DANSEN OM DEN VARME GRØD

Transkript

1 1 2 lorem ipsum DANSEN OM DEN VARME GRØD ELLER HISTORIEN OM DET INDRE BÆST Vi skaber selv, det indre bæst Sådan bliver den, din exceptionelle ven Hvad jeg i virkeligheden frygter, er at han har en stærkere hensigt og kan Som instruktør i kniv eller en pistol? personlig beskyttelse er Hvad nu, hvis han er der altid et spørgsmål, større, stærkere, der popper op igen og hurtigere og langt mere igen. Et spørgsmål der veltrænet? altid peger i samme retning, selvom det kommer i forskellige variationer. Er det et godt spørgsmål? Ja da, hvis det var det, folk egentligt spurgte om. Hvad nu hvis der er Men langt oftere er det flere? Hvad nu, hvis blot et udtryk for det han er bevæbnet, har en indre bæst som folk har gøre mod mig, hvad jeg ikke kan gøre mod ham.

2 skabt imellem ørene på sig selv. Det, de spørger om, er det, de frygter. Står du over for en truende person, der er langt større end dig, langt mere veltrænet og med store tydelige muskler, er det, du reelt ser, hans evne til at skade dig. Hans evne til at generere en langt større kraft end du har. Hvorfor? Det er da muligt, at han er større, at han kan generere mere kraft og har evnen til, at skade dig. Men han er, trods sin størrelse, skabt på samme måde som dig. Af muskler, sener, blod og knogler. Hvorfor ignorere det faktum, at kroppen kan skades uanset størrelse eller styrke? Hurtighed hører også ind under samme kategori. Betyder det, at han måske er hurtigere end dig, at du ikke kan skade ham? Betyder det, at han er urørlig? Nej vel. Det er min påstand at disse bekymringer hænger sammen med den gængse måde at træne på. De to mest almindelige måder, jeg er stødt på, i de år, jeg har trænet, er: 1. Duellen: To kombattanter står over for hinanden, og gennem en fair duel vil den bedste mand/kvinde vinde. Sparring er for disse personer den bedst egnede måde at træne og afprøve teknikker og færdigheder på. Af udøverne betragtes denne måde oftest som den ultimative træningsform. 2. Forsvaret: Her er det voldspersonen, der angriber, og forsvareren der med sindsro afvæbner eller pacificerer angriberen med forskellige indlærte teknikker. Dette er formen i den gængse selvforsvarstræning, uanset hvilket system det hører ind under. Træner du på denne måde, er det kun naturligt at være bekymret for den andens størrelse, hurtighed eller brug af kniv og andre redskaber. 2

3 Hvad nu, hvis han er bevæbnet? Hvis du betragter hjernen som det reelle våben, og kniven eller pistolen som et redskab til effektivt at skade den anden, kunne svaret på spørgsmålet være, at det ene redskab kan være lige så godt som det andet. Et støvletramp i struben er lige så skadende som en kniv i halsen. Det er kun et spørgsmål om, at den person der udfører volden har hensigten at skade, og ikke et spørgsmål om, hvordan skaden påføres. Jeg kan sagtens forstå disse spørgsmål, fordi den gængse træning ikke adresserer, hvad der ligger gemt bag ordene. Den skjulte sandhed bag disse spørgsmål og den hemmelighed, der skal afsløres, er: Volden har hensigten at skade, og ikke et spørgsmål om, hvordan skaden påføres. Hvad jeg i virkeligheden frygter, er at han har en stærkere hensigt og kan gøre mod mig, hvad jeg ikke kan gøre mod ham. Vi har alle en tendens til at opbygge et indre bæst omkring idéen om overlegen intention. Større, stærkere, bevæbnet eller hurtigere er alle blot et røgslør over bekymringen om, at han er villig til brutalt at gennemtvinge sin intention om at gøre dig fortræd. Og bevæger du ind i denne kamp med en hensigt om ikke at skade, ikke at gøre ham fortræd, men blot som det ordentlige menneske du er, at pacificere ham, går du en stor overraskelse i møde. Hvis du tror, at det antisociale slagsmål er af sådan en type, hvor ingen kommer til skade, hvor den bedste mand vinder, og I begge kan dele en øl bagefter, så er det på tide du begynder at læse aviser og se nyheder. Verden af i dag har bevæget sig langt, 3

4 90 lorem ipsum langt væk fra de glade tressere. Jeg tænker at grunden til, at især redskaber udviser en stærkere intention end en ubevæbnet mand. som kniv, pistol eller andre tidsbesparende Spørgsmålene omkring størrelse, styrke, værktøjer kan skræmme folk så meget, er hurtighed eller, hvor veltrænet fordi de indikerer en overlegen intention. voldspersonen er, er alle dansen om den Personen, der holder kniven i sin hånd varme grød. udviser en langt større hensigt om at skade end den gode medborger, der bliver truet, kan opvise. Hvad vi frygter, er, hvad han kan gøre mod os med dette redskab mere end det er redskabet i sig selv. Igen: Det er hans intention om at skade os, vi frygter, især hvis vi ingen intention har om at skade ham. Det er intentionen, vi læser, og i vores sind skaber vi automatisk det bæst, vi frygter allermest. Vi genkender alle det faktum, at en bevæbnet mand 4 Ekkoet fra frygtens dyb høres i disse spørgsmål og det egentlige svar på dem alle må være: Skab dit eget bæst og gør det endnu mere skræmmende. Vær den farligste mand eller kvinde omkring dig. Men kan man det? Jeg ved ikke med dig. Men personligt er jeg langt hurtigere på aftrækkeren, når jeg sidder trygt i sofaen og ser situationen

5 udspille sig på fjernsynet foran mig, end når jeg selv befinder mig i den. Hvordan skaber du dit eget og langt mere skræmmende bæst? Der er to svar, et kort og et langt. Lad os starte med det korte. Find ud af hvorfor du har besluttet dig for, at aggressorens skræmmetaktik virker for ham. Og husk, at det ikke handler om størrelsen, hurtigheden, eller om han er bevæbnet eller ej. Drop dansen om grøden og gå lige direkte til fadet. Betragt det indre bæst du har skabt. Hvad er det præcist, der gør ham så skræmmende for dig? Og så til det lange svar: Idet du skaber dette bæst, har du allerede besluttet, at han kan gøre ting mod dig som du frygter, du ikke kan forhindre. Og du forventer et negativt resultat vendt imod dig. Hvis du deler bæstet op i flere stykker og søger efter det punkt der samler det, er der især tre aspekter der dukker op 1. Han vil gøre noget imod dig, han vil skade dig. Der er to komponenter i dette. Han har intentionen og han befinder sig i en tilstand af årsag (se årsag/virkning). Og du har ret. Han vil gøre ting imod dig, som du ikke bryder dig om, eller i hvert fald forsøge. Han er årsagen, og den negative virkning er rettet mod dig. Kan du genkende dette i situationen, er det faktisk en fordel for dig. 2. Du kan ikke stoppe ham. Dette er den frygtelige sandhed ved selvforsvar. At forsvare sig er a losers game. Det er langt mindre effektivt at være i virkningens tilstand og tage imod, end det er, at være den der leverer i årsagens tilstand. Og du har ret, så længe du er defensiv og i offerrollen er det præcis, hvad du er: Et offer. Vær den, der udøver volden og ikke den, der tager imod. 3. Bliver du skadet, er du hjælpeløs. Dette er resultatet af hans intention og af hans tilstand af årsag. Det er det du frygter allermest. Du bliver skadet og går ned, du bliver endnu mere skadet og kan ende med at blive slået ihjel. Hemmeligheden er at vende det 180 grader. Du har skabt dit bæst. Spørgsmålet er blot, 5

6 om bæstet støtter dig eller angrebsmanden. Du har pillet bæstet fra hinanden og genkendt de tre aspekter: 1. At han har intentionen. 2. At du ikke kan stoppe ham, og 3. At du vil komme til skade. Alt hvad du behøver at gøre nu, er at sætte dig i hans situation. Bliv det rovdyr, du i forvejen er skabt til at være. Lad voldens realiteter virke for dig og ikke for ham. Hans indre bæst er også aktiveret, og tro mig, den slags antisociale personer har altid en risikovurdering kørende. Hvis hans bæst er større end dit, og det er rettet mod ham selv, har du allerede vundet. Ingen af os er immune over for vold, men hvis du gennemskuer dit indre bæst og bruger dets styrke til din fordel, vil du kunne anvende voldens realiteter og genkende hvad de gør for jer begge. Lad dem være en fordel for dig. Vend billedet 180 grader: 1. Du har intentionen om at gøre noget ved ham. 2. Han er ikke i stand til at stoppe dig, for din intention er stærkere, og 3. Du har allerede skadet ham en gang og vil forsætte. Hvis du for dit indre blik ser, hvad du kan gøre imod ham, frem for, hvad han kan gøre imod dig; hvis du virkelig vil og har intentionen til, at udføre det, og hvis du virkelig sætter dig for, at skade ham, er der en chance for, at det aldrig bliver nødvendigt. Langt de fleste der træner kampsport, kampkunst eller personlig beskyttelse, gør det, fordi de søger denne immunitet over for volden. Og hvis du er som de fleste, er det ikke ideen om at forårsage vold, der virker tiltalende, det er snarere evnen til at forebygge og undgå den. Sådan er det for mig, og sådan, tror jeg det er for de fleste. Problemet kommer bare, når voldens sande ansigt bliver åbenbaret i alt sin afskyelighed. Og vi er faktisk ikke så glade for sandheden, når det kommer til stykket. Mange af de instruktører, jeg har mødt er i hvert fald ikke. Udtalelser som. Vi vil jo ikke skade den anden person bliver gentaget, indtil alle tror, at det er sandheden. Og hvis mange nok tror, det er sandt, bliver det sandt. Hvilket er en 6

7 kæmpe fordel for den antisociale voldspsykopat, som gerne vil skade. Det sætter rammerne for dansen om den varme grød, og for de mange spørgsmål om styrke, størrelse, hurtighed og alt det andet. Sandheden om antisocial vold er, at enten er du den, der anretter skaden, eller også er du den, der bliver skadet thats it. Der findes ingen teknikker eller overlegen træning der kan gøre dig immun over for vold. Der findes kun dig og din villighed til at lemlæste personen foran dig. Og chancen er, at du undervejs i dette vil blive ramt, at det gør ondt og at det hele er en grim, afskyelig og hæslig situation, du ville ønske, aldrig var opstået. Sandheden er, at uanset hvor meget du træner, kan du blive skadet eller slået ihjel. Så hvorfor træne? Hvad er det hele så værd, når du alligevel ikke kan opnå immunitet? Tja, enhver god svømmer ved, at uanset hvor gode de er, kan de risikere at drukne, så længe de er i vandet. Men de ved også, at hvis de kan svømme, er risikoen for at drukne langt mindre, end hvis de ikke kan svømme. Og med den rette træning, hvilket ifølge mig ikke handler om duellen (altså sparring) eller om det defensive forsvar, vil du kunne kultivere dit bæst og gøre det til din exceptionelle ven, som Geoff Thompson kalder det i sin bog. Fear, the friend of exceptional people (1995). Lad mig dvæle lidt ved billedet fra svømningens verden og stille dig et spørgsmål. Når først du har lært de mekaniske bevægelser ved svømning, er der så forskel på at svømme inde på den lave del af bassinet, hvor du kan bunde, eller ude på den dybe, hvor du ikke kan? Egentlig ikke, vel. Og dog: Bliver du træt eller usikker, kan du altid i bassinets lave del sætte fødderne mod bunden og slappe af. Ude på det dybe del, er du tvunget til at svømme videre. Den eneste forskel er ikke i de fysiske bevægelser, men derimod imellem ørene på dig. Du skaber selv forskellen mellem den dybe og den lave del af bassinet. De mekaniske bevægelser er de samme uanset dybden; det er 7

8 din indstilling til dybden der gør forskellen. Og det er på præcist samme måde med vold. I Dojoen, eller i det lokale træningscenter, er der et regelsæt. I er venner, og alt foregår indenfor rammerne af acceptabel social adfærd. Og her er problemet: Sparring og defensive handlinger får sit eget liv, mens det indre bæst bliver gemt af vejen eller aldrig adresseret. Når du så kommer ud på gaden og, på grund af din træning (duellere eller have en defensiv tilgang til volden) vil du blive blæst omkuld, når du møder dit indre bæst. Du risikerer at blive efterladt i en tilstand af frygt og tvivl, en tilstand du ikke kan kapere. Du er ude på dybt vand og uden en bund du kan sætte fødderne på. De mekaniske bevægelser er de samme, men dit indre bæst er sluppet løs, og du har aldrig lært at tæmme det. og det er det træning handler om,. At tæmme det indre bæst, at lade dets vildskab blive en hjælp for dig og ikke for voldsmanden foran dig. Så når mine kunder spørger. Hvad nu hvis? Er svaret. Find dit indre bæst, lær at tæmme det, slip det løs, og lad det virke for dig. KONTAKT OS E: contact@adapt-pta.com P: