HANDLEPLAN FOR LÆSNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HANDLEPLAN FOR LÆSNING"

Transkript

1 GRØNVANGSKOLEN HANDLEPLAN FOR LÆSNING JUNI 2013 AF HENRIETTE RASK KÆRE KOLLEGER Når eleverne forlader Grønvangskolen for at fortsætte deres videre uddannelsesforløb, skal de kunne læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse og med handling for øje eller kunne anvende kompenserende ITværktøjer Opnåelse af mål Det er vigtigt i skolens daglige praksis, at der skabes tid og rum til læsning, både i fase 1, 2 og 3 og det gælder i alle fag, hvori læsestof indgår. Tid og rum er nøglebegreber i bestræbelserne på at nå slutmålet for læsning. Man lærer at læse ved at læse meget hver dag. At blive en sikker og hurtig funktionel læser, der læser med stor forståelse og indlevelse, kræver daglig træning, hvor læsekoncentrationen ikke afbrydes af udefrakommende forstyrrelser. Læsning i alle fag skal indgå i meningsfyldte undervisningssituationer, hvor målet for læsningen er klart defineret for eleverne. Talrige undersøgelser viser desværre, at tidspunktet for hvornår nogle børn fravælger frivillig læsning indtræffer tidligere og tidligere, især for drengenes vedkommende. Derfor er en særlig indsats nødvendig for at fastholde læsning på mellemtrin og i udskoling. Handleplanen her indeholder informationer om læsning, anbefalinger og inspiration til den daglige praksis. FORMÅLET MED HANDLEPLANEN Handleplanen er en håndbog, der kan anvendes i det daglige arbejde, den skal ses som et af de værktøjer, vi bruger for at nå målet. HANDLEPLANEN INDEHOLDER: Anbefalinger til hvordan undervisningen i læsning kan varetages for hver årgang Retningslinjer for, hvordan læsning bliver en del af årsplanerne i alle boglige fag Retningslinjer for test af læsefærdigheder gennem hele skoleforløbet Procedurer for evaluering af læseundervisningen efter hvert klassetrin, således at progressionen fastholdes Varetagelse af elever med læsevanskeligheder INDHOLD OM LÆSNING 2 FASE 1 6 Læsning er alles ansvar På Grønvangskolen skal læsning være en del af alle boglige fag. Vi følger altså de Nye Fælles Mål, men stiller derudover også krav til, at lærerne i de humanistiske fag forholder sig til læsning. Det skal ikke ses som en ekstra byrde, men som en hjælp til at få det optimale ud af undervisningen. På Grønvangskolen er vi enige om, at læsning er alles ansvar, langt de fleste bruger forskellige læseforståelsesstrategier og organiseringsstrategier. Vi har rigtig gode læseresultater på Grønvangskolen, vi vil gerne gøre dem endnu bedre, sådan at vi sender vores elever videre med de bedste kvalifikationer. FASE 2 11 FASE 3 20 STRATEGIER 26 LÆSEHUSKELISTE 27 Progressionen i arbejdet med genrer årgang BEGREBSAFKLA- RING 29

2 SIDE 2 HANDLEPLAN FOR LÆSNING BETRAGTNINGER OM LÆSNING Læseforståelse - hvorfor og hvordan af Merete Brudholm ; både om læsning af skøn og faglitteratur. For mellemtrinnet og udskolingen. Vi har den på lærerbiblioteket... En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres navne og lyde, og hvis man sætter lydene sammen opstår der ord ord vi genkender fra det talte sprog. I begyndelsen hakker vi i det og går i stå, men med øvelse automatiseres færdigheden; vi mestrer færdigheden at afkode. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når vi opnår en forståelse af det, vi afkoder, kan man tale om, at vi læser. Ovenstående er en rigtig, men lidt unuanceret betragtning om, hvad læsning er. På Grønvangskolen vil vi derfor betragte det at være i besiddelse af en god læsefærdighed gennem Den interaktive læsemodel. I det efterfølgende vil vi kort gennemgå indholdet af modellen. DEN INTERAKTIVE LÆSEMODEL ILLUSTRERER ALLE DE OMRÅDER, DET ER NØDVENDIGT AT ARBEJDE MED, FOR AT OPNÅ EN GOD LÆSEFÆRDIGHED VIDEN OM VERDEN En grundbog om læsning, mest for indskolingen - den har vi også på biblioteket... Vores Viden om verden har betydning for vores udbytte af at læse en tekst. Lidt abstrakt kan man forestille sig vores viden som struktureret i skemaer. Enhver tekst kan ses som en invitation til læseren om at aktivere et skema. Ved læsning aktiveres skemaer, som hjælper læseren til at organisere det læste; og efter læsningen hjælper skemaerne læseren til at huske det læste. Hvis teksten indeholder viden, vi allerede besidder i forvejen, vil mange skemaer blive aktiveret; det vil være meget let for os at læse og forstå indholdet af teksten. Hvis alt indholdet i en tekst er nyt for os, og måske beskrevet i et sprog, vi ikke er vant til, kan vi komme i situationer, hvor næsten ingen skemaer aktiveres; i disse tilfælde får vi et meget lille udbytte af det læste. Til viden om verden hører også evnen til at kunne drage følgeslutninger (at danne inferen- ser). Et eksempel: Jonas var inviteret til Louises fødselsdag. Han spekulerede på, om han havde råd til en god bog. Han gik ind på sit værelse og rystede sparegrisen. Den gav ingen lyd fra sig. Jonas satte sig tungt ned på sin seng. Der står ingen steder i denne tekst, at Jonas ikke har råd til at købe en bog, og at det gør ham trist til mode. Det er læserens evne til at gå bag om tekstens eksplicitte udsagn, der er afgørende for udbyttet af teksten.

3 SIDE 3 VIDEN OM SPROG Elevens viden om sprog har også betydning for udbyttet ved læsning af en tekst. Ved syntaks menes tekstens opbygning. Rækkefølgen af leddene i en sætning kan varieres, og det har betydning for indholdet. Det er ikke lige meget om drengen slår pigen eller om pigen slår drengen. Det er sværere at læse tekster med lange sætninger end tekster med korte sætninger. Det er sværere at læse tekster med mange indskudte sætninger, end tekster uden indskudte sætninger. Det er sværere at læse tekster med passivkonstruktioner end tekster uden disse. Alt dette betyder ikke, at vi helt skal undgå tekster med lange sætninger, med mange indskudte sætninger eller med passivkonstruktioner; men det betyder, at vi som lærere skal være opmærksomme på disse forhold og tage højde for det i vores undervisning. Ved semantik menes tekstens indholdsmæssige betydning. Hertil hører elevernes evne til at kunne følge den røde tråd gennem en tekst (kohærens) og elevernes evne til eksempelvis at kunne gennemskue tekstbånd (kohæsion) Ved pragmatik forstås enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i. Tekster med mange lange, svære og sjældne ord er sværere at læse end tekster uden disse ord. En tekst bliver også sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng eller med en anden betydning, end det normalt er tilfældet. En søjle vil for de fleste af os være noget, vi kan se i forbindelse med en flot bygning, men for en matematiker er søjlen måske bare en del af et diagram. VIDEN OM TEKSTER Elevens viden om tekster har også betydning for den samlede læseforståelse. Det er vigtigt for læseren at kunne forudsige inden for hvilken ramme, teksten skal forstås. De fleste læsere har en forventning om, at hvis en tekst begynder med Der var engang så vil resten af teksten holde sig inden for et mønster, der er forudsigeligt. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, den vækker forventninger til, hvad der skal ske i teksten og dermed en bedre forhåndsviden. Formålet med en tekst danner grundlaget for en fornuftig opdeling i forskellige teksttyper. Fortællende skønlitterære teksters formål har Astrid Lindgren beskrevet godt således: At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i sig selv. Informerende, faglitterære tekster har som oftest til formål at informere, instruere, klassificere, overbevise, berette eller forklare. Forskellene i teksternes formål betyder også forskelle i teksternes struktur og fortælleforhold. Læserens evne til at kunne gennemskue teksttypen, har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det vil hensigtsmæssigt at anvende og dermed stor betydning for den samlede forståelse. BOGSTAV-LYD OG ORDKENDSKAB Bogstav-lyd kendskabet har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for megen energi på afkodningen, går det ud over den centrale, meningsskabende funktion. Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende hyppigt brugte ord alene ved ordets udseende. Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med et stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd. LUS er et rigtig godt redskab til at få sat ord og struktur på elevernes læseudvikling, primært i indskolingen og på mellemtrinnet - den har vi også på biblioteket...

4 SIDE 4 HANDLEPLAN FOR LÆSNING Super materiale til at få styr på læseteknikker, hastighed, notater m.m. i faglig læsning på mellemtrinnet. Vi har bogen som klassesæt på skolen... HUKOMMELSE OG METABEVIDSTHED Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type, eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om hvornår man forstår det, man læser og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der bare afkoder derudaf. Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er vi nødt til at tage højde for i vores læseundervisning. DEN DIFFERENTIEREDE LÆSE OG SKRIVEUNDERVISNING Super materiale til læseteknikker, hastighedstræning, notatteknikker m.m. - primært til udskolingen. Vi har materialet som klassesæt på skolen... Generelle betragtninger Når man spørger børn, hvad de skal lære, når de kommer i skole, vil de fleste svare, at de skal lære at læse. Et vigtigt mål for Grønvangskolen er netop at sørge for, at alle elever får mulighed for en vellykket læse/ skriveudvikling. I dag indgår læsning og skrivning i samtlige af skolens fag, i stort set alle uddannelser, på arbejdspladsen, i hjemmet og i samfundslivet. Gode læsekvalifikationer er altså et krav fra det moderne samfund. Men læsning er ikke mindst viden, oplevelser og erfaringer. Dette gælder i menneskets arbejds- og uddannelses liv, men også i fritiden. På Grønvangskolen betragter vi læsning og skrivning som ligeværdige elementer i den samlede læseudvikling. De understøtter hinanden, og begge dele skal udvikles løbende og igennem et helt skoleliv. Derfor skelner vi ikke imellem dem, og når vi i nedenstående beskrivelse skriver læsning, menes der begge dele af læseudviklingen altså både skrive- og læse udviklingen. Kompetencedifferentierede hold - hvorfor og hvordan: Vi ønsker at give alle elever udfordringer og møde eleverne, der hvor de er. Det betyder, at vi gør flg.: årgang: Har 8 dansktimer på differentierede hold årgang: Har 2 dansktimer på differentierede hold årgang er fordelt på 10 forskellige hold med udgangspunkt i LUS De øvrige årgange er fordelt på 5 hold. Dvs. at der er to ekstra lærere tilført hver årgang i to lektioner om ugen. Hvad arbejdes der med: Læseforståelse med udgangspunkt i genrer Skriveprocessen med udgangspunkt i genrer Grammatik og stavning Prøveform B Genrer, der arbejdes med: 4. årgang: Eventyr Fagtekst/fagbog 5. årgang: Gyser Biografi Opskrift 6. årgang: Novelle Reportage Læserbrev 7. årgang: Eventyr Digte 8. årgang: Artikel/reportage Novelle Læserbrev/kommentar 9. årgang: Klumme Essay Læserbrev/kommentar

5 SIDE 5 LÆSEVANSKELIGHEDER Nogle børn har større eller mindre problemer med at lære at læse. Grønvangskolen har gode erfaringer med at tilbyde en tidlig læseindsats for de børn, vi mener, vil profitere af dette årgang: Der tilbydes holdundervisning, der tager hensyn til barnets behov. 3. årgang: Der tilbydes undervisning efter VAKS til de børn, der har behov iflg. testen fra DVO årgang: Der tilbydes diverse kurser af få timers varighed. Tilrettelægges oftest som eneundervisning min. pr. gang. Den overordnede strategi for tidlig læsehjælp er en tidlig opsporing af børn med særlige behov og en hurtig, fleksibel, intensiv og kvalificeret indsats i forhold til disse børn med inddragelse af forældrene i arbejdet. Nyere forskning viser, at en tidlig indsats i det hele taget minimerer behovet for specialundervisning. Derfor prioriterer vi på Grønvangskolen en del timer på den foregribende læseog skriveundervisning. En stor del af timerne er placeret i den kompetencedifferentierede undervisning. Se mere under de enkelte årgange. Faglig læsning af Elisabeth Arnbak er delt op i en teoretisk del om læsning og læring og en praktisk del med masser af ideer til den konkrete undervisning i faglig læsning. Læsebånd Der er læsebånd i kl. hver dag fra 8.00 til Vi vil gerne skabe rum til fordybelse i læsning med det formål, at: Læseoplevelsen medfører glæde og lyst til læsning Eleven anvender læsning i - og på tværs af alle fag Vores mål er, at: Eleverne øger læsehastigheden, sådan at de uden besvær kan læse og forstå tekster Eleverne øger læseforståelsen Eleverne læser hjemme hver dag min. 15 minutter Læsekontrakter: Alle elever på Grønvangskolen skal have en læsekontrakt, hvor eleven, læreren og forældrene kan følge med i, hvor meget barnet/den unge læser. Læsekontrakten skal følges op og fornyes, så eleven hele tiden har et mål med sin læsning. Det er dansklærerens ansvar at følge op på elevernes læsekontrakter. Klassekonferencen Der afholdes hvert år en klassekonference for årgang. Klassekonferencen er et møde om elevernes læseudvikling, læsefærdighed og læseundervisning. Deltagerne ved mødet er: Dansklærer, matematiklærer, læsevejleder, afdelingsleder og evt. rep. fra SFO Kernen i klassekonferencen er den kvalificerede og den kvalificerende samtale om de pædagogiske konsekvenser af læse og skriveundervisningen, evaluering, nye mål m.v. Konferencerne gennemføres på flg. tidspunkter: årgang: Løbende opfølgning årgang: Maj 7. årgang: September 8. årgang: December 9. årgang: Oktober På 9. årgang afholdes en konference med fokus på afgangsprøverne. Se mere under 9. årgang. Forældreinddragelse For at give barnet de bedste muligheder for at lære at læse og skrive, kan elevernes forældre i samarbejde med skolen hjælpe meget. Det er rigtig godt, hvis barnet er vant til at få læst op. Jo mere højtlæsning et barn har været præsenteret for, jo større lyst har det til selv at lære at læse, og jo større forudsætninger for sprog har barnet, og dermed en god bagage til den videre læse/ skrive udvikling. Det er også vigtigt, at børnene får en viden om, at læsning og skrivning er vigtige redskaber, der gør det muligt for dem at foretage sig mange ting i deres liv. I fase 1 afholdes der læse og matematikaftener for forældre ved hvert optag, sådan at forældrene får indsigt i, hvordan vi lærer børnene at læse og hvordan de kan støtte op hjemme. Læsevejlederen kan også deltage på forældremøder på andre årgange, hvis lærerne ønsker det. På skolens hjemmeside kan forældrene hente foldere om læsning.

6 SIDE 6 HANDLEPLAN FOR LÆSNING LÆSNING ÅRGANG FASTE TILTAG ALLE BØRN På Grønvangskolen arbejder vi med en aldersintegreret rullende indskoling. Dvs. at eleverne fra 0. og 2. årgang er fordelt på 3 spor. I 8 af 12 dansktimer er eleverne på hold, der passer til deres niveau. Holddelingen sker på baggrund af LUS. De øvrige 4 dansktimer foregår på sporet og kaldes basisdansk. Der er udarbejdet en årsplan, der gælder for dansktimerne på hold. Eleverne ruller ind i skolen 3 gange om året (august, november og marts) Når børnene ruller ind i skolen er de altid på Tangloppe -holdet, hvor der især arbejdes med børnenes trivsel. Når de har gået der i en periode flyttes de til et hold, der passer til det lustrin, de er på. Eleverne placeres på hold efter lustrin. Læreren på holdet er ansvarlig for, at eleverne møder den undervisning og læring, der passer til det pågældende lustrin. Læsevejlederen har udarbejdet et katalog, hvori der er mål for de enkelte hold. FRA LUSTRIN 6 SKAL HAVE EN LÆSEKON- TRAKT ALLE SKAL LÆSE HJEMME 5 DAGE OM UGEN MIN. Evaluering Sprogvurderinger: Alle børn screenes, når de har gået i skolen 1-2 uger. Læsevejlederen står for screeningen. Der gives besked til forældrene pr. brev og telefon DVO: Alle børn screenes i slutningen af 2. klasse. Hvis eleven har færre end 14 rigtige laves der en individuel test. Eleven tilbydes VAKS, hvis eleven falder igennem på 2 eller flere delområder. LUS: Alle elever luses 3 gange om året (juni, oktober og februar) Der laves individuelle læringsmål som synliggøres i en elektronisk portefølje. Læsekontrakter: Holdlæreren er ansvarlig for at følge op på kontrakterne. Holdlæreren opmuntrer til, at eleverne læser hjemme min. Holdlæreren kontakter hjemmet, når det ikke sker. Læseprøver: Ordlæseprøve 1: 1.årgang marts Ordlæseprøve 2: 2. årgang maj National test frivillig: 2. årgang december National test obl.: 2. årgang april Hvad gør vi, hvis en elev har læsevanskeligheder: Hvis eleven ikke rykker sig gennem længere tid, tilbydes eleven et læseløft. Læseløftet gives i nogle uger 1-3 gange om ugen af min. Varighed. Læsevejlederen står for denne undervisning. 4 gange om året afholdes der danskmøder, hvor elever med særlige behov tages op. Derudover kan elever tilbydes læseløft løbende henover året. Læseløftet foregår i tæt kontakt med forældrene.

7 SIDE 7 LÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN MÅL - TRINMÅL EFTER 0. KLASSE Mundtligt: er sproglig parat til at lære at læse har et rimeligt ord - og begrebsforråd sætter pris på en god historie/ eventyr er fonologisk opmærksom AKTIVITETER Klasseværelset forsynes med mange billedbøger og andet materiale der inspirerer til at legeskrive og - læse (magnetbogstaver, papskilte, brevpapir, postkasse, postkort, huskesedler osv.) Hjemmene informeres om deres betydning for læseindlæringen, og bør opfordres til at læse / billedlæse / stimulere / samtale med Læsning: kan læse sit eget navn kan legelæse kender den korrekte læseretning kender bogstavernes navne og lyde kan høre et ords begyndelseslyd deres barn. Elever i 0. klasse kan låne bøger med hjem fra skolens bibliotek. Sproglig opmærksomhed Forslag til højtlæsningsbøger: Benny Andersen: Snøvsen Eigil og Katten i sækken Skrivning: kan skrive sit eget navn kan legeskrive til egne tegninger forstår at skrift kan bruges til noget Poul Dyrhauge: Ole og Koglefolket Ole og Fyrrefolket Astrid LindgrenPippi langstrømpe Emil fra Lønneberg Ole Lund Kirkegaard: Orla Frø-Snapper Frode og alle de andre rødder FORMÅL: AT STYRKE OG UDVIKLE ELEVERNES SPROGLIGE FÆRDIGHEDER SAMT AT GØRE ELEVERNE SPROGLIGT PARATE TIL DEN FREMTIDIGE LÆSE OG SPROGINDLÆRING ANBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER På vej til min første læsning Big Books Rim og remser Læse let bøger TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Eleven har lyst til at læse, kan i et vist omfang pjatte med ord og rim. Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning. Eleven kan legeskrive og lidt senere børnestave. Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling. Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier. Eleven kan indgå i samtale og dialog. Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd. Eleven har fået et begyndende kendskab til de 3 alfabeter. Eleven er på LUS trin 6 ved udgangen af 0. klasse. Prins Purk Se lustrinskataloget for uddybende forslag LUSTRIN: Eleven er på LUS trin 6 ved udgangen af 1. klasse

8 SIDE 8 HANDLEPLAN FOR LÆSNING FORMÅL: AT STYRKE OG UDVIKLE ELEVERNES SPROGLIGE FÆRDIGHEDER, AT GIVE ELEVERNE MULIGHED FOR AT ERFARE, AT LÆSNING OG SKRIVNING KAN GIVE OPLEVELSER OG VIDEN AT STIMULERE ELEVERNES LÆSE OG SKRIVELYST LÆSNING I 1. KLASSE MÅL FOR LÆSNING I DANSK, NYE FÆLLES MÅL Det talte sprog: 1. Udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk, 2. Læse enkle tekster op med god artikulation, 3. Lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet Det skrevne sprog - læse: 1. anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster 2. læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier 3. søge forklaring på ukendte ord 4. opnå passende læsehastighed og præcision 5. genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste 6. læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad 7. begynde at læse sig til viden i faglige tekster 8. læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste 9. udvikle begyndende læserutiner 10. finde og vælge bøger til egen læsning 11. læse lette norske og svenske sætninger TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU ELEVEN ER PÅ LUSTRIN 10 VED UDGANGEN AF 1. KLASSE Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på. Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi i søgningen efter indholdet. Eleven læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder. Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten, og korrigerer ANBEFALINGER OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS... Det talte sprog: 1) Der kan et arbejdes med begrebskort. Der kan indføres dagens ord 2) træning af oplæsning i par. Læreren læser først og eleverne gentager med fokus på artikulation og intonation. Samtal med eleverne om hvilke ord i sætninger de synes er særlige vigtige for betydningen og hvordan man ved oplæsning kan understrege det. 3) Som træning til at kunne fastholde indhold af en tekst kan eleverne arbejde med at tegne handlingen på handlingslinje Der kan arbejdes med fiktive teksters tredeling - indledning, handling, afslutning Eleverne kan opdele tekster i mindre bider med overskrifter, der siger mest muligt om indholdet. Det skrevne sprog - læse: Det er væsentligt, at eleverne læser selvstændigt i bøger, der passer til den enkeltes niveau. Som lærer skal du sikre dig, at eleven har adgang til bøger, der kan læses selvstændigt - eleven læser 96% af ordene rigtigt. Disse bøger bruges til træning. Derudover skal eleven have adgang til bøger, der fremmer elevens læseudvikling - eleven læser i disse bøger 90% af ordene rigtigt. Det er vigtigt, at eleven ikke læser disse bøger alene, da de er for svære til selvstændig læsetræning.

9 SIDE 9 LÆSNING OG SKRIVNING ER LIGE VIGTIGE HVORDAN Formmæssige: 1.Fuldførelse af sætninger, fx. sneen er nu... 2.Spørgsmål og svar, fx "...? Jeg har en kat." 3.Sætningsudvidere: Piger sover. Man kan stille et spørgsmål: Hvor sover pigen? Hvornår sover pigen? Hvorfor sover pigen? Blive til: Kl. 10 sover pigen i sin seng, fordi hun er træt. Bindeord, fuldfør sætningen med forskellige bindeord. Jeg har en cykel, og så...jeg har en cykel, men...jeg har en cykel, fordi...jeg har en cykel, selvom... Indholdsmæssige: 1.Tegn og skriv tekst til din tegning 2.Handlingsbro: Indledning, handling begynder, højdepunkt, løsning, afslutning 3.Mindmap - tankekort 4.Billedserier: Læg historien i rækkefølge, fortæl historien, skriv historien 5.Foldebøger 6.Formbøger: Bamser, dinosauerer, lastbiler mv. 7.Temabøger på en snor: Bamser, jul, køretøjer, jul m.v. Historierne lægges i den bog de passer til 8.Skriv ud fra et billede 9.Tekståbnere Funktionsmæssige: 1.Skriv huskesedler og lister 2.skriv breve 3.brug logbøger eller dagbøger til at reflektere 4.lav projektrapporter 5.skriv om en person, om din uge eller om din familie 6.skriv om en god dag 7.skriv om alt, hvad du godt kan lide 8.skriv din mening om en film, computerspil eller lign. 9.skriv om din oplevelse i svømmehallen, hos tandlægen, på legepladsen, til fødselsdagen, på stranden, i skoven osv. Vi arbejder ligeværdigt med læsning og skrivning, da vi er sikre på, at de undersøtter hinanden og ikke kan undvære hinanden. Eleverne kan skrive sig til at læse. Derfor har vi mange Tragetons ide med at eleverne skal skrive på computer (bogstavrækker, ord m.v.) bruger vi fra 0. klasse. Eleverne præsenteres for CDord Forslag til højtlæsningsbøger: Benny Andersen: Jørn Birkeholm: Snøvsen på sommerferie Snøvsen og Snøvsine Anton og Janus Da yggenykkerne stjal Rundetårn Da Yggenykkerne stjal Amalienborg Ole Lund Kirkegaard: Poul Dyrhauge: Thorbjørn Egner: Jørn Birkeholm: Charlotte Blay: Astrid Lindgren: Franz Berliner: Thorbjørn Egner: Bjarne Reuter: Lille Virgil Ole og Lærkefolket Koglekrigen Folk og røvere i Kardemomme By Skonnert Andreas Gorm Guldhorn Mio min Mio Pjalteper Musikanterne kommer til byen Kaptajn Bimse og Goggeletten

10 SIDE 10 HANDLEPLAN FOR LÆSNING LÆSNING I 2. KLASSE FORMÅL: AT ELEVEN FORTSAT HAR LYST TIL AT LÆSE OG SKRIVE AT ELEVEN KAN ANVENDE LÆSNING OG SKRIVNING I HVERDAGEN AT ELEVEN FÅR OPLEVELSEN AF, AT LÆSNING GIVER OPLEVELSER AT ELEVEN BRUGER LÆSNING TIL OPLYSNING OG INFORMATION AT BRUGE SKRIFT SOM EGENTLIGT KOMMUNIKATIONSMIDDE L MÅL - TRINMÅL FOR 2. KLASSE Læsning: skelne lyde, sætte lyde/ bogstaver sammen og læse nye ord læse lette tekster uden hjælp (lix 10 15) fx Det er bedst, at du får gjort noget ved de ører, Maria. anvende relevante afkodningsstrategier (stave, dele og lydere) anvende relevante og brugbare læsemåder (forberedt læsning, højtlæsning, stillelæsning, fri selvstændig læsning og skærmlæsning) Skrivning: at eleven kan gengive indholdet af en læst eller skrevet tekst vide, at der er forskel på det talte og skrevne sprog vide, at sproget består af forskellige ordklasser udtrykke sig i billeder, lyd, tekst og drama finde informationer i forskellige medier skrive huskesedler, breve og beskeder, som andre kan læse skrive enkelte tekster om egne oplevelser, skrive ud Stavning: fra fantasi, billeder, læste tekster i enkle fiktive genrer som historie og eventyr skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift anvende computer børneskrive udnytte det fonematiske princip (stave lydret) = stavetrin 2 være klar over, at der forekommer en del undtagelser fra den indlærte staveregel ELEVEN ER PÅ LUSTRIN 12 VED UDGANGEN AF 2. KLASSE TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Læseren anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Læseren stopper op, bliver hængende i afkodningen, der kræver megen opmærksom- hed læsningen går langsomt. For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden. Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og læseren går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende læsning; læsningen er endnu ikke flydende. Eleven er på LUS trin 12 ved udgangen af 2. klasse. AKTIVITETER Klasseværelset bør være godt forsynet med et bredt udvalg af skønlitteratur, faglitteratur og andre materialer, der vækker elevernes interesse og giver dem lyst til at læse og skrive. Det er vigtigt, at læsning/ skrivning går hånd i hånd med præsentation og fremstilling af tekster, evt. børnestavning. Ligeledes er det meget vigtigt altid at medtænke læsning i emne og værkstedsundervisning, på samme måde som en differentieret læseudvikling er en forudsætning for det enkelte barns læseog skrive udvikling. Tid og ro til fordybelse. Tidlig undervisning i faglig læsning Skønlitterært læsekursus for hele klassen. Træne læsestrategier. Løbende opfølgning på det enkelte barns læseudvikling og om det næste mål for læsningen. Udlevere lister med gode oplæsningsbøger til eleverne og forældrene.

11 SIDE 11 LÆSNING ÅRGANG KOMPETENCEDIFFERENTIERET UNDERVISNING På Grønvangskolen har vi valgt at bruge 2 af ugens dansktimer på kompetencehold. Året er opdelt i 5 perioder: 1. Grammatik og stavning 2. Læseforståelse/genrer 3. Grammatik og stavning 4. Skrivekursus/genrer 5. Grammatik og stavning Alle årgange arbejder med de samme emner, men på forskellige niveauer. Hver årgang er opdelt i 5 niveauer, hvor der er udarbejdet mål m.v. for hvert af niveauerne. Eleverne placeres på et af de 5 hold på hver årgang afhængig af deres kompetencer indenfor det, der arbejdes med. Se årsplan for kompetencedansk årgang for mere info. Findes under: Arkiv/dokumenter/fase 2/Årsplan for kompetencedansk Der arbejdes med forskellige genrer på de enkelte årgange. Se under de enkelte årgange, hvad der arbejdes med. Vi ønsker at der er progression i elevernes skrive og læseundervisning. En væsentlig faktor i læseforståelsen er genrebevidsthed. En væsentlig faktor for om en elev kan skrive er bevidsthed om genrren. Hvad gør vi, hvis en elev har læsevanskeligheder: I første omgang forsøger vi at tilgodese eleven på de kompetencebaserede hold. Eleven placeres evt. på et hold med få elever. Hvis eleven stadig har vanskeligheder kan vi tilbyde: Supplerende undervisning efter skoletid. En elev kan komme i betragtning, hvis nedenstående er opfyldt: - eleven har ikke automatiseret læsningen - eleven har store vanskeligheder i alle fag pga. Læsestandpunktet - elevens motivation og selvværd har brug for et boost GENERELT OM LÆS- NING PÅ MELLEMTRINNET Når eleverne begynder på mellemtrinnet forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker. For at sikre en progressiv læseudvikling skal elevernes fokus nu flyttes til de øvrige elementer af den interaktive læsemodel først og fremmest skal eleverne udvikle en aktiv læseindstilling. For at have en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse kræves det, at læseren har en god sprogforståelse, dvs. et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd. Læserens viden om verden, viden om tekster og læserens aktive brug af sin viden har stor betydning for læseforståelsen. Dertil kommer evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linjerne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt.

12 SIDE 12 HANDLEPLAN FOR LÆSNING LÆSNING I 3. KLASSE MÅL TRINMÅL FOR 3. KLASSETRIN FORMÅL: Mundtligt: Skrivning: Stavning: BEVARER OG FORTSAT UDVIKLER LYSTEN TIL AT LÆSE OG SKRIVE FÅR OPLEVELSER OG TILEGNER SIG VIDEN GENNEM LÆSNING AF FORSKELLIGE GENRER STIFTER BEKENDTSKAB MED UDDRAG AF BØRNELITTERATUREN ANVENDER LÆSNING OG SKRIVNING I ALLE FAG OG PÅ TVÆRS AF FAGENE ERFARER, AT KROPSSPROG OG STEMMEFØRING ER VIGTIG I KOMMUNIKATION HENTER INSPIRATION TIL EGEN SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMULERING FRA DET, DER LÆSES, HØRES OG SES lytte koncentreret til hinanden og stille relevante spørgsmål til det fortalte formulere egne synspunkter og forholde sig til andres fortælle og oplæse egne tekster reflektere over og samtale om indholdet i forskellige tekster og teksttyper beskrive billeders indhold i forbindelse med tekstlæsning Læsning: læse ukendte tekster med stigende hastighed lære at læse for at tilegne sig viden og indsigt begynde at skelne mellem fiktion og fakta omsætte sin egen fortælling til en skreven tekst begynde at arbejde med procesorienteret skrivning idémylder, tankekort og idéliste nuancere indholdet og sproget gennem et begyndende arbejde med sproglære bruge navneord, udsagnsord og tillægsord i korrekt bøjningsform anvende punktum korrekt, lave en overskrift og markere samtale i egne tekster kende anvendelsen af små og store bogstaver skrive en begyndende sammenhængende skrift anvende computer udnytte det fonematiske princip lydret stavning svarende til trin 2 stave de almindeligste ord korrekt 120 ord stavelsesdele arbejde med bøjningsendelser videreudvikle lydskelneevnen ELEVEN ER PÅ LUSTRIN 15 forstå en skriftlig arbejdsbeskrivelse i fx dansk eller matematikbogen VED UDGANGEN AF 3. KLASSE læse ukendte tekster med sikkerhed i oplæsning og forståelse (lix 15-20). KAN LÆSE BØGER MED LETTAL 21 OG LIX 9-15 TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Læseren læser nu flydende med god forståelse. Læseren har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med at væsentligt større omfang end tidligere. Læseren foretrækker typisk stillelæsning. Eleven er på LUS trin 15 ved udgangen af 3. klasse.

13 SIDE 13 LÆSNING I 3. KLASSE AKTIVITETER Læsekursus for hele klassen. Læseaktiviteter, hvor man synliggør læsning i klassen. Dette kan være i form af bogorm, læsebarometer, præsentationer af læste bøger, etc. Læsekontrakterne følges op og fornys 3 gange. Lærerens oplæsning (gode lyttevaner, lettere at læse oplæste, svære tekster, øger ordforrådet, giver bedre forforståelse, inspirerer til videre læsning) Læsning af fællestekst (for klassen, makkeren.) Det giver ansvar over for hinanden, giver glæde ved at dele oplevelser). Selvstændig læsning (øger den sproglige kompetence, automatiserer læsning og giver læselyst) Undervisning i faglig læsning. Bruge skolebiblioteket så meget som muligt. Fortælleøvelser brug båndoptager læg mærke til tonen, hastigheden og pauserne. Fortæl derefter det samme med mimik og kropssprog. Hvordan bygger man en fortælling op, og hvordan bringer man den videre? Find forskellige slags tekster og snak om hensigt, afsender og modtager: (fx huskeseddel, fødselsdagskort, roman osv.) LÆSEBÅND: LÆREREN HAR STYR PÅ, HVAD DEN ENKELTE LÆSER. SKAL PASSE TIL ELEVENS NIVEAU EVALUERING Læse staveprøver: Diverse henover året: Fastlagt fra skolen: Frivillig national test dec. (2. klasse) ST3 forår Hastighedstest Skriveraketten Portefølje Konference i forår Samtaler i teamet om den enkelte elev dec/april Forslag til højtlæsningsbøger: Jørn Birkeholm: Nu rabler det Charlotte Blay: Det farlige kolbøtteland Ilse Haugaard: Karl K. enlig søn, Karl K. under solen, Karl K. dagen lang Anette Herzog: Man ved aldrig med Emilie Astrid Lindgren: Brødrene Løvehjerte Carlo Collodi: Pinocchio Thøger Birkeland. Saftevandsmordet Gerd Rindel: Hvor roser står i flor Cecil Bødker: Jerutte fra Ræverød Bodil El Jørgensen Bodil El Jørgensen Thøger Birkelund Prinsen af Pæremosen Hekserekorden Morten

14 SIDE 14 HANDLEPLAN FOR LÆSNING FORMÅL: AT KONSOLIDERE LÆSNINGEN VED AT ELEVERNE LÆSER MEGET OG VARIEREDE TEKSTER AT SKABE LÆSERE MED EN AKTIV LÆSEINDSTILLING AT BEVARE LÆSELYSTEN ELEVEN ER PÅ LUSTRIN 16 VED UDGANGEN AF 4. KLASSE LÆSNING I 4. KLASSE MÅL FOR LÆSNING I DANSK - NYE FÆLLES MÅL Det talte sprog: 1. Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel Det skrevne sprog læse: 2. anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster 3. læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier 4. søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk 5. kende forskellige læseteknikker 6. tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad 7. udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt 8. læse alderssvarende skønog faglitteratur og digitale tekster med god forståelse 9. læse sig til danskfaglig viden 10. Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste 11. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner 12. søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier 13. læse lette og korte norske og svenske tekster ANBEFALINGER OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS... KAN LÆSE TEKSTER PÅ LIX MED EN HASTIGHED PÅ ORD I MIN. GENRER I FOKUS: EVENTYR FAGTEKST/ FAGBOG 1) En idé til, hvordan det kan gøres: hver uge får en elev til opgave at læse en kort skønlitterær tekst op for resten af klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende, og med optimal artikulation og betoning. Brug eventuelt Louis Jensens Firkantede historier; på den måde kan eleven også brillere med at fortolke teksten. 2/6) Ved afslutningen af 4. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 20-25) være ord i minuttet. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Find egnede tekster på personaleintra under arkiv, samlemapper, LUS og læsning, bøger til hastighedstræning. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For de fleste tekster er det allerede lavet. 3) En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan ses på side 28. Vælg ud, hvilke I gerne vil arbejde med på dette klassetrin. 4) på dette klassetrin kan eleverne rådføre sig med kammeraterne eller med læreren. Det vigtigste er, at eleven aktivt gør noget, når hun læser noget, hun ikke forstår. 5) En læseteknik eller læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på. Det er en besvarelse af spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse? Ved læsning af skønlitterære tekster nærlæser man. Det vil sige, at man læser hele teksten grundigt. I detaljen kan der skelnes mellem at læse på linjen, mellem linjerne og bag linjerne. Det er en rigtig god idé at træne dette i forbindelse med læsning af skønlitte- rære tekster, da det tvinger læseren til at læse aktivt. Brug kolonnenotat til arbejdet. 7) Ved afslutningen af 4. Klasse bør eleven kunne udfærdige et resumé af en læst tekst 11) Det vil være en god idé at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året, hvor meget eleven læser, og hvornår eleven læser. Her bruges læsekontrakten. Stil krav om, at der som minimum læses 20 minutter om dagen derhjemme. Læsekontrakten viser målet for, hvor mange sider eleven ønsker at læse om ugen og på et helt år. Et godt udgangspunkt vil være mindst 1500 sider i løbet af året. Der kan evt. følges op på læsekontrakten i bib.timen. Eleven er på LUS trin 16 ved udgangen af 4. klasse.

15 SIDE 15 LÆSNING I 4. KLASSE MÅL FOR LÆSNING I FAGENE Matematik (fra Nye Fælles Mål) 1. læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2. læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer 3. løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål) 1. arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning Historie og kristendomskundskab (lokale mål) 1. eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype 2. eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion 3. eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen 4. eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé og tidslinje ANBEFALING OG IDEER TIL HVORDAN MÅLENE NÅS Matematik 3) Lær eleverne at bruge procesnotater ved tekststykker. Se eksempel på: procesnotater.html Natur/teknik 1) På dette klassetrin vil det være en god idé fra begyndelsen at have fokus på nye, centrale ord og begreber. I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at lave en fagenes ordbog. Lav en mappe til hver elev, der er fyldt med en masse ikke udfyldte ordkendskabskort. Hver gang eleverne støder på nye, vigtige, centrale begreber i fagene udfyldes et ordkendskabskort. Ved årets afslutning vil eleverne have en rigtig god samling af vigtige begreber. Pas på med at bruge det for ofte, det er ret tidskrævende. Et eksempel på et ordkendskabskort kan ses på: teksttyper/ordkendskab.html I naturfaglige tekster vil der også forekomme mange sammensatte ord. Det kunne være snelavine, mudderstrømme, hjertekammer og så videre. En god huskeregels for eleverne vil være, at sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra. Et hjertekammer er altså et kammer i hjertet! Lær eleverne denne tankegang. Historie og kristendomskundskab 1) Den berettende teksttype er forholdsvis enkel i sin opbygning, og det vil være en god idé at eleverne forstår opbygningen af en berettende tekst og formålet med at læse den altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst. Lær eleverne at benytte notatteknikken tidslinje i forbindelse med læsningen af disse tekster. I begyndelsen gøres det bedst ved, at du som lærer laver tidslinjerne på tavlen, og indledningsvis måske selv finder oplysningerne i teksten, mens eleverne skriver med i deres hæfter. Gradvist kan eleverne bidrage med oplysninger til tidslinjen. Se beskrivelse af berettende tekster på: berettende.html - ved at følge et link på denne side fremgår det også, hvordan en tidslinje kan laves. 2) Især i Ind i historien er der store dele faktion. Formålet er naturligvis at gøre teksterne spændende at læse, men det er vigtigt, at eleverne fra begyndelsen lærer at forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om denne skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Lad eventuelt eleverne mundtligt uddrage det historiske indhold af faktionsteksterne. 3) Dette kan gøres ved at benytte VØL modellen. Før eleverne begynder at læse skriver de ned, hvad de ved i forvejen om emnet og hvad de ønsker at lære ved at læse teksten. Ved endt læsning skriver de ned, hvad de nu har lært. Se eksempel på VØL model på: voel.html 4) Lav en fagenes ordbog se under natur/teknik herover EVALUERING Læse staveprøver: Frivillig national test dec. (4. klasse) Obl. national test april ST4 forår Diverse henover året: Hastighedstest Portefølje Fastlagt fra skolen: Konference i forår Samtaler i teamet om den enkelte elev dec/ april Højtlæsningsbøger: Bent Haller: Griseøjet Bodil Bredsdorff: Pigen med den gule hund Knud Erik Pedersen: Esben

16 SIDE 16 HANDLEPLAN FOR LÆSNING LÆSNING I 5. KLASSE MÅL FOR LÆSNING I DANSK - FRA NYE FÆLLES MÅL FORMÅL: AT KONSOLIDERE LÆSNINGEN VED AT ELEVERNE LÆSER MEGET OG LÆSER VARIEREDE TEKSTER Det talte sprog: 1. Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål Det skrevne sprog læse: 2. anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper 3. læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier 4. søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier 5. kende forskellige læseteknikker 6. udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad 7. fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 8. læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse 9. læse sig til danskfaglig viden 10. læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste 11. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur 12. søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning 13. læse lette norske og svenske tekster AT SKABE LÆSERE MED EN AKTIV LÆSEINDSTILLING ANBEFALINGER OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS... AT BEVARE LÆSELYSTEN ELEVEN ER PÅ LUSTRIN 17 VED UDGANGEN AF 5. KLASSE KAN LÆSE TEKSTER PÅ LIX MED EN HASTIGHED PÅ ORD I MIN. Dansk 1) Da der nu er fokus på en fortolkende betoning vil det være oplagt at en elev hver uge får til opgave at læse et digt op for resten af klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende, og med optimal artikulation og fortolkende betoning. MaH har en mappe med ca. 25 digte, der tidligere er brugt til samme formål. 2/6) Ved afslutningen af 5. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 25-30) være ord i minuttet. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Spørg læsevejlederen om egnede tekster. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For de fleste tekster er det allerede lavet. 3) En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan ses på side 28. Vælg ud, hvilke strategier, I gerne vil arbejde med på dette klassetrin. 4) Fra 5. Klasse vil det være en god idé at have ordbøger i klassen. Både ordbøger til brug ved tvivl om stavning, men også en betydningsordbog eller måske hvis nogle af forældrene har et gammelt leksikon, de vil donere til klassen. Hvis der er adgang til en computer i klassen vil eleverne ligeledes kunne benytte eller lignende online opslagsværk. 5) En læseteknik eller læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på. Det er en besvarelse af spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse? Ud over at kunne nærlæse, som eleverne har lært tidligere, skal eleverne også nu lære at punktlæse og oversigtslæse. - ved punktlæsning forstås at kunne finde en bestemt oplysning i en tekst. Denne teknik kan trænes på mange måder. Tag fx en stak gratisaviser med i skole. Kig på tvprogrammerne og lad eleverne finde et bestemt program, du spørger om eller lad eleverne gøre det 2 og 2 sammen. Lad eleverne medbring de gule fagbøger hjemmefra og led efter bestemte oplysninger i dem. - ved oversigtslæsning menes at få et overblik over et materiale. Kig på forsiden, bagsiden, indholdsfortegnelse, index og så videre. Dette kan selvfølgelig godt gøres til genstand for formel indøvelse, men det fungerer måske nok bedst funktionelt i en situation, hvor eleverne har brug for at finde materialer til en bestemt opgave. Læs med findes som klassesæt på skolen, og det vil være oplagt at bruge dele af dette materiale. 7) Ved afslutningen af 5. klasse bør eleven med hjælp fra Læs med kunne udfærdige et resumé og et referat af en læst tekst. I Læs med er begge notatteknikker gennemgået. 11) Det vil være en god idé igen at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året, hvor meget eleven læser, og hvornår eleven læser. Her anvendes læsekontrakterne. Stil krav om, at der som minimum læses minutter om dagen derhjemme. Læsekontrakten angiver et mål for, hvor mange sider eleven ønsker at læse om ugen og på et helt år. Læsemængden skal som minimum være den samme som foregående år, men meget gerne øges. Dette afgøres individuelt elev for elev. Et godt udgangspunkt vil være sider i løbet af året. LÆSEBÅND: LÆREREN HAR STYR PÅ, HVAD DEN ENKELTE LÆSER. SKAL PASSE TIL ELEVENS NIVEAU

17 SIDE 17 LÆSNING I 5. KLASSE MÅL FOR LÆSNING I FAGENE Matematik (fra Nye Fælles Mål) 1. læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2. læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer 3. løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål) 1. arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning Historie og kristendomskundskab (lokale mål) 1. eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype 2. eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion 3. eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen 4. eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat og tidslinje ANBEFALING OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS EVALUERING Matematik 1) eleverne begynder nu at støde på mere og mere tekst i matematik. De kan mange begreber. Det vil være en god idé at samle de vigtige, centrale ord og begreber i en matematikordbog. Det kunne fx være i forbindelse med følgende typiske kendetegn inden for matematikkens sprog: betegnelser for processer: Addere, multiplicere betegnelser for egenskaber: buet, stump, ligesidet betegnelser for funktioner: ligninger Kendte ord bruges på en ny måde: punkt ikke en del af en dagsorden eller lignende, men et bestemt sted i et koordinatsystem søjle ikke en del af en antik bygning, men en del af et diagram skærer ikke at skære noget over, men to linjer der mødes Ordbogen kunne også indeholde en sammenfatning af hvert afsnit, eleverne kommer igennem. 3) Eleverne kan allerede nu formodentlig bruge procesnotater ved tekststykker. På 5. Klassetrin kunne en måde at øge elevernes forståelse af tekststykker på, være at lade eleverne selv lave tekststykker til hinanden. Selve procesnotatet kunne justeres, således at eleverne ikke længere skal tegne deres opga- veløsning. Natur/teknik 1) I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at fortsætte arbejdet med fagenes ordbog. Derudover vil der i mange Natur/ teknik tekster optræde taksonomier. En taksonomi er en tekst, hvor tekniske termer introduceres, defineres, beskrives og klassificeres. Et eksempel: Atomer er sammensat af tre forskellige slags partikler, nemlig protoner, elektroner og neutroner. For bedre at forstå denne sammenhæng kan læreren i en klasseundervisningssituation lave mindmaps på tavlen, for at vise sammenhængen. Det anbefales på dette klassetrin, at eleverne ikke selvstændigt skal lave mindmaps, de skal i samarbejde med hinanden og med læreren vænne sig til at strukturere erhvervet viden på denne måde. Historie og kristendomskundskab 1) Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, der har fundet sted. Notatteknikken tidslinje kan eleverne nu forsøgsvis prøve at benytte selvstændigt og individuelt i forbindelse med læsning af tekster, der egner sig til denne teknik. På dette klassetrin kan du som lærer passende introducere en alternativ notatteknik til berettende tekster, nemlig kolonnenotatet. Eleverne kender formodentlig metoden en smule fra dansk. I begyndelsen anbefales det, at du som lærer benytter metoden på tavlen, mens eleverne skriver med i deres hæfter, og ret hurtigt vil de kunne bruge metoden selvstændigt. Se eksempel på kolonnenotat på: kolonnenotater.html 2) Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om denne skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Lad eventuelt eleverne selv fortælle skriftligt om det historiske emne både ved at skrive en faktatekst og en faktionstekst. 3) Dette kan gøres ved at benytte VØL modellen. Før eleverne begynder at læse skriver de ned, hvad de ved i forvejen om emnet og hvad de ønsker at lære ved at læse teksten. Ved endt læsning skriver de ned, hvad de nu har lært. Se eksempel på VØL model på: teksttyper/voel.html Ofte vil en del af de spørgsmål, som eleverne har ønsket svar på, ikke være blevet besvaret. På dette klassetrin kan eleverne evt. begynde at finde svar andre steder, i bøger eller på internettet. 4) Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes. Læse staveprøver: Frivillig national test dec. (4. klasse) ST5 efterår/forår Diverse henover året: Hastighedstest Portefølje Fastlagt fra skolen: Konference i forår Samtaler i teamet om den enkelte elev dec/april GENRER I FOKUS: GYSER BIOGRAFI OPSKRIFT Højtlæsningsbøger: Bodil Bredsdorff: Drengen på Elmegården Bent Haller: Blåfolket Gerd Rindel: Øretævens vej

18 SIDE 18 HANDLEPLAN FOR LÆSNING FORMÅL: AT KONSOLIDERE LÆSNINGEN VED AT ELEVERNE LÆSER MEGET OG LÆSER VARIEREDE TEKSTER AT SKABE LÆSERE MED EN AKTIV LÆSEINDSTILLING AT BEVARE LÆSELYSTEN ELEVEN ER PÅ LUSTRIN 18A VED UDGANGEN AF 6. KLASSE LÆSNING I 6. KLASSE MÅL FOR LÆSNING I DANSK FRA NYE FÆLLES MÅL Det talte sprog: 1. Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål Det skrevne sprog læse: 2. anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper 3. læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier 4. søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier 5. kende forskellige læseteknikker 6. udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad 7. fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 8. læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse 9. læse sig til danskfaglig viden 10. læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste 11. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur 12. søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning ANBEFALINGER OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS... KAN LÆSE TEKSTER PÅ LIX MED EN HASTIGHED PÅ 175 ORD I MIN. GENRER I FOKUS: NOVELLE REPORTAGE LÆSERBREV Dansk 1) Målet er det samme, som for 5. Klassetrin. For at fortsætte elevernes tilvænning til og træning i at læse op for andre, kan arbejdet for eksempel fortsættes ved at lade eleverne læse tekster op, som de selv har skrevet. Det kan være i en valgfri genre, men der skal være fokus på betoningen. For at variere genren kunne det på dette klassetrin måske være gyserhistorier, eleverne læste op for hinanden. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende, og med optimal artikulation og fortolkende betoning. Selv om det ikke har ret meget med læsning at gøre kunne man også forsøge at skabe en progression i dét at fremlægge. Lad eventuelt eleverne få ansvar for at skulle tilpasse stemningen i lokalet til oplæsningen. 2/6) Ved afslutningen af 6. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 30-35) være 175 ord i minuttet, eller højere. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Spørg læsevejlederen om egnede tekster. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For de fleste tekster er det allerede lavet. For at øge fokus på, at eleverne skal tilpasse tempoet til teksten, kan samme øvelse eventuelt også laves med faglige tekster. 3) En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan ses på side 25. Vælg hvilke strategier, I gerne vil arbejde med på dette klassetrin 4) Fra 6. Klasse bør det være en automatiseret arbejdsgang, at eleverne af sig selv søger svar i ordbøger eller elektroniske medier, når de støder på ord, de ikke forstår. 5) Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres og videreudvikles. I stedet for kun at lade eleverne bruge teknikkerne i bøger, bør færdighederne også trænes på internettet generelt og på udvalgte hjemmesider. I denne sammenhæng kaldes punktlæsning nogle steder for skanning. I materialet Læs med er dette område gennemgået. Hjemmesiden Danske dyr vil være oplagt at bruge til træningen. 7) Ved afslutningen af 6. klasse bør eleven selvstændigt kunne udfærdige et resumé og et referat af en læst tekst. 11) Bliv ved med at lade eleverne skrive bøger ind i læsekontrakterne. Stil krav om, at der som minimum læses 30 minutter om dagen derhjemme. I læsekontrakten noteres det, hvor mange sider eleven ønsker at læse på et helt år. Læsemængden skal som minimum være den samme som foregående år, men meget gerne øges. Dette afgøres individuelt elev for elev. Et godt udgangspunkt vil være mindst 3000 sider i løbet af året.

19 SIDE 19 LÆSNING I 6. KLASSE MÅL FOR LÆSNING I FAGENE Matematik (fra Nye Fælles Mål) 1. læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2. læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer 3. løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål) 1. arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning Historie og kristendomskundskab (lokale mål) 1. eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype 2. eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion 3. eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen 4. eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat LOKAL PRÆCISERING OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS EVALUERING Matematik 1) Fortsæt arbejdet med ordbogen. Udover de kendetegn for typisk matematiksprog, der er omtalt på 5. Årgang, vil det på denne årgang være en god idé at fokusere på følgende yderligere kendetegn for sproget i matematik: I matematiksprog benyttes ofte bydeform. Aflæs, beregn, opgør, omregn, afmærk, indtegn Som øvelse til at tydeliggøre dette og for at alle elever forstår betydningen, kan man lade eleverne omformulere tekster til fx nutid. Det skal kun gøres i et begrænset omfang, da eleverne skal vænne sig til, at sådan er matematiksprog bare! Ideen er udelukkende at tydeliggøre for eleverne, at det ikke har en særlig betydning, at der ofte bruges bydeform. Der vil også tit forekomme det, man kalder for afpersonalisering af subjektet, hvilket betyder at sætningen gøres passiv. I slikboden sælges der både slik, is og popcorn. Popcorn sælges i bægre af to forskellige størrelser. Ved salg af popcorn i små bægre kan udgifterne udtrykkes ved ligningen Det kan forvirre nogle elever. Som ovenfor kan man i en periode omskrive disse tekster til aktiv, men i længden skal de vænne sig til passivkonstruktionerne. Formålet er at tydeliggøre for eleverne, at der ikke følger en helt ny betydning med de passive formuleringer. 3) Arbejdet med procesnotater fortsættes eventuelt ved at lade eleverne selv udforme deres egne måder at gøre det på. Natur/teknik 1) I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at fortsætte arbejdet med fagenes ordbog. I arbejdet med taksonomierne kan eleverne på dette klassetrin selv begynde at finde dem i teksterne, og de kan få til opgave selv at skulle lave mindmaps over dem. I naturfaglige tekster forekommer der også ind imellem nominaliseringer. En nominalisering er som hovedregel egentlig bare et udsagnsord (i sjældnere tilfælde et tillægsord) der laves om til et begreb et navneord. Et eksempel: Bakterier omdanner ammoniak til nitrat. Denne proces kaldes for nitrifikation. Nitrifikation er en nominalisering. De vil altid være vanskelige at have med at gøre, men de kan italesættes og det kan anbefales eleverne at prøve at tilbagedanne ordet igen til et udsagnsord. Det kan ind imellem hjælpe på forståelsen. Historie og kristendomskundskab 1) Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, der har fundet sted. I forbindelse med lektielæsning bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til de berettende tekster, enten i form af tidslinjer eller som kolonnenotater. 2) Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Fra dette klassetrin bearbejdes historien kronologisk fra istiderne og frem. Lad eventuelt eleverne finde oplysninger om en periode i flere forskellige materialer. Det kunne være et gruppearbejde, hvor alle grupper egentlig har samme opgave, men skal benytte forskellige kilder. Grupperne vil uvægerligt komme frem til divergerende oplysninger på nogle områder. Samtal om hvorfor og hvad der så er mere troværdigt end andet. 3) VØL modellen bør tilpasses på dette klassetrin. Før eleverne begynder at læse skriver de ned, hvad de ved om emnet i forvejen. I den midterste kolonne noterer eleverne, hvad de lærer af nye ting, og i den tredje kolonne noterer eleverne ned, hvad de synes om det læste forsøg at lade dem problematisere emnet. 4) Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes. Læse staveprøver: Frivillig national test dec. (4. klasse) ST5 efterår/forår Diverse henover året: Hastighedstest Portefølje Fastlagt fra skolen: Konference i forår Samtaler i teamet om den enkelte elev dec/april Højtlæsning: Kim Fupz Aakeson: Sallies historier Bodil Bredsdorff: Safran Ida Jessen: Troldtinden Lois Lowry: Det skete en sommer Jens Peder Larsen: Orions bælte Knud Erik Larsen: Under mistanke

20 SIDE 20 LÆSNING ÅRGANG KOMPETENCEDIFFERENTIERET UNDERVISNING På Grønvangskolen har vi valgt at bruge 2 af ugens dansktimer på kompetencehold. Året er opdelt i 4 perioder: 1. Grammatik og stavning 2. Læseforståelse/genrer 3. Skrivekursus/genrer 4. Prøveform B Der er udarbejdet årsplaner for kompetencehold på de enkelte årgange. Se under arikiv/dokumenter/fase 3/ dansk/årsplaner Der er lidt forskel fra årgang til årgang, men som udgangspunkt arbejdes der med de samme emner, men på forskellige niveauer. To eller tre klasser på årgangene arbejder sammen. Dvs. at to klasser, får tilført en ekstra lærer, sådan at der kan undervises på 3 hold. Der er udarbejdet mål m.v. for hvert af niveauerne. Eleverne placeres på et af holdene afhængig af deres kompetencer indenfor det, der arbejdes med. Der arbejdes med forskellige genrer på de enkelte årgange. Se under de enkelte årgange, hvad der arbejdes med. Vi ønsker at der er progression i elevernes skrive og læseundervisning. En væsentlig faktor i læseforståelsen er genrebevidsthed. En væsentlig faktor for om en elev kan skrive er bevidsthed om genren. Hvad gør vi, hvis en elev har læsevanskeligheder: I første omgang forsøger vi at tilgodese eleven på de kompetencebaserede hold. Eleven placeres evt. på et hold med få elever. Hvis eleven stadig har vanskeligheder kan vi tilbyde: Supplerende undervisning efter skoletid. En elev kan komme i betragtning, hvis nedenstående er opfyldt: - eleven har ikke automatiseret læsningen - eleven har store vanskeligheder i alle fag pga. læsestandpunktet -elevens motivation og selvværd har brug for et boost -eleven har brug for et kort kursus-forløb pga. af eks. stavevanskeligheder GENERELT OM LÆSNING I FASE 3 I udskolingen øges fokus på læsning og forståelse af informerende, faglitterære tekster. Kompleksiteten i de faglige tekster fordrer, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, og der stilles dermed større krav til elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige læsemetoder og læseforståelsesstrategier. Faglig læsning defineres som det at læse for at lære. Via læsning af sagprosatekster tilegner læseren sig ny viden. Læsning af faglige tekster stiller følgende krav til elevernes læsefærdigheder: læserens faglige ordkendskab Læserens genrekendskab (kendskab til teksttyper) læserens evne til at aktivere relevant forhåndsviden om emnet og integrere ny med allerede eksisterende viden læserens evne til at drage følgeslutninger læserens metakognitive færdigheder (fx bevidsthed om læseformål og læseudbytte) læserens kendskab til særlige sproglige træk ved fagets tekster læserens evne til at følge den røde tråd i teksterne Læserens viden om verden, viden om tekster og læserens aktive brug af sin viden har stor betydning for læseforståelsen. Dertil kommer evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linjerne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt.

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

LÆSEPOLITIK UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING

LÆSEPOLITIK UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING JUELSMINDE SKOLE 1. UDGAVE EFTERÅRET 2013 UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING KÆRE KOLLEGER Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især indenfor området faglig læsning, der er

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN HVAD ER LÆSNING? En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed,

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold Indhold Handleplan for læsning... 3 Formålet med en læsepolitik... 3 Læsning... 3 Viden om verden... 3 Viden om sprog... 4 Viden om tekster... 4 Grafem - fonem kendskab... 4 Ordkendskab... 4 Hukommelse

Læs mere

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse

Læs mere

LÆSEPOLITIK. på Landsgrav Friskole

LÆSEPOLITIK. på Landsgrav Friskole LÆSEPOLITIK på Landsgrav Friskole Forfatter: Læsevejleder Pia Hansen, Landsgrav Friskole, med hjælp fra alle på skolen. Tak til Merete Brudholm for stor hjælp. Læsepolitik Forord Indholdsfortegnelse FORORD

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,

Læs mere

HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING TOVSHØJSK OLEN

HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING TOVSHØJSK OLEN HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING TOVSHØJSK OLEN Udarbejdet af Randi Jensen og Sabah Charif Dette er en revideret plan for området, Sprog og læsning, som første gang blev udfærdiget i skoleåret 08/09. Planen

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Vejledende læsehandleplan asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd for teamet

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Handleplan for læsning. Skals Skole

Handleplan for læsning. Skals Skole Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning Gl. Hasseris skole Handleplan for læsning 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor læsepolitik s. 4 Om læsning s. 5 Den interaktive læsemodel s. 5 Viden om verden s. 6 Viden om sprog s. 6 Viden om tekster s. 6 Bogstav-lyd

Læs mere

En læseindsats. der virker!

En læseindsats. der virker! En læseindsats der virker! Program Jeg har til hensigt at snakke ret meget de næste 90 minutter. Det eneste, der kan stoppe mig, er spørgsmål fra jer. Når mange er sammen kan man godt synes, det er lidt

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl

Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl Udarbejdet i samarbejde mellem Skalmejeskolen og Skalmejegården Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk

Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk 0 Sprogvurdering Sprogscreening Skriftsproglig udvikling (Hogrefe) bogstavprøve 2 Evt. Ordblinderisikotest Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen. Eleverne lytter til oplæsning og fortalte

Læs mere

Risbjergskolen læsehandleplan

Risbjergskolen læsehandleplan Risbjergskolen læsehandleplan Læsning på Risbjergskolen På Risbjergskolen tilstræber vi at tilrettelægge læseundervisningen ud fra nedenstående læsemodel. Ehris interaktive læsemodel Modellen indeholder

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

LUS LæseUdviklingsSkema

LUS LæseUdviklingsSkema LUS LæseUdviklingsSkema Anna Trolles Skole Læseudvikling 1.-3. klasse At lære at læse er en lang proces, som aldrig stopper. Læsning og skrivning går hånd i hånd og er derfor begge en del af LUS For nogle

Læs mere

Uge Emne/ område Aktivitet, materialer og tekster Faglige mål 33-35 Det skrevne sprog, læse Materialer: Skønlitterært læsekursus

Uge Emne/ område Aktivitet, materialer og tekster Faglige mål 33-35 Det skrevne sprog, læse Materialer: Skønlitterært læsekursus Årsplan for dansk i 3.kl skoleåret 2009/2010 Uge Emne/ område Aktivitet, materialer og tekster Faglige mål 33-35 Det skrevne sprog, læse Skønlitterært læsekursus Skønlitterært læsekursus for 2.-3.klasse

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning 1 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 1. Læsning og skrivning side 5 Læsning i alle fag side 5 Forældrene i samarbejde om læsning side 6 Når det er svært at lære at læse side

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Hald Ege skole Handleplan for læsning Læsning er alle fags moder, og det er derfor vigtigt, at eleverne får udviklet deres læsefærdigheder på alle klassetrin, og derved bliver rustet til at anvende forskellige

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

1. Læsepolitik 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier en oversigt 4. Hjælp og vejledning

1. Læsepolitik 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier en oversigt 4. Hjælp og vejledning V E S T E R VA N G S KO L E N L Æ S E P O L I T I K A U G U S T 2 0 1 1 1. Læsepolitik I N D H O L D S F O R T E G N E L S E : 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 2.a Lærer: CM Fagområde/ emne

Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 2.a Lærer: CM Fagområde/ emne Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 2.a Lærer: CM Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: H.C Andersen Uge 33-38 Kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg Vide, at sprog og tekster fra gamle

Læs mere

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen:

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Mål At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Når børn begynder i skolen,

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Dansk 4. klasse. Periode Emne Mål Evaluering Uge. Eleverne skal i 33. makkerpar lave OL OL London 2012. Lytte aktivt til andre og

Dansk 4. klasse. Periode Emne Mål Evaluering Uge. Eleverne skal i 33. makkerpar lave OL OL London 2012. Lytte aktivt til andre og Årsplan 2012-13 Dorte Schmidt Dansk 4. klasse Periode Emne Mål Evaluering OL emne Udtrykke forståelse af det Eleverne skal i 33 læste mundtligt og skriftligt makkerpar lave OL OL London 2012 Lytte aktivt

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Fælles mål efter 4klasse bruge talespret i samtale, samarbejde diskussion fungere som ordstyrer i en gruppe videreudvikle ordforråd, begreber faglige udtryk fortælle, forklare, kommentere, interviewe fremlægge

Læs mere

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 SLOTSSKOLEN Indhold Forord...3 Fælles indsatsområder...5 Fælles indsatsområde 1: Udvikling af børnenes læselyst...5 Fælles indsatsområde 2: Kurser og efteruddannelse...6

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

Dansk i 2. klasse. de opnår det basalt kendskab til EDB...arbejde i et tekstbehandlingsprogram.

Dansk i 2. klasse. de opnår det basalt kendskab til EDB...arbejde i et tekstbehandlingsprogram. Dansk i 2. klasse Danskfagets overordnede formål: at eleverne oplever sproget som en kilde til personlig og kulturel identitet at eleverne får lyst til at bruge sproget alsidigt og i samspil med andre

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Fokuspunkter i 1. klasse: Hovedvægten lægges på arbejdet med læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Den enkelte elev og eleverne i fællesskab arbejder med

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...

Læs mere

Læseprofil for Ulsted Skole

Læseprofil for Ulsted Skole Læseprofil for Ulsted Skole Udarbejdet af læsevejleder, personale og ledelse på Ulsted Skole En morgen med læsning på Ulsted Skole... 3 Et balanceret læsesyn... 4 Mål for læseindsats... 6 Handleplan for

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

Animeret til læsning

Animeret til læsning Animeret til læsning - et udviklingsprojekt under Nationalt Videncenter for Læsning Hanne Pedersen, Jette Hagelskjær, Aase Holmgaard VIA University-College Hvordan kan animationsfilmens og skriftsprogets

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen

ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen Eleverne i 2. klasse har gennem det sidste halvår i 1. klasse arbejdet med ipad som arbejdsredskab i undervisningen, og de har opnået kompetence

Læs mere

Handlingsplan for læsning på Præstemarkskolen

Handlingsplan for læsning på Præstemarkskolen Handlingsplan for læsning på Præstemarkskolen RETUR TIL INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse: Indledning Præstemarkskolens grundlæggende betragtninger om læsning Læsning i indskolingen (Kærhus) Trinmål

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Læse- skrivestrategi Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune 2012 2012 Vision: At skabe bedst mulige læseresultater for alle. At skabe inklusion via læsning. Mission: At sikre at

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige

Læs mere

Handleplan for læsning Sevel Skole

Handleplan for læsning Sevel Skole 1. udgave juni 2011, Marlene Andersen, læsevejleder Hvad sker der når vi læser? Øjet følger sorte bogstavstegn på det hvide papir fra venstre til højre, igen og igen, Og væsener, natur og tanker, som en

Læs mere

! Årsplan Team Vega 2014 / 2015

! Årsplan Team Vega 2014 / 2015 Årsplan Team Vega 2014 / 2015 Sådan vil vi have det i indskolingen de øvrige underviseres mål, at jeres barn skal være glad for at gå i skole. Vores læringsmål er: Hvis man vil behandle & undervise børn

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på tale, fremlægge og optræde til morgensamling tidlig læseindlæring og udvikling af læseglæde børnestavning som redskab i den tidlige

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Idrætsvej 1 6580 Vamdrup v. læsekonsulenterne Lotte Koefoed Jensen og Majbrit Jensen 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a

Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Fagformål Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling

Læs mere

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Allerførst velkommen tilbage til jer alle efter en dejlig varm og solrig sommerferie, det er tydeligt, at børnene har nydt det, men alle

Læs mere

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. til10. klasse

Læsning og skrivning i 7. til10. klasse Læsning og skrivning i 7. til10. klasse Undervisningen i 7. til 10. klasse skal hjælpe eleverne med at blive bevidste om læsformål, læseteknik, læringsstrategier og læsehastighede, så de er klar til at

Læs mere

LÆSNING handleplan for børnehaveklasse - 3. klasse SKOLEAFDELINGEN SILKEBORG KOMMUNE

LÆSNING handleplan for børnehaveklasse - 3. klasse SKOLEAFDELINGEN SILKEBORG KOMMUNE LÆSNING handleplan for børnehaveklasse - 3. klasse SKOLEAFDELINGEN SILKEBORG KOMMUNE Handleplan for LÆSNING Redaktion: Karl Aage Baarstrøm og Jette Kolind Sats og layout: Tove Raaby Copyright: Skoleafdelingen,

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 4.-6. klasse 2014-2015.

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 4.-6. klasse 2014-2015. Kendetegn Læser meget langsomt og upræcist i alle fag med tekster. Kan afkode men bruger alle kognitive resurser herpå og opnår dermed dårlig forståelse af tekster. Vanskeligheder med at stave. Vanskeligheder

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer

Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Kære konferencedeltagere til De små læser Tak for sidst. Jeg lovede jer et udvalg af mine slides til mit oplæg Hold fast i den gode fortælling.

Læs mere

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012 Trinmål for faget dansk efter 2. klasse Det talte sprog Eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Bruge talesproget til

Læs mere