Tilsynsrapport Gentofte Kommune Social & Handicap Blomsterhusene

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Gentofte Kommune Social & Handicap Blomsterhusene Anmeldt tilsyn Juni

2 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Opfølgning fra andre tilsyn Fysiske rammer Pædagogik Pædagogisk referenceramme og metode Pædagogiske planer Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medindflydelse og kommunikation Sprogbrug og omgangsformer Sundhed, kost og motion Procedurer og retningslinjer Medicinhåndtering Magtanvendelse og konflikthåndtering Administration af beboermidler Særlige fokusområder Sammenhæng mellem dagtilbud og botilbud i øvrigt Organisatoriske og personalemæssige forhold Overordnede rammer for arbejdet Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Internt samarbejde og kommunikation Kompetenceudvikling Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Eksternt samarbejde Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse Definition på bemærkninger, anbefalinger og påbud Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

3 1 samlede BDO har på vegne af Gentofte Kommune foretaget et anmeldt tilsyn i Blomsterhusene. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Blomsterhusene er, at tilbuddet er et godt og velfungerende tilbud, hvor der er en god sammenhæng mellem personalets kompetencer og målgruppens støttebehov. Det er ligeledes den overordnede, at Blomsterhusene er midt i en større udviklingsproces, som ledelsen varetager professionelt, med sigte på at kvalitetsudvikle tilbuddet yderligere. Kvalitetsudviklingen understøttes tillige af den øgede og relevante tværfaglighed blandt medarbejderne i tilbuddet. Tilsynet vurderer, at den pædagogiske referenceramme tager afsæt i de behov, som beboerne har, idet der arbejdes systematisk med såvel neuropædagogik, som kommunikation. Især på kommunikationsområdet er der taget mange gode initiativer, og Blomsterhusene får derfor stor anerkendelse for deres visuelle pædagogiske planer fra sagsbehandlerne rundt omkring i kommunerne. I Blomsterhusene arbejdes der meget systematisk med de pædagogiske mål. Dette ses blandt andet ved en ens overordnet systematik omkring den efterfølgende arbejdsgang (hvornår planerne tages op på teammøderne og hvornår de evalueres). I dette tilsyn blev det desuden drøftet om man kunne udvide systematikken, således at målene fra de pædagogiske planer også fremstod ens i hverdagen ude i de forskellige huse. Beboerne tilbydes generelt en god og sammenhængende hverdag med målrettede aktiviteter, ligesom der er godt fokus på sikring af beboernes medindflydelse. Dette ses eksempelvis ved prioriteringen omkring de ugentlige beboermøder i husene og at der til disse møder anvendes understøttende kommunikationsmidler, der sikrer bedst mulig involvering af beboerne. Derudover er det tilsynets, at Blomsterhusene har et vedvarende refleksivt fokus på sprogbrug og omgangsform. Det er endvidere tilsynets, at der er relevant og god opmærksomhed på sund kost, og at alle huse er midt i en igangværende proces mod et sundere kostliv. Blomsterhusene er i denne proces meget opmærksomme på balancen mellem brugerinddragelse, omsorgspligt og Gentofte Kommunes politik omkring sund kost. Når det gælder medicinhåndtering og magtanvendelser, så er det tilsynets at Blomsterhusene har både retningslinjer og procedure på området. I dette tilsyn gør Blomsterhusene opmærksom på, at der forefindes en problemtik omkring administrationen af beboermidler. Tilsynet konstaterer i den forbindelse, at Blomsterhusene søger situationen afklaret i samarbejde med Gentofte Kommune. Tilsynet vurderer, at der i alle husene eksisterer et godt internt samarbejde eller er på vej til at få dette, og at der er personalemæssig kontinuitet og stabilitet. Tilsynet vurderer desuden at Blomsterhusenes ledelse tager godt hånd om relevante ledelsesmæssige opgaver. Med henblik på at skabe større gennemsigtighed i opgaveløsningen anbefaler tilsynet, at ledelsens tværgående ledelsesfunktioner synliggøres. Tilsynet har i denne tilsynsrunde en drøftelse med medarbejderne om en administrativ/teoretisk brandøvelse, og tilsynet anbefaler på denne baggrund, at Blomsterhusene udfører en sådan. Tilsynet vurderer desuden, at der generelt er et relevant og velfungerende eksternt samarbejde. Tilsynet bemærker, at der fra nogle af de pårørende er et ønske om at modtage informationer mere struktureret. Endelig er det tilsynets, at de fysiske rammer er målrettet og velegnet til målgruppen af borgere i tilbuddet. 2

4 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker Blomsterhusenes forvirring overfor de divergerende meldinger fra de forskellige aktører der har udført brandtilsyn. Tilsynet foreslår derfor, at meldingerne søges afklaret. 2. Tilsynet bemærker, den store anerkendelse og ros Blomsterhusene har modtaget for deres arbejde omkring de visuelle pædagogiske handleplaner. 3. Tilsynet bemærker Blomsterhusenes overordnede gode systematiske arbejde omkring de pædagogiske planer, og bifalder medarbejdernes idé om at udevide systematikken til hverdagen ude i husene. 4. Tilsynet bemærker, at der kunne være behov for en tydeliggørelse af, at de pårørende altid er velkomne til at bede om at få et møde med personalet, hvis de har behov for dette. 5. Tilsynet bemærker, på baggrund af data fra de pårørende, at Blomsterhusene med fordel kan overveje om de kunne strukturere deres informationer til de pårørende på anden vis Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at ledelsen synliggør deres tværgående ledelsesfunktioner overfor medarbejderne med henblik på øget gennemsigtighed omkring opgaveløsningen. 2. Tilsynet anbefaler, at Blomsterhusene udfører en administrativ brandøvelse, så Blomsterhusene har drøftet den svære situation en brand vil være. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud 2 Oplysninger Adresse Bank-Mikkelsensvej 21 B, 2820 Gentofte Leder Jane Svejgård Petersen Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt tilbud Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 108 Antal pladser og belægningsgrad 42 pladser der er fuld belægning og en lang venteliste til tilbuddet. Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr

5 Målgruppebeskrivelse Målgruppen er voksne borgere med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Borgerne har behov for omfattende og/eller massiv hjælp og støtte til alle dagligdagens funktioner, og behov for døgndækning. De fleste borgere er dertil også fysisk handicappede og kørestolsbrugere, og benytter derudover også andre hjælpemidler, eksempelvis stå- og gangstativ, badebåre, toiletstole, specialspiseredskaber m.m. Flertallet af borgerne er ikke i stand til at kommunikere verbalt, men kommunikerer via enkelte ord, lyde, mimik, øjenbevægelser, tegnsprog, billeder/boardmaker, fotos, konkreter, kommunikationstavler, herborsystemet m.m. (kilde: Blomsterhusenes ydelsesbeskrivelse) Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af 58 medarbejdere, heraf: 5 teamleder/forstander 3 Administrative medarbejdere 18 pædagoger 2 sosu-medhjælpere 10 sosu-assistenter 1 PGU 19 pædagogmedhjælpere Derudover er der ansat 60 vikarer. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 13. juni 2012 kl Deltagere i interviews Ledelse: Medarbejdere: Pårørende: Forstander for Blomsterhusene, Jane Svejgård Pedersen, pædagog, ansat i 3 ½ år Teamleder i Tulipanen og Rosen, Thomas Henriksen, socialrådgiver, ansat i 3 ½ år Teamleder i Orkideen, Lotte Jørgensen, pædagog, ansat 3 ½ år Teamleder i Lupinen, Janni Frost, socialpædagog, ansat i 22 år Teamleder i Syrenen, Anette Damkjær, socialpædagog, ansat i 3 ½ år Medarbejder i Orkideen, sygemedhjælper, ansat i 9 år Medarbejder i Rosen, sosu-assistent, ansat i 3 år Medarbejder i Lupinen, pædagog, ansat i 1½ år (vikar i 8 år) Medarbejder i Syrenen, socialpædagog og TR, ansat i 20 år Medarbejder i Tulipanen, plejehjemsassistent, ansat i 25 år Pårørende til beboer i Tulipanen Pårørende til beboer i Syrenen BDO blev vist rundt på stedet af: Forstander Jane Svejgård Pedersen Tilsynsførende Lene Thorius (Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) Rikke Due (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og pædagog) 4

6 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Ved sidste tilsyn (anmeldt tilsyn oktober 2011), gennemført af BDO, blev der givet følgende anbefalinger: 1. Tilsynet anbefaler, at Blomsterhusene tager initiativ til at opdatere Tilbudsportalen vedr. beskrivelse af stedets sociale og pædagogiske metoder samt opdatere stedets hjemmeside, så den stemmer overnes med den aktuelle situation. Forstander oplyser, at man aktuelt er i gang med en redigering af teksten til hjemmesiden. Der er fjernet misvisende info, og der foreligger udkast til ny tekst, som skal godkendes ved bestyrelsen og medarbejderrådet. Blo m- sterhusene oplyser desuden, at hjemmesiden skal ind og ligge under tilbud i Gentofte Kommune. Forstander oplyser endvidere, at teksten på Tilbudsportalen er korrigeret. 2. Tilsynet anbefaler, at de interne retningslinjer vedr. medicinhåndtering gennemgås endnu engang med personalet i et konkret hus, med henblik på fastholdelse af de vedtagne retningslinjer og procedurer. Forstander oplyser, at retningslinjerne omkring medicinhåndteringen er gennemgået, og retningslinjerne er desuden skriftligt udsendt til alle huse i tilbuddet. Blomsterhusene har ikke haft nogen form for klagesager, siden sidste tilsyn. Tilsynet vurderer, at der er taget gode og relevante initiativer, som opfølgning på anbefalingerne fra sidste tilsyn oktober Opfølgning fra andre tilsyn Siden BDO s tilsyn i oktober 2011, har Blomsterhusene modtaget et arbejds-, brand- og fødevaretilsyn. Arbejdstilsynet gav Blomsterhusene et påbud ift. forflytning af borgerne, idet der ikke blev anvendt loftlift. Derudover blev der givet et påbud om lydisolering af en bestemt borgers soveværelse og om, at de medarbejder, som arbejder med den pågældende borger skal benytte ørepropper. Der er sendt høringsvar til Arbejdstilsynet. Blomsterhusene har i perioden modtaget to brandtilsyn fra to forskellige aktører. Begge tilsyn har gennemgået og tjekket Blomsterhusenes beredskabsmapper. Tilsynene gav ingen påbud, men Blomsterhusene har oplevet, at der har været divergerende meldinger fra de to aktører ift., hvad der må opbevares hvor, hvilket skaber forvirring for de forskellige huse i tilbuddet. Fødevaretilsynet har uddelt både elitesmiley, smiley og to påbud. Begge påbud drejede sig om temperaturforhold i henholdsvis tilbuddet Rosen og Lupinen. Påbuddene er taget til efterretning og begge huse har nu fået en smiley. Tilsynet vurderer, at Blomsterhusene fint har fulgt op eller er i gang med en opfølgning på påbuddene. Tilsynet bemærker Blomsterhusenes forvirring ift. de divergerende meldinger ved de to brandtilsyn og foreslår derfor, at dette søges afklaret. 5

7 3.2 Fysiske rammer Blomsterhusene består af fem huse: Lupinen, Orkideen, Rosen, Syrenen og Tulipanen. Alle huse er indrettet med fælles arealer: to stuer, to køkkener, et indgangsparti og en have. Alle huse indeholder desuden 8 til 9 individuelle boliger for borgere i målgruppen. Hver beboer har et værelse på ca. 15 til 20 m2. Fra værelset er der direkte adgang til et badeværelse på ca. 12 m2. Badeværelset deles med en anden beboer. Fælles for alle huse er, at de aktuelt er ved, eller just er blevet færdige med ny indretning af fælles arealerne indenfor. Hvert hus bærer derfor præg af ny individualitet og fremstår med en indretning, der er målrettet borgergruppen. Alle huse har dertil fået nye tiltag i haverne. Der er indkøbt store parasoller og sejl, som giver god mulighed for skygge, der er indkøbt forskellige musiske udendørs instrumenter, som giver mulighed for stimuli, samt gyngesofaer eller kørestolsgynger m.m. Blomsterhusene har tidligere haft egen pedelordning, som stod for udearealerne. Denne funktion er nu overtaget af Gentofte Ejendomme. Blomsterhusenes oplevelse er, at den gamle pedelordning var grundigere i ukrudtsbekæmpelsen og der var den store sidegevinst, at pedellerne kendte beboerne, og derfor kunne give dem en særlig oplevelse ude i haven, idet de tog sig tid til at være til stede set ud fra en pædagogisk vinkel. Forstander oplyser endvidere, at Gentofte Kommune er i gang med at se på nye fysiske tiltag på området, og der hænger derfor informationssedler om det mulige tiltag rundt omkring på husenes opslagstavler. Ved sidste tilsyn, blev den manglende oprydning i Syrenen bemærket. Syrenen fremstår ved dette tilsyn fuldstændig opryddet, rengjort og tager sig indbydende ud, hvilket også påpeges af den ene pårørende, som deltog i tilsynet. Den ene pårørende påpegede ved dette tilsyn, at vedkommende finder rengøringen i hendes voksne søns hus mangelfuld. Hendes oplevelse er, at tingene ofte kan tage sig lidt nussede ud, ligesom hun har været bekymret for bakterieniveauet i husets kuglebad. Den pårørende nævner, at hun har talt med personalet omkring rengøringen, og hun ved, at de eksempelvis aktuelt arbejder på at finde en løsning ift. kuglerne i kuglebadet, således at disse kan holdes ordentligt rengjorte, og bakterieniveauet minimeres. Begge de pårørende påpeger overfor tilsynet, at de finder de fysiske rammer indenfor i husene noget trange, og ville ønske sig mere plads til deres voksne børn. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er målrettet og velegnet til målgruppen af borgere. Tilsynet bemærker de pårørendes ønske om mere plads. Tilsynet vurderer, at Syrenen ved dette tilsyn fremstår flot opryddet, rengjort og indbydende. 3.3 Pædagogik Pædagogisk referenceramme og metode Blomsterhusenes pædagogiske referenceramme og metodik er neuropædagogik og totalkommunikation. Tilsynet spørger derfor uddybende ind til dette: Når det gælder det neuropædagogiske initiativ, så oplyser ledelsen, at Blomsterhusene nu har i alt har seks fagpersoner der har en neuropædagogisk ef- 6

8 teruddannelse. Disse fagpersoner har dannet en netværksgruppe, hvor de kan drøfte det fælles neuropædagogiske initiativ, give sparring og virke som inspirator for hinanden. Aktuelt er der udvalgt fire beboere, som skal have foretaget en neuropædagogisk screening. Disse screeninger skal være færdige til september Blomsterhusene har desuden oplevet, at beboernes pårørende viser initiativet stor interesse, hvorfor der er planlagt et fælles pårørendemøde i foråret Her vil alle med interesse kunne møde op og blive informeret om neuropædagogik, hvad en neuropædagogisk screening indebærer, og hvilke gode faglige muligheder den giver - alt for at forbedre de pædagogiske tiltag overfor beboerne. Ledelsen fortæller desuden, at ergoterapeuterne har lavet sanseprofiler på mange af beboerne, og at disse sanseprofiler spiller fint sammen med neuropædagogikken. Når det gælder initiativet omkring totalkommunikation, så oplyser ledelsen, at Blomsterhusene har deres fælles kommunikationsgruppe, hvor der sidder to ledelsespersoner og en medarbejder fra hvert hus. Kommunikationsgruppen mødes internt hver ottende uge, og er desuden med i et eksternt netværk, som mødes hvert halve år. Kommunikationsgruppens første initiativ om visuelle pædagogiske handleplaner er nu implementeret i Blomsterhusene. Derfor bruges der nu ressourcer på andre gode tiltag - eksempelvis sangposer, som indeholder sange med tilhørende konkreter, der arbejdes på at få udfærdiget visuelt materiale til at understøtte generelle aktiviteter eller besøg for beboerne ude i den omkringliggende verden (tandlægebesøg osv.) m.m. En medarbejder fra kommunikationsgruppen har kommunikation som sit helt særlige fagområde, hvorfor vedkommende går på skift rundt i de forskellige huse, og vejleder omkring kommunikation til beboerne. En stor positiv ting i den forbindelse er, at tidligere skulle kommunikationsgruppen kontakte medarbejderne i husene, i dag oplever gruppen, at det er dem, der bliver kontaktet. Medarbejdernes oplysninger afspejler ledelsens ord i forhold til neuropædagogik og kommunikation. De fortæller blandt andet om de visuelle handleplaner, Kuno Beller test (anvendes i forbindelse med de kommende neuropædagogiske screeninger) m.m.. Derudover supplerer de med, at ergoterapeuternes sanseprofiler er meget anvendelige i det daglige arbejde, og at de har fokus på beboernes selvhjulpenhed eksempelvis træner de spisning med beboerne, således at de beboere som kan opøve eller bevare den færdighed at føre gaffel eller ske til mund, skal gøre dette. En medarbejder nævner, at vedkommende kan se en udfordring for fremtiden, idet beboerne bliver ældre og ældre. Ligesom der nu er fokus på udvikling og/eller bevaring af færdigheder, kommer der også et tidspunkt, hvor der skal være fokus på afvikling af færdigheder og evner. Tilsynet vurderer, at der er både fin og god overensstemmelse mellem Blomsterhusenes pædagogiske referenceramme og målgruppens behov. Der arbejdes målrettet med kvalitetsudvikling af pædagogik og metode, hvilket tilsynet anerkender Pædagogiske planer Ledelsen fortæller at initiativet omkring de visuelle pædagogiske handleplaner er implementeret. Medarbejderne har arbejdet godt med, at få de pædagogiske planer gjort visu- 7

9 elle og medarbejderne er gennem året blevet opmærksomme på, at de skal få taget en masse fotos, så beboernes forskellige aktiviteter kan fremvises i planen. Medarbejderne oplever desuden, at de visuelle planer har den store gevinst, at mange af beboerne kan tage del i handleplansmøderne nu, idet der nu er et visuelt redskab, hvor de kan forstå konteksten på deres niveau. Blomsterhuset oplever desuden, at sagsbehandlerne rundt i kommunerne er imponeret over de nye visuelle planer, og de får derfor stor ros. Tilsynet får udleveret to pædagogiske planer, hvor tilsynet vurderer, at der er opstillet faglige relevante mål for beboerne. Målene er opstillet meget tydeligt og konkret, så det væsentlige træder tydeligt frem. Ved siden af dette skriftlige arbejde sammensættes planen med en visuel del, der fremvises via store fotos indsat i PP til selve mødet. Adspurgt om Blomsterhuset oplever en sammenhæng mellem 141 planen og deres visuelle pædagogiske plan, lyder svaret, at de kan se en sammenhæng, idet sagsbehandlerne indtager punkter fra den pædagogiske plan i 141 planen. Medarbejderne fortæller, at der er en ens overordet systematik ift. de pædagogiske planer de redegør for forløbet: efter et handleplansmøde, bliver planerne drøftet på husenes interne teammøder og de evalueres igen efter et halvt år. Denne systematik fungerer godt, da den afstedkommer, at personalet husker målene og de oplever desuden et mere helhedsorienteret blik på beboerne i de fælles drøftelser. Medarbejderne fortæller ligeledes, at de ude i husene er opmærksomme på målene i selve hverdagen. Hvert hus har derfor sin egen strategi ift. hvordan man i hverdagen kan huske hver beboers individuelle mål, således at de pædagogiske planer netop bliver et aktivt redskab hverdagen og året rundt. Dette med de forskellige strategrier fører til en drøftelse af, om man også her kunne lave en ens systematik, så alle huse eksempelvis havde beboernes mål hængende i overskrifter enten på kontoret eller inde på beboerens egen bolig. Der er generel enighed om, at dette kunne være en rigtig god ide, idet beboernes mål på denne vis også ville blive tydelige for vikarerne. Det er tilsynets, at der arbejdes systematisk og målrettet med de pædagogiske planer. Tilsynet bemærker det flotte arbejde og den store ros fra sagsbehandlerne. Det er ligeledes tilsynets, at Blomsterhusene kunne udvide deres gode systematik jf. medarbejdernes gode idé om ens struktur i husene i forhold til at synliggøre beboernes mål i hverdagen. Tilsynet bemærker og bifalder derfor idéen. 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Ved rundvisningen rundt i Blomsterhusene, observerer tilsynet, at trods de ens fysiske rammer, så er alle husene indrettet individuelt, således at hvert hus tilbyder en hverdag og mulighed for hverdagsaktiviteter, mod den specifikke målgruppe i lige netop det enkelte hus. I alle huse hænger der aktivitetstavler fremme, hvor beboernes aftaler omkring forskellige aktiviteter er påført. Da tilsynet bliver vist rundt i morgenstunden, møder vi mange beboere, der sammen med personalet er ved enten at spise morgenmad eller netop er blevet færdige, ligesom vi udenfor møder beboere som er på vej mod deres dag- 8

10 tilbud i et strålende humør. Medarbejderne vurderer, at beboerne tilbydes en tryg, god og indholdsrig dag i Blomsterhusene. De beskriver, at de ofte er sammen med beboerne på deres værelser, at de synger sammen, og at fokus generelt er på nærvær med beboerne i nuet. De pårørende, som tilsynet taler med, har blandende holdninger til hverdagen og aktivitetsniveauet. Den ene pårørende er meget tilfreds og finder, at deres voksne søns hverdag er, som den skal være. Den anden pårørende mener, at vedkommendes voksne søn godt kunne have flere aktiviteter i sit botilbud om eftermiddagen, eftersom han allerede er retur fra sit dagtilbud kl. 14. Adspurgt om deres voksne børn trives i tilbuddet, kommer den ene pårørende ind på, at vedkommendes voksne søn både kan være glad, men også trist og ked af det. Hans humør er meget påvirkeligt i forhold til, hvem der er på vagt af personalet. Dette fører til en dialog mellem tilsynet og de pårørende, om det kunne være en ide, at man skabte en kontinuitet omkring en fast møderække, hvis en borger ikke trives. Begge de pårørende mener dette kunne være en god ide, idet aftalte møder ville betyde, at personalet havde afsat tid til mødet og dialogen, fremfor den dialog, man som pårørende har løbende, når man kommer på besøg i huset. Forstanders respons på dette forslag er, at pårørende altid er velkomne til at bede om at få et møde med personalet. Tilsynet vurderer, at beboerne generelt tilbydes en god hverdag med aktiviteter, der er målrettet deres individuelle behov. Tilsynet bemærker, at der kunne være behov for en tydeliggørelse af, at de pårørende altid er velkomne til at bede om at få et møde med personalet, hvis de har behov for dette Medindflydelse og kommunikation I Blomsterhusene afholdes der beboermøde en gang om ugen. Husene arrangerer selv den pædagogiske metode, som de anvender til disse møder. De forskellige huse beretter blandt andet: Orkideen fortæller, at de til beboermøderne har store tegninger, som illustrer de forskellige emner, som skal drøftes til mødet. Når det gælder valg af mad, kan beboerne vælge madretter til weekenden, de overvejer aktuelt om de også skal inddrage valg af madretter til hverdagene. Tulipanen fortæller, at de til beboermøderne blandt andet drøfter madretterne, og at alle madretter vises frem via fotos samt at der vælges demokratisk via kort. Rosen fortæller, at de også drøfter madplanen, de fremviser her tre eller fire billeder af de madvalg, som beboerne kan vælge imellem, alt for at gøre valget overskueligt. Nogle beboere kan verbalt tilkendegive deres valg, medens andre giver et lille klem med deres hånd, når de siger ja kommunikationsformen er tilpasset den enkelte. Lupinen fortæller, at de i deres hus har forsøgt at give beboerne kostvalg til beboermøderne, men det fangede ikke deres interesse, hvorfor de aktuelt ikke drøfter dette mere. Syrenen fortæller, at de gennemgår ugen og bemærker særlige lejligheder, eksempelvis fødselsdage og særlige aktiviteter. Beboerne er her blandt andet glade for at vælge forskellige udeaktiviteter. Et hus fortæller endvidere, at de har madvalgene hængende synligt fremme, og at de har en beboer i deres hus, som tit lige skal forbi den valgte madplan, 9

11 og vedkommende kommenterer altid sit eget valg med en positiv genkendelse. Tilsynet vurderer, at der er relevant fokus på beboernes medindflydelse og selvbestemmelse over eget liv. Dette ses blandt andet ved prioriteringen omkring de ugentlige beboermøder i husene, og at personalet er opmærksomme på at bruge understøttende kommunikationsmidler til disse møder Sprogbrug og omgangsformer Medarbejderne fortæller, at de er meget opmærksomme på at tale ordenligt, og at Blomsterhusenes vikarer også skal tale ordenligt. Oplever medarbejderne at nogen ikke anvender en respektfuldt omgangsform, bliver der hurtigt sagt fra. Blandt det interviewede personale, har den ene en ekstra funktion som TR. Funktionen betyder, at vedkommende kommer rundt i de forskellige hus og oplevelsen er her, at der overalt er god omgangsform og tone. Personalet oplyser tillige, at da beboerne har meget divergerende behov, er det vigtigt, at de som personale tilpasser deres sprogbrug og omgangstone. Eksempelvis er der beboere, som kun skal tiltales med få ord, andre med mange ord og andre igen forstår, og vil gerne have humor inddraget i samtalen. Personalet er derfor hele tiden refleksive overfor deres sprogbrug og omgangsform og vægter en balance mellem at have hjertet med og samtidig håndtere alle situationer, med afsæt i deres professionalisme. Når det gælder beboernes indbyrdes omgangsform, er det personalets oplevelse, at der er gode øjeblikke, hvor de oplever beboerne søger hinanden, men der kan også forekomme stridigheder blandt beboerne. Her håndterer medarbejderne situationerne professionelt ved, at de adskiller beboerne i dagligdagens aktiviteter (når det er muligt) og arbejder med beboernes opmærksom, da beboerne godt kan lære, at de ved en bestemt opførsel kan gøre andre kede af det. De pårørende understøtter medarbejdernes ord, idet de nævner, at de aldrig har oplevet andet end en fin, god og respektfuld omgangsform og sprogbrug. Tilsynet vurderer, at Blomsterhusene har fokus på sprogbrug og omgangsform overfor beboerne. Tilsynet vurderer tillige, at Blomsterhusene forholder sig professionelt og refleksivt i forhold til omgangsformen og sprogbrugen overfor beboerne Sundhed, kost og motion Det gælder generelt for Blomsterhusene, at der er et stort fokus på sund kost i de forskellige huse. Alle husene håndterer dette fokus på hver deres individuelle facon: Orkideen har opsagt deres tidligere cateringsaftale og er aktuelt i gang med at finde en ny cateringsmulighed, hvor der skal indgå mere grønt i kosten. Rosen startede for et par år siden med at lave maden til beboerne selv, ud fra den, at personalet kunne tilbyde en bedre kost. Derudover vægter Rosen også, at beboerne skal med ud at handle (hvis de formår det), og at de skal deltage i madlavningen (hvis de ønsker og formår det) eksempelvis skrælle en gulerod. Slutteligt nævner medarbejderen fra Rosen også den sansemæssige gevinst, idet beboerne kan dufte madlavningen. Lupinen startede for 1½ år siden med at lave maden selv, ud fra de samme argumenter som i Rosen bedre kost, beboerne skal med ud at handle, deltage aktivt i madlavningen og beboerne kan sanse madlavningen i huset. Derudover 10

12 har Lupinen også haft besøg af en diætist og vedkommende har lavet en sund madplan til beboere. Syrenen har fortsat en cateringsaftale i hverdagen, men laver selv maden i weekenden. Medarbejderne i Syrenen har planer om, at de selv vil forestå madlavningen. Syrenens beboere er ligeledes med til at handle det ind, som huset mangler og beboerne deltager generelt i alt, hvad de nu kan. Huset har ligeledes haft besøg af en diætist, så der er rette fokus på den sunde kost. Tulipanen startede med at lave deres egen mad februar Beboerne er med til at lave maden, når de har hjemmedag, idet maden typisk bliver lavet i dagtimerne og så anrettet ved aftenstid. Tilsynet vurderer, at Blomsterhusene generelt har relevant og god opmærksomhed på sund kost. Alle husene er forskellige steder henne i en igangværende proces mod et sundere kostliv. Tilsynet vurderer desuden, at Blomsterhusene er meget opmærksomme på balancen mellem brugerinddragelse, omsorgspligten og Gentofte Kommunes politik omkring sund kost jf. data omkring beboernes aktive valgmuligheder omkring kost (se venligst afsnittet omkring medindflydelse og kommunikation). 3.5 Procedurer og retningslinjer Medicinhåndtering Når det gælder medicinhåndteringen har Blomsterhusene fulgt op på anbefalingen fra sidste tilsyn. Medicinhåndteringen har derfor været drøftet, og der er sendt retningslinjer ud til at alle huse (medarbejdere). Al den medicin som kan dosispakkes, bliver dette. Fremadrettet bliver det sosu-assistenterne, som skal stå for medicinopgaven (dosering og medicinkort), idet de qua deres uddannelse har større fokus og kendskab til medicin. Adspurgt om utilsigtede hændelser, så oplyser medarbejderne, at de bestemt ikke har mange og skulle det ske, så er de alle gode til at få det indberettet. Det er tilsynets, at Blomsterhusene har fulgt godt op på anbefalingen fra det sidste tilsyn i oktober Magtanvendelse og konflikthåndtering Når det gælder magtanvendelser, så får nye medarbejdere i Blomsterhusene tilsendt magtanvendelsesprocedure og de skal underskrive, at de har modtaget denne. Når det gælder refleksionsniveauet ift. magtanvendelsesområdet, så oplyser ledelsen, at det er en fortsat og vedblivende refleksion for Blomsterhusene. Emnet bliver derfor løbende drøftet på Med-møderne og de forskellige teammøder i husene. Medarbejderne har ved teammøderne mulighed for at drøfte relevante problematikker i relation til SEL om magtanvendelse. Blomsterhusene oplyser, at de har haft en magtanvendelsesepisode siden sidste tilsyn og at episoden er indberettet. Når Blomsterhusene ikke har haft flere episoder af denne karakter, så skyldes dette, ifølge dem selv, at de netop arbejder pædagogisk forebyggende, så de minimerer risicis for magtanvendelser overfor beboerne. Tilsynet vurderer, at Blomsterhusene har relevante retningslinjer og god pro- 11

13 cedure på området. Tilsynet vurderer tillige, at Blomsterhusene arbejder forebyggende, idet de løbende reflektere over et så svært område som magtanvendelser i deres praksis Administration af beboermidler Blomsterhusene arbejder fortsat med at finde den korrekte procedure i forhold til administrationen af beboernes midler. Nyeste melding på området er, at det kun er den enkelte borger som må have adgang til eget NEM-id. Dette giver en særlig udfordring overfor den borgergruppe, som er beboere i Blomsterhusene, idet de ikke selv qua deres funktionsniveau kan varetage opgaven. Situationen søges derfor afklaret i samarbejde med Gentofte Kommune. Tilsynet konstaterer, at problematikken omkring beboermidler aktuelt søges afklaret. 3.6 Særlige fokusområder Sammenhæng mellem dagtilbud og botilbud Medarbejderne oplyser, at der er en løbende og tæt dialog mellem beboernes dagtilbud og Blomsterhusene. Alle tilbud skriver i beboernes kontaktbøger, ligesom der oftest er vedlagt fotos. Dagtilbud og døgntilbud informerer hinanden via dette system om relevante aktiviteter og anden info om borgeren. Det sker desuden også, at beboernes kontaktpædagoger fra Blomsterhusene besøger dagtilbuddet. Medarbejderne oplyser tillige, at dagtilbuddene altid deltager i beboernes handleplansmøder, og at dagtilbuddet er med til at udarbejde beboernes sanseprofil, i samarbejde med ergoterapeuterne. er, at der forekommer en relevant løbende og kontinuerlig dialog mellem dagtilbud og døgntilbud, som skaber sammenhæng i beboernes liv. 3.7 Organisatoriske og personalemæssige forhold Overordnede rammer for arbejdet De overordnede rammer udgøres af en drift- og udviklingssamtale med Gentofte Kommune. Derudover henvises der til Gentofte Kommunes kvalitetsstandarder for 108 tilbud og Ydelsesbeskrivelsen for Blomsterhusene. Forstander vurderer, at de overordnede rammer stadig fungerer efter hensigten. Blomsterhusene arbejder stadig med de gamle mål, ud fra en bevidst tankegang, da det tager tid at få tingene ordenligt implementeret. Denne strategi gør nu, at alle medarbejdere i Blomsterhusene arbejder med neuropædagogik og/eller kommunikation. Tilsynet vurderer, at der findes gode og velbeskrevne rammer for arbejdet i Blomsterhusene. Tilsynet har tidligere anbefalet at Tilbudsportalen og hjem- 12

14 mesiden manglede en revidering. Tilsynet er oplyst om at den nye tekst til hjemmesiden er skrevet, men endnu ikke er behandlet og godkendt i bestyrelsen og at teksten på Tilbudsportalen er korrigeret jf. punkt nr. 2.2 i denne rapport Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Forstander oplyser, at der siden sidste tilsyn er sket en ledelsesmæssig rokering for at optimere situationen mest muligt i alle husene. Den ledelsesmæssige lyder også, at situationen aldrig bliver helt optimal, da der er fem huse og kun fire teamledere. Dertil kommer, at husenes geografiske placering også giver en udfordring, idet det ene hus beliggenhed er noget isoleret fra de andre. Denne ledelsesmæssige rokering har ifølge ledelsen skabt lidt røre ude i de enkelte huse. Medarbejderne nævner da også, at det i starten var lidt svært, men i dag er de generelt meget tilfredse med situationen, idet de oplever, at ledelsen har været lydhøre overfor medarbejdernes oplevelse af situationen. De pårørende berører ikke rokeringen, hvilket understøtter, at Blomsterhusene har tacklet situationen professionelt uden, at beboerne eller deres pårørende har været berørt. Det er stadig en ledelsesmæssig strategi, at medarbejderne i de enkelte huse, skal overgå til selvstyrende teams - når de bliver klar til dette. Ledelsen er opmærksom på, at Blomsterhusene ikke er nået dertil, at dette tiltag ville kunne implementeres endnu. Ledelsen har desuden bemærket, at medarbejderne har været involveret i mange gode udviklingstiltag. Det er dog også ledelsens, at Blomsterhusene fortsat skal igangsætte nye gode udviklingstiltag i samarbejde med medarbejderne alt dog i rette tempo jf. tidligere udsagn om, at Blomsterhusene er opmærksomme på, at det tager tid, at få ting implementeret godt. Sygefraværet er forsat generelt faldende i Blomsterhusene. Aktuelt er der dog lige ét hus, hvor der sker en del sygemeldinger, idet de står midt i en personalemæssig svær proces. Siden sidste tilsyn, er der kommet flere nye medarbejdere til. Alle nye medarbejdere følger en fast procedure om, at de skal være føl i tre dage, derudover er der en tjekliste, som skal gennemgås med den nye medarbejder. Tilsynet vurderer, at Blomsterhusenes ledelse tager godt hånd om relevante ledelsesmæssige- og udviklingstiltag til Blomsterhusenes bedste. Tilsynet vurderer, at der er personalemæssig stabilitet og kontinuitet ude i de forskellige huse, og at Blomsterhusene er opmærksomme på, at nye medarbejdere behøver en grundig introduktion til arbejdet qua beboernes komplekse problematikker Internt samarbejde og kommunikation Ledelsen beskriver, at de har et kontinuerligt fokus på det interne samarbejde, hvilket den tidligere beskrevne ledelsesmæssige rokering også understøtter. Opstår der misforståelser eller udfordringer, tages der hurtigt hånd om dette, så situationen kan bliver opklaret og/eller forklaret. Medarbejderne oplyser, at omdrejningspunktet for deres interne samarbejde er deres personalemøder. De har et fælles overordnet årshjul, der advisere om forskellige tiltag eksempelvis supervision fire gange årligt (coach for det ene hus), huskurser m.m.. Derudover har alle huse, deres eget individuelle årshjul. 13

15 De interviewede medarbejdere er alle enige om, at de generelt har et godt fælles internt samarbejde, og at de får de informationer, de bør få. De har dog et ønske om, at teamlederne skal få beskrevet, hvilke forskellige tværgående ledelsesmæssige opgaver de hver især sidder med, så disse funktioner bliver tydeligerer for medarbejderne. Når det gælder hver enkelt hus, fortæller de interviewede følgende: Lupinen vores interne samarbejde er godt. Vi holder vores møder og vi kan gå til hinanden og have faglige dialoger, hvis vi undrer os over noget. Syrenen vi har et ganske fortrinligt samarbejde, vi mødes endda også privat til samvær og hygge. Vi er ikke altid enige om det faglige, men vi har en god tone og der er plads til uenighed. Tulipanen vores interne samarbejde er præget af en god stemning i hverdagen, til vores personalemøder kan der godt være uenighed, men det er en konstruktiv uenighed for såvel personalet som huset generelt. Orkideen vores interne samarbejde fungerer godt og vi afholder vores teammøder som vi skal. Der har aktuelt været personaleudskiftninger, som har præget arbejdsmiljøet, men egen oplevelse er tiltro og optimisme til, at Orkideen går mod en god retning. Helt aktuelt, har vi i denne uge, alle haft en samtale med vores nye teamleder. Rosen vi har et godt internt samarbejde, det har været tydeligt, at den nye personalegruppe har skullet finde hinanden eksempelvis, hvordan taler vi sammen og hvordan taler vi til beboerne. Samarbejdet er præget af en god konstruktiv åbenhed. Tilsynet vurderer, at alle huse enten har et godt eller er på vej til et godt internt samarbejde. Tilsynet bemærker nuancerne i de forskellige huse og anser dette for et gode, da dette vidner om rum og plads til individualitet. Tilsynet anbefaler, at ledelsen synliggør deres tværgående ledelsesfunktioner overfor medarbejderne med henblik på øget gennemsigtighed omkring opgaveløsningen Kompetenceudvikling Forstander og teamledere oplyser, at der er afholdt MUS, LUS og supervision. Et enkelt hus modtager dog aktuelt ikke supervision, men der skulle snart være en aftale om en coach på plads. Supervisionen foregår for medarbejdernes vedkommende fire gange årligt. Siden sidste tilsyn har to af teamlederne også modtaget supervision ift. deres ledelsesfunktion. Forstander og teamledere fortæller endvidere, at de har fået udvidet faggruppen med flere sosu-assistenter, hvilket de er meget glade for, idet denne faggruppe supplerer den pædagogiske faggruppe med en somatisk indsigt. Blomsterhusene oplever netop, at tværfagligheden kommer beboerne til gode. Medarbejderne fortæller, at de i deres MUS samtaler er blevet spurgt om gode idéer og/eller tiltag der kunne løfter niveauet i Blomsterhusene, hvilket de finder positivt. Adspurgt til om medarbejdernes har de kompetencer, som der kræves af dem for at udføre arbejdet i Blomsterhusene lyder svaret: Man kan altid udvikle sig, men vi er gode til at tale om det og vi har kommunikationsteamet, som kan bidrage med en særlig faglighed til beboerne. Medarbejderne supplerer tillige med, at de altid kan søge ekspertise uden for huset, hvis det vurderes nødvendigt. 14

16 Tilsynet vurderer, at der er sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer og målgruppens behov. Tilsynet vurderer, at Blomsterhusene arbejder aktivt med deres kompetenceudvikling jf. initiativerne omkring neuropædagogik og kommunikation. Tilsynet bemærker ledelsens positive udmeldinger ift. den øgede tværfaglighed og bifalder dette, idet den rette form for tværfaglighed giver grobund for et mere kvalificeret tilbud til en borgegruppe, som er kendetegnet ved en vis kompleksitet Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Når det gælder APV, så får to af husene fortaget en APV det ene år og det efterfølgende år får de tre resterende huse foretaget deres APV. Aftalen er indsat i det fælles overordnede årshjul. Medarbejderne inddrager APV en på deres personalemøder, idet den også handler om samarbejde. Når det gælder brandøvelser, så afholder Blomsterhusene disse hvert andet år. Når det gælder evakueringsøvelser, så er dette endnu ikke afholdt, idet Blomsterhusene er bange for at øvelsen kunne virke angstprovokerende på beboerne, og de anser dette for unødvendigt. Tilsynet spørger i den forbindelse medarbejderne om det kunne være en idé med administrative/teoretiske brand og evakueringsøvelser? Spørgsmålet medførte nogle drøftelser, og medarbejderne bliver herefter enige om, at en administrativ brandøvelse vil være en god idé. Adspurgt om medarbejderne oplever nogen form for vold eller trusler, svares der nej. Det kan ske, at de bliver revet eller kradset lidt, hvilket de oftest husker at indberette. Der suppleres hurtigt med, at der blive strammet op på proceduren, og et nyt indberetningsskema vil blive udsendt. I Blomsterhusene har der gennem længere tid været en debat omkring lange weekendvagter, hvilket medarbejderne anser som et personalegode. Denne debat er endnu ikke afsluttet. Tilsynet vurderer, at der er relevant fokus på arbejdsmiljøet. Tilsynet bemærker, at medarbejderne finder det som en god idé, at de udfører en administrativ brandøvelse, hvorfor tilsynet anbefaler dette Eksternt samarbejde Ledelsen oplyser til tilsynet, at de nye regler omkring handlekommunerne kan være svære at håndtere for Blomsterhusene, idet en funktion som ledsagerordningen administreres og tolkes forskelligt i kommunerne. Denne forskelligartede praksis gør, at nogle beboere har ledsageordning andre ikke. Et gode er dog, at alle sagsbehandlerne i de forskellige kommuner er nemme at komme i kontakt med. Samarbejdet med beboernes dagtilbud er tidligere beskrevet i detaljer, her skal kort skrives, at Blomsterhusene vurderer samarbejdet som værende godt og alt fungerer fint. Både ledelse og medarbejdere vurderer, at samarbejdet med de pårørende fungerer godt. Sammen med de pårørende afholder Blomsterhusene en årlig havedag, sam-møder (3 pårørende, 2 medarbejdere og en beboere) i de forskellige huse og endeligt er der bestyrelsen, hvor de pårørende naturligvis er medlemmer. De pårørende, som deltager i dette tilsyn er begge bestyrelsesmedlemmer. De fortæller ift. samarbejdet med Blomsterhusene, at samarbejdet er udmærket, 15

17 men at det kunne være ønskeligt med lidt mere struktur ift. informationerne. Begge pårørende nævner et par uheldige episoder omkring noget misforstået information, eksempelvis omkring ødelagte ting (tøj, egne havemøbler m.m.). Som en sidste ting næver den ene pårørende, at vedkommende gerne vil sende en stor ros og tak til borgmester Hans Toft. Hans Toft kommer hvert år til jul og besøger Blomsterhusene for at ønske beboerne god jul. Den pårørende finder dette meget beundringsværdigt, idet besøget er uden pressedækning og ikke en del af en politisk strategi rosen er hermed sendt videre til Gentofte Kommune. Tilsynet vurderer, at der generelt er et relevant og velfungerende eksternt samarbejde. Tilsynet bemærker, på baggrund af data fra de pårørende, at Blomsterhusene kunne overveje om de kunne strukturere deres informationer til de pårørende på anden vis. 16

18 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Gentofte Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 17

19 4.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere/brugere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 Definition på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor der er forhold enten af positiv eller negativ art, men hvor det alene er vejledende for tilbuddet. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der skal arbejdes videre med et givent punkt, eksempelvis hvis der ikke er udarbejdet politikker eller nødvendige retningslinjer. Påbud Tilsynet giver Gentofte Kommune anbefaling om at give stedet påbud, hvis der er tale om alvorlige forhold eksempelvis i forhold til lovregler, der ikke er tilstrækkelig efte r- levet, eller hvis der ikke er handlet på tidligere anbefalinger, og der ikke er særlige grunde hertil. 18

20 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 19