Evaluering af skolens samlede undervisning på Langsø Friskole 2014/2015
|
|
- Sidsel Krog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af skolens samlede undervisning på Langsø Friskole 2014/2015 Vores evalueringen består af flere elementer og sker løbende gennem skoleåret. Endelig evaluering af det enkelte skoleår er sket i forbindelse med skoleårets afslutning i juli og august, og justeringer og evt. nye fokuspunkter og opfølgningsplan for det følgende år igangsættes. Således er de nedenfor beskrevne punkter de områder, som tilsammen udgør vores samlede evaluering. Det væsentligste evalueringsværktøj har været samtale. Hertil er gennemført test, projekter og terminsprøver foruden den almindelige lærefeedback på elevarbejde og afleveringer. Desuden har evaluering været et fast punkt på alle lærer- og bestyrelsesmøder gennem året. Modellen for vores evaluering blev taget i brug i skoleåret 2010/2011 og den danner også grundlag for dette års evaluering. Evalueringen omfatter: 1. Eksternt tilsyn fortaget af skolens tilsynsførende. (Se rapport på hjemmesiden under menuen undervisning) 2. Efterbehandlingsmøde med tilsynsførende (se nedenfor) 3. Forældretilsyn (Se nedenfor) 4. Test, projekter og terminsprøver (Se nedenfor) 5. Bestyrelsens evaluering ud fra samtaler med lærere, leder og forældre. (Se nedenfor) 6. Forældrekredsens og lærernes evaluering gennem fælles skolemøder. (Se nedenfor) 7. Lærer/forældre/elev evaluering gennem 2 årlige møder. (Se nedenfor) 8. Elevevaluering. (Se nedenfor) 9. Lærernes evaluering. (Se nedenfor) 10. Supplerende oplysninger og opfølgning. 11. Vurdering af skolens samlede undervisning 2. Efterbehandlingsmøde med tilsynsførende Et egentligt efterbehandlingsmøde mellem skole (leder og lærere) og tilsynsførende blev ikke gennemført i skoleåret , men skoleleder og tilsynsførende evaluerede tilsynsførendes rapport, som efterfølgende blev fremlagt for både lærere og bestyrelse, samt forelagt skolens generalforsamling. I rapportens konklusion står: Efter besøg på Langsø Friskole den 9. marts og 20. marts 2015, er hovedkonklusionen, at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen. Undervisningssproget er dansk, og skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund, som det danske med frihed og folkestyre samt lighed mellem kønnene. 3. Forældretilsyn Det almindelige daglige forældretilsyn har heller ikke i dette skoleår givet anledning til samtale mellem skoleleder/lærere og forældre udover almindelige spørgsmål gående på f.eks. forældrebetaling, lektier og andre dagligdags spørgsmål. 1
2 4. Test, projekter og terminsprøver Dette skoleår var det 4. hvor vi systematisk har brugt test som et evalueringsværktøj. Dette blev bl.a. igangsat efter opfølgningsmøde med skolens tilsynsførende i skoleåret 2009/2010. Følgende test er gennemført i skoleåret 2014/15: OS64 og OS120 Ordstillelæsningsprøver Ordlæsningsprøver til vurdering af afkodning og læseforståelse ved enkeltordslæsning SL60 og SL40 Sætningslæseprøver Prøver til vurdering af mindre skolebørns læseevner og udvikling LÆS5 Materiale til undersøgelse af børns læsning og selvvurdering af egen læsefærdighed TL 1-3 Tekstlæseprøver Undersøgelse af læseforståelse, læsevaner og læseselvvurdering hos større børn og unge. Hertil deltagelse i nationale test (FNT) Testplan for Langsø Friskole Gældende for skoleåret 2014/ klasse 1. klasse 2.klasse 3.klasse 4. klasse 5. klasse 6.klasse 7.klasse 8. klasse August September Oktober November FNT FNT FNT FNT FNT FNT FNT December FNT FNT FNT FNT FNT Januar Februar Projektopgave Tegneigattagelse 0S 64 0S 120 SL 60 0S 40 LÆS 5 TL 1 TL 2 Marts MG MG MG MG MG MG MG MG MG April Maj Juni Termins- Prøve Mat, Dan FNT = Frivillige nationale test Nationalteste: Skoleåret var det tredje år med deltagelse i de nationale test. Resultaterne af disse test viser igen et fagligt niveau, der ligger omkring landsgennemsnittet. Fremadrettet vil vi ikke tillægge de fremkomne resultater så stor betydning, som vi har gjort ved de tidligere nationale test, men i stedet rette fokus mod øvelse i testformen for eleverne. Vi kan efter evaluering med eleverne konstatere, at der hos en del elever er usikkerhed om hvordan testene tages, hvilket påvirker resultaterne negativt. Samtidig har vi fulgt den mediediskussion, der også har været omkring testene, og samlet mener vi, at vi skal bruge de nationale test til først og fremmes som øvelse i testformen, da eleverne efter afgang på Langsø Friskole vil blive mødt med testene. I forhold til det faglige niveau vil vi bruge de kendte gamle papirtest som ovenfor nævnt samt elevafleveringer m.m. TL 3 Termins- Prøve Mat, Dan Projekter: Som en del af de redskaber vi gerne vil have, vores elever tilegner sig, er projektarbejdsformen en af de vigtige for os. Derfor gennemføres hvert år en projektuge for alle klasser tilpasset de forskellige alderstrin. For vores ældste gruppe gennemføres denne uge efter reglerne for 9. klasses projektopgave. 2
3 Terminsprøver: Der er i skoleåret gennemført terminsprøver i hhv. i matematik og dansk for eleverne i vores ældste gruppe. 5. Bestyrelsens evaluering ud fra samtaler med lærerne, leder og forældre Minimum en gang årligt evaluerer bestyrelsen skolens samlede tilstand herunder den samlede undervisning. Hertil har bestyrelsen mindst et månedligt møde, hvor fast punkt på dagsorden er evaluering. På baggrund af ovenstående samt konklusioner fra visionsmøde i januar 2015 hvor hele forældrekredsen var indbudt, er det besluttet, at der skal arbejdes videre med og igangsættes tiltag på følgende områder: 9. klasse. Skal/kan skolen tilbyde 9. klasse. Det er besluttet, at udbyde denne fra skoleåret aug CL-modellen Nationale test Transfer (se tilsynserklæring ) Profilfag (musik, idræt/udeliv og kreativ) Studietid Da folkeskolens reform også har en afsmittende effekt på vores skole, har vi valgt, at der for skoleåret ikke skulle inddrages nye fokuspunkter udover de nuværende. Dog vil vi også sætte fokus på at udvikle de to nye tilbud som er gældende fra 2014 nemlig: vores studietid, som alle elever fra 2. klasse nu har fået på skemaet og de tre profilfag. Disse fokuspunkter er nøje blevet diskuteret i både lærergruppen og bestyrelsen samt på skolens visions- og fremtidsværksted i januar Bestyrelsen har løbende evalueret skolens samlede undervisning og konklusionen er herunder gengivet: Denne evaluering er baseret på samtaler med både lærerne, skolens leder og tilbagemeldinger fra eleverne og forældrekredsen Bestyrelsen finder, at der arbejdes positivt med de opstillede fokuspunkter. - Specielt skal udbyttet at de nationale test overvejes hvad vil vi med dem? - Børnene har lange skoledage, derfor skal der nøje overvejes, om den afsatte tid til studietid står mål med udbyttet og omkostningerne hermed. Bestyrelsens evaluering er fortsat, at skolens samlede virke og undervisning opfylder bestyrelsens forventninger og lever op til lovgivningens krav. Leder, lærere, og alle øvrige ansatte gør dagligt en fortrinlig indsats for, at gøre skolen til et godt, trygt og lærerigt sted. 6. Forældrekredsens og lærernes evaluering gennem fælles skolemøder Mindst en gang om året inviteres alle forældre til fælles skolemøde for at blive orienteret om og drøfte skolens dagligdag og undervisning. På det første møde, som normalt ligger i aug/sep., gennemgås tanker og planer for det kommende skoleår. I disse planer indgår naturligt erfaringerne fra tidligere år, med inddragelse af forældre-, bestyrelse-, elev- og lærerevalueringer. 3
4 Lærerne opfordrer forældrene til at henvende sig, hvis det er noget de ikke forstår ikke er enige i - eller ikke er tilfredse med. 7. Lærer/forældre/elev evaluering gennem 2 årlige samtaler Alle børn og forældre kan til enhver tid henvende sig til deres barns kontaktlærer og få en snak. Herudover tilbydes alle forældre og elever 2 gange årligt en personlig uddybende samtale omkring elevens skolegang. I denne snak indgår bl.a. elevens: - generel trivsel - faglig udvikling (1.samtale alle fag 2. samtale med hovedfokus dansk, matematik og engelsk) - sociale udvikling - arbejdsindsats og udbytte Der aftales i fællesskab en plan/mål for hvilke områder eleven kan udvikle sig på. Op til disse møder har lærere og elever som regel haft en samtale om undervisningen og om hvordan, det i det hele taget går den enkelte elev. I denne samtale er begge parter på banen med deres vurdering. Der overvejes fremover kun at afholde en planlægt samtale, da vi i det daglige arbejde har og skal have tæt kontakt til forældrene. Dette gennemføres evt. fra kommende skoleår Elevernes evaluering Som et vigtigt element i den samlede evaluering indgår også elevernes holdning og udtalelser omkring undervisningen. Eleverne bliver fra starten af deres skolegang vænnet til at tage stilling til og forholde sig til deres egen undervisning, deres indsats og udbyttet heraf gennem samtaler med de involverede lærere. I de større klasser er det naturligt, at eleverne har konkret indflydelse på indholdet af undervisningen ved at komme med konkrete forslag til emner og projekter og evaluering af gennemførte forløb. Skolen har i forbindelse med undervisningsmiljøundersøgelse gennemført klassetrivselmodellen og samtaler med den enkelte elev med særlig fokus på: - Mobning - Tryghed - forhold til skolen Undersøgelsen og samtalerne har ikke givet anledning til indgreb eller ændringer i struktur, undervisning eller andet og gennem de lærermøder og de samtaler, der i skoleåret er gennemført, kan vi igen konkludere, at Langsø Friskole opfylder skolens mål om at være: - Mobbefri - Et tryg sted - Eleverne er glade for at komme i skole 4
5 9. Lærernes evaluering Som udgangspunkt har lærere og skoleleder haft møde hver mandag hvor fast punkt på dagsorden bl.a. har været evaluering. Hertil kommer større møder hvert kvartal hvor de gennemførte forløb evalueres og nye planlægges med de gjorte erfaringer. Fællesforløb evalueres samlet i lærergruppen, ligesom de enkelte lærere, som en naturlig del af undervisningen, hele tiden evaluerer og evalueres på de gennemførte undervisningsforløb i forhold til årsplaner og fagmål. Konklusioner på disse evalueringer indgår naturligt i planlægningen af nye forløb. Generelt er der på skolen et ønske om og lyst til, at videreudvikle og komme med nye ideer til undervisningen, hvilket har ført til brug af f.eks.: - Inddragelse af læringsstileteorier - Arbejde med holddeling - Mere fokus på sundhed - Morgensamlinger - Brug af elementer fra CL-modellen - Fokus på læsning 10. Supplerende oplysninger op opfølgning Undervisning på Langsø Friskole skal leve op til de formål, som er beskrevet i skolens vedtægter. Om skolens formål står bl.a.: Langsø Friskole er en levende skole, hvor det enkelte menneske dannes og udvikles i et forpligtende fællesskab med andre og hvor vi behandler hinanden med forståelse og respekt. På Langsø Friskole har vi sundhed I centrum for alle vore aktiviteter. Langsø Friskole bygger på den Grundtvig-Koldske skoletradition med fokus på livsoplysning. Det betyder at vi har den overbevisning, at indsigt og kundskab er til for menneskene ikke omvendt. Undervisning og samvær på skolen tager sit udgangspunkt i en aktiv, forpligtende og involverende dialog mellem barn og voksen og mellem børn indbyrdes. Vores undervisning sigter mod at udvikle det hele menneske. Vi opfordrer og tilskynder til nysgerrighed, lyst til at opleve og glæde ved at lære. Vi forventer at skole-hjem samarbejdet hviler på et aktivt, forpligtende og gensidigt samarbejde og engagement. På Langsø Friskole har vi plads og hjerterum til det enkelte barn og til det enkelte barns særlige forudsætninger og personlighed. Langsø Friskole er et levende sted, hvor børn, forældre og ansatte forventes at gøre en indsats for at skabe en skole, der grundlæggende er funderet i et menneskesyn, hvor alle har samme værdi og betydning. Uanset hvor i skoleforløbet barnet befinder sig, skal det opleve at være en del af et forpligtende fællesskab, hvor tillid, tolerance, medbestemmelse og demokrati er nøgleord, og hvor ansvarlighed og respekt for egne og fælles trufne beslutninger håndhæves. Hele skolens virksomhed evalueres og udvikles hele tiden i forhold til målsætningen af børn, forældre og ansatte. 5
6 Fokuspunkter i skoleåret 2014/2015 og evaluering heraf CL-modellen Nationale test Transfer (se tilsynserklæring ) Arbejdet med CL-modellen er endnu ikke en færdig og naturlig intrigeret del af undervisning og hele skolens virke. Der er endnu stor forskel på i hvor høj grad metoden bruges blandt lærerne og på de forskellige hold. Det kræver et større ansvar fra lærerne at få modellen rigtigt implementeret, men vi tror på, at modellen er en god vej frem for læring for eleverne. Vi har dog nedtonet modellen til kun at omfatte 3 metoder - Gruppedannelse ved f.eks. læsning - Bevægelse ind i undervisningen - Tegn/signal for at skabe ro Evaluering og afkodning af de resultater de nationale test giver, er stadig en udfordring for lærerne. Som tidligere skrevet skal øvelse i testformen vægtes som den vigtigste del. Vi kan stadig konstatere, at der hos nogle elever, endnu er en usikkerhed om, hvordan testene tages, hvilket påvirker resultaterne negativt. Begrebet transfer og formen herfor er ikke blevet indarbejdet gennem en ens og overordnet model. Derfor arbejdes der videre med dette som en del af det almindelige planlægningsarbejde. Fokuspunkter og opfølgning for lærerne i skoleåret 2015/2016: CL-modellen Profilfag (musik/drama, idræt/udeliv og kreativ) Studietid Læseundervisning Vi har for det kommende skoleår valgt kun at tilføje et nyt fokuspunkt, nemlig læseundervisning. Det betyder, at alle lærere skal på efteruddannelse i ALKALÆR-modellen Samtidig skal vi videreudvikle vores profilfag. Specielt skal musik/drama, som i det kommende skoleår har fået tilføjet drama, finde sin form. Faget giver udfordringer til de fysiske rammer og elevernes hjemmearbejde øvelse på de forskellige fagområder. Om undervisningen på Langsø Friskole. Enhver friskole skal ifølge Friskoleloven " give en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen". Langsø Friskole startede op med undervisning fra klasse. Vi har nu afsluttet vores 7. skoleår, og har gennem de foregående år udvidet undervisningen til også at rumme 7. og 8. klassetrin. Heraf følger også, at vores afgangsklasse er 8. klasse. Det betyder, at det ikke er muligt, at sammenligne afgangskarakterer, men med de afholdte terminsprøver og projektopgaven/årsopgaven, som gennemføres efter folkeskolens 9. klasses prøvematerialer og krav, kan vi ved vores evaluering af disse konstatere, at elevernes udbytte fagligt og karaktermæssigt ligger helt på højde med niveauet i folkeskolen. Samtidig ved vi, at eleverne har mange andre og vigtigere kompetencer med sig i rygsækken, når de forlader vores skole. Kompetencer og færdigheder, der ikke umiddelbart lader sig måle, eller som kan 6
7 gøres til genstand for statistiske sammenligninger, men som rent menneskeligt giver eleverne større livskompetencer. Disse personlige kompetencer omfatter bl.a. ansvarlighed og tillid, samt rummelighed og respekt overfor andre. Hertil og måske vigtigst mod på livet. Vi finder, at den bedste måling på niveauet, kvaliteten og det samlede udbytte af skolegangen på Langsø Friskole sker, når nu tidligere elever og forældre giver tilbagemeldinger om, at det, de har fået med sig herfra, så rigeligt, gør dem i stand til at være godt med både fagligt og socialt på deres nye skoler og ungdomsuddannelser. Undervisningens struktur Ud fra vores viden om børn og deres udvikling, er det vores pædagogiske udgangspunkt, at børn ikke nødvendigvis behøver at være samme sted m.h.t. f.eks. parathed og motivation, blot fordi de har samme alder. Derfor praktiserer vi i vid udstrækning en undervisning, som tager udgangspunkt i den enkelte elev. På den måde sikres en god dynamik, hvor hvert enkelt barn lever og udfordres ud fra aktuelt udviklingsniveau i stedet for alder. Samtidig åbnes rig mulighed for gensidig inspiration, hvor de mindre lærer af de større, og de større tager ansvar og hjælper de mindre. På den måde skabes der en sammenhæng, hvor alle kender hinanden og føler ansvar for hinanden. Eleverne var i skoleåret 2014/15 fordelt på 4 samlæste hold: Lillegruppen med elever fra 0. klasse -1. klasse. Mellemgruppen med elever fra 2. klasse - 3. klasse Storgruppen med elever fra 4. klasse - 5. klasse Udskolingsgruppen med elever fra 6. klasse - 8. klasse Da alle grupper/hold har til huse i samme bygning, er der rig mulighed for samarbejde på kryds og tværs af aldre og de enkelte hold. Det gælder både i det daglige arbejde, men også i forbindelse med projekter og temaer. Lillegruppen Overordnet målsætning for 0. klasse er, at skabe et godt fundament for skolens videre arbejde, samt gøre eleven fortrolig med skolen. At hver enkelt elev føler sig accepteret, afholdt og er tryg og glad for at komme i skole - det må være fundamentet for, at indlæring overhovedet kan finde sted. At eleven udvikler lyst til og motivation for at beskæftige sig med skolens indhold, arbejdsformer og sociale fællesskaber som del af grundlaget for deres videre skolegang. Elevernes alsidige personlige udvikling styrkes ved at give den enkelte elev de udfordringer, der udvikler dets nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære mere. Der arbejdes med sociale færdigheder som: At være gode klassekammerater At tage ansvar for sig selv (holde orden i sine ting, gå på toilettet, aflevere sedler m.m.) 7
8 Tage medansvar for fællesskabet i klassen (duksearbejde, passe på klassens ting m.m.) Udvikle en god arbejdsmoral (arbejdsro, række hånden op, tale en ad gangen, vente til det er ens tur, ikke afbryde m.m.) Tage ansvar for det sociale fællesskab i klassen (overholde aftaler, tale pænt, lytte, skelne bevidste handlinger fra uheld, at det er ok at sige fra på en pæn måde m.m.) Tage medansvar for egen læring (modtage fælles beskeder m.m.) Mellemgruppen For eleverne i Mellemgruppen er nøgleordene for arbejdet, at arbejde videre på den eksisterende viden med større fordybelse og målrettethed. Det er vigtigt, at skabe gode og trykke sociale rammer for den enkelte elev og klassen. Der arbejders specielt med: At eleverne lærer at samarbejde i større og mindre grupper. At de lærer at respektere hinanden og tør at sige fra. At de lærer deres egne og hinandens kompetencer at kende, samt tro på dem og sig selv. At de lærer at fortælle, lytte, ytre sig og deltage i samtaler på klassen. At de lærer at tage ansvar for deres handlinger, stå ved dem og rette op på dem. At de lærer at lader sig udfordre og motivere til at komme videre. At de lærer at deltage i et fællesskab hvor det skal være plads til alle. Storgruppen Fokus for eleverne i storgrupper er som i Mellemgruppen, og da kravene op igennem skoleforløbet bliver mere og mere fagspecifikke, for at kunne udmønte sig i en evt. afgangsprøve, bliver undervisningen her mere skarp på det enkelte fag. Det er et mål, at skolelivet i storgruppen bliver en langsom tilvænning til udskolingsfasen i 8. klasse og at lysten til at lære fastholdes. I storgruppen skal eleverne kunne gebærde sig i et klassemiljø, hvor der er plads til den udvikling, som den enkelte har. Eleverne skal kunne være sig selv, og turde gøre det de føler er det rigtige. De skal lære om det samfund, de er en del af, og stifte bekendtskab med vigtige begreber som: etik moral ytringsfrihed samfundsmæssige forskelligheder Social ansvarlighed: Børnene skal lære om det at blive teenager, om hvordan de som børn udvikler sig til voksne, samt hvordan deres krop ændrer sig. De skal tage ansvar for egne handlinger, overfor dem selv samt deres medmennesker. De skal stifte bekendtskab med etik og moral. De skal ud fra egne og skolens værdier, skabe et godt klassemiljø. De skal behandle hinanden og andre børn på skolen, med omsorg, tillid og respekt. De skal være bevidste om, at de som ældre elever er forbilleder for yngre elever. Udskolingsgruppen I Udskolingsgruppen rettes undervisningen bl.a. mod at kvalificere eleverne til at kunne tage Folkeskolens Afgangsprøven. Undervisning forsøges tilrettelagt så eleverne er mere studerende og selvstændige i deres skolegang og i arbejde med opgaverne ud fra hvor de fagligt og menneskeligt er. 8
9 Der arbejdes med at få gruppen til at fungere som en social enhed, hvor man tager sig af hinanden og hjælper hinanden - det at løfte i flok. Vi bestræber os på, at eleverne skal lære at være medansvarlige for egen læring, og at de skal kunne argumentere for deres meninger. Endelig bestræber vi os på, at lave "hele unge mennesker. Undervisningens indhold Fælles for undervisningen i alle grupper er, at den som udgangspunkt søges tilrettelagt således, at tilegnelsen af viden i det hele taget opleves som en sammenhængende helhed hvor formålet med undervisninger, og hvad det tilegnede stof kan bruges til, bliver tydeligt for alle elever, dette gerne gennem emner og projekter, og ikke som løsrevne informationer, der ikke har noget med hinanden at gøre. Alligevel er der selvfølgelig basale færdigheder, der bedst indlæres adskilt og individuelt. Dette gøres bl.a. gennem fagdage, faguger eller kurser i forskellige emner. Samtidig søges al undervisning tilrettelagt, så den stimulerer og udfordrer flere forskellige "intelligenser"; gerne både kreativt, musisk/praktisk og bogligt. Lejr og rejse Normalt i starten af skoleåret aug/sep., afholder vi lejrskole- og rystesammenuge med det primære formål, at de nye grupper/hold lærer hinanden at kende i de nye sammenhænge. For Udskolingsgruppen har det indtil nu været kanotur i Sverige og to gange actiontur til Tjekkiet, lejrskole i København og hertil en del endagsture til bl.a. Gøteborg i Sverige. De øvrige grupper har været på ture i nærområdet også med overnatning. Uddannelses- og erhvervspraktik Langsø Friskole indgår i Viborg Kommunes UU-vejledning. Det har i året ført til brobygningsforløb samt udarbejdelse af uddannelsesplaner. Friskolens undervisning og Nye Fælles Mål Som alle andre friskoler er vi forpligtede til at give en undervisning, der stå mål med det, der sædvanligvis kræves af undervisningen i folkeskolen. På Langsø Friskole danner " Nye forenklede Fælles Mål" for folkeskolen grundlag for indholdet i undervisningen i skolens fag. I forhold til hvornår de enkelte fag er beskrevet med start og sluttidspunkt kan vi dog have et andet tidsmæssigt forløb i nogle fag. Derfor er fagenes tilstedeværelse på de enkelte klassetrin herunder angivet i parentes. Humanistiske fag: Dansk (0.-8. klasse) Engelsk (0.-8. klasse) Tysk (5.-8. klasse) Historie (3.-8. klasse) Kristendomskundskab (1.-8. klasse) Samfundsfag (8. klasse) Naturfag: Matematik (0.-8. klasse) N/T (Fra klasse) 9
10 Videnskab. Faget indeholder biologi, geografi, fysik/kemi. (Fra klasse) Praktiske/musiske fag: Idræt (0.-8. klasse) Musik (0.-8. klasse Billedkunst (0.-4. klasse) Morgenidræt (0.-8. klasse) P-fag: Madkundskab (4.-8. klasse) Håndværk/design (4.-8. klasse) Profilfag/valgfag Musik/drama (0.-2. klasse) Idræt/udeliv (4.-.8 klasse) Håndværk/design (4.-.8 klasse) For undervisningsindhold i fagene henvises til " Nye forenklede Fælles Mål" for folkeskolen: Herudover har skolen daglig morgensamling og to gange om ugen morgenidræt, samt mindst en gang om måneden en såkaldt Langsø Samling, hvor forskellige ting kan tages op, eller hvor der kan være forskellige former for underholdning. Karakterer Da vi i 2008 startede som en skole gående til og med 6. klasse, har karakterer ikke været en naturlig den af skolens virke hverken for elever eller forældre. Den nedlagte Vammen Skole, som friskole efterfulgte, havde også 6. klasse som sluttrin, og derfor har karaktergivning ikke været en indarbejdet del af skolegangen. Der er besluttet, ud fra bl.a. vores visionsdag d. 11. jan. 2014, at der fra dette skoleår ( ) skal gives karakter fra 6. klasse. Udover den almindelige standpunktskarakter, som gives to gange i skoleåret, skal også gives en årskarakter til sommerferien sammen med en udtalelse omkring de enkelte fag. Dette gælder alle elever fra 6. klasse. Hertil gives en skoleudtalelse til vores afgangselever til sommerferien. For alle elever fra 4. klasse kan gives en karakter for årsopgaven, som laves om vinteren omkring vinterferien. Alle elever fra 6. klasse får en karakter for opgaven. 11. Vurdering af skolens samlede undervisning Ud fra ovenstående beskrivelse af evalueringskulturen, som nu er suppleret med karakterer for de ældste elever fra 6. og op, og opfølgende fokuspunkter, konkluderer vi, at den samlede undervisning på Langsø Friskole lever op til de af ministeriet overordnede fastsatte tilsynskrav: At undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. At skolen forbereder eleverne til, at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Næste evaluering af den samlede undervisning Den samlede undervisning evalueres igen i aug
Evaluering og opfølgning af skolens samlede undervisning på Langsø Friskole 2015/2016
Evaluering og opfølgning af skolens samlede undervisning på Langsø Friskole 2015/2016 Vores evalueringen består af flere elementer og sker løbende gennem skoleåret. Endelig evaluering af det enkelte skoleår
Læs mereEvaluering og opfølgning af skolens samlede undervisning på Langsø Friskole 2016/2017
Evaluering og opfølgning af skolens samlede undervisning på Langsø Friskole 2016/2017 Vores evalueringen består af flere elementer og sker løbende gennem skoleåret. Endelig evaluering af det enkelte skoleår
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning på Langsø Friskole 2013/2014
Evaluering af skolens samlede undervisning på Langsø Friskole 2013/2014 Vores evalueringen består af flere elementer og sker løbende gennem skoleåret. Endelig evaluering af det enkelte skoleår er sket
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning på Langsø Friskole 2012/2013
Evaluering af skolens samlede undervisning på Langsø Friskole 2012/2013 Vores evalueringen består af flere elementer og sker løbende gennem skoleåret. Endelig evaluering af det enkelte skoleår er sket
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning på Langsø Friskole 2010/2011
Evaluering af skolens samlede undervisning på Langsø Friskole 2010/2011 Vores evalueringen består af flere elementer og sker løbende gennem skoleåret. Endelig evaluering af det enkelte skoleår er sket
Læs mereModellen for vores evaluering blev taget i brug i skoleåret 2010/2011 og den danner også grundlag for dette års evaluering
Evaluering af skolens samlede undervisning på Langsø Friskole 2011/2012 Vores evalueringen består af flere elementer og sker løbende gennem skoleåret. Endelig evaluering af det enkelte skoleår er sket
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning
Evaluering af skolens samlede undervisning En fri grundskole skal regelmæssigt evaluere skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen I evalueringen indgår en vurdering
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereDer går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.
Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.
Læs mereML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700
Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Læs mereEVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE
EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE Al undervisning kan altid blive bedre For at skolen som samlet organisation hele tiden udvikler sig og bliver bedre, er det et grundvilkår,
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereKompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel
udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi
Læs mereIndskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse
Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,
Læs mereEvaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016
Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 Formål På Hellested Friskole og Børnehus arbejder vi løbende med evaluering. Evalueringen sker her dels som led i det enkelte barns udviklingsproces,
Læs mereDette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
Læs mereSKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole
SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ådalens Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ådalens Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 183008 Skolens navn: Ådalens Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs mereSKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12
Side 1 af 12 VELKOMMEN TIL SKOVVANGSKOLENS SFO Skovvangskolens SFO (skole-fritids-ordning) er rammen om børnenes fritidsliv på Skovvangskolen. Børnene har mulighed for et aktivt fritidsliv efter skoletid,
Læs mereEvalueringskulturen på Kværkeby Friskole
Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole På Kværkeby Friskole arbejder vi med en evalueringskultur, der giver os mulighed for at skabe de bedste rammer og det bedste læringsmiljø for vores elever. Vi ønsker
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereDer er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:
Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag
Læs mereTilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014
Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014 Af tilsynsførende Esen Hayaloglu Baggrund for tilsyn Vejle d. 10. april 2014 Jeg, Esen Hayaloglu, har fået fornøjelsen af at føre tilsyn med Vejle Privatskole
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Stenløse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Stenløse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 235006 Skolens navn: Stenløse Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karsten
Læs mereFigur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber
Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mere10. KlasseCentret. Dronninglund 2016-17. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!
10. KlasseCentret Dronninglund 2016-17 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KLASSE - DIT VALG! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund
Læs mereBekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler
BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereDette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn.
Forældretilsyn 2014 Guldbæk Friskole Det fremgår af Guldbæk Friskoles retningslinier vedrørende tilsyn og friskolelovens 9, stk. 1, at: " Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen)
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Filskov Friskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Filskov Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280388 Skolens navn: Filskov Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Viborg Private Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Viborg Private Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 791014 Skolens navn: Viborg Private Realskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende
Læs mereKompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel
Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed udvikling trivsel KOMPASSET projekter Vi kvalificerer til fremtiden På Vestre Skole ønsker vi at kvalificere vores elever bedst muligt til det samfund, de
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereVision og målsætning LÆRING:
LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag
Læs mereSamarbejde Forståelse Værdier Kompetence
Udvikling- og Uddannelsesprogram Second Sight System Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Mål med uddannelsesforløbet side 3 Vision Styrker Mål Procesforløb side
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Udefriskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Udefriskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 665024 Skolens navn: Udefriskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Anders Langskov 2. Angivelse
Læs mereTilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød
Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Tandslet Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Tandslet Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 535007 Skolens navn: Tandslet Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereVejledning til individuelle undervisningsplaner
Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav
Læs mereSkolens dagligdag. Skolens dagligdag er opbygget på følgende måde:
Forældretilsyn Guldbæk Friskole Det fremgår af Guldbæk Friskoles retningslinier vedrørende tilsyn og friskolelovens 9, stk. 1, at: " Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen)
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereSelvevaluering på (skolens navn)
Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Odense Friskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Odense Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 461044 Skolens navn: Odense Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Hejin Andreasen 2. Angivelse
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Atheneskolen: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Atheneskolen: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 159040 Skolens navn: Atheneskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer for tilsynsbesøg
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Romalt Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Romalt Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280405 Skolens navn: Romalt Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Jens Chr. Pedersen
Læs mereTilsyn med privatskoler
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og ungeforvaltningen Område Nørrebro Griffeldtsgade 44, opg. 2, 2. Sal 2200 København N Tilsyn med privatskoler 1. Oplysninger om skolen A. Skolens navn og adresse: Iqra Privatskole
Læs mereSelam Friskole. Fagplan for 0. klasse
Selam Friskole Fagplan for 0. klasse Formål Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereVirksomhedsplan for 2014
Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Parkskolen: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Parkskolen: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 657036 Skolens navn: Parkskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer for tilsynsbesøg
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Elise Smiths Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Elise Smiths Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 751058 Skolens navn: Elise Smiths Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ringe Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ringe Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 473013 Skolens navn: Ringe Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereFåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00. Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60. vestermarkskolen@svendborg.
Fåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00 Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60 vestermarkskolen@svendborg.dk www.vester-markskolen.dk Vestermarkskolen Vestermarkskolen
Læs mereTilsynserklæring. Certificeret privatskoletilsyn Gråspurvevej 67, 03, 03. L0tL32. Tilsynsførende. Beskrivelse af skolen. Skolen.
Certificeret privatskoletilsyn Gråspurvevej 67, 03, 03 Nick Stær Anderien Mail: nicksandersen@yahoo.dk Tlf: 50 43 4676 Tilsynserklæring Skolen Skolens navn Skolekode Nørrebro Lilleskole L0tL32 Skolens
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014
Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgrundlag og Horsens Kommunes børnepolitik - Sammenhængende børnepolitik
Læs mereDavidskolen. Periode:
Davidskolen Samtale- og evalueringsark 7.- 9. klasse Navn: Klasse: Periode: Indhold: Side 2 Side 3 Side 4 Din egen og lærernes vurdering af din personlige indstilling Faglige vurdering, fraværsdage og
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Uhre Friskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Uhre Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 653006 Skolens navn: Uhre Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer for
Læs mereAl-Salahiyah Skolen. Formål
Formål 1/11 Skolens formål er at udøve skolevirksomhed på følgende grundlag: give undervisning på 0. 10. klassetrin, som står mål med, kravene i folkeskolen. i samarbejde med forældre og bestyrelse at
Læs mereEvalueringskulturen på Højbo Friskole
Evalueringskulturen på Højbo Friskole Når vi anvender ordet evalueringskultur, er det fordi, vi betragter hvad evaluering kan gøre for undervisningen i et fremadrettet perspektiv. Udover at diagnosticere
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Langsø Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Langsø Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 791027 Skolens navn: Langsø Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karin Hyldebrandt
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Lødderup Friskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Lødderup Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 773032 Skolens navn: Lødderup Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer
Læs mereTilsynserklæring for 2019 for
Tilsynserklæring for 2019 for 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280461 Skolens navn: Skelbæk Friskole 1. Navn på den eller de tilsynsførende Lisbet Lentz 2. Angivelse af datoer for tilsynsbesøget
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mereKapitel 1 Kapitel 1.a 1.h. Skolens profil.
Kapitel 1 Kapitel 1.a 1.h. Skolens profil. Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Skolens værdigrundlag / formål / profil beskrives. Rungsted private Realskoles primære opgave er at skabe
Læs mereIndskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Roskilde Private Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Roskilde Private Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 265018 Skolens navn: Roskilde Private Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2.
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mere