Business Case: Notat, 13. april 2011 Bilag 5. Vordingborg Kommune

Transkript

1 Business Case: Omlægning af skolestrukturen i Vordingborg Notat, 13. april 2011 Bilag 5 Vordingborg Kommune

2 2

3 Sammenfatning Ernst & Young har for Vordingborg kommune gennemført en analyse af de langsigtede økonomiske og finansielle konsekvenser af den nuværende skolestruktur og fire scenarier for en fremtidig skolestruktur Udgangspunktet for analysen er, at Vordingborg Kommune på skoleområder er udfordret af et faldende børnetal. Det forventes således, at antallet af børn i skolealderen over de næste 25 år reduceres med en tredjedel. Herudover er kommunen udfordret af et betydeligt bygningsmæssigt efterslæb på i størrelsesordnen en kvart milliard kr. og der er i de nuværende budgetter ikke afsat tilstrækkelige midler til at vedligeholde bygningerne. Endelig kræver en fortsat udvikling af skolevæsnet, at der frigøres midler. Idet kommunens budgetter allerede er under pres, må der forventes, at disse findes indenfor de rammer som skolerne allerede anvender. Analysen er baseret på den nuværende skolestruktur og fire scenarier for en kommende skolestruktur (samlet set fem scenarier). De fem scenarier er baseret på skolernes nuværende stand og deres beliggenhed. De fem scenarier er: Fastholdelse af den nuværende skolestruktur med 15 matrikler ekskl. 10. klassecenteret 8 centrale skoler fordelt over hele kommunen 8 centrale skoler og tre forskoler fordelt over hele kommunen 3 Byskoler, én i hver af byerne Præstø, Vordingborg og Stege 3 Byskoler, én i hver af byerne Præstø, Vordingborg og Stege samt Svend Gøngeskolen Det vurderes, at alle scenarierne maksimalt medfører en mertransport for hver elev på godt et kvarter hver vej. Selve fastlæggelsen af de mulige gevinster er baseret på en 35-årig horisont, idet en justering af de bygningsmæssige rammer har et meget langt sigte. En 35-årig periode er derfor nødvendigt for at kunne vurdere de samlede økonomiske konsekvenser af en ny struktur på skoleområdet. Beregningen af de mulige gevinster omfatter følgende udgiftselementer: Genopretning, modernisering mv. Drift og vedligeholdelse af bygninger Rengøring Forsyning (el, varme, vand) Personale Øget elevtransport Med udgangspunkt i disse udgiftselementer er der beregnet en samlet nutidsværdi, der viser værdien i dag af de fremtidige udgifter. Det betyder i praksis, at der ved fremtidige besparelser tages højde for inflationen (prisudviklingen), således at fremtidige gevinster ikke overvurderes. I figuren nedenfor er nutidsværdierne opstillet.

4 Nutidsværdi i mio. kr. for de 5 scenarier Uændret skolestruktur Centraliseret skolestruktur Decentral skolestruktur Byskoler Bygninger mv. Personale Mer-transport Potentiale Byskoler og Svend Gønge Figuren viser, at det scenarie der har de højeste udgifter over 35 år er en uændret skolestruktur. De laveste udgifter har de to byskole scenarier. Figuren viser tillige, at de bygningsmæssige tilpasninger ikke i sig selv medfører besparelser, men at disse giver mulighed for en optimering af ressourceanvendelsen. Forskellen mellem det billigst og det dyreste scenarie er cirka 750 mio. kr. Analysen viser, at en uændret skolestruktur vil være relativ udgiftstung for kommunen på grund af den relativt dårlige udnyttelsesgrad og det store vedligeholdelses- og renoveringsefterslæb. Analysen viser endvidere, at en ændret skolestruktur giver mulighed for en bedre bygnings- og ressourceudnyttelse og derved også mulighed for at frigøre midler til udvikling af skolevæsnet. Endeligt viser analysen, at de store strukturelle ændringer (byskole scenarierne scenarie 4 og scenarie 5) må forventes at frigøre flest midler, og vil - alt andet lige - også tilbyde de mest moderne faciliteter, hvilket ud fra en økonomisk betragtning bedst håndterer de udfordringer, som kommunen står overfor. 4

5 Baggrund Vordingborg Kommune har gennem nedsættelsen af et 17 stk. 4-udvalg iværksat en proces, der skal lede til en vurdering af, hvordan kommunens folkeskoletilbud kan kvalificeres og forbedres. Der er indlagt en forudsætning om, at omlægninger og opprioriteringer skal ske udgiftsneutralt, hvorfor udvalget har ønsket at få foretaget et skøn over det økonomiske potentiale ved ændringer af strukturen. Vordingborg Kommune har tidligere udarbejdet en analyse af skolernes bygningstilstand, således at bygningernes tekniske og vedligeholdsmæssige tilstand er belyst. Nærværende analyse supplerer bygningsanalysen med nogle langsigtede økonomiske og finansielle analyser, som baseret på kommunens demografiske prognose, kan medvirke til at skabe afklaring om, hvilken fremtidig skolestruktur der er mest hensigtsmæssig for kommunen. Skoleområdet i Vordingborg Kommune er i lighed med skolerne i en lang række af landets øvrige kommuner - udfordret af en række problemstillinger, herunder: Faldende børnetal: Gennem de seneste år er børnetallet faldet markant, og prognoserne viser et fortsat fald. Bygningsmæssigt efterslæb: Skolebygningerne har et betydeligt vedligeholdelsesefterslæb og er ofte fysisk indrettet anderledes end, hvad der understøtter en moderne pædagogik. Det vil kræve betydelige investeringer at give skolebygningerne et nødvendigt fysisk og pædagogisk kvalitetsløft. Frigørelse af midler til fortsat udvikling af skolevæsenet: Kommunen har behov for at frigøre midler til en fortsat udvikling af skolevæsenet, efter- /videreuddannelse af personale og tilpasning til ændrede krav til folkeskolens virksomhed. Analysen tager udgangspunkt i en scenariebaseret tilgang, der indeholder fem scenarier for den fremtidige skolestruktur: Opretholdelse af den nuværende skolestruktur: Scenariet vil ud over at fastlægge de reelle langsigtede omkostninger ved at opretholde den nuværende skolestruktur, tillige tjene som referencescenarium i forhold til de øvrige scenarier. Centraliseret skolestruktur: Scenariet belyser konsekvenserne af omlægning af den nuværende skolestruktur til 8 centrale skoler, herunder nedlæggelse af nuværende skoler og opførelse eller udbygning af én eller flere skoler. 5

6 Decentraliseret skolestruktur: Scenariet belyser en skolestruktur, der tager udgangspunkt i den centraliserede skolestruktur men tilfører yderligere 3 forskoler (indskoling). Byskolestruktur: Scenariet belyser konsekvenserne ved en meget omfattende omlægning af den nuværende skolestruktur i 3 byskoler i henholdsvis Præstø, Vordingborg og Stege. Justeret byskolestruktur: Scenariet belyser konsekvenserne ved en meget omfattende omlægning af den nuværende skolestruktur i 3 byskoler i henholdsvis Præstø, Vordingborg og Stege, samt en fastholdelse af den nuværende Svend Gønge skole. I dette notat belyses de fem scenarier med henblik på at kortlægge de økonomiske gevinster, der er forbundet med at gennemføre det enkelte scenarie. Analysens indhold Analysens formål er at vurdere den nuværende skolestruktur i Vordingborg Kommune. Analysen har således fokuseret på skolebygningerne. På en række skoler er der tillige SFO er og sportsfaciliteter, disse er ikke medtages i analysen, men det skal bemærkes, at en justering i skolestrukturen alt andet lige også vil påvirke strukturen på disse faciliteter. Endvidere omfatter analysen de bygnings- og personalemæssige konsekvenser af en omlægning af strukturen. De bygningsmæssige konsekvenser omfatter primært reducerede drifts- og vedligeholdelsesudgifter og reducerede forsyningsudgifter. De personalemæssige konsekvenser i analysen omfatter alene de justeringer en ny struktur medfører, herunder i særdeleshed mindre behov for lærerressourcer og administration som følge af et ændret behov for klasser (typisk som følge af behov for færre klasser). Analysen omfatter eksempelvis ikke en effektivisering som følge af optimeret planlægning af lærerressourcer (eksempelvis ved at lærerne underviser flere timer pr. uge), optimering af administrationen på skoleområdet (eksempelvis gennem fællesadministration) samt muligheder for at optimere udnyttelse og indkøb af undervisningsmateriel og forbrugsvarer. Desuagtet hvilken struktur kommunen vælger kunne et eller flere af disse områder med fordel indgå i en samlet optimeringsanalyse. Analysen er baseret på de udleverede data om personale og bygninger. Umiddelbart vurderes det at disse data med fordel kan valideres yderligere, idet de nuværende bygningsdriftsomkostninger særligt for så vidt angår el, vand og varme vurderes at være i den lave ende. 6

7 Demografi En af kommunens særlige udfordringer er, at den demografiske prognose viser, at antallet af børn i skolealderen i Vordingborgs skoler over de næste 25 år vil falde med cirka en 10 pct. I analysen er det valgt at tage udgangspunkt i kommunens prognose for udviklingen i skolebørn i den nuværende struktur og foretage en skønsmæssig overførsel af denne udvikling til de strukturer som fremgår af de fem scenarier. Denne skønsmæssige model er forbundet med en usikkerhed som i mindre omfang påvirker analysens resultater Idet kommunen snart er klar med en ny demografisk prognose anbefales det at få foretage en mere opdateret vurdering af elevtallet og indarbejde de nye demografiske data i denne analyse. De nuværende skoler Overordnet set består Vordingborg kommunes skolebygninger, med få undtagelser, af ældre bygninger, hvor der er et større eller minder renoverings- og moderniseringsefterslæb. I nedenstående tabel er der gengivet en samlet vurdering af de nuværende bygninger baseret på en vurdering dels af bygningernes egnethed til moderne undervisning og dels af den nuværende vedligeholdelsesstand. For så vidt angår Islinge skolen er denne vurderet på baggrund af standen, efter at den nuværende renovering er fuldt gennemført. Vurderingen af bygningernes egnethed til moderne undervisning er foretaget af kommunen og baseret på antal undervisningslokaler, mulighed for holddannelse og faglig fordybelse, antallet af faglokaler samt bygningen som arbejdsplads. 7

8 Vurdering af skoler Egnethed til moderne undervisning skala 1-4, 4 er bedst Vedligeholdelsesstand (skala 1-4), 4 er bedst Samlet vurdering af bygninger (1-4), 4 er bedst Abildhøjskolen 3,0 3,0 3,0 Abildhøjskolen (Bårse skole) 1,0 1,0 1,0 Fanefjordskolen 4,0 2,0 3,0 Hjertebjergskolen 3,0 2,0 2,5 Iselingeskolen 4,0 4,0 4,0 Langebæk (Kalvehave skole) 4,0 2,0 3,0 Langebæk (Stensved) 3,0 2,0 2,5 Langebæk (Mern skole) 4,0 2,0 3,0 Kastrup skole 2,0 2,0 2,0 Klosternakkeskolen 2,0 1,0 1,5 Marienberg skole 1,0 1,0 1,0 Stege skole 4,0 3,0 3,5 Svend Gønge skolen 4,0 2,0 3,0 Vintersbølle skole 4,0 2,0 3,0 Ørslev skole 3,0 2,0 2,5 Som det fremgår ovenfor er det alene Islinge og Stege skoler, der opnår en samlet vurdering på over 3 på en 1-4 skala, og som derfor i dag har et hensigtsmæssigt niveau. De øvrige bygninger herunder i særdeleshed Bårse, Klosternakke og Marienberg skoler understøtter ikke fuldt ud moderne undervisning og/eller har ikke en tilstrækkelig stand. Vedligeholdelsesbehov og APV Vordingborg kommune har fået gennemført en vurdering af de nuværende bygninger og på den baggrund er der foretaget en vurdering af, hvad der skal til for at bygningerne har en normal vedligeholdelsestand. Årligt vedligeholdelsesbehov kr./m2. Kvm Skønnet årligt Vedligeholdelsesbehov Abildhøjskolen Abildhøjskolen (Bårse skole) Fanefjordskolen Hjertebjergskolen Iselingeskolen Langebæk (Kalvehave skole) Langebæk (Stensved) Langebæk (Mern skole) Kastrup skole Klosternakkeskolen Marienberg skole Stege skole Svend Gønge skolen Vintersbølle skole Ørslev skole I alt Som det fremgår af tabellen har Vordingborg pt. et årligt vedligeholdelses på behov på knap 7 mio. kr., hvilket stort set svarer til hele kommunens nuværende årlige vedligeholdelsespulje. 8

9 Herudover har Vordingborg kommune fået vurderet, hvilke investeringer der skal foretages for at bygningerne overholder arbejdsmiljøloven. I nedenstående tabel er disse vurderinger samlet set gengivet. Engangs vedligeholdesesefterslæb APV Abildhøjskolen Abildhøjskolen (Bårse skole) Fanefjordskolen Hjertebjergskolen Iselingeskolen Langebæk (Kalvehave skole) Langebæk (Stensved) Langebæk (Mern skole) Kastrup skole Klosternakkeskolen Marienberg skole Stege skole Svend Gønge skolen Vintersbølle skole Ørslev skole I alt Som det fremgår af tabellen skønnes det pt., at der er et engangsbehov for investeringer på i størrelsesordnen 16 mio. kr. Behov for modernisering Vordingborg kommune er netop ved at total renovere og modernisere Islinge skole. Med udgangspunkt i de forventede udgifter til denne renovering, er det vurderet, at en renovering af kommunens skoler indledningsvist kan opgøres efter denne nøgle: kr. pr. m2 i bygninger med stort efterslæb (svarende til Islinge) kr. pr m2 i bygninger med middelstort efterslæb kr. pr. m2 i bygninger med mellem efterslæb Med udgangspunkt i disse nøgler er efterslæbet til modernisering og renovering vurderet. Resultatet af den vurdering fremgår af nedenstående tabel. 9

10 Skoler M2 anvendt til skoleformål Skønnede genopretning og moderniseringsudgifter pr. m2 Skønnede genopretnings- og moderniserings-udgifter Abildhøjskolen Abildhøjskolen (Bårse skole) Fanefjordskolen Hjertebjergskolen Iselingeskolen Langebæk (Kalvehave skole) Langebæk (Stensved) Langebæk (Mern skole) Kastrup skole Klosternakkeskolen Marienberg skole Stege skole Svend Gønge skolen Vintersbølle skole Ørslev skole I alt Som det fremgår af tabellen skønnes det samlede moderniseringsbehov at udgøre i størrelsesordnen 235 mio. kr. Gennemgang af scenarier I det følgende gennemgås de 5 valgte scenarier. Scenarie 1: De nuværende 15 skoler Scenariet indeholder en fortsættelse af den nuværende skolestruktur, som er gengivet i den nedenstående figur. 1. Kastrup Skole 6. Iselinge Skolen 11. Bårse Skole 2. Marienberg Skole 7. Stensved Skole 12. Klosternakkeskolen 3. Svend Gøngeskolen 8. Kalvehave Skole 13. Stege Skole 4. Vintersbølle skole 9. Mern Skole 14. Hjertebjergskolen 5. Ørslev Skole 10. Abildhøjskolen 15. Fanefjordskolen 10

11 I scenariet renoveres og moderniseres bygningerne, således at de: Kan understøtte en moderne undervisning, Lever op til krav til arbejdsmiljøet Har en normal vedligeholdelsesstandard Scenariet anvendes efterfølgende som udgangspunkt for en vurdering af de øvrige scenarier, idet de opgjorte udgifter til renovering og modernisering må forventes at være nødvendige at afholde før eller siden. I nedenstående tabel er gengivet de justeringer, der i dette scenarie bør foretages på de enkelte skoler. Skoler Renoveres Ny skole Andet Abildhøjskolen X Fastholdes og renoveres Abildhøjskolen (Bårse skole) X Fastholdes og renoveres Fanefjordskolen X Fastholdes og renoveres Hjertebjergskolen X Fastholdes og renoveres Iselingeskolen Fastholdes Langebæk (Kalvehave skole) X Fastholdes og renoveres Langebæk (Stensved) X Fastholdes og renoveres Langebæk (Mern skole) X Fastholdes og renoveres Kastrup skole X Fastholdes og renoveres Klosternakkeskolen X Fastholdes og renoveres Marienberg skole X Fastholdes og renoveres Stege skole Fastholdes Svend Gønge skolen X Fastholdes og renoveres Vintersbølle skole X Fastholdes og renoveres Ørslev skole X Fastholdes og renoveres Som det fremgår af tabellen renoveres alle bygninger bortset fra Stege og Islinge skoler der er i en forholdsvis god stand og moderniseringsniveau. Scenarie 2: 8 centraliserede skoler Scenariet belyser konsekvenserne af en forholdsvis omfattende omlægning af den nuværende struktur til samlet set 8 centrale skoler med både forskole, mellemskole og udskoling. Scenariet tager udgangspunkt i ønsket om at skabe rammerne for en moderne skole. De skoler, der i scenariet er valgt som blivende skoler er valgt ud fra deres beliggenhed og stand. I nedenstående figur er de blivende skoler illustreret sammen med en illustration af de afstande der vil være mellem de skoler, der nedlægges og de blivende skoler. 11

12 5,5 km 9 min 1,1 km 3 min 6,1 km 8 min 8,9 km 9 min 8,2 km 10 min 1,9 km 5 min 13,7 km 16 min Kilde: 1. Kastrup Skole 6. Iselinge Skolen 11. Bårse Skole 2. Marienberg Skole 7. Stensved Skole 12. Klosternakkeskolen 3. Svend Gøngeskolen 8. Kalvehave Skole 13. Stege Skole 4. Vintersbølle skole 9. Mern Skole 14. Hjertebjergskolen 5. Ørslev Skole 10. Abildhøjskolen 15. Fanefjordskolen Scenariet tager udgangspunkt i en renovering og udbygning af 7 ud af de 8 fortsættende skolers nuværende bygninger, men indeholder tillige en ny skole til erstatning for Ørslev skole. I nedenstående tabel er det for hver bygning gennemgået, hvilken tilpasning der skal foretages. Det skal bemærkes, at Vintersbølle i modsætning til de øvrige skoler ikke får en udskoling i scenariet, idet udskolingen flyttes til Stensved skole. Herudover videreføres Hjertebjerg og Kalvehavn skoler midlertidigt for at sikre tilstrækkeligt med klasseværelser. På de skoler, der kun videreføres midlertidigt er det forudsat, at renovering mv. ikke gennemføres. I nedenstående tabel er justeringerne for de enkelte skoler i dette scenarie gennemgået. 12

13 Skoler Renoveres Ny skole Andet Abildhøjskolen X Klosternakke fortsætter som for- og mellemskole til 2019 Abildhøjskolen (Bårse skole) Fanefjordskolen Hjertebjergskolen Fortsætter som forskole til 2015 herefter Iselingeskolen Der opføres 1 nyt spor Langebæk (Kalvehave skole) Langebæk (Stensved) X Udskoling fra Vintersbølle tilføres Der tilføres op til 4 modulklasse-lokaler Langebæk (Mern skole) Kastrup skole X Renoveres Klosternakkeskolen For- og mellemskole til 2019 herefter Marienberg skole Stege skole Hjertebjerg fortsætter som forskole til 2015 Svend Gønge skolen X Midlertidig opførelse af 1 spor ekstra til 2022 Vintersbølle skole X Udskoling flyttes til Stensved Ørslev skole X Ny 2½ sporet skole Gammel skole lukkes Scenarie 3: 11 skoler i en decentraliseret indskolingsstruktur Scenariet belyser konsekvenserne af en skolestruktur, hvor indskolingen opretholdes på tre af de nuværende skoler. Scenariet tager udgangspunkt i skolestrukturen med de 8 centrale skoler fra det centraliserede scenarie overfor, og tilfører tre forskoler på henholdsvis Mern, Kalvehave, Hjertebjerg skoler. Scenariet imødekommer derved betragtningen om, at de små elever ikke skal transportere sig så meget for at komme i skole. I nedenstående figur er de 8 hovedskoler, der både har forskole, mellemskole og udskoling illustreret sammen med de tre skoler der alene har indskoling. Endvidere er vist afstande og transporttider mellem de skoler der nedlægges eller hvor der alene vil være forskoler og de 8 hovedskoler. 13

14 5,5 km 9 min 1,1 km 3 min 6,1 km 8 min 8,9 km 9 min 8,2 km 10 min 1,9 km 5 min 13,7 km 16 min Kilde: 1. Kastrup Skole 6. Iselinge Skolen 11. Bårse Skole 2. Marienberg Skole 7. Stensved Skole 12. Klosternakkeskolen 3. Svend Gøngeskolen 8. Kalvehave Skole 13. Stege Skole 4. Vintersbølle skole 9. Mern Skole 14. Hjertebjergskolen 5. Ørslev Skole 10. Abildhøjskolen 15. Fanefjordskolen Scenariet tager udgangspunkt i en renovering og udbygning af 7 af de 8 hovedskolers nuværende bygninger og de tre forskolers bygninger men indeholder tillige en ny skole til erstatning for Ørslev skole. I nedenstående tabel er det for hver bygning gennemgået hvilken tilpasning der skal foretages. Det skal bemærkes, at Vintersbølle i modsætning til de øvrige skoler ikke får en udskoling i scenariet, idet udskolingen flyttes til Stensved skole. I nedenstående tabel er justeringerne for de enkelte skoler i dette scenarie gennemgået. 14

15 Skoler Renoveres Ny skole Andet Abildhøjskolen X Klosternakke fortsætter som for- og mellemskole til 2019 Abildhøjskolen (Bårse skole) Fanefjordskolen Hjertebjergskolen X Fortsætter som forskole Fortsætter som mellemskole til 2013 Iselingeskolen Der opføres 1 nyt spor Langebæk (Kalvehave skole) X Langebæk (Stensved) X Udskoling fra Vintersbølle tilføres Langebæk (Mern skole) X Renoveres Kastrup skole X Renoveres Klosternakkeskolen For- og mellemskole til 2019 herefter Marienberg skole Stege skole Hjertebjerg fortsætter som forskole Hjertebjerg fortsætter som mellemskole til 2013 Svend Gønge skolen X Midlertidig opførelse af 1 spor ekstra til 2022 Vintersbølle skole X Udskoling flyttes til Stensved Ørslev skole X Ny 2½ sporet skole Gammel skole lukkes Scenarie 4: 3 byskoler i en meget centraliseret struktur Scenariet belyser konsekvenserne af en meget omfattende omlægning af skolestrukturen, hvor strukturen består af 3 byskoler, der servicerer hele kommunen. Scenariet er udvalgt, idet det forventes at være det mest realistiske scenarie i forhold til at opnå dispensation fra lånebekendtgørelsen, hvilken kan medføre, at scenariet kan være et af de mest realiserbare i praksis. 15

16 7,6 km 12 min 12,3 km 17 min 1,1 km 3 min 10,6 km 15 min 4,6 km 8 min 5,7 km 10 min 13,5 km 15 min 8,2 km 10 min 1,9 km 5 min 5,2 km 8 min 8,9 km 12 min 13,7 km 16 min Kilde: 1. Kastrup Skole 6. Iselinge Skolen 11. Bårse Skole 2. Marienberg Skole 7. Stensved Skole 12. Klosternakkeskolen 3. Svend Gøngeskolen 8. Kalvehave Skole 13. Stege Skole 4. Vintersbølle skole 9. Mern Skole 14. Hjertebjergskolen 5. Ørslev Skole 10. Abildhøjskolen 15. Fanefjordskolen Scenariet tager udgangspunkt i en betydelig renovering og udbygning af to af de tre skoler (Stege og Islinge), som fortsætter. Tillige forudsættes det, at Abildhøj skole erstattes med en ny skole. En del af udvidelsen vil dog have karakter af midlertidige lokaler eller lokaler med en kortere levetid end en typisk skole. Derved opnås en mulighed for, at skabe en bygningsmasse, der kan imødekomme kommunens demografiske udvikling, hvor der forventes et betydeligt fald i antal elever. I nedenstående tabel er justeringerne for de enkelte skoler i dette scenarie gennemgået. 16

17 Skoler Renoveres Ny skole Andet Abildhøjskolen X Ny permanent 5 sporet skole 1 ekstra spor i letbyggeri tilføres evt. ved Klosternakke skole Abildhøjskolen (Bårse skole) Fanefjordskolen Hjertebjergskolen Iselingeskolen Langebæk (Kalvehave skole) Langebæk (Stensved) Langebæk (Mern skole) Kastrup skole Klosternakkeskolen Marienberg skole Stege skole Svend Gønge skolen Vintersbølle skole Ørslev skole Udbygges med 4 permanente spor Udbygges med 1 spor i letbyggeri Udbygges med 2 spor i letbyggeri Scenarie 5: 3 byskoler i en meget centraliseret struktur samt Svend Gønge skolen Scenariet er en let tilpasset udgave af scenarie 4: 3 byskoler, hvor de tre skoler suppleres med Svend Gønge skolen, idet netop elever i denne del af Vordingborg Kommune vil få meget langt til nærmeste skole. Scenariet forventes, ligesom scenarie 4, at være blandt de mest realistiske scenarier i forhold til at opnå dispensation fra lånebekendtgørelsen, hvilket kan medføre, at scenariet kan være et af de mest realiserbare i praksis. 7,6 km 12 min 1,1 km 3 min 10,6 km 15 min 4,6 km 8 min 5,7 km 10 min 13,5 km 15 min 8,2 km 10 min 1,9 km 5 min 5,2 km 8 min 8,9 km 12 min 13,7 km 16 min Kilde: 1. Kastrup Skole 6. Iselinge Skolen 11. Bårse Skole 2. Marienberg Skole 7. Stensved Skole 12. Klosternakkeskolen 3. Svend Gøngeskolen 8. Kalvehave Skole 13. Stege Skole 4. Vintersbølle skole 9. Mern Skole 14. Hjertebjergskolen 5. Ørslev Skole 10. Abildhøjskolen 15. Fanefjordskolen 17

18 Scenariet tager udgangspunkt i en betydelig renovering og udbygning tre af de fireskoler (Svend Gønge, Stege og Islinge) som fortsætter. Tillige forudsættes det, at Abildhøj skole erstattes med en ny skole. En del af udvidelsen vil dog have karakter af midlertidige lokaler eller lokaler med en kortere levetid end en typisk skole. Derved opnås en mulighed for at skabe en bygningsmasse, der kan imødekomme kommunens demografiske udvikling, hvor der forventes et betydeligt fald i antal elever. Skoler Renoveres Ny skole Andet Abildhøjskolen X Ny permanent 3 sporet skole 2 ekstra spor i letbyggeri tilføres evt. ved Klosternakke skole Abildhøjskolen (Bårse skole) Fanefjordskolen Hjertebjergskolen Iselingeskolen Langebæk (Kalvehave skole) Langebæk (Stensved) Langebæk (Mern skole) Kastrup skole Klosternakkeskolen Marienberg skole Stege skole Udbygges med 4 permanente spor Udbygges med 1 spor i letbyggeri Svend Gønge skolen X Renoveres Vintersbølle skole Ørslev skole Udbygges med 2 spor i letbyggeri De økonomiske konsekvenser af scenarierne Beregningen af de økonomiske konsekvenser af de opstillede scenarier, vil på dette indledende stadie, være baseret på en række skønsmæssige vurderinger. I det følgende gennemgås en række af de væsentligste skønsmæssige vurderinger. Udnyttelse af klasselokaler Det er indledningsvist forudsat at: Der kan være op til 28 elever i hver klasse At de nuværende klasser kan sammensættes på en ny måde Nybyggeri Det er indledningsvist forudsat at: Nybyggeri af blivende bygninger koster ca kr. pr m2 Nybyggeri af midlertidige bygninger koster ca kr. pr. m2 Nybyggeri af modulbyggeri koster ca kr. pr. m2 Omkostningen til drift og vedligehold af en ny bygning er ca. 350 kr. pr. m2/år Omkostningen til el, vand og varme i en lavenergibygning, der opfylder bygningsreglerne i BR2015 bygning er ca. 140 kr. pr. m2/år 18

19 At en klasse har brug for ca. 330 m2 i snit i et optimeret byggeri, svarende til knap 12 m2 pr. elev Udgifter til personale Udgifter til personale tager udgangspunkt i følgende model Der anvendes gennemsnitligt 1,6 medarbejder (lærer, ledere og administration) pr. klasse i den nuværende struktur Gennemsnitslønnen for en medarbejder er fastsat til kr. (svarende til det nuværende niveau) Der er ikke foretaget yderligere optimeringer af behovet for medarbejdere trods faldende elevtal. Dette gælder for alle scenarier Øgede transportomkostninger Transportomkostninger er baseret på en model, hvor det er beregnet hvor lang tid det tager at transportere elever fra en nedlagt skole til den blivende skole. Selve beregningen tager udgangspunkt i følgende forudsætninger: Der kan være 50 elever i en bus Der køres fire gange dagligt tur/retur mellem skolerne, svarende til den frekvens de nuværende skolebusser anvender Et minuts transport koster pr. bus kr. pr. år Potentialerne Selve beregningen af potentialerne er baseret på en 35-årig horisont, idet en justering af de bygningsmæssige rammer har et meget langt sigte. En 35-årig periode er derfor nødvendig for, at kunne vurdere de samlede økonomiske konsekvenser af en ny struktur på skoleområdet. Beregningen af potentialerne omfatter følgende udgiftselementer: Genopretning, modernisering mv. Drift og vedligeholdelse af bygninger Rengøring Forsyning (el, varme, vand) Personale Øget elevtransport Med udgangspunkt i disse udgiftselementer er der beregnet en samlet nutidsværdi, der viser værdien i dag af de fremtidige udgifter. Beregningen tager således hensyn til, at inflationen udhuler en udgift over tid. Det betyder i praksis, at der ved fremtidige besparelser tages højde for inflationen (prisudviklingen), således at fremtidige besparelser ikke overvurderes. I figuren nedenfor er nutidsværdierne opstillet. 19

20 Nutidsværdi i mio. kr. for de 5 scenarier Uændret skolestruktur Centraliseret skolestruktur Decentral skolestruktur Byskoler Bygninger mv. Personale Mer-transport Potentiale Byskoler og Svend Gønge Figuren viser, at det scenarie der har de højeste udgifter over der 35 år er en uændret skolestruktur (scenarie 1). De laveste udgifter har de to byskole scenarier (scenarie 4 og 5). Figuren viser tillige at de bygningsmæssige tilpasninger ikke i sig selv medfører besparelser, men at disse giver mulighed for en optimering af ressourceanvendelsen. Forskellen mellem det billigste og det dyreste scenarium er cirka 750 mio. kr. Opsamling Vordingborg har en række udfordringer på skoleområdet, hvilket skyldes faldende elevtal, bygningsmæssigt efterslæb samt et behov for frigørelse af midler til at udvikle skolevæsnet. Formålet med nærværende analyse har været at lave en indledende belysning af de økonomiske konsekvenser af forskellige skolestrukturer, der på forskellig vis kan imødekomme nævnte udfordringer. Analysen viser, at en uændret skolestruktur vil være relativ udgiftstung for kommunen på grund af den relativt dårlige udnyttelsesgrad og det store vedligeholdelses- og renoveringsefterslæb. Analysen viser endvidere, at en ændret skolestruktur giver mulighed for en bedre bygnings- og ressourceudnyttelse og derved også mulighed for at frigøre midler til udvikling af skolevæsnet. Endeligt viser analysen, at de store strukturelle ændringer (byskole scenarierne scenarie 4 og scenarie 5) må forventes at frigøre flest midler, og vil - alt andet lige - også tilbyde de mest moderne faciliteter, hvilket ud fra en økonomisk betragtning bedst håndterer de udfordringer, som kommunen står overfor. 20

21 Bilag A: Skoletal for de fem scenarier Antal elever pr skole Elever i 2010 Nuværende distrikter centrale skoler centrale og 3 forskoler byskoler byskoler og Svend Gønge 2011 Abildhøjskolen Abildhøjskolen (Bårse skole) Fanefjordskolen Hjertebjergskolen Iselingeskolen Langebæk (Kalvehave skole) Langebæk (Stensved) Langebæk (Mern skole) Kastrup skole Klosternakkeskolen Marienberg skole Stege skole Svend Gønge skolen Vintersbølle skole Ørslev skole I alt Gennemsnitligt antal elever pr. klasse 2011 Nuværende struktur 8 centrale skoler 8 centrale og 3 forskoler 3 byskoler 3 byskoler og Svend Gønge Abildhøjskolen 22,0 23,7 23,7 26,0 24,4 Abildhøjskolen (Bårse skole) 14,3 Fanefjordskolen 18,4 Hjertebjergskolen 18,0 13,9 Iselingeskolen 23,5 24,1 24,1 26,2 26,2 Langebæk (Kalvehave skole) 17,0 15,8 Langebæk (Stensved) 23,0 21,1 22,4 Langebæk (Mern skole) 19,4 18,3 Kastrup skole 18,0 19,5 19,5 Klosternakkeskolen 19,3 Marienberg skole 25,0 Stege skole 15,9 25,2 23,5 24,0 24,0 Svend Gønge skolen 21,3 22,6 22,6 20,4 Vintersbølle skole 20,9 18,3 18,3 Ørslev skole 18,0 22,8 21,6 Gennemsnit 20,6 22,7 22,1 25,6 24,7 21