Fyn og de fynske. Fra hjerneflugt til bosætning. Tilbageflyttere Fraflyttere Bosætningspotentiale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fyn og de fynske. Fra hjerneflugt til bosætning. Tilbageflyttere Fraflyttere Bosætningspotentiale"

Transkript

1 Fra hjerneflugt til bosætning RelationEr Til Fyn og de fynske øer Tilbageflyttere Fraflyttere Bosætningspotentiale Byregion FYN ASSENS, FAABORG-MIDTFYN, KERTEMINDE, LANGELAND, NORDFYNS, NYBORG, ODENSE, SVENDBORG, ÆRØ

2 Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere et solidt grundlag for udviklingsstrategier udarbejder Region Syddanmark en række analyser, der kan tegne et samlet billede af Fyns tilstand. Dermed skabes et faktabaseret grundlag for, at designe og iværksætte nye initiativer, der skaber øget bosætning, investeringer og erhvervsudvikling. Nærværende rapport er udarbejdet som en del af Regional Udviklingsplans initiativ i Byregion Fyn. Målet er at levere en relations- og flytteanalyse af Byregion Fyn, som kan være med til at danne basis for bosætningsstrategier på Fyn og de fynske øer. I rapporten undersøges, om nogen af de mange veluddannede unge fra Fyn, der nu bruger deres kompetencer og bidrager til vækst og udvikling andre steder i landet, ser Fyn som et muligt sted for en fremtidig bopæl. Analyserne er baseret på interviewundersøgelser af personer, som forlod grundskolen på Fyn eller de fynske øer i årene 1993 til 1999, og som siden er fraflyttet Fyn eller vendt tilbage. Dermed undersøger rapporten hvilke forhold der påvirker fraflytternes og tilbageflytternes flyttemønstre. Interviewundersøgelsen og indsamlingen af data er gennemført af Danmark Statistik, mens analysen af de indsamlede data og udarbejdelse af rapporten er udført af Region Syddanmark. Indhold Hovedresultater / side 3 Baggrund / side 4 Metode / side 6 Tilbageflyttere / side 8 Fraflyttere / side 14 Potentielle tilbageflyttere / side 20 Regional Udvikling / Strategi & Analyse Oktober 2014 Foto: Lasse Hyldager Fotografi og Colourbox

3 Relationer til fyn...mit hjem er, hvor mit hjerte er Unge, der forlader Fyn eller de fynske øer, ender med en længere uddannelse end de, der bliver. Mens kun en tredjedel vender tilbage, bosætter totredjedele af fraflytterne sig permanent udenfor Fyn. Publikationen undersøger tilbageflytternes og fraflytternes relation til Fyn år efter grundskolen. Er det muligt at få flere til at vende tilbage? Rigtig mange unge fra de fynske kommuner flytter enten for at få uddannelse i de større byer eller for, efter endt uddannelse, at få job, nye udfordringer og oplevelser. Af den årgang, der forlod grundskolen i , er der kun er kommet én ny tilflytter for hver to fraflyttere på Fyn og de fynske øer (fremover: Fyn). Omend nye tilflyttere er forholdsvis veluddannede, kompenserer de ikke tilstrækkeligt for tabet af fraflyttere. Samlet set betyder det, at selvom de unge fra Fyn bliver mindst ligeså godt uddannede som andre unge, så er det i højere grad uden for Fyn, at uddannelserne bliver brugt. Fastholdelse og tiltrækning af de uddannede er nødvendig for vækst, liv og aktivitet. Hvad er det som tiltrækker tilbageflytterne? Og hvad holder fraflytterne fra at vende tilbage? Nære relationer og jobmuligheder er afgørende Nære relationer er centrale for både tilbageflyttere og fraflyttere. Selvom respondenterne vurderer, at de vil få bedre og billigere boligforhold på Fyn, er det ikke det, der trækker. Derimod er det familie, venner og job - i nævnte rækkefølge. Det er de færreste, der flytter tilbage til Fyn, uden at relationerne til området har været et afgørende element. Fraflyttere, som har afskrevet Fyn som en mulighed, har ofte slået rod i partnerens hjemegn og har fået børn. Det er især forældre med børn i skolealderen, som er mindst indstillede på at flytte tilbage. Muligt at få flere til at flytte tilbage Hver anden fraflytter ser Fyn som en mulighed i fremtiden. Men flere faktorer står i vejen for, at de kan tage springet. Fraflytterne vil ikke forlade deres nuværende job, og deres 62% af tilbageflytterne vendte hjem, primært fordi de skulle flytte sammen med en partner, eller fordi de ville bo tættere på familie og venner. pessimistiske vurdering af jobmulighederne på Fyn, er den største hindring for potentielle tilbageflyttere. Analyserne peger derimod i retning af, at det største potentiale ligger i at tiltrække bestemte grupper af fraflyttere. Særligt de studerende og fraflyttere som bor i kommuner, der ligner fynske kommuner. Studerende udgør en stor ressource i nær fremtid Fraflyttere, som i dag er ressourcestærke studerende, er i overvejende grad åbne for at vende tilbage til Fyn. Det er også den gruppe, som ser mest optimistisk på fremtidige jobmuligheder på Fyn. De kommer typisk med en sundhedsfaglig eller teknisk baggrund i bagagen. Det er derfor afgørende, at nye bosætningsstrategier tager højde for, at jobmarkedet på Fyn i større grad skal kunne rumme højtuddannet arbejdskraft. I samme ombæring bør Fyn synliggøre sig som en innovativ byregion med vækst, dynamik og gode jobmuligheder. Potentielle tilbageflyttere bor i kommuner som ligner fynske kommuner Bosætningsstrategier kan også med fordel sigte efter at tiltrække borgere fra kommuner, som minder om de fynske. Helt op til tre ud af fire fraflyttere som i dag bor i Kolding, Roskilde, Gladsaxe, Sønderborg, Fredericia eller Horsens kommuner, ser Fyn som en mulighed i fremtiden. Derimod er det under halvdelen af dem, som i dag bor i og omkring København eller Aarhus, der er indstillet på at vende hjem i fremtiden.

4 Side 4 BaggRUND & METODE Baggrund Godt uddannet... Opgaven med at få de unge uddannet løses generelt set rigtig godt i de fynske kommuner. Nationalt er målet, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 procent skal gennemføre en videregående uddannelse. 95 procent-målsætningen er de fynske piger tæt på at nå. Samtidig forventes, at pigerne også opnår, og endda overgår, 65 procent-målstæningen, om at tage en videregående uddannelse. Drengene er også på vej, men med et langsommere tempo. 95 procentmålsætningen er inden for rækkevidde, mens kun omkring halvdelen af de fynske drenge forventes at tage en videregående uddannelse....men flyttet Mange af de fynske unge, som tager en videregående uddannelse, flytter til de store uddannelsesbyer i forbindelse med uddannelsen. Eller også finder de drømmejobbet uden for Fyn. De fleste vender ikke tilbage - og det er de bedst uddannede. Over halvdelen af dem har nemlig en mellemlang eller lang videregående uddannelse (hhv. MVU, LVU). Netto kompetencetab Kun hver fjerde af dem, som aldrig er fraflyttet Fyn, har en MVU eller LVU. Samtidig tegner denne gruppe sig for den største andel, på 22 procent, som kun har grundskolen eller ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse - og dermed ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. Tendensen peger tydeligt i retning af, at dem med de længste uddannelser flytter væk - særligt de veluddannede kvinder. Det efterlader et kompetencetab, som ikke bliver tilstrækkeligt kompenseret, Bopæl og uddannelse - 15 år efter grundskolen 24% 37% 55% 49% Mellemlang eller lang videregående uddannelse Erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse Gymnasiel uddannelse 54% 40% 5% 7% 17% 16% 28% 32% 8% 9% 9% 10% Grundskole Figuren viser bopæl og uddannelsesniveau 15 år efter afsluttet grundskole på Fyn eller de fynske øer i 1994, 1995 eller Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Fortsat på Fyn Tilbageflyttere Fraflyttere Tilflyttere

5 Relationer til Fyn og de fynske øer Side 5 Bopæl 15 år efter grundskolen Uddannelsesniveau opdelt på køn Fraflyttere 31% Fraflyttere personer Fraflyttere Fortsat på Fyn 53% Tilbageflyttere 16% Tilflyttere personer Tilflyttere Figuren viser bopæl 15 år efter grundskolen på Fyn eller de fynske øer, for årgangene Figuren viser andel med MVU eller LVU blandt fraflyttere og tilflyttere opdelt på køn. hverken af tilbageflyttere eller nye tilflyttere. Blandt tilbageflytterne er det eksempelvis kun hver tredje der har en MVU eller LVU. Med til det negative regnskab hører også, at hver fjerde tilbageflytter ikke har nogen erhvervskompetencegivende uddannelse. Tilflyttere, som har afsluttet grundskolen uden for Fyn, kompenserer i bedre grad for kompetencetabet. Her er det næsten halvdelen, som har gennemført en MVU eller LVU. fra ander kommuner. Fra udfordring til bosætningspotentiale Udfordringerne er tydelige, men analyserne viser også, at der er potentiale i at tiltrække flere fraflyttere. For at se nærmere på bosætningspotentialet på Fyn, undersøger rapporten tilbageflytternes og fraflytterne nærmere motiver for at vende hjem eller flytte væk. Hvor stærke er deres relationer til Fyn i dag? Og hvordan spiller familieplanlægning og jobmuligheder ind i flytteovervejelserne? På den anden side, er der ikke et tilstrækkeligt stort antal tilflyttere, til at kompensere det store antal fraflyttere personer fra de årgange, der afsluttede grundskolen i årene , er sidenhen fraflyttet Fyn. Kun personer fra samme årgang er sidenhen flyttet til Fyn

6 w Side 6 baggrund & metode Metode Formål Formålet med rapporten er at undersøge tilbageflytningspotentialet på Fyn. Gennem en række analyser, belyses tilbageflytternes og fraflytterne nærmere motiver for at vende hjem eller flytte væk. Det kan give indikationer af, om det er muligt at få flere til at flytte til Fyn, når man ved, hvilke faktorer der tiltrækker tilbageflyttere. I den sammenhæng ser rapporten også på, hvilke faktorer der står i vejen for, at flere vil tage springet og vende hjem. Fremgangsmåde For at komme tættere på tilbageflytternes og fraflytternes flytteovervejelser, er der i undersøgelsen udvalgt personer som: 1) har afsluttet grundskolen på Fyn i perioden , boet mindst 2 år uden for Fyn og er sidenhen flyttet tilbage. De kaldes her for tilbageflyttere. 2) har afsluttet grundskolen på Fyn i samme periode, men bor ikke på Fyn i dag. De kaldes her for fraflyttere. Derudover har det været et krav for begge grupper, at de som minimum har afsluttet en mellemlang videregående uddannelse. Uddannelseskravet skal ses i lyset af, at det er dem med mellemlang eller lang videregående uddannelse der udgør den største gruppe af fraflyttere. Ud af en samlet population på personer, som matcher ovenstående kriterier, er der lavet en stikprøve på personer. Af disse har gennemført interviewet telefonisk eller via internettet. Bopælskommune i 9. klasse Bopælskommune i dag Køn og alder Civilstand Partnerens herkomst Børn (antal, alder, hvor, kontakt) Uddannelse (efter hovedfag) Arbejdsstedskommune Indkomst Boligtype Hvem er spurgt? Andelen af tilbageflyttere og fraflyttere er ligeligt fordelt blandt respondenterne. Helt nøjagtigt var 48,7 procent af repondenterne tilbageflyttere, og 51,3 procent fraflyttere. Kvinder udgjorde 61 procent af de adspurgte. De fleste respondenter i undersøgelsen har boet i Odense, Svendborg, eller Middelfart kommuner, da de gik i 9.klasse. Sammen udgør de halvdelen af respondenterne. Den anden halvdel udgøres nogenlunde ligeligt af respondenter som har boet i en af de andre fynske kommuner. Respondenterne var på interviewtidspunktet mellem 28 og 37 år. Spørgsmålene Tilbageflyttere og fraflyttere er blevet stillet en række ens spørgsmål, men også en række spørgsmål som er målrettet den enkelte gruppe. Dermed kan analysen bedre udskille hvilke særlige flyttemotiver og overvejelser der gør sig gældende for de to grupper. Fakta Bag TALLENE Afsluttet grundskole i og minimum en mellemlang eller lang videregående uddannelse, januar % 18% Hjemvendte 74% fraflyttere - Stikprøve personer svar tilbageflyttere - Stikprøve 989 personer svar Samlet svar Kunne du lide at bo på Fyn eller de fynske øer, da du gik i folkeskole? Andel af gruppen, der svarer 'i høj grad' eller 'i nogen grad' Hvor gik repondenterne i 9. klasse Odense Kommune Svendborg Kommune 49% Middelfart Kommune Andre kommuner fra Fyn og de fynske øer 61% 21% Fraflyttere 39% 6% I høj grad I nogen grad Mænd Kvinder 32% 12% Kønsfordeling blandt respondenterne Interviewene er foretaget i perioden 3. december 2013 til 3. januar 2014, og har givet en svarprocent på 70,7 procent. Danmarks Statistik har foretaget en afgrænsning af populationen og udvælgelse af stikprøven, samt stået for interview og dataindsamlig. I processen er anvendt høje standarder for udvælgelse af en repræsentativ fordeling af baggrundsvariable, herunder: Udover en række spørgsmål til respondenternes baggrund, er alle respondenter spurgt om deres forhold til Fyn og opfattelse af Fyn. Aldersfordeling blandt respondenterne år år år 51% 10% 39%

7 Relationer til Fyn og de fynske øer Side 7 Oplevelsen og opfattelsen af Fyn er i overvejende grad positiv blandt tilbagefyttere såvel som fraflyttere. Tilbageflyttere ser generelt lidt lysere på Fyn, end fraflytterne. Af fælles spørgsmål, er de bl.a. blevet spurgt: Kunne lide at bo på Fyn som barn? I høj grad I nogen grad I mindre grad Hvad er kendetegnende for Fyn? Vækst og dynamik Trygt og godt for børn Kedeligt og langt til alt Det store udsyn Det gode liv Gode jobmuligheder Kan lide at bo her Vil anbefale andre Er blevet et bedre sted at bo Mulighed for at udleve drømmelivet De tilbageflyttede Spørgsmålene til de tilbageflyttede har primært gået på årsagerne til, at de er vendt tilbage til området. Her er en række eksempler på de målrettede spørgsmpål: Hvorfor returneret til Fyn? Uddannelsesstart Nyt job på Fyn Bedre jobmuligheder Flytte sammen med partner Tættere på familie Tættere på venner Gode minder og stærk tilknytning Naturen Omgivelser på landet eller større by Kulturlivet byliv, musik, teater, sport Bedre boligmuligheder Børn opvokse på Fyn Hindringer for flyttebeslutning? Igangværende uddannelse Daværende job Svært at få nyt job på Fyn Skoleskift for børn Børn med forældre i anden landsdel Forlade familie og venner Ingen venner på Fyn De fraflyttede Spørgsmålene til de fraflyttede har primært gået på interessen for at vende tilbage til området, og hvad der ligger til grund for, at de ikke er flyttet tilbage. Relationer til Fyn? Har familie/venner Gode minder og stærk tilknytning Har sommerhus Jævnligt feriemål Overvejet af flytte tilbage? Årsager til ikke at flytte tilbage? Har et godt job Kulturlivet Igangværende uddannelse Transport/tilgængelighed Har ikke kunnet få job på Fyn Partner fra anden landsdel Ønsker afstand Ikke flytte fra familie/venner Ingen venner på Fyn Naturen eller omgivelser Boligmuligheder Nærhed til anden forælder Børn opvokse på Fyn

8 Side 8 tilbageflyttere 71% af tilbageflytterne havde gode minder og en stærk tilknytning til Fyn. For dem var det en medvirkende årsag til at flytte tilbage.

9 regional Udviklingsplan Side 9 tilbageflyttere Gode minder og stærk tilknytning var afgørende Flytter ikke tilbage alene Tilbageflytterne er ikke alene, når de flytter til Fyn. Hele seks ud af ti flyttede med en partner. Oftest med en partner, som selv har boet på Fyn som barn. Der er større sandsynlighed for at flytte tilbage, hvis begge parter har nære relationer til området. Børn fylder også meget hos tilbageflytterne. Mere end hver tredje havde børn, da de flyttede. Blandt par uden børn, havde de fleste alligevel familieplanlægning med i overvejelserne, da de traf beslutningen om at flytte til Fyn. Relationer og gode minder trækker Langt de fleste af de tilbageflyttede beskriver deres nære relationer, som den primære årsag til, at de er flyttet tilbage. Gode minder fra barndommen og ungdommen betyder også meget i den sammenhæng. Odense som centrum for fynske tilbageflyttere En stor del af tilbageflytterne, flytter som regel tilbage til den kommune de kom fra. Det gælder i særlig høj grad for Odense, Nyborg, Middelfart og Svendborg kommuner. De, der ikke flytter tilbage til den kommune de kom fra, flytter hovedsageligt til Odense. Dette gælder særligt for tilbageflyttere, som har haft deres barndom i Kerteminde, Nordfyns, Assens eller Faaborg-Midtfyn kommune. Odenses centrale placering på Fyn, og Odense som centrum for mange af landsdelens private arbejdspladser og offentlige institutioner, er oplagte forklaringer på tendensen. Når tilbageflytterne vælger at bosætte sig i deres gamle lokalområde, er det også vigtigt, at der er et spændende byliv og aktivt foreningsliv i området. Det forklarer til dels, at de fire største kommuner på Fyn tiltrækker hovedparten af tilbageflytterne. Her findes det gode liv for børn og voksne Tilbageflytternes motivation for at rejse hjem afspejles også i deres overvejende positive opfattelse af Fyn. 14% angiver nyt job som den vigtigste årsag til at de flyttede tilbage til Fyn. Mulighed for billigere og bedre bolig Som en tredje vigtig faktor for tilbageflytterne er de kendte omgivelser på Fyn samt muligheden for en bedre bolig vurderet højt. Halvdelen nævner bolig som en medvirkende årsag til at flytte tilbage - f.eks. muligheden for bedre beliggenhed, billigere eller større bolig. Stort set alle mener, at Fyn i høj grad eller i nogen grad er kendetegnet ved at være trygt og godt for børn, og kendetegnet ved det gode liv. Tilbageflytterne trives. Mere end syv ud af ti er glade for at bo på Fyn. De fleste vil også anbefale andre at flytte til Fyn.

10 Side 10 Tilbageflyttere Hvornår og under hvilke omstændigheder flyttede du tilbage til Fyn? 21% 3% 26% 36% 58% havde børn, da de flyttede af dem uden børn havde alligevel børn med i overvejelserne 50% Før Efter % 57% flyttede med en partner har i dag en partner fra Fyn Cirkeldiagrammet viser, i hvilken årrække respondenterne flyttede tilbage til Fyn eller de fynske øer. Blandt fraflyttere som afsluttede grundskolen på Fyn i årene , flyttede syv ud af ti tilbage inden for de seneste otte år. Da du flyttede tilbage til Fyn, var det så en medvirkende årsag, at.. Hvorfor flytte tilbage til Fyn? Andel, der svarer ja til spørgsmålet. Var det en medvirkende årsag, at:...du gerne ville bo tættere på familie og/eller venner? 86%...du havde gode minder eller en stærk tilknytning til området? 71%...det gav andre muligheder for valg af bolig? 53%...du gerne ville bo i bestemte omgivelser på Fyn eller de fynske øer? 42%...du havde fået job på eller i nærheden af Fyn eller de fynske øer? 36%...du skulle flytte sammen med en partner på Fyn eller de fynske øer? 23%...du skulle påbegynde en uddannelse på Fyn eller de fynske øer? 16%...du ville få bedre muligheder for at få et nyt job? 12% Figuren viser et overblik over de hyppigst medvirkende årsager, blandt tilbageflytternes beslutning om at flytte tilbage til Fyn. Respondenterne kan have svaret ja til flere af underspørgsmålene.

11 regional Udviklingsplan Side 11 Kærlighed, familie og venner samt job vigtigst Kærlighed, - i nævnte rækkefølge familie, venner og job Hvad var den vigtigste årsag til, at du flyttede tilbage til Fyn? Hvad var den vigtigste årsag til, at du flyttede tilbage til Fyn? Skulle flytte sammen med en partner, der allerede boede på Fyn Ville gerne bo tættere på familie og/eller venner Havde fået nyt job på eller i nærheden af Fyn 21% 41% 14% Illustrationen viser top-3 over de vigtigste årsager til, at nogle respondenter havde valgt at flytte tilbage til Fyn. Respondenterne svarede ja til én ud af 11 svarmuligheder. Rolige omgivelser og bedre bolig Tilbageflytterne går efter rolige omgivelser og bedre bolig Uddybning af medvirkende årsager. Andel, der svarer, at det var en medvirkende årsag til at flytte til Fyn Uddybning af medvirkende årsager, til at flytte tilbage til Fyn Omgivelser Ville du gerne bo.. Fordeling af svar..i en lille/mindre by?..i en stor/større by?..på landet? 30% 28% 41% Bolig Fik du.. Andel ja-svar..en større bolig?..en billigere bolig?..en villa/et parcelhus/et rækkehus?..en bedre opdelt/indrettet bolig? 86% 74% 66% 55%..en nyere bolig?..en lejlighed?..en landejendom? 20% 15% 29% Respondenter, som har svaret, at omgivelser og/eller boligforhold har været medvirkende årsager til at flytte tilbage, uddyber svarene.

12 Side 12 Byliv og foreningsliv trækkede mest ift. tilbageflytternes kulturpræferencer Tilbageflyttere Andel, der svarer 'ja' til spørgsmålet: Hvilken type kulturliv passede dig? Byliv og foreningsliv trak mest i tilbageflytterne Hvilken type kulturliv passede til dig? Bylivet 76% Foreningslivet 54% Musikarrangementerne 53% Sportsarrangementerne 40% Teaterforestillingerne 30% Figuren viser tilbageflytternes kulturpræferencer. Respondenterne kan have svaret ja til flere af underspørgsmålene. Hvad kendetegner Fyn? I hvilken grad synes du, at følgende kendetegner Fyn? Hvad kendetegner Fyn i dag? 69% 49% 39% 58% 37% 56% 44% 29% 9% 7% 21% 12% I høj grad I nogen grad Tanker om Fyn i dag Vækst og dynamik Trygt og godt for børn Kedeligt og langt til alt Det store udsyn Det gode liv Gode jobmuligheder 73% 65% Ja 48% 45% Nej 26% I høj grad I nogen grad 28% I hvilken grad kan du lide at bo på Fyn? I hvilken grad vil du anbefale andre at flytte til Fyn Er Fyn blevet et bedre sted at bo de seneste 5 år? Figurerne viser tilbageflytternes tanker om Fyn i dag. Respondenterne svarer bl.a. på spørgsmålet: I hvilken grad synes du, at følgende kendetegner Fyn eller de fynske øer?. Svarmulighederne er listet under søjlediagrammerne.

13 regional Udviklingsplan Side 13 Tilbageflyttere med kulturpræferencer vælger oftest Odense eller Svendborg Byliv Odense Kommune Svendborg Kommune Teaterforestillinger Odense Kommune Musikarrangementer Odense Kommune Sportsarrangementer Svendborg Foreningsliv Svendborg Illustrationen viser, hvilke kommuner på Fyn, som tilbageflyttere med bestemte kulturpræferencer - i overvejende grad - flytter til. Odense tiltrækker mange af de fynske tilbageflyttere - men det gør hjemkommunen også Er nu bosat i: Kommune Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Nordfyns Langeland Ærø Middelfart 59% 4% 0% 0% 0% 25% 7% 3% 1% 0% Assens 12% 26% 9% 0% 4% 38% 7% 4% 0% 0% Faaborg-Midtfyn 7% 6% 25% 3% 7% 38% 12% 1% 0% 0% Kommer fra: Kerteminde 0% 0% 0% 21% 12% 67% 0% 0% 0% 0% Nyborg 2% 0% 2% 2% 65% 20% 6% 2% 0% 0% Odense 3% 2% 3% 1% 2% 83% 3% 1% 0% 0% Svendborg 2% 2% 7% 1% 2% 24% 56% 2% 3% 1% Nordfyns 7% 7% 3% 0% 3% 47% 3% 30% 0% 0% Langeland 0% 10% 5% 0% 5% 19% 43% 0% 19% 0% Ærø 0% 13% 0% 0% 0% 13% 38% 0% 0% 38% Er primært flyttet tilbage til hjemkommune Er sekundært flyttet tilbage til hjemkommune Er primært flyttet til Odense Kommune Er sekundært flyttet til Odense Kommune Er primært flyttet til Svendborg Kommune Tabellen viser, hvilke fynske kommuner tilbageflytterne boede i da de forlod grundskolen i årene , og hvilken kommune de er bosat i, efter de er flyttet tilbage til Fyn.

14 Side 14 Fraflyttere 54% af fraflytterne er flyttet sammen med en partner i en anden landsdel.

15 Regional Udviklingsplan Side 15 FRaflyttere Båndet er stadig stærkt, men de vil hellere bo i storbyen Båndet er stadig stærkt, men... Fraflytterne har stadig nære relationer til Fyn. Ni ud af ti angiver, at de har familie, der bor på Fyn, og næsten lige så mange angiver, at de har gode minder fra området. Knap otte ud af ti angiver, at de har venner, der bor i området. Det er klart faktorer, som kunne motivere flere fraflyttere til at vende tilbage til Fyn. Mange fraflyttere har nemlig et ønske om at bo tættere på familie og venner. Syv ud af ti af de adspurgte fraflyttere siger dog, at de slet ikke eller i mindre grad har overvejet at flytte tilbage til Fyn. Kun seks procent har for alvor overvejet at flytte tilbage. Det faktum, at kun hver fjerde ser gode eller rigtige gode jobmuligheder på Fyn, er med til at sætte ovenstående i perspektiv. Derfor er den primære og vigtigste årsag til, at de fraflyttede ikke ser Fyn som en mulighed, at de har et godt job, som de ikke vil forlade. Fraflyttere har slået nye rødder De fraflyttede har opbygget nære relationer i deres nuværende bopælskommune, som de heller ikke vil flytte væk fra. Lidt over halvdelen af dem er eksempelvis flyttet sammen med en partner fra en anden landsdel. venner og forældre, og de er også bevidste om, at de kan få mere bolig for pengene på Fyn. Fraflytternes nye bopæl trækker tilgengæld med arbejde, nye relationer og andre omgivelser. Ulemperne fylder mere Det er ikke kun tilknytningen til nye områder, der afholder fraflytterne fra at vende tilbage. Fraflytterne har stadig en positiv opfattelse af Fyn, men de negative kendetegn er udslagsgivende. Fraflytterne opfatter stadig Fyn som et trygt og godt område for børn og forbinder det til dels med muligheden for at leve det gode liv. Ifølge fraflytterne er Fyn dog også kendetegnet ved et kedeligt kulturliv, og manglen på vækst, dynamik og gode jobmuligheder. Det er de to vigtigste årsager til, at fraflytterne ikke overvejer Fyn som en mulighed i fremtiden. Tiltrukket af storbylivet Fraflytterne er i langt højere grad tiltrukket af tilværelsen i storbyen. De ser eksempelvis bedre mulighed for at leve drømmelivet der. Hele tre ud af fire fraflyttere har netop bosat sig i og omkring København og Aarhus. Langt de fleste af dem kan ikke forestille sig, at flytte tilbage til Fyn i fremtiden. 30% af fraflytterne angiver deres nuværnde job som den vigtigste årsag til, at de ikke vil flytte. Fraflytterne er ikke blinde for de fordele, der er ved at bo på Fyn. De vil gerne bo tættere på

16 Side 16 fraflyttere Hvilke af følgende relationer har du i dag til Fyn? Hvilke relationer har fraflytterne til Fyn? Andel, der svarer ja til spørgsmålet. Har du... Har du....familie, der bor der? 95%..gode minder eller en stærk tilknytning? 88%..venner, der bor der? 77%..området som jævnligt feriemål? 50%..andre relationer? 13%..sommerhus i området? 5% Figuren viser fraflytternes relationer til Fyn i dag. Respondenterne kan have svaret ja til flere af underspørgsmålene. I hvilken grad har de overvejet at flytte tilbage? 6% 38% 22% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 34% Cirkeldiagrammet viser, i hvor høj grad fraflytterne har overvejet at flytte tilbage. For de fleste, er det uden for overvejelserne at flytte tilbage til Fyn.

17 Hvorfor ikke flytte tilbage? Hvorfor ikke flytte tilbage? Andel, der svarer ja til spørgsmålet. Regional Udviklingsplan Side 17 Er det en medvirkende årsag, at: Er det en medvirkende årsag, at....du har et godt job, du ikke vil forlade?..du har familie/venner, du ikke vil flytte væk fra?..du ønsker at blive i nærheden af anden forældre?..du vil hellere bo i bestemte omgivelser (f.eks. i storbyen)?..du er flyttet sammen med en partner i en anden landsdel?..du synes, at kulturlivet er kedeligt?..du har ikke nogle venner på Fyn?..du ikke har kunnet få job på Fyn?..du ønsker ikke, at dine børn skal skifte skole?..det transportmæssigt er svært at komme til og fra Fyn?..du bryder dig ikke om mentaliteten på Fyn?..der er nogen, du ikke vil bo tæt på?..du ønsker ikke, at dine børn skal vokse op på Fyn?..du foretrækker en anden natur end Fyns?..du ikke kan få den type bolig, du ønsker, på Fyn? 35% 26% 19% 17% 15% 7% 6% 4% 3% 62% 61% 57% 54% 46% 80% Figuren giver et overblik over, hvorfor fraflytterne ikke flytter tilbage til Fyn. Respondenterne kan have svaret ja på flere medvirkende årsager. Job, kulturliv og kulturliv og relationer er afgørende for fraflytterne Hvad er den vigtigste årsag til, at du/i ikke er flyttet til Fyn? Hvad er den vigtigste årsag til, at du/i ikke er flyttet til Fyn? Ønsker ikke at forlade et godt job Kedeligt kulturliv Har ikke familie eller venner på Fyn 30% 15% 10% Illustrationen viser top-3 over de vigtiste årsager til, at fraflytterne ikke er flyttet tilbage til Fyn. Respondenterne svarede ja til én ud af 18 svarmuligheder.

18 Side 18 fraflyttere Job og bolig på Fyn Jobmuligheder og boligforhold på Fyn trækker i hver sin retning Muligt at få bedre bolig på Fyn? Muligt at få bedre bolig på Fyn? Vurdering af jobmuligheder for dig på Fyn Vurdering af jobmuligheder for dig på Fyn 19% 12% 7% 16% Rigtig gode 30% Gode Middel 81% Ja Nej 35% Dårlige Rigtig dårlige Cirkeldiagrammerne viser, hvordan fraflytterne ser på deres jobmuligheder og muligheden for at få en bedre bolig på Fyn. Jobmulighederne anses for dårlige, men de fleste ser gode muligheder for at få en bedre bolig på Fyn, for de samme boligudgifter. Trækker Fyn alligevel lidt? Trækker Fyn alligevel lidt? Vil Fyn være en mulighed, hvis du skal flytte i fremtiden? Har du forældre på Fyn, du gerne vil bo tættere på? Har du venner på Fyn, du gerne vil bo tættere på? 15% 47% Ja Nej 53% Ja Nej 35% Ja Nej 65% 85% Cirkeldiagrammerne viser, hvorvidt fraflytterne ser Fyn som en mulighed, hvis de skal flytte i fremtiden. De viser også hvilke faktorer der trækker mest i fraflytterne - nemlig forældre og venner, som bor på Fyn.

19 Regional Udviklingsplan Side 19 Hvad kendetegner Fyn? Hvad kendetegner Fyn? I hvilken grad synes du, at følgende er kendetegn for Fyn? I hvilken grad synes du, at følgende er kendetegn for Fyn? 60% 59% 1% 25% 36% 10% 40% 8% 31% 17% 2% 24% I høj grad I nogen grad Vækst og dynamik Trygt og godt for børn Kedeligt og langt til alt Det store udsyn Det gode liv Gode jobmuligheder Figuren viser fraflytternes tanker om Fyn i dag. Fraflytterne har bosat sig i - og omkring - storbyerne 3% 7% 3% 3% Hovedstadsområdet Sjælland, øvrige 18% 6% 61% Business Region Aarhus Midtjylland, øvrige Trekantområdet Sydøst- og Sydvestjylland Aalborg og Nordjylland Cirkeldiagrammet viser, hvor stor en andel af fraflytterne, der bor i de forskellige dele af landet.

20 Side 20 potentielle tilbageflyttere 53% af de fraflyttere, der ser Fyn som en mulighed, har børn.

21 Regional Udviklingsplan Side 21 På spring Jobmuligheder på Fyn kan få flere til at flytte tilbage Potentielle tilbageflyttere Godt hver anden fraflytter har svaret, at Fyn kunne være en mulighed, hvis de skal flytte i fremtiden. Hvem er de? Hvordan adskiller deres holdninger og forestillinger sig fra dem, der ikke kan forstille sig at flytte tilbage til Fyn? Jobbet er vigtigt En stor del af de potentielle tilbageflyttere siger, at de ikke vil forlade deres nuværende job. Det skal bl.a. ses i lyset af, at de ikke ser relevante jobmuligheder på Fyn. Derfor er det afgørende, at der er udsigt til gode jobmuligheder, hvis de skal overveje at flytte tilbage. Det er særligt personer med en sundhedsfaglig-, teknisk-, eller pædagogisk baggrund, som ser positivt på Fyn som en mulighed. For dem, der ikke ikke ser Fyn som en mulighed, er jobbet også vigtigt. Desuden spiller omgivelserne en betydelig rolle - f.eks. vil de hellere bo i en storby. Denne type fraflyttere har også etableret stærkere relationer i deres nye bopælskommune. Hver tiende bor eksempelvis i partnerens hjemegn. Studerende vil gerne gøre karriere på Fyn De fraflyttede studerende ser i overvejende grad Fyn som en mulighed. De er også optimistiske mht. jobmulighederne på Fyn. Med de rette incitamenter og relevante jobmuligheder, udgør de et interessant potentiale som tilbageflyttere. ikke er fra Fyn ser i mindre grad Fyn som en mulighed. Det fremstår tydeligt, at dem der har stærke nære relationer til Fyn, også i højere grad ser Fyn som en mulighed. Gode minder og relationer tæller Hvor meget man kunne lide at bo på Fyn som barn, betyder også meget ift. holdningen til Fyn i dag. Af dem som ser Fyn som en mulighed, er det otte ud af ti som kunne lide at bo på Fyn, da de gik i folkeskole. Af dem som ikke ser Fyn som en mulighed, kunne knap syv ud af ti lide at bo på Fyn. Det er også af betydning, hvor tilfreds man er med livet, der hvor man bor nu. Jo større muligheder man har for at leve det liv man gerne vil, desto mindre åben er man over for Fyn. Potentiale i at tiltrække fraflyttere fra kommuner, som minder om de fynske Analysen fra forrige kapitel viste, at tre ud af fire fraflyttere bor i og omkring København og Aarhus. Når man ser nærmere på dem der ser Fyn som en mulighed, er det særligt dem som bor uden for København og Aarhus, som ser Fyn som en mulighed. Det største potentiale ligger derfor i, at tiltrække fraflyttere fra kommuner som minder om de fynske. 53% af fraflytterne ser Fyn som en mulighed. Par, hvor begge er fra Fyn, er mere åbne Enlige og par, hvor begge er fra Fyn, ser i højere grad Fyn som en mulighed. Par, hvor den ene

22 Side 22 potentielle tilbageflyttere Jobbet og omgivelserne gør, at man ikke er flyttet til Fyn Vil Fyn eller de fynske øer være en mulighed, hvis du/i skal flytte i fremtiden? Ja, Fyn er en mulighed vigtigste årsager til at man ikke er flyttet: Ja, Fyn er en mulighed - vigtigste årsager til at man ikke er flyttet? Vil ikke forlade jobbet Vil ikke flytte væk fra familie/venner Vil hellere bo i andre omgivelser, fx en storby Kan ikke finde job på Fyn Bor i partners hjemegn I gang med en uddannelse Ønsker ikke, at barn/ børn skal skifte skole Ønsker at blive i nærheden af en anden forælder Bryder sig ikke om mentaliteten på Fyn Kulturlivet er kedeligt Svært at komme til og fra Fyn Har ingen venner på Fyn Kunne ikke lide at bo på Fyn, som barn/ung 3% 2% 2% 1% 1% 1% 1% 1% 17% 13% 10% 8% 34% Vil Fyn være en mulighed, hvis du/i skal flytte i fremtiden? Nej, Fyn er ikke en mulighed vigtigste årsager til hvorfor ikke: Nej, Fyn er ikke en mulighed - vigtigste årsager til hvorfor ikke... Vil hellere bo i andre omgivelser, fx en storby Vil ikke forlade jobbet Vil ikke flytte væk fra familie/venner Bor i partners hjemegn Kan ikke finde job på Fyn Bryder sig ikke om mentaliteten på Fyn Kulturlivet er kedeligt Kunne ikke lide at bo på Fyn, som barn/ung Har ingen venner på Fyn Vil ikke bo tæt på gamle bekendte/familie I gang med en uddannelse Ønsker ikke, at barn/ børn skal skifte skole 6% 4% 2% 2% 1% 1% 1% 1% 11% 13% 23% 31% Figurerne viser de vigtigste årsager til, hvorfor man ikke er flyttet tilbage til Fyn. Procenttallene viser hvor mange, der har angivet den pågældene årsag, som den vigtigste grund til, at de ikke er flyttet tilbage til Fyn.

23 Regional Udviklingsplan Side 23 Hvor meget man kunne lide at bo på Fyn som barn betyder meget I hvilken grad kunne du lide at bo på Fyn, da du gik i folkeskole? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Fyn er en mulighed Fyn er ikke en mulighed 16% 2% 5% 3% 24% 82% 68% Cirkeldiagrammerne viser, at fraflyttere, der kunne lide at bo på Fyn som barn, i højere grad ser Fyn som en mulighed, hvis de skal flytte i fremtiden. Mulighederne for at leve drømmelivet, der hvor man bor nu, har betydning for holdningen til Fyn Nuværende muligheder for at leve det liv man vil, der hvor man bor: Store Mellem Små Fyn er en mulighed 3% Fyn er ikke en mulighed 15% 1% 30% 67% 84% Cirkeldiagrammerne viser hvordan ens livssituation vurderes af dem, der ser Fyn som en mulighed, hhv. dem der ikke ser Fyn som en mulighed.

24 Side 24 potentielle tilbageflyttere Par, hvor begge er fra Fyn, ser mest positivt på Fyn som en mulighed ifm. fremtidige flytteplaner Enlige og par, hvor begge er fra Fyn, ser i højere grad Fyn som en mulighed Andel der svarer: Ja, Fyn ville være en mulighed hvis jeg/vi skal flytte i fremtiden Andel, der svarer ja til spørgsmålet Fyn ville være en mulighed, hvis jeg/vi skal flytte i fremtiden Partner fra Fyn 59% Enlig 54% Partner ikke fra Fyn 51% Procenttallene viser, hvor stor en andel af gruppen, der ser Fyn som en mulighed i fremtiden. Blandt dem, der har børn, er børnenes alder relativt uvigtig for, hvorvidt Fyn er en mulighed Andel, der svarer ja til spørgsmålet Fyn ville være en mulighed, hvis jeg/vi skal flytte i fremtiden 54% 51% Børn 0-4 år Børn 5 år eller over Procenttallene viser, hvor stor en andel af forældrene med børn i de to aldersgrupper, der ser Fyn som en mulighed. Delebørn er inkluderet.

25 Regional Udviklingsplan Side 25 Flest fraflyttede studerende og arbejdsløse ser Fyn som en mulighed Andel, der svarer ja til spørgsmålet Fyn ville være en mulighed, hvis jeg/vi skal flytte i fremtiden 67% 56% 52% Under uddannelse I arbejde Arbejdsløs Procenttallene viser, hvor stor en andel af gruppen, der ser Fyn som en mulighed i fremtiden. i gruppen med sundhedsfaglig-, teknisk-, eller pædagogisk uddannelsesbaggrund, ser Flest i gruppen med en sundhedsfaglig eller teknisk Fyn som en mulighed baggrund, ser Fyn som en mulighed Andel, der svarer ja til spørgsmålet Fyn ville være en mulighed, hvis jeg/vi skal flytte i fremtiden Ja, Fyn ville være en mulighed, hvis jeg/vi skal flytte i fremtiden Sundhedsfaglig Teknisk 64% 66% Pædagogisk 59% Samfundsfaglig 50% Humanistisk Naturvidenskabelig 46% 45% Procenttallet viser, hvor stor en andel af gruppen svarer "ja" på spørgsmålet: "Vil Fyn være en mulighed, hvis du/i skal flytte i fremtiden?" Procenttallene viser, hvor stor en andel af de forskellige faggrupper, der ser Fyn som en mulighed i fremtiden.

26 Side 26 potentielle tilbageflyttere Dårlige jobmuligheder afskrækker potentielle tilbageflyttere Vurdering af egne jobmuligheder: Gode Middel Dårlige 20% 32% 48% Vurdering af partners jobmuligheder: Gode Middel Dårlige 27% 32% 40% Figurerne viser, hvordan jobmulighederne på Fyn bliver vurderet af dem, der ser Fyn som en mulighed. Studerende og beskæftigede er mest optimistiske omkring jobmulighederne på Fyn Vurdering af jobmuligheder på Fyn, efter socialøkonomisk status Gode Middel Dårlige Under uddannelse 31% 49% 20% I arbejde 26% 38% 36% Arbejdsløs 25% 30% 45% Gode Middel Dårlige Figuren viser, hvordan jobmulighederne på Fyn bliver vurderet af forskellige socialøkonomiske grupper, der ser Fyn som en mulighed.

27 Regional Udviklingsplan Side 27 Dem, der ser Fyn som en mulighed, har stærkere relationer til området. Bedre boligforhold trækker ikke på de fraflyttede Fordelene ved Fyn Fyn er en mulighed, hvis jeg/vi skal flytte Fyn er ikke en mulighed, hvis jeg/vi skal flytte Jeg/vi har venner, som vi gerne vil bo tættere på 58% 40% Jeg/vi har familie, som vi gerne vil bo tættere på 89% 75% Jeg/vi har mulighed for at få en bedre bolig, for de samme boligudgifter 77% 84% Procenttallene viser bl.a., hvor stor en andel af de potentielle tilbageflyttere og øvrige fraflyttere, der gerne vil bo tættere på familie og venner på Fyn.

28 Viden til vækst og til handling Fyn og øerne er et velafgrænset område. Det giver de ti kommuner en stærk identitet som værende fynske kommuner. Ikke desto mindre, spænder kommunerne over meget forskellige kendetegn, fra storbyen Odense til de naturskønne omgivende kommuner langs Fyns kyst og til øerne i syd. Fyns placering midt i Danmark kan være grobund for vækst og udvikling. Men stigende krav til bosætning, herunder flere og mere varierende muligheder for kultur- og fritidsoplevelser, såvel som unikke bymiljøer, giver en udfordring til byregionens attraktivitet. Rapporten er udarbejdet, som en del af Regional Udviklingsplans initiativ i Byregion Fyn. Målet med initiativet er at levere analyser, der kan tegne et samlet billede af Fyns tilstand, for derpå at designe og iværksætte nye initiativer, der skaber øget bosætning, investeringer og erhvervsudvikling. Rapporten belyser bosætningsforhold og flyttemønstre på Fyn og de fynske øer, med fokus på fraflytternes og tilbageflytternes motiver for at flytte. Analyserne i rapporten er baseret på interviewundersøgelser af fraflyttere og tilbageflyttere, som afsluttede grundskolen på Fyn eller de fynske øer i årene 1993 til og med Interviewundersøgelsen og indsamlingen af data er gennemført af Danmark Statistik, mens analysen af de indsamlede data og udarbejdelse af rapporten er udført af Region Syddanmark. Se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk Regional Udvikling / Strategi & Analyse Damhaven Vejle

Byregion Sydvestjylland Esbjerg, Fanø, Tønder & varde. Fra hjerneflugt til bosætning Relationer til sydvestjylland

Byregion Sydvestjylland Esbjerg, Fanø, Tønder & varde. Fra hjerneflugt til bosætning Relationer til sydvestjylland Fra hjerneflugt til bosætning Relationer til sydvestjylland Tilbageflyttere Fraflyttede Bosætningspotentiale Byregion Sydvestjylland Esbjerg, Fanø, Tønder & varde Viden til vækst og til handling Med fokus

Læs mere

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.07 baggrund og analyse Hjerner tur/retur I Syddanmark ser det ikke for godt ud med at lokke folk hjem igen.

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 7: Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger være opnået i kommunerne og regionen i 2015/2020?

Læs mere

Flytninger i barndommen

Flytninger i barndommen Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på

Læs mere

Unges flyttemønstre. Hovedkonklusioner:

Unges flyttemønstre. Hovedkonklusioner: U n g es f l y t temønstre Unges flyttemønstre Rettelse: I den første udgave af analysen og i Momentum-artiklen var angivet, at andelen af unge, som flytter tilbage til oprindelseskommunen er 14,1 pct.

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Stigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer

Stigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer A N A L Y S E Stigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer Danske Regioners nye analyse viser, at de beskæftigede danskere i stigende grad er villige

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden

Læs mere

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

Jobmobilitet Lederne Maj 2015

Jobmobilitet Lederne Maj 2015 Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 5 Indhold Udarbejdelse af materialet Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Her bor borgerpanelet Borgerpanelet er jævnt fordelt i regionens kommuner med et stort antal i større kommuner som Odense,

Læs mere

Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere

Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere 11. november 2015 Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere De fleste danskere, der har været på boligjagt kender formentlig fornemmelsen af, at det til tider kan være svært at få alle boligønskerne

Læs mere

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte 1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Analysenotat: Dimittendernes regionale mobilitet

Analysenotat: Dimittendernes regionale mobilitet Analysenotat: Dimittendernes regionale mobilitet Baggrund Professionshøjskolerne uddanner 4 ud af 10 dimittender på de videregående uddannelser og er karakteriseret ved at udbyde uddannelser i hele landet

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

KNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED. 15. januar 2015

KNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED. 15. januar 2015 KNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED 15. januar 2015 1 2 Om undersøgelsen Formål: Formålet med kampagnen er at øge sandsynligheden for, at flere kvinder over 50 år og

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015 Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 15 Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser: hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet

Læs mere

ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?

ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? København, januar 1012 FSR survey januar 2012 ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND

ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND 1. april 2008 Af Jonas Schytz Juul: tlf: 3355 7722 Jakob Mølgaard tlf.: 3355 7729 Resumé: ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND Eliten er i høj grad koncentreret nord for København. Specielt Rudersdal,

Læs mere

Lederjobbet Lederne April 2016

Lederjobbet Lederne April 2016 Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2007

Medlemsundersøgelse 2007 Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5

Læs mere

Notat: Forlist, men ikke fortabt

Notat: Forlist, men ikke fortabt 1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller

Læs mere

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.

Læs mere

Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Foreløbig rapport. Juni 2014

Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Foreløbig rapport. Juni 2014 Bosætningsanalyse Esbjerg Kommune Foreløbig rapport Juni 2014 Opsummering af hovedresultater 1. Hvordan opfattes Esbjerg Kommune? 2. Tiltrækning af potentielle tilflyttere 3. Tilflytternes vurdering Både

Læs mere

Sådan går det i. odense. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. odense. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i odense Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Odense Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Odense Kommune. Den handler

Læs mere

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større

Læs mere

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Folkeskolelever fra Frederiksberg Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i

Læs mere

Sådan går det i. langeland. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. langeland. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i langeland Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Langeland Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Langeland Kommune.

Læs mere

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

FLYTNINGER PÅ TVÆRS AF ØRESUND JUNI 2 0 0 5

FLYTNINGER PÅ TVÆRS AF ØRESUND JUNI 2 0 0 5 R A P P O R T FLYTNINGER PÅ TVÆRS AF ØRESUND Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Indledning 2 Danskere den største gruppe tilflyttere til Sverige 3 En stigende strøm af tilbagevendende

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

VÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI

VÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI VÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI 95%-MÅLSÆTNINGEN & NEET-GRUPPEN Danmark skal rustes til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor skal 95 procent af en ungdomsårgang gennemføre

Læs mere

Penge- og pensionspanelet. Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008

Penge- og pensionspanelet. Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008 Penge- og pensionspanelet Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008 Resultaterne og spørgsmålene i Barometer-undersøgelsen, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet.

Læs mere

Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse

Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse N O T A T Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse 16. januar 2008 I forbindelse med julen 2007 blev der af Finansrådet udarbejdet en analyse af lån til forbrug. Analysen indeholdt blandt andet en forbrugerundersøgelse

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen

Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen Notat Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen Borgerpanelet. 95 procent af respondenterne i Region Syddanmarks Borgerpanel erklærer sig tilfredse med deres tilværelse.

Læs mere

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden

Læs mere

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN

Læs mere

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden

Læs mere

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Denne undersøgelse omhandler danskernes oplevelse af sikkerhed i jobbet, og hvilke konsekvenser deres følelse

Læs mere

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Attraktive arbejdspladser er vejen frem Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord

Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007 Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2007 December 2007 Indhold med undersøgelsen og anbefalinger Tilfredshed med Borgerservice Henvendelse i Borgerservice Færdigbehandling og Godt ved besøget og gode

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

Trivselsmåling på EUD, 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 214 Maj 214 Svarprocent: 71% (1 besvarelser ud af 14 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Kort om undersøgelsen Metode Dataindsamlings metode Borgerpanelet Periode November 2009 Stikprøve 1.043 Svarprocent 77 % Antal svar 805 Vægtning

Læs mere

Arbejdstempo og stress

Arbejdstempo og stress 14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt

Læs mere

Analysesektionen 18. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om vikarer, frokostpauser, uddannelse og seniorstillinger

Analysesektionen 18. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om vikarer, frokostpauser, uddannelse og seniorstillinger Analysesektionen 18. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om vikarer, frokostpauser, uddannelse og seniorstillinger FOAs medlemmer i Medlemspulsen er blevet stillet en række spørgsmål om vikarer og om

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Forældrehed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Succesmål... 4 Pædagogisk indsats... 5 Samarbejdet med personalet...

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I SFO/FRITIDSHJEM

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I SFO/FRITIDSHJEM Dec. 2011 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I SFO/FRITIDSHJEM Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen. Dvs. følgende spørgsmål er valgfrie: nr.

Læs mere

Borgerpanelet i Region Syddanmark

Borgerpanelet i Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Baggrund Borgerpanelet i Region Syddanmark Tabel 1 Deltagernes køn, alder, uddannelse og indkomst Køn Alder Mand 49% Kvinde

Læs mere

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten

Læs mere

Syddanmarks unge. Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde. på kanten af fremtiden. NO.05 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde. på kanten af fremtiden. NO.05 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.05 baggrund og analyse Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde De ige piger forventer næsten alle

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Okt. 2011 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen. Dvs. følgende spørgsmål er

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse for unge

Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge 2014 Ved udgangen af 2014 var 5.795 eller 65 pct. af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år tilknyttet uddannelsessystemet eller

Læs mere

PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER

PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER BAGGRUND PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER Data er indsamlet i november 2014 via et online spørgeskema,

Læs mere

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,

Læs mere

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Oplæg om ensomhed blandt ældre Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5

Læs mere

Survey om ledelseskvalitet

Survey om ledelseskvalitet Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

De fynske byråd ligger lavt placeret når det drejer sig om at lytte til erhvervslivet og at skabe mere privat beskæftigelse

De fynske byråd ligger lavt placeret når det drejer sig om at lytte til erhvervslivet og at skabe mere privat beskæftigelse September 2013 De fynske byråd ligger lavt placeret når det drejer sig om at lytte til erhvervslivet og at skabe mere privat beskæftigelse Hver tredje virksomhed på Fyn mener, at byrådet har været gode

Læs mere

FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret

FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret Regeringen lancerede det nationale integrationsbarometer i november 2012 med det formål at synliggøre regeringens mål for integrationsindsatsen

Læs mere

Efterskolen og kommunerne

Efterskolen og kommunerne Efterskolen og kommunerne Dato 15. januar 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Boliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel. Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef

Boliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel. Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef Boliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef hta@sbi.aau.dk oversigt Introduktion Boligmarkedet i Danmark efterspørgslen Segregation Hvor bor de unge?

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: 4 2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: Den samlede stemmeprocent ved kommunalvalget den 20. november 2001 blev i Århus Kommune 85,2 mod 70,7 ved kommunalvalget den 18. november

Læs mere