Mari-Ann Togsverd

Transkript

1 Hvidbog om folkeskolereform på Engdalskolen vol.2 Fra Wikipedia: En hvidbog er en art rapport udgivet af en regering med det formål at oplyse parlament eller den omkring et givent emne eller sag. Begrebet står i sætning til grønbog som har til formål at rejse debat om et givent emne eller sag. En hvidbog benyttes også af heder, ofte med det engelske udtryk White Paper. Mari-Ann Togsverd

2 Vision for Engdalskolen i en ny kontekst Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Målene er, - at Engdalskolen udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan - at Engdalskolen mindsker betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater - at tilliden til og trivslen på Engdalskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Missionen er - at skabe et overskueligt læringsmiljø, hvor børn og unge trives og udvikler sig, et miljø som er kendetegnet ved helhed, sammenhæng og variation i den samlede skoledag fra kl til kl at pleje og udvikle den sociale kapital medarbejdere samt medarbejdere og ledelse imellem i et arbejdsmiljø, der er kendetegnet ved tillid, retfærdighed, dialog og vilje til at arbejde og lære sammen i kollegiale og professionelle fællesskaber. Nyt ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget kan læses i sin helhed på skolens hjemmeside. Som visionen angiver, vil vi med et nyt ledelsesgrundlag styrke den pædagogiske ledelse samt personaleledelsen. Centrale felter er elevernes læring og trivsel, medarbejdernes professionelle fællesskaber og medarbejdernes trivsel. Til understøttelse af ledelsesgrundlaget er der med virkning fra den 1. maj 2015 indført en ny ledelsesstruktur. Således er ledelsesteamet blevet udvidet med en pædagogisk leder. Ledelsesteamet tæller fra den 1. august 2015, skoleleder, viceskoleleder og pædagogisk leder klassetrin, pædagogisk leder klassetrin, SFOleder klassetrin og administrativ leder. Skoledagens organisering Med undtagelse af elevpauserne op til fjerde modul fastholder vi den kendte modulstruktur med dobbeltlektioner før elevpause. Og vi fastholder de kendte ringetider på samme tid for alle, fordi den enkelte underviser fortsat skal have adgang til at undervise elever i hele skoleforløbet under hensyntagen til den enkelte undervisers faglige kompetencer. Variation i skoledagen skal således finde sted inden for den kendte struktur. 2

3 SFO i en ny kontekst SFO holder åbent i tidsrummene kl og kl Mål og indhold for SFO-tiden er under revurdering indtil udgangen af Dette fordi åbningstiden i SFO er blevet kortere efter indførelse af folkeskolereformen. Lektionsfordelingsplan for fagdelt undervisning og understøttende undervisning. Se bilag Lektionsfordelingsplan. Lektionsfordelingsplanen er udarbejdet på baggrund af folkeskolelovens krav, ligesom den er godkendt af skolebestyrelsen. Tolærerordning Vi vil bevare tolærerordningen på klassetrin, i faget håndværk og design. Dette dels for at skabe mulighed for holddannelse inden for den enkelte klasse og på tværs af årgangen og dels for at skabe mulighed for, at undervisningspersonalet i ordningen kan dele praksisviden og praksiserfaring til gavn for udvikling af undervisningsarbejdet i klassen. Tolærerordningen håndværk og design har til formål at hjælpe undervisningen godt i gang. Muligheden for holddannelse, variation i undervisningsdagen og gensidig professionel sparring skal understøtte elevernes faglige, sociale, personlige og kulturelle udvikling. I tolærerordningen takseres undervisningen som understøttende undervisning for den ene lærer i ordningen og som fagopdelt undervisning for den anden lærer i ordningen. Sidstnævnte har det primære ansvar for undervisningstilrettelæggelsen. Den differentierede takstfastsættelse er en forudsætning for at bevare ordningen. Tovoksenordning klassetrin Klassepædagog fra SFO er til stede i undervisningen i 8 lektioner pr. uge på årgang. Årgangspædagog fra SFO er til stede undervisningen i lektioner pr. uge på 3. årgang og 4 6 lektioner pr. uge på 4. årgang. Tovoksenordningen skal dels skabe mulighed for holddannelse inden for den enkelte klasse og på tværs af årgangen, ligesom den skal skabe mulighed for, at undervisningspersonalet i ordningen kan dele praksisviden og praksiserfaring til gavn for udvikling af undervisnings- og trivselsarbejdet i klassen. Muligheden for holddannelse, variation i undervisningsdagen og gensidig professionel sparring skal understøtte elevernes faglige, sociale, personlige og kulturelle udvikling. SFO sørger for vikardækning ved klassepædagogens fravær i tovoksenordningen. 3

4 Klasselærerordning Skolen arbejder med mere fleksible rammer om klasselærerfunktionen. Hver klasse skal forsat have en klasselærer. Opgaven som klasselærer kan varetages af en lærer eller uddelegeres til flere af klassens lærere eller til pædagoger, der er tilknyttet klassen, så der sker en koordination i relation til undervisningen og den samlede faglige og sociale udvikling for klassen og den enkelte elev, og så de særlige opgaver med at få klassen som fællesskab til at fungere varetages i et samarbejde med eleverne. Fordelingen af klasselærerarbejdet til en eller flere foretages i forbindelse med arbejdsfordelingen. Organisering af den fagopdelte undervisning Så vidt muligt parallellægges dansk- og matematikundervisningen i elevskemaet, hvis man i årgangsteamet ønsker denne mulighed. Dette fordi en parallellægning af dansk- og matematikundervisningen befordrer mulighed for holddannelse på tværs af årgangen, og fordi det befordrer øget fagsamarbejde mellem årgangens lærere. Undervisningen i håndværk og design Undervisningen i faget håndværk og design gennemføres fra august Undervisningen foregår i nyindrettet læringsmiljø for faget. Understøttende undervisning Fra undervisningsministeriet: Understøttende undervisning ligger ud over undervisning i fagene. Tiden til understøttende undervisning skal bruges til at supplere og understøtte undervisning i fagene. Den understøttende undervisning kan anvendes bredt. Den kan have både et direkte fagrelateret indhold, som eksempelvis de obligatoriske emner, og et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Dette kan eksempelvis være indsatser i forhold til at styrke klassefælleskabet, besøg på ungdomsuddannelser og meget mere. En del af den understøttende undervisning læses i udgangspunktet af pædagoger. Det samlede pædagogiske personales kompetencer bringes således i spil med henblik på at skabe en varieret skoledag, hvor kendskabet til de voksne tillægges stor betydning, og hvor der er blik for elevernes alsidige faglige, sociale, personlige og kulturelle udvikling. Ansvaret for den understøttende undervisning ligger hos den medarbejder, der har undervisningsopgaven. Se bilag Understøttende undervisning fra Undervisningsministeriet på hjemmesiden og i Arkiv på Intra. 4

5 Se bilag Princip for den understøttende undervisning vedtaget i skolebestyrelsen marts Lektiehjælp og faglig fordybelse. Se også særskilt brev til forældrene om lektiehjælp og faglig fordybelse. Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse placeres sidst på undervisningsdagen, fordi tilbuddet indtil videre er valgfrit for eleverne. Hvis elever fravælger tilbuddet, vil der således være mulighed for at gå hjem eller at gå i SFO, for de børn, som er tilmeldt SFO. Skolebestyrelsen har formuleret Princip for lektiehjælp og faglig fordybelse. I de ældste klasser tilstræber vi i at parallellægge lektiehjælp og faglig fordybelse med henblik på at tilbyde lektiehjælp med forskellige faglige lærerkompetencer. Bevægelse og motorik Fra Undervisningsministeriet: Motion og bevægelse styrker motivation, læring og sundhed. Som en fast del af skoledagen skal fysisk aktivitet være med til at skabe bedre trivsel og læring. Med gennemsnitlig 45 minutters bevægelse dagligt gør den nye folkeskolereform fysisk aktivitet til en vigtig del af den længere skoledag. Eleverne vil opleve øget fokus på det fysiske i en bredere forstand end flere idrætstimer. Tanken er, at aktiviteterne også skal indgå som en del af den faglige undervisning. Dermed er der både fokus på sundhedsfremme med længerevarende aktiviteter med høj puls og intensitet og på de mindre intensive aktiviteter, som en del af fagundervisningen. Ved at få bevægelse ind som en naturlig del af undervisningen øger man både elevernes læringsparathed og motivation. Bevægelsesaktiviteterne lægges som udgangspunkt i understøttende undervisning. Opgaven med at tilrettelægge de gennemsnitligt 45 minutters bevægelse i dagligdagen ligger i fælles mødebånd for lærere og SFO-ansatte, i årgangsteam og i fagteam. Børn og Unge i Aarhus Kommune har udarbejdet et inspirationsmateriale, som kan understøtte arbejdet med fysisk aktivitet på nye måder. Se bilag på hjemmeside og i Arkiv på Intra. Fem minutter mere til spisning og udvidet åbningstid i Mælkebøtten. Med indførelsen af en længere skoledag for eleverne er spisepausen op til 12- frikvarteret blevet udvidet med 5 minutter. Ligeledes holder Mælkebøtten skolens bod åbent i skoledagens tredje pause. Formålet er at give eleverne mere energi til læring i løbet af den længere skoledag. For årgangs vedkommende tilbyder Fritidsklubben, på forsøgsbasis, at lade eleverne tilbringe 12-pausen i klubben efter spisepausen på tre af 5

6 ugens dage. Eleverne på 7. klassetrin er velkomne i Motor i 12-pausen på to af ugens dage. Fælles indsatser for skole og klub. Huset Engdalsvej og Motoren holder åbent for eleverne på klassetrin efter følgende plan: årgang: Mandag, tirsdag og onsdag i 12-pausen med to pædagogiske medarbejdere årgang: Torsdag og fredag i 12-pausen med en pædagogisk medarbejder. Der holdes åbent i den store elevpause fra kl Formål At der foregår sunde aktiviteter i elevpauser, både voksenstyrede og selvorganiserede. At børn og unge oplever et break fra skolens organiserede læringsrum. At konfliktniveauet blandt børn og unge mindskes og konflikter løses, så de ikke fylder for den enkelte i undervisningstiden. At udsatte børn og unge profiterer af, at de har mulighed for at være i klubben under med voksen støtte og guidning. Bemærkninger vedrørende opgaven Tilbuddet der er målrettet ALLE børn og unge fra de respektive årgange, de er derfor ALLE velkomne til at bruge Klubben/MOTOR i tidsrummet. På området omkring huset og især haven, forpligter klubbens personale sig til at holde opsyn med de børn/unge der opholder sig der. Opstår der konflikter, som ikke er blevet løst inden frikvarteret er slut, er klubpersonalet forpligtet til at orientere de lærere, som skal have eleverne i den efterfølgende lektion. Fælles indsatser for skole, ungdomsskole, Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelser. Blandt aktiviteterne kan nævnes: 1) Lærersamarbejdet i Aarhus Vest, som er et netværk bestående af repræsentanter fra grundskole, ungdomsskole og ungdomsuddannelser. Samarbejdet har til formål at: - hjælpe elever til bedre at kunne vælge, hvilken uddannelsesvej de skal gå efter grundskoletiden. - styrke folkeskolelæreres kendskab til uddannelserne, idet lærerne i højere grad skal indgå i samarbejdet om vejledning af eleverne. - Blandt samarbejdsprojekterne er: Faggruppesamarbejde på tværs af grundskole og ungdomsuddannelse, lærerinformationsmøder og uddannelsessnusere for elever i udskolingen. 6

7 2) Udskolingsnetværk - Baggrunden for tiltaget er Byrådets beslutning i medfør af 95 pct. handlingsplanen om at etablere 3 samarbejdsfora for ledere i Aarhus Nord, Vest og Syd. Byrådet har, som opfølgning på kvalitetsafrapporteringen besluttet, at disse netværk skal suppleres med et tværfagligt netværk for de medarbejdere, som til dagligt arbejder med de årige. - Formålet med netværksdannelsen er at bidrage til tværfaglig og bydækkende videndeling og kvalitetsudvikling, som understøtter folkeskolereformen. Det skal ske ved at fremme tværgående samarbejdsrelationer og løbende udvikling både i forhold til daglig drift og udvikling af nye indsatser. Skoler og FU deltager i netværksdannelsen. Formålet med samarbejdsindsatserne er dels at understøtte de unge i målrettede valg af ungdomsuddannelser og dels i at gennemføre de ungdomsuddannelser, de vælger. Værdier for samarbejdet mellem ledelse og tillidsvalgte Samarbejde skal baseres på følgende grundlæggende fælles værdier: - Gensidig respekt og ordentlighed - Åbenhed og transparens - Robusthed Værdierne er tiltrådt ved et fælles seminar for ledelse og tillidsvalgte. Samarbejdspraksis skal afspejle disse værdier. Dette til understøttelse af Engdalskolen som en attraktiv arbejdsplads. Arbejdsdagens organisering for lærere. Fuldtidsansatte er som udgangspunkt til stede på skolen 35 timer ugentligt i undervisningsuger samt 10 dage på elevfridage. Fra skoleåret indføres fleksibel tilstedeværelse i henhold til den justerede Aarhusaftale. Det betyder, at den gennemsnitligt 35 timers tilstedeværelsestid kan variere imellem 30 og 40 timers tilstedeværelse på ugebasis. Eventuel omlægning af tilstedeværelsestid til f.eks. pædagogisk lørdag varsles i god tid. Alle tirsdag eftermiddage planlægges som fast tilstedeværelsestid for lærere. Som udgangspunkt vil møderne blive organiseret efter følgende kadence: Hver tredje tirsdag som fælles lærermøde og øvrige tirsdage som fagudviklings-, workshop- og videndelingsmøder. For lærerne planlægges der med tilstedeværelse på elevfridage, således fem dage op til skolestart efter sommerferien, eventuelt en dag til selvorganisering 7

8 i løbet af året og fire (fem) dage efter elevernes sidste skoledag op til sommerferien. Tilstedeværelsestiden skal skabe rammer for at arbejde sammen og lære sammen i kollegiale og professionelle fællesskaber. Øget fleksibilitet med den justerede Aarhusaftale skal skabe bedre mulighed for tilgængelighed. Mødetid for lærere og SFO-ansatte Undervisningspersonale, der har undervisning fra kl har mødetid kl og går kl ud til eleverne for at være til stede, når eleverne ankommer til et åbent klasselokale. På den måde vil vi skabe en rolig start på skoledagen for både elever og undervisningspersonale, der får mulighed for at gøre sig klar til undervisning kl Morgenåbner i SFO møder kl Øvrigt SFO-personale, der ikke har undervining i 1. og 2. lektion møder for en dels vedkommende kl til pausetilsyn og for en dels vedkommende til undervisningsstart kl Det tætte pausetilsyn skal bidrage til mere kvalitet i elevpauserne. Således vil eleverne opleve, at man kan henvende sig til kendte voksne, ligesom de vil opleve, at voksne henvender sig til dem med diverse aktivitetsforslag. Strategiske mødefora Der er etableret en skoleudviklingsgruppe sammensat af to ledere, to pædagoger og fire lærere, ligesom MED-udvalg og arbejdsmiljøgrupperne er bragt sammen i en enstrenget struktur med i alt 11 medlemmer, heraf seks tillidsvalgte medlemmer og fem ledere. Pædagogiske arrangementer for det pædagogiske personale samt arrangementer for skolens samlede personale er initieret af henholdsvist skoleudviklingsgruppen og MED-udvalget. Der gennemføres der 2 3 pædagogiske arrangementer for det samlede indskolingspersonale. Dette møde initieres af pædagogisk leder og SFO-leder. Organiseringen skal skabe højere grad af helhed i samarbejdsstrukturen på tværs af faggrupper til gavn for skolens samlede virksomhed. Professionelle fællesskaber i teamstruktur Vi fastholder den eksisterende teamstruktur. Således samarbejder det pædagogiske personale i årgangsteam, klasseteam, mødebånd og fagteam. Mødetiden er fastlagt i et ugentligt modul af 1½ time. Strukturen fastholdes til understøttelse af samarbejdet i professionelle fællesskaber, der er kendetegnet ved vilje til at arbejde sammen og lære sammen. 8

9 Deltagelse i diverse personaleudvalg med professionelle hverv Alle hverv bortset fra tillidshverv indgår i den almindelige arbejdsfordeling, herunder f.eks. medlemskab af idrætsdagsudvalg og aktivitetsdagsudvalg. Tillidshverv besættes ved valg blandt medarbejderne. Kompetenceudvikling pædagogisk personale Målet er Fuld kompetencedækning i Fuld kompetencedækning skal forstås på flere måder, idet der kan være tale om uddannelse på linjefagsniveau, anden gennemført faglig opkvalificering samt grad af undervisningserfaring. I det kommende skoleår skal ti lærere på linjefagsuddannelse i henholdsvist natur-teknologi, matematik, dansk i henholdsvis indskoling og udskoling, håndværk og design samt engelsk. Herudover deltager skolen i efteruddannelse inden for følgende områder: - Kompetenceudviklingsforløb for to læringsvejledere. - Kompetent klasseledelse og læringsmålsstyret undervisning. - Målstyret undervisning - feedback og evaluering. - Diplommodul i praktikvejledning til læreruddannelsen. - Fælles forløb for lærere og pædagoger om at skulle starte en 0. klasse. - Fælles forløb for lærere og pædagoger om at skulle starte en 1. klasse. - Førstehjælpskursus - DLF s Kompetenceløft inden for fagene engelsk, fransk samt håndværk og design. - Ledelse, Organisation, Kommunikation og Effekt. Uddannelsesprogram for ledelse og faglige nøglepersoner. For SFO-personale gennemføres - KOPRA-uddannelsen for understøttende undervisning - Uddannelsesforløb i mindfullness - Afklaringsforløb for lederaspirant - Uddannelsesforløb i supervision - Social-pædagogisk grundkursus - Motorikkursus for alle SFO-medarbejdere, der skal varetage understøttende undervisning Fra november 2015 skal der foreligge en samlet plan for kompetenceudvikling afstemt mellem skoleledelse og områdechef. Valg af partnerskaber til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen har med FSR mulighed for at udpege eksterne medlemmer til bestyrelsen for et år af gangen. Skolebestyrelsen besluttede ved sit møde i marts 2015, at eventuelle eksterne medlemmer til skolebestyrelsen tidligst udpeges i april 2016 med henblik på effektuering tidligst fra august

10 Skolebestyrelsens sammensætning Skolebestyrelsen besluttede bestyrelsens sammensætning ved sit møde den 2. april Således: Syv forældrerepræsentanter. Mindst en af forældrerepræsentanterne har barn i SFO. To elevrepræsentanter. Tre medarbejderrepræsentanter. Skoleleder, viceskoleleder, SFO-leder og to forældrevalgte suppleanter deltager uden stemmeret. Princip for holddeling. Afventer Skolebestyrelsens principformulering den 15. juni Princip for forældrenes ansvar i skole-hjem-samarbejdet. Afventer Skolebestyrelsens principformulering den 15. juni Særlige indsatsområder Indsatsområderne er afsat i forbindelse med kvalitetssamtalen Indsatserne er beskrevet i skolens lokale udviklingsplan for SFO - sygefravær, forældretilfredshed, organisering. Medarbejdertrivsel - fokus på mening i arbejdet, samarbejdet imellem personalegrupper, krav i arbejdet og skolen som attraktiv arbejdsplads. Udfordringer for alle - indsatsen fortsætter med blik på elevtrivsel og elevernes faglige udbytte. 10