Afgørelse i sag om opførelse af et sognehus ved Hellebæk Kirke i Helsingør Kommune.

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk oktober 2011 J.nr.: NMK Ref.: ltp Afgørelse i sag om opførelse af et sognehus ved Hellebæk Kirke i Helsingør Kommune. Afgørelsen træffes efter 50, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse 1. Natur- og Miljøklagenævnet ændrer Fredningsnævnet for Nordsjællands dispensation af 22. maj 2011 fra fredningskendelse til opførelse af et sognehus til Hellebæk Kirke på ejendommen matr.nr. [...] til et afslag. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 af lov om naturbeskyttelse 2 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Danmarks Naturfredningsforening, Helsingør afdeling har påklaget afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet og har navnlig anført, at indsynet til kirken vil blive indskrænket, at sognehuset henset til dets størrelse vil blive en alvorlig konkurrent til den lille og meget helstøbte kirke og at fredningen er begrænset til én ejendom. Det ansøgte indebærer dermed en de facto ophævelse af fredningen og opførelse af sognehuset er derfor i strid med fredningens formål. Sagens oplysninger Ejendommen er omfattet af Naturfredningsnævnet for Frederiksborg Amts kendelse af 4. maj Det fremgår af fredningskendelsen, at Kirkeministeriet har udtalt ønske om, at kirkernes og kirkegårdenes omgivelser kommer til at fremtræde så smukt og værdigt som muligt, specielt således at skæmmende bebyggelser ikke anbringes så nær ved kirken (kirkegården) at skønhedsværdier går tabt, eller kirkelige interesser krænkes. Naturfredningsnævnet har behandlet fredningssagen i lyset heraf. Kirken er opført i villastil i Bortset fra offentlige veje omgives kirken af arealer under Hellebæk Gods, der nu er overtaget af staten, samt af ejendommene matr.nr. [...] og [...], Aalsgaarde, der er i privat eje og bebygget med et sommerhus. Ifølge kendelsen må der i den til ejendommen matr.nr. [...] og [...] af Aalsgaarde hørende have bortset fra en garage - ikke anbringes eller opføres skæmmende indretninger, hvorved forstaas hønsehuse, drivhuse, boder, skure, retirader, sprøjtehuse, ledningsmaster, transformatorstationer o. lign. Menighedsrådet har ansøgt om dispensation fra fredningen til at opføre et sognehus i ét plan på ca. 250 m 2 på ejendommen. Byggeriets højde vil maksimalt blive 7,5 meter. Byggeriet vil blive søgt tilpasset kirken, idet bygningen vil blive opført med hvide facader og sort tag. Menighedsrådet har fremsendt skitser af byggeriet og bemærket, at dets endelig udformning vil ske i samarbejde med Kgl. Bygningsinspektør Peder Ellegaard. Bygningen skal bl.a. benyttes til foredragsvirksomhed og andre menighedsarrangementer, til konfirmationsundervisning, kontor og omklædningsfaciliteter for kirkens præster, kordegn og andre ansatte samt toiletfaciliteter for kirkens brugere og ansatte sædvanlige og nødvendige faciliteter for kirkens betjening af menigheden i direkte tilknytning til kirken. Naturstyrelsen, Roskilde har overfor fredningsnævnet udtrykt betænkelighed ved det ansøgte, der kan være i strid med fredningens formål. Danmarks Naturfredningsforening, Helsingør afdeling har udtalt sig mod det ansøgte og er navnlig betænkelig ved, at byggeriet vil indskrænke indsynet til kirken fra Strandvejen og fra kysten samt byggeriets størrelse i forhold til kirken, der er ca. 120 m 2 stor. Behovet for lokaler til sognet bør løses i det omgivende samfund, der ikke er pålagt fredningsbestemmelser. Der vil kunne tilvejebringes en byggegrund ved inddragelse af den nærliggende præstegårdshave eller præstens nuværende bolig vil kunne ombygges til et sognehus. 2

3 Det er foreningens vurdering, at byggeriet med sin størrelse og beliggenhed vil blive dominerende i kirkens nære omgivelser i strid med formålet med fredningen. Det er en skærpende omstændighed, at fredningen alene er begrænset til én ejendom. Fredningsnævnet har den 11. april 2011 besigtiget området og fået anvist bygningens placering. Det vil i forhold til det foreliggende projekt formentlig være muligt at placere bygningen nogle få meter tilbagetrukket set fra vandsiden og nærmere naboejendommen, som er bebygget med en beboelsesbygning. Et flertal af fredningsnævnets medlemmer bemærker, at den for ejendommen gældende fredning har til formål at sikre, at kirkens omgivelser kommer til at fremtræde så smukt og værdigt som muligt, specielt således, at skæmmende bebyggelser ikke anbringes så nær på kirken, at skønhedsværdier går tabt eller kirkens interesser krænkes. I fredningsbestemmelserne er det fastsat, at der på det fredede areal bortset fra en garage ikke må anbringes eller opføres skæmmende indretninger, hvorved forstås hønsehuse, drivhuse, boder, skure, retirader, sprøjtehuse, ledningsmaster, transformatorstationer o.lign. Der er i fredningsbestemmelserne derudover ikke konkret taget stilling til, i hvilket omfang bygninger med kirkelige formål kan opføres. Flertallet lægger til grund, at det ansøgte byggeri tjener et velbegrundet kirkeligt formål, og at dispensationspraksis i sådanne tilfælde er mere lempelig end for andre byggerier. Efter en samlet vurdering af det ansøgte sammenholdt med de konkret foreliggende bygnings- og terrænforhold mv., herunder at det ansøgte byggeri terrænmæssigt vil blive placeret lavere end selve kirkebygningen, afstanden mellem kirkebygningen og det ansøgte byggeri samt det forhold, at den fredningsmæssige interesse navnlig må antages at foreligge i det område, der ligger mellem kirkebygningen og kystlinjen, finder flertallet, at ansøgningen om dispensation ikke vil stride mod fredningens formål og vil være af underordnet betydning i forhold til dette. Det bemærkes herved, at det ansøgte byggeri ikke vil få indflydelse på indsynet til kirken eller udsynet fra denne. Flertallet finder endvidere at det ansøgte ikke er hindret af de hensyn, som fremgår af naturbeskyttelseslovens 50, stk Flertallet stemmer derfor for at meddele dispensation. Det er herved en betingelse, at byggeriet opføres i overensstemmelse med de i ansøgningen og under besigtigelsen meddelte oplysninger og at byggeriet placeres så langt fra kystlinjen som muligt mod nabobeboelsesejendommen. Mindretallet (fredningsnævnets formand) bemærker, at fredningsnævnet efter lovens 50, stk. 1, kan dispensere fra en fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil komme i strid med fredningens formål. Afvigelser fra en fredning, der går herudover, samt en hel eller delvis ophævelse af en fredning kan kun finde sted ved gennemførelse af en ny fredningssag. Formålet med kirkeomgivelsesfredningen ved Hellebæk Kirke er bl.a. at sikre kirken og kirkens omgivelser, således at skønhedsværdien heraf ikke går tabt. Fredninger af kirkers omgivelser administreres sædvanligvis meget restriktivt. I relation til byggeri med kirkelige formål er der dog, som af flertallet anført, en lempeligere vurdering. Det er herved forudsat, at en placering i nærheden af kirken indenfor det fredede område er fundet nødvendigt. 3

4 Større byggerier af sognegårde mv. er efter praksis, uanset behovet for nærhed til kirken, derfor som udgangspunkt blevet anset stridende mod formålet for tilsvarende fredninger, som den aktuelt foreliggende, og dermed uden for fredningsmyndighedernes dispensationskompetence. Eventuel gennemførelse af større byggerier vil således om oftest forudsætte en ophævelse eller ændring af fredningen. Det beror på en konkret vurdering, om et byggeri i ovennævnte forstand og i relation til fredningens formål herefter kan tillades ved fredningsmyndighedernes dispensation. Der er ansøgt om dispensation til at opføre et sognehus på 250 m 2. Uanset det anerkendes, at der er behov for at få dækket de funktioner, som det ansøgte byggeri skal huse, samt at det er tilstræbt, at det påtænkte byggeri i udformning og placering søges dæmpet i forhold til den eksisterende kirkebygning, findes det ansøgte byggeri ikke at kunne anses som underordnet i forhold til den samlede oplevelse af kirkebygningen og dens omgivelser. Det bemærkes herved, at kirkebygningen størrelsesmæssigt er forholdsvis lille. Mindretallet finder på den baggrund, at det ansøgte byggeri vil indebære et væsentligt indgreb i forhold til fredningens formål og at byggeriet derfor ikke kan tillades ved dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1. Mindretallet stemmer derfor for at meddele afslag på det ansøgte. Efter stemmeflertallet har fredningsnævnet herefter meddelt dispensation til det ansøgte på de af flertallet anførte vilkår. Klage Danmarks Naturfredningsforening har, udover det allerede ovenfor fredningsnævnet anførte, bemærket, at Hellebæk Kirke er højt beliggende og at der er 180 graders indsyn til kirken fra Strandvejen og fra kysten. Indsynet til kirken er således usædvanligt vidtstrakt. Kirken er opført i som en tilnærmet centralkirke. Kirken udgør et meget fint sluttet hele med sit helvalmede tag og centralt placerede spir og bør forblive uberørt på sin fritliggende, majestætiske placering højt over Øresund. Der er alternative placeringsmuligheder, dels ved inddragelse af en del af præstegårdshaven, dels ved at ombygge præstens nuværende bolig til sognehus. Det ansøgte byggeri kan ikke anses som underordnet i forhold den samlede oplevelse af kirkebygningen og dens omgivelser, bl.a. fordi byggeriet er dobbelt så stort som den eksisterende kirkebygning. Hertil kommer, at byggeriet vil ændre på indsigten til og udsynet fra kirken og være så væsentligt et indgreb i forhold til fredningens formål at det ikke kan tillades ved dispensation. Kirkeomgivelsesfredninger Provst Exner fredninger blev til i første halvdel af 1950 erne. Formålet var især at sikre landsbykirkerne mod byggeri i kirkernes nærmeste omgivelser. Generelt er kirkeomgivelsesfredninger kendetegnet ved et bebyggelsesforbud inden for fredningsområdet. I den aktuelle sag omfatter fredningskendelsen kun én matrikel og det ansøgte vil de facto indebære en ophævelse af fredningen. Der kan derfor ikke meddeles dispensation til det ansøgte. Ansøgers bemærkninger til klagen Ansøger har i anledning af klagen anført, at der ikke er tale om en fredning af kirkens omgivelser, men en hensigtserklæring om at omgivelserne kommer til at fremtræde så smukt og værdigt som 4

5 muligt, specielt således at skæmmende bebyggelser ikke anbringes så nær kirken at skønhedsværdier går tabt og at Tikøb Kommune vil søge at erhverve den ved kirkegården nærmest beliggende del bl.a. med opførelse af en præstegård for øje. Det er menighedsrådets opfattelse, fredningsbestemmelserne overholdes, idet et sognehus ikke kan betragtes som værende omfattet af de skæmmende indretninger, der er forbud mod at opføre. Provst Exners generelle kirkeomgivelsesfredninger er oprindeligt foranstaltet af kirkerne for kirkerne, som værn mod skæmmende byggerier i form af siloer, garageanlæg mv. som hverken har relation til kirkebygningerne arkitektur eller kirkens opgaver. I denne sag er der tale om et byggeri til kirkelige formål. Formålet med Exner fredningerne var især at sikre landsbykirkerne mod byggeri i kirkernes nærmeste omgivelser. I denne sag er der tale om en bykirke. Exners kirkeomgivelsesfredninger har i øvrigt aldrig haft til hensigt at fungere som benspænd for kirkens egen udfoldelse. Det er ikke rigtigt, at byggeriet indskrænker indsyn og udsyn fra Nordre Strandvej. Indsyn og udsyn i retning fra Helsingør er uændret, da sognehuset vil blive opført bagved og på den anden side af kirken. Indsyn og udsyn i retning fra Hornbæk vil ligeledes være uændret, idet sognehuset et trukket tilbage fra både kirken og nabobebyggelsen mod nord (matr.nr. [...]) som siden dens opførelse har haft negativ indflydelse på indsynet til kirken. Sognehuset skal opføres i nærbeslægtede materialer og i samme farveholdning som kirken. Bemærkninger fra beboere i området En række beboere i området har anført, at de støtter klagen fra Danmarks Naturfredningsforening. De har endvidere bemærket, at der er et stort behov for parkeringspladser og at der ofte opstår trafikale problemer pga. manglende parkeringsmuligheder ved større arrangementer i kirken. Hvis den nuværende parkeringsplads forsvinder, som følge af byggeriet, herunder med en stor foredragssal, forudser de yderligere trafikale problemer. Der er alternative muligheder, nemlig offentlige bygninger i nærområdet såsom plejehjem og børneinstitutioner. Der er også flere boliger til salg i området, som vil kunne benyttes til præstebolig, og den eksisterende præstebolig kunne ombygges til sognehus. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse I sagens behandling har deltaget Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Ole Pilgaard Andersen, Troels Christensen, Martin Glerup, Leif Hermann, Per Larsen, Marion Pedersen, Poul Søgaard, Peter Thyssen og Henrik Waaben. Natur- og Miljøklagenævnet har den 12. oktober 2011 foretaget besigtigelse og holdt møde med sagens parter. Natur- og Miljøklagenævnet udtaler: 5

6 Ifølge naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1, kan fredningsnævnet dispensere fra bestemmelserne i en fredning, når det ansøgte ikke er i strid med fredningens formål. Videregående afvigelser fra en fredning end nævnt i stk. 1, og helt eller delvis ophævelse af en fredning kan, jf. stk. 5, kun foretages efter reglerne om gennemførelse af fredninger. Ejendommen er fredet ved fredningskendelse af 4. maj Der er tale om en kirkeomgivelsesfredning, som er gennemført i lyset af cirkulære af 26. januar 1949, hvori Kirkeministeriet har udtrykt ønske om at kirkernes og kirkegårdenes omgivelser kommer til at fremtræde så smukt og værdigt som muligt, specielt således, at skæmmende bebyggelser ikke anbringes så nær kirken (kirkegården) at skønhedsværdien går tabt eller kirkelige interesser krænkes. Ifølge kendelsen må der i den til ejendommen matr.nr. [...] og [...] Aalsgaarde tilhørende have ikke bortset fra en garage anbringes eller opføres skæmmende indretninger, hvorved forstås hønsehuse, drivhuse, boder, skure, retirader, sprøjtehuse, ledningsmaster, transformatorstationer o. lign. Formålet med fredningen er ikke udtrykkelig angivet i fredningskendelsen, men formålet med datidens kirkeomgivelsesfredninger har generelt været at bevare kirkerne som en markant del af landskabs- og bybilledet. Det indebærer navnlig, at indsigten til kirken, set fra såvel nære som fjerne omgivelser, skal bevares. Hertil kommer beskyttelsen af udsynet fra kirken og fastholdelse af et frirum i de nærmeste omgivelser omkring kirken. De fredede ejendomme er på ca. 841 m 2. Der er ansøgt om dispensation til at opføre et sognehus på ca. 250 m 2. Huset skal rumme menighedssal, kontorer, omklædningsrum, køkken og toiletfaciliteter. Uanset fredningskendelsen ikke udtrykkeligt forbyder anden form for bebyggelse end de nærmere angivne indretninger er det Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse, at bestemmelsen i lighed med andre kirkeomgivelsesfredninger må forstås som omfattende bebyggelse af enhver art, der vil kunne begrænse indsigten til kirkerne. Det bemærkes herved, at forbuddet ville være uden betydning og fredningen dermed reelt indholdsløs, hvis forbuddet ikke også omfattede større byggerier end de nævnte mindre indretninger. Det ansøgte byggeri findes således at være omfattet af fredningens forbud. Kirkeomgivelsesfredninger er i praksis blev administreret således, at opførelse af mindre bygninger, som er nødvendige for kirkens eller kirkegårdens benyttelse, ikke anses for at være i strid med fredningsformålet og derfor efter omstændighederne vil kunne tillades ved dispensation. Natur- og Miljøklagenævnet har i den forbindelse ved sin dispensationspraksis anlagt en lempeligere vurdering af mindre byggeri til kirkeformål end byggeri til andre formål. Det er herved forudsat, at en placering i nærheden af kirken, inden for det fredede område, er fundet nødvendig. Større byggerier af menighedshuse, sognegårde mv. er, uanset behovet for nærhed til kirken, blevet anset som stridende mod fredningens formål, og dermed uden for fredningsmyndighedernes dispensationskompetence, jf. 50, stk. 1. Evt. gennemførelse af byggeriet vil således forudsætte en ophævelse eller ændring af fredningen. 6

7 Det beror på en konkret vurdering, om et byggeri i ovennævnte forstand og i relation til fredningens formål må anses som større. Efter praksis vil byggeri på mere end et par hundrede m 2 afhængig af den nærmere beliggenhed og udformning normalt blive anset som større. Natur- og Miljøklagenævnet anerkender behovet for et sognehus samt at man ved den nærmere udformning og placering af byggeriet inden for fredningen har søgt at tilpasse sig hensynet til oplevelsen af kirken. Det ansøgte byggeri vil imidlertid på grund af sin størrelse, herunder i forhold til størrelsen af kirken og størrelsen af det fredede areal samt beliggenheden tæt på kirken indebære et meget omfattende indgreb i forhold til fredningens formål. Byggeriet kan derfor ikke tillades ved dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1. Herefter ændres Fredningsnævnet for Nordsjællands dispensation af 22. maj 2011 til et afslag. På Natur- og Miljøklagenævnets vegne Lisbeth Toft- Petersen fuldmægtig 7