MENNESKER METODER RESULTATER

Transkript

1 MENNESKER METODER RESULTATER Tell me and I forget, Teach me and I remember, Involve me and I learn. - Benjamin Franklin

2 Hjørring Sundhedscenter

3 I dette skriv videregives viden og erfaringer fra Sundt Samspil i Hjørring Vestby: et projekt i satspuljen Forebyggelse i Nærmiljøet, administreret af Sundhedsstyrelsen og praktiseret af mange mennesker i Hjørring Kommune i perioden november 2010 november Tak til alle for et godt og lærerigt samarbejde. Held og lykke til alle jer, der fortsætter indsatsen for trivsel og sundhed i Hjørring Vestby! Mette Jakobsen, projektleder Hjørring Kommune, efteråret 2014

4 Indholdsfortegnelse Formidling via film... 1 Overordnede mål og succeskriterier... 2 Borgerinddragelse og styrket trivsel og sundhed i lokalområdet...2 Eksempler på specifikke målgrupper, som gives specifikke tilbud...3 Metoder og dokumentation...3 Personlige sundhedssamtaler og sundhedstjek...4 Fælles kompetenceudvikling...4 Røgområdet...4 Tilbud til mennesker med symptomer og sygdomme...5 Fysiske rammer i lokalområdet...5 Forankring...5 Fælles teorier, metoder og værktøjer... 6 Antonovskys begreb oplevelse af sammenhæng...6 Kognitiv terapi...8 Motivationssamtalen...8 Små-skridt-konceptet...9 Fem grundlæggende perspektiver i vejledningen SMART-modellen og forandringscirklen NABC-modellen Proaktiv rekruttering pr. telefon Spørgeguide til proaktiv rekruttering Personlig proaktiv rekruttering til caféarrangementer Samarbejde mellem borgere og professionelle Et individuelt forløb Rygestoptilbud med særlig fokus på Hjørring Produktionsskole En sundhedskonsulent i lokalområdet Torsdagsklubben: et tilbud i lokalområdet... 30

5 Tværfagligt samarbejde Sund Aktivitet: et forløb for 10 arbejdsløse borgere Udviklingsprojekt i Den Kommunale Tandpleje Robusthed i lokalområdet Interview med Leif Jensen, formand for afdelingsbestyrelsen i Kollegieparken Interview med Mikki Schougaard Frandsen, kundechef i Domea Interview med Henrik Larsen, ledende ejendomsmester i Boligselskabet af 1964 i Hjørring... 56

6 Formidling via film Sundt Samspil i Hjørring Vestby har tiltag på mange arenaer og i et bredt samarbejde mellem mange og meget forskellige mennesker. Netop det sunde samspil har været med til at gøre den store forskel. Borgere fra lokalområdet har mødt professionelle med åbent sind og omvendt. Professionelle er trådt ud af eget fagfelt og hverdagens rutiner for at mødes med andre om fælles tiltag og tilbud i lokalområdet. Resultaterne er sammenhænge, synergieffekter og helheder, som ikke altid kan planlægges, og som det også kan være svært at beskrive med ord alene. Derfor har vi lavet film. En formidlingsform, hvor de mennesker det hele handler om, selv kan komme til orde, og hvor vi på kort tid kan give indblik i omfattede indsatser. Sundt Samspil i Kollegieparken, som er et alment boligområde i Hjørring Vestby: Udviklingsprojekt i Den Kommunale Tandpleje, hvor der er særlig fokus på at styrke lighed i sundhed: Sundt Samspil om Det Gode Liv: YoungCare Orkester er et socialt musikprojekt, som styrker børns musiske evner, sociale kompetencer og mod på livet: Sansehaven er et nyt læringsrum for elever og et godt mødested i lokalområdet: Cykelpiloter inviterer på tur i Rickshaw: LUMA er en madklub, hvor børn laver mad sammen med studerende, mens forældre kan slappe af i hinandens selskab: En beboer fortæller om livet i Kollegieparken: En borger og sundhedskonsulent samarbejder om sunde vaneændringer: En borger og sundhedskonsulent samarbejder om ændring af rygevaner med rygestop som mål: YoungCare Orkester på camp: Sankthansfest i Kollegieparken og et kig ind i de sammenhænge, som skaber robusthed i lokalsamfundet: Tak til alle medvirkende og til filmjournalist Klaus Gjede og kommunikationsmedarbejder Morten Thiel for bidrag til formidling af Sundt Samspils tiltag og resultater. Og for mange lærerige og dejlige stunder mens filmene blev til. SIDE 1

7 Overordnede mål og succeskriterier Sundt Samspil i Hjørring Vestby har i hele projektperioden været et dynamisk projekt med mange forskellige interessenter og aktører. Fra projektets start er der tænkt forankring, og gennem hele perioden er der hovedsagelig arbejdet med udgangspunkt i eksisterende tilbud i lokalområdet eller tiltag målrettet borgere, der bor i lokalområdet. Med ressourcer fra Sundt Samspil og i godt samarbejde med mange forskellige parter, har det været muligt at sætte særlig fokus på trivsel og sundhed, styrke kompetencer og udvide kapaciteten. I projektperioden er der udarbejdet halvårlige projektplaner som, sammen med halvårlige statusrapporter, er fremsendt til Sundhedsstyrelsen samt NIRAS, der står for den samlede evaluering af satspuljeprojektet Forebyggelse i Nærmiljøet. Den samlede evaluering forventes offentliggjort ved konference afholdt af Sundhedsstyrelsen senest ultimo marts Det følgende er en kort opsamling på mål og succeskriterier i Sundt-Samspil-projektbeskrivelsen fremsendt til Sundhedsstyrelsen i sommer Undervejs har nye muligheder åbnet sig, mens der har været planlagte aktiviteter, som ikke kunne gennemføres. Det følgende link er til Sundt Samspils hjemmeside, hvor projektbeskrivelsen og øvrigt materiale kan hentes. Efter aftale med Hjørring Sundhedscenter vil siden også være aktiv efter projektperiodens udløb: Borgerinddragelse og styrket trivsel og sundhed i lokalområdet Der er afholdt 2 store borgermøder samt flere beboermøder og mindre temamøder, hvor borgere er givet indsigt i Sundt Samspil i Hjørring Vestby. Borgere har mødt politikere og professionelle og er også givet mulighed for at fremsætte ideer og ønsker til tiltag og aktiviteter. Som opfølgning på borgermøder og i samarbejde med borgergrupper er forskellige tiltag iværksat. Eksempler på tiltag Sund Servering i den lokale idrætshals cafeteria Åben sundhedsrådgivning i lokalområdet Sunde madpakker og gode måltider Socialt samvær på tværs af generationer Street basketball Sjov sommer for børn og deres familier Frugttræer og blomster plantet forskellige steder i Hjørring Vestby Indenfor det boligsociale felt samarbejdes hovedsagelig med afdelingsbestyrelser i Kollegieparken, Buen og Klosterparken, samt boligområdernes ejendomsfunktionærer og administrationsselskabet Domea. SIDE 2

8 Eksempler på tiltag indenfor det boligsociale felt Caféarrangementer med tilbud om sundhedstjek mv. Motionsrum Sankthansfest Gåklub Torsdagsklubben Fodboldbane Legeplads Vinterbadeklub Banko Boksetræning Desuden har der været meget samarbejde med Kulturcaféen, som var et boligsocialt centrum i Hjørring Vestby indtil januar Hjørring Kommune deltog med 4 repræsentanter i Sund By Netværkets Netværk for Fællesskabsagenter. Børne og Ungehuset Lundergård og Lundergårdskolen fortsætter dette samarbejde under overskriften Den Aktive Bydel, hvor der er fokus på at styrke medborgerskab i Hjørring Vestby. Lundergårdskolens sansehave er et nyt og spændende læringsrum samt et godt mødested i lokalområdet. Børne og Ungehuset Lundergård inviterer lokalområdets borgere til månedlige caféarrangementer. På tværs af fag og sektorer arbejdes med borgerinddragelse og lighed i sundhed. Gode eksempler er socialt musikprojekt for børn, målrettet indsats i den kommunale tandpleje, madklub for familier, aktiviteter for fædre og deres børn, særlige tilbud i den lokale idrætsklub og tilbud til arbejdsløse borgere. Eksempler på specifikke målgrupper, som gives specifikke tilbud Arbejdsløse, etniske minoriteter, XXL-kvinder, rygere, bydelsmødre, forskellige grupper af børn og unge, borgere ramt af symptomer og sygdomme, beboere i almene boliger, fædre og deres børn og familier med særlige behov. Metoder og dokumentation Kendte metoder er sat i spil og udviklet i samarbejde på tværs af fag og sektorer. Et godt eksempel er madklub for familier, hvor undervisere og studerende fra 3 forskellige uddannelser på UCN-Hjørring samarbejder med pædagoger, forældre og børn i en lokal daginstitution. En væsentlig metode i Sundt Samspil har netop været at bringe fagligheder sammen og involvere borgere i udvikling af fælles tiltag og tilbud. 20 metodebeskrivelser er sendt til NIRAS, som efter aftale med Sundhedsstyrelsen, står for den landsdækkende evaluering af satspuljeprojektet Forebyggelse i Nærmiljøet. Proaktiv rekruttering er udviklet, og der er foretaget opkald til 634 personer og ringet på dørene til 200 lejligheder. Desuden har sundhedskonsulenter, ejendomsfunktionærer og boligsociale medarbejdere i Kulturcaféen uddelt materiale/invitationer til arrangementer både ved personlig kontakt og i postkasser. I Fortællinger fra Hjørring Vestby giver 9 borgere indblik i hverdagslivet i Hjørring Vestby. Bogen er udgivet og fulgt op af artikler i den lokale avis. Et klassesæt bruges i undervisningen på UCN-Hjørring. SIDE 3

9 Temadage om mental sundhed og dokumentation er afholdt i samarbejde med COWI og Region Midtjylland: eksterne konsulenter, som Sundhedsstyrelsen har tilknyttet Forebyggelse i Nærmiljøet. Trivselsindeks: WHO-5 skema anvendes i Sund Aktivitet og er afprøvet ifm. sundhedssamtaler. Film giver indblik i det almene boligområde Kollegieparken, madklubben LUMA, det sociale musikprojekt YoungCare Orkester, udviklingsprojekt i Den Kommunale Tandpleje, cykelpiloter og Rickshaw, sansehave og sundhedskonsulenters forskellige indsatsområder. Interviews med sundhedskonsulenter samt afdelingsbestyrelsesformand, kundechef i Domea og ledende ejendomsmester indenfor det almene boligfelt giver indblik i metoder og resultater. Personlige sundhedssamtaler og sundhedstjek Der er foretaget 205 personlige sundhedssamtaler samt 365 sundhedstjek ifm. lokale arrangementer og aftaler med lokale institutioner. Desuden har mange personer og familier været i forløb med sundhedskonsulent: sunde vaneændringer/struktur i hverdagen. Fælles kompetenceudvikling I alt har 727 deltaget i kurser og undervisning i relation til Sundt Samspils emner og indsatsområder. Heraf har 363 deltaget i et længerevarende forløb - ugekursus eller kursus over flere dage. Nogle har deltaget i flere forskellige tilbud og kan således tælles med flere gange. Røgområdet Sundt Samspil møder udfordringer indenfor røgområdet både ift. rekruttering til kurser og fastholdelse af de personer, som starter på kursus. Disse udfordringer arbejdes der fortsat med. Et godt resultat har været, at Hjørring Produktionsskole blev røgfri pr. januar 2013, men det er desværre ikke længere tilfældet pr. januar Kulturcaféen blev røgfri pr. juli 2013, men også den aftale var svær at fastholde. Fra januar 2014 har stedet været lukket, og der arbejdes derfor ikke længere med denne opgave. Ældrecenter Vesterlund har i 2013 revideret rygepolitikken, og dermed yderligere begrænset rygningen indendørs. Samme år blev det besluttet på personalemøde i Børne og Ungehuset Lundergård, at ingen ansatte ryger i arbejdstiden. Rygere fik tilbudt hjælp til rygestop eller ændring af rygevaner. Sundhedsprofiler af en gruppe på 33 social- og sundhedshjælpere på Vesterlund viser, at 34 procent er rygere. Det giver anledning til tilbud til denne målgruppe og indsatser for at begrænse røgen på arbejdspladsen, som samtidig er ældrecenter og dermed bolig og opholdssted for mange ældre mennesker. 7. klasserne på Lundergårdskolen har i hele projektperioden fået undervisning samt mulighed for at komme med ønsker til særlige indsatser indenfor både forebyggelse af rygning og tilbud til rygere. Tilbud til mennesker med symptomer og sygdomme Det var planen at etablere et lokalt træningssted og tilbyde rehabiliteringskurser mv. i Hjørring Vestby. SIDE 4

10 Efter Sundhedsstyrelsens ændrede regler for anlægsudgifter, sigtes der ikke længere mod dette mål. I stedet er der givet tilbud i lokalområdet til udvalgte målgrupper i samarbejde med institutioner, afdelingsbestyrelse, idrætsforening, Sygeplejeklinikken og Kulturcaféen. Der er afholdt 13 caféarrangementer i lokalområdet for mennesker med symptomer og sygdomme. Hjørring Sundhedscenter tilbyder rehabilitering til følgende diagnosegrupper: diabetes, KOL, hjerte/kar og kræft, og borgere fra Hjørring Vestby rekrutteres selvfølgelig også til disse kurser. Fysiske rammer i lokalområdet Der er etableret træningslokale i samarbejde med borgere bosat i Kollegieparken, fodboldbane og legeplads samt multifunktionsrum i Børne- og Ungehuset Lundergård. Her er også tilbudt madmodsløb, løbeture og andre fysiske aktiviteter. Rickshawcykler styres af cykelpiloter og er parkeret på Ældrecenter Vesterlund. Yogaklassesæt er indkøbt, og Lundergårdskolen har fået nyt læringsrum: sansehaven, som samtidig er et godt mødested i lokalområdet. Gildesale i Kollegieparken, Buen og Klosterparken er rammen om forskellige arrangementer og møder. Skolens SFO giver særlige tilbud til de stille børn. Sammen med den lokale gymnastikforening er der udviklet tilbud til XXL-kvinder med en uddannet zumbainstruktør. I hallens cafeteria tilbydes Sund Servering. Forankring Sundt Samspil er administrativt forankret i Hjørring Sundhedscenter, og herfra udgår projektgruppen, som udgøres af afdelingsleder i Hjørring Sundhedscenter, projektlederen og sundhedskonsulenter. I hele projektperioden er der løbende arbejdet med forankring, og når det har været muligt, er tiltag udviklet med udgangspunkt i en eksisterende institution, organisation, afdeling mv. Involvering af mange kommunale kolleger, eksterne samarbejdsparter og borgerinddragelse styrker de gode resultater. Eksempler er aktiviteter og tiltag i de almene boligområder Kollegieparken, Buen og Klosterparken, Madklubben LUMA og tilbud til fædre og deres børn, som er forankret. Socialt musikprojekt for børn er sikret nogle år frem og udviklingsprojektet i Den Kommunale Tandpleje bliver videreført med særlige tilbud til 15 udvalgte familier årligt. Tilbud på fire årlige Sundt-Aktivitet-forløb-til arbejdsløse er fremsendt til Jobcentret. Forslag til forankring af projektets koordinatorfunktion er fremsendt til Sundt Samspils politiske styregruppe. Fremover inviteres borgere i Hjørring Vestby til tirsdagscafé en gang om måneden i Børne og Ungehuset Lundergård. Lundergårdskolens sansehave er et spændende læringsrum og et godt mødested for lokalområdets borgere. Kompetenceudvikling styrker forankringen. Lærere, pædagoger og sundhedskonsulenter er nu yogainstruktører. Afdelingsbestyrelsesmedlemmer har med udgangspunkt i fælles kursus udviklet samarbejde på tværs af forskellige boligområder. En del borgere og ansatte har gennemført førstehjælpskursus og kan betjene områdets hjertestartere. Kurser i kognitiv teori og metode samt motivationssamtale og motiverende samarbejde har styrket respekten for forskelligheder, det tværfaglige samarbejde og sammenhænge mellem tiltag. Heldigvis er der mange, som fortsætter indsatsen for trivsel og sundhed i Hjørring Vestby! SIDE 5

11 Fælles teorier, metoder og værktøjer I dette afsnit gives indblik i det fælles faglige fundament i Sundt Samspils projektgruppe. En typisk sundhedskonsulent er uddannet sygeplejerske og har alsidig erfaring med sundhedsfremme og forebyggelse i et borgerperspektiv. Desuden har den enkelte øvrig efteruddannelse, som yderligere kvalificerer det faglige fundament. I de individuelle og sociale processer skal sundhedskonsulenten i samarbejde med borgere vurdere muligheder og problemer, og have mange forskellige metoder i rygsækken, som trækkes frem i det omfang og på det tidspunkt, hvor der er brug for det. En rigtig god sundhedskonsulent evner at være et meget professionelt menneske i mødet med borgeren i dennes hverdagsliv. Desuden arbejdes med strukturel sundhed og samarbejde på tværs af fag, afdelinger og sektorer. Fagpersoner koordinerer internt og mødes i samarbejde med borgere om sunde rammer og brugbare tiltag, som styrker lighed i sundhed og robustheden i lokalområdet. Denne indsats koordineres hovedsagelig af projektlederen, som er uddannet cand.scient.soc. Det følgende er et ganske kort indblik i projektgruppens fælles faglighed, som sættes i spil i samarbejde med borgere og andre fagpersoner. Antonovskys begreb oplevelse af sammenhæng Antonovsky har studeret historie og økonomi på Brooklyn College og efterfølgende sociologi ved Yale University, hvor hans interesse for medicinsk sociologi blev vakt. Antonovsky udvikler begrebet salutogenese: fokus på, hvad der styrker menneskets robusthed og livskraft, og sætter fokus på betydningen af oplevelse af sammenhæng. Herom skriver Antonovsky: Oplevelsen af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennem- gående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige; (2) der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller; og (3) disse krav er udfordringer, der er værd at engagere sig i. Titel og forfatter: Litteraturliste s. 62 Heraf begreberne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. SIDE 6

12 Sundhedsfremme i teori og praksis bygger på Antonovskys teori og tager udgangspunkt i to iagttagelser blandt praktikere: Den første iagttagelse er, at forebyggelse og sundhedsfremme er to forskellige ting. Forebyggelse knytter sig til kroppen, medens sundhed knytter sig til selve livet. Forebyggelse handler om at undgå sygdom for at sikre raskhed og et godt helbred. Sundhed og sundhedsfremme handler om at kunne mestre dagligdagens mange forskellige situationer. I bogen bliver disse iagttagelser og erfaringer uddybet i lyset af Aaron Antonovskys teori om sundhed. Den anden iagttagelse er, at hvis den professionelle ønsker at gøre gavn med sin indsigt og råd, må han eller hun have nogle store ører og kunne lytte sig frem til, hvordan borgeren ser sin situation. Der skal iflg. praktikerne gøres et stykke menneskearbejde for at forstå, før der kan gøres ekspertarbejde for at hjælpe. Denne erfaring bliver i bogen diskuteret i lyset af bl.a. hermeneutikkens opfattelse af forståelse. Titel og forfatter: Litteraturliste s. 62 Sundhedsfremme i hverdagen få mennesker du møder til at vokse udfordrer læseren til dialog og refleksion. En lære- og debatbog med mange forskellige bidragsydere: Alle bidrag har grundlæggende holdninger til fælles, når det drejer sig om sundhedsfremmende i hverdagen: Sundhedsfremme kan beskrives som en salutogenetisk proces, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte borger og dennes kontekst. Sundhedsfremme drejer sig om at udvikle og forandre individets handlinger og adfærd, så individet kan tage vare på sin egen sundhed. Her finder vi bl.a. nøglebegrebet som aktør, mestring, coping og empowerment samt livsstil og levevilkår. Denne udvikling/forandring skal finde sted inden for rammerne af en bio-psyko-social helhed. Titel og forfatter: Litteraturliste s. 62 SIDE 7

13 Kognitiv terapi Kognitiv terapi er rettet mod hverdagens udfordringer som giver sundhedskonsulenten og borgeren brugbare metoder til i samarbejde at finde nye, mere hensigtsmæssige måder borgere kan handle på. Det handler om rent kognitive metoder og konkret praktisk træning i den virkelige verden. Jeg har søgt at beskrive, hvordan en meget veldokumenteret metode - nemlig den kognitive terapi - kan anvendes i helt almindelige menneskers hverdag. Det kan være personer, som har mange depressive tanker, oplever angst eller gør sig negative tanker om eget værd. Det kan være den stressede chef, den bekymrede mor eller den nervøse studerende. Ideen med den kognitive terapi er at lære at evaluere de uhensigtsmæssige tanker, træne nye færdigheder og dermed opnå bedre livskvalitet. Bogen giver således eksempler på, og inspiration til, hvordan man helt konkret, ved hjælp af kognitive metoder, kan forholde sig til almenmenneskelige problemstillinger. Titel og forfatter: Litteraturliste s. 62 Motivationssamtalen Motivationssamtalen er udviklet af William R. Miller og Stephen Rollnick som fremhæver, at det ikke er et sæt teknikker, som man hurtigt kan tilegne sig, men en avanceret klinisk metode, som handler om måden at være sammen med andre mennesker på. En metode, som har til hensigt at løse motivationsproblemer, som hæmmer positive adfærdsændringer (Titel og forfatter: Litteraturliste s. 62) Fire overordnede principper danner grundlag for metoden: 1 Udtryk Empati Accept fremmer forandring. Gode evner i reflekterende lytning er afgørende. Ambivalens er normalt. 2 Tydeliggør diskrepansen Det bør være klienten, ikke rådgiveren, der fremhæver argumenter for forandring. Forandring motiveres af en selvopfattet diskrepans mellem nuværende adfærd og væsentlige personlige mål eller værdier. SIDE 8

14 3 Gå med modstanden Undgå at argumentere for forandring. Modstand mødes ikke med direkte modstand. Nye perspektiver er velkomne, men påtvinges ikke. Klienten er den primære ressource med hensyn til at finde svar og løsninger. Modstand er et signal om, at rådgiveren bør forholde sig anderledes. 4 Understøt klientens mestringsforventning Klientens tro på muligheden for forandring er en vigtig motivationsfaktor. Det er klienten, ikke rådgiveren, der er ansvarlig for at vælge og gennemføre en forandring. Rådgiverens tro på personers evne til forandring bliver en selvopfyldende profeti. Små-skridt-konceptet Fundamentet i små skridt er teorien om de små forandringers store betydning for positive fremskridt. Teorien har cirkuleret i japanske virksomheder i årtier og er her givet navnet kaizen. Efter at have mødt den industrielle anvendelse af kaizen, bragte Robert Maurer metoden ind i psykologien som metode til udvidelse af menneskers adfærdsmæssige, kognitive og endog åndelige potentiale. HVORDAN SMÅ SKRIDT BLIVER TIL KÆMPESPRING Din hjerne er programmeret til at modstå forandring. Men ved at tage små skridt kan du på effektiv vis om- forme dit nervesystem så det gør følgende: befrier dig fra en kreativ blokering undgår kamp-eller-flugt-reaktionen skaber nye forbindelser mellem neuronerne så hjernen begejstret overtager forandringsprocessen, og du hurtigt bevæger dig mod dit mål Kaizen for livet Efterhånden som du oplever succes med at anvende kaizen på tydelige mål som for eksempel vægttab eller karriereskift, så husk at fastholde essensen i kaizen: en optimistisk tro på din mulighed for kontinuerlig forbedring. Titel og forfatter: Litteraturliste s. 62 SIDE 9

15 Fem grundlæggende perspektiver i vejledningen Tilbage i 2008 blev der arbejdet med fem grundlæggende perspektiver i kostvejledningen i Sund By i Hjørring Kommune. Perspektiverne blev beskrevet af ernæringskonsulent Charlotte Lund og inddrages fortsat i samarbejde med borgere om sunde vaneændringer: 1 Helhedsperspektivet handler om at inddrage sundhed som et bredt begreb. Det vil sige, at der i vejledningen ikke kun er fokus på en enkelt komponent som kost, rygning eller motion. Sundhed og sundhedsadfærd betragtes som en helhed, hvor alle komponenter har en betydning i og med at de påvirker hinanden. Samtidig omfatter helhedsperspektivet både borgeren og den sociale kontekst. På den måde er der fokus på livsstil og levevilkår. Helhedsperspektivet stiller i princippet krav om tværfaglighed, da flere faggrupper netop skaber helheden omkring sundhed. 2 Aktørperspektivet handler om tiltro til borgeren, hvilket også skal ses i vejledningen. Borgeren skal inddrages og have indflydelse på forløbet af vejledningen. Det skaber fokus på borgerens ressourcer og muligheder. Vejledningen vil komme til at være meningsgivende for den enkelte, da borgeren selv opstiller mål, visioner og handleplaner for det gode liv. Det forpligter den enkelte og er med til at give et reelt ansvar. 3 Netværksperspektivet sætter fokus på betydningen af den sociale kontekst. Borgeren har behov for at føle et tilhørsforhold til et fællesskab, hvor han er værdsat og får betydning som menneske. Kompetenceudviklingen eksisterer i kraft af den sociale kontekst. Det er konteksten, der skaber og genskaber kompetencerne, hvorfor det er naturligt at inddrage et netværksperspektiv, der netop har dette fokus. Netværksperspektivet er ligeledes betydningsfuldt i forhold til borgerens selvudvikling. 4 Empowerment-perspektivet drejer sig om, at borgeren tager magten over eget liv samt mestrer de udfordringer, der følger med. Empowerment-perspektivet har ligesom aktørperspektivet fokus på borgerens ressourcer og muligheder, da det er disse, der sætter ham i stand til at tage magten over eget liv. Self-efficacy bliver et nøglebegreb i den forbindelse, idet det kræver tro på egen evne til at tage magten for rent faktisk at gøre det. 5 Værdiperspektivet omfatter arbejdet med de værdier, der fremmer læring. Det kan dreje sig om ansvar, forpligtelse, deltagelse og tolerance. Perspektivet er også anvendeligt i forhold til de andre perspektiver, da der er fokus på at skabe et værdigrundlag, der kan opfattes som et sæt fælles spilleregler, hvad enten det er i en individuel vejledning eller i et gruppeforløb. SIDE 10

16 SMART-modellen og forandringscirklen SMART-modellen blev første gang benyttet af George T. Doran i 1981 og anvendes ifm. planlægningen af indsatser, i forløb og individuelle vejledninger. Værktøjet gør det både lettere at kommunikere og følge op på mål. Målet gøres Specifikt, Målbart, Accepteret, Realistisk og Tidsafgrænset. Forandringscirklen er fra Kræftens Bekæmpelses rygestopkoncept, men også anvendelig ifm. andre vaneændringer. Specifikt Målbart Accepteret Realistisk Tidsafgrænset Kilde: Kræftens Bekæmpelse SIDE 11

17 NABC-modellen I NABC-modellen (Behov, Tilgang, Udbytte, Konkurrence) formuleres en kort fælles beskrivelse af tiltaget, som også er meget anvendelig i formidlingen til eksterne samarbejdsparter. Som eksempel er Torsdagsklubben beskrevet i NABC: Needs Approach Benefit Competition I vores dagligdag kan vi se, at der er et behov for Et nemt tilgængeligt, gratis og fast tilbud i lokalområdet. Et lokalt tilbud drevet af professionelle, som kan møde, inspirere og motivere den enkelte deltager til sunde vaneændringer og deltagelse i aktiviteter. Det giver sig blandt andet udtryk i at Nogle mennesker gerne vil indgå i sociale sammenhænge, men har så svært ved at skabe relationer, at det ofte bliver ved tanken eller kun fungerer kortvarigt. Vi vil imødekomme dette behov ved at Etablere et åbent, gratis og nemt tilgængeligt tilbud i lokalområdet, hvor borgeren ved, at man kan møde et professionelt menneske, og hvor aktiviteter kan udvikles i fællesskab med andre. Konkret vil vi Sammen med en sundhedskonsulent invitere interesserede borgere til Torsdagsklub i Gildesalen på Nordbovej hver torsdag kl Når vi har implementeret vores løsning, opnår borgere, at Vide at man torsdag kan møde sundhedskonsulent og andre borgere i Torsdagsklubben. At have en base - et udgangspunkt, som kan føre i mange sunde retninger og ind i lokalområdets tilbud og aktiviteter. Udbyttet for vores organisation er, at Jobcentret får et tilbud til mennesker, som skal udvikle sociale kompetencer på vejen mod arbejdsmarkedet. Sundhedscentret har tilbud til mennesker, som har svært ved at fastholde rygestop, vægttab mv., eller som er på venteliste til f.eks. vægttabskursus, og i ventetiden kan fastholde motivationen i sundt samvær med andre mennesker. Udbyttet for vores organisation er, at Det er let tilgængeligt, gratis samt uden visitation og registrering. SIDE 12

18 Proaktiv rekruttering pr. telefon Hjørring Kommune har erfaring med proaktiv rekruttering til rygestop pr. telefon tilbage fra tiden før rygeloven. Samme metode blev anvendt i Sundt Samspil år efter rygeloven trådte i kraft. Det vurderes, at rygeloven ikke bare har reduceret i antallet af rygere, men også har skabt en holdningsændring til røg og rygning, som gør det sværere at komme i kontakt med de mennesker, som fortsat ryger. I Sundt Samspil er der ikke gode resultater med proaktiv rekruttering til rygestop pr. telefon. Hverken når vi selv løser opgaven eller når Stoplinjen varetager opgaven. Det følgende er opsamling på resultater samt overvejelser ifm. en proaktiv rekruttering til rygestop pr. telefon: 180 adresser i Hjørring Vestby Resultater: 43 telefonnumre var udgået. 10 numre lykkedes det ikke at komme igennem til (mindst 3 opkald på forskellige tidspunkter på dagen) Kontakt til 127 personer, hvoraf 45 er rygere. 16 fik materiale tilsendt 12 tilmeldte sig et rygestopkursus Af de 12 tilmeldte kom 7 til indledende individuel samtale 3 ønskede individuelt forløb 4 startede på rygestopkursus 1 måtte hurtigt stoppe pga. sygdom, mens 2 stoppede grundet job. 4 tilbage i 4 individuelle forløb. Flere skal ringes op flere gange og på forskellige tidspunkter - formiddag, eftermiddag, aften før der er kontakt. En ressourcekrævende metode, så 4 individuelle rygestopforløb efter samtaler med i alt 127 personer, hvoraf 45 er rygere, gav anledning til metodeovervejelser. Metodeovervejelser: Når vi ved, at cirka 1/3 er rygere, er proaktiv rekruttering pr. telefon til rygestop en metode, som vil forstyrre cirka 2/3 uden grund. Der er sket meget siden vi fik Rygeloven i Mange rygere har kvittet tobakken, og de mennesker, der fortsat ryger, er ikke så nemme at komme i kontakt med og slet ikke pr. telefon. Det er svært at finde sprækken i væggen, når man ikke kan se menneskets reaktioner. Hertil skal føjes at flere og flere mennesker får mobiltelefoner og bliver ringet op midt i et supermarked, på jobbet, på gaden mv. Steder, som ikke egner sig til en samtale om noget, som det ikke er helt nemt at tale om. Motivationsarbejdet pr. telefon bør suppleres med øvrige tiltag som opslag, husstandsomdelte invitationer, annoncer og indslag i lokalpressen, hvilket gør metoden endnu mere ressourcekrævende. Måske er der personer, som siger ja tak til rygestopkursus for på en pæn måde at komme ud af samtalen? Metoden kræver altid opmærksomhed på balancen mellem motivation og manipulation. Med disse erfaringer afprøvede vi en anden form for proaktiv rekruttering pr. telefon: invitation til et arrangement, hvor tilbud fra Hjørring Sundhedscenter blev præsenteret og borgere kunne levere ønsker og ideer til tiltag i Hjørring Vestby. Altså tilbud, som kan være relevante for de fleste mennesker og ikke alene de 33%, som var målgruppen for tilbud om rygestop. SIDE 13

19 Det følgende er opsamling på resultater samt overvejelser ifm. proaktiv rekruttering pr. telefon til åbent sundhedsarrangement: 108 navne adresser i Hjørring Vestby Resultater: 10 telefonnumre var udgået 6 numre lykkedes det ikke at komme igennem til (mindst 3 opkald på forskellige tidspunkter på dagen) Kontakt til 7 personer, som synes henvendelsen var i orden, men ikke var interesseret i de aktuelle tilbud. Kontakt til 5 personer, som finder henvendelser pr. telefon anmassende. Kontakt til 10 personer, som var flyttet fra området. 4 samtaler med sproglige vanskeligheder. 2 kunne ikke føre en telefonsamtale på dansk. Den ene oplyste telefonnummer til sin søn, som blev orienteret om tilbud. Den anden person gav telefonen til sin søn, som heller ikke mestrede det danske sprog, men fik oplyst telefonnummer. Den efterfølgende dag ringede en datter, som blev orienteret om tilbud. 2 øvrige samtaler blev gennemført med tvivlsomt resultat. 1 blev der kommunikeret med pr. SMS. Øvrige 65 tilkendegav interesse for de forskellige tilbud. Heraf tilkendegav 49 personer, at det var meget muligt de ville deltage. Mens 16 personer havde andre aftaler eller på anden vis var forhindret i at deltage. I arrangementet deltog cirka 80 mennesker, og flere kunne fortælle, at det havde gjort en forskel, at de var kontaktet pr. telefon, og således på forhånd informeret om aktiviteter og tilbud ved arrangementet. Den proaktive rekruttering pr. telefon var kombineret med annoncering i den lokale avis og omdeling af skriftlige invitationer: ejendomsfunktionærer afleverede personligt invitationen til de mennesker, som var at træffe hjemme. De øvrige fik den i postkassen. Ifm. arrangementet fik vi et rigtig godt samarbejde med ejendomsfunktionærerne og aftaler om tilbud til denne gruppe som sundhedsambassadører. Med borgerne blev der lavet følgende aftaler: 5 til rygestopkursus (2 meldte hurtigt fra, og de øvrige 3 tilbydes individuelle forløb), 4 til individuel rygestopvejledning og 13 personlige sundhedssamtaler. Desuden vil to borgere være med til at starte gåture i lokalområdet, mens andre har gode ideer, som bringes ind i det boligsociale arbejde. Metodeovervejelser: Vi skal være opmærksomme på, at der er mange mobilnumre. At vi kan ringe til mennesker, mens de opholder sig mange forskellige steder. Derfor er det også vigtigt at være meget opmærksom på indledningen samt tempoet i samtalen: vi ringer til mennesker, som f.eks. sidder på sygehuset, venter på et opkald fra en ven, leger med børn, lufter hunden, ligger i sengen, er midt i madlavning, venter gæster. Vi leverer tilbud ind i en verden, hvor mange andre emner står på lystavlen. Det er en rigtig god ide at nævne dato, tidspunkter, sted: væsentlige oplysninger flere gange i løbet af samtalen. Desuden er det godt at kunne henvise til en annonce i den lokale avis, opslag i vaskeriet eller en husstandsomdelt invitation. Én person er ofte registreret med flere mobilnumre, så vi ved ikke altid, hvem vi ringer til: voksne, børn mv. Vi skal være opmærksomme på, at en del mennesker kun har mobiltelefoner med taletidskort. Derfor vil der altid være en del, som ikke kan kontaktes pr. telefon med mindre, vi får nummeret oplyst af personen selv og i så fald har vi jo kontakt til personen! (fortsætter på næste side) SIDE 14

20 Spørgeguiden kan med fordel vurderes og eventuelt justeres efter få opkald. Til eksempel blev spørgsmålet: bor du alene? skiftet ud med oplysningen: hvis der er andre i din husstand, som kunne være interesseret i at deltage, må du meget gerne invitere dem med. Udskiftningen kom efter en mærkelig reaktion på spørgsmålet; bor du alene? Det vurderes at personen opfattede opkaldet som et kontrolopkald i stedet for et tilbud. Reaktionen blev koblet med en aktuel debat i pressen om, hvornår mennesker er reelt enlige, samt at nogle mennesker modtager ydelser som enlige uden reelt at være enlige. Det er altid relevant at være opmærksom på, at spørgsmål i en spørgeguide kan lande i en virkelighed, hvor de bliver opfattet helt anderledes, end de er tænkt. Et spørgsmål om hvorvidt personen er ryger blev også udeladt. Vi ved, at cirka 1/3 af borgerne i Hjørring Vestby er rygere, og derfor var spørgsmålet ikke videre relevant i denne sammenhæng. Og efter at have mødt et par rygere med spørgsmålet, blev det tydeligt, at rygere ikke altid ønsker at give sig til kende pr. telefon. Formidling pr. telefon er en svær opgave, særligt når der også er sprogvanskeligheder. Det er værd at bemærke, at kun få borgere af anden etnisk oprindelse end dansk deltog i arrangementet. Desuden var der få opkald, som vakte bekymring. Mennesker, der befinder sig i sårbare situationer, kan nemt tro, at en opringning fra en ukendt person ikke er af det gode. I tre tilfælde var det nødvendigt at tale med et familiemedlem, da opringningen blev helt misforstået og gjorde et menneske bange. Spørgeguide til proaktiv rekruttering Ifm. proaktiv rekruttering til rygestop er Stoplinjens spørgeguide udgangspunktet. Ifm. proaktiv rekruttering til åbne sundhedsarrangementer er nedenstående spørgeguide udarbejdet. Spørgeguiden har til hensigt at sikre, at borgerne får relevante oplysninger om tilbuddet. Samtidig indhentes der oplysninger til Hjørring Sundhedscenter om ønsker og behov blandt de mennesker, som kontaktes. Spørgeguide Nr: Kvinde Mand Antal opkald Fik ikke kontakt Goddag, jeg er fra Hjørring Sundhedscenter. Jeg ringer, fordi Hjørring Sundhedscenter kommer ud i Kollegieparkens Gildesal torsdag den 26. januar. Og jeg vil gerne fortælle dig lidt mere om de tilbud og også gerne høre DIN mening om tilbuddene, hvis det er i orden, at jeg forstyrrer dig. Ja, det er i orden at forstyrre, men jeg er ikke interesseret i tilbud Samtalen afsluttes Nej, jeg vil ikke forstyrres måske kan konsulenten vurdere, hvorfor borgeren ikke vil forstyrres: Finder henvendelsen anmassende Sproglige vanskeligheder Ikke interesseret i sundhed Andet Når samtalen fortsættes Kender du noget til Hjørring Sundhedscenter? En orienterende og mere uformel indledning af samtalen. Hvis ja, udveksles kendskabet til Hjørring Sundhedscenter Hvis nej gives en kort orientering: et kommunalt tilbud, fysisk placering og lidt om de mest almindelige tilbud SIDE 15

21 Torsdag den 26. januar kommer Hjørring Sundhedscenter med forskellige tilbud i Gildesalen i Kollegieparken: Kender du Gildesalen på Nordbovej (ellers oplyses adressen: Nordbovej 20) Der fortælles lidt om de forskellige tilbud og i nedenstående liste afkrydses emner, hvis de vækker interesse. Det er væsentligt at fortælle, at det ved arrangementet er muligt at møde sundhedskonsulenter, som kan fortælle mere om de forskellige tilbud: som er fagpersoner, der giver gode og gratis tilbud, som det er helt frivilligt at deltage i. Vi byder på mad, og der er mulighed for at få smagsprøver på forskellige retter Inspiration og opskrifter med hjem Personlige sundhedssamtaler, hvor du sammen med en sundhedskonsulent kan sætte mål og sammen med sundhedskonsulenten arbejde hen mod målet Rygestopkurser og hjælp til at ændre rygevaner Målinger: blodtryk kondi lungefunktion ( vægt BMI Taljemål Kulilte) Vi kommer med tilbud i Gildesalen på to forskellige tidspunkter den 26. januar: omkring frokost kl og igen til aften: fra kl Er det overhovedet tidspunkter, som passer dig? Nej Hvis ja, er der så et tidspunkt, der er bedre end det andet? Kl Kl Kunne du være interesseret i at deltage? Ja, det regner jeg med Gode tilbud, men jeg er forhindret i at deltage den 26. januar Nej, jeg regner ikke med at deltage Hvis der er andre i din husstand, som er interesseret i tilbuddet, er du meget velkommen til at invitere dem med Yderligere oplysninger: Personlig proaktiv rekruttering til caféarrangementer Et mindre forsøg med personlig proaktiv rekruttering blev afprøvet ifm. tilbud om 8 caféarrangementer. En af de to sundhedskonsulenter, som skulle deltage i caféarrangementerne, ringede på døre og tilbød orientering samt flyer, som giver en kort beskrivelse af de 8 caféarrangementer samt oplysninger om tid og sted. Sundhedskonsulenten afsatte 4 timer og resultat samt metodeovervejelser på næste side giver indblik i, hvad der blev nået indenfor denne tid. SIDE 16

22 Resultater: Ringede på i alt 25 døre 15 borgere inviterede indenfor til en snak om tilbuddet 9 borgere fik en kort orientering i døren. 1 borger var ikke interesseret i at høre nærmere Generelt om de 25 personlige kontakter kan siges, at der blev taget rigtig godt imod sundhedskonsulenten. At der var interesse for tilbuddet og anerkendelse af, at en sygeplejerske ville bruge tid på at fortælle nærmere. Desuden blev det sag flere gange, at det var dejligt at have mødt sygeplejersken: at det gør det nemmere at komme til tilbuddet. Sundhedskonsulenten mødte desuden borgere i området, hvor det blev til en lille snak og aflevering af flyer om caféarrangementer: blandt andet til formanden for afdelingsbestyrelsen, ejendomsfunktionærer, en kommunalt ansat indenfor hjemmeplejen og en gruppe stavgængere. Metodeovervejelser: 25 døre, der blev åbnet plus yderligere samtaler er et effektivt resultat. Dog skal det bemærkes, at det også var en meget effektiv indsats: uden pauser overhovedet i 4 timer. En anden gang bør der være mindst to personer, som kan holde fælles pauser og give hinanden faglig sparring. Det er nemmere at få god kontakt, når mennesker mødes personligt frem for pr. telefon. Metoden rummer mulighed for prioritering: til eksempel at ringe på til lejligheder, hvorfra der kommer røglugt. SIDE 17

23 Samarbejde mellem borgere og professionelle En effektiv metode i Sundt Samspil har været at have dygtige sundhedskonsulenter i lokalområdet, som i samarbejde med borgere vurderer muligheder og problemer og har mange forskellige metoder i rygsækken, som trækkes frem i det omfang og på det tidspunkt, hvor der er brug for det. Samt det tværfaglige samarbejde, så borgerne møder fagpersoner, som samarbejder og sammen med borgere går mod fælles aftalte mål. I de følgende afsnit gives indblik i forskellige former for samarbejde med borgere. Borgere i forskellige situationer, som mødes på forskellige arenaer og af forskellige fagpersoner. Et individuelt forløb Mette Hjørringgaard er sundhedskonsulent i Hjørring Sundhedscenter. Uddannet sygeplejerske og med efteruddannelse indenfor motiverende samtale, du bestemmer metoden, anerkendende metoder, kognitiv teori og metode, personlig sundhedsprofil, rygestopvejledning, stresshåndtering mv. Med viden, metoder og redskaber, som kan gøre en forskel for grupper, familier og personer, som ønsker professionel hjælp til ændringer i dagligdagen. Og sidst, men bestemt ikke mindst, personligheden til at møde mennesker, så de i samarbejdende processer kan gå med små sikre skridt mod aftalte mål og drømme. Et meget professionelt menneske. Jeg møder rigtig mange grupper, familier og mennesker, og alle er meget forskellige. Kendetegnende for alle mine indsatser er, at der er brug for mange forskellige redskaber og metoder. Både i mødet med mennesket og det efterfølgende samarbejde om at skabe en bedre dagligdag: det bedst mulige liv. Mit arbejde foregår på forskellige planer: det individuelle, det sociale og det strukturelle, og som indblik i mit arbejde vil jeg fortælle om en helt konkret person. Personen, det handler om, har godkendt at blive brugt som eksempel, og er lidt stolt af at kunne bruges som et godt eksempel. Og det er et rigtig godt eksempel på, hvordan man med rimelige ressourcer kan nå fantastisk langt. Jeg kan også fortælle om indsatser, hvor der er brugt flere ressourcer uden de samme gode resultater, men det må blive en anden gang. Jeg møder en ung mand, først i tyverne, som er gået ud af 9. klasse og står uden uddannelse og arbejde. Han er enebarn, med en far, som ikke har været meget nærværende i hans barndom, og en mor, som er syg. Hun er skizofren og har været indlagt flere gange. Der har også været flere perioder, hvor hun ikke har taget sin medicin: hvor det har været svært at være både hende og et barn/ung mand i hendes nærhed. Den unge mand har prøvet forskellige ting: blandt andet Hjørring Produktionsskolen og EUC Nord, men er droppet ud igen. SIDE 18

24 På et tidspunkt arver han penge, og det betyder, at han næsten falder ud af systemet, fordi der ikke er krav om aktivering, da han kan klare sig selv økonomisk. Men han har fortsat kontakt til en ungdomsvejleder, som han har kendt gennem mange år, og som har rollen som erhvervsvejleder. Samt en sagsbehandler på Jobcentret, hvor han kommer til samtale hver tredje måned. Det er sagsbehandleren på Jobcentret, som tager kontakt til Sundt Samspil. Hun er bekymret, fordi den unge mand ikke har kontakt til andre mennesker mellem samtalerne på Jobcentret. Dengang var vi allerede i gang med det tværfaglige samarbejde med ansatte på Jobcentret, og sagsbehandleren har set, at Hjørring Sundhedscenter har nogle kompetencer og tilbud, som kan supplere de tilbud, man kan give på Jobcentret. Sundt Samspil giver mulighed for, at Hjørring Sundhedscenter går ind i samarbejdet. I første omgang bliver der fokuseret på den unge mands overvægt. Det er så nemt at italesætte: jeg er overvægtig og ønsker at tabe mig. Derfor får han en aftale med diætisten i Hjørring Sundhedscenter. Men hun ser hurtigt, at det ikke er en diætist, der er brug for, men en sundhedskonsulent, som kan hjælpe ham med at tackle livet. Det er en ung mand, som er uden uddannelse, uden job, som bor sammen med sine forældre, som han ikke har god kontakt med. Han har faktisk mere eller mindre lukket sig inde på loftet i huset sammen med en kat, og ingen har rigtig formået at nå ind bag facaden. Han har mange uhensigtsmæssige adfærdsstrategier, da han skærmer sig og bliver mere og mere ensom og isoleret. I første omgang skal jeg skabe en relation til den unge mand. En stor del af min indsats er afhængig af en god relation. En proces, hvor vi i samarbejde tager fat om de mekanismer, som gør det svært at være i dagligdagen: ensomhed, frustration, isolation, skæv døgnrytme, mangel på tillid til andre mennesker, usunde vaner. Den unge mand synes ikke, han har mødt mennesker, som har respekteret ham og som han kunne have tillid til. Han synes ikke, at han er værd at være sammen med. Han synes, han er for tyk, og andre mennesker ser skævt til ham. Synes verden er farlig, uforudsigelig, svær og utryg. Han skærmer sig simpelthen fra verden ved at isolere sig på loftet hjemme hos forældrene og vender i øvrigt også om på dag og nat, så han sover om dagen, når andre mennesker er aktive. Han er selv vågen om natten, hvor han sidder ved computeren. Hans relation til omverdenen er mest gennem computeren og til mennesker på den anden side af jorden, som han aldrig vil møde i virkeligheden. Men han har også ønsker og drømme og dem får vi sammen sat ord på. Han vil gerne kunne klare sig selv, han vil gerne flytte hjemmefra og han vil gerne tabe sig. Jeg tror faktisk, at der bliver sat ord på hans ønsker og drømme allerede første gang, vi møder hinanden. Vi mødes i Sundhedscentret, og jeg kan endnu huske det første møde, hvor han kommer pakket godt ind i en lukket jakke og med ansigtet gemt bag i et stort krøllet hår og skæg. Det er tydeligt, at han ikke er tilpas med at være sammen med mennesker, og han sveder meget. Alligevel mødes vi. Jeg kan nok bedst beskrive det ved at sige, at jeg fandt sprækken i muren allerede første gang vi mødtes. Og så vidt jeg husker, lavede vi også den kognitive sagsformulering, som blev udgangspunktet for vores samarbejde. Den unge mand er kognitiv velfunderet og begynder ret hurtigt at reflektere og har en fin forståelsesramme. Selv om hans angst hæmmer ham, følger han med, da jeg begynder at beskrive sammenhænge, som f.eks. hvordan søvn og spisevaner hænger sammen. Jeg husker, at vi begyndte med meget små skridt: SIDE 19

25 at arbejde med at ændre døgnrytmen. I den sokratiske dialog kommer han selv frem til løsninger, som han synes virker mere hensigtsmæssige, end hvad han hidtil har gjort. Han finder selv frem til forslag, som kan være med til at ændre hans vaner. Vi arbejder med diamanten, som er et godt redskab indenfor den kognitive tilgang: hvor er du nu, og hvor vil du gerne hen? Hvordan kommer vi fra et sted til et andet? SMART-modellen er også et effektivt redskab i denne sammenhæng. Aftale/mål skal være: Specifikt: Meget konkret. Målbart: Det er vigtigt at mærke processen og vide, målet er indenfor rækkevidde. Accepteret og Realistisk: Altså ønsket og muligt at praktisere, samt Tidsbestemt: Hvornår gør vi hvad, og hvornår skal vi være ved målet. Det er vigtigt at begynde med små skridt mod mål, som kan nås. En lille succes giver motivation og energi til at gå videre, og man kan komme rigtig langt også med små skridt. Den unge mand begynder med et lille skridt: at gå i seng på et bestemt tidspunkt hver aften. Senere tog han flere små skridt. Først blev det tilføjet, at han hver morgen, inden han satte sig til computeren, skulle gå en lille tur. Måske bare 5 minutter, men han skulle begynde at bruge sin krop for at komme ud af den fastlåste situation. Vi arbejdede også med relationer til andre mennesker, så han kunne øge sit perspektiv og komme væk fra tunnelsynet. I starten kørte hans far ham ind til Sundhedscentret, fordi han ikke kunne være ude blandt mennesker og tage offentlige transportmidler. Han havde nogle kognitive forvrængninger og troede, at han vidste, hvad folk tænkte om ham. Gennem adfærdseksperimenter begyndt vi at omstrukturere tanker og handlinger: hvad er hypoteser, og hvad er virkelighed? Og efterhånden kunne han køre med både tog og bus. Vi begyndte også at gå ture sammen. For at få den fysiske dimension med og bruge kroppen: tabe vægt, muskelopbygning, styrke knogler, få hjertet til at pumpe. Men også som et adfærdseksperiment: at turde komme ud i virkeligheden. I første omgang gik vi i Svanelunden, hvor der ikke er så mange mennesker, men efterhånden kom vi også ind i byen. Til sidst mødtes vi i Svanelunden, og der husker jeg, han stod afventende, en dag jeg kom kørende og var klar til at tage styrekasketten på: så var det ham, der bestemte, hvor vi skulle gå hen. Han var meget motiveret, og jeg kunne se, at han havde glædet sig til vores møde. Han fandt fodfæste og kunne se både mening og sammenhæng i det, vi gjorde. Han var meget motiveret for at komme videre og begyndte at have ressourcer og blive handlekompetent. Den unge mand var egentlig blevet henvist til Sundhedscentret, fordi han var meget overvægtig og gerne ville tabe sig, og det blev der også i forløbet overskud til at tage fat på. Han begyndte at handle ind på en anden måde. Førhen havde han altid pr. automatik puttet en pose chips i indkøbskurven. Nu slog han automatpiloten fra og bevidstheden til, og besluttede sig for ikke at købe chips. Han begyndte også selv at lave mad og nåede faktisk hurtigt til 5 6 fornuftige måltider om dagen i stedet for usunde måltider om SIDE 20

26 natten. Det gav ham blandt andet et stabilt blodsukker og mere energi. Han begyndte også at komme i træningscenter. I første omgang tog vi bare derud for at kigge og snakke lidt med lederen af Helsestudiet, som var rigtig god til at møde mennesker. Vi gik rundt og kiggede på maskinerne og fik snakket om, hvilke maskiner han kunne bruge. Der er jo flere maskiner, som han simpelthen ikke kan komme ned i, fordi han er så overvægtig. Vi fandt en cykel med en god saddel og aftalte, at han skulle prøve den og der var en cykel ved siden af, som jeg kunne sidde på første gang han skulle træne. Den unge mand vejede cirka 160 kg, så der skulle tages mange forskellige hensyn, og her var lederen af Helsestudiet også rigtig god. Efter et par besøg i Helsestudiet, fik den unge mand mod på at træne og købte træningstøj. Fra altid at pakke sig godt ind i en stor jakke, sad han nu i en T-shirt på en kondicykel. Det er snart et år siden, han begyndte træningen, og han kommer stadig i Helsestudiet. I starten er aftalen, at han træner 3 gange om ugen. Han begynder træningen kl. 7 og så kommer jeg forbi omkring kl. 7.30, så vi lige kan drikke en kop kaffe sammen. Og en morgen bliver jeg rigtig overrasket. Da har han været ved frisør, og både det store hår og skægget er væk. Tilbage er en ung mand, som selvfølgelig stadig har kampe, som skal kæmpes, men som er godt på vej. Det er egentlig ikke så mange timer jeg bruger i forløbet, men det betyder meget, at jeg er nærværende og til at nå, når der er brug for det. Han har længe haft mit mobilnummer, men har kun ringet til mig meget få gange. En gang med et meget akut problem. Han ringede, fordi hans mor var blevet meget syg, og han vidste simpelthen ikke, hvad han skulle gøre. Op til episoden har der været flere tegn på, at morens sygdom forværres, men selv om han har set det, bliver han handlingslammet, da det bliver rigtig slemt. Jeg kunne heldigvis køre ud til ham og støtte ham i situationen. Først talte vi sammen og den unge mand fik mulighed for at tale og tænke forskellige situationer igennem - vi lavede simpelthen et rollespil. Snart var han så fattet, at han kunne tale med sin mor og fik hende til lægen. Det var en meget lettet ung mand, der ringede til mig senere på dagen for at fortælle, at hans mor var blevet indlagt. Og lettet på flere måder. Det er faktisk efter morens indlæggelse, at han begynder at tabe sig, så det også kan ses på vægten. Han har siden smidt godt 20 kg. og han fortsætter med små skridt i en rigtig god retning. Som sagt er det et forløb, hvor jeg egentlig ikke bruger mange timer, men er der med vejledning, information, coaching, rådgivning. er der med de konkrete redskaber, der er brug for i situationen. Når jeg møder et nyt menneske eller en familie, gør jeg mig selvfølgelig mange faglige overvejelser og arbejder også struktureret mod mål. Jeg arbejder med adfærdsændringer indenfor det sundhedsfaglige område: både fysisk og mental sundhed. Jeg ser selvfølgelig de sammenhænge mennesket indgår i og de problemer, som blokerer for løsninger. Og så søger jeg ressourcerne og mulighederne. Men jeg kan ikke tilrettelægge et forløb alene. Det handler jo om at hjælpe andre mennesker, så de får handlekompetence og livskraft. Det kan kun ske i et samarbejde: det er jo ikke mit liv og mine ønsker og drømme, der skal arbejdes med. Som professionel er det vigtigt at have viden og konkrete redskaber, som kan hentes frem, når der er brug for det. Jeg kender mine kompetencer og mine grænser og kan se, hvor meget jeg kan være med til at rykke, når jeg SIDE 21

27 stiller mine kompetencer til rådighed. Jeg kender også mine grænser og inddrager selvfølgelig andre fagpersoner: f.eks. læge, socialrådgiver og psykolog, når der er brug for det. Det får mig til at tænke på det tværfaglige samarbejde, som jeg er blevet en del af i forbindelse med Sundt Samspil i Hjørring Vestby. Her samarbejder jeg med ledere, sagsbehandlere, psykologer, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, mentorer, socialrådgivere mv. Det er simpelthen så godt, når vi ikke bare inddrager hinanden, når vores egne faglige grænser er nået, men løser opgaver i et tværfagligt samarbejde. Det kan jeg kun anbefale. Det er så lærerigt og et forum, hvor vi kan finde gode løsninger på svære udfordringer. På et tidspunkt skal den unge mand til samtale på Jobcentret. Jeg var ikke med, men efterfølgende fortæller sagsbehandleren, at både hun og ungdomsvejlederen var blevet meget overraskede. De mødte en forandret ung mand, som ikke lænede sig tilbage og lod tingene ske om ørene på ham. Han lænede sig frem og havde sine egne perspektiver på tingene. Senere begyndte jeg at være med til møderne, blandt andet fordi der blev oprettet et mentorkorps på Jobcentret, og en mentor blev inddraget i forløbet med den unge mand. Meningen var, at mentoren skulle overtage de strategier, som jeg og den unge mand samarbejdede om. En overgang deltog mentoren også i forskellige aktiviteter, men han blev pludselig fyret. Jeg ved faktisk ikke rigtigt, hvad der skete, men det bliver lederen af mentorteamet, som går ind i forløbet med den unge mand. Jeg deltager nu også i møder i mentorteamet, og det er rigtig godt. Nu er den unge mand inde i et så godt forløb, og det kræver meget få ressourcer af mig fortsat at være den ankerpersonen, som jeg egentlig har været gennem hele forløbet. Her i foråret blev den unge mand opmærksom på, at der er en køkkenhave til huset derhjemme. Den havde han aldrig før set, men nu begynder han at styne, så og plante. Her begynder han virkelig at bruge sin krop og hele sig selv, og han er dejlig træt, når det bliver aften. I havearbejdet finder han mange værdier, og i samarbejde med Jobcentret/mentorteamet finder vi frem til, at han kan afprøve sine interesser i et gartneri: kommunalt aktiveringsprojekt. Det bliver han meget glad for og får hurtigt gode funktioner på arbejdspladsen. En dag jeg kører derud, bliver jeg mødt af en glad ung mand, som kommer med to figner fra drivhuset, som vi skal dele. Han er begyndt at tænke og handle anderledes: at trives også i sociale sammenhænge. Han har fået lyst til at blive anlægsgartner og har sammen med en fra Jobcentret været på besøg på EUC Aalborg. Her håber han at kunne starte til januar, men ellers bliver det til august (hvilket vil være 2 år efter vores samarbejde begyndte). Han er også begyndt at kigge på kollegielejligheder, og tænker over, hvordan han vil bruge sine penge. Der kan være god brug for at investere i forældrenes hus, men han vil hellere investere i sin egen fremtid. Kørekort står øverst på listen. For som han siger: et kørekort skal man jo have, når man som anlægsgartner skal køre de forskellige maskiner. Den unge mand er begyndt at tage hånd om sit eget liv og kigge ud i fremtiden. Han har stadig mit mobilnummer, og vi kommer også til at mødes fremover. Men indenfor de sidste to måneder har vi kun mødes én gang, så det bliver mindre og mindre. Vi mødes også på en anden måde nu. Vi har faktisk en aftale i næste uge. Den unge mand er begyndt at komme i et socialt værested, som han er rigtig glad for og gerne vil vise SIDE 22

28 mig. Vi besøger det sammen, og jeg kan høre, hvordan det går ham. Samtidig får jeg kendskab til det sociale værested, som jeg sikkert kan bruge i andre sammenhænge i mit arbejde. På den måde bidrager den unge mand med noget, som jeg kan bruge i mit arbejde. Det betyder meget at få lov til både at give og tage. Det giver en god balance i livet! Rygestoptilbud med særlig fokus på Hjørring Produktionsskole Birthe Toft er Hjørring Kommunes røgkoordinator, uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet, og efteruddannet sig, indenfor røgområdet. Har desuden efteruddannelse indenfor motiverende samtale, du bestemmer metoden, anerkendende metoder, kognitiv teori og metode, personlig sundhedsprofil, stresshåndtering mv. Viden, metoder, redskaber og personlighed sættes i spil ift. forebyggelse af rygestart, rygestop og røgfrie miljøer. I det følgende gives indblik i de metoder, der danner grundlag for rygestoptilbud. Samt særligt indblik i processen, som førte til, at Hjørring Produktionsskole pr. januar 2013 blev røgfri. Individuelle tilbud: motivationsskala og ramme for et individuelt forløb Afvigelser ifm. Sundt Samspil i Hjørring Vestby Gratis nikotinerstatning Øvrige afvigelser er specifikke ifm. de specifikke tilbud Kort om de metoder, som anvendes ifm. rygestoptilbud i Hjørring Kommune og afvigelser ifm. Sundt Samspil i Hjørring Vestby Kræftens Bekæmpelses kursuskoncept Kom & Kvit Røgfrihed for alle En røgfri Hjørring Produktionsskole pr. januar 2013 Et rigtig godt resultat, som er nået gennem en lang proces med godt samarbejde med skolens leder, lærere og elever. Der er fortsat rygere blandt både elever og lærere, som fortsat skal have støtte til ikke at ryge i skoletiden. Der er også fortsat elever og lærere, som ønsker hjælp til helt at kvitte tobakken. Og med et indtag på 100 elever årligt, vil der også komme nye elever til, som skal vænne sig til kulturen på Hjørring Produktionsskolen. Så målet er ikke nået pr. januar 2013, men der er nået et rigtig godt resultat. Der er skabt en god kultur på Hjørring Produktionsskole, som skal fastholdes og udvikles, og som eleverne forhåbentlig tager med sig ud i tilværelsen. Lidt om Hjørring Produktionsskole og rygestoptilbud med en lærer som rollemodel Eleverne er i gennemsnit 10 måneder på Hjørring Produktionsskole. Her får de mulighed for at udvikle færdigheder indenfor forskellige områder/værksteder: auto, murer, tømrer, musik, køkken, it, mode og design, glas og skolefag. Mange elever, som har mødt besværligheder i livet, møder her lærere, som arbejder kon- SIDE 23

29 struktivt som rollemodeller og styrker den enkelte elevs muligheder for at fungere og trives i tilværelsen. Der arbejdes meget med respekt for det enkelte menneske. Eleverne skal respektere omgivelserne og andre mennesker: lære, hvad der kræves, for at kunne begå sig på kommende arbejdspladser. På Hjørring Produktionsskole fik røgkoordinatoren bekræftet statistikken, som siger, at det procentvise antal rygere på produktionsskoler ligger langt over gennemsnittet i befolkningen generelt. Indsatsen begyndte for snart længe siden på autoværkstedet, hvor alle var rygere. Og hvor der var en lærer, som selv ønskede at deltage i rygestop. I sådan en proces er der mange elementer, som skal overvejes. Særligt skal læreren være bevidst om sig rolle og vigtigheden af at lykkes med rygestop, så han kan fortsætte som en god rollemodel. Alle på værkstedet fik prøvet at arbejde med adfærdsændringer og er blevet klogere på, hvordan de reagerer på ændringer og hvor det er svært for lige netop dem selv. Røgkoordinatoren har plantet bevidstheden om, at du kan godt, hvis, og i den proces har det været meget vigtigt, at læreren lykkedes med sit rygestop, så eleverne blev styrket i troen på, at det kan lykkes. Læreren fik særlig opmærksomhed og blev blandt andet coachet via telefonen. Han lykkedes med sit rygestop, og det er guld værd for både ham og eleverne. Flere elever lykkedes også med rygestop, men ikke alle. Men alle har prøvet og rygerne har noget at arbejde videre med, og en god opbakning fra kammerater og lærer på værkstedet. En sund kultur I de år røgkoordinatoren er kommet på Produktionsskolen har hun konsekvent forsøgt at påvirke lærerne til ikke at ryge sammen med elever i pauserne. Det at være en god rollemodel er også at gå forrest, når det handler om sundhed. Det er blandt andet at vise hensyn til andre: ikke at udsætte andre for røg og ikke friste andre til at ryge. Vi ved, at væsentlige voksne og kammerater har stor indflydelse på, om unge mennesker begynder at ryge. Vi ved også, at man ved skoleskift i ungdomsårene kan være særlig modtagelig for påvirkning også af den negative slags. Da røgkoordinatoren begyndte at komme på Produktionsskolen, blev hun hurtig opmærksom på, at der havde udviklet sig en kultur, hvor lærere og elever mødtes i læskuret: rygeskuret. Hvor alle elever syntes det var hyggeligt at komme, og hvor man også havde brug for at komme for at være med i fællesskabet. De lærere, der røg sammen med eleverne, kunne fortælle, at der var en særlig fortrolighed i rygeskuret, som de ikke mente, de ellers kunne få med eleverne. De ikke rygende lærere var af en anden opfattelse, men det var blevet tabu at røre ved emnet i den samlede lærergruppe. Røgkoordinatoren tog fat om nældens rod i en snak med skolelederen. Sammen greb de udfordringen og lavede en strategi, som pegede mod en røgfri skole. Erfaringen fortæller, at konsekvens er et vigtigt element i strategiske processer: vi sætter sammen et mål og arbejder i fællesskab mod dette mål. Skal det lykkes, er det vigtigt, at alle kan se sig selv i processen og også det fornuftige i processen. På Produktionsskolen var der flere lærere, som ikke umiddelbart kunne se vigtigheden at have en røgfri skole, og dermed ikke kunne se det fornuftige i at deltage i processen. Hvis de unge registrerer, at reglerne kan bøjes, vil der være nogle som bøjer dem så meget, at de knækker. Derfor er alle led i den følgende proces væsentlige. SIDE 24

30 Samarbejdsaftale med skolens leder: indsatsen prioriteres og aktiviteter gives plads i skolens skema, så der kan skabes fælles holdning til røg og rygning på skolen: Røgkoordinator underviser skolens lærere i, hvad rygning gør ved kroppen samt konsekvenser af passiv rygning. Derudover deltager personen også i debatmøde med lærerne om røg og rygning ifm. den personlige frihed, flertalsmisforståelser, de unges røg og øvrige problemer, pauser/samvær om rygning, og hvordan kvaliteten i samværet kan fortsætte uden røg mv. Den fælles strategi Lærerne tilbydes rygestopkursus (KB-konceptet med tilbud om gratis nikotinerstatning) De lærere, som ikke ønsker at stoppe med at ryge, tilbydes vejledning i røgfrihed i skoletiden (individuelt tilbud) I en overgangsfase reduceres de mange rygepauser til 2 fælles pauser (tidligere holdt de forskellige værksteder pauser på forskellige tidspunkter, hvilket betød, at man stort set hele skoledagen kunne se lærere og elever ryge. Rygerne blev således hele tiden mindet om rygning) ½ år efter strategiens vedtagelse er Hjørring Produktionsskole røgfri. Ingen ryger på skolen, og man forlader heller ikke matriklen i skoletiden for at ryge. Røgfriheden gælder også de værksteder/elever og lærere, som arbejder udenfor Produktionsskolens matrikel. Overtræder en elev skolens regler sendes vedkommende hjem i 2 dage uden løn. Eleverne i en ny kultur Orientering og debat af strategien på de enkelte værksteder og med lærer og røgkoordinator Tilbud om rygerstopkursus (KB-konceptet med tilbud om gratis nikotinerstatning) Elevudvalg, som leverer ideer til pauser uden røg Konkrete tiltag ifm. pauser: på tømrerværkstedet laves fodboldmål, der indkøbes spil mv. Da eleverne mødte til første skoledag i 2013 bød lederen velkommen og annoncerede de nye regler samt konsekvenserne af at bryde reglerne. Røgkoordinatoren var på skolen den første dag plus 2 formiddage efterfølgende med tilbud til de rygere, som havde brug for vejledning. Alle askebægre var fjernet. Enhver begyndelse byder på udfordringer Den første dag var der en elev, som blev sendt hjem efter 1 time efter at have røget på en e-cigaret. Denne episode gav røgkoordinatoren en god anledning til at tale om de nye regler: at de ikke skal bøjes, men efterleves til gavn og glæde for alle. At der er mange gode grunde til at bruge sin energi på muligheder i steder for at modarbejde regler og komme i opposition til lærere og kammerater. Det gav rigtig gode samtaler og trak energien ud af vreden. En snak om e-cigaretter og andre cigaretter. Smoking Sue (en rygende dukke) blev hentet frem sammen med tjæreglas, snot og billeder af rygerlunger for at minde om de mange fordele, der er ved at være røgfri. SIDE 25

31 I foråret 2013 er situationen, at Hjørring Produktionsskole ringer efter røgkoordinatoren, når der er ønsker om rygestoptilbud eller brug for støtte til rygerne. Både leder og lærere er stolte af strategien og hvor let implementeringen har været. Alle havde regnet med større udfordringer i at fastholde reglerne, men overgangen er næsten gået gnidningsfrit og som en elev udtrykker det: sådan er det jo bare! Og så falder det alligevel til jorden... Ved nytår 2014 bliver der igen røget på Hjørring Produktionsskole. Søgningen til skolen har været vigende, og der kom ideer om, at det kunne skyldes røgpolitikken. Reglerne blev bøjet for meget og knækkede. Så er det bare at begynde igen. Heldigvis ikke helt forfra, da de fleste lærere har været med i hele processen, og nu også kender fordelene ved at arbejde på en røgfri skole! En sundhedskonsulent i lokalområdet Merete Bonde Pilgaard er sundhedskonsulent i Hjørring Sundhedscenter. Uddannet sygeplejerske og med efteruddannelse indenfor motiverende samtale, du bestemmer metoden, anerkendende metoder, kognitiv teori og metode, personlig sundhedsprofil, rygestopvejledning, natur & sundhed, stresshåndtering mv. Med viden, metoder, redskaber og personlighed, som bruges strategisk i det daglige arbejde i et lokalområde med mange muligheder og udfordringer. Som sundhedskonsulent møder jeg rigtig mange forskellige mennesker, muligheder og udfordringer. Her vil jeg særligt fortælle om gåture. Et initiativ, som blev iværksat efter et åbent sundhedsarrangement i Kollegieparken, hvor der var tilbud om sundhedsmålinger og mulighed for at få samtale med en sundhedskonsulent. Vi bød også på mad og inviterede borgerne til at komme med ideer og ønsker til aktiviteter i lokalområdet (borgerinddragelse). Der kom flere forskellige ideer. Blandt andet var der ønske om gåture, og to personer viste særlig interesse for dette tilbud. Til en start skabte jeg kontakt mellem de to personer, med håb om, at de sammen ville få gang i gåture. Men helt så enkelt var det ikke. Der skete ikke rigtig mere, så jeg besluttede at invitere de to personer til møde, så vi alle tre kunne tale om mulighederne, og hvordan vi kunne gribe opgaven an. På mødet viste det sig, at jeg skulle bidrage til, at det blev mere overskueligt at komme i gang med en gå-gruppe og for eksempel være med til at lave opslag, finde gode gåruter mv. I fællesskab besluttede vi, hvad der skulle stå i en invitation til alle beboerne i området. Det blev formuleret, at formålet med gåturene var hyggeligt samvær, fællesskab og god motion. Disse ord blev skrevet i invitationen, sammen med praktiske oplysninger som: ugedag, mødested og tidspunkt. Vi satte også billeder fra lokalområdet på invitationen. Efterfølgende gik vi alle tre ud for at aflevere invitationerne i postkasserne i Kollegieparken. Vi var også rundt i lokalområdet for at finde gode gåruter. Det blev en proces, der var præget af de to borgeres motivation og engagement. SIDE 26

32 Første gang vi skulle på gåtur, var vi 11 personer. Planen var, at jeg i opstarten ville gå med hver gang, og så slippe og lade tilbuddet fortsætte uden mig. Fra starten var jeg opmærksom på at finde balancen mellem at være styrende og ikke styrende. Det er vigtigt at lade borgerne være styrende, hvis de har lyst og kan (handlekompetence). Hvis ikke de selv tog initiativ til at vælge ruter, længde af ruter mv., kunne jeg byde ind med forslag, hvor jeg udnyttede muligheder i området: det kuperede terræn til at få pulsen op, træne balance, træne bestemte muskelgrupper osv. trapper til at måle kondition (forpustethed) Der er mange gode fordele ved at vælge en samtale i naturen frem for i et lokale. Magtfordelingen bliver ligesom anderledes: mere ligeværdig. Relationen er lettere at opbygge, når man ikke er placeret overfor hinanden ved et bord. Tonen bliver mere uformel og der er mange sanseindtryk, som kan inddrages. Der er god plads og højt til himlen. Snakken går mere frit, man kan selv vælge, hvornår man vil have øjenkontakt og lignende. I snakken på turen får jeg et rigtig godt kendskab til lokalområdet og indblik i hvilke problematikker, der fylder meget, og hvordan der bliver reageret i konflikter i forskellige sammenhænge i boligområdet. Den viden bruger jeg strategisk, så vi får talt om forskellige muligheder for at reagere og hvordan man eventuelt kan gøre noget anderledes. Det kan være noget helt konkret, som at man f.eks. bliver meget sur over, at en anden person går tur med en hund, som ikke er i snor. Så får vi talt om fordelene ved at tage snakken med vedkommende, i stedet for at lade rygtet gå negativt rundt. At der ikke er nogen grund til at lade en lille ting blive til noget som helst, hvis problemet kan løses ved at tale med hinanden. Det kan være med til at øge den generelle trivsel og tryghed i området og gøre borgerne mere handlekompetente også i forhold til konflikthåndtering. Mit fokus i gå-gruppen er altid et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv. Derfor har jeg også øje for hvilke ressourcer og styrker, der er i gruppen: hvad den enkelte deltager kan, som enten kan bruges i gruppen eller måske kan overføres til andre sammenhænge i deres liv. I løbet af det halve år, gåture har været et tilbud, er nogen faldet fra og andre kommet til. Jeg kan huske, at en pensioneret idrætslærer deltog i starten. Hun kunne finde på at hoppe op i et træ for at lave strækøvelser. Derfor var det hende, jeg spurgte om gode ideer til, hvordan vi kunne bruge hele kroppen undervejs. En anden vidste meget om jordbunden og den slags. Hun fortalte om hvordan naturen har udviklet sig over de sidste mange tusinde år, og hvorfor terrænet ser ud, som det gør. Vi har også en deltager, som har en utrolig positiv tilgang til tingene. Når vi f.eks. møder en stejl bakke, skal det gerne være ham, som siger noget om, hvordan vi kan klare det. Han kan f.eks. sige lidt efter lidt kommer man langt eller et skridt af gangen. Han er så positiv, at det faktisk også bliver nemmere for de øvrige at klare bakken. Det smitter jo. Jeg spørger gerne ham, når vi nærmer os en bakke: hvordan griber vi nu den bakke an? Jeg ved, at hans svar er positivt og gør det mere overkommeligt for alle. SIDE 27

33 Jeg har været på en tur alene med den positive mand, hvor vi fik talt om hans tilgang til blandt andet bakkerne. Han havde ikke selv spekuleret så meget over, hvilken betydning hans tilgang kunne have på livet generelt. Men fortalte, at hans mor også var typen, der troede på det hele nok skulle gå bare man tager ét skridt af gangen. Sådan går han til bakken, og sådan går han til livet. Mens andre meget nemt kan blive slået ud af små ting, kan han klare meget med en positiv tilgang og med små skridt løse udfordringen. I gå-gruppen snakker vi om, hvordan udfordringer kan gribes forskelligt an. Og ofte kan de bekymrede kvinder få øje på, at noget begrænser dem i at tro på, at ting lykkes. Så er gåturen et godt øvested. Jeg trækker på min viden fra kognitive teorier. Herfra ved jeg, at vi mennesker ofte har bestemte leveregler, overbevisninger, tanker og adfærd, som kan være både fremmende og hæmmende for vores sundhed. Jeg kan hjælpe dem til at skabe lidt mere overskuelighed og bevidsthed. Praktisk træning i den virkelige verden er med til at flytte barrierer og åbne nye muligheder. Jeg havde forestillet mig, at KRAM-faktorerne: snakken om kost, røg, alkohol og motion, ville fylde en del på gåturene, men det er forholdsvis lidt vi kommer omkring de emner. Hvis vi taler om det, så er det på et generelt plan, hvor ingen forhåbentlig føler sig ramt eller udsat. Og med udgangspunkt i viden fra den motiverende samtale, bemærker jeg om nogen går i modstand. Om nogen er ambivalente. Om det overhovedet interesserer dem at snakke om emnet. Vi har blandt andet snakket om madopskrifter, hvor deltagerne deler erfaringer og jeg kan bidrage med, hvordan man kan tilberede retterne uden så meget fedt eller med mindre sukker. Der er mange elementer i sådan en snak, for det handler meget om at være nysgerrig efter, hvad det er der gør, at de vælger, som de gør: er det smagen, økonomien, vanen eller hvad? Når de bliver bevidste om deres valg, har de også mulighed for at tage beslutning om at ændre på valget. Én har, efter hun er kommet med på gåturene, tilmeldt sig et rygestopkursus hos mig, men vi snakker faktisk aldrig rygestop, når vi går sammen med de andre. På rygestopkurset har jeg sagt til hende, at vi jo også går sammen om mandagen, og hvis der er noget, som hun har lyst til at snakke med mig om mens vi går, kan hun bare gøre det. Men hvis ikke hun tager rygestop op, så gør jeg heller ikke. Jeg er meget opmærksom på det etiske: hvornår kan vi tale om hvad. F.eks. er der en dame, som gerne vil tabe sig. Når vi går lidt for os selv, snakker vi om, hvordan det går, men ellers ikke. Og det skal være hende, der tager emnet op. Det er vigtigt at skelne mellem gruppeprocesser og individuelle forløb, og hvad man taler om i de forskellige sammenhænge. Ingen skal føle, at de skal udlevere sig selv, og det er min vurdering, at mange mennesker gerne vil holde tingene adskilte. Til gengæld kan vi i gruppen på gåturene tale om mange forskellige dagligdags ting, som vedkommer alle. Det kan være vi ser en mand, som hjælper en dame over gaden. Så griber jeg den situation og starter en snak om hjælpsomhed. Vores emner handler tit om relationer mellem mennesker, og vi tager udgangspunkt i aktuelle emner. Der kan være én, som fortæller, at vedkommende lige har haft en diskussion med overboen. Så tager vi udgangspunkt i det, og taler om forskellige oplevelser: nå, har I oplevet det? hvad gør I, når det sker? Vores snak handler ofte om, hvordan vi mestrer de udfordringer, som alle møder i dagligdagen. Det kan lyde banalt, men mental sundhed handler jo netop om en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde SIDE 28

34 sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i menneskelig fællesskaber. Jeg er opmærksom på at bruge lokalområdet og præsentere de muligheder, der er i området. Med muligheder mener jeg ikke kun noget kulturelt, smukt eller aktivitetsagtigt. Det er også det der med at kende vejene, og måske særligt de gode smutveje, hvor man bor. Hvor er der huller i cykelstien eller et glat underlag. Hvor er der bær og frugt, som man må plukke. Hvor er der et godt klatretræ til børnebørnene. Mange har boet i området i mange år uden at kende til disse ting. Tornby Vi har også udvidet horisonten med en togtur til Tornby. Fra Kollegieparken er der kun 5 minutters gang til toget, og kun 5 minutter med toget til Tornby, hvor vi kommer ud i en helt anden natur: skov og strand. Vi har også krydset Hirtshalsvejen. Denne vej har en tendens til at skille de to store boligområder i Hjørring Vestby, men en dag sluttede vi gåturen i Kulturcaféen, som ligger på den anden side af Hirtshalsvejen. Her spiste vi frokost, og nu vi var i Kulturcaféen, fik vi lederen til at fortælle om stedet, og de mange spændende tilbud og aktiviteter, der er i huset. Jeg kan huske, at da lederen kom med Kulturcaféens Blad, hvor aktiviteter og Caféens menuplan annonceres, var der flere der sagde: nå, det blad har jeg da godt set, jeg har bare aldrig tænkt på, at det var noget for mig. Jeg har ofte fokus på tilgængelighed og muligheder. Jeg havde mulighed for at invitere gågruppen i Kulturcaféen og på den måde blev Kulturcaféen lettere tilgængelig for dem. For mange mennesker gør det en god forskel at besøge steder og selv se de muligheder, der er. At møde nye mennesker og opdage, at det er gode mennesker at være sammen med. Da vi var i Kulturcaféen, var der et par kvinder, som viste interesse for at blive frivillige, og senere fik flere lyst til at deltage i forskellige aktiviteter. Igen små overskuelige skridt, som giver blod på tanden. Jeg hører også, at der er flere, som f.eks. tager en ven eller et barnebarn med på en af de gåture, vi har været på. Det spreder sig stille og roligt: flere og flere får øje for, hvor mange gode muligheder, der er i lokalområdet. Det er blevet meningsfuldt og håndterbart. Det var planen, at jeg efter en tid ville stoppe med at gå med på gåturene. Men som jeg har været inde på flere gange, er der gode grunde til at fortsætte. At jeg er med på gåturen betyder også, at jeg kommer i området på et fast tidspunkt hver uge. Det ved mange borgere, og ved så også, at det er muligt at møde mig. Det sker ofte, at jeg har individuelle samtaler før gåturen og/eller efter gåturen. De samtaler foregår i et mindre lokale i forbindelse med boligområdets Gildesal. Og sker det, at jeg får afbud, sender jeg måske en sms til en borger, som jeg har i et forløb, og som kæmper med at fastholde sit rygestop. Måske kan det lade sig gøre, at vi lige mødes, fordi jeg er i området. Måske er der ikke brug for det alligevel, og så kan det være, at jeg bare sidder i lokalet med åben dør. Så sker det ofte, at der er borgere, som kommer indenfor til en snak. Over en kop kaffe får vi vendt forskellige ting. Det kan også være her, at nye ideer til samarbejde opstår. På et tidspunkt var det tilfældigvis to borgere, som begge er i bestyrelsen, som kom forbi. Vi fik en fin snak om alt det gode arbejde, de gør for trivsel og sundhed i området. der er en del ildsjæle, som virkelig fortjener anerkendelse for deres indsatser. Efter et års tid var der kun ganske få med på gåturene og ingen nye var kommet til en i periode. Derfor fortsatte de få borgere med at gå ture uden en sundhedskonsulent. Og sundhedskonsulenten begyndte at SIDE 29

35 bruge ressourcer i Torsdagsklubben : et åbent tilbud til borgere, som sammen med andre har lyst til at være med i forskellige sociale aktiviteter. Torsdagsklubben: et tilbud i lokalområdet Torsdagsklubben er et åbent tilbud hver torsdag kl i Kollegieparkens Gildesal. Klubben blev etableret, fordi professionelle vurderede, at lokalområdet manglede et åbent, gratis og let tilgængeligt tilbud, hvor professionelle var med til at sikre stabiliteten og alle blev vel mødt af en fagperson og gelejdet ind i fællesskabet og ud i øvrige tilbud i lokalområdet. Tovholderne blev to sundhedskonsulenter, hvoraf den ene deltog hver torsdag. Det følgende er en beskrivelse af Torsdagsklubben i et forløb over halvandet år. Se også beskrivelsen i NA- BC-modellen. Succeskriterier for Torsdagsklubben Minimum 5 deltagere i gennemsnit pr. gang Minimum 2 nye deltagere i gennemsnit pr. måned Deltagerne samarbejder løbende med sundhedskonsulenten om egen trivsel og sundhed Efter 1 år er minimum 25 deltagere i Torsdagsklubben gået videre til øvrige tilbud og aktiviteter Efter 1 år er der etableret minimum 1 ny aktivitet i lokalområdet med udgangspunkt i Torsdagsklubben Væsentlige elementer i Torsdagsklubben Foruden registrering ift. succeskriterier, vil sundhedskonsulenten dokumentere ift. følgende emner: Relationer Flere relationer Mere kvalitet i relationer Borgerinddragelse Engagement og aktiv deltagelse i Torsdagsklubben Ideer til indhold i Torsdagsklubben og øvrige aktiviteter Sociale kompetencer Kommer ud af huset og er sammen med andre mennesker (relativt: meget forskellige udgangspunkter) Deltagelse og engagement i aktiviteter sammen med andre mennesker Udbytte af samvær med andre mennesker Torsdagsklubben er en aktivitet, som er aftalt med afdelingsbestyrelsen i Kollegieparken og afholdes i boligområdets Gildesal. Sundhedskonsulenter sikrer, at nye deltagere bliver vel mødt og involveres i det sociale fællesskab. Samt inspireres og motiveres til deltagelse i aktiviteter og tilbud i lokalområdet. Vi håber der med udgangspunkt i Torsdagsklubben skabes nye tilbud og aktiviteter, hvor det er borgerne, der træffes alle væsentlige beslutninger om mål og midler. Torsdagsklubben kan sidestilles med Mødestedet, som fremstår således i Sundt Samspils projektbeskrivelse: Med Mødestedet ønskes etableret et frirum og et mødested, hvor der ikke stilles særlige betingelser. Hvor mennesker gives mulighed for at mødes. Hvor man kan udtrykke ønsker og behov samt udfolde ressourcer og talenter. Hvor frivillige og fagfolk understøtter borgere i egne ønsker og behov. Hvor inddragelse, læring og livsmod styrkes. Og evner til at disponere, aktivere og forandre udvikler nye samværsformer og aktiviteter til gavn og glæde for borgere i lokalområdet. SIDE 30

36 Mødestedet blev etableret i samarbejde med boligsociale medarbejdere, Frivilligcenter Hjørring og Dansk Flygtningehjælp. Begyndelsen var invitation til 2 x spisning, hvor borgere mødtes og Dansk Flygtningehjælp mødte deltagere, som ville indgå i foreningens tilbud om netværksfamilier i Hjørring Kommune. Siden fortsatte Mødestedet som en åben invitation til at mødes om kreative aktiviteter. Dette tilbud har udviklet sig til en sy- og strikkeklub, hvor cirka 15 kvinder mødes en gang om ugen. Et godt tilbud, som ikke længere er Mødestedet, men en gruppe kvinder, som mødes om håndarbejde. I etablering af Torsdagsklubben i Kollegieparken bruges erfaringen fra Mødestedet : et åbent tilbud kan hurtigt udvikles til en afgrænset gruppe mennesker, som mødes om en afgrænset aktivitet. Sundhedskonsulenterne var meget opmærksomme på at bevare Torsdagsklubben som et åbent tilbud, hvor nye mennesker løbende blev budt velkomne og inspireret til deltagelse i tilbud og aktiviteter i lokalområdet. Og som fagpersoner løbende kan henvise borgere til. Ændring i Torsdagsklubben ifm. udløb af Sund Samspils projektperiode Fra sommer 2014 omstilles Torsdagsklubben, således at den fremover drives af de beboere fra Kollegieparken, som er kommet i klubben gennem længere tid. Jobcentret m.fl. kan ikke længere anbefale borgere at gå i Torsdagsklubben, da det fremover er et tilbud drevet af og for beboere i Kollegieparken. De beboere, som fortsætter Torsdagsklubben fortæller følgende om tilbuddet: Her lærer vi hinanden at kende. Når vi først har lært hinanden at kende, mødes vi også udenfor Torsdagsklubben, og hjælper hinanden. Det er godt at have Torsdagsklubben. Så ved man, at man skal noget om torsdagen det er dejligt. Man hilser på flere og flere og ved hvem de er. Det er nemmere at bede om hjælp, når man kender hinanden lidt. Opfølgning på de succeskriterier, som blev fastsat ved start af Torsdagsklubben Minimum 5 deltagere i gennemsnit pr. gang Dette succeskriterie er opfyldt, da der har været omkring 10 deltagere pr. gang Minimum 2 nye deltagere i gennemsnit pr. måned Dette mål er ikke nået. I det første halve år kom der løbende nye ind i Torsdagsklubben og andre stoppede for at begynde i andre aktiviteter. Men herefter udviklede Torsdagsklubben sig til et mødested for en mere fast gruppe af deltagere, som dog fortsat var opmærksomme på at inddrage nye. Deltagerne samarbejder løbende med sundhedskonsulenten om egen trivsel og sundhed Sammen med sundhedskonsulenter er der løbende blevet samarbejdet om relationsdannelse, socialt adfærdstræning og sunde vaneændringer. Ejerskabet/ værtindeskab er også udviklet i et samarbejde med sundhedskonsulent, og er grundlaget for, at Torsdagsklubben nu fortsætter som et frivilligt tilbud Efter 1 år er minimum 25 deltagere i Torsdagsklubben gået videre til øvrige tilbud og aktiviteter Dette mål er ikke nået i antal, men deltagerne i Torsdagsklubben er blevet mere aktive i lokalområdets arrangementer, som f.eks. sankthansfesten, banko og kræmmermarked. En fra Torsdagsklubben tilbyder ældre mennesker en tur på rickshaws mindst én gang om ugen. En er trådt ind i afdelingsbestyrelsen. Efter 1 år er der etableret minimum 1 ny aktivitet i lokalområdet med udgangspunkt i Torsdagsklubben Den nye aktivitet, som er skabt med udgangspunkt i Torsdagsklubben er torsdagsklub i en ny form. Og det betragtes som et godt resultat, at Torsdagsklubben fortsætter på frivillig basis, da der ikke længere er ressourcer til at have en sundhedskonsulent tilknyttet. Et helt andet tilbud, men fortsat et rigtig godt tilbud til beboerne i Kollegieparken. SIDE 31

37 Tværfagligt samarbejde Det tværfaglige samarbejde er et væsentligt element i de gode resultater i Sundt Samspil. At dygtige professionelle fra forskellige fagområder mødes i samarbejde om tilbud til forskellige målgrupper. Og i samarbejde med målgrupperne udvikler nye tiltag og tilbud, som er tilpasset borgernes betingelser og muligheder. Mange tværfaglige tiltag og tilbud fremtræder i film. Det følgende er en beskrivelse af to eksempler på sundt samspil med gode resultater både for den enkelte borger og set ift. lighed i sundhed. Sund Aktivitet: et forløb for 10 arbejdsløse borgere Sund Aktivitet tilbydes i et samarbejde mellem Jobcentret og Hjørring Sundhedscenter: et forløb over 2 måneder for arbejdsløse borgere. Formen er fælles aktiviteter/kursus 2 x 3 timer om ugen suppleret af aftaler om træning øvrige dage. To sundhedskonsulenter har de indledende samtaler, hvor borgeren formulerer ønsker til en personlig handleplan. Fysioterapeut, kostvejleder og røgkoordinator inddrages efter behov. Sundhedskonsulenterne er tovholdere på alle forløb gennem hele perioden. Der koordineres løbende mellem Jobcentret og Hjørring Sundhedscenter og i forlængelse af forløbet mødes borger, sundhedskonsulent og jobkonsulent om evaluering af Sund Aktivitet og borgerens fremtidsplaner med udgangspunkt i erfaringer og resultater i Sund Aktivitet. Det følgende giver indblik i deltagernes handleplaner og de resultater, der er nået på et forløb for 10 arbejdsløse borgere i løbet af to måneder. Samt de fremtidsplaner, som deltagerne har lavet sammen med jobkonsulent og sundhedskonsulent i forlængelse af Sund Aktivering. Ved start og slut er der målt på deltagernes mentale sundhed ved registrering i WHO-5 trivselsindekset: En samlet score på mellem 0 35 er væsentligt under gennemsnittet, mellem under gennemsnittet. Og over 50 indenfor gennemsnittet, som er 68 for hele befolkningen med en nedre grænse på 50. Forløb 1 Handleplan Vægttab Genoptræning af knæ træning i motionscenter Fastholdelse (kickstart i en god retning) Kostplan Struktur i dagligdagen: overskuelighed og søvn SIDE 32

38 Resultater Tabt 13 kg Fortsætter knætræning i fitness 3 gange om ugen: holdtræning Kan løbe 10 km på 3 timer, hvilket er et flot resultat målt ift. udgangspunktet Er opmærksom på nøglehulsmærket og fiberindhold, når der købes ind Motiveret og handlekompetent: bevidst om betydningen af forskellige valg Har ikke længere brug for smertestillende medicin Samlet ændring i WHO-5 score: +40 Fremtidsplaner: aftale med jobkonsulent og sundhedskonsulent I praktik fra januar og søger ind på uddannelse med start til sommer Skal inden da styrke kroppen og tabe mere i vægt og fortsætter styrketræning i motionscenter med mentorstøtte ift. fastholdelse og struktur Mental sundhed I de sidste to uger... Start Slut Ændring... har jeg været glad og i godt humør 1,5 4, har jeg følt mig rolig og afslappet har jeg følt mig aktiv og energisk 1 4,5 +3,5... er jeg vågnet frisk og udhvilet 2 4,5 +2,5... har min dagligdag været fyldt med ting, der interesserer mig WHO-5 score Forløb 2 Handleplan Har KOL og ønsker vægttab Motiveres til deltagelse Motion og vægttab Hensigtsmæssige strategier i mødet med andre mennesker Resultater Fastholder rygestop Nøglehulsmærket og fuldkornsmærket ved indkøb Har reduceret colaforbruget fra 6 liter om dagen til 1,5 liter Fokus er flyttet til positive ting Har ændret attitude også ift. Jobcentret Er social ansvarlig Smerter i knæ er forsvundet Har flyttet sig fra at ønske pension til at tale om fleksjob Er bevidst om, hvad der er hensigtsmæssigt, men også at der stadig er brug for støtte for at fastholde de gode resultater Samlet ændring i WHO-5 score: +24 Fremtidsplaner: aftale med jobkonsulent og sundhedskonsulent Fortsætter træning mandag og torsdag Vægttabsforløb fra januar i samarbejde med kostvejleder i Hjørring Sundhedscenter SIDE 33

39 Mental sundhed I de sidste to uger... Start Slut Ændring... har jeg været glad og i godt humør har jeg følt mig rolig og afslappet har jeg følt mig aktiv og energisk er jeg vågnet frisk og udhvilet har min dagligdag været fyldt med ting, der interesserer mig WHO-5 score Forløb 3 Handleplan Vægttab Spisevaner blev i forløbet ændret til motionsvaner, da deltageren blev motiveret af skridttæller Resultater Fik den vane, at gå en stor omvej til Sund Aktivering, således at det blev til mindst 1 times gåtur. Går nu i Hjørring Bjerge sammen med støttekontaktperson flere gange om ugen Bruger styrkeøvelser lært i Sund Aktivitet Arbejder fortsat med at tage aktiv del i fællesskaber og at bruge det aktivt i arbejdet med egne udfordringer Samlet ændring i WHO-5 score: +24 Fremtidsplaner: aftale med jobkonsulent og sundhedskonsulent Indstilles til ressourceforløb. Ønsker at fortsætte vægttab og håber meget på, at ressourceforløbet kan omfatte et kurophold Mental sundhed I de sidste to uger... Start Slut Ændring... har jeg været glad og i godt humør har jeg følt mig rolig og afslappet har jeg følt mig aktiv og energisk er jeg vågnet frisk og udhvilet har min dagligdag været fyldt med ting, der interesserer mig WHO-5 score SIDE 34

40 Forløb 4 Har en diagnose og er i forløb i psykiatrien. Mål er sat med sigte på uddannelse og koordineres med psykiatriens tiltag. Handleplan Deltagelse og fastholdelse Struktur og stabilitet Balance og humør Lære sociale kompetencer Flere ressourcer Resultater Har været stabil: kun to aflysninger og begge med god grund Meget mere energi og overskud til at være social Er begyndt i en social aktivitet og cykler til og fra sammenkomster Ryger kun e-cigaretter og det har givet økonomi til at købe bedre mad Er blevet mere bevidst om positive og negative relationer, og vælger mere bevidst til og fra Samlet ændring i WHO-5 score: +50 Fremtidsplaner: aftale med jobkonsulent og sundhedskonsulent Deltager i fysisk træning mandag og torsdag Starter forløb på aftenskole: enkeltfag målrettet uddannelse Match 2: aktivitet Lægen fra psykiatrien deltager fremover i møde om fremtidsplaner/uddannelsesplaner Får hjælp til at styrke struktur i dagligdagen Mental sundhed I de sidste to uger... Start Slut Ændring... har jeg været glad og i godt humør 1 3,5 +2,5... har jeg følt mig rolig og afslappet har jeg følt mig aktiv og energisk 0 3,5 +3,5... er jeg vågnet frisk og udhvilet har min dagligdag været fyldt med ting, der interesserer mig WHO-5 score Forløb 5 Har søgt pension pga. smerter i knæ og er henvist fra rehabiliteringsteam. Er i starten af 20 erne og har små børn. Handleplan Adfærdseksperiment: det er ikke farligt at være hjemmefra Find balance i dagligdagen, så der er ressourcer til at være væk hjemmefra nogle timer om dagen og samtidig overskud til at være sammen med børnene Efter nogle gange med ustabilt fremmøde, fik deltageren endnu en personlig samtale med sundhedskonsulent, hvor det blev aftalt at sætte fokus på et stabilt fremmøde SIDE 35

41 Resultater Deltog i cirka halvdelen af mødegangene, hvilket er et godt resultat set i lyset af, at personen undervejs fik konstateret en alvorlig sygdom Har oplevet at dele noget med gruppen og få omsorg Oplever at få mere energi af at være væk fra hjemmet Mere åben og smilende Kan gå ture uden at opleve knæsmerte. Kunne i starten kun gå 100 m., men kan nu gå op til 2 km. Samlet ændring i WHO-5 score: +52 Fremtidsplaner: aftale med jobkonsulent og sundhedskonsulent Deltager i familieklasse på børnenes skole 2 dage om ugen Overvejer uddannelse og begynder i et forberedende forløb med fremmøde 3 dage om ugen Mental sundhed I de sidste to uger... Start Slut Ændring... har jeg været glad og i godt humør 0,5 4 +3,5... har jeg følt mig rolig og afslappet har jeg følt mig aktiv og energisk er jeg vågnet frisk og udhvilet 0 0,5 +0,5... har min dagligdag været fyldt med ting, der interesserer mig WHO-5 score Forløb 6 Er skilt fra ægtefælle og 3 børn. Har været hjemløs, men har nu lejlighed og ønsker at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Har været på afvænning og har reduceret alkoholforbruget. Handleplan Stærkere muskler og krop Social adfærdstræning Lære at fastholde og gennemføre noget Lære at sætte grænser også for kammerater Resultater Gik 4 km. i sammenhæng med Sund Aktivitet og fortsætter med at gå ture hver dag efter forløbet er stoppet Har fået kammeraterne ud af lejligheden Struktur: madlavning, rengøring og personlig hygiejne Mestrer rastløsheden og tror på muligheder for at komme i job Samlet ændring i WHO-5 score: +40 Fremtidsplaner: aftale med jobkonsulent og sundhedskonsulent Der arbejdes på, at borgeren tilknyttes et kommunalt værested, som giver adgang til fysisk træning Får undervisning i EDB SIDE 36

42 Mental sundhed I de sidste to uger... Start Slut Ændring... har jeg været glad og i godt humør har jeg følt mig rolig og afslappet har jeg følt mig aktiv og energisk er jeg vågnet frisk og udhvilet har min dagligdag været fyldt med ting, der interesserer mig WHO-5 score Forløb 7 Havde udfordringer ift. at være i sociale relationer og havde svært ved at møde op i starten. Havde ondt mange steder og døjede med sygdomsangst. Meget lidt mobil, og ikke vant til at bruge kroppen: kom stort set ikke udenfor en dør og havde vendt op og med på dag og nat. Angst og utryg generelt. Handleplan Social adfærdstræning Struktur i dagligdagen og vaneændringer Ønsker at tabe i vægt og få bedre kondi Ønsker at komme tilbage på arbejdsmarkedet og af med stor gæld Resultater Er blevet en del af gruppen og har haft stabilt fremmøde og deltager aktivt Har ændret kostvaner og colavaner Er blevet handlekompetent og har udviklet strategier ift. nye udfordringer Samlet ændring i WHO-5 score: +4 Fremtidsplaner: aftale med jobkonsulent og sundhedskonsulent Starter i forløb på Kompetencecentret og fortsætter fysisk træning 2 gange om ugen, som en del af forløbet i Kompetencecentret Der arbejdes på at borgeren tilknyttes kommunalt værested med henblik på fastholdelse i træning Mentor er tilknyttet ift. fastholdelse i nye vaner plus støtte ifm. flytning: bo alene, ny lejlighed, økonomi mv. Mental sundhed I de sidste to uger... Start Slut Ændring... har jeg været glad og i godt humør har jeg følt mig rolig og afslappet har jeg følt mig aktiv og energisk er jeg vågnet frisk og udhvilet har min dagligdag været fyldt med ting, der interesserer mig WHO-5 score SIDE 37

43 Forløb 8 Er tilknyttet psykiatrien og blev indlagt midt i forløbet. Har generelt en del udfordringer med skrøbelig personlighedsstruktur. Handleplan Social adfærdstræning: at møde frem og indgå i gruppeforløb Resultater Er blevet mere og mere aktiv i forløbet Sund Aktivitet er det bedst forløb borgeren har været i Samlet ændring i WHO-5 score: -12 Fremtidsplaner: aftale med jobkonsulent og sundhedskonsulent Mentor og sagsbehandler hjælper med at finde et bosted med trygge, faste rammer Begynder fysisk træning støttet af sundhedskonsulent Hvis borgeren kan træne fast to gange om ugen, bliver det skrevet ind i jobplanen De gode relationer til de øvrige deltagere på Sund Aktivering skal genopbygges efter indlæggelse, og det hjælper sundhedskonsulenten med Mental sundhed I de sidste to uger... Start Slut Ændring... har jeg været glad og i godt humør har jeg følt mig rolig og afslappet har jeg følt mig aktiv og energisk er jeg vågnet frisk og udhvilet har min dagligdag været fyldt med ting, der interesserer mig WHO-5 score Forløb 9 Henvist fra det tværfaglige rehabiliteringsteam og Sund Aktivitet er del af ressourceforløbet. Havde ønsket en førtidspension og havde selv svært ved at se muligheder i retning af arbejdsmarkedet. Var negativ ved henvisningen og kan let føle sig presset i situationer, hvor der tales om personlige emner også når andre taler om personlige emner. Er vant til at klare tingene selv og er ikke helt tryg ved at lukke andre ind. Handleplan Ønsker at arbejde med konkrete mål: ønsker at stoppe med at ryge Resultater Arbejdede meget målrettet med rygestop, og kom fra 25 cigaretter om dagen til kun 1 Var ved begyndelsen i Sund Aktivitet meget skeptisk i forhold til samtaler om personlige emner. Ved evalueringen kunne borgeren selv se, at det har gjort en positiv forskel Har oplevet fordele ved at være sammen med andre mennesker og er blevet klar til at komme i praktik Samlet ændring i WHO-5 score: +16 Fremtidsplaner: aftale med jobkonsulent og sundhedskonsulent Er i kontakt med virksomhedsservice, som søger praktikplads, hvor borgeren samtidig kan træne armen: bruge øvelser fra Sund Aktivitet, som har været gavnlige. SIDE 38

44 Mental sundhed I de sidste to uger... Start Slut Ændring... har jeg været glad og i godt humør har jeg følt mig rolig og afslappet har jeg følt mig aktiv og energisk er jeg vågnet frisk og udhvilet har min dagligdag været fyldt med ting, der interesserer mig WHO-5 score Forløb 10 I henvisningen var skrevet, at borgeren har behov for hjælp til at ændre vaner, og at tabe sig, men det var ikke borgerens eget ønske, hvilket kom tydelig frem i den første samtale. Muligheder drøftes i den første samtale, og ved endnu en samtale aftales handleplan. Har været sygemeldt i mange år og har kronisk smertesyndrom. Svær overvægtig. Handleplan Vil gerne være bedre til at sige fra på en ordentlig måde, da han nemt kommer i konflikt med andre mennesker Vil gerne lære at stå ved sine holdninger Vil gerne prioritere det, der giver energi og overskud. Vægttab er sekundært Resultater Registrerer selv at der er færre konflikter med andre mennesker Halvvejs i forløbet fortæller borgeren, at der er et stort ønske om vægttab, men at det skal foregå i borgerens eget tempo Var helt anderledes positiv ved evalueringen af Sund Aktivitet sammen med sagsbehandler og sundhedskonsulent. Så anderledes at sagsbehandleren bemærkede, at det var en anden person: en person, som ikke længere var afvisende overfor uddannelse Starter rygestopforløb i forlængelse af Sund Aktivitet, og er på 14 dage gået fra 23 cigaretter om dagen til 0 Samlet ændring i WHO-5 score: +8 Fremtidsplaner: aftale med jobkonsulent og sundhedskonsulent Virksomhedspraktik, hvor arbejdsevnen afprøves Mental sundhed I de sidste to uger... Start Slut Ændring... har jeg været glad og i godt humør har jeg følt mig rolig og afslappet har jeg følt mig aktiv og energisk er jeg vågnet frisk og udhvilet har min dagligdag været fyldt med ting, der interesserer mig WHO-5 score SIDE 39

45 Der er ingen tvivl om, at Sund Aktivitet er et godt tilbud, som f.eks. Jobcentrets tværfaglige rehabiliteringsteam kan henvise til, når ressourceforløb anbefales. I foråret 2014 har Hjørring Sundhedscenter fremsendt tilbud til Jobcentret på 4 årlige forløb. Den endelige afgørelse træffes først i forbindelse med Jobcentrets samlede 2015-strategi. Udviklingsprojekt i Den Kommunale Tandpleje Det gode samarbejde mellem Den Kommunale Tandpleje og Hjørring Sundhedscenter begynder med et kompetenceudviklingsforløb for alle ansatte i Den Kommunale Tandplejen med fokus på anerkendende metoder. Efterfølgende deltager to repræsentanter fra Den Kommunale Tandpleje i et kompetenceudviklingsforløb indenfor kognitiv teori og metode, som tilbydes flere forskellige afdelinger/faggrupper i Hjørring Kommune. Begge forløb afvikles med ressourcer fra Sundt Samspil i Hjørring Vestby. Aftaler om kompetenceudvikling blev indgået ifm. lokalsamfundsanalyse i Hjørring Vestby: kortlægning af ressourcer og udfordringer i Hjørring Vestby ifm. satspuljeprojektet. Samtidig blev der talt om muligheder for at styrke lighed i sundhed med udgangspunkt i familier tilknyttet Den Kommunale Tandpleje. Et udviklingsprojekt blev skrevet ind i Sundt Samspils Projektplan. Udviklingsprojektet Formål At styrke indsatser og tilbud til familier, som er ramt af ulighed i sundhed. Indsatser og tilbud, som styrker børnenes tandsundhed Succeskriterier Udviklingsprojekt initieres i tværfagligt samarbejde Familiers barrierer for at få gavn af tilbud i Tandplejen belyses Familiers behov samt udfordringer ifm. udvikling/ændring af Tandplejens tilbud belyses Det indledende arbejde I foråret 2012 sammensættes en arbejdsgruppe med 4 repræsentanter fra Tandplejen og 2 repræsentanter fra undt Samspil. Arbejdsgruppen drøfter antagelser om ulighed i sundhed særligt ifm. børns tandsundhed i Hjørring Vestby Juridisk notat om samarbejde på tværs af fag og forvaltninger udarbejdes Antagelser om børns tandsundhed blev nærmere undersøgt. Nogle kunne bekræftes, andre afkræftes Med udgangspunkt i eksisterende fakta blev 10 familier udvalgt til at få tilbudt deltagelse i udviklingsprojekt SIDE 40

46 Udvælgelseskriterier Huller i tænderne og udeblivelser fra aftaler i Tandplejen Brev til de udvalgte 10 familier blev udarbejdet i samarbejde med institutionsleder i lokalområdet. Brevet fik overskriften: Tandplejen vil gerne blive bedre. Indholdet var tilbud om at deltage i udviklingsprojekt, fordi man ønskede at tilpasse tilbud til familiers behov. Samt oplysninger om samarbejde mellem Den Kommunale Tandpleje og Hjørring Sundhedscenter, og at to repræsentanter herfra gerne ville tale med familien om ønsker og behov. Breve blev afleveret personligt hovedsageligt af institutionslederen Samtaleguide blev arbejdet Telefonisk kontakt til de 10 familier: én henvendte sig selv, de øvrige blev kontaktet Alle 10 familier takkede ja til samtale med repræsentant fra Tandplejen og Hjørring Sundhedscenter Samtaler blev gennemført i familiernes hjem i september og oktober 2012 Særligt én samtale var svær pga. sprog og synlige problemer. Her blev der aftalt ny samtale med tolk i Tandklinikken Kort opsamling på de 10 familiebesøg Mange forskellige mennesker, sprog og kulturer Det er en udfordring at kommunikere på tværs af forskellige sprog og kulturer Der tales to sprog i mange familier, og i nogle familier mestres begge sprog. I andre familier er mønstret, at børnene taler bedst dansk. Manden taler begge sprog, men modersmålet bedst. Mens kvinden hovedsagelig taler modersmålet. Og i flere familier taler vi med kvinden gennem manden Nogle kvinder er hovedsagelig hjemme og laver familiearbejdet. I flere familier er børnene kvindes ansvar De fleste familier ønsker, at fagpersoner/andre voksne involverer sig i børnene tandsundhed (og sundhed generelt) og støtter forældrene i at få budskaber leveret og praktiseret: særligt ifm. tandbørstning og sunde madvaner Flere familier ønsker mere viden: særligt om tandpleje og sunde madvaner. Stor set alle børn får selv ansvaret for tandbørstning i en alt for tidlig alder. I en enkelt familie har børnene selv børstet tænder fra de var 3 4 år Frugt opfattes som ubetinget sundt: en dreng får op til 6 bananer om dagen, flere giver gerne børnene rosinpakker, nogle børn får lidt frugt inden de skal sove osv. Mange foretrækker hvidt brød og flere spiser slet ikke rugbrød De fleste skolebørn får penge med, så de selv kan købe mad i skolekantinen cirka 2 gange om ugen. Arrangementer som rekord-tandbørstning og superbørsteprojekt gør indtryk. Særlig én familie fortæller, hvordan det har været med til at ændre vaner hos børnene De få børn vi taler med fortæller, at de er rigtig glade for at komme i Tandplejen: der får vi legetøj! Forældrene bekræfter, at det betyder meget for børn, at de får et stykke legetøj, en tandbørste, tandpasta mv. Fokuspunkter pr. april 2013 Pr. april 2013 har der været kontakt til alle familier og flere familier havde været i Den Kommunale Tandpleje flere gange. På denne baggrund kan følgende erfaringer fremhæves: Den opsøgende tilgang gør en positiv forskel, og har givet kontakt til familier, som gennem længere tid ikke har været i kontakt med Tandplejen: et enkelt barn er ikke kommet i Tandklinikken i 4 år Samtaler i hjemmet øger den gensidige respekt og forståelse den gode relation, som er afgørende for en god indsats De udvalgte familier har brug for tilbud tilpasset familiens ønsker, problemer og behov. I de familier, hvor tandbørstning er et problem, gør det en positiv forskel at engagere og involvere forældrene. Allerede efter få måneder kan der i flere familier konstateres en forbedring af børnenes tandsundhed SIDE 41

47 Det betyder meget for forældrenes engagement, at de kan se resultater og får fortalt, at de gør en forskel. Samt at de inddrages i et ligeværdigt samarbejde Det tværfaglige samarbejde er givende, fordi det ikke er rart at stå alene med svære udfordringer, og fordi de gode løsninger ofte findes i et tværfagligt samarbejde Stort set alle forældre ønsker det bedste for deres børn og gør deres bedste i dagligdagen. I nogle familier rækker det bare ikke, og her er det væsentligt at kunne give konkrete og brugbare tilbud Der er særlige udfordringer i familier, hvor en ikke-dansk kultur er blevet vurderet ud fra danske normer. I sådanne tilfælde er det meget væsentligt at få både forståelse og respekt for familiens kultur. Og med udgangspunkt i den anerkendende metode at fortælle, hvad vi ved om børns tandsundhed, og hvad der tilbydes i en dansk kontekst Den anerkendende tilgang vurderes som den væsentligste metode Det vurderes at gøre en god forskel, at familier inviteres ind i Den Kommunale Tandpleje frem for at børnene kommer enkeltvis. Det giver en bedre forståelse for sammenhænge og problemstillinger. Det er også ressourcebesparende, men kan være en stor udfordring for den fagperson, som møder hele familien Angående ressourcer vurderes det, at der ikke bruges så mange flere ressourcer, men at ressourcerne bruger anderledes. At der måske i en periode skal bruges mange ressourcer, men at det på sigt betyder, at der ikke skal bruges så mange ressourcer i familien Der er mange ressourcer placeret i udeblivelser. Undgår man udeblivelser, bruges ressourcer på en mere aktiv og sundhedsfremmende måde Indsatser og resultater pr. juni 2013 Huller i tænderne og udeblivelser er gode indikatorer på ulighed i sundhed: advarselslamper 9 ud af 10 familier ønskede ændringer i tilbud fra Tandplejen samt øvrige tilbud som hjælp ifm. amning og kostændringer Der blev udarbejdet handleplan i samarbejde med de 9 familier 1 ud af de 9 handleplaner har det ikke været muligt at komme i gang med, fordi der endnu ikke er skabt en god relation til familien Gode relationer mellem fagpersoner internt og mellem fagpersoner og familier gør simpelthen forskellen mellem succes og fiasko Specifik indsats i et afgrænset lokalområde styrker muligheden for at udvikle gode relationer 8 handleplaner er iværksat Flere familier bliver indkaldt med kortere intervaller: øget opmærksomhed og opfølgning på indsatser Der er kliniske resultater af arbejdet i 4 familier Til 3 af de 10 familier arbejdes der fortsat på at skabe en god relation. Der er opnået forbedret kontakt til nogle børn i disse familier Den gensidige kontakt og forståelse mellem familier og Tandplejen samt overholdelse af aftaler er generelt blevet væsentligt forbedret Tandplejen har fået nye samarbejdsparter, hvilket forbedrer kvaliteten i indsatsen og udnyttelsen af ressourcer til fordel for alle SIDE 42

48 God erfaring med tværfagligt samarbejde og konkrete erfaringer med følgende samarbejdsparter Børne- og Ungehuset Lundergård: ledere og pædagoger, som har gode relationer til familier Lundergårdskolen - særligt lærere, som har modtagerklasser Sundhedsplejerske Sundhedskonsulent fra Hjørring Sundhedscenter Integrationsmedarbejdere indenfor børne- og ungeområdet Ansatte på Jobcentret Sprogskolen Tolke Hjørring Produktionsskole Kontaktperson tilknyttet barn, som er placeret i familieplejen I sommeren 2014 udarbejdes samarbejdsaftale mellem Den Kommunale Tandpleje og Hjørring Sundhedscenter, som sammen vil besøge 15 familier årligt for at fastholde fokus på lighed i sundhed og fortsat udvikle de gode tilbud i Den Kommunale Tandpleje. SIDE 43

49 Robusthed i lokalområdet Strukturel sundhed og robusthed i lokalområdet er væsentlige elementer i arbejdet med lighed i sundhed. Mange faktorer spiller ind: menneskets iboende robusthed, familie, sociale netværker, bolig, lokalområdets tilbud og kultur, uddannelse, indkomst, job osv. Også sundhedssystemets evne til at målrette tilbud til mennesker i forskellige situationer og de professionelles evne til møde mennesker og indgå i tværfagligt samarbejde med kolleger indenfor andre fagområder og sektorer har væsentlig indflydelse på, hvorvidt lighed i sundhed styrkes. I det følgende fortæller forskellige repræsentanter fra det almene boligfelt om Sundt Samspil i Hjørring Vestby og lokalsamfundets robusthed: Interview med Leif Jensen, formand for afdelingsbestyrelsen i Kollegieparken Jeg havde ikke boet i Kollegieparken ret længe, da Sundt Samspil havde et arrangement, hvor I tilbød rygestopkurser og forskellige målinger. Jeg var ikke hjemme den dag, men nåede lige at komme ned til arrangementet inden det sluttede. På det tidspunkt var jeg blevet opfordret til at stille op som formand for afdelingsbestyrelsen og havde tænkt lidt på, hvordan en bestyrelse kunne komme godt i gang. Da jeg så kom ned til jer og snakkede med Merete, fortalte hun hvad der kunne være af muligheder for samarbejde med Sundt Samspil. Der måtte jeg bare sige til hende: det lyder som om du læser op fra min liste over ting, som jeg gerne vil have til at ske. Så vi blev enig om, at afdelingsbestyrelsen og Sundt Samspil skulle mødes, og så skal jeg ellers lige love for, at tingene begyndte at ske. Det der er sket i de sidste to år kunne slet ikke være sket uden Sundt Samspil. Selvfølgelig kunne vi nok have fået startet nogle aktiviteter: en strikkeklub, en kortklub og købt en dartskive, men så var det nok også blevet ved det. Men fordi vi kunne samarbejde med jer om sundhed, trivsel og miljø var det muligt at tænke lidt større. Bestyrelsen herude har i mange år afholdt en sommerudflugt. Det har også engang været en succes, hvor der var to busser af sted med mellem 50 til 70 personer. Men det er mange år siden. De sidste otte år havde der kun været omkring 16 personer med. Da jeg fik kigget nærmere i referater og regnskaber, kunne jeg se, at sådan en udflugt kunne koste op til kr. Faktisk hele vores beboeraktivitetsbudget på fornøjelser for de samme 16 mennesker flere år i træk. Så på et af de første bestyrelsesmøder med mig som formand, foreslog jeg, at vi droppede busturen. Da var det meget meget tæt på, at jeg blev slået ihjel. Der var særlig et par stykker, som slet ikke syntes om den idé. Men jeg fik da argumenteret for min idé, og vi fik regnet ud, hvad de busture havde kostet pr. person, og hvad man kunne få for de penge i stedet for. Men i flere år havde der ikke været interesse i hverken busture, fastelavn, juleklip eller hvad man ellers havde prøvet. Så jeg fik da nogle tæsk i begyndelsen og fik også nærmest at vide, at jeg nok var lidt tosset. Men jeg holdt fast i, at der var mange muligheder og også mange nytilflyttere. Jeg var selv én af dem og foreslog at lave noget, så vi kunne samle så mange som muligt. SIDE 44

50 Jeg foreslog en kæmpe Sankthansfest, og der kom faktisk 102 til den fest, så det var ikke helt tosset. Til festen havde jeg lavet et spørgeskema, hvor der var forskellige forslag som cykelklub, strikkeklub og motionsrum, men også plads så beboerne selv kunne skrive forslag. Det viste sig, at der var stor tilslutning til motionsrummet, og så gik vi i gang med det. Mange herude ønsker ikke at stå ved siden af de trendy mennesker, som kommer i motionscentre. De vil kunne gå i motionsrummet i et par gamachebukser og stå ved siden af en de kender. Så jeg tog fat på den ide, og det blev til mange møder med Sundt Samspil om mulighederne og hvad Sundt Samspil kunne støtte. Jeg indhentede vist seks forskellige forslag: lige fra Harald Nyborg til top professionelle fitnessfirmaer. Så vidt jeg husker var priserne fra kr. op til kr. og heriblandt fandt vi frem til et fornuftigt tilbud: semiprofessionelle maskiner. Her er det, som så mange andre steder, Tordenskjolds soldater der går i gang. Det blev bestyrelsen hjulpet af et par beboere, som kom til at lave arbejdet. Men vi har lavet det hele selv: vi har rykket ned og bygget op, sat lofter op, fået lavet el og malet. Der var flere gange undervejs, at jeg tænkte: nej, det bliver sgu nok aldrig til noget. Men det gjorde det. Da der var gået lige knap et år, kom lastbilen med maskiner, og da de begyndte at læsse af, stod de første syv personer hernede, fordi de længe havde gået og ventet på motionsrummet. Vi lavede så et arrangement, hvor vi præsenterede motionsrummet og i øvrigt bød på mad tilberedt på vores nye gasgrill, som også var sponsoreret af Sundt Samspil. Avisen havde hørt om arrangementet og motionsrummet, og vi fik faktisk halvanden side i Nordjyske Stiftstidende, hvor det blev fortalt, at der er et godt tilbud til beboerne. De første to måneder var motionsrummet åbent for alle i dagtimerne. Herefter fik vi lavet et nøglesystem. Alle beboere kan få udleveret en nøgle og gå ned i motionsrummet, når de har lyst. Det giver bedre muligheder for at træne på alle tider i døgnet og også mere ansvarlighed. Jeg tror vi har udleveret tæt på 70 nøgler. Jeg ved ikke, hvor mange der kommer i motionsrummet og jeg har heller ingen statistik på, hvor tit de kommer. Men der er over 100 mennesker, som har adgang til motionsrummet, så vi må sige, at det er en succeshistorie. Du fortæller om stor skepsis i starten af din formandsperiode. Hvad har gjort, at det nu er anderledes? Vi kom tre nye i bestyrelsen. Nej, det passer ikke. Jeg kom i bestyrelsen, og så blev der valgt to nye som suppleanter. Men den ene suppleant kom hurtigt i bestyrelsen, da én af de gamle gik ud. Den nye mand, som kom ind i bestyrelsen, er Michael Isaksen, og han er en rigtig ildsjæl. Jeg ved ikke, om han er lige så skør som jeg er, men han var med på alle ideerne og er også en fysisk drivkraft. Og så kom også gamle bestyrelsesmedlemmer med. De var egentlig ikke negative, men bare nervøse for, at vi ville lave noget anderledes. Måske fordi den gamle bestyrelse havde været meget præget af en formand, som bestemte det hele. De var bange for, at mange beboere ville blive fornærmede, når vi kom med alle vores nye skøre ideer. Men for at bruge en floskel: de så også lyset. Jeg kunne jo se, at der kom 102 til et Sankthansarrangement, som den tidligere bestyrelse havde kæmpet for at få 18 til at deltage i. Jeg kunne også se, at når vi laver julearrangementer på en lidt anden måde, så kommer der cirka 50 mennesker i stedet for 20. Så vi blev langsomt flere og fik gang i flere ting, som for eksempel legepladsen, der er lavet på Produktionsskolen, så vi også støtter de unge mennesker derude. Tingene er sket lige så stille, men der er ingen tvivl om, at det var den første Sankthansfest, som satte mange ting i gang. Da jeg lavede invitationen til Sankthansfesten, brugte jeg en SIDE 45

51 del tid på at få den til at se sjov og indbydende ud. Den blev lavet om flere gange, før jeg tænkte: den kunne sgu godt lokke dig ud af busken. Det var der så også 100 andre mennesker, som syntes. Og et år senere oplevede vi kampvalg til bestyrelsen på forårets beboermøde. Det er ikke noget, vi oplever så tit. Det var skønt, fordi det blandt andet sker, når mange synes om det arbejde, bestyrelsen laver, og flere har lyst til at være med til at trække læsset. Dengang blev der valgt en meget engageret bestyrelse, og det er den stadigvæk. Så vidt jeg husker blev vores samlede udgift til det første Sankthansarrangementet kr., og man plejede altså at bruge kr. på en sommerudflugt for 16 mennesker. Det blev der da snakket meget om til festen: at mange fik noget ud af den fælles pulje til beboeraktiviteter. Vi har gjort tingene lidt anderledes og har snakket med folk om det. Både Michael og jeg er nogle snakkehoveder og snakker selvfølgelig med folk, når vi møder nogen. Vi holder ikke noget hemmeligt og er begge to meget positive, når vi snakker med folk. Den positivitet har spredt sig. Da vi flyttede herud for knap tre år siden, blev der brugt rigtig rigtig meget tid på at snakke om hinanden og fortælle, hvor træls naboen var. Det har vendt sig til, at vi snakker med hinanden. Hvis der er problemer, så finder vi ud af det sammen. Der er flere beboere, som har sagt til mig, at det bedste, vi har gjort, var at holde den sankthansfest. Den gjorde noget rigtig godt. Den gjorde, at vi kom til at kende vores naboer. Og dem, som ikke var med til festen, hørte om den, så det spredte sig som ringe i vandet. Næste år kom 152 mennesker til festen, så det kan ikke være helt skørt, det vi laver. Det var med sponsorstøtte fra Sundt Samspil, så vi nu har to store partytelte, så vi fremover ikke skal bruge penge på at leje telte. Men næste gang skal vi have flere involveret i forberedelserne. Der var en del involveret i opstilling af telte samt borde og stole. Men forberedelsen af maden var der for få til. Der skal være flere med næste gang. Jette og Tove ved, hvor stor en opgave det er at forberede mad til 150 mennesker. Det må komme ind under dårlig planlægning, at der var for få til at hjælpe. Ingen skal have skylden for det, men vi skal lære af det, og gøre det anderledes næste gang. Hvis vi ikke får snakket ordentlig om det, går de fleste og regner med, at andre gør arbejdet. Der er en kerne på cirka 15 mennesker, som gerne hjælper, men det kan blive til mange flere. Noget er meget planlagt, og andet sker mere spontant, som for eksempel det børneloppemarked, vi holdt sidste sommer. Beboerne havde fået en invitation og børnene tilbud om at få en stade. Vi stillede borde op, og også stole, så man ikke skulle stå op hele tiden. Der kom rigtig mange, men der kom for lidt kunder. Der skal altså noget markedsføring til, hvis vi skal have kunder udefra. Jeg var godt nok rundt med opslag i supermarkeder og også andre steder, men det var for sent og det var ikke godt nok. Skal vi gøre det igen, skal vi simpelthen have en annonce i den lokale avis. Men det skete ret spontant, så der var ikke megen tid til planlægning. Det var egentlig flot, det vi fik stablet på benene. Der blev da også handlet en del, men det var mellem de børn, som bor herude. Midt i det hele var der en beboer, der hentede 50 vandballoner. Først 25, men det tog vist kun cirka 38 sekunder, så var de baldret. Så hentede hun også de sidste 25. Vi havde også en lille bod, hvor vi solgte pølser og brød, men det mest populære var faktisk, da Niels tændte op i vores to nye bålsteder, og begyndte at bage snobrød. Da han sagde, at han godt ville lave snobrød, var jeg ved at dø af grin og sagde, at det er fra dengang vi var børn: der er da ingen i dag, der gider bage snobrød. Men det må jeg bide i mig, for det var faktisk det mest populære indslag på hele dagen, og det bekræfter, at der skal være plads til alsidigheden. Havde jeg arrangeret det alene, ville der helt sikkert ikke være blevet bagt snobrød. Idéer opstår, og ting sker. Det kan være svært at sætte en finger på, hvad det egentlig er, der får det til at ske. Men vi er i hvert fald et godt team, som supplerer hinanden. Da vi stillede telte op til den store Sankthans- SIDE 46

52 fest sidste gang, havde jeg været ved købmanden for at købe pålæg og brød, fordi alle dem, der arbejdede, skulle have noget at spise. Men lige pludselig kommer en beboer: en ung kvinde fra Irak, som spørger, om ikke hun må lave mad til os. Efter en halv time kommer hun igen med to store fade. Jeg har aldrig set noget så flot, og jeg skal lige hilse og sige, at der blev spist op. Vi fik en god oplevelse, noget rigtig godt mad, og fandt ud af, at det slet ikke er farligt at spise anderledes mad. Jeg tror også, at det betød meget for den unge dame og hendes mor, at de fik lov til at lave mad til os. De er åbenbart meget gæstfri, og den slags kan også være med til at løse problemer. Moren har haft meget svært ved at enes med den dame, som bor i lejligheden ovenpå. Flere har forsøgt at mægle lidt mellem dem, men uden held. Men de mødtes da vi stillede telte op og spiste sammen. De snakkede faktisk sammen for første gang. Godt nok meget kort, men de snakkede sammen, og det har lige så stille udviklet sig. Jeg havde nær fået et chok, da jeg for få uger siden mødte dem: smilende og højtsnakkende begge to. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at spørge, hvor de var på vej hen. De fortæller, at der er flyttet en ny irakisk familie ind, som ikke kan dansk. Derfor har den irakiske kvinde lovet at hjælpe dem med at købe nogle ting, blandt andet lamper i A-Z. Men den irakiske kvinde har ingen bil, så derfor havde overboen tilbudt at køre for hende. Så de var sammen på vej til A-Z, og det venskab er udsprunget af, at vi mødes på tværs og i sociale sammenhænge. Vi gør virkelig en forskel. Kollegieparken i dag er ikke det byggeri, som jeg flyttede ind i for snart tre år siden. Det er et helt andet sted i dag. Vi har også holdt et bage-pandekage-arrangement. Det var to kvinder fra bestyrelsen, som syntes det kunne være sjovt lige inden efteråret kom. Der gik så lang tid, inden efteråret kom, og det er faktisk ikke blevet vinter endnu, men det er en helt anden historie. Vores grill blev stillet op, og så var der nogen, som havde lavet pandekagedej. Vi hentede også de ting, vi havde tilbage fra Sankthansfesten. Det var ikke noget, vi gjorde noget stort væsen ud af. Der var bare opslag i opgangene: hvis vejret tillader, inviterer vi på pandekager på Torvet på lørdag. Vi havde egentlig regnet med, at det hele ville være overstået på en time til halvanden, men da jeg gik hjem kl. 21, sad der stadig nogen og spillede guitar og sang fællessang. Det var godt nok bestyrelsen, som stod bag invitationen, men det var slet ikke os, der kørte showet. Der var en, som havde besøg af en ven, som er god til at spille guitar, og den tog han med og spillede guitar for en hel masse mennesker, som han slet ikke kendte. Men dem kom han så til at kende, inden han gik hjem. Der har ikke været en masterplan for udviklingen de sidste par år. Ting udspringer af de succeser, vi har fået undervejs. Vi startede jo faktisk med et par vældige succeser, og om ikke andet, gav det bestyrelsen blod på tanden til at prøve nye ting. Der har heldigvis hele tiden været ildsjæle, som ville være med. Jeg kan egentlig ikke mindes, at vi har lavet noget, som har været en fiasko, og vi lærer hele tiden. Men hvis ikke vi havde haft Sundt Samspil at bokse med, så ville der være meget, som ikke var blevet til noget. Det er svært at stå med tingene alene, og Sundt Samspil er altid en god sparringspartner. Sundt Samspil har da også spyttet en del penge i Kollegieparken. Der er en del måder at finansiere ting på. Der er altid fonde, som man kan søge, men det er noget besværligt noget, og man skal faktisk være professionel, for at søge de fonde. Det er vel også derfor, der er nogen, som lever af det. Det er så nemt at have en lokal sparringspartner, som kan give både medspil og modspil, samt hurtige svar på, om ideerne er noget, som vi kan samarbejde om, og som Sundt Samspil også kan støtte økonomisk. Det har gjort, at tingene kunne ske, når vi var klar til det. Uden Sundt Samspil ville det ikke være sket, og jeg er bange for, at hvis I lukker helt ned, så vil meget også gå i stå. Det vil tage noget af initiativet ud af de mennesker, som sidder i bestyrelsen, fordi tingene bliver meget mere besværlige og tungere at danse med uden en lokal sparringspartner. Det bliver også dyrere for os. Vi kan selvfølgelig på beboermøde beslutte, at vi vil bruge kr. på et eller andet herude, men de SIDE 47

53 kr. bliver lagt på huslejen. Mig selv inklusiv, så er det altså ikke jetsettet, der bor herude. Det er ganske almindelige arbejdere, arbejdsløse, kontakthjælpsmodtagere, efterlønnere og pensionister. Det er alle os i den lave ende af løngrupperne, så vi kan ikke bare lægge det på huslejen. Derfor har det været fantastisk at have Sundt Samspil, som har gjort ting mulige. Vi har da også lavet fælles markedsføring til sundhedsarrangementer herude. Det lyder så flot, men det, at vi har sat noget op sammen, har nok betydet, at flere mennesker er kommet til de sundhedsarrangementer, end hvis I bare havde sendt sedler rundt. Jeg tror faktisk ikke, at der er nogen herude, som ikke kender til jer fra Sundt Samspil. Jeg har mange gange skrevet om jer i vores beboerblad. Også fordi I har været en del af de succeser, vi har haft. Kan du registrere, at der er sket noget på sundhedsfronten i de sidste år indenfor kost, røg, motion og mental sundhed? Den mentale sundhed har i hvert fald fået et ordentligt boost. Det kan næsten ikke registreres skalaen er ikke høj nok. Det har givet et helt andet socialt klima, at vi har lavet de tiltag, som vi nu har lavet. Det er dem, der har givet et socialt samvær og en helt anden tone herude. Selvfølgelig kan man ikke bo flere hundrede mennesker sammen uden en lille konflikt engang imellem, men det er så lidt, at det næsten ikke er værd at snakke om. Det er småting nu, og jeg skal lige hilse og sige, at det var det ikke, da vi flyttede herud for snart tre år siden. Det er samarbejdet med Sundt Samspil, som har gjort noget ved folks humør, folks måde at omgås på, folks måde at tale til og om hinanden på. Jeg vil ikke sige, at hele flokken var sure, da jeg flyttede herud, men der var ikke ret mange, der havde noget pænt at sige om en nabo. Jeg har heldigvis aldrig selv løbet med sur sladder, så jeg har selvfølgelig også med mit eget væsen spillet ind. Som formand har jeg da benyttet enhver chance til at se tingene fra flere sider og gerne de positive sider. Det er den slags, der giver en anden tone og et godt sammenhold. Og så har vi det også lidt bedre, når vi sidder inde hos os selv. Det er helt vildt, hvad der er sket med motionsrummet. Den ukuelige optimist i mig havde håbet på, at der i bedste fald ville være omkring 30 mennesker, som ville bruge motionsrummet. Selvfølgelig går det også så godt, fordi der er flere mennesker, som har fået det godt. Hvis vi for tre år siden bare havde sat motionsrummet op på en måned og sagt værsgo, nu kan I bare bruge det, så tror jeg ikke, at der ville have været brug for 10 nøgler. For hvad skulle man derned efter. Man kunne jo risikere at møde en sur nabo, som man ikke havde lyst til at snakke med. Jeg kan huske, at noget af det første bestyrelsen gjorde, var at få plantet sommerblomster i vores nye blomsterkummer. Da det rygtedes, at vi ville plante blomster, var der mange, der mente, at det aldrig ville kunne gå godt: de bliver rykket op, stjålet osv. Sådan var stemningen dengang, men jeg tror, at der var én blomst, der knækkede, og det var vist ved et uheld. Der skete faktisk noget, da blomsterne blev plantet. Mange af beboerne pillede og passede blomsterne og mødtes ved blomsterkummerne. Mange fik lyst til at være med til at passe på dem, og det var noget de gjorde helt af sig selv. Der var nogen, som havde lavet noget pænt, og som andre gerne ville være med til at passe på. Det var med til at ændre stemningen. Nu skal du snart flytte fra Kollegieparken og dermed også stoppe i bestyrelsen. Er der gode råd, som du vil give den nye formand med på vejen? Man skal i hvert fald altid stikke en finger i jorden. En arbejdsgiver har engang lært mig, at information er det bedste motivationsredskab, og det passer også meget godt her. En formand skal informere bestyrelsen SIDE 48

54 om, hvad han går og pusler med. Der er mange ting formanden skal lave selv, og som det er bedst formanden selv laver, men bestyrelsen skal være informeret. Jeg har godt nok sendt mange mails ud til bestyrelsen. Måske også så mange, at de har været lidt trætte af mig, men de har hele tiden vidst, hvad jeg går og roder med. Også informationer, som jeg får som formand fra Boligselskabet og Administrationsselskabet, er sendt videre til hele bestyrelsen. Jeg vil også gerne give videre, at man ikke skal være emsig, men behandle alle mennesker ordentligt. Jeg har haft mange forskellige job, har også været selvstændig i flere perioder, og har efterhånden samlet en del livserfaring, hvor jeg kan give kloge ord fra endnu en chef, jeg engang har haft, videre: mennesker er forskellige og skal derfor behandles forskelligt. Der gælder alle, uanset om man er bestyrelsesmedlem, beboer, kundechef eller varmemester. Møder man det enkelte menneske ordentligt, er der også gode chancer for, at man får et ordentligt samarbejde. Den nye formand får meget samarbejde med kundechef, varmemester, andre bestyrelsesmedlemmer, beboere osv. og jeg ønsker dem et rigtig godt samarbejde for alle parters skyld. Bestyrelsen skal huske at informere beboerne. Det gør tingene meget lettere, når alle ved, hvad der foregår. Bestyrelsen har selvfølgelig tavshedspligt, hvis vi får noget at vide om en beboer, men de gode ideer skal spredes ud og så hurtigt som muligt. Det er jo med til at skabe interesse og engagement. I har også et beboerblad: Nordboposten. Vil du fortælle lidt om det? Det vil jeg meget gerne, det er nemlig mig, der har været redaktør på det blad de sidste år. Da vi flyttede hertil, og fik det første beboerblad, var det seks sider, og på de fire af dem, stod der fy. På midtersiden var der et stort billede af en hund, der sked en pølse, og så stod der: vi vil ikke have det! Og så var der ellers forbud på et par sider mere. Den eneste information var telefonnumre til bestyrelsen og varmemesteren. Det var nok noget af det allerførste jeg tænkte: det skal i hvert fald laves om. Der er jo ingen, der gider læse den slags, og da jeg blev formand, blev det anderledes. Vi begyndte også selv at trykke Nordboposten. Tidligere havde bestyrelsen fået bladet trykt ude i byen og betalt 1,60 kr. pr. side uden farve og 3,40 kr. pr. side med farve også selv om det bare var en overskrift i farver. Vi købte selv en printer og kunne fremover lave Nordboposten for under det halve beløb og med flere sider i farver. Der kom information om bestyrelsens arbejde og planer. Der var ingen skæld ud, men en eller to venlige henstillinger og så var der tekst i farver og billeder. Bladet er blevet udvidet lidt hver gang, og det sidste nummer, der udkom, var på 16 sider, og jeg tror, at mange læser det. Sidst bladet udkom havde vi lige været igennem en driftssammenlægning, som har givet noget turbulens. Vi har været vant til at have to viceværter i Kollegieparken og vores varmemester på kontor herude. Lige pludselig flyttede han sgu væk. Godt nok ikke mange hundrede meter, for det var til Buen, som ikke er langt herfra, men alligevel. Mange syntes det var helt forfærdeligt! Nu kunne man ikke længere få fat i en varmemester, og nu kan der komme andre viceværter, end vi er vant til. Så jeg skrev lidt positivt om den sammenlægning og benyttede også lejligheden til at rose viceværterne og deres måde at håndtere de nye betingelser på. Vi får jo alligevel tingene lavet, det er bare på en anden måde. Udover rationaliseringsfordele, giver det også nogle økonomiske fordele, og på det tidspunkt havde vi allerede sparet omkring kr., så det skrev jeg også. Beboerne ved jo godt, at hvis vi har en udgift på kr., så bliver den delt ud på de cirka 150 lejligheder, og så skal vi betale ved kasse 1, anderledes kan det ikke være. Men hvis vi kan spare kr., så kan vi undgå en huslejestigning, eller få lavet andre ting, som vi ønsker os. Det var med til at vende stemningen, at jeg gav den information i Nordboposten. Jeg synes så heller ikke, SIDE 49

55 at vores hovedselskab havde været god til at informere om, hvad der var ved at ske, og hvorfor det var ved at ske, så det tillod jeg mig at forklare. Det var de i øvrigt også meget tilfredse med. Det er altså ikke nok at sende en seddel ud med, at ejendomsmesterkontoret flytter, og her er de nye telefonnumre. Folk skal vide hvorfor, og hvad det betyder: om der nu fortsat bliver fejet og skraldespandene stadigvæk bliver tømt. Jeg vidste hvorfor og hvordan, fordi jeg også sidder i hovedbestyrelsen, men resten af beboerne vidste det altså ikke. I den sammenhæng etablerede bestyrelsen et beboerkontor. Vil du også fortælle om det? I forbindelse med, at varmemesteren flyttede, var der noget, som blev mere besværligt: for eksempel at låne en boremaskine, som kan bore i beton og nøgler til bomme i området, som selvfølgelig skal lukkes op, når folk flytter ud og ind eller ting skal flyttes. Den slags var vi vant til at hente på ejendomskontoret, som nu er flyttet til Buen. Det fik bestyrelsen til at snakke om, vi ikke skulle tilbyde at have kontortid på vores fine bestyrelseskontor, så de ting kunne lånes ud herfra. Det blev til åbningstid én gang om ugen kl , hvor vi stod for udlevering og modtagelse af boremaskiner, nøgler, udlejning af Gildesal og gæsteværelser. Så nu er der igen et kontor i Kollegieparken, så beboerne ikke skal ud at rende efter de ting. Det tog lidt tid at blive enige om i bestyrelsen. Det skulle lige være klart, at det ikke var for boligselskabets skyld, at vi gjorde det, men for vores egen skyld. For at give bedre service til beboerne i Kollegieparken. Så blev det vedtaget og faktisk praktisk muligt ved en lille festlig reception på Buen, hvor jeg tilfældigvis kom til at sidde ved samme bord som dig (projektleder i Sundt Samspil), kundechefen i Domea og varmemesteren. Alle syntes heldigvis det var en god ide, så kundechefen tilbød at betale for at få installeret bredbånd og Sundt Samspil kontorfaciliteter, så vi kunne komme i gang. Alle gav lidt, og så var den idé ført ud i livet. Der kommer nogen næsten hver gang, vi har kontortid, men vi skal ikke bilde os ind at bare, fordi vi giver sådan et tilbud, så kommer mange folk løbende herned hver torsdag aften. Det er jo sjældent, at man har brug for at låne en boremaskine, så man bliver først opmærksom på muligheden, den dag man får brug for det. Så selv om der ikke har været så mange endnu, tror jeg bestyrelsen skal fortsætte med tilbuddet, fordi jeg tror, at det lige så stille vil blive mere brugt. Vi har tilbudt en service, hvor behovet ikke er så stort, men det skal nok udvikle sig. Der er kommet er par stykker på de vagter, jeg har haft, og de kan så ikke lade være med at sætte sig ned og få en snak. Selv om vi er blevet meget bedre til at informere i vores beboerblad, så er der altid nogen, som har noget, de godt lige vil vide lidt mere om. Så er det egentlig også rart nok, at være den, der ved noget, og kan give nogle svar. SIDE 50

56 Interview med Mikki Schougaard Frandsen, kundechef i Domea Domea Hjørring administrerer blandt andet de almene boliger i Buen, Klosterparken og Kollegieparken i Hjørring Vestby. Jeg kan se, at vores samarbejde gør en forskel. Når jeg siger vores samarbejde, mener jeg ikke kun Sundt Samspils samarbejde med Domea-administrationen, men også samarbejdet med de beboervalgte demokrater. Der, hvor vi drager stor fordel af, at I er tilstede, er at I er tilgængelige med en viden og en menneskelig kapacitet, der ikke er forbundet med Domeas administration, og derfor ikke er forbundet med økonomi og drift. Det betyder en tilgængelighed og empati der er så stor, at man bare ikke kan overvurdere den. Det er, hvad jeg bemærker de steder, hvor I er. Det er tilgængelighed til Mette, Trine og jeres kolleger fra Hjørring Sundhedscenter. Til mennesker, der viser en interesse i at lytte og deltage. Det er en rolle, som jeg eller Domeas driftspersonale aldrig nogensinde ville kunne udfylde. I kommer med jeres specielle kompetencer og jeres knowhow. Som for eksempel ved grønlangkålsarrangementet på Buen, hvor det handlede om kost. Hvor mænd lærte at bage rugbrød, lave sunde julegodter og havde det rigtig sjovt imens. De taler stadig om det gode selskab, hvor Trine, med den viden hun har om kost, kom med nye input, og de sammen lærte noget nyt. Det at disse kompetencer stilles til rådighed skaber muligheder, fordi beboerne samtidig er trygge ved jer. Der er brug for, at der kommer mennesker, som man kan have tillid til. Det er lidt svært at beskrive, men jeg tror kort fortalt, at beboerdemokraterne og lejerne har brug for, at der kommer mennesker, som er tilgængelig og har kompetencer, som administrations- og driftspersonalet ikke har. Det har også en betydning, at I kommer fra kommunen. Det betyder virkelig noget. Det er en god investering Hjørring Kommune gør. Udover de personlige relationer mennesker imellem, så lærer vi jer at kende som ansatte ved kommunen, og opnår tillid til jer som ansatte. I kommer som kommunens ambassadører, og det har en meget forbilledlig effekt, fordi I samtidig er de dejlige mennesker, som I nu er. Mange gange handler det ikke om, at der er økonomiske midler. Det handler mere om, at der kommer mennesker, der rent faktisk er ambassadører for kommunen, og som samtidig brænder for at styrke mennesker og de kvalifikationer, det enkelte menneske har. Det er spændende og godt. Vi taler faktisk ofte om, at vores vigtigste opgave er at skabe relationer til mennesker: at det er fantastisk, hvad vi sammen kan gøre, når der først er skabt en ordentlig relation. Det gør egentlig ingen forskel, om det handler om ændring af vaner eller samarbejde om etablering af motionsrum. Uden en ordentlig relation sker der sjældent det helt store, og med en rigtig god relation er der næsten inden grænser for, hvad vi kan sammen. Vi har særligt samarbejdet med afdelingsbestyrelsen i Kollegieparken. Kan du se en forskel på Kollegieparken og de øvrige boligområder I administrerer? Det kan jeg, og der hvor jeg nok kan se den største forandring lige nøjagtigt i Kollegieparken, er at det sted ikke er inddelt i forskellige grupperinger. Når man kommer til en relativ stor afdeling som Kollegieparken, så SIDE 51

57 vil det mange gange være sådan, at nogle lejere er lidt mere velstillede end andre. Der vil være nogle, som har lidt større overskud end andre. Der vil være mennesker, som er hæmmet af den ene eller den anden årsag. Der vil også være mennesker, som har nogle begrænsninger af den ene eller den anden årsag. Alt i alt kan man sige, at det betyder meget ifb. de muligheder, der er skabt, hvad enten det er rygestopkurser, sociale arrangementer som Sankthansfest, grillaften, loppemarked eller fitnessrum. Vigtigst af alt, så er der nogle mennesker til at guide og vejlede i dagligdagen, og det er her den menneskelige relation kommer ind igen. Det at der er mennesker til at guide og vejlede, og ikke kun lejerne, men også beboerdemokraterne, som har mange forskellige baggrunde og forudsætninger for at sige ja tak til valget til bestyrelsen. Det skaber en tryghed, for mange gange vil det være sådan, at når Administrationen eller Driftsorganisationen kommer, så har man helt konkrete forventning og opgaver. Det bliver lidt stift, men når der bliver plads til de personlige relationer, så skabes der muligheder. Der bliver talt med mennesker, og mennesker taler sammen. Det skaber igen den her tryghed. Vi kan finde mange eksempler. Fitnessrummet som et eksempel. Det benyttes af flere generationer, og mange mennesker, som ikke ville benytte offentlige fitnessrum af den ene eller anden årsag. Det kan være begrænsninger, de selv har skabt. De føler måske, at de er for overvægtige. De føler måske ikke de har de økonomiske midler til at købe det rigtige tøj osv. Nu er muligheden der for dem. Muligheden for at gå ned i eget fitnessrum, som man er en del af og tryg ved i sine egne omgivelser. Det skaber en forandring. Så helt klart ja, vi kan mærke en forandring. Også i forbindelse med udlejningen. Vi har netop afholdt en 1-års gennemgang af renoveringen i Kollegieparken. Før renoveringen var der cirka 40 lejemål, som stod tomme. Beboersammensætningen var ikke hensigtsmæssig. Og vigtigst af alt, der var ingen muligheder og tilbud. Der var ikke noget samarbejde på tværs mellem lejerne af positiv karakter. Det vi kan se i dag, er at der er muligheder: der er legeplads under opførelse, motionsrum, hjertestarter, rygestopkurser, diverse arrangementer, et lokalt blad osv. Der sker noget, og der er et engagement blandt beboerne. Det skaber liv og en positiv opfattelse, og det er noget af det, vi tydeligst kan mærke. Nu lever folk sammen. Man omtaler sit lejemål som sit hjem. Det gjorde man stort set ikke før, da sad man i en lejebolig. I dag omtaler mange det som mit hjem, og det er fordi man er tilfreds og glad for at være her. Man er også stolt af at være her, og det er en stor forskel fra tidligere. To faktorer er afgørende i den sammenhæng: boligen står attraktiv efter renoveringen. Den er fornyet og tidssvarende, og i et boligområde, hvor der er gode muligheder. Det kan vi helt klart mærke, også når der kommer mennesker for at se boligerne. I dag har vi ingen ledige boliger. Hvis vi kigger 4 år tilbage i tiden, til før renoveringen, så var der 40 tomme boliger i gennemsnit pr. år, og det var over en 8 til 10-årig periode, så man kan sige, at der er sket en kolossal positiv udvikling i Kollegieparken. Der er desuden ingen tvivl om, at det er renoveringen og samarbejdet om de mange tilbud og muligheder, der giver et attraktivt boligområde. Det skal selvfølgelig siges, at renoveringen også har indbefattet en reduktion af lejemål. Der er cirka 30 færre lejemål nu end før renoveringen, men vi har altså ingen ledige boliger i dag, og det er en meget positiv udvikling. I et godt samarbejde med afdelingsbestyrelsen i Kollegieparken har I blandt andet etableret et beboerkontor. Gør det en forskel? Ja, det at beboerdemokraterne selv har en ugentlig kontortid spiller en stor rolle. Når jeg vurderer, at det spiller en stor rolle, er det blandt andet fordi Kollegieparken er en relativ stor afdeling. Det kan være svært for beboerdemokraterne at nå ud til alle lejerne i de 130 lejligheder. Det er så godt som umuligt at få et personligt forhold til så mange mennesker. Nogen møder man oftere end andre. Nogen nikker man bare til. Men nu har afdelingsbestyrelsen rent faktisk besluttet, at de stiller sig til rådighed én gang om ugen, så alle SIDE 52

58 har mulighed for at møde repræsentanter for afdelingsbestyrelsen, og det er jo sagens kerne i at være i en afdelingsbestyrelse: at være beboernes talerør. Også talerør for dem, som man måske ikke møder så ofte i dagligdagen, men som jo også har holdninger og ønsker. Det er ikke sikkert at alle lejere har lyst til at fremsige sine holdninger på det årlige afdelingsmøde. Derfor er det vigtigt for beboerdemokratiet, at der er et beboerkontor. Efter etableringen af beboerkontoret, er det også afdelingsbestyrelsen, som låner værktøj ud. Det skaber en god balance og kontakt. Nu er det ikke Driftsorganisationen, men lejerne imellem der løser de ting. Det forebygger konflikter og giver plads til gode løsninger. Ligeså er det heller ikke Driftsorganisationen, som henvender sig, hvis noget ikke er afleveret til den aftalte tid eller er gået i stykker. Nu er det en af sine egne, som siger: hov, den er da vist gået i stykker, skal vi ikke finde en løsning på det? Eller hej, du har glemt at aflevere til aftalt tid, kan vi lige ordne det nu? Afdelingsbestyrelsen står også for udlejning af Gildesalen, og det skaber den samme gode effekt. Det er en lejer, som låner deres eget lokale ud. Gildesalen er jo lejernes, og det er også dem, der har en interesse i at passe godt på den. Man får ikke den her skelnen mellem lejer og administrationen. Igen forebygger man mindre uhensigtsmæssige episoder, som kan opstå, når Driftsorganisationen er involveret. Kan I registrere en ændring i henvendelser til Domea? Det vi kan registrere er, at vi ikke har så mange negative henvendelser, som vi har haft tidligere. Med det menes, at jeg ikke får så mange tilbagemeldinger om, at lejerne ikke var enige i Driftsorganisationens beslutning om, at depositum ikke skulle betales tilbage, eller hvad det nu kan være. Når det er en lejer, der står for udlejningen til andre lejere, så har man en meget større forståelse. Man hjælper lige hinanden med at støvsuge eller erstatte et glas, som er gået i stykker. Hvis det er ejendomspersonalet eller Administrationen, som skal stå for det, så skal der oprettes en sag. Det skal vi gøre, fordi det er lejernes ting, og det er jo lejerne, som skal betale for det. Når lejerne samarbejder om disse ting, så går det meget nemmere, og så undgår vi mange mindre uhensigtsmæssige episoder i dagligdagen. Vi undgår episoder, som kunne blive begyndelsen på konflikter. Vi prøver nu at skabe samarbejde med flere afdelingsbestyrelser og afdelingsbestyrelserne imellem. Hvilke perspektiver ser du i det samarbejde? Jeg ser igen det perspektiv, at det skaber nogle muligheder. En af Domeas udfordringer er, at vi er meget meget afhængige af, at beboerne selv har lyst, drive, overskud, mod og ikke mindst viljen til at skabe liv i deres egne afdelinger. Det er dem, der bor der. De har stort set muligheden for at få den beboerindflydelse, de selv har tid, lyst og overskud til at have. En af vores udfordringer er dog, at det kan være svært for mennesker at finde det overskud, der skal til for at engagere sig i deres afdeling, i det område, som de bor i. Vi står med den udfordring, at folk har brug for, at nogen har overskuddet, lysten og lidt økonomiske midler til at hjælpe beboerdemokratiet godt i gang. Det behøves ikke at være de store økonomiske midler, men der skal være nogen til at hjælpe beboerdemokratiet godt på vej. At være der, når der er et arrangement, hvor der kun kommer fem deltagere. At være der til at fortælle, at det handler om at det har været en god oplevelse, selv om der kun kom fem, og at det kan være der kommer ti næste gang. Det er her I har en stor og positiv indflydelse. I kan være med til at få mennesker til at tro på, at det nok skal gå, og hvis ikke det går godt hver gang, så er der nogen til at passe lidt på og hjælpe med tingene. SIDE 53

59 Vi har 11 afdelinger i Boligselskabet, og cirka halvdelen af de afdelinger har en beboervalgt afdelingsbestyrelse. Når man er en del af en beboervalgt afdelingsbestyrelse, så har man muligheden for at blive udpeget til Repræsentantskabet eller til Organisationsbestyrelsen. Repræsentantskabet er beboere, som repræsenterer deres afdelinger i den øverste myndighed i Boligselskabet: netop Repræsentantskabet. Jeg kunne enormt godt tænke mig, at du deltager i det næste repræsentantskabsmøde, som afholdes medio juni Så kunne du fortælle, hvem I er, og hvad I kan i Sundt Samspil. I Repræsentantskabet sidder mange, som ikke er med i en afdelingsbestyrelse, fordi deres afdeling ikke har en afdelingsbestyrelse, som brænder for at være med til at udvikle deres afdeling. Måske har overskuddet ikke lige været der, eller man mangler lidt mod eller tid til at starte arbejdet hjemme i afdelingen. Hvis du på et repræsentantskabsmøde vil fortælle, hvilke kompetencer I har, og hvad I kan og vil stille til rådighed, så tror jeg, at vi kunne få flere afdelingsbestyrelser. Vigtigst af alt er signalværdien i, at der er muligheder for samarbejde. At du kan fortælle om succesoplevelser, som giver folk troen på, at det kan lade sig gøre, for som vi har talt om tidligere, avler succes jo succes. Folk bliver mere åbne, man sænker paraderne, tager ja-hatten på og bliver opmærksomme på muligheder. Hvis vi tager Afdeling 1913 Buen, så er den et rigtig godt eksempel. Afdelingen er cirka 10 år gammel og har aldrig rigtig tidligere kunnet få en afdelingsbestyrelse til at fungere. Det har resulteret i, at man de sidste 5 til 6 år har kørt uden en bestyrelse. Nu er der valgt en bestyrelse, og man har lige pludselig faktisk flere arrangementer: en grønlangkålsaften, sangaften, indvielse af ny terrasse mv. Jeg tror ikke, det ville være sket uden samarbejdet med Sundt Samspil. Folk tror og føler, at det her det kan vi godt sammen med Mette og hendes kolleger, for de vejleder og passer på os. Sådan et forhold kunne vi aldrig som driftspersonale få til beboerne, og derfor vil vi meget gerne fortsætte samarbejde. I forhold til det fremtidige samarbejde, så håber jeg meget, at vi kan bygge på muligheden i at få folk med: at lejerne og beboerdemokraterne tror på, at tingene kan lykkes. I kan møde mennesker, som de er og om det, de brænder for. Det skaber muligheder for succeshistorier, som i Afdeling 1913 Buen, og det er fantastisk. Vi er et projekt, som i en 4-årig periode får midler fra en satspulje i Sundhedsstyrelsen, som giver særlige muligheder for at styrke borgerinddragelse, trivsel og sundhed i Hjørring Vestby. Ser du perspektiver i et samarbejde udover projektperioden, som stopper november 2014? Kommunen mister hvert år borgere, som flytter andre steder hen. Det vil sige, at behovet for boliger bliver mindre og mindre. Det er jo en udfordring, som stiller store krav til attraktive boliger. Der skal være en fornuftig husleje, en god standard og et godt serviceniveau. Det er de faktorer, Domea byder ind på. Det er også ensbetydende med, at vi er nødt til at have meget stor fokus på boligens pris og hvor meget huslejen må stige. Det sætter sine begrænsninger for, hvor meget vi kan bidrage til arrangementer og lignende. Derfor er vi meget interesseret i at fortsætte et samarbejde. Det behøver ikke være store arrangementer, men det kan være arrangementer, hvor folk for eksempel kan samles om at lære at lave mad. Det kan være et foredrag. Det kan være et rygestopkursus. Det kan være arrangementer, som er tilpasset lige nøjagtigt det boligområde, som det foregår i, samt aktiviteter med de mennesker, som bor der. Det vil være et godt specifikt samarbejde, som kan gøre en positiv forskel for såvel beboerne, som for Boligselskabet og kommunen. Folk flytter fra kommunen og vi bliver færre til at betale. Hvis boliger kommer til at stå tomme, får vi boligområder, hvor folk ikke føler sig trygge og trives, så et godt samarbejde kan ses som en forebyggende proces, og som sagt behøver det ikke koste så mange penge. SIDE 54

60 Det handler først og fremmest om at give mennesker lyst til og mulighed for at mødes, samt tillid til, at der også er hjælp at hente, når der er brug for det. Vores driftspersonale, som kommer ud til lejerne, har et meget godt overblik over, hvor der er mennesker, som har udfordringer i livet. Hvor der bor lejere, som har udfordringer med alkohol eller euforiserende stoffer, som har udfordringer i parforholdet eller det at omgås andre mennesker. Alt det møder vores driftspersonale, og det prøver vi også at klæde dem på til, så vi kan reagere i vores system, men I har helt anderledes redskaber og ikke mindst til at nå ud til lejerne. At gøre dem opmærksomme på, at der er mange forskellige udfordringer. Det handler jo mange gange om, at vi skal være opmærksomme på, at vi skal passe på hinanden. De lejligheder vi lejer ud, er jo folks hjem, og her skal man føle sig tryg og godt tilpas. Der er så mange ting forbundet med det. Særligt betyder det noget, at folk kan være med til at gøre en forskel. Vi mangler nok både fokus og redskaber til at nå ud til alle lejerne, men når vi kan fortælle, at I har tilbud, så rygtes det blandt lejerne. Så starter den positive spiral så også dem, der har brug for hjælp, får den. Vi ved problemerne er der, og i et godt og positivt samarbejde, kan vi også gøre noget ved det. Jeg tror, I har en væsentlig større funktion, end I egentlig selv er klar over. I kommer jo både som de dejlige mennesker, I er, men også som kommunens ambassadører. I er gode repræsentanter for kommunen. Det at kommunen har medarbejdere, som kommer ud til mennesker, i dette tilfælde i Hjørring Vestby, og på en pæn og sober måde evner at se muligheder frem for begrænsninger. Som evner at fokusere på de positive ting og skabe muligheder, men også evner at tage hånd om problemer. Det gør, at folk får tillid til jer og taler pænt om jer, og så taler man også pænt om Hjørring Sundhedscenter og kommunen. Vi hører ofte folk sige om jer: hvor er det dejligt, at kommunen har så søde medarbejdere. Det er god markedsføring for kommunen, og den skal man ikke undervurdere betydningen af. SIDE 55

61 Interview med Henrik Larsen, ledende ejendomsmester i Boligselskabet af 1964 i Hjørring Domea Hjørring administrerer blandt andet Boligselskabet af 1964 i Hjørring, som har de almene boliger i Buen, Klosterparken og Kollegieparken i Hjørring Vestby. Jeg kan slå fast med det samme, at det gør en forskel at I kommer i Kollegieparken. Der er simpelthen sket en markant forandring. Jeg kan ikke finde et boligområde, som er mere velfungerende end Kollegieparken, og det er ikke noget med, at man kun har stærke lejere og har luget ud i lejerne. Der er alle forskellige slags lejere i Kollegieparken, men der er sammenhold. Folk kommunikerer og snakker sammen. De gør noget selv, og er med til at gøre Kollegieparken til et rigtig dejligt sted. Folk føler noget for det sted. Vi får meget få klager, og der er ingen hærværk - og det er ikke en salgstale, det er bare virkeligheden. Jeg har lige deltaget i en julefrokost derude, og det er fantastisk. Alle ved hvad der foregår, og alle har omsorg for hinanden. Jeg kan næsten ikke sætte ord på, hvor velfungerende det er i dag. Hvis du havde spurgt mig for 5 år siden, om renoveringen og hele processen med Sundt Samspil kunne give de resultater, så havde jeg sagt nej. Jeg havde ikke troet på, at man ved at gøre de rigtige ting: tilføre boligområdet økonomiske midler og have primus motorer, som er med til at rende tingene i gang, kunne nå så langt. Det er så godt. Ikke fordi det hele skal handle om penge, men de gør altså bare en forskel, det bliver vi nødt til at erkende, og så skal der være nogen, der render tingene i gang. Almene boligområder er meget regulerede økonomisk, og det kan blive meget firkantet. Meget af det man laver, er sådan nogle færdige og skræddersyede løsninger, men det er ikke nødvendigvis det, lejerne ønsker. Det er jo meget bedre at have en pose penge til et boligområde og så få afdelingsbestyrelser og lejerne med til at beslutte, hvordan pengene skal bruges. Det må jo nu engang være dem, der bor der, der skal være med til at bestemme, hvordan de vil have det. Det er den mulighed, der har været i Sundt Samspil. Beboerne har haft nogle ønsker. Nogle af dem har jeg da stejlet over. Jeg har da både tænkt og sagt: nej ved I nu hvad, mon ikke der er noget andet vi hellere skal beskæftige os med end et motionscenter, men det var der ikke. Folk begyndte at spørge til det. Det var et motionscenter, de ville have. Jeg var lidt der, at jeg syntes, vi skulle have nogle pæne hække, et friseret område det måtte gerne ligne noget til en milliard, men det er slet ikke det, folk har behov for. Det var et motionscenter. Jeg har lyttet mig til, at det ikke er afgørende, at der er en stor flot rododendronpark. Beboerne vil selvfølgelig gerne have, at det ser ordentligt ud, men for dem er det ikke afgørende, at det er store flotte projekter. Det er slet ikke det, det handler om. Det handler om deres dagligdag. Nu har de motionscenter. De har et rigtig godt beboerkontor. De har projektor. De har fladskærm og ser film sammen, og nu vil de også lave et aktivitetsrum, hvor man kan sy og lave andre ting. Det er de muligheder, som man har, når man bor i et parcelhus. Der er et værelse, hvor man kan sy. Der er måske en garage, hvor man kan stå og lave forskellige ting. Det har man ikke altid i en lejlighed, men de muligheder er nu skabt i SIDE 56

62 Kollegieparken, og der giver det fællesskab. Jeg må sige, at det er fantastisk. Alle problemer er selvfølgelig ikke væk derude, men de fylder bare ikke ret meget, og når ikke problemerne ikke fylder så meget, så er de meget nemmere at gøre noget ved. Sundt Samspil er et projekt, som i en 4-årig periode får midler fra en satspulje i Sundhedsstyrelsen, som giver særlige muligheder for at styrke borgerinddragelse, trivsel og sundhed i Hjørring Vestby. Har du bud på, hvordan det skal se ud efter november 2014? For det første er jeg nødt til at sige, at jeg er rigtig ked af, at det ikke er et projekt, som man bare fortsætter med. Ikke fordi man nødvendigvis altid skal komme med en masse penge, men jeg synes det er ærgerligt, hvis ikke der også i fremtiden er mulighed for at støtte de gode ideer. Den proces, der er gang i ude i vestbyen, er ikke noget der stopper. Jeg tror, man begår en kæmpe fejl, hvis man bare tror, at man kan lukke projektet ned igen. Hvis man bare læner sig tilbage og siger: nu har vi været rigtig gode og dygtige. Det kan godt være, at det skal have en anden form. Det behøver ikke være kroners projekter. Det er slet ikke det, vi snakker om, men støtte til sankthansfest, ture, bidrag til aktiviteter og den slags. Alle boligorganisationer er pressede i dag. Vi skal være gode til at administrere lejernes penge og sikre os, at vi ikke bruger for mange penge. Derfor er der også en tendens til, at man ikke får sat penge af til sådanne tiltag. Det er også en konsekvens af renoveringen. Vi skal have fokus på huslejeniveauet, og en effektiv drift, og så bliver det svært at finde midler til de der gode tiltag, men det er jo dem, der giver et godt boligområde. Vi skal måske revurdere systemet en lille smule og kigge lidt på, hvordan vi kan sikre os, at der også er penge til de tiltag fremadrettet. Ikke bare gode bygninger, men også et godt boligmiljø. Man kan altid spare nu og her, men regningen kommer så senere hen, og den bliver rigtig stor. Man er nødt til at sikre sig, at de fine boligområder, man har fået også fungerer. Man kan bruge 100 mio. kr. og få nogle pæne bygninger, men man skal også sikre sig, at det er godt at bo der. Det handler om, at de mennesker, der bor i området, føler ejerskab. Man skal ikke have tingene serveret på et sølvfad. Der må godt være noget at kæmpe for. Man skal have mulighed for selv at være med i processen. Motionscentret er et godt eksempel. Det var en formand for afdelingsbestyrelsen og nogle mennesker, som kæmpede for det: det her vil vi, og så kan den ejendomsmester sgu sige, hvad han vil. De var med hele vejen: fra idé til det praktiske arbejde med at sætte rummet i stand. Her kunne Sundt Samspil støtte økonomisk, så der også kunne komme maskiner ind i rummet. Det var deres projekt, og nu er der efterhånden delt 60 nøgler til motionsrummet ud til beboerne. Det er igen en fantastisk historie. Bestyrelsen står selv for motionsrummet. De udleverer nøgler. De gør selv rent i rummet. De står også for gæsterum og gildesal. Det skal vi som boligorganisation ikke beskæftige os med. Det klarer de selv. De har været med til at plante hæk. De har sat lys i blomsterkummerne. Jeg synes det er fantastisk. Og det er også rigtig godt for de unge mennesker, som er med. Det er jo sådan, at hvis man skal gøre et stykke arbejde for noget, så er man ikke ham, der ødelægger det bagefter. Vi ser ingen hærværk og ingen graffiti. Det handler om ejerskab. Jeg tror i princippet, at det man har gjort på Nordbovej er muligt alle steder. Det vil være sværere nogle steder end andre, og det har også noget med størrelsen at gøre: antallet af boliger, men man kan i hvert fald gøre rigtig rigtig meget. Det kræver dog ressourcer og energi, og det gør det både fra kommunen, fra Boligorganisationen og fra beboerne. Vi har en fælles opgave, som vi skal løse. Det er ikke dem og os. Det er en fælles opgave. SIDE 57

63 Kan du fortælle mere om de fælles opgaver og samarbejdet? Når noget er velfungerende, så spotter man lynhurtigt, hvor tingene ikke fungerer. Det fylder ikke så meget, men så er det også nemmere at sætte fokus på det. Samtidig er det jo sådan, at de mennesker, der bor i Kollegieparken, klarer så meget selv. Mennesker, der er velfungerende, bekymrer sig om andre. De bekymrer sig om hinanden og passer på hinanden. I dag henvender de sig også til mig på en anden positiv måde end tidligere. Hvis der er noget galt med en lås i en kælder eller noget andet, så ringer man til mig for at informere mig om det i stedet for at brokke sig over det. Indstillingen er, at Henrik lige skal vide, at der er noget, som ikke fungerer. De tager ansvar for, at tingene virker og fungerer. Det er blevet et fælles ansvar. Rent jobmæssigt er det selvfølgelig meget professionelt, men de mennesker derude betyder noget for mig også personligt. Jeg kan slet ikke lade være med at lade det fylde i mit liv. Jeg har arbejdet derude i 20 år, og det betyder da meget, også personligt, at have været med i hele processen. Man bliver en del af det, og det tror jeg også er nødvendigt. Det er rart at se, at det er blevet et helt andet boligområde. Det er to forskellige verdener. Jeg ved ikke engang, hvordan jeg skal forklare det. Førhen var det et sted, hvor folk boede og så var det det. Der var ikke nogen, der skubbede på. Der var igen fremtidsperspektiver. Der var ikke nogen udvikling. I dag sprudler og bobler folk af ideer, så vi faktisk har svært ved at følge med. Nogen gange er jeg nødt til at bremse processen lidt. Jeg synes det er helt fantastisk, at der er mennesker, der kommer med så mange ideer, at man er lige ved at besvime af det. Det er jo sådan det er. Det er nok sundt nok, at vi lige bremser lidt ind imellem, men det er fantastisk at være med i, og jeg kan næsten ikke rose det nok. Kollegieparken har nok også en rigtig god størrelse. Det er nemmere at styre et område med boliger, end et område med boliger. Der er selvfølgelig andre velfungerende boligselskaber, men Kollegieparken er bare et rigtig rigtig godt eksempel, og det er rent faktisk blevet et attraktivt sted at bo. Det går fra mund til mund. Der er nogen, som kender nogen og har snakket med nogen. Jeg sælger selvfølgelig også området, for det er én af mine opgaver. Når folk selv har været ude i området for at kigge på lejlighed, så kan de næsten ikke komme hurtigt nok over på Domea kontoret, fordi de bare vil have lejligheden. Så er jeg glad og tilfreds, for så har vi gjort det vi skal. Inden renoveringen, da det så sortest ud, stod der 45 tomme boliger derude. I dag er der ingen tomme lejligheder, og der er venteliste til nogle lejligheder. Det vidner om, at det godt kan lade sig gøre, men det kommer ikke af sig selv. Der skal både kæmpes og arbejdes. Man kan bygge nok så mange flotte boliger, men hvis ikke man også skaber et godt boligområde, så er der ikke nogen, der vil bo der. Det handler om at have en god og tryg bolig, hvor tingene fungerer, og jeg synes man skal tænke sig godt om, inden man stopper Sundt Samspil. Det kan godt være, at det koster mange penge, men hvis man skal måle det pr. lejer, og hvad man får ud af det, så synes jeg det er få penge - også rent samfundsmæssigt. Det skaber jo glade mennesker, og glade mennesker er som regel mindre syge end mennesker, der ikke er glade. Jeg tror, man får investeringen tifold tilbage. Vi kan også begynde at rette os mod parcelhuskvarteret ved Kollegieparken. De børn, der bor der, er velkomne hos os. Børn har heldigvis ingen fordomme. De leger godt sammen uanset om de bor i parcelhus eller lejlighed, og uanset hvilken hudfarve de har. Vi er med til at nedbryde de fordomme, der kan være. Der sidder da også ensomme voksne mennesker i parcelhusene, som kunne have godt af at komme i vores fællesskab: til fællesspisning og andre gode tilbud. SIDE 58

64 Jeg er rigtig rigtig ked af, hvis man tror, at det er en engangsinvestering. At tingene nu er på plads og så kører det til evig tid, for det kommer det ikke til. Det kan være, at man kan finde et andet niveau, men jeg tror man bliver nødt til at blive ved med at have fokus på det. At man altid skal være i baggrunden og sikre sig, at hvis kæden hopper af, så er der nogen, der samler op. Ellers kan man ødelægge det hele på ingen tid. Det kan jeg godt frygte. I Kollegieparken er folk rigtig gode til at invitere ind i fællesskabet, og bidrage til det. Sankthansfesten 2013 er et godt eksempel. Der kom cirka 150 mennesker, og der kom også folk udefra. Mange bidrog med arbejdskraft. I Buen sker der også noget. Førhen var der ikke noget fællesskab, men det er man ved at opbygge i dag. Det er ikke den samme opgave på Buen, som i Kollegieparken. Det er to vidt forskellige boligområder, men det er for så vidt ligegyldigt. Det handler om, at der er nogle mennesker, som er parate til at stille op. At der er nogle kræfter, som kan støtte initiativer. Der er næsten altid ildsjæle i et område, men nogen gange er de for få. Så er der brug for nogen til at hjælpe lidt til. Støtte lidt, når det er svært. Indgå i samarbejde om tingene. Så kommer det ganske langsomt. Folk ser, at det er da slet ikke så dårligt, og så begynder flere at koble sig på, fordi de ser, at de også kan være med. Der skal dog hele tiden være nogen til at støtte ildsjæle og hjælpe til. Det handler slet ikke om store dyre projekter. Det handler om fællesskab: om at få gode og hyggelige stunder sammen. I Buen bor der en del ældre mennesker, og her er man for eksempel begyndt at mødes til sangaftener. Man får en kop kaffe og sat ansigt på naboen. Man får rent faktisk også drukket en kop kaffe med naboen og snakket med ham, og det gør bare en kæmpe forskel. Næste gang man møder hinanden, stopper man nemlig op og snakker, i stedet for bare at hilse og gå forbi hinanden. Sådan er vi jo skabt os mennesker. Vi har holdt kursus for afdelingsbestyrelser. Kan du se noget perspektiv i at bringe afdelingsbestyrelser sammen? Ja, det kan jeg. Man kan sige, at der altid vil være områder, som har meget stærke bestyrelsesmedlemmer, som har et godt drive, mens andre kan være usikre, og ikke helt kan finde ud af, hvilket ben de skal stå på og hvordan tingene fungerer. Når man kommer sammen, så kan man støtte hinanden og bruge hinanden. Sidder man nu som formand på Buen og skal bruge et telt, så kan man ringe til formanden i Kollegieparken og låne deres. Når der bliver skabt fællesskab på tværs, så fungerer det endnu bedre, og så udnytter man også de ting, man har meget bedre. Det nedbryder også fordomme. Der er jo ikke nogen boligområder, der er ens. Og der kan godt være nogen, som har forestillinger om andre, som ikke holder stik, når man lærer de mennesker at kende. Vi ændrer som regel opfattelse af hinanden til det mere positive, når vi får et fællesskab. Så et fællesskab på tværs af boligområderne vil også være med til at gøre en positiv forskel set med mine øjne. Det kursus, der blev holdt, var rigtig godt, fordi der er så mange faldgruber indenfor det her felt. Man kan rigtig nemt få fingrene i maskinen, fordi der er så mange forskellige interesser. Så mange regler. Så mange love. Det er sundt at få styr på det juridiske: hvad må vi og hvad kan vi? Det er altid godt at vide, at det vi nu har sat i gang, også kan holde i byretten, for nu at sige det på dansk. Kurset var med til at afklare betingelserne, og også hvilken rolle man har som bestyrelsesmedlem. Man er jo både bestyrelsesmedlem og almindelig beboer. Man skal kende balancen og finde sin rolle. Man skal repræsentere fællesskabet, fordi man sidder i bestyrelsen for fællesskabets skyld. Man skal ikke bare arbejde for ens egne ideer. Hvis beboerne vil noget andet, så skal man være klar til at støtte op om det. Derfor er det også godt at afholde kurser, fordi man kan SIDE 59

65 lære af hinanden, og igen, er det ikke kurser, man bare kan holde én gang. Boligområdet er hele tiden er i bevægelse. Der kommer hele tiden nye mennesker til. Der er også udskiftning i bestyrelser osv. Man er nødt til igen at sige, at det er noget man løbende skal gøre. Det er ligesom med førstehjælp. Det skal pudses af engang imellem og nye skal lære det. Der skal være nogen, som bringer folk sammen og tilbyder kurser mv. Når man bringer folk sammen, så vil de også lære af hinanden og bruge hinanden, men de skal bringes sammen. Man ringer ikke til en formand i Kollegieparken, hvis ikke man kender ham. Hvis man til gengæld har drukket kaffe sammen med ham, så ved man, at han er en rigtig rar mand, og så er det nemt at ringe. De fleste mennesker er jo egentlig søde og rare, men man skal kende dem for at vide det. Det, at man er sammen, snakker sammen, kender hinanden, det gør, at der også sker noget. I Klosterparken er der mange børn. I Buen er der mange ældre. I Kollegieparken er det meget blandet. Når man sidder ansigt til ansigt og snakker sammen, så kommer man til at kende hinanden, og hvis man kender hinanden, så gør man også brug af hinanden. Det er meget meget enkelt og simpelt, men det er vigtigt, at man forstår det. Jeg kan jo også se, at de, der måske har en lidt forkert opførsel, har godt af at komme med i fællesskabet. Det er også godt at se, hvordan folk fra andre kulturer deltager. De kommer med deres mad til fællespisning, og andre vil gerne smage den. De får mulighed for at vise noget fra deres kultur, ligesom vi gerne vil fortælle om vores. Jeg har meget svært ved at blive negativ, det må jeg sige. Sundt Samspil samarbejder også med jer: ejendomsfunktionærerne, om trivsel og sundhed. Hvad synes du om den indgang? Jeg kan huske min tidligere driftschef sagde, at jeg nok var lidt naiv, hvis jeg troede på, at det kunne gøre en forskel, men han var så fair, at han sagde, at jeg gerne måtte deltage. Det kan jeg ikke påstå, at jeg har fortrudt. Når vi snakker sundhed med rygestop og alt det her, så kan man ikke bare kigge på andre mennesker, så skal man også kigge på sig selv. Vi kom alle sammen ud i Hjørring Helsestudie i et tre måneders træningsforløb, som i mine øjne var en succes. Jeg tabte mig rigtig meget. At jeg så siden har ødelagt noget af det igen, det er en anden historie, men jeg har lært noget og kan tage det op igen. Det gav også et godt fællesskab medarbejderne imellem. Vi havde det sjovt sammen, og så er vi tilbage ved det der med at bekymre sig om hinanden. Jeg havde faktisk rigtig stor glæde af det, og jeg tror ikke, at der var nogen, som ikke syntes om det. Der er få, som har holdt ved, og stadig træner derude. Det kunne vi andre lære noget af. Jeg var for ekstrem og tabte mig 20 kg. på to måneder. Det var lige i overkanten, men nu ved jeg, at det kan lade sig gøre, og når man begynder at interessere sig for noget, så vil man jo også gerne fortælle andre om det. Vi begyndte på en pæn måde at skubbe lidt til beboerne. Måske skulle du tænke på at lægge cigaretterne på hylden. Sådan på den gode og venlige måde selvfølgelig, men det er klart, når man tager fat i sig selv, så begynder man også at kigge på andre. Så skal man vide, at hvis man vil have fat i folk, som ikke er vant til at deltage i sådanne ting, så skal man ikke bare dele sedler ud. Hvis der står en ejendomsfunktionær, som de kender, og holder en lille salgstale: nu skal du høre, vi har fået det her samarbejde, og har fået de her muligheder. Er det måske noget for dig? Så er de mere trygge ved det. Får vi bare folk ud af lejligheden og sammen med andre, så finder de selv ud af, at det er rart. Det kan sagtens begynde med et rygestopkursus eller at man skal tabe sig. Det er også noget at være fælles om, og det stopper ikke, fordi kurset stopper. Fællesskabet kan sagtens fortsætte, for så kender man hinanden. Jeg er 100 procent overbevist om, at hvis man vil bruge de fornødne penge på denne sundhedsindsats, så får man pengene mindst 20 gange tilbage. SIDE 60

66 Prøv lige at regne ud, hvad det betyder, hvis bare det lykkes for 20 procent af beboerne at ændre vaner. Det er lige fra overvægt og rygestop til det at få målt blodtryk og være mere glad. Jo mere velfungerende tingene er, jo mindre problemer har vi. Der er også frygtelig mange ensomme mennesker. Sådan er vores samfund desværre i dag: der sidder mange ensomme mennesker rundt omkring. Umiddelbart tror jeg man har det bedre, også fysisk, hvis man er glad. Nogen siger, at folk bare selv kan gøre noget ved det, men så nemt er det ikke. Så havde de jo gjort det, og vi er ikke ens. Nogen gange er det bare et lille skub i den rigtige retning, der skal til. Andre har ikke noget bagland og familie, og så kan der være brug for meget mere hjælp. For mit eget vedkommende handlede det bare om en uge, så havde jeg ændret radikal opfattelse og fik engagement. Mere skulle der ikke til. Men hvis ikke I var kommet, så var jeg ikke kommet i gang, og sådan tror jeg vi er ens. Vi skal alle have et skub eller flere for at komme i gang og holdes i gang. Jeg håber, at man kan komme til den erkendelse, at vi hellere løbende vil bruge penge på den slags, frem for at have den truende sorte sky af alle mulige livsstilssygdomme hængende i horisonten. Gør vi ikke noget, kommer den til at koste os alle vores penge. Det er egentlig skrækkeligt at tænke på, at vi er helt oppe at ringe over, at der dør 200 mennesker i trafikken om året. Prøv at kigge på, hvor mange der dør af at leve et dårligt liv. Det snakker vi ikke så meget om. Det giver ingen mening. Selvfølgelig skal vi gøre noget for en sikker trafik, men vi skal også gøre noget andre steder, hvor vi kan gøre en forskel og foregribe, at det går skævt. Der er alvorligt syge mennesker, som skal have hjælp. Det er trist, hvis vi kommer dertil, at vi om 20 år ikke har råd til at hjælpe mennesker, fordi vi har brugt vores penge forkert. Vi er nødt til at tale om penge, for alt handler jo også om penge. Vi kan regne ud, at hvis vi reducerer rygning med så mange procent, alkohol med så mange procent, overvægt med så mange procent. så kan vi jo regne ud, at om det antal år, så er udgiften det mindre indenfor det felt. Det er ikke raketvidenskab. Nogen skal være primus motor. Vi skal selvfølgelig alle sammen tage ansvar, men der er nødt til at være noget betalt initiativ for at sige det på dansk. Man kan ikke bare iværksætte noget og så forlade skuden, for så ender vi bare der, hvor vi var før. Man skal løbende bruge ressourcer. Sundt Samspil skulle nærmest indføres ved lov. Rent politisk skulle der afsættes midler til de her tiltag. Der er brug for det. Lige fra folkeskolen og til vi skal herfra ja, hele livet! SIDE 61

67 Litteraturliste Citat på s. 6 Helbredets Mysterium: Aron Antonovsky Hans Reitzels Forlag Citat: side 37 Oversættelse af Unraveling the mystery of health, Jossey-Bass, Inc., Publishers Citat på s. 7 Sundhedsfremme i teori og praksis: Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsens: Forlaget Philosophia, 2. udgave, 11. oplag, Første udgivelse Forlaget Philosophia 2000 Citater er fra bogens omslag Torben K. Jensen er exam.art. (filosofi) og ph.d. (statskundskab). Tommy J. Johnsen er sygeplejerske med videreuddannelse fra Danmarks sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet. 2. citat på s. 7 Sundhedsfremme i hverdagen få mennesker du møder til at vokse: Kjeld Fredens, Tommy J. Johnsen, Peter Thybo (red.) Munksgaard Danmark udgave, 1. oplag. Citat: side 225 Kjeld Fredens er læge og hjerneforsker. Tommy J. Johnsen er sygeplejerske med videreuddannelse fra Danmarks sygeplejehøjskole ved Aarhus Universitet. Peter Thybo er fysioterapeut med master i læreprocesser med speciale i Kultur & Læring fra Aalborg Universitet. Citat på s. 8 Kognitiv Terapi. Metoder i Hverdagen 1: Henrik Tingleff Kognitivt Forlag København, anden udgave Citat: side 6 Første udgave 2006 Henrik Tingleff er cand.psych. fra Københavns Universitet. Efteruddannet og certificeret i kognitiv terapi ved Beck Institute for Cognitive Therapy and Research, USA og har tillige titlen Certified Affiliate ved Academy og Cognitive Therapy. Motivationssamtalen på s. 8-9 Motivationssamtalen: William R. Miller & Stephen Rollnick Hans Reitzels Forlag København 2004, 1. udgave, 3.oplag. Citater: s Oversættelse af Motivational interviewing, The Guilford Press, 2002 William R. Miller er professor i psykologi og psykiatri ved University og New Mexico. Stephen Rollnick har mange års klinisk erfaring fra arbejdet som psykolog ved British National Health Service. Citat på s. 9 KAIZEN et lille skridt kan ændre dit liv: Robert Maurer Borgens Forlag Citater: s. 40 og 188 Oversættelse af One Small Step Can Change Your Life The Kaizen Way Dr. Robert Maurer er ph.d. og professor på UCLA School of Medicine. SIDE 62

68 Fremtiden kommer af sig selv, det gør fremskridtet ikke. - Poul Henningsen Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring [email protected] Oktober 2014 Foto: Colourbox