet Dagbogsskrivning

14 LÆSEPOLITIK Side 12 Evaluering Der arbejdes med at læseregistrere eleverne ud fra Det gode læseforløb Der benyttes Læsemåler I starten af maj tages den kommunale læseprøve OS64 af dansklærer. Denne test skal sættes ind i en læsedidaktisk ramme samarbejde med læsevejlederen. Trin- og klasseteammøder Skole-hjem samtaler TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed, ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder, som understøtter teksten. Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi i søgningen efter indholdet. Eleven læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder. Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten og korrigerer ofte sig selv.

15 Side 13 Læsning i 2. klasse Faste tiltag Gode læsevaner Læsebånd: 20 minutters læsning hver dag i uge samt i uge FORMÅL: AT ELEVEN FORTSAT HAR LYST TIL AT LÆSE OG SKRIVE AT ELEVEN KAN ANVENDE LÆSNING OG SKRIVNING I HVERDAGEN AT ELEVEN FÅR OPLEVELSEN AF, AT LÆSNING GIVER OPLEVELSER AT ELEVEN BRUGER LÆSNING TIL OPLYSNING OG INFORMATION AT BRUGE SKRIFT SOM EGENTLIGT KOMMUNIKATIONS- MIDDEL MÅL - TRINMÅL EFTER 2. KLASSE fra nye fællesmål Læsning: skelne lyde, sætte lyde/ bogstaver sammen og læse nye ord læse lette tekster uden hjælp (lix 10 15) fx Det er bedst, at du får gjort noget ved de ører, Maria. anvende relevante afkodningsstrategier (stave, dele og lydere) anvende relevante og brugbare læsemåder (forberedt læsning, højtlæsning, stillelæsning, fri selvstændig læsning og skærmlæsning) gengive indholdet af en læst eller skrevet tekst vide, at der er forskel på det talte og skrevne sprog vide, at sproget består af forskellige ordklasser udtrykke sig i billeder, lyd, tekst og drama finde informationer i forskellige medier Skrivning: skrive huskesedler, breve og beskeder, som andre kan læse skrive enkelte tekster om egne oplevelser, skrive ud fra fantasi, billeder, læste tekster i enkle fiktive genrer som historie og eventyr skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift anvende computer/børneskrive Stavning: udnytte det fonematiske princip (stave lydret) = stavetrin 2 være klar over, at der forekommer en del undtagelser fra den indlærte staveregel Aktiviteter - Klasseværelset bør være godt forsynet med et bredt udvalg af skønlitteratur, faglitteratur og andre materialer, der vækker elevernes interesse og giver dem lyst til at læse og skrive. - Det er vigtigt, at læsning/skrivning går hånd i hånd med præsentation og fremstilling af tekster, evt. børnestavning. - Ligeledes er det meget vigtigt altid at medtænke læsning i emne- og værkstedsundervisning, på samme måde som en differentieret læseudvikling er en forudsætning for det enkelte barns læse- og skriveudvikling. - Tid og ro til fordybelse. - Tidlig undervisning i faglig læsning - Træne læsestrategier. - Løbende opfølgning på det enkelte barns læseudvikling og om det næste mål for læsningen. - Udlevere lister med gode oplæsningsbøger til eleverne og forældrene. Læsevejlederen anbefaler: Fællesmaterialer: Min første læsning: arbejdsbogen, opgavebogen og læsebogen. De små frilæsningsbøger Individuelle bøger: Læs let bøger Individuelle opgavesæt: Ballonskibet Kryds og tværs Dagbogsskrivning En fælles romangennemgang

16 LÆSEPOLITIK Side 14 Evaluering I starten af maj tages den kommunale læseprøve OS120 af dansklærer. Læsevejlederen følger op på denne test. Læseudvikling: Læsemålertest gennem hele skoleåret Trin- og klasseteammøde Skole-hjem samtaler TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Læseren anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Læseren stopper op, bliver hængende i afkodningen, der kræver megen opmærksomhed læsningen går langsomt. For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist omfang, inden for egen erfaringsverden. Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og læseren går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende læsning; læsningen er endnu ikke flydende.

17 Side 15 GENERELT OM LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET Når eleverne begynder på mellemtrinnet forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker. For at sikre en progressiv læseudvikling skal elevernes fokus nu flyttes til de øvrige elementer af den interaktive læsemodel først og fremmest skal eleverne udvikle en aktiv læseindstilling. For at have en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse kræves det, at læseren har en god sprogforståelse, dvs. et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd. Læsning i 3. klasse Formål: BEVARER OG FORTSAT UDVIKLER LYSTEN TIL AT LÆSE OG SKRIVE FÅR OPLEVELSER OG TILEGNER SIG VIDEN GENNEM LÆSNING AF FORSKELLIGE GENRER STIFTER BEKENDTSKAB MED UDDRAG AF BØRNELITTERATUREN ANVENDER LÆSNING OG SKRIVNING I ALLE FAG OG PÅ TVÆRS AF FAGENE ERFARER, AT KROPSSPROG OG STEMMEFØRING ER VIGTIG I KOMMUNIKATION HENTER INSPIRATION TIL EGEN SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMULERING FRA DET, DER LÆSES, HØRES OG SES Faste tiltag Fokus på faglig læsning. Der afholdes en klassekonference i maj måned, med deltagelse af klassens dansklærer, klassens kommende dansk- og faglærere, læsevejleder, MÅL - TRINMÅL EFTER 3. KLASSE Mundtligt: lytte koncentreret til hinanden og stille relevante spørgsmål til det fortalte formulere egne synspunkter og forholde sig til andres fortælle og oplæse egne tekster reflektere over og samtale om indholdet i forskellige tekster og teksttyper beskrive billeders indhold i forbindelse med tekstlæsning Læsning: læse ukendte tekster medstigende hastighed læse for at tilegne sig viden og indsigt begynde at skelne mellem fiktion og fakta forstå en skriftlig arbejdsbeskrivelse i fx dansk eller matematikbogen læse ukendte tekster med sikkerhed i oplæsning og forståelse (lix 15-20). Læserens viden om verden, viden om tekster og læserens aktive brug af sin viden har også stor betydning for læseforståelsen. Dertil kommer evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linjerne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt. Formålet er at sikre en god brobygning mellem indskoling og mellemtrin. Læsebånd: 20 minutters Læsning hver dag i uge samt i uge Skrivning: omsætte sin egen fortælling til en skreven tekst begynde at arbejde med procesorienteret skrivning idémylder, tankekort og idéliste nuancere indholdet og sproget gennem et begyndende arbejde med sproglære bruge navneord, udsagnsord og tillægsord i korrekt bøjningsform anvende punktum korrekt, lave en overskrift og markere samtale i egne tekster kende anvendelsen af små og store bogstaver skrive en begyndende sammenhængende skrift anvende computer Stavning: udnytte det fonematiske princip lydret stavning svarende til trin 2 stave de almindeligste ord korrekt 120 ord stavelsesdele arbejde med bøjningsendelser videreudvikle lydskelneevnen

18 LÆSEPOLITIK Side 16 Aktiviteter - Læseaktiviteter, hvor man synliggør læsning i klassen. Dette kan være i form af bogorm, læsebarometer, præsentationer af læste bøger, etc. - Lærerens oplæsning (gode lyttevaner, lettere at læse oplæste, svære tekster, øger ordforrådet, giver bedre forforståelse, inspirerer til videre læsning) - Læsning af fællestekst (for klassen, makkeren.) Det giver ansvar over for hinanden, giver glæde ved at dele oplevelser). - Selvstændig læsning (øger den sproglige kompetence, automatiserer læsning og giver læselyst) - Undervisning i faglig læsning. - Bruge skolebiblioteket så meget som muligt. - Fortælleøvelser brug båndoptager læg mærke til tonen, hastigheden og pauserne. - Fortæl derefter det samme med mimik og kropssprog. - Hvordan bygger man en fortælling op, og hvordan bringer man den videre? - Find forskellige slags tekster og snak om hensigt, afsender og modtager (fx huskeseddel, fødselsdagskort, roman osv.) Evaluering EVALUERING Dansklærer tager SL 60 og ST 3 i foråret inden anden skole-hjem samtale. Læsevejleder følger op på denne test. Udnyttelse af læse- og skrivestrategier så muligheden for at arbejde sig fra lyd til skrift muliggøres. Trin- og klasseteammøder TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Læseren læser nu flydende, med god forståelse. Læseren har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med et væsentligt større omfang end tidligere. Læseren foretrækker typisk stillelæsning.

19 Side 17 Læsning i 4. klasse Faste tiltag Læsebånd: 20 minutters læsning hver dag i uge samt i uge MÅL - TRINMÅL EFTER 4. KLASSE fra nye fælles mål Formål: AT KONSOLIDERE LÆSNINGEN VED AT ELEVERNE LÆSER MEGET OG VARIEREDE TEKSTER AT SKABE LÆSERE MED EN AKTIV LÆSEINDSTILLING AT BEVARE LÆSELYSTEN Det talte sprog: -Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel Det skrevne sprog læse: - anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster - læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier - søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk - kende forskellige læseteknikker - tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad - udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt - læse alderssvarende skønog faglitteratur og digitale tekster med god forståelse 9. læse sig til danskfaglig viden - Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste - udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner - søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier - læse lette og korte norske og svenske tekster Evaluering Dansklærer tager SL 40 og ST4 på bekymringselever i maj.

20 Side 18 Læsning i 5. klasse Faste tiltag Læsebånd: 20 minutters læsning hver dag i uge samt i uge Formål: AT KONSOLIDERE LÆSNINGEN VED AT ELEVERNE LÆSER MEGET OG LÆSER VARIEREDE TEKSTER AT SKABE LÆSERE MED EN AKTIV LÆSEINDSTILLING AT BEVARE LÆSELYSTEN MÅL - TRINMÅL EFTER 5. KLASSE fra nye fælles mål Det talte sprog: - Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål Det skrevne sprog læse: - anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper - læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier - søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier - kende forskellige læseteknikker - udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad - fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form - læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse - læse sig til danskfaglig viden - læse med øget bevidsthed om meget udbytte af det læste - udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur - søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning - læse lette norske og svenske tekster MÅL FOR LÆSNING I FAGENE Matematik (fra Nye Fælles Mål) - læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk - læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer - løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål) - arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning Historie og fortælling (lokale mål) - eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype - eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion - eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen - eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi - eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat og tidslinje Evaluering Dansklærer tager kommunal test LÆS 5 i foråret. Dansklærer tager ST5 på alle elever i maj.

21 Side 19 Læsning i 6. klasse Faste tiltag Læsebånd: 20 minutters læsning hver dag i uge samt i uge Formål: AT KONSOLIDERE LÆSNINGEN VED AT ELEVERNE LÆSER MEGET OG LÆSER VARIEREDE TEKSTER AT SKABE LÆSERE MED EN AKTIV LÆSEINDSTILLING AT BEVARE LÆSELYSTEN MÅL FOR LÆSNING I DANSK FRA NYE FÆLLES MÅL Det talte sprog: - læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål Det skrevne sprog læse: - anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper - læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier - søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier - kende forskellige læseteknikker - udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad - fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form - læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse - læse sig til danskfaglig viden - læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste - udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur - søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning MÅL FOR LÆSNING I FAGENE Matematik (fra Nye Fælles Mål) - læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk - læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer - løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål) - arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning Historie og fortælling (lokale mål) - eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype - eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktionfiktion - eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen - eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat Evaluering Dansklærer tager ST6 og Læs 6 på alle elever i maj.

22 Side 20 GENERELT OM LÆSNING I UDSKOLINGEN I udskolingen øges fokus på læsning og forståelse af informerende, faglitterære tekster. Kompleksiteten i de faglige tekster fordrer, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, og der stilles dermed større krav til elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige læsemetoder og læseforståelsesstrategier. Faglig læsning defineres som det at læse for at lære. Via læsning af sagprosatekster tilegner læseren sig ny viden. Læsning af faglige tekster stiller følgende krav til elevernes læsefærdigheder: læserens faglige ordkendskab Læserens genrekendskab (kendskab til teksttyper) læserens evne til at aktivere relevant forhåndsviden om emnet og integrere ny med allerede eksisterende viden læserens evne til at drage følgeslutninger læserens metakognitive færdigheder (fx bevidsthed om læseformål og læseudbytte) læserens kendskab til særlige sproglige træk ved fagets tekster læserens evne til at følge den røde tråd i teksterne Læsning i 7. klasse Faste tiltag Læsebånd: 20 minutters læsning hver dag i uge og i uge Formål: AT KONSOLIDERE LÆSNINGEN VED AT ELEVERNE LÆSER MEGET OG LÆSER VARIEREDE TEKSTER AT SKABE LÆSERE MED EN AKTIV LÆSEINDSTILLING AT BEVARE LÆSELYSTEN MÅL FOR LÆSNING I DANSK - FRA NYE FÆLLES MÅL (9. KLASSE) Det talte sprog: - læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation Det skrevne sprog læse: - beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster - læse sprogligt udviklende tekster - bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og Fagudtryk - anvende hensigtsmæssige læseteknikker - fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form - læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert - læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet - læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste - fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur - foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning - læse norske og svenske tekster

23 Side 21 MÅL FOR LÆSNING I FAGENE Matematik (fra Nye Fælles Mål) - læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk - opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler - opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater skelne mellem definitioner og sætninger Biologi, geografi og Fysik/ kemi (fra Nye Fælles Mål) læse og forstå informationer i faglige tekster inden for fagenes terminologi - eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat Læsning i fagene generelt (lokale mål) - eleverne undervises i fagbøgernes indhold og opbygning. - eleverne skal præsenteres for og i samarbejde med læreren kunne skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende Teksttyper - eleverne skal med hjælp fra læreren kunne anvende relevante læseteknikker, læseforståelsesstrategier herunder grafiske rammer (notatteknikker) Historie og samfundsfag (lokale mål) - eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og med hjælp kunne problematisere indholdet bl.a. ved hjælp af tekstproblemløsning - eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster - eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen - eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber Evaluering Dansklærer tager kommunal test TL2 i foråret. Dansklærer tager ST7 på alle elever i maj.

24 Side 22 Læsning i 8. klasse Faste tiltag Læsebånd: 20 minutters læsning hver dag i uge FORMÅL: AT KONSOLIDERE LÆSNINGEN VED AT ELEVERNE LÆSER MEGET OG LÆSER VARIEREDE TEKSTER AT SKABE LÆSERE MED EN SELVSTÆNDIG, AKTIV LÆSEINDSTILLING AT BEVARE OG UDVIDE LÆSELYSTEN SÅLEDES AT FLERE FORSKELLIGE GENRER LÆSES MÅL FOR LÆSNING I DANSK - FRA NYE FÆLLES MÅL (9. KLASSE) Det talte sprog: - læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation Det skrevne sprog læse: - beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster - læse sprogligt udviklende tekster - bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk - anvende hensigtsmæssige læseteknikker - fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form - læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert - læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet - læse med høj bevidsthed om meget udbytte af det læste - fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur - foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning - læse norske og svenske tekster

25 Side 23 MÅL FOR LÆSNING I FAGENE Matematik (fra Nye Fælles Mål) - læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk - opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler - opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater - skelne mellem definitioner og sætninger Biologi, geografi og Fysik/ kemi (fra Nye Fælles Mål) - læse og forstå informationer i faglige tekster Historie og kristendomskundskab (lokale mål) - eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og med hjælp kunne problematisere indholdet bl.a. ved hjælp af tekstproblemløsning - eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster - eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen - eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi - eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat Læsning i fagene generelt (lokale mål) - eleverne undervises i fagbøgernes indhold og opbygning. - eleverne skal præsenteres for og i samarbejde med læreren kunne skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende teksttyper - eleverne skal med hjælp fra læreren kunne anvende relevante læseteknikker, læseforståelsesstrategier herunder grafiske rammer (notatteknikker) Evaluering Dansklærer tager ST8 på alle elever i maj.

26 Side 24 Læsning i 9. klasse Faste tiltag Læsebånd: 20 minutters læsning hver dag i uge FORMÅL: AT KONSOLIDERE LÆSNINGEN VED AT ELEVERNE LÆSER MEGET OG LÆSER VARIEREDE TEKSTER AT SKABE LÆSERE MED EN SELVSTÆNDIG, AKTIV LÆSEINDSTILLING AT BEVARE OG UDVIDE LÆSELYSTEN SÅLEDES AT FLERE FORSKELLIGE GENRER LÆSES MÅL FOR LÆSNING I DANSK - FRA NYE FÆLLES MÅL (9. KLASSE) Det talte sprog: - læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation Det skrevne sprog læse: - beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster - læse sprogligt udviklende tekster - bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk - anvende hensigtsmæssige læseteknikker - fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form - læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert - læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet - læse med høj bevidsthed om meget udbytte af det læste - fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur - foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning - læse norske og svenske tekster

27 Side 25 MÅL FOR LÆSNING I FAGENE Matematik (fra Nye Fælles Mål) - læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk - opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler - opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater - skelne mellem definitioner og sætninger Biologi, geografi og Fysik/ kemi (fra Nye Fælles Mål) - læse og forstå informationer i faglige tekster Historie og kristendomskundskab (lokale mål) - eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og med hjælp kunne problematisere indholdet bl.a. ved hjælp af tekstproblemløsning - eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster - eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen - eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi - eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat Læsning i fagene generelt (lokale mål) - eleverne undervises i fagbøgernes indhold og opbygning. - eleverne skal præsenteres for og i samarbejde med læreren kunne skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende teksttyper - eleverne skal med hjælp fra læreren kunne anvende relevante læseteknikker, læseforståelsesstrategier herunder grafiske rammer (notatteknikker) Evaluering Folkeskolens afgangsprøve

28 Side 26 Handleplaner i læsning På Landsgrav Friskole arbejder vi med handleplaner i læsning både i indskolingen, på mellemtrinnet samt i overbygningen. Handleplanen beskriver, hvordan det kan sikres, at lærerne i de implicerede boglige fag, inddrages i læsning af fagets tekster, herunder underviser i anvendelsen af de hensigtsmæssige læseforståelsesstrategier. Af handleplanen skal det fremgå: hvilke læseforståelsesstrategier de respektive fag anvender og hvornår hvorledes det fortsatte arbejde med udvikling og nuancering af elevernes ordforråd (i alle fag) tilgodeses arbejdet med handleplanerne evalueres løbende

29 Handleplan for læsning INDSKOLING Fokusområde Mål Tiltag Hvornår Ansvarlig Metakognition De tre vidensniveauer: - Hvad - Hvordan - Hvorfor Eleverne bliver strategiske læsere dvs. har kontrol og styring over egen læsning og forståelse Vidensområderne: hvad hvordan hvorfor/hvornår inddrages fx i forbindelse med dialogisk oplæsning Dagligt Bh.kl. leder/ dansk- + faglærere De fantastiske fire rollebogmærke At blive en aktiv læser! Forudsig/spåkonen Sylvia Se på titlen, teksten og billederne og prøv at forudsige hvilken slags tekst du skal læse og hvad den handler om. De fantastiske fire Spørg/Nysgerrig Per Husk at stille spørgsmål til det du læser det skal være mens du læser Husk at stille dig selv spørgsmål De fantastiske fire Opklar/Detektiven Doris En detektiv opklarer ting og finder svar. Prøv at finde svar på de spørgsmål du har stillet til teksten. Udfyld evt. ordkort fx de fire hjørner De fantastiske fire Sammenfat/opsummer/Cowboy Sam En cowboy bruger en lasso til at fange noget. Tænk over hvad du har fanget af det du læser, dvs. hvad du nu ved og har forstået Ordkendskab Dialogisk oplæsning Ordkendskabskort Udvikling af ordkendskab og ordbetydning herunder fagspecifikke ord Elevens ordforråd skal udfordres og udbygges. Kende mange ord og være i stand til at bruge dem funktionelt Der arbejdes med forskellige former for ordkendskabskort De fire hjørner m.m Ordforrådstræning Anvendes dagligt - hele året en obligatorisk del af undervisningen i alle fag Bh. kl. ledere, danskog faglærerne Grafiske rammer Med til at fastholde fokus på tekstens vigtige informationer Eleverne kan anvende et udvalg af grafiske rammer i forbindelse med de hørte/læste tekster - Handlingsbro (fiktion) - Tørresnor (fakta) - Fortællingsansigt (fiktion) - Tidslinje (beretning) - Mind-map (beskrivelse) - Proces-diagram (forklaring) Merete Brudholm 2012

30 Fokusområde Mål Tiltag Hvornår Ansvarlig At udvikle metakognitive læsere De tre vidensniveauer: 1. Deklarativ viden (hvad) 2. Procedural viden (hvordan) 3. Konditionel viden (hvorfor/hvornår) De fantastiske fire rollebogmærke Udvikling af ordkendskab/ordbetydning herunder fagspecifikke ord i de respektive fag Handleplan for læsning MELLEMTRIN Eleverne bliver strategiske læsere, dvs. de har kontrol og styring over egen læsning og forståelse. At eleverne kvalificerer brugen af læsestrategier Eleverne skal kunne anvende den multiple læseforståelsesstrategi: De fantastiske fire At blive en aktiv og strategisk læser! Kendskab til diverse ordkendskabskort giver et hurtigt overblik over væsentlige informationer om fagords betydning og funktion. - hjælpes til at strukturere viden om ordbetydning 1.Eleven skal vide hvad man skal gøre, fx hvad er et resume? 2.Eleven skal vide hvordan man skal gøre, fx hvordan laves et resume? 3.Eleven skal vide hvornår og hvorfor, fx hvorfor er det nyttigt at udarbejde et resume? Undervisning i bogmærket de fantastiske fire! - Forudsig - Spørg - Opklar - Opsummer Strategierne introduceres af dansklæreren Strategierne anvendes dagligt, når det skønnes hensigtsmæssigt Ordkortene anvendes løbende i alle fag Dansklæreren introducerer og faglærerne er med til at implementere Dansk- og faglærerne Dansk- og faglærerne dansklæreren opsamler i forbindelse med min egen ordbog Tekststrukturer: beskrivende tekststrukturer kronologiske tekststrukturer Grafiske rammer i fagene DANSK MATEMATIK NATUR/TEKNIK HISTORIE Eleverne udvikler deres kendskab til teksttypers særlige struktur. (passe til de respektive fag) Forskellige opgaver med teksttypers struktur: Fx a. indsætte manglende informationer i et flow-diagram b. Vælge en rigtig grafisk figur til teksten blandt tre mulige c. Selv udforme en grafisk figur til teksten Fortællingsansigt Fortællingskort Fortællingspyramide Tidslinje To-kolonnenotat Procesnotat V-Ø-L- strategi To-kolonnenotat Flow-diagram Træ-diagram Cirkel-diagram Tidslinje Venn-diagram De fire dører samtale- og evalueringsstrategi Merethe Brudholm 2012 Se Læseforståelse hvorfor og hvordan? 2. udg. 2011, s Dansk- og faglærerne

31 Fokusområde Mål Tiltag Hvornår Ansvarlig Læseteknikker/ læseformål De fantastiske fire sat ind i en før-under-efter læsestrategi FØR/forudsig - UNDER/spørg/opklar - EFTER/opsummér Grafiske figurer/rammer Handleplan for læsning OVERBYGNING At eleverne tilegner sig viden fra tekster bl.a. ved at de tilegner sig og kan anvende følgende læseteknikker: overblikslæsning punktlæsning skimming nærlæsning At eleverne kvalificerer brugen af de tilegnede læseteknikker samt til stadighed udvikler multiple læseforståelsesstrategie r. At eleven er en aktiv og strategisk læser Eleverne tilegner sig redskaber til at fastholde fokus på tekstens vigtigste informationer samt udvikler kendskab til teksttypers særlige struktur Dansk- og faglærere udarbejder et læsekursus i faglig læsning Eleverne anvender den udarbejdede strategiarbejdsseddel med før/ under/efter strategier, samt udvalgte grafiske rammer fx: - Mind-map (beskrivelse fx et dyr) -Venn-diagram (ens/ forskellig) -Procesnotat (en forklaring) -Tidslinje (beretning) Relevante ordkendskabskort inddrages Kursusvarighed fx tre hele dage alle timer Anvendes løbende afhængigt af fag og fagets tekster Klassens lærer-team + læsevejlederen Dansklæreren introducerer strategier m.m. og faglærerne anvender strategier m.m. funktionelt At stille eller svare på spørgsmål Eleverne bliver aktive og reflekterende læsere via forskellige typer af spørgsmål Spørgsmålshav/-træ PÅ linjerne MELLEM linjerne BAG linjerne 1.Fakta-spørgsmål -hente information: hvem, hvad, hvornår, hvor osv. Spørgsmålene kræver at eleverne lokaliserer specifikke informationer i teksten 2. Årsag/følge-spørgsmål tolke og forstå: hvorfor, hvordan, hvorledes Spørgsmålene kræver at eleverne læser og forstå faglige sammenhænge 3.Vurdering og refleksion over indhold og form: Hvad mener jeg? Hvad savner jeg? Hvad kunne være sagt på en anden måde, Hvad var vigtigst? Fortsættes på næste side

32 Handleplan for læsning OVERBYGNING (fortsat) Fokusområde Mål Tiltag Hvornår Ansvarlig Udvikling af ordkendskab herunder fagspecifikke ord i de respektive fag Eleverne hjælpes til at strukturere deres viden om ordbetydninger At kende et ordkendskabskorts fire forskellige komponenter: - En definition på begrebet - Nogle karakteristiske egenskaber ved begrebet - Nogle eksempler på begrebet fx underkategorier - En sammenligning med et begreb eller en anden ting som ordet ikke er De fire døre (evaluerings- og samtalestrategi) Tekststrukturer Lav en grafisk figur Giv teksten en ny indpakning Se Læseforståelse hvorfor og hvordan 2. udg s Eleverne udvider deres kendskab til teksttypers særlige struktur beskrivende tekststrukturer kronologiske tekststrukturer At styrke elevens bevidsthed om de centrale informationer i teksten Forskellige opgaver med teksttypers struktur: 1. Eleverne kan indsætte manglende informationer i fx et flow-diagram eller et cirkeldiagram 2) Eleverne kan vælge den rigtige grafiske figur til fagteksten blandt tre mulige 3) Eleverne kan selv udforme en grafisk figur til teksten Eleverne skal skrive tekstens indhold i en anden teksttype fx kan en historietekst skrives som en avisartikel eller som et personligt brev og en fysiktekst kan skrives som en opskrift Merete Brudholm 2012