Beretning kreds 1, året marts 2009 til marts Kære kreds 1 tere

Transkript

1 Beretning kreds 1, året marts 2009 til marts 2010 Kære kreds 1 tere Sidste år på generalforsamlingen fik bestyrelsen opbakning til at lægge kursen efter den arbejdsplan, I kan se rundt om på bordene. Folderen giver et indtryk af, hvilke områder vi særligt ville satse på de næste to år for at gøre kredsen mere synlig. Og vi kan konstatere, at vi har nået en rigtig pæn del af de mål, vi satte os. Vi har holdt nogle korte kursusarrangementer, der havde så stor tiltrækningskraft, at de måtte gentages, vi har med vores sundhedsinitiativer ramt et felt, der for alvor vedrører folks hverdag og har givet masser af reaktioner, og vi har ikke mindst opfyldt målsætningen om at få udbredt mentorordningen til hele DJ, så alle medlemmer kan få glæde af den. Samme spørgsmål om målsætninger og visioner banker nu på hos DJ på Gl. Strand. Hovedbestyrelsen har besluttet, at det kommende Fagligt Forum blandt andet skal bruges til at skyde debatten om DJ s visioner for årene i gang, så man kan vedtage et nyt handlingsprogram på delegeretmødet i Faktisk fik vi for en måneds tid siden en opfordring til, at vi i kredsene skulle begynde diskussionen allerede her på årets generalforsamling, så medlemmerne kunne være klædt på og inspireret til at blande sig i debatten om DJ s fremtid på Fagligt Forum. Det har vi i kredsbestyrelsen dog fundet noget hopsa-agtigt. Vi brugte selv mange måneder, da vi skulle formulere vores målsætninger for kredsen op til generalforsamlingen sidste år, og vi har ikke på så kort tid fundet lejlighed til at holde en temadebat, der kunne give forsamlingen her et kvalificeret oplæg til en sådan temadebat. Men da både forbundets formand og (vistnok) flere hovedbestyrelsesmedlemmer er til stede her i forsamlingen i dag, vil jeg da opfordre dem til at tage hul på visionsdebatten selv. Og der sidder sikkert også mange medlemmer blandt jer, der har forskellige ønsker til, hvad man kunne ønske sig fra sit forbunds side. På samme vis er der sikkert både her i skaren og blandt de mere end medlemmer i kredsen det svarer til over halvdelen af alle forbundets medlemmer flere bud på, hvordan DJ skulle agere og svare i høringsrunden om den kommende reviderede offentlighedslov. Kommissionsarbejdet, hvor DJ har været repræsenteret ved tidligere HB-medlem og kreds 1-medlem Kate Bluhme, har varet i årevis, og betænkningen, der kom i november blev mildest talt ikke modtaget med udelt begejstring. Især har spørgsmålet om de paragraffer, der vedrører grænserne for den såkaldte ministerbetjening

2 altså hvilke akter der kan kategoriseres som så interne, at de kan friholdes for aktindsigt givet anledning til debat, blandt andet foranlediget af Cavlingsprismodtager Jesper Tynells konstatering af, at han ikke ville have kunnet gøre det stykke journalistiske arbejde, han fik prisen for, hvis de regler, der lægges op til i betænkningen, allerede havde været gældende. Til lykke med den flotte pris i øvrigt! Flere kredse har inden for den seneste måned vedtaget udtalelser, der går imod flertallets holdning i DJ og i sidste ende det høringssvar, som DJ har afgivet til Christiansborg. For dem er det vigtigt at markere det, som et mindretal i hovedbestyrelsen står for, nemlig at DJ skulle være langt skarpere i spørgsmålet om aktindsigt, og de satser på, at der også vil blive lyttet til dem i den offentlige debat og på Christiansborg, når det endelige lovudkast skal formuleres. I kredsbestyrelsen har vi ikke lagt op til en udtalelse. Sagen er stor og kompleks, og spørgsmålet er, om den trods alt lille flok her er repræsentativ for de mange tusinde medlemmer i kredsen. Jeg sætter dog min lid til, at forbundsledelsen og vores politisk valgte folk i hovedbestyrelsen har hørt budskabet i protesterne og tager debatten og bekymringen fra medlemmerne ude i kredsene alvorligt og ikke har tænkt sig at sidde den fuldkommen overhørig. I hvert fald er diskussionen ikke slut, for netop Offentlighedsloven og, hvordan DJ kommer til at præge den videre debat, bliver også et af temaerne på det kommende Fagligt Forum i april. Et andet tema på Fagligt Forum bliver beskæftigelsen eller manglen på samme for stadig flere medlemmer, især de nyuddannede. For denne gruppe viser tallene, at mere end hver tredje af dem, der blev uddannet i 2009, stod uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet, da året sluttede. For forbundet generelt i december 2009 lå ledighedsprocenten på 5,0 procent mod 3,1 procent året før, og i vores kreds lå procenten for fuldtidsledige på 5,2 i december, mod 3,3 i december Kun kreds 4 har en ledighedsprocent, der er højere end vores. Hvordan vi sikrer beskæftigelsen i faget er et centralt emne for en fagforening, og også i kredsen kan der være relevans i for eksempel at overveje, hvilke former for netværk der kunne styrke både de nyuddannede og andre ledige i kredsen. Også Aller-sagen eller mere præcist freelancerne, der jo var en temmelig central størrelse i sagen mod Aller kommer til at fylde på Fagligt Forum,

3 hvor et fjerde tema bliver aftaler for faste og frie med debatoplæg om balancen mellem overenskomster og de aftaler, som vores freelancekolleger kan få i hus. Den debat vil uden tvivl komme til at stå i skyggen af den kendelse, der faldt for små 14 dage siden i Aller-sagen sagen, hvor DJ havde varslet en blokade mod Aller, fordi virksomheden begyndte at sende deres freelancere leveringsaftaler, der lå under det niveau, som var aftalt i den freelanceoverenskomst, der blev indgået for to år siden. Det førte til nogle meget vanskelige forhandlinger om fortolkningen af den indgåede freelanceoverenskomst, som landede i en faglig voldgift, og for at understrege alvoren i sagen varslede DJ blokade mod Aller for stof leveret i freelance. Vi hørte om, hvordan andre forbundsmedlemmer, især freelancere, men også mange andre gav udtryk for støtte, og særligt de fastansatte blev der holdt kontakt med, blandt andet fordi også de står foran en ny overenskomst her per 1. marts. Men så faldt afgørelsen fra opmanden, og den gik mildest talt DJ midt imod. Han kunne slet ikke se, at DJ kunne tegne overenskomst for de freelancere, som han kalder selvstændige erhvervsdrivende, og henviste blandt andet til tidligere afgørelse i Konkurrencenævnet, der skal hindre karteldannelser. Det har sat DJ i noget af en knibe, når det gælder spørgsmålet om at sikre freelancerne bedre vilkår - i en tid, hvor det ikke er blevet nemmere at komme til jobbene. Vi kan kun bakke op om, at DJ hurtigst muligt får slikket sårene og får videreudviklet sin freelancestrategi, for ordentlige forhold for freelancere er samtidig med til at sikre forholdene for de af os, der er fastansatte. Afgørelsen må også siges at have smittet af i overenskomstforhandlingerne på det store dagbladsområde, hvor ordet freelanceaftale nok mest må beskrives som landet i afdelingen for sager, vi IKKE taler om. Det har været usædvanlige forhandlinger i denne omgang, da arbejdsgiverne ikke har været indstillet på at handle i sædvanlig forståelse af bytteforholdet i overenskomstforhandlinger, men har givet klart udtryk for, at meningen denne gang er at forringe overenskomsterne. Forhandlingerne har fyldt en del i kredsbestyrelsen, da tre af bestyrelsens medlemmer sidder med i det store forhandlingsudvalg to som repræsentanter for to af overenskomsterne, og en som repræsentant for de af kredsens medlemmer, der arbejder på Fællesoverenskomsten. I morgen tager vi en runde mere, når vi mødes til nye forhandlinger hos forligsmanden på Sankt Annæ Plads.

4 Det virker, som om den megen snak om finanskrisen har gjort udgiverne ekstraordinært sultne på at komme af med flest mulige af de goder, vi gennem årene har kæmpet ind i overenskomsterne, og de bruger naturligvis dagbladenes kritiske situation som argument. Den situation forstår vi godt, vi tror bare ikke på, at dårligere forhold for vores medlemmer rundt om på aviserne vil redde dem ud af oplagskrise og indtjeningsvanskeligheder. Der skal ske nogle strukturelle ændringer i branchen, så den tilpasser sig og bliver i stand til at manøvrere i et mediebillede, der konstant udvikler sig. Det vil vi sådan set gerne være med til og hjælpe dem med at finde ud af det er jo i vores egen interesse men løsningen hedder ikke bare længere arbejdstid, udlejning af medarbejdere til fremmede arbejdsgivere og lavere løn. Slet ikke, når man ser på, hvor mange af vores medlemmer der går ned med stress, fordi tempoet og ikke mindst kravene stiger, samtidig med at mange oplever, at de ikke kan nå at levere den tilfredsstillende kvalitet på den kortere tid, de har, når de skal løse flere opgaver på en gan. Netop stress og spørgsmålet om faglig og fysisk trivsel leder mig hen til noget af det konkrete arbejde, bestyrelsen har brugt krudtet på det seneste år, nemlig indsatsen via K1 Sundhed. Vi definerede sidste år fire hovedområder for kredsarbejdet, der skulle være med til at fokusere kredsens arbejde mere og gøre kredsen mere synlig, og nu da vi er halvvejs, er det derfor kun naturligt at knytte nogle ord til netop disse felter, nemlig det vi har kaldt K1 sundhed, K1 faglig udvikling, K1 fyraften og K1 mentor. K1 Sundhed, har I måske - og forhåbentlig - bemærket i kraft af vores opfordring i efteråret til at søge om midler via vores sundhedspulje til ideer, der kan være med til at højne trivselsniveauet på arbejdspladserne i kredsen. Inden fristen udløb havde vi modtaget forslag fra 23 forskellige arbejdspladser for et samlet beløb på over kr. Derfor måtte der sorteres, ligesom vi tog forskud på puljen på for i år. Vi lagde vægt på at sprede tilskuddene, så både fastansatte og freelancere, store og små arbejdspladser kunne få glæde af dem, ligesom vi også afvejede, om formålet mere havde karakter af et gode, som arbejdsgiveren burde betale, eller om fordelene netop kunne tjene som inspiration for arbejdsgiveren. Desværre måtte vi jo også skuffe en del, men mon ikke succesen betyder, at der bliver en ny runde? Hvis ellers generalforsamlingen her bakker op om ideen. Blandt de projekter, der fik penge, var så forskellige ting som et kursus i mindfulness, en massagestol, frugtordning og for eksempel den wii, som

5 Politikens netredaktion har fået installeret, og som siden er blevet kaldt ikkerygernes smøgpause, fordi et par kolleger her kan tage en hurtig dyst i fægtning, tennis eller vandskihop og få pulsen op og frisk ilt til hjernen. Under K1 Sundhed kører lige for tiden konkurrencen 'Kår din gode kollega' som man stadig kan nå at indstille kandidater til. Her vil vi sætte pris på de kolleger, der trods dagens jag har overskuddet til at give en hånd i en snæver vending, som holder modet oppe hos praktikanterne, altid husker andres fødselsdag og tager kage med, eller hvad det nu kan være, der gør vedkommende til en specielt god kollega. Vinderen i konkurrencen får helt konkret værdsættelse i form af et rejsegavekort, og fristen for at indstille sin kollega er 29. marts. For 14 dage siden holdt vi netop her møde om den store undersøgelse, som Center for alternativ Samfundsanalyse - også kaldet CASA - har gennemført blandt DJ-medlemmer om, hvordan de oplever hverdagen i nyhedsbranchen og de faktorer, der kan udløse stress. En undersøgelse, hvis mange resultater kan give stof til både flere medlemsmøder og især en række overvejelser om, hvordan vi arbejder i denne branche. K1 Faglig udvikling er især er tænkt som et tilbud til de medlemmer, der kan have svært ved at få råd eller lov til at tage på efteruddannelse. Ikke at vi vil eller skal stille op med regulær efteruddannelse eller forsøge at konkurrere med Update eller DJE, men vi synes på den anden side, at vi som fagforening bør komme med et tilbud til de medlemmer, der ikke har en overenskomst, der sikrer dem arbejdsgiverbetalt efteruddannelse, eller til de medlemmer, der ikke i det daglige færdes i miljøer, hvor de møder faglig sparring eller har mulighed for at debattere etikken og udviklingen i deres fag. Eller som måske bare har behov for en første indfaldsvinkel til, hvordan de kan udvikle sig rent fagligt - og dermed sikre deres fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet. I periodens løb har vi gennemført kurser som 'Sæt fangarme på dit website' og 'Klædt på til nettet', der begge var så søgte, at de måtte 'genopføres'. Der har også været andre forløb, hvoraf mange har bevæget sig inden for de 'nye' medier og de sociale medier, ligesom andre kredsmedlemmer har været på kursus over flere omgange i at skrive fiktion eller i at skrive til net. Men disse kurser har også givet anledning til en debat, der samtidig spejler en debat i DJ, nemlig netop om, hvor langt vi som fagforening skal bevæge os ind i efteruddannelsesfeltet. Hvor går grænsen mellem input, debat, opdatering af færdigheder og regulær efteruddannelse? Og hvornår begynder vi som kreds at overtage den pligt, som vi egentlig mener, arbejdsgiverne har

6 til at sørge for at efteruddanne deres medarbejdere? Og hvad med dem, der ikke har denne ret? Alt sammen spørgsmål, det ikke er så enkelt endda at svare på, og som den kommende kredsbestyrelse kommer til at vende på ny. Hvad der ikke har givet anledning til skrupler er derimod det at samarbejde om arrangementer som for eksempel skrivekurset, der blev til i samarbejde med kreds 2. Det kan gælde både denne type forløb og de mere klassiske fyraftens-arrangementer, som vi netop holder via K1 Fyraften, der er tænkt som det forum, der står for arrangementer som debatmøder, filmforevisninger, se giraffen-møder og så videre altså de enkeltstående arrangementer, hvor medlemmer får lejlighed til at mødes i en faglig sammenhæng, der også har social karakter. Disse arrangementers mere uformelle karakter er vigtige for kredsen, for det er her, vi kan mødes på tværs i vores faglige interesse og nysgerrighed. Vi har også konstateret, at det er her, der skal trækkes på de frivillige kræfter i arbejdstiden, og vi har derfor indledt en diskussion i kredsbestyrelsen om muligheden for at hyre en studentermedhjælp til at stå for nogle af de mere praktiske sider af disse arrangementer. Hvordan det lander, kommer den nye bestyrelse til at arbejde videre med. Men apropos samarbejde er det også her, vi har samarbejdet med andre grupper i forbundet. For eksempel har FUJ Foreningen for Undersøgende Journalistik og kreds 1 haft stor fornøjelse af at samarbejde om flere seancer, senest mødet med de nominerede Cavling-kandidater i januar samt nogle mindre møder her i forårssæsonen under temaet 'Sådan ' får du mere ud af regnskaberne eller din aktindsigt eller 'Sådan skriver du en bog'. Den type samarbejde er en fordel for alle parter - der er flere personer til at tage fra og arrangere, samtidig med at flere ikke går hver for sig og spilder kræfterne på at brygge på det samme, i stedet for at udnytte hinandens viden, indsats og ressourcer. Nogle gange har vi således nydt fordelen ved et initiativ og en idé, der ikke er specielt kredsrelateret, og som ikke er opstået hos os, men hvor vi kan bidrage rent økonomisk og dermed give kredsens medlemmer adgang takket være pengene. Og dem er det trods årets mange aktiviteter og endnu flere intentioner atter ikke lykkedes os at bruge så mange af, som vi havde regnet med. Belært af debatten på sidste års generalforsamling har vi dog valgt ikke at stille noget forslag i år om at sætte kontingentet ned. Så må der bare arbejdes det mere for at få brugt de afsatte midler det kommende år.

7 Et sted, hvor det er lykkedes os at leve op til budgettet - og endda bruge mere end det afsatte beløb - er K1 Mentor. Et projekt, der gennem flere år har ligget i kredsens rammer, og omsider er endt det helt rigtige sted. Nemlig hos DJ. Mentorordningen begyndte som et pilotprojekt i kreds 1, og som nogle af jer måske husker fra sidste års generalforsamling, blev det vedtaget at bruge knap kroner på at fortsætte ordningen i kreds-regi, fordi vi troede på den som et godt tilbud til medlemmerne, og fordi vi ikke ville lade de allerede indhøstede erfaringer gå tabt. I stedet ville vi satse yderligere på at få overbevist DJ om, at en mentorordning bør ligge centralt og være et tilbud til alle forbundsmedlemmer og ikke kun findes i de egne af landet, hvor man har lyst, tid og overskud til at drive sådan en på et kvalificeret niveau. I april fandt vi så tiden inde til igen at søge mentorordningen løftet op på DJniveau, så vi valgte at fremsætte et forslag til en udtalelse på delegeretmødet forbundets højeste myndighed hvori vi opfordrede DJ til at påtage sig projektet. Udtalelsen blev vedtaget, og i løbet af efteråret og vinteren har DJ s hovedbestyrelse reageret på opfordringen og har afsat kræfter og ressourcer centralt på Gammel Strand til at videreføre ordningen. Og så sent som i går (8. marts) var jeg med til at foretage en slags officiel overdragelse af ordningen til DJ. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi i kredsene slet ikke vil røre ved mentorordningen, vi skal bare ikke drive den man kan ikke sætte mere eller mindre tilfældige frivillige til at holde snor i, styre og matche personer, der kommer til at få betydning for folks professionelle liv hvilket også er grunden til, at ordningen i kreds 1 rent praktisk har været drevet af to tovholdere, som er blevet betalt for indsatsen deraf den store udgift. Men kredsene kan godt bidrage med for eksempel gode bud på mulige mentorer eller til formidling af budskaber om mentorordningen. At vi her har beskrevet de fire fokuspunkter specielt, betyder naturligvis ikke, at vi ikke kan eller vil tage fat på andre emner i kredsbestyrelsen. Og med de foreløbige delmål, vi har opnået - som for eksempel at få DJ til at overtage ansvaret for at drive mentorordningen - kan man også begynde at diskutere, hvordan vi yderligere kan præge forbundets politik. Hvis det er det, vi vil, naturligvis. Men det vil jeg lade være op til debat og til den kommende bestyrelse

8 I stedet vil jeg her til sidst blot minde om uddelingen af kredsens store pris, Kr. Dahl-legatet om få uger, nemlig torsdag den 25. marts kl. 15 i forbundshuset på Gl. Strand, hvor vinderen, der blev åbenbaret i dag, nemlig Line Holm Nielsen fra Berlingske Tidende, vil få overrakt de kr. ved en festlighed. Udvalget bag prisen havde med lidt moderniserede midler formået at få skabt lidt mere opmærksomhed om prisen i år, og der var rekordmange indstillinger, nemlig 37, der omfattede i alt 51 personer. Og til allersidst vil jeg sige tak for samarbejdet med forskellige mennesker og grupper i DJ-regi, ikke mindst Veteranerne, der er en stadig kilde til inspiration med deres mange interessante faglige arrangementer. Tak for ris og ros, løbende kommentarer og ikke mindst ideer fra medlemmer undervejs, og særlig tak for samarbejdet med Mette og Gitte, der holder vagt på kredskontoret.